Dato for udgivelse
03 May 2018 10:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2018 10:22
SKM-nummer
SKM2018.197.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1549760
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Fritvalgsordningen
Resumé

Af § 20, stk. 5, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 499, af 27. marts 2017 fremgår, at muligheden for at indbetale beløb til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparingsordning, alene gælder for beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen.

Skatterådet finder, at en ændring af procentfastsættelsen til fritvalgsordningen i hovedoverenskomsten § 25, der er aftalt i en kollektiv lokalaftale, kan omfattes af § 20, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 499, af 27. marts 2017, når en sådan kollektiv lokalaftale er indgået efter hovedoverenskomstens § 8, stk. 1.

Skatterådet svarer derfor "ja" til spørgsmål 1.

Som følge af Skatterådets svar på spørgsmål 1, bortfalder besvarelsen af spørgsmål 2, 3 og 4

Hjemmel

Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 5.

Reference(r)

Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit A.B.4.1.1.


Spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes, at kollektive lokalaftaler – indgået efter hovedoverenskomstens § 8, kan omfattes af § 20, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2017.
  2. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan bekræftes, kan det så bekræftes, at beskatningstidspunktet vedrørende kollektive lokalaftaler ikke er beregningstidspunktet for fritvalgsordninger, men udbetalingstidspunktet?
  3. Såfremt spørgsmål 1 og 2 ikke kan bekræftes, kan det da bekræftes, at beskatningstidspunktet tidligst er 6 måneder efter ferieårets udløb?
  4. Såfremt spørgsmål 1, 2 og 3 ikke kan bekræftes, kan det da bekræftes, at beskatningstidspunktet tidligst er 6 måneder efter beregningstidspunktet for den løbende ”hensættelse”?

Svar:

  1. Ja, se Skatterådets begrundelse.
  2. Bortfalder som følge af Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.
  3. Bortfalder som følge af Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.
  4. Bortfalder som følge af Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Rådgiver oplyser, at formålet med det stillede spørgsmål er, at få fastlagt beskatningstidspunktet, herunder tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Spørger er overenskomstpart vedrørende overenskomster mv. for medlemmer af flere faglige organisationer og repræsenterer mange lønmodtagere.

På vegne af medlemsorganisationerne/lønmodtagerne er spørger en del af Industriens Overenskomst.

Af denne overenskomst fremgår det af § 25 (Fritvalgs Lønkonto) at virksomheden i dag skal reservere 2,7 % (stigende til 4% fra 1. marts 2019) af lønmodtagerens ferieberettigede løn til et af medarbejderen følgende valg:

  1. Løn i forbindelse med fritid (herunder bl.a. børneomsorgsdage og seniorfridage)
  2. Pension

Såfremt medarbejderen ikke inden udgangen af ferieåret har anvendt det fulde beløb, overføres restopsparingen til det kommende ferieår.

Ved medarbejderens fratrædelse fra virksomheden kan restopsparingen enten udbetales sammen med den sidste lønudbetaling eller indbetales til medarbejderens feriekort, som yderligere feriepenge.

Det fremgår af overenskomstens § 25, stk. 9, at der lokalt for den enkelte virksomhed kan indgås aftale om seniorordningen, som finansieres af bl.a. fritvalgsbeløbet.

Rådgiver anfører videre, at i fortsættelse af ovennævnte kan der, jf. overenskomstens § 8, stk. 1 på den enkelte arbejdsplads indgås kollektive lokalaftaler, for ansatte omfattet af hovedoverenskomsten, aftales at procentsatsen efter § 25, stk. 1 ikke kun udgør 2,7 %, men f.eks. udgør 5 %. Procentforøgelsen skal anvendes efter samme regler, som er gældende for beløbet opgjort efter § 25, stk. 1.

Det skal bemærkes, at omhandlede overenskomst ikke er den eneste overenskomst med mulighed for fritvalgsordning. Der kan bl.a. henvises til Industriens Funktionæroverenskomst.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 ønskes besvaret med JA.

Hvis spørgsmål 1 besvares med NEJ, ønskes spørgsmål 2 besvaret med JA.

Hvis spørgsmål 2 besvares med NEJ, ønskes spørgsmål 3 besvaret med JA.

Hvis spørgsmål 3 besvares med NEJ, ønskes spørgsmål 4 besvaret med JA.

Det følger af § 20, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015, at beskatningstidspunktet er udbetalingstidspunktet.

Undtagelsen hertil er beskatning af feriegodtgørelse omfattet af bekendtgørelsens § 29, skt. 2 og 3 samt 2. punktum i § 20, stk. 1, som omfatter udbetalinger som ikke har fundet sted senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.

Det følger af 2. punktum i § 20, stk. 1, at 6 måneders fristen ikke er gældende for de i § 20, stk. 4 – 8 nævnte beløb.

Frivalgsbeløb er omfattet af § 20, stk. 5.

”Beløb som indbetales til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparing, beskattes ved udbetalingen fra ordningen.

Indeholdelsen foretages i udbetalingsmåneden.

Det er en forudsætning, at beløb omfattet af ordningen ikke forrentes.

1. og 2. pkt. gælder alene for beløb, som efter den kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen, beløb som kompensation for fravalgte feriefridage og beløb, som ellers skulle være indbetalt af arbejdsgiveren til den ansattes pensionsordning i medfør af kollektiv overenskomst eller lokaltaftale. ”

Ud fra ovennævnte er det spørgers opfattelse, at kollektive lokalaftaler omfattet af overenskomstens § 8 må anses for omfattet af bekendtgørelsens § 20, stk. 5.

Spørger er bekendt med, at Skatterådet tidligere i SKM2013.304.SR og SKM2014.178.SR har udtalt sig om bekendtgørelsens § 20, stk. 5, og overenskomstens § 25, stk. 1, men det er spørgers opfattelse, at man ved behandlingen af disse anmodninger ikke var opmærksom på overenskomsten § 8, ligesom begrebet ”indbetalt til en fritvalgsordning” ikke har været vurderet i relation til bekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Spørger er endvidere bekendt med SKAT-Hovedcentrets skrivelse af 22. juni 2007 til Skatteministeriet i forbindelse med indsættelsen af § 20, stk. 5 (daværende § 19, stk. 5) i kildeskattebekendtgørelsen.

Når der ses på ordlyden både i ovennævnte svar samt i bekendtgørelsens § 20, stk. 5, synes der at være en opfattelse af, at arbejdsgiveren ved lønudbetaling indbetaler et konkret beløb på en bankkonto med medarbejderens navn påført. Dette er ikke tilfældet – der er tale om en regnskabsmæssig opgørelse som oplyses den enkelte lønmodtager i forbindelse med hver lønudbetaling. Når medarbejderen ønsker at få beløb indbetalt på den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning eller afholder fri for ”egen regning” nedskrives den beregnede saldo. Når ferieåret er udløbet kan medarbejdere kræve beløbet udbetalt og først her foreligger et egentlig krav på udbetaling til medarbejderen.

Indledningsvis skal det dog afklares om en kollektiv lokaltaftale er omfattet af bekendtgørelsestekstens § 20, stk. 5. Det er spørgers opfattelse, at overenskomstens § 25, stk. 1, er minimumssatser, hvilket med henvisning til overenskomstens § 8 kan forøges ved kollektiv aftale, som godkendes af medarbejdernes faglige organisation. Der er ikke tale om én enkeltstående aftale mellem én enkelt medarbejder og arbejdsgiveren, men en aftale mellem den medarbejdergruppe, som er omfattet af overenskomsten.

Ud fra ovennævnte er det spørgers opfattelse, at en højere procent end den i overenskomstens § 25, stk. 1 nævnte, omfattes af bekendtgørelsens § 20, stk. 5, når lokalaftalen er indgået ud fra overenskomstens § 8.

Såfremt Skatterådet ikke måtte være enig i ovennævnte, bør det afklares hvornår lokalaftalens yderligere procenthensættelse (udover overenskomstens § 25, stk. 1) skal beskattes.

Det er spørgers opfattelse, at medarbejderens retserhvervelse i relation til bekendtgørelsens § 20, stk. 1, 2. punktum først indtræder ved ferieårets udløb, hvilket betyder, at 6 måneders fristen løber herfra. Dette begrundes med, at medarbejderen senest på denne dato skal tage stilling til, hvordan restsaldoen skal anvendes. En løbende beskatning af midler, som ikke er udbetalt, vil efter spørgers opfattelse være i strid med ordlyden i bekendtgørelsens § 20, stk. 1, 1. punktum samt praksis vedrørende beskatningstidspunktet for løntilgodehavender mv.

Høringssvar:

Rådgiver har den 2. februar 2018 indsendt følgende høringssvar:

”I anledning af fremsendte høringsbrev af 12. januar 2018 skal vi fremkomme med vores bemærkninger/kommentarer til den af SKAT udarbejdede sagsfremstilling og indstilling.

Indledningsvist skal det bemærkes, at SKATs indstilling på spørgsmål 4 ud fra teksten ved besvarelse af spørgsmål 1 bør ændres til JA (og så med en henvisning, hvis SKAT finder det nødvendigt).

SKAT har i øvrigt valgt ikke direkte at besvare de enkelte spørgsmål, men besvaret hovedspørgsmålet (spørgsmål 1) og så henvist hertil ved besvarelsen af de efterfølgende spørgsmål. Dette besværliggør kommenteringen mv. af SKATs begrundelse. Vi har derfor valgt, at kommentere ud fra de enkelte spørgsmål.

Spørgsmål 1

SKAT indstiller NEJ og begrunder dette med, at Skatterådet tidligere i SKM2013.304.SR og SKM2014.178.SR har taget stilling til spørgsmålet om rækkevidden af § 20, stk. 5 i bekg. nr. 499 af 27. marts 2015.

For at kunne vurdere rækkevidden af ovennævnte bestemmelse og ordlyden af den ”relevante kollektive overenskomst” er det vores opfattelse, at det er nødvendigt at se på ”den danske model”, som gennem årene har udviklet sig, således at det i dag er de primære forhandlingspartnere, der indgår en ”rammeaftale” (overenskomst) – en aftale a la Ferieloven og Funktionærloven – som ved individuelle aftaler ikke kan stille lønmodtagere ringere, medmindre det direkte fremgår af loven/overenskomsten.

Jens Kristiansen har i kapitel 2 og kapitel 10 i Den kollektive arbejdsret netop beskrevet udviklingen af ”den danske model”, og specielt kapitel 10 bekræfter efter vores opfattelse, at lokalaftaler indgået med henvisning til den indgående rammeoverenskomst omfattes af begrebet ”kollektive overenskomst”. Vi tillader os, at henvise til afsnit 1.2.1.1. i kapitel 10, hvor anføres, at ”Arbejdsretsloven indeholder ikke særskilte regler for lokalaftaler. En lokalaftale er omfattet af det kollektive aftalebegreb, hvis den opfylder de almindelige krav, herunder at der optræder en kollektivitet som part på lønmodtagersiden”.

Ovennævnte bekræfter efter vores opfattelse, at lokalaftaler indgået med henvisning til og i overensstemmelse med den omhandlede overenskomst (rammeaftale), er at betragte som en ”kollektiv overenskomst”. Det skal bemærkes, at lokalaftaler ikke indgås mellem virksomheden og den enkelte person, men med en gruppe af lønmodtagere.

Udviklingen i overenskomstens § 8 (Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler mv.) har betydet, at flere forhold kan reguleres i lokalaftaler, hvilket ikke må sammenlignes med, at lokalaftalerne ikke anses for kollektive aftaler

Hvis muligheden for i lokalaftaler at ændre fritvalgsbeløbet i § 25 ikke kunne ske efter § 8, stk. 1, ville spørger (arbejdsgiver) i SKM2013.304.SR ikke have bragt skattespørgsmålet op.

Som følge af ovennævnte er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Spørgsmålet skal vurderes ud fra, hvornår lønmodtageren erhverver ret til at få udbetalt fritvalgsbeløbet.

SKAT anfører i Den juridiske vejledning, at hovedreglen for lønindkomster er udbetalingstidspunktet, og kun hvis udbetalingen udskydes til mere end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, eller hvis det direkte i § 20 i bekg. nr. 499 af 27. marts 2015 fremgår, at beskatningen skal ske tidligere, hvilket fx er gældende for feriegodtgørelse nævnt i § 20, stk. 2 – 3.

For at vurdere, hvornår retserhvervelsestidspunktet er i relation til overenskomstens § 25, er det vores opfattelse, at dette skal vurderes ud fra, hvornår medarbejderen kan disponere over beløbet.

Medarbejderens dispositionsmuligheder er nævnte i overenskomstens § 25, stk. 5-7. Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at medarbejderen løbende optjener en ret til udbetaling. Kun hvis særlige betingelser er opfyldt (fx afholdelse af en fridag) har medarbejderen ret til udbetaling. Ved fratræden har medarbejderen ret til udbetaling, hvorfor beskatningstidspunktet indtræder på dette tidspunkt, selvom dette måtte ligge efter 6 måneder efter beregningstidspunktet.

Det er vores opfattelse, at fritvalgsordningen skal vurderes efter samme principper, som i LSRM 1973.106 vedrørende ferie med løn, da medarbejderens rettighed først effektueres i forbindelse med valget efter § 25, stk. 5.

Spørgsmål 3

Det følger af overenskomstens § 25, stk. 6, at et opgjort ”overskud” på Fritvalgskontoen ved ferieårets udløb (pt. 30/4) overføres til udbetaling i efterfølgende ferieår.

Det er vores vurdering, at tidspunktet for erhvervelse af ”overskuddet” tidligst er 30/4, hvorfor der senest 30/10 i samme år skal ske beskatning heraf, såfremt beløbet ikke er udbetalt, indbetalt på en pensionskonto eller overført til feriekonto.

Ovennævnte svarer ikke til beskatningen ved medarbejderes fratræden, som er reguleret i § 20, stk. 3, hvorfor beskatningen ikke nødvendigvis skal ske i april måned, men i udbetalingsmåneden efter ferieårets udløb.

Spørgsmål 4

Som nævnt indledningsvist tillader vi os at læse SKATs begrundelse til spørgsmål 1 således, at SKAT accepterer at tidligste beskatningstidspunkt – såfremt SKAT stadig besvarer spørgsmål 1 – 3 som i fremsendte indstilling – 6 måneder fra lønudbetalingstidspunktet, hvor fritvalgsbeløbet er beregnet”

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kollektive lokalaftaler – indgået efter hovedoverenskomstens § 8 – kan omfattes af § 20, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2017.

Begrundelse

I den kollektive overenskomsts § 25, (Fritvalgs Lønkonto) er det bestemt, at virksomheden i dag skal reservere 2,7 % (stigende til 4% fra 1. mart 2019) af lønmodtagerens ferieberettigede løn til et af medarbejderen følgende valg:

  1. Løn i forbindelse med fritid (herunder bl.a. børneomsorgsdage og seniorfridage)
  2. Pension

Af afgørelser fra Skatterådet, gengivet som SKM2013.304.SR og SKM2014.178.SR fremgår det, at alene udbetalinger fra Fritvalgs Lønkontoen i henhold til § 25 i den kollektive overenskomst, anses for omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5, således at disse beløb beskattes på udbetalingstidspunktet.

Det fremgår af overenskomstens § 8, stk. 1, at der kan indgås lokale aftaler for medarbejderne omfattet af overenskomsten. Det fremgår ikke udtrykkeligt om der heri ligger en adgang til at ændre den procentfastsættelse til fritvalgsordningen, som fremgår af overenskomstens § 25, stk. 1.

Uanset det lægges til grund, at overenskomstens § 8, stk. 1, måtte indeholde en adgang til at ændre procentfastsættelse til fritvalgsordningen, er det SKATs opfattelse, at beløbet til ordningen skal være fastlagt i den kollektive overenskomst.

SKAT henser herved til afgørelsen SKM2013.304.SR, hvori det anføres, at ”det efter kildeskattelovens § 20, stk. 5, er en betingelse for udskydelse af beskatningen, henholdsvis indeholdelsen af A-skat, af beløb indsat på en fritvalgsordning, at beløbet specifikt er fastlagt i den kollektive overenskomst. Det er således ikke tilstrækkeligt, at parterne har aftalt det indbetalte beløb i en lokalaftale. Dette finder SKAT må gælde, selvom det i den kollektive overenskomst måtte være bestemt, at parterne kan forhandle løn og lønsystemer ved lokale aftaler”.

Videre fremgår det af afgørelsen, at ”SKAT har henset til bestemmelsens formulering, hvorefter den alene gælder for ”beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen”. For så vidt angår beløb, som ellers skulle være indbetalt af arbejdsgiveren til den ansattes pensionsordning, jf. bestemmelsens tredje led, er det nævnt, at dette kan være bestemt enten i en kollektiv overenskomst eller en lokalaftale.

Da dette ikke tilsvarende er nævnt for så vidt angår første led, finder SKAT, at det må sluttes, at første led ikke er opfyldt, for så vidt angår beløb indsat på en fritvalgsordning i henhold til en lokalaftale”.

Udbetalinger af beløb, der er bestemt i lokale aftaler, skal derfor beskattes i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 2. Det betyder, at disse beløb skal beskattes på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.

Der skal dermed foretages en beskatning senest 6 måneder efter hver måneds hensættelser til fritvalgsordningen efter lokalaftalen i modsætning til fritvalgsordningen efter den kollektive overenskomst, hvor udbetalingerne altid beskattes på udbetalingstidspunktet.

Det skal derudover bemærkes, at den af spørger nævnte skrivelse af 22. juni 2007 fra SKAT-hovedcentret til Skatteministeriet, efter SKATs opfattelse, ikke omhandler beskatningstidspunktet for hensættelser til fritvalgsordningen i medfør af lokalaftaler, men alene om udbetaling af beløb fra ordningen i relation til eventuelle sociale ydelser. Skrivelsen er dermed ikke anvendelig i nærværende sag.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar

Rådgiver har i sine bemærkninger til SKATs indstilling og begrundelse anført, at ”den danske model” for overenskomster har udviklet sig således, at en kollektiv overenskomst alene er en rammeaftale, der kan fraviges i en lokalaftale, men lønmodtageren må dog ikke stilles ringere end, hvad der følger af den kollektive aftale. Lokalaftaler er, efter Rådgivers opfattelse, således en del af den kollektive overenskomst, også under henvisning til, at lokalaftaler ikke indgås mellem virksomheden og en enkelt person, men med en gruppe af lønmodtagere.

SKAT finder ikke, at ovenstående ændrer ved formuleringen af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5, hvoraf fremgår, at der sondres mellem kollektiv overenskomst og lokalaftale, som det også er anført i SKM2014.178.SR.

Som ligeledes anført i SKM2014.178.SR skal det bemærkes, at ”… uanset det i den kollektive overenskomst måtte være bestemt, at parterne kan aftale sig frem til en bedre retsstilling end den kollektive overenskomst fordrer, er betingelsen om, at det skal fremgå af den kollektive overenskomst ikke opfyldt… ”

Spørger henviser i øvrigt til LSRM 1973,106, der handler om i hvilket indkomstår en tjenestemand skulle beskattes af en i 1969 optjent ferieløn, der først blev udbetalt i ferieåret 1970. Tjenestemanden ønskede ferielønnen henført til indkomståret 1969 og ikke indkomståret 1970. Tjenestemanden henviste til, at for andre end tjenestemænd, har statens ligningsdirektorat fastsat vejledende anvisninger således, at feriegodtgørelse kunne beskattes allerede i 1969 og ikke i 1970.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at tjenestemanden ikke var omfattet af ferielovens regler, da der var særregler for tjenestemænd, hvorfor tjenestemanden først erhvervede ret til ferielønnen i det år, hvori ferien blev afholdt og som følge heraf skulle beskattes af ferielønnen i 1970.

Det er SKATs opfattelse, at den omhandlede afgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag, allerede fordi beskatningstidspunktet for feriegodtgørelse er bestemt i kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 3, (bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015) hvorimod beskatning af beløb, som indbetales til en fritvalgsordning er bestemt i kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5.

I kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5 anføres udtrykkeligt, at ”beløb, som indbetales til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparingsordning, beskattes ved udbetalingen fra ordningen. Indeholdelse foretages i udbetalingsmåneden. Det er en forudsætning, at beløb omfattet af ordningen ikke forrentes. 1. og 2. pkt. gælder alene for beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen… ” (SKATs fremhævning).

1. og 2. pkt. gælder endvidere for beløb, der ellers skulle være indbetalt af arbejdsgiver til den ansattes pensionsordning i medfør af såvel kollektiv aftale som lokalaftale.

For øvrige beløb hensat efter en lokalaftale gælder derfor de almindelige regler i kildeskattelovens § 46, stk. 2, jf. SKATs indstilling og begrundelse.

For så vidt angår rådgivers bemærkninger til besvarelsen af spørgsmål 4, er SKAT enig heri og indstillingen er derfor ændret til et ”Ja”, men fortsat med henvisning til indstilling og begrundelse i besvarelsen af spørgsmål 1.

SKAT er derfor fortsat af den opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ”Nej”.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan bekræftes, ønskes det bekræftet, at beskatningstidspunktet vedrørende kollektive lokalaftaler ikke er beregningstidspunktet for fritvalgsordninger, men udbetalingstidspunktet?

Begrundelse

Der henvises i det hele til begrundelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at det stillede spørgsmål er besvaret under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 og 2 ikke kan bekræftes, ønskes det bekræftet, at beskatningstidspunktet tidligst er 6 måneder efter ferieårets udløb?

Begrundelse

Der henvises i det hele til begrundelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at det stillede spørgsmål er besvaret under spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 1, 2 og 3 ikke kan bekræftes, ønskes det bekræftet, at beskatningstidspunktet tidligst er 6 måneder efter beregningstidspunktet for den løbende ”hensættelse”?

Begrundelse

Der henvises i det hele til begrundelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at det stillede spørgsmål besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Af § 20, stk. 5, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 499, af 27. marts 2017 fremgår, at muligheden for at indbetale beløb til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparingsordning, alene gælder for beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen.

Skatterådet finder, at en ændring af procentfastsættelsen til fritvalgsordningen i hovedoverenskomsten § 25, der er aftalt i en kollektiv lokalaftale, kan omfattes af § 20, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 499, af 27. marts 2017, når en sådan kollektiv lokalaftale er indgået efter hovedoverenskomstens § 8, stk. 1.

Skatterådet svarer derfor "ja" til spørgsmål 1.

Som følge af Skatterådets svar på spørgsmål 1, bortfalder besvarelsen af spørgsmål 2, 3 og 4

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2.

”… I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten… ”

”… Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran… ”

Bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 § 20.

”… Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-8. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed… ”

”… Stk. 5. Beløb, som indbetales til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparingsordning, beskattes ved udbetalingen fra ordningen. Indeholdelsen foretages i udbetalingsmåneden. Det er en forudsætning, at beløb omfattet af ordningen ikke forrentes. 1. og 2. pkt. gælder alene for beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen, beløb som kompensation for fravalgte feriefridage og beløb, som ellers skulle være indbetalt af arbejdsgiveren til den ansattes pensionsordning i medfør af kollektiv overenskomst eller lokalaftale… §

Industriens overenskomst § 25, stk. 1.

”… Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto 2, 7 % af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg… ”

§ 25, stk. 9.

”… Det fremgår heraf, at der lokalt for den enkelte virksomhed kan indgås aftale om seniorordningen, som finansieres af bl.a. fritvalgsbeløbet… ”

Industriens overenskomst § 8, stk. 1.

”… Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokale aftaler for medarbejdere omfattet af nærværende overenskomst… ”

Praksis

SKM2014.178.SR

Skatterådet fandt ikke, at der lokalt kan aftales en indbetaling på 3 % af den ferieberettigede løn på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto, med den virkning at der først sker beskatning af dette beløb på udbetalingstidspunktet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5.

SKAT bemærkede, at uanset, at det i den kollektive overenskomst måtte være bestemt, at parterne kan aftale sig frem til en bedre retsstilling end den kollektive overenskomst fordrer, er betingelsen om, at det skal fremgå af den kollektive overenskomst, ikke opfyldt, og henviser i den forbindelse til sammenlignelig afgørelse, SKM2013.403.SR, hvor Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at det ikke er tilstrækkeligt, at parterne har aftalte det indbetalte beløb i en lokalaftale, selvom det i den kollektive overenskomst fremgår, at parterne kan forhandle løn og lønsystemer ed lokale aftaler.

SKM2013.304.SR.

Skatterådet fandt ikke, at det er i overensstemmelse med kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5, hvis virksomheden i medfør af en lokal aftale med virksomhedens medarbejdere om en forhøjelse af overenskomstens bidrag til fritvalgsordningen fra 1 % til 3 %, indbetaler skat af det samlede bidrag på 3 % ved udbetaling fra ordningen.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, hvoraf følgende bl.a. var anført:

”.. Det er Skatterådets opfattelse, at det efter kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5 er en betingelse for udskydelse af beskatningen, henholdsvis indeholdelsen af A-skat, af beløb indsat på en fritvalgsordning, at beløbet specifikt er fastlagt i den kollektive overenskomst. Det er således ikke tilstrækkeligt, at parterne har aftalte det indbetalte beløb i en lokalaftale. Dette finder SKAT må gælde, selvom det i den kollektive overenskomst måtte være bestemt, at parterne kan forhandle løn og lønsystemer ved lokale aftaler.

(…)

Såfremt spørger indbetaler 3 % af den medarbejdernes ferieberettigede løn på medarbejdernes Fritvalgs Lønkonto, skal spørger indeholde skat i henhold til bestemmelsen i kildeskattelovens § 46, stk. 2 for så vidt angår de ekstra 2 %, som er aftalt lokalt, men skal indeholde skat på udbetalingstidspunktet for så vidt angår den 1 %, som er fastlagt i Industriens Overenskomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5… ”

SKAT-Hovedcentrets skrivelse af 22. juni 2007 til Skatteministeriet i forbindelse med indsættelsen af § 20, stk. 5 (daværende § 19, stk. 5) i kildeskattebekendtgørelsen.

”… Skatteministeriet har den 15. juni 2007 bedt om SKATs bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag og kildeskattebekendtgørelsen.

SKAT har følgende bemærkninger:

Det bemærkes, at et indestående på en fritvalgslønkonto, som den berettigede ikke har disponeret over, holdes uden for beregningen af den pågældendes sociale indkomst og således ikke påvirker tildelingen af eventuelle sociale ydelser. Når den berettigede disponerer over kontoen, fx beslutter at det indestående beløb udbetales, skal indeholdelse af A-skat og bidrag samt indberetning heraf foretages til SKAT.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Der henvises i det hele til det anførte lovgrundlag under spørgsmål 1

Praksis

Der henvises i det hele til den anførte praksis under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Der henvises i det hele til det anførte lovgrundlag under spørgsmål 1

Praksis

Der henvises i det hele til den anførte praksis under spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Der henvises i det hele til det anførte lovgrundlag under spørgsmål 1

Praksis

Der henvises i det hele til den anførte praksis under spørgsmål 1.