Dato for udgivelse
30 Apr 2018 10:16
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Mar 2018 10:16
SKM-nummer
SKM2018.186.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS Y-285/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Pengeoverførsler, virksomheder, bankkonti, udokumenteret, betaling, driftsomkostninger, faktura, udgifter, selskaber, regnskabsansvarlig, rådighed, ejendomsret
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger havde godtgjort, at 44 pengeoverførsler fra to virksomheder på i alt 2.592.501 kr. til sagsøgers tre bankkonti ikke var skattepligtig indkomst for vedkommende.

Sagsøger gjorde gældende, at beløbene ikke var skattepligtig indkomst, da beløbene blev indsat på bankkonti, der var oprettet med det formål at afholde virksomhedernes driftsudgifter, idet virksomhedernes bankforbindelse havde opsagt samarbejdet.

Skatteministeriet gjorde gældende, at det er udokumenteret, at indsætningerne skulle være anvendt til betaling af driftsomkostninger for de to virksomheder, hvorfor sagsøger ikke havde bevist, at de 44 indsætninger ikke er skattepligtig, personlig indkomst for ham. Sagsøger havde f.eks. ikke formået at fremlægge blot én faktura, der dokumenterede, at han havde afholdt udgifter på vegne af ét af de to selskaber, selvom han havde været regnskabsansvarlig i det ene selskab.

Retten anførte, at idet de 44 indsætninger blev indsat på sagsøgers personlige bankkonti, blev beløbene undergivet sagsøgers frie rådighed og ejendomsret, på samme måde som hvis han havde fået pengene overgivet i hånden kontant.

Retten udtalte, at der under de konkrete omstændigheder gjaldt en streng bevisbyrde, og at sagsøger ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.2.2.1


Parter

A

(v/Adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Anders Vangsø Mortensen v/Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Afsagt af byretsdommer

Michael B. Elmer

Sagens genstand

Sagen drejer sig om, hvorvidt 44 pengeoverførsler på i alt 2.592.502 kr. til A’s tre bankkonti i F1-bank fra det senere konkursramte selskab G1 i tidsrummet fra marts til august 2008 er skattepligtig indkomst for ham.

Påstande

har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 2.592.501 kr., subsidiært hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

SKAT traf den 10. november 2010 afgørelse om at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 (bilag A) med 7.120.538 kr. Baggrunden var, at han havde modtaget en række pengeoverførsler fra det nu konkursramte selskab G1. SKAT fandt, at overførslerne var foretaget for at sløre tømningen af selskabet.


Skatteankenævnet nedsatte ved afgørelse af 19. september 2012 forhøjelsen til 2.592.501 kr., idet overførslerne indtil udgangen af februar 2008 til selskabets G2’s konto i F2-bank blev anset som betaling for ydelser fra G1 til G2. En del af dette beløb vedrørte i øvrigt indkomståret 2007 og kunne allerede af denne grund ikke begrunde forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for 2008.

Landsskatterettens afgørelse af 22. november 2016 (er) bl.a. sålydende:

" Skatteankenævnet [...] har ... fastholdt forhøjelsen af klagerens indkomst for så vidt angår 2.592.501 kr. i indkomståret 2008 ... [og] ... som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

...

Det fremgår af kurators cirkulæreskrivelse, pkt. 4.2., at
”Der er ikke fundet noget regnskabsmateriale i forbindelse med gennemgangen af boets forretningspapirer eller computere, og det er ikke muligt at udarbejde et brugbart regnskab for driften i selskabet, idet alle indkomne betalinger som anført straks og ukritisk er blevet ført ud af selskabet igen”.

...

6.3. - 6.5. Opgørelse af overførslerne, periodisering og spørgsmål om rette indkomstmodtager

Kurator for G3 har foretaget en opgørelse over overførsler af beløb fra tre konti i nævnte selskab til konti i F1-bank tilhørende A. Kurators opgørelser er periodiseret i beløb før og efter den 26. maj 2008, som var datoen for konkursbegæringens indgivelse.

A har tilsvarende udarbejdet en opgørelse over samtlige overførsler, der er sket fra G3 til konti, som han har haft adgang til enten som personlig ejer eller som hovedanpartshaver i de selskaber, der har eller skulle have modtaget beløbene. Til opgørelsen er vedlagt en lang række bilag, hovedsagelig kopier af kontoudtog, samt kopier af faktureringer fra A’s selskaber G2 og G4.

Nævnets sekretariat har foretaget en gennemgang af de enkelte beløb i kurators opgørelse, som er omfattet af beskatningen, og sammenholdt disse med kontoudtog fra de ”modtagende” konti og A’s regneark. Nævnet har herefter opdelt overførslerne mellem årene 2007 og 2008 samt fordelt overførslerne mellem konti i hhv. selskabernes og A’s private konti. Der henvises til vedlagte bilag 1.

Ifølge klagen er advokaten af den opfattelse, at der af de beskattede beløb skal henføres 3.424.440 kr. til 2007, og at der ikke er grundlag for en beskatning heraf i 2008, idet det synes umuligt efter praksis at beskatte de pågældende beløb i 2008 efter såvel retserhvervelsesprincippet som efter udbetalingstidspunktet, da de er udbetalt i 2007.

Nævnet er enigt med advokaten i dette synspunkt, men er ikke enig i den beløbsmæssige opgørelse. Herved tager nævnet udgangspunkt i den af sekretariatet udarbejdede opgørelse og fordeling af de beløb, der er blevet beskattet jf. SKATs afgørelse af 10. november 2010. Ifølge sekretariatets opgørelse er et beløb på 2.858.645 kr. svarende til overførslerne i 2007.

Nævnet mener endvidere, at de beløb, der bevisligt er overført til konti tilhørende A’s selskaber i perioden fra 1. januar til udgangen af februar måned 2008, ikke kan beskattes hos A. Selv om han havde rådighed over kontiene i hans egenskab af hovedanpartshaver, må det lægges til grund, at der på daværende tidspunkt var tale om løbende (á conto) betalinger for de ydelser, som G2 havde faktureret til G3, og at de anførte beløb er overført til den rette modtager, nemlig G2, jf. kontoudtog fra F2-bank. Herved tager nævnet udgangspunkt i den af sekretariatet udarbejdede opgørelse og fordeling af de beløb, der er blevet beskattet jf. SKATs afgørelse af 10. november 2010. Ifølge denne er der tale om beløb på 1.615.000 kr.

I alt er der således overført 4.473.645 kr. til selskabet G2’s konti i F2-bank indtil udgangen af februar 2008, som efter nævnets opfattelse ikke kan eller skal beskattes hos A, da det er hans selskab, der er rette indkomstmodtager og faktuelt også har fået beløbene, jf. kontoudtog fra F2-bank.

Hertil kommer et beløb ifølge kurators liste på 35.000 kr. som ikke har kunnet genfindes på konti under A’s kontrol. A har på sin kopi af kontoudtoget anført ”nok G7”, hvilket nævnet tager til efterretning. Af den samlede forhøjelse på 7.102.538 kr. bortfalder således 4.508.645 kr. Der henvises til bilag 1 med en samlet oversigt over overførslerne.

Den resterende forhøjelse kan herefter opgøres således:

Overført før den 27. maj 2008

1.515.447 kr.

Overført efter den 27. maj 2008

992.054 kr.

Overført efter den 27. maj 2008 fra klientkonto hos advokat NW

85.000 kr.

Overførsler i alt

2.592.501 kr.

Et mindre beløb på 1.390 kr. fremgår i kurators opgørelse som tilbageført, og er derfor ikke medregnet.

Efter nævnets opfattelse er der tale om beløb, som uberettiget er tilgået A personligt, idet de dels vedrører hans selskabers tilgodehavender hos G3, dels er overført på foranledning af JC med henblik på at tømme det konkursramte selskabs konti. A’s eget selskab, G2 blev taget under konkursbehandling den 27. august 2008, idet der ifølge nævnte selskabs kurators redegørelse var fordringer for knap 3,5 mill. kr. i boet. Overførslerne kan således ikke være anvendt til betaling af de omkostninger, der var placeret i G2.

Der er kun udarbejdet en årsrapport for selskabet for det første regnskabsår, der sluttede pr. 30. juni 2007 (for 1 måned). Der er ikke indsendt selvangivelse eller udarbejdet bogføring og regnskaber for efterfølgende år. Det er således ikke muligt at efterprøve A’s påstand om, at de modtagne beløb er anvendt til dækning af udgifter, der reelt vedrører et eller flere af de konkursramte selskaber, da der intet kontrolspor er.

Der er heller ikke udarbejdet regnskaber vedrørende hans personlige virksomhed G5, ligesom der ikke er udarbejdet en kapitalforklaring.

G4 er ligeledes taget under konkursbehandling, hvilket dog først skete i 2010. Der er ikke udarbejdet årsrapporter for selskabet. Eventuelle fordringer i dette bo kendes ikke.

Kontoudtogene viser en lang række udbetalinger til forskellige formål, herunder løn, telefoni, IT og hosting, husleje, afdrag på gæld til forskellige kreditorer, der angiveligt vedrører G1 mfl. Endvidere er der en lang række interne overførsler mellem de forskellige konti benævnt ”afdrag på gæld”. Der kan ikke umiddelbart foretages en ligningsmæssig vurdering af, hvorvidt der er tale om fradragsberettigede omkostninger jf. statsskattelovens § 6 for de konkursramte selskaber.

Der er adskillige gange overført større beløb til ”lån” til en SM, løn til JC og lån til A’s selskab G4, samt beløb til A selv og hans virksomhed G5 for ”udlæg”.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder nævnet, at beskatningen hos A af de efter 1. marts 2008 overførte beløb skal fastholdes, da overførslerne uomtvistet er sket til hans personlige konti, og da der efter nævnets opfattelse ikke er fremlagt tilstrækkelige beviser i form af bogføringsmateriale, bilagsdokumentation mv. til understøttelse af påstanden om, at han har afholdt udgifter på de konkursramte selskabers vegne. De bilag, der er i sagen, vedrører ikke eller kan ikke afstemmes med nogle af de udgifter, der ifølge A’s regneark skulle være afholdt på vegne af selskaberne i den omhandlede periode.

På grundlag af ovenstående fastholder skatteankenævnet, at A skal beskattes af i alt 2.592.501 kr. jf. statsskattelovens § 4.”

...

Skønsmæssig forhøjelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Endvidere fremgår det af personskattelovens § 3, stk. 1, at der til den personlige indkomst, som indgår i den skattepligtige indkomst, medregnes al indkomst, der ikke er kapitalindkomst. Herunder skal medregnes indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, medmindre den skattepligtige person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, vælger at anvende virksomhedsskatteloven på indkomst fra virksomheden efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvorfor samtlige indsætninger på henholdsvis konti tilhørende klageren selv, samt konti tilhørende klagerens enkeltmandvirksomhed skal medregnes i den skattepligtige indkomst for klageren.

Klageren har forklaret, at de overførte beløb tilhører det nu konkursramte selskab G1 og, at beløbene alene har været overført til konti tilhørende klageren og dennes virksomhed til afholdelse af løbende driftsudgifter hos G1.

Overførslerne er ifølge klageren sket som led i en midlertidig ordning. Hertil har klageren bemærket, at en række af de beløb, som er overført til klagerens private konto, er trukket ud af kontoen igen få dage efter og vedrører derfor ikke klagerens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten finder ikke, at denne forklaring er understøttet ved objektiv dokumentation, herunder dokumentation for pengestrømme, så det kan konstateres, hvilke udgifter hos G1, der er dækket af de konkrete overførsler. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at beløbene er indsat på konti tilhørende klageren eller på konti tilhørende klagerens enkeltmandsvirksomhed.

Endvidere har Landskatteretten tillagt det betydning, at klageren i realiteten havde mulighed for at overføre de respektive beløb til en konto tilhørende et af de selskaber som G1 allerede havde en samarbejdsaftale med, og på den måde undgået posteringerne på klagerens private konti.

Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for at der er tale om en midlertidig ordning mellem klageren og det nu konkursramte selskab, hvorfor det ikke er objektivt konstaterbart for Landsskatteretten, at der er tale om en ordning, som den, klageren beskriver.

Da der i øvrigt ikke er fremlagt anden dokumentation for klagerens forklaring, finder Landsskatteretten, at det er berettiget, at skatteankenævnet har de beløb, der er overført til klagerens private konto samt til konti tilhørende klagerens enkeltmandsvirksomhed, for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Fradrag for driftsomkostninger
Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår det, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst, bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Klageren har gjort gældende, at såfremt Landsskatteretten finder, at de overførte beløb skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst, ønsker klageren tilsvarende fradrag for driftsomkostninger, der er afholdt i forbindelse med erhvervelsen af indtægten for så vidt angår selskaberne G1 og G2.

Landsskatteretten finder i den forbindelse, at klageren ikke skal indrømmes et fradrag for driftsomkostninger, der er afholdt på vegne af selskaberne G1 og G2, idet disse driftsomkostninger skal henføres til fradrag i selskabernes indkomstopgørelse og da det desuden som ovenfor anført ikke er godtgjort, at indsætningerne på klagerens konti reelt vedrører selskabernes udgiftsafholdelse.

På baggrund af ovenstående stadfæstes skatteankenævnets afgørelse i sin helhed."

Denne dom indeholder ikke nogen fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

A’s advokat har i et sammenfattende processkrift af 22. januar 2018 til støtte for den principale påstand overordnet gjort gældende, "at A ikke har erhvervet ret til indsætningerne på sin virksomheds bankkonti i F1-bank med kontonumre X1 og X2, idet bankkontiene reelt har tilhørt henholdsvis selskabet G2 og G1.

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at Retten finder, at det af Landsskatteretten udøvede skøn er baseret på urigtige forudsætninger eller er åbenbart urimeligt. I det tilfælde skal sagen efter fast praksis hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Det retlige grundlag
Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter ”… bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.”

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter jf. bl.a. SKM2011.208.HR og SKM2011.775.HR.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Den konkrete sag
I nærværende sag har Landsskatteretten lagt til grund, at A skal beskattes af samtlige overførsler fra selskabet G1’s konti til hans virksomheds konti i F1-bank.

Det gøres gældende, at der henset til de særlige omstændigheder i nærværende sag ikke er grundlag for en formodning om, at A personligt har erhvervet ret til de beløb, der er blevet overført til hans virksomheds bankkonti i F1-bank.

Vedrørende kontonummer X2
A havde ikke nogen ejerandel i eller indflydelse over selskabet G1. Samtlige overførsler skete på JC’s initiativ og i hans (og G1’s) interesse. Det er da også bekræftet af bilag 14, at begrundelsen for overførslerne netop var, at der skulle betales regninger i selskabet.

Der er således intet, der tyder på, at A egenhændigt – uden JC’s vidende eller accept – skulle have overført pengene, eller at overførslerne skulle være begrundet i A’s personlige interesse eller forhold i øvrigt.

At A ikke personligt har haft interesse i overførslerne, er endvidere bekræftet ved de fremlagte kontoudtog for kontoen og A’s gennemgang heraf, jf. bilag 16-17.

Heraf fremgår således, at de indsatte beløb – for langt størstedelens vedkommende – netop har været anvendt til det formål, som A erklærede over for F2-bank, jf. bilag 14 – nemlig betaling af G1’s kreditorer mv.

Der kan næppe være tvivl om, at eksempelvis udbetalt løn til medarbejderne, husleje for selskabet og betaling til Google mv. ikke var i A’s interesse.

Der kan endvidere henvises til de fremlagte aftaler mv., der er indgået mellem selskaberne. Heraf kan udledes, at overførslerne mellem G1, G2 og G4 var begrundet i de indgåede licensaftaler mv., hvorfor det under alle omstændigheder var selskaberne og ikke A personligt, der erhvervede ret til de overførte beløb.

Endelig skal det bemærkes, at A ikke kan anses for at have været ansvarlig for bogføringen i G1, da han ikke var hverken direktør eller ejer af dette selskab. Det forhold, at selskabets bogføringsmateriale ikke har været tilgængeligt, kan ikke medføre, at der automatisk gælder en formodning for, at A personligt skal beskattes af samtlige overførsler, uanset at det klart fremgår af kontoudtogene, at pengene er hengået til formål, der ikke vedkommer A’s privatsfære.

Vedrørende kontonummer X1
For så vidt angår overførslerne vedrørende selskabet G2 bemærkes ligeledes, at det er dokumenteret via posteringsteksterne på bankkontoen, at kontoen blev benyttet af selskabet til afholdelse af driftsudgifter.

Sammenholdes posteringsteksten med den af A udarbejdede oversigt over, hvad posteringerne vedrører, er det godtgjort, at kontoen blev benyttet som driftskonto for G2, og dermed at A ikke personligt havde noget med kontoen at gøre.

Det gøres på denne baggrund gældende, at det henset til sagens konkrete omstændigheder er godtgjort, at A ikke personligt har erhvervet ret til samtlige de til kontiene tilhørende virksomheden G5 i F1-bank overførte beløb. ...

For så vidt angår spørgsmålet om det af SKAT beregnede negative privatforbrug fastholdes, at privatforbrugsberegningen ikke har haft nogen betydning for afgørelsen, som alene er baseret på de konkrete indsætninger, ligesom det bemærkes, at privatforbrugsopgørelsen er maskinelt beregnet og derfor ligeledes ikke kan tillægges nogen betydning."

Kammeradvokaten har i påstandsdokument af 22. januar 2018 overordnet gjort gældende, "at det påhviler A at bevise, at de 44 indsætninger på i alt 2.592.501 kr. på hans konti i F1-bank ikke er skattepligtig, personlig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Over en kortvarig periode på 6 måneder (marts til august 2008) er der 44 gange indsat beløb af varierende størrelse og på i alt ca. 2,5 mio. kr. på A’s konti i F1-bank. Indsætningerne er hævet på G1’s konti på nær indsætningen fra selskabets klientkonto hos advokat NW den 29. maj 2008 til A’s egen konto X1.

A disponerede egenrådigt over G1’s midler, jf. e-mailen til F2-bank den 13. maj 2008 (bilag 15). Han var økonomiansvarlig i selskabet, og havde fuldmagt til selskabets bankkonti, jf. bilag D, side 1, punkt 1.2 og side 6, punkt 6.7 og bilag A, side 7, sidste afsnit.

Indsætningerne er sket til bankkonti tilhørende A personligt (bilag J og M). Det vil sige, at pengene uomtvisteligt er overført til ham og ikke til selskaberne G1 og G2.

Det er ikke markeret på nogen måde, at indsætningerne tilhørte selskaberne, ligesom de indsatte beløb ikke er holdt adskilt fra A’s øvrige formue.

A har anvendt et beløb på 30.000 kr. fra konto X1 til at afdrage på sin private kassekredit (bilag 18, side 1 og bilag K), hvilket i øvrigt ikke hænger sammen med, at A havde et negativt privatforbrug i 2008 på 39.740 kr. (bilag N), medmindre de i sagen omtvistede indsætninger tilhørte ham personligt.

Det forekommer endvidere usædvanligt, at A bl.a. i maj 2008 anmodede F2-bank (bilag 15) om at tømme G1’s konto hver dag med henblik på at få pengene overført til konti i hans eget navn, hvis formålet med pengene alene har været at betale driftsomkostninger for de pågældende selskaber. Når forklaringer og hændelsesforløb er usædvanlige, skærpes bevisbyrden, jf. f.eks. U.2004.1516H (SKM2004.162.HR), U.1998.898H og SKM2012.519.BR.

Kurators cirkulæreskrivelse (bilag D) om de væsentligste årsager til G1’s konkurs er også med til at understøtte, at det er usandsynligt, at A skulle have oprettet konti bl.a. med henblik på at betale selskabernes kreditorer. Kurator lægger tværtimod vægt på, at G1 netop gik konkurs, fordi selskabet blev tømt for midler, således at kreditorerne ikke kunne blive betalt. I bilag D, side 1, er det oplyst, at der er anlagt omstødelses- og erstatningssager mod A.

Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at indsætningerne på hans bankkonti er skattefri indkomst, jf. f.eks. U.2009.163H, U.2010.415/2H (SKM2010.70.HR), SKM2013.537.ØLR, SKM2013.613.ØLR, SKM2017.143.ØLR, SKM2017.344.ØLR og SKM2017.407.ØLR.

Skatteministeriet bestrider, at han skulle have løftet denne bevisbyrde.

Ifølge A blev konto X2 og X1 oprettet i hans navn med henblik på at fungere som en midlertidig konto til betaling af driftsomkostninger for henholdsvis G1 og G2, da F2-bank opsagde samarbejdet med selskaberne. Dette kan kun lægges til grund, hvis det er bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. lignende situationer i f.eks. U.2009.476/2H og SKM2013.537.ØLR.

Der foreligger intet regnskabsmateriale, fakturaer eller anden objektiv dokumentation for, at indsætningerne på hans konti X1 og X2 er anvendt til at betale driftsomkostninger for G1 og for G2 på trods af, at SKAT oprindeligt anmodede A om at indsende dokumentation herfor (bilag A, side 1).

Det fremgår ikke af bogføringsteksten på kontoudtogene (bilag 16, 18 og H), hvad indsætningerne dækker over. De fleste er benævnt ”G1/G4”, ”G1/G2”, ”ifgl. advis nr. [nummer]” og lignende. Bogføringsteksterne til hævningerne på de relevante konti viser heller ikke, hvad pengene konkret er brugt til eller hvem, der har brugt pengene. Kontoudtogene kan derfor ikke i sig selv godtgøre, at indsætningerne på cirka 2,5 mio. kr. alene skulle anvendes til at betale to selskabers driftsomkostninger.

Den omstændighed, at A egenhændigt har udfærdiget en oversigt med korte redegørelser for visse af posteringerne på konto X2 (bilag17) og konto X1 (bilag 19), er langt fra tilstrækkeligt til, at han har løftet sin bevisbyrde. Redegørelserne har karakter af et internt notat og kan ikke tillægges vægt allerede fordi, redegørelserne ikke er støttet af objektiv dokumentation som eksempelvis underbilag til posteringerne. Disse redegørelser dokumenterer derfor heller ikke, at indsætningerne blev anvendt til betaling af to selskabers driftsomkostninger.

A har ikke redegjort for, hvorfor han på sin konto X1 har modtaget i alt 1.381.327 kr. fra G1 i perioden, selvom han gør gældende, at konto X1 blev oprettet som midlertidig driftskonto for G2, og ikke G1.

De fremlagte aftaler mellem selskaberne (primært mellem G2 og G1) (bilag 5-12) dokumenterer heller ikke, at indsætningerne skulle være anvendt til betaling af G2’s og G1’s driftsomkostninger.

Der er for så vidt angår bilag 5-11 ikke sammenhæng mellem det anførte i aftalerne og kontoudtogene fra de relevante konti (bilag 16, 18 og H).

Det fremgår således af lejeaftalen mellem G2 og G1 (bilag 5), at den månedlige husleje var 240.000 kr. Denne udgift genfindes ikke i kontoudtogene. Det samme gør sig gældende for tillægget til lejeaftalen (bilag 6).

Af konsulentaftalerne (bilag 7 og 8) fremgår det, at konsulenten skulle betales med henholdsvis 40.000 kr. og 35.000 kr. fra 1. september 2007. Sådanne posteringer kan ikke genfindes på de relevante kontoudtog.

Der fremgår af aftale om indkøb i kontorfællesskab (bilag 9) ingen beløb og allerede på den baggrund kan kontrakten ikke forsøges parret med posteringer på kontoudtogene.

Af licensaftalen (bilag 10) fremgår det, at der skulle betales et engangsbeløb på 250.000 kr. Denne overførsel skulle ske senest den 1. november 2007 (bilag 10, side 2), og allerede af den grund kan denne del af kontrakten ikke dokumentere, hvad indsætninger i 2008 er anvendt til. Det er endvidere anført, at G1 i 2008 skulle betale en licensafgift på min. 1,2 mio. kr. pr. måned. Denne udgift genfindes ikke på de relevante kontoudtog.

Heller ikke beløbene i aftalen fremlagt som bilag 11 genfindes på kontoudtogene.

Licensaftalen mellem G4 og G6 (bilag 12) dokumenterer ikke, at indsætningerne i 2008 på A’s konti er anvendt til at betale driftsomkostninger for G2 og G1 allerede fordi, disse to sidstnævnte selskaber ikke er involveret i den pågældende aftale.

A anfører i replikken en række generelle betragtninger til R-75-opgørelser, og bestrider i den forbindelse, at den fremlagte R-75-opgørelse (bilag N) skulle dokumentere et negativt privatforbrug. Hertil bemærkes, at det privatforbrug, der kan beregnes for skatteyderen, ikke har afgørende betydning, når forhøjelserne, som i nærværende sag, beror på konkrete forhold, jf. f.eks. SKM2003.483.VLR, U.2005.3167H (SKM2005.368.HR) og U.2007.1007H (SKM2007.96.HR). I nærværende sag har privatforbrugsopgørelsen altså ikke afgørende betydning. Dog viser R-75-opgørelsen under alle omstændigheder, at han i indkomståret 2008 havde et negativt privatforbrug.

A er ikke fremkommet med konkrete indsigelser mod SKATs opgørelse af det negative privatforbrug på 39.740 kr., og SKAT har forgæves anmodet ham om at fremsende en række oplysninger i relation til indtægts- og formueforhold, jf. bilag A, side 2-3. Han har derfor ikke bevist sin påstand om, at hans privatforbrug ikke var negativt i 2008.

Sammenfattende gøres det gældende, at det er udokumenteret, at indsætningerne skulle være anvendt til betaling af driftsomkostninger for G2 og G1.

A har derfor ikke bevist, at de 44 indsætninger på i alt 2.592.501 kr. på hans konti i F1-bank ikke er skattepligtig, personlig indkomst for ham."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved de 44 indsætninger i 1998 af beløb på i alt 2.592.501 kr. fra det nu konkursramte selskab G1 til A’s personlige bankkonti i F1-bank blev de pågældende pengebeløb undergivet A’s fri rådighed og ejendomsret, på samme måde som hvis han havde fået pengene overgivet kontant i hånden.

Under disse omstændigheder påhviler der A en streng bevisbyrde for, at de nævnte beløb ikke var skattepligtig indkomst for ham, jf. navnlig statsskattelovens § 4.

Idet denne bevisbyrde ikke findes løftet af A, og i øvrigt af de af Landsskatteretten anførte grunde tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal betale Skatteministeriet 90.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af advokatbistand. Ved fastsættelsen af omkostningerne har retten foruden på sagens værdi lagt vægt på hovedforhandlingens varighed (ca. 3 timer), og på, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Skatteministeriet frifindes.

A betaler inden 14 dage 90.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=12-0265458