Dato for udgivelse
20 Apr 2018 13:20
SKM-nummer
SKM2018.171.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
15-2085954
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Afdragsordninger og henstand
Emneord
Betalingsordning, afdragsordning, indkomst, betalingsevnevurdering, forældelse, partshøring
Resumé

En af SKAT fastsat afdragsordning af gæld til det offentlige med 5.450 kr. pr. måned blev stadfæstet af Landsskatteretten.

 

Reference(r)

Forældelsesloven § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1
Børnetilskudsloven § 18, stk. 1
Forvaltningsloven § 19, stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) § 5 og kapitel 6 (§§ 13-24).

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit G.A.3.1.1.1.3.2

 


SKAT har fastsat, at klageren skal afdrage sin gæld til det offentlige med 5.450 kr. om måneden.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klagerens gæld til det offentlige blev den 24. juni 2015 opgjort til 96.287,06 kr. og bestod af forskudsvist udlagt underholdsbidrag og renter for perioden fra den 1. november 2011 til den 31. december 2014 samt rykkergebyr. Rykkergebyret er stiftet den 9. maj 2014.

Klageren boede på adressen Y1, by Y1, og flyttede den 1. april 2015 til adresse Y2, by Y2. Ejeren B og hendes datter bor ligeledes på adressen.

Klageren er fraskilt og har 2 børn. Han er ansat ved G1 A/S.

SKAT fastsatte ved afgørelse af 13. august 2014 en betalingsordning med en månedlig ydelse på 8.750 kr. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Du kan bede om, at SKAT fastsætter betalingsordningen ud fra en konkret vurdering. Denne vurdering kan enten give dig et lavere, et højere eller det samme afdrag.

Send et budget for din husstand og dokumentation for udgifterne. Dokumentation for udgifterne kan være de regninger, du og din eventuelle ægtefælle eller samlever senest har betalt.”

Den 12. september 2014 indsendte klageren et budgetskema til SKAT med anmodning om, at der blev fastsat en afdragsordning efter en betalingsevnevurdering. I budgetskemaet er følgende månedlige udgifter angivet:

Transport til og fra arbejde

Ca. 1.300,00 kr.

Fagforening og evt. bidrag til efterlønsordning

1.055,50 kr.

Husleje

4.000 kr.

Børnebidrag

2.540,00 kr.

Udgifter til samvær med barn, der ikke bor hos klageren

1.500,00-2.000,00 kr.

Klageren har yderligere oplyst følgende i det indsendte budgetskema:

”min løn er sat til 16000-30000 fordi jeg i sommerperioden har mulighed for at tjene mere end i vinterperioden og min mindste løn er 16000kr
udgiften til transport er regnet udfra at jeg flytter da jeg har fået mulighed at få noget større
og derved også har længere til job
udgifter til sammenvær med ikkehjemmeboende børn er regnet på at jeg ca bruger 500-600kr på en weekend fredag til søndag hver anden weekend når jeg har dem en gang imellem har jeg dem også på hverdage med en enkelt overnatning
der udover køber jeg selv ting til dem hvis de står og mangler tøj eller sko og så henter og aflevere jeg dem selv
jeg har et andelsboliglån jeg betaler 4500kr af på om måneden som ikke er indført i dette skema da jeg ikkevidste hvor jeg skulle indfører det og går udfra at størrelsen på låne beløbet kan ses i min årsopgørelse ... budget konto 1000kr .... opsparing 1000kr krav fra banken”

Det fremgår af indkomstregistreret, at klageren har haft følgende indkomst i 2. halvår af 2014 og 1. halvår af 2015:

Måned

Bruttoindkomst

A-indkomst inkl. AM-bidrag

AM-bidrag

A-skat

ATP-bidrag

Januar 2015

36.968,86

35,388,05

2.831,00

9.913,00

270,00

Februar 2015

34.300,30

32.827,30

2.626,00

9.043,00

270,00

Marts 2015

45.212,36

43.698,52

3.496,00

12.743,00

270,00

April 2015

42.134,01

40.534,66

3.243,00

11.667,00

270,00

Maj 2015

38.377,83

36.740,10

2.939,00

10.375,00

270,00

Juni 2015

45.318,28

43.401,10

3.472,00

12.643,00

270,00

Juli 2014

40.212,85

38.500,87

3.080,00

9.270,00

270,00

August 2014

51.812,85

49.632,23

3.971,00

12.957,00

270,00

September 2014

33.659,04

32.211,83

2.577,00

7.186,00

270,00

Oktober 2014

47.338,36

45.338,50

3.627,00

11.535,00

270,00

November 2014

34.764,85

33.272,96

2.662,00

7.539,00

270,00

December 2014

34.996,71

33.496,42

2.680,00

7.611,00

270,00

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen over den påklagede afgørelse om afdragsordning, har klageren fremsendt følgende skrivelse fra B:

”Undertegnet B. Bor sammen med A på adresse Y2, by Y2.

A har et længere stykke tid afdraget mange tusinde kroner til anden gældsopkrævning. Derfor har jeg i denne tid kun modtaget kr. 4000 for omkostninger til bolig. Aftalen har herefter været at han skulle betale det halve af mine udgifter til huset. Fra 1/8 vil han betale kr. 6000 så vi deler alt i huset.

Vedlagt oversigt fra 4. mdr. til nu, hvad jeg betaler af udgifter til huset.

Det skal lige understreges at jeg har set en opgørelse fra jer hvor mit barn er nævnt. ? A betaler IKKE børnebidrag til dette barn.”

SKAT traf den 24. juni 2015 den påklagede afgørelse. Den 14. juli 2015 modtog Skatteankestyrelsen klagerens klage og videresendte klagen til SKAT til genvurdering. SKAT fastholdt afgørelsen i udtalelse af 17. august 2015.

Kammeradvokaten afgav den 8. september 2015 en rapport vedrørende EFI, som var det system, der understøttede SKATs inddrivelse af borgernes gæld. Rapporten rejste en række problemstillinger, som kunne få betydning for de på daværende tidspunkt igangværende betalingsordninger og lønindeholdelser. SKAT besluttede derfor på daværende tidspunkt at stoppe alle automatiserede inddrivelsesskridt, heriblandt betalingsordninger og lønindeholdelser.

Kammeradvokatens rapport har bl.a. identificeret mulige problemer vedrørende forældelse af fordringer, manglende partshøring samt anvendelse af aktuelle indkomstoplysninger.

Den 16. september 2015 oplyste Skatteankestyrelsen klageren om, at Skatteankestyrelsen på baggrund af Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015 ikke anså sagen som fuldt oplyst, og at klageren ville høre nærmere, når der var nyt i sagen.

Den 22. september 2015 sendte SKAT et brev til klageren, hvor følgende blandt andet fremgår:

”SKAT standser din afdragsordning

Du har hidtil haft en afdragsordning hos SKAT for din betaling af gæld til det offentlige.

SKAT træffer nu afgørelse om at afdragsordningen ophører.

Afdragsordningen ophører som følge af, at SKAT har besluttet at standse alle automatiserede inddrivelsesskridt via det digitale inddrivelsessystem EFI. Det sker på baggrund af, at Skatteministeriet den 8. september 2015 har modtaget en rapport fra Kammeradvokaten om problemer i it-systemet.

(…)”

SKAT fremsendte den 28. april 2017 en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen.

SKATs afgørelse
SKAT har fastsat en afdragsordning med et månedligt afdrag på 5.450 kr. på baggrund af følgende opgørelse af klagerens betalingsevne:

Indkomst maj 2015

23.426 kr.

Godkendte udgifter:

Fagforening

1.056 kr.

Transport o/730 kr.

605 kr.

Husleje

4.000 kr.

Nettoudgifter barn

1.807 kr.

Underholdsbidrag

2.578 kr.

Samværsudgifter

2.000 kr.

Rådighedsbeløb

5.930 kr.

Udgifter i alt

17.976 kr.

Betalingsevne

5.450 kr.

Børnebudget C

Børnefamilieydelse

1.173 kr.

Børnetilskud

0 kr.

Børnebidrag

0 kr.

Indtægt i alt

1.173 kr.

Rådighedsbeløb

2.980 kr.

Resultat

-1.807 kr.

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”(…)

I henhold til § 5 stk. 1 i Inddrivelsesbekendtgørelsen fastsætter inddrivelsesmyndigheden afdragsordninger som en procentdel af årsindkomsten.

I henhold til § 5 stk. 6 i Inddrivelsesbekendtgørelsen kan afdrag fastsættes efter en konkret betalingsevneberegning når skyldner anmoder herom.

Betalingsevnen opgøres som den månedlige nettoindkomst med fradrag af følgende udgifter:

  1. Rimelige udgifter til bolig
  2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn
  3. Udgifter til samvær med mindreårige børn
  4. Bidragsforpligtelser
  5. Udgifter til særlige behov
  6. Udgifter til ganske særlige behov
  7. Et rådighedsbeløb
  8. Ydelser på ægtefællens gæld
  9. Ydelser på anden gæld.

Andre udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Inddrivelsescentret har anvendt de indsendte budgetoplysninger til at opgøre klagers månedlige betalingsevne.

Til det af klager anførte om at udgiften til andelsboligen 3.500,00 kr. bør medregnes, skal det bemærkes, at SKAT Inddrivelse fastholder at der kun kan godkendes fradrag for udgift til en bolig.

Til det af klager anførte omkring den svingende løn skal SKAT Inddrivelse bemærke at klagers nettoindkomst kan opgøres til 25.446,40 kr. beregnet som et gennemsnit for et år, således:

Nettoindkomst for juli til december 2014

157.757,81 kr.

Nettoindkomst for januar til juni 2015

147.598,73 kr.

Årlig nettoindkomst

305.356,54 kr.

Gennemsnitlig månedlig nettoindkomst 305.356,54 kr.: 12 = 25.446,40 kr.
Den gennemsnitlige nettoindkomst er således 2.020,40 kr. større end den i betalingsevneberegningen anvendte nettoindkomst. Der er således plads til at klager kan afholde den oplyste huslejestigning på 2.000,00 kr.

Det skal videre bemærkes, at det ved genvurderingen er konstateret at der fejlagtigt er givet fradrag for underskud fra børnebudget 1.807,00 kr. på udlejers barn.”

SKAT har den 28. april 2017 fremsendt supplerende udtalelse til sagen, hvoraf følgende fremgår:

”SANST har anmodet om svar:

  1. Er kravene som er omfattet af betalingsordningen retskraftige?
  2. Har SKAT foretaget partshøring forud for den påklagede afgørelse om betalingsordning? Hvis ikke, anser SKAT så den manglende partshøring for at være en fejl der medfører afgørelsens ugyldighed?
  3. Har det af Kammeradvokaten i pkt. 3.1.3 anførte om anvendelse af helt aktuelle oplysninger om klagerens indkomstforhold ved fastsættelsen af indkomst, betydning for den fastsatte betalingsordning?

Sagens faktiske forhold

Ad 1:

Samtlige krav omfattet af betalingsordningen består af krav vedrørende forskudsvis udlagte underholdsbidrag og tilhørende inddrivelsesrenter. Forældelsesfristen for forskudsvis udlagte underholdsbidrag er 10 år jf. § 18, stk. 1 i børnetilskudsloven og tidligste krav omfattet af betalingsordningen er fra 1.11.2011, hvorfor ordinær forældelse tidligst for samtlige bidragskrav er fra 1.11.2021 og løbende derefter. Derfor er samtlige bidragskrav retskraftige.

Inddrivelsesrenter opkræves efter § 5, stk. 1 i inddrivelsesloven og med ikrafttrædelse fra 1.8.2013. Tidligste renter omfattet af betalingsordningen er fra den 1.8.2013 og forældelsesfristen er 3 år jf. § 3 i forældelsesloven. Tidligste ordinære forældelsesdato er derfor 1.8.2016, hvorefter samtlige rentekrav er omfattet af § 18 a i inddrivelsesloven om udskydelse af forældelsen med ny forældelsesdato den 20.11.2021, hvorfor samtlige inddrivelsesrenter også er retskraftige.

Se bilag 1 for kravsspecifikation og dokumentation for forældelsen.

Ad 2:

Den 13/8-2014, har SKAT fremsendt tvunget betalingsordning. Ordning fremsendes til klager med afdrag på 8000 kr. pr måned. (bilag 2)
Klager retter telefonisk henvendelse den 28/8-2014 og beder om nedsat afdrag (bilag 3)
Klager fremsender budget den 16/9-2014. (bilag 4)
Den 24/6-2015 – klager rykker for svar på hans budget. (bilag 5)
Budget gennemgås for behandling den 24/6-2015 og der sendes meddelelse til klager om at afdraget fremadrettet på baggrund af budget beregning skal være 5.450 kr. (bilag 6)
7/7-2015, klager retter henvendelse på telefon og oplyser at der er sket ændringer til hans budget beregning. Klager skal nu betale 2000 kr. mere til husleje. (bilag 7)
22/9-2015, SKAT fremsender skrivelse om automatisk stop af inddrivelse. (bilag 8).

Indledningsvis kan det anføres, at afgørelsen er materiel korrekt, hvilket jf. retspraksis bør føre til, at afgørelsen ikke erklæres ugyldig, idet den ikke vil have fået et andet indhold selvom der havde været foretaget partshøring. SKAT anføre, at der er sket partshøring i denne sag, da klager har fremsendt budgetskema til behandling i SKAT.

Se hertil sagerne:

TfS 2000, 823 LSR, hvor skatteforvaltningen havde begået en fejl ved ikke at foretage partshøring efter FVL § 19. Landsskatteretten mente ikke, at fejlen havde betydning for afgørelsens resultat og en konkret væsentlighedsvurdering førte til, at ansættelsen ikke kunne anses for ugyldig

SKM2006.677.HR, hvor det i ØL-dommen, der i sin helhed blev tiltrådt af Højesteret, anføres, at en af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet redegørelse om det pågældende skattearrangement burde have været sendt i høring hos den skattepligtige, men da rettens vurdering var, at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret, blev der efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke statueret ugyldighed.

Herudover kan det til afbødning af den manglende partshøring anføres, at afgørelserne indeholder de faktiske oplysninger, som danner grundlag for afgørelsen, og afgørelsen opfylder således de betingelser, der kan stilles til en partshøring. Når samtidig henses til, at afgørelsen først effektueres efter en stand ”still periode”, forstået på den måde, at når afgørelsen træffes skal første afdrag først betales tidligst 14 dage senere. Derved gives borgeren mulighed for at rette henvendelse til SKAT inden første afdrag, hvilket borgeren også opfordres til i afgørelsen, idet borgeren kan anmode om, at få sit månedlige afdrag ændret ud fra et konkret beregningsgrundlag.

Situationen minder dermed om de tilfælde, hvor en myndighed kan undlade at foretage partshøring af hensyn til parten selv, jf. forvaltningslovens § 20, stk. 1, idet afgørelsen som foreskrevet i forvaltningslovens § 20, stk. 2, har indeholdt de oplysninger som parten skulle have efter forvaltningslovens § 19, og samtidig indeholdt en information om, at borgeren kan anmode om at få foretaget en konkret beregning af betalingsevnen.

På den baggrund kan det med rette anføres over for Skatteankestyrelsen, at den manglende partshøring har været konkret uvæsentlig og dermed ikke bør medføre afgørelsens ugyldighed.

Ad 3:

SKAT anfører, at der er sket partshøring i denne sag jf. SKATs brev af 13.8.2014, hvorefter klager fremsendte budgetskema til behandling i SKAT, som blev lagt til grund ved afgørelse af 24.6.2015 (den påklagede afgørelse).

I henhold til § 5 stk. 1 i Inddrivelsesbekendtgørelsen fastsætter inddrivelsesmyndigheden afdragsordninger som en procentdel af årsindkomsten.

I henhold til § 5 stk. 6 i Inddrivelsesbekendtgørelsen kan afdrag fastsættes efter en konkret betalingsevneberegning når skyldner anmoder herom.

Betalingsevnen opgøres som den månedlige nettoindkomst med fradrag af følgende udgifter:

10. Rimelige udgifter til bolig
11. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn
12. Udgifter til samvær med mindreårige børn
13. Bidragsforpligtelser
14. Udgifter til særlige behov
15. Udgifter til ganske særlige behov
16. Et rådighedsbeløb
17. Ydelser på ægtefællens gæld
18. Ydelser på anden gæld.

Andre udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Inddrivelsescentret har anvendt de indsendte budgetoplysninger til at opgøre klagers månedlige betalingsevne.

Til det af klager anførte om at udgiften til andelsboligen 3.500,00 kr. bør medregnes, skal det bemærkes, at SKAT Inddrivelse fastholder at der kun kan godkendes fradrag for udgift til en bolig.

Til det af klager anførte omkring den svingende løn skal SKAT Inddrivelse bemærke at klagers nettoindkomst kan opgøres til 25.446,40 kr. beregnet som et gennemsnit for et år, således: 

Nettoindkomst for juli til december 2014

157.757,81 kr.

Nettoindkomst for januar til juni 2015

147.598,73 kr.

Årlig nettoindkomst

305.356,54 kr.

Gennemsnitlig månedlig nettoindkomst 305.356,54 kr.: 12 = 25.446,40 kr.
Den gennemsnitlige nettoindkomst er således 2.020,40 kr. større end den i betalingsevneberegningen anvendte nettoindkomst. Der er således plads til at klager kan afholde den oplyste huslejestigning på 2.000,00 kr.

SKAT´s afgørelse og begrundelse herfor

SKAT anfører, at afgørelsen er materiel korrekt, hvilket jf. retspraksis bør føre til, at afgørelsen ikke erklæres ugyldig.”

Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at det månedlige afdrag skal nedsættes til 3.500 kr. pr. måned.

Klageren har hertil anført følgende:

”Efter telefonisk aftale med en af jeres kollegaer fremsender jeg hermed budget oversigt samt brev fra B om at jeg pr 1/8 skal betale 6000 kr til hus omkostninger.

Nu er der fastsat en afdragsordning på min gæld på et beløb der hedder 5450kr om mdr i det at min betaling til B stiger med 2000kr om mdr finder jeg det faktisk meget svært at se hvordan jeg skal leve udfra min mindste løn som ligger et sted imellem 17 til 18000kr udbetalt uden diverese overtid og tillæg

Mit afdragsbeløb er regnet ud fra min indkomst i maj 2015 altså min lønudbetaling i slutningen af april på 23408,12 kr en måned hvor jeg havde 18 timers overtid ca 6500kr før skat plus udbetaling af feriegodtgørelse ca 4700kr før skat

Min lønudbetaling i maj var på 21509,56 kr overtid 13timer ca 4600kr før skat og udbetaling af kompentationsfridage ca 2600kr før skat

Så hvilken måned har i regnet udfra ?

Så igen må jeg nævne for jer at min løn svinger meget fra sommerhalvåret til vinterhalvåret da jeg har større mulighed for at tjene ekstra i sommerperioden end i vinterperioden, så hvis jeg i en periode på 4 til 5 mdr får omkring 17000 til 18000kr udbetalt så har jeg svært ved at få regnestykket til at gå op.

Endvidere mener jeg at samtlige udgifter jeg har skal regnes med i jeres udregningsmodel. Jeg har udgift til andelsbolig kr 3500 om mdr.min ex kone og mine 2 børn bor på adressen og burde regnes med i udgifterne.

Ønsker i oplysninger omkring andelsboligomkostningerne, kan dette sendes?

Så mit ønske er at man tager mit afdragsbeløb op til revudering udfra de kr 2000 jeg skal betale mere til B og at min udgift til andelsboligen på kr. 3500 bliver taget i betragtning.

Jeg ved godt at jeg ikke har en dårlig lønudbetaling, når man tager overtid tillæg og diverse andre udbetalinger med. Jeg kan jo bare ikke leve på at jeg skal være tvunget!!! ud i at tage overtid.

Hvilket i nogle perioder ikke er muligt at tage. Da der IKKE er noget, overtid.

Derfor er mit bud kr. 3500 og det vil jeg kunne betale året rundt.”

Landsskatterettens afgørelse
Kammeradvokatens rapport
Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015 vedrørende EFI rejste en række problemstillinger, som kunne få betydning for de på daværende tidspunkt igangværende betalingsordninger og lønindeholdelser.

SKAT traf den 24. juni 2015 den påklagede afgørelse om fastsættelse af betalingsordning. I forbindelse med klagebehandling af sagen ved Skatteankestyrelsen blev klageren ved brev af 16. september 2015 oplyst om Kammeradvokatens rapport.

På baggrund af de rejste problemstillinger i Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015, må det vurderes, om de rejste problemstillinger i henhold til den påklagede afgørelse kan medføre ugyldighed.

Forældelse
Det fremgår af Kammeradvokatens rapport, at inddrivelsessystemet ikke har nogen sikkerhedsmekanismer, der forhindrer forældede fordringer i systemmæssigt at indgå i en tvungen betalingsordning eller i en lønindeholdelse. På baggrund af dette er det således relevant at efterprøve, hvorvidt kravet i nærværende sag var forældet forud for afgørelsen.

Ifølge forældelseslovens (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013 med senere ændringer) § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, indtræder forældelse som hovedregel 3 år efter det tidspunkt, hvor fordringshaveren tidligst kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre forældelsen bliver afbrudt inden.

Fordringer på penge forælder efter reglerne i forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. forældelseslovens § 1.

Af børnetilskudslovens (lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014) § 18, stk. 1, fremgår:

”Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder Udbetaling Danmark i retten til at indkræve bidraget. Udbetaling Danmarks ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år.”

Klagerens gæld vedrørende forskudsvist udlagt underholdsbidrag og renter for perioden fra den 1. november 2011 til den 31. december 2014 havde sidste rettidige betalingsdag mellem den 1. januar 2012 og den 31. december 2014. Forældelse indtræder herefter tidligst fra den 1. januar 2022.

Rykkergebyret er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Kravet forfaldt til betaling den 9. maj 2014, hvorefter forældelse tidligst ville indtræde den 9. maj 2017.

Kravene var herefter ikke forældede, da SKAT traf den påklagede afgørelse.

Partshøring
Kammeradvokatens rapport anfører, at der ikke forud for SKATs afgørelser om tvungen betalingsordning foretages partshøring. Det er herefter Kammeradvokatens vurdering, at der er risiko for, at den manglende partshøring kan medføre afgørelsernes ugyldighed. På baggrund af dette er det således relevant at efterprøve, hvorvidt der har været foretaget partshøring forud for afgørelsen, samt hvorvidt en eventuel manglende partshøring medfører den påklagede afgørelses ugyldighed.

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.”

SKAT traf den 13. august 2014 afgørelse om betalingsordning. Af afgørelsen fremgår bl.a., at klageren havde mulighed for at bede om at få ændret det månedlige afdrag efter en konkret vurdering ved at sende budget for sin husstand og dokumentation for udgifterne.

Klageren indsendte efterfølgende sine budgetoplysninger, hvorefter SKAT traf den påklagede afgørelse af 24. juni 2015. SKAT har således truffet den påklagede afgørelse uden forudgående partshøring.

I Højesterets dom af 17. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.677.HR, fandt Højesteret ved en konkret væsentlighedsvurdering, at skatteyderen ikke kunne have påvirket ligningen ved kontradiktion, og at manglende partshøring dermed ikke havde påvirket sagens udfald. Højesteret fandt herefter, at afgørelsen ikke var ugyldig.

Det må således på baggrund af en konkret væsentlighedsvurdering vurderes, at den manglende partshøring i nærværende sag ikke medfører, at den påklagede afgørelse er ugyldig. Dette henset til, at den påklagede afgørelse indeholder de faktiske oplysninger om klagerens indkomst og udgifter, som ligger til grund for afgørelsen. Klageren har selv indsendt et budgetskema til SKAT og har adgang til indkomstregistreret, hvor oplysninger om klagerens indkomst fremgår. Endvidere indeholder afgørelsen oplysning, om, at første afdrag skal betales 1. august 2015 – altså ca. 5 uger efter afgørelsesdatoen. 

Aktuelle indkomstoplysninger
Af dagældende bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 5, stk. 4, følger, at oplysninger fra indkomstregisteret lægges til grund ved fastsættelsen af den årlige indkomst efter stk. 1, og at seneste måneds indkomst efter stk. 1 omregnet til årsindkomst anvendes som grundlag for beregningen af det månedlige afdragsbeløb. Det følger endvidere af bestemmelsen, at såfremt seneste indkomst før skat i indkomstregisteret inden for samme indkomsttype afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest, som grundlag for beregningen af indkomsten efter stk. 1.

Kammeradvokatens rapport konstaterer, at SKAT ved beregningen af betalingsevnen, som anvendes til at træffe afgørelser om tvungne betalingsordninger og lønindeholdelser, i nogle tilfælde ikke har anvendt de helt aktuelle indkomstoplysninger.

Dette skyldes, at efter den 10. i måneden vil seneste måneds indkomstoplysninger være tilgængelige for SKAT. Kammeradvokatens rapport anfører således, at såfremt disse aktuelle indkomstoplysninger ikke anvendes, når de er tilgængelige, vil dette være i strid med regelgrundlaget.

I nærværende sag har SKAT anvendt indkomstoplysninger fra maj 2015 ved beregningen af klagerens betalingsevne. Den påklagede afgørelse er truffet den 24. juni 2015, hvorefter seneste måneds indkomstoplysninger, indkomstoplysningerne fra maj 2015, var tilgængelige for SKAT på afgørelsestidspunktet.

Da klagerens indkomst i maj 2015 afviger fra indkomsten i april 2015 er det efter bekendtgørelsens § 5, stk. 4, den måned, hvor indkomsten er lavest, der skal anvendes som grundlag for beregningen. Beregningen på baggrund af indkomstoplysningerne fra maj 2015 er således i overensstemmelse med regelgrundlaget i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2015 havde en svingende indkomst. SKAT har i deres udtalelse af 17. august 2015 herefter beregnet klagerens indkomst som et gennemsnit for hele året. Klageren kan efter denne beregning fortsat afdrage det fastsatte afdrag i den påklagede afgørelse.

Den påklagede afdragsordning
Reglerne om fastsættelse af afdragsordninger vedrørende gæld til det offentlige fremgår af bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.Reglerne findes i bekendtgørelsens § 5 og kapitel 6 (§§ 13-24).

I SKATs meddelelser offentliggjort som SKM2009.20.SKAT, SKM2014.788.SKAT (meddelelserne findes på www.skat.dk) er der også retningslinjer for, hvordan SKAT fastsætter afdragsordninger.

En afdragsordning fastsætter, hvad skyldneren skal afdrage på sin offentlige gæld pr. måned.

Ved en konkret vurdering af skyldnerens betalingsevne fastsætter SKAT afdraget på grundlag af oplysninger om indtægter og udgifter. Betalingsevnen er forskellen mellem de dokumenterede månedlige indtægter og udgifter.

Nettoindkomsten opgøres således:

Bruttoindkomst

- Forskudsskat

- AM-bidrag

- ATP-bidrag (lønmodtagerandel)

- Pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiveren

Månedlig nettoindkomst før fradrag for nedenstående udgifter

- Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening

- Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter udover 730 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj

- Bidrag til efterlønsordning

- Bidrag til andre trossamfund end Folkekirken

Månedlig nettoindkomst efter fradrag for ovenstående udgifter

Følgende udgifter kan indgå i opgørelsen af betalingsevnen:

  1. Rimelige udgifter til bolig.
  2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn.
  3. Udgifter til samvær med mindreårige børn.
  4. Bidragsforpligtelser.
  5. Udgifter til særlige behov.
  6. Udgifter til ganske særlige behov.
  7. Et rådighedsbeløb.
  8. Ydelser på ægtefællens gæld.
  9. Ydelser på anden gæld.

Andre udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet (punkt 7).

Beregningen af afdragets størrelse i denne sag
Det bemærkes indledningsvist, at der alene kan godkendes udgifter til en bolig, jf. bekendtgørelsens § 15. Klagerens udgifter til andelslån til andelsboligen, hvor hans ekskone og to børn bor, medtages derfor ikke i beregningen af afdragets størrelse.

Klagerens indkomst er svingende, og det kan derfor tiltrædes, at klagerens indkomst opgøres som et gennemsnit for perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015, således at klagerens gennemsnitlige månedlige indkomst udgør 25.446,38 kr.

Klagerens betalingsevne kan herefter beregnes således:

Gennemsnitlig månedlig nettoindkomst

25.446,38

-Fagforening

1.056,00 kr.

-Husleje

4.000,00 kr.

-Transport ud over bundfradraget på 730 kr.

570,00 kr.

-Nettoudgifter barn

1.807,00 kr.

-Underholdsbidrag

2.578,00 kr.

-Samværsudgifter

2.000,00 kr.

-Rådighedsbeløb

5.930,00 kr.

Månedlig betalingsevne

7.505,38 kr.

Det månedlige rådighedsbeløb fremgår af SKM2014.788.SKAT.

Størrelsen af det månedlige afdrag på gælden
Afdrag kan fastsættes til 7.500 kr. efter en konkret vurdering af klagerens betalingsevne.

SKAT Inddrivelsescentret har fastsat og fastholdt afdraget på gælden til 5.450 kr. Det fastsatte afdrag er altså mindre end det afdrag, som SKAT efter reglerne i bekendtgørelsen kunne fastsætte.

Klageren har oplyst, at hans husleje steg med 2.000 kr. om måneden fra den 1. august 2015. Ovenstående beregning viser, at afdraget kunne fastsættes til 7.500 kr. Da afdraget er fastsat til 5.450 kr., kan huslejestigningen rummes i klagerens betalingsevne.

Der er således ikke grundlag for at fastsætte et lavere afdrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.