Dato for udgivelse
19 Apr 2018 14:56
SKM-nummer
SKM2018.169.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
15-1957760
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Afdragsordninger og henstand
Emneord
Betalingsordning, feriepenge, rykkergebyr, forældelse, partshøring, indkomst
Resumé

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde pålagt rykkergebyr ved inddrivelse af et krav på tilbagebetaling af feriepenge. Kravets eksistens tog Landsskatteretten ikke stilling til, men oversendte klagerens indsigelser vedrørende dette forhold til fordringshaveren. Endelig stadfæstede Landsskatteretten SKATs opgørelse af det månedlige afdrag på gælden og fandt ikke, at der forelå ugyldighed under henvisning til Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015.

 

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 6, § 17
Dagældende inddrivelsesbekendtgørelse § 1, stk. 1
Dagældende bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013) § 5 og kapitel 6
Dagældende forældelseslov (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013 om forældelse af fordringer) § 4, stk. 1, § 2, stk. 1
Forvaltningslovens § 19, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit G.A.3.1.1.1.3.2

 


SKAT har fastsat, at klageren skal afdrage sin gæld til det offentlige med 3.850,00 kr. om måneden.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren har gæld til det offentlige.

Klagerens gæld udgjorde den 24. maj 2015 i alt 11.682,48 kr. Gælden bestod af en civilretlig restance vedrørende tilbagebetaling af feriepenge til By Y1 Universitet samt rykkergebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden.

By Y1 Universitet har overdraget kravet vedrørende tilbagebetaling af feriepenge til inddrivelse hos SKAT den 8. april 2014.

SKAT har fremlagt rykkerskrivelser af henholdsvis den 30. maj 2014 og den 7. maj 2015.

Af klagerens skattemappe fremgår følgende indkomst for marts og april 2015:

Marts

April

Bruttoindkomst

38.213,96 kr.

46.841,70 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

32.423,00 kr.

40.951,00 kr.

Angivet A-skat

9.536,00 kr.

12.518,00 kr.

AM-bidrag

2.594,00 kr.

3.276,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

270,00 kr.

Klageren har ikke fremlagt budgetoplysninger.

Klagen er modtaget i Skatteankestyrelsen den 19. juni 2015. Skatteankestyrelsen videresendte klagen til SKAT til genvurdering. SKAT fastholdt afgørelsen i udtalelse af 3. august 2015.

Kammeradvokaten afgav den 8. september 2015 en rapport vedrørende EFI, som er det system, der understøtter SKATs inddrivelse af borgernes gæld.  Rapporten rejste en række problemstillinger, som kunne få betydning for de på daværende tidspunkt igangværende betalingsordninger og lønindeholdelser. SKAT besluttede derfor på daværende tidspunkt at stoppe alle automatiserede inddrivelsesskridt, heriblandt betalingsordninger og lønindeholdelser.

Kammeradvokatens rapport har bl.a. identificeret mulige problemer vedrørende forældelse af de inddrevne fordringer, manglende partshøring samt anvendelse af aktuelle indkomstoplysninger.

Den 14. september 2015 oplyste Skatteankestyrelsen klageren om, at Skatteankestyrelsen på baggrund af Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015 ikke anså sagen som fuldt oplyst, og at sagen blev sat i bero.

SKAT har fremsendt supplerende udtalelse af 16. maj 2017.

SKATs afgørelse
SKAT har fastsat, at klageren skal afdrage sin gæld til det offentlige med 3.850,00 kr. om måneden.

Afdraget er fastsat på baggrund af oplysninger om klagerens indkomst for marts 2015 på 20.293,00 kr., der er omregnet til en årsindkomst på 243.516,00 kr.

Betalingsordningen omfatter krav vedrørende tilbagebetaling af feriepenge til By Y1 Universitet samt rykkergebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden, i alt 11.682,48 kr.

Betalingsordningen er fastsat i henhold til den dagældende inddrivelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige) § 5.

Første afdrag skulle betales den 1. juli 2015.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren kan bede om, at få det månedlige afdrag ændret på baggrund af en konkret vurdering, hvis klageren indsender et budgetskema.

SKAT har fastholdt betalingsordningen ved deres genvurdering i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen og anfører blandt andet følgende:

”(...)

Det er SKATs opfattelse, at betingelserne for at fastsætte en betalingsordning fortsat er til stede i denne sag og fastholder derfor den trufne afgørelse om betalingsordning.

Det fremgår af §28, stk. 1) i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, at der pålægges et gebyr på 140 kr. for hver erindringsskrivelse der udsendes.

De to gebyrer er således tillagt i overensstemmelse med bekendtgørelsen, idet der både i 2014 og 2015 er udsendt erindringsskrivelser til klager.

Det må samtidig bemærkes, at det i §1, stk.1 i lovbekendtgørelse nr. 29. af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige klart fremgår, at ”Loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige……”

SKAT finder derfor tilsvarende, at Restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT er rette myndighed for inddrivelsen af denne sag.

Sagen sendes til Skatteankestyrelsen til endelig afgørelse.

På baggrund af klagers bemærkning omkring kravets eksistens og berettigelse, er sagen som tidligere nævnt sendt til udtalelse hos fordringshaver og hvis kravet trækkes tilbage derfra, vil evt. indbetalte beløb gå til udbetaling eller til dækning af øvrige restancer.

(…)”

SKAT har den 16. maj 2017 fremsendt supplerende udtalelse til sagen, hvoraf følgende fremgår:

”SANST har fremsendt følgende spørgsmål:

  1. Er kravene som er omfattet af betalingsordningen retskraftige?
  2. Har SKAT foretaget partshøring forud for den påklagede afgørelse om betalingsordning? Hvis ikke, anser SKAT så den manglende partshøring for at være en fejl der medfører afgørelsens ugyldighed?
  3. Har det af Kammeradvokaten i pkt. 3.1.3 anførte om anvendelse af helt aktuelle oplysninger om klagerens indkomstforhold ved fastsættelsen af indkomst, betydning for den fastsatte betalingsordning?

Sagens faktiske forhold
Ad 1:
Kravet som omhandler tilbagebetaling af feriepenge til fordringshaver By Y1 Universitet (bilag 1). Kravet er underlagt forældelseslovens § 4, som angiver 5 års forældelse på kravet. Sidste rettidige forfaldsdato er den 1/3-2014 og forældelsen er herefter tidligst den 1/3-2019. Gælden er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a.

Endvidere ses der at være sket betaling på gælden, som ligeledes afbryder forældelsen jf. forældelseslovens § 15.

Kravet ses at være retskraftigt.

Ad 2:
Indledningsvis kan det anføres, at afgørelsen er materiel korrekt, hvilket jf. retspraksis bør føre til, at afgørelsen ikke erklæres ugyldig, idet den ikke vil have fået et andet indhold selvom der havde været foretaget partshøring.
Se hertil sagerne:

TfS 2000, 823 LSR, hvor skatteforvaltningen havde begået en fejl ved ikke at foretage partshøring efter FVL § 19. Landsskatteretten mente ikke, at fejlen havde betydning for afgørelsens resultat og en konkret væsentlighedsvurdering førte til, at ansættelsen ikke kunne anses for ugyldig

SKM2006.677.HR, hvor det i ØL-dommen, der i sin helhed blev tiltrådt af Højesteret, anføres, at en af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet redegørelse om det pågældende skattearrangement burde have været sendt i høring hos den skattepligtige, men da rettens vurdering var, at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret, blev der efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke statueret ugyldighed.

Herudover kan det til afbødning af den manglende partshøring anføres, at afgørelserne indeholder de faktiske oplysninger, som danner grundlag for afgørelsen, og afgørelsen opfylder således de betingelser, der kan stilles til en partshøring. Når samtidig henses til, at afgørelsen først effektueres efter en stand ”still periode”, forstået på den måde, at når afgørelsen træffes skal første afdrag først betales tidligst 14 dage senere. Derved gives borgeren mulighed for at rette henvendelse til SKAT inden første afdrag, hvilket borgeren også opfordres til i afgørelsen, idet borgeren kan anmode om, at få sit månedlige afdrag ændret ud fra et konkret beregningsgrundlag.

Situationen minder dermed om de tilfælde, hvor en myndighed kan undlade at foretage partshøring af hensyn til parten selv, jf. forvaltningslovens § 20, stk. 1, idet afgørelsen som foreskrevet i forvaltningslovens § 20, stk. 2, har indeholdt de oplysninger som parten skulle have efter forvaltningslovens § 19, og samtidig indeholdt en information om, at borgeren kan anmode om at få foretaget en konkret beregning af betalingsevnen.

På den baggrund kan det med rette anføres over for Skatteankestyrelsen, at den manglende partshøring har været konkret uvæsentlig og dermed ikke bør medføre afgørelsens ugyldighed.

Ad 3:
Klagers afgørelse om tvunget betalingsordning er dateret den 24/5-2015. Klagers rette indkomst skal beregnes fra marts måned 2015. Klagers indkomst februar til marts 2015 er ensartet, hvorfor der fremsendes kopi af udskrift fra indkomstoplysninger februar-marts 2015 (bilag 2) samt henvises til tidligere fremsendte udtalelse, hvor beregningsgrundlaget er nærmere specificeret.

SKATs afgørelse og begrundelse herfor
SKAT anfører, at afgørelsen er materiel korrekt, hvilket jf. retspraksis bør føre til, at afgørelsen ikke erklæres ugyldig.

Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at betalingsordningen ophæves. Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”(…)

Jeg er dybt forundre over den afgørelse.
Det første og sikkert det letteste, der er rykkergebyr på 140 kr. jeg har allerede betalt 140 kr. i rykkergebyr, og derfor bør det ikke komme igen, bare fordi Skat beslutter at tage nogle penge fra mig.

Jeg havde ventet at By Y1 Universitet skulle skrive et brev med ankemuligheder (det vil jo være en naturlig del af forvaltningsafgørelse, at en afgørelse kan ankes, specielt når det drejer sig en sag, hvor der er så kraftige skansionsmuligheder, som Skat har i dette tilfælde), i stedet for er der kommet et brev, hvor der bare bliver henvist til Universitetsloven, som ved en nærlæsning ikke giver nogen ankemulighed, i den slags sager. Jeg har forstået, der ikke er det store kendskab til Universitetsloven hos Skat, jeg har ikke nærlæst den med hensyn til at Skat kan være inddrivelsesmyndighed for universiteterne for nuværende og tidligere medarbejdere, så jeg vil gerne bede om en uddybning af dette forhold.

Som nævnt jeg var forbavset over at Skat har ignoreret, at By Y1 Universitet ikke har svaret som det blev forlangt, derfor kommenterede jeg ikke det øvrige. Det kan ses i bilag, at jeg har kontaktet By Y1 Universitet, da de brød den tidligere indgået aftale, og det kan også ses at By Y1 Universitet ikke har forsøgt at svare, så By Y1 Universitet indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden for en rimelig tidsperiode (det er altså fra d. 08-04-2014 frem til dags dato). Jeg har læst hvad By Y1 Universitet har skrevet, det er så ikke i overensstemmelse med sandheden, hvilket jeg desværre kun kan beklage.

Så samlet set, jeg mener at Skat skal vente med nogen aktiv inddrivning og sende sagen tilbage til By Y1 Universitet ifølge, dels i henhold til Lov om lnddrivelse af gæld til det offentlige § 2, og dels indtil det er afklaret om Skat kan være en inddrivelsesmyndighed for By Y1 Universitet i den aktuelle situation.
En del af det vil jo så være at tilbageføre mine penge, indbefattet det rykkergebyr, jeg har betalt til Skat.

(…)”

Uddybende har klageren forklaret i brev af 15. juli 2015:

”(…)

Det første, jeg går ud fra det er omkring en påstået gæld til By Y1 Universitet, jeg er dog ikke sikker, det ville således være rart med lidt kontinuitet. Den mener jeg stadig ligger på vente stadiet, idet By Y1 Universitet endnu ikke har sendt, det påkrævede brev med ankemulighed. Jeg går ud fra at I kan finde ud af det, eller hvordan skulle kunne gøre det?
Hvis I mener det er tilfældet, og det også hænger sammen, med den overskydende Skat, som Skat også har taget fra mig (venter stadig på svar omkring dette fra Skat), kan jeg sende jer de bilag.
Hvis det er en ny sag, så er det absolut en overraskelse for mig, og jeg mangler totalt dokumentation både fra By Y1 Universitet og Skat.

Der er en afgørelse (se bilag) omkring, at jeg skal betale 3850 kr. om måneden

Jeg er dybt forundre over den afgørelse.

Hvis det er en ny sag, så skal det hele startes igen, fordi By Y1 Universitet har ikke skrevet til mig (det er så sikkert en sag, der er lige så forkert, som den anden), og Skat har ikke informeret mig.

Hvis det er den gamle sag, som vi så i det følgende går ud fra, så.

Det første og sikkert det letteste, der er rykkergebyr på 140 kr. hvis det er den samme sag, så har jeg allerede betalt 140 kr. i rykkergebyr, og derfor bør det ikke komme igen, bare fordi Skat beslutter at tage nogle penge fra mig, fordi de endnu ikke har afklaret sagen. Så de skal fjernes fra regnskabet.

Jeg havde ventet at By Y1 Universitet skulle skrive et brev med ankemuligheder (det vil jo være en naturlig del af forvaltningsafgørelse, at en afgørelse kan ankes, specielt når det drejer sig en sag, hvor der er så kraftige skansionsmuligheder, som Skat har i dette tilfælde), i stedet for er der kommet et brev, hvor der bare bliver henvist til Universitetsloven, som ved en nærlæsning ikke giver nogen ankemulighed, i den slags sager, ifølge det By Y1 Universitet har oplyst til mig.
Jeg har forstået, der ikke er det store kendskab til Universitetsloven hos Skat, jeg har ikke nærlæst den med hensyn til at Skat kan være inddrivelsesmyndighed for universiteterne for nuværende og tidligere medarbejdere, så jeg vil gerne bede om en uddybning af dette forhold.

Som nævnt jeg var forbavset over at Skat har ignoreret, at By Y1 Universitet ikke har svaret som det blev forlangt, derfor kommenterede jeg ikke det øvrige. Det kan ses i bilag, at jeg har kontaktet By Y1 Universitet, da de brød den tidligere indgået aftale, og det kan også ses at By Y1 Universitet ikke har forsøgt at svare, så By Y1 Universitet indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden for en rimelig tidsperiode (det er altså fra d. 08-04-2014 frem til dags dato).

Jeg har læst hvad By Y1 Universitet har skrevet, det er så ikke i overensstemmelse med sandheden, hvilket jeg desværre kun kan beklage.

Så samlet set, jeg mener at Skat skal vente med nogen aktiv inddrivning og sende sagen tilbage til By Y1 Universitet ifølge, dels i henhold til Lov om lnddrivelse af gæld til det offentlige § 2, og dels indtil det er afklaret om Skat kan være en inddrivelsesmyndighed for By Y1 Universitet i den aktuelle situation.
En del af det vil jo så være at tilbageføre mine penge, indbefattet det rykkergebyr, jeg har betalt til Skat.”

I et brev af 12. august 2015 har klageren yderligere anført følgende:

”(…)

Jeg har læst hvad Skat By Y2 har skrevet. Problemet er stadig, der ikke er nogen ankemulighed for mig. By Y1 Universitet har stadig ikke skrevet til mig noget brev, hvor der blev beskrevet ankemuligheder. Det har i mine øjne har det standset sagsbehandlingen, desværre er Skat By Y2 ikke kommet frem til det samme. De har bare fortsat og truffet en (forkert) afgørelse. Det korrekte ville være, at hvis By Y2 ville nøjes med det svar de fik fra [navn udeladt] fra By Y1 Universitet havde givet, så havde de skrevet det til mig, dette er så ikke sket, og jeg er i en slags venteposition, og det har jeg været længe.

By Y2 har til trods for der ikke er nogen ankemulighed og de ikke har hørt mig, tilsyneladende truffet en afgørelse, først med den skat, jeg skulle have tilbage og senere med girokort.

Jeg har så læst inddrivelsesloven, der står intet om, der skal være ankemuligheder, det er absolut en fejl i loven (personlig vil jeg kalde det Iovsjusk), jeg har skrevet til ministeren, og af en eller anden grund har [chef i SKAT] svaret, desværre ikke om loven, det har så været spild af tid, både for særligt for hende og mig. Ved læsning af loven, vil jeg personlig mene, at selv en rockerklub (med gæld inddrivelse) ville være misundelig, fordi der i den lovgivning jo er færre kontrolmuligheder.

Samlet set, jeg mener stadig at By Y2 ikke skulle træffe nogen afgørelse, før By Y1 Universitet skriver et brev om sagen med ankemuligheder, eller at By Y2 meddeler mig at de vil nøjes med det svar By Y1 Universitet har givet, så jeg får mulighed for at svare på det, med alle de fejlinformationer, der er i det tidligere nævnte brev fra [navn udeladt fra By Y1 Universitet] (det er kort sagt de muligheder, der omfattet af Forvaltningsloven § 19).

Dette omfatter jo både gebyr og selve inddrivelsen.

Jeg har tidligere skrevet d. 15-07-2015, at By Y2 burde vente, på grund Lov om lnddrivelse af gæld til det offentlige § 2, idet By Y1 Universitet, jo endnu ikke har svaret på mine indvendinger, hvor det bilag, jeg sendte var en del af mit materiale.”

Klageren har på baggrund af SKATs supplerende udtalelse af 16. maj 2017 fremsendt følgende bemærkninger:

”(…)

Jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse at læse det brev fra SKAT-inddrivelse, jeg er lidt tvivl om, det er min sag de behandler!!!

Som jeg ser det, ja så drejer sagen helt overordnet om, at SKAT inddrivelse har begyndt at indkræve penge for en gæld, der ikke eksistere. Der kan ikke være tvivl om at By Y1 Universitet fraskrev gælde d. 11-04-2014 ved Universitetsdirektør [navn udeladt]. Det er mig stadig en gåde, hvorfor SKAT inddrivelse ikke har reageret på det faktum.

Hvis det havde været et privat inkassofirma, så skulle de sikre sig, at der var en gæld før de kunne kræve gælden ind. Der havde så også været den ekstreme sanktion fra min side, hvis de begyndte at opkræve en sådan gæld, at jeg ikke betalte, så måtte de jo tage mig i retten, og dermed ville de få en dom for de ikke kunne opkræve den påståede gæld.

SKAT inddrivelse kan starte før gældspøgsmålet er afklaret, man kan heller ikke gennemtvinge en dom for der ikke er nogen gæld, for SKAT inddrivelse kan bare tage pengene fra ens løn.

Så vil jeg tage det fra en ende, det SKAT inddrivelse har skrevet.

1) Er kravene som er omfattet af betalingsordningen retskraftige?
Det kan de jo af gode grunde ikke være, da der ikke er tale om nogen gæld, og dermed kan en betalingsordning om en ikke eksisterende gæld jo ikke retskraftigt. Der er jo så nogle yderligere ting, jeg ikke kan læse ud af det svar fra SKAT inddrivelse, de skrev til mig, at By Y1 Universitet skulle sende mig et brev, hvor der angivet en ankemulighed, det har By Y1 Universitet ikke gjort (der er ingen ankemuligheder). Til trods for at By Y1 Universitet ikke opfyldte de betingelser, der var angivet, startede SKAT inddrivelse at tage mine penge.
Man må forvente at SKAT inddrivelse kigger efter om de betingelser, de har sat op er anført, jeg kan ikke læse en forklaring på det i det brev fra SKAT inddrivelse, og det er endnu en grund mere til at betalingsordningen ikke er retskraftig.
Jeg må også gøre opmærksom på, at jeg endnu ikke har modtaget en klagevejledning vedrørende ankemuligheder for at få afgjort den påståede gæld ikke eksistere fra By Y1 Universitet, før det er gjort er betalingsordningen ikke retskraftige.
Lige en bemærkning til de SKAT inddrivelse skriver, så er der ikke tale om et udført arbejde, da jeg ikke har været ansat By Y1 Universitet, da By Y1 Universitet udbetalte de penge, og da den gæld blev fjernet, og det nu drejer sig en almindelig gældssag. Det næste, ja så skal det regnes fra det tidspunkt, hvor pengene blev udbetalt, altså fra d. 01-05-2012. Der er både en forældelsesfrist på 3 og 5 år passeret. En anden lille ting, der står efter Gældinddrivelsesloven §18a, den trådte først i kraft d. 19-11-2015, altså efter havde betalt hovedstol og renter, og kun manglede nogle af gebyrer, jeg har klaget over, se 3).

1a) lidt ved siden af
Jeg har klaget over at SKAT inddrivelse ikke udskød betalingen indtil vi har fået en proces for hvorledes vi skal have afgjort endeligt, der ikke er nogen gæld, det anså jeg for et af hovedpunkterne, da jeg klagede, som det kan ses i de bilag SKAT inddrivelse har sendt, er det jo for sent nu; men der bør være både et svar fra SKAT inddrivelse og en afgørelse fra Skatteankenævnet med tilbagevirkende kraft.

2) Har SKAT foretaget partshøring forud for den påklagede afgørelse om betalingsordning? Hvis ikke, anser SKAT så den manglende partshøring for at være en fejl der medfører afgørelsens ugyldighed?

Jo mere jeg læser i det svar, jo mere forvirret bliver jeg. Som jeg ser det, er skulle SKAT inddrivelse, jo havde lavet en ordentligt partshøring omkring spørgsmålet om der var en gæld. De har endnu ikke engang gidet at se på den mail, fra By Y1 Universitet daværende direktør [navn udeladt], hvor han skriver jeg ikke har nogen gæld til By Y1 Universitet. Det burde jo være en afgørende til at bede om, når man diskuterer, om der eksistere en gæld.
En lille side bemærkning til trods for jeg både over for SKAT inddrivelse og By Y1 Universitet har skrevet at jeg ikke mener jeg har gæld, er der endnu ikke kommet noget, der juridisk trækker det tilbage.

3) Har det af Kammeradvokaten i pkt. 3.1.3 anførte om anvendelse af helt aktuelle oplysninger om klagerens indkomstforhold ved fastsættelsen af indkomst, betydning for den fastsatte betalingsordning?

Jeg mindes ikke, jeg har rest det spørgsmål, derfor gider jeg ikke at svare på det her.
Jeg kender ikke noget til Kammeradvokaten i pkt. 3.1.3, jeg kan læse den er fra d. 8-09-2015, og jeg kan af gode grunde ikke henvende mig om noget, der ligger i fremtiden, der står ikke spåmand på mit CV.
Der er andre spørgsmål, der er stille og klaget over, det er at hver gang SKAT inddrivelse sendte et brev, så forlangte de et gebyr på 140 kr. jeg kan ikke huske hvad det gebyr kaldes; men jeg mener kun det burde være nødvendigt første gang, ikke når man havde genberegnet indkomst grundlag eller taget mine feriepenge. Det er det jeg har klaget over.
Hvis SKAT inddrivelse ikke opkrævet disse gebyrer, ja så var min hovedstol betalt.
Det er vist behandlet i ” Rapport om legalitetsanalyse af EFI delsystem funktionaliteter, Lønindeholdelse, Tvungne Betalingsordninger, og Betalingsevneberegning Budget” 3.4.6, men de må i hellere kigge igennem.
Jeg ved så ikke om det er an bevist fejl i SKAT inddrivelse, eller om det er et af de problemer, der har været med EFI systemet.
Nå man ser på den oversigt SKAT inddrivelse har sendt, så er de gebyrer ikke med, ligesom renter heller ikke fremgår, og derfor fremgår det ikke hvad jeg klager over.
Det ville jo være rart at SKAT inddrivelse, sendte de rigtige tal.

Jeg medsender et brev, jeg har sendt til SKAT inddrivelse, d. 10-04-2017. De har skrevet tilbage, at de vil svare inden d. 07-06-2017, det svar har jeg af gode grunde ikke.

Jeg vil gøre opmærksom på at By Y1 Universitet har en forældelsesfrist på 3 år, da det ikke er inddrivelsen fra SKAT, der skal tages op; men spørgsmålet om der eksistere en gæld.

Jeg vil lige nævne§2 stk. 2 i ”Bekendtgørelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige”:
”Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesende kravet til fordringshaveren”.

Jeg kan godt se at det er blevet lidt mere indviklet nu, desværre er tiden noget, der bare går, og der sker ting undervejs, oprindelig ville behandlingen jo være kort Skatteankestyrelsen, det blev den så desværre ikke.”

Klager har endvidere fremsendt følgende bemærkninger af 11. februar 2018:

”Jeg har fra Skatteankestyrelsen modtaget et brev d. 29-01-2018, som jeg vil svare på.

Brevet indeholdt 2 breve fra SKAT Inddrivelse, hvor jeg desværre se det ene fra d. 30-05-2014 for første gang, det ændre hvornår jeg ville have reageret overfor Skat; men ikke selv sagen.

Vi har en sag, hvor det er spørgsmål om en gæld efter en del af feriepenge, eksistere eller ej. Hvilket jeg anser for hoved spørgsmålet.
Moderniseringsstyrelsen har behandlet det tilfælde i FOV §36.2. Her står at der skal rejses en retssag, der er i øvrig også en advarsels om man skal lave en vurdering om det kan betale sig.
Dette har By Y1 Universitet endnu ikke gjort. Det er ellers normal rykkerprocedure i dette tilfælde.
Man kan diskutere, om der skulle være gjort senest d. 11-04-2017 (3 år efter Universitetsdirektøren ([navn udeladt]) skrev, at gælden var væk) eller 06-06-2018 (5 år efter feriepengene blev udbetalt), alt efter hvilke forældelsesregler man kan anvende. Som jeg ser det har de forældelsesregler intet med SKAT Inddrivelse at gøre.

SKAT Inddrivelse har, da jeg protesterede mod den inddrivelses forretning, bedt By Y1 Universitet om skrive til mig et brev om de fortsætter deres krav, hvor der skulle være angivet en ankemyndighed.
By Y1 Universitet svarede med Universitetsloven, hvor der ikke er nogen ankemulighed.
Efter det tidspunkt kunne By Y1 Universitet ikke være i tvivl om, jeg betvivlede den påståede gæld.
By Y1 Universitet har intet gjort for at afklare dette problem, hverken henvendt sig til mig for at lave en evt. afklaring, eller taget mig i retten, ligesom de ikke svare på mine henvendelser.
Det på kaldes passivitet fra By Y1 Universitets side.                         

Jeg har ønsket opsættende virkning indtil alle de problemer omkring gældens eksistens er under proces.

Desværre har inddrivelse hos SKAT Inddrivelse ikke opsættende virkning, så SKAT Inddrivelse har taget de penge, i stedet for at vente til sagen var afklaret, som Inddrivelsesloven giver mulighed for.
Vi er kommet til nogle forældelsesregler, der er udløbet, jeg kan ikke længere rejse sag mod By Y1 Universitet, hvis de modtager pengene, hvis SKAT Inddrivelse aflevere pengene til By Y1 Universitet.

Så er der et problem om rykkergebyr

Fra ” Bekendtgørelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige” § 6: ” Der skal for udsendelse af rykkerskrivelse vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, betales et rykkergebyr på 140 kr. til restanceinddrivelsesmyndigheden.” Det er det gebyr jeg går ud fra der skal diskuteres her.
I følge forbrugerombudsmanden: ” En rykker er en påmindelse til forbrugeren om at betale en regning”, altså der er sendt en regning før rykkeren. Det næste er at den regning skal kunne identificeres.
I renteloven §9, står der at en rykkerskrivelse kun kan pålægges et gebyr, hvis der er en rimelig grund.
Nu kigger vi på begge de opkrævninger der er sendt fra SKAT-inddrivelse i form af ” Yderligere materiale fra SKAT”. Der er en fra d. 30-05-2014 (som jeg desværre ikke har modtaget)
Det skulle være det først brev jeg har fået, derfor kan det ikke være en påmindelse om en regning, jeg ikke har betalt, og der kan ikke være tale om en rykker, som er en forudsætning for et rykkergebyr.
Der står jeg skal betale gebyr for ikke at havde betalt til tiden, altså ikke fordi det er en rykker fro det er ikke påmindelse om en regning, jeg ikke har betalt. Dette er ikke i overensstemmelse med Inddrivelsesloven §6, se ovenfor.
Derfor kan SKAT inddrivelse i pålægge mig et gebyr på 140 kr. for den regning.

I august 2014 kom der en regning på 140 kr. hvor der ikke blev nævnt, det var en rykkegebyr, ligesom i brevet d. 30-05-2014, stor der bare det var pålagt i henhold til Inddrivelsesloven, jeg betalte det, da jeg gik ud fra det var en eller anden form ekspeditionsgebyr, inden man kunne gå i gang med sagsbehandlingen, eller et gebyr for at skrive et brev

Jeg kan ifølge regnskabet om min påståede gæld, se at SKAT-inddrivelse har inddraget min skat tilbage fra d. 29-03-2015. Der kom et brev om min SKAT tilbage var tilbageholdt indtil man havde undersøgt mine gæld til det offentlige nærmere, der blev lovet at der ville komme et brev med flere oplysninger, dette brev har jeg endnu ikke set.

Nå vi er kommet til d. 07-05-2015, det var så den første regning på den påståede gæld jeg så. Af samme grund som jeg har nævnt tidligere, kan de opkræve et rykkegebyr for den regning, om ikke andet fordi jeg har betalt regningen fra august til tiden, og der ikke kan være tale om den omtalte regning.
Det er i min verden den første regning jeg får, og ikke en rykker.
Der er heller intet, der forbinder det til en bestem regning.

Kort sagt, begge de gebyrer for på 140 kr. opfylde ikke de krav, der er i nævnt i Inddrivelsesloven § 6 (det er ikke rykkergebyrer), derfor SKAT Inddrivelse ikke hjemmel til at opkræve dem. Da de begge er første regninger på hver sin måde, kan man jo ikke påstå der er rimelig grund til at kalde dem rykkerskrivelser.
Derfor en den påståede gæld blevet endelig betalt med regningen 02-09-2015. Det er så før d. 18-11-2015, hvilket uden tvivl giver nogle juridiske problemer med hensyn forældelsesregler.

Nu har jeg kigget på den oversigt over bevægelser SKAT inddrivelse har sendt mig, samt regningen d. 30-05-2014 (det er den med kortest tid, så det skulle være let at få renterne til at passe sammen), jeg kan sige at der er tilsyneladende fejl i de beregninger af rente, generelt set er de for høje, og der er nogle absurditeter Det havde ikke regnet med og godt kunne undvære. Jeg har bedt SKAT Inddrivelse om mere information om de metoder de anvender (hvilket jeg pt ikke har fået, deraf det forsinket svar), så kan jeg afgøre det endeligt.”

Landsskatterettens afgørelse
Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, indbringes for Landsskatteretten, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Indledningsvist bemærkes det, at By Y1 Universitet kan overlade inddrivelse af skyldige beløb til SKAT, jf. dagældende inddrivelsesbekendtgørelse § 1, stk. 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens indsigelser både vedrører rykkergebyr pålagt af restanceinddrivelsesmyndigheden og kravets eksistens.

Det fremgår af inddrivelseslovens § 6, at der skal betales et rykkergebyr på 140 kr. for rykkerskrivelse vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Klagerens restance er overdraget til inddrivelse, og SKAT har fremsendt rykkerskrivelse af henholdsvis den 30. maj 2014 og den 7. maj 2015. Rykkergebyret er således pålagt med rette.

Klagerens indsigelser vedrørende tilbagebetaling af feriepenge ses ikke at vedrøre restanceinddrivelsesmyndighedens administration. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til dette spørgsmål. Sådanne indsigelser skal rettes til fordringshaver, som i dette tilfælde er By Y1 Universitet, hvortil klagerens indsigelser er videresendt.

Landsskatteretten er således uden kompetence til at tage stilling til det, der er det egentlige klagepunkt. Landsskatteretten kan tage stilling til, om den betalingsordning, der er fastsat af SKAT, er fastsat efter gældende regler.

Reglerne om fastsættelse af afdragsordninger vedrørende gæld til det offentlige fremgår af dagældende bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013) § 5 og kapitel 6. Der er også fastsat retningslinjer for, hvordan SKAT fastsætter afdragsordninger i SKATs meddelelser offentliggjort som SKM2009.20.SKAT og SKM2014.788.SKAT, der kan findes på www.skat.dk.

Det af SKAT fastsatte månedlige afdrag er fastsat i overensstemmelse med disse regler.

Vedrørende Kammeradvokatens rapport
På baggrund af de rejste problemstillinger i Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015, må det vurderes om de rejste problemstillinger i forhold til den påklagede afgørelse kan medføre ugyldighed.

Forældelse
Det fremgår af Kammeradvokatens rapport, at inddrivelsessystemet ikke har nogen sikkerhedsmekanismer, der forhindrer forældede fordringer i systemmæssigt at indgå i en tvungen betalingsordning eller i en lønindeholdelse. På baggrund af dette er det således relevant at efterprøve, hvorvidt kravet i nærværende sag var forældet forud for afgørelsen.

Det følger af dagældende forældelseslov (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013 om forældelse af fordringer) § 4, stk. 1, at forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold.

Ifølge SKATs oplysninger er stiftelsesdatoen for kravet vedrørende tilbagebetaling af feriepenge den 17. maj 2013. Da der gælder en 5-årig forældelsesfrist ville kravet herefter tidligst forælde den 17. maj 2018, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1, jf. § 2, stk. 1. Kravet var således ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse.

Klager har i klagen anført, at pengene blev udbetalt den 1. maj 2012. Det skal hertil bemærkes, at idet forældelsesfristen efter forældelseslovens § 4, stk. 1, er 5 år, ville kravet vedrørende tilbagebetaling af feriepenge, såfremt der regnes fra den 1. maj 2012, tidligst forælde den 1. maj 2017, og således heller ikke være forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse.

Partshøring
Kammeradvokatens rapport anfører, at der ikke forud for SKATs afgørelser om tvungen betalingsordning foretages partshøring. Det er herefter Kammeradvokatens vurdering, at der er risiko for, at den manglende partshøring kan medføre afgørelsernes ugyldighed. På baggrund af dette er det således relevant at efterprøve, hvorvidt der har været foretaget partshøring forud for afgørelsen samt hvorvidt en eventuel manglende partshøring medfører den påklagede afgørelses ugyldighed.

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.”

I nærværende sag har SKAT truffet afgørelsen om tvungen betalingsordning uden forudgående partshøring.

I Højesterets dom af 17. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.677.HR, fandt Højesteret ved en konkret væsentlighedsvurdering, at skatteyderen ikke kunne have påvirket ligningen ved kontradiktion, og at manglende partshøring dermed ikke havde påvirket sagens udfald. Højesteret fandt herefter, at afgørelsen ikke var ugyldig.

Det må således på baggrund af en konkret væsentlighedsvurdering vurderes, at den manglende partshøring i nærværende sag ikke medfører, at den påklagede afgørelse er ugyldig. Dette henset til, at den påklagede afgørelse indeholder de faktiske oplysninger om klagerens indkomst, som ligger til grund for afgørelsen. Endvidere indeholder afgørelsen oplysning om, at første afdrag skal betales 1. juli 2015 – altså 5 uger efter afgørelsesdatoen – samt at klageren kan bede om, at få det månedlige afdrag ændret på baggrund af en konkret vurdering, hvis klageren indsender et budgetskema. 

Aktuelle indkomstoplysninger
Af dagældende bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 5, stk. 4 følger, at oplysninger fra indkomstregisteret lægges til grund ved fastsættelsen af den årlige indkomst efter stk. 1, og at seneste måneds indkomst efter stk. 1 omregnet til årsindkomst anvendes som grundlag for beregningen af det månedlige afdragsbeløb. Det følger endvidere af bestemmelsen, at såfremt seneste indkomst før skat i indkomstregisteret inden for samme indkomsttype afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest, som grundlag for beregningen af indkomsten efter stk. 1.

Kammeradvokatens rapport konstaterer, at SKAT ved beregningen af betalingsevnen, som anvendes til at træffe afgørelser om tvungne betalingsordninger og lønindeholdelser, i nogle tilfælde ikke har anvendt de helt aktuelle indkomstoplysninger.

Dette skyldes, at efter den 10. i måneden vil seneste måneds indkomstoplysninger være tilgængelige for SKAT. Kammeradvokatens rapport anfører således, at såfremt disse aktuelle indkomstoplysninger ikke anvendes, når de er tilgængelige, vil dette være i strid med regelgrundlaget.

I nærværende sag har SKAT anvendt indkomstoplysninger fra marts 2015 ved beregningen af klagerens betalingsevne. Den påklagede afgørelse er truffet den 24. maj 2015, hvorefter seneste måneds indkomstoplysninger, indkomstoplysningerne fra april 2015, var tilgængelige for SKAT på afgørelsestidspunktet.

Da klagerens indkomst i april 2015 afviger fra indkomsten i marts 2015 er det efter bekendtgørelsens § 5, stk. 4, den måned, hvor indkomsten er lavest, der skal anvendes som grundlag for beregningen. Beregningen på baggrund af indkomstoplysningerne fra marts 2015 er således i overensstemmelse med regelgrundlaget i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Det af SKAT fastsatte månedlige afdrag er fastsat i overensstemmelse med reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen, og de i Kammeradvokatens rapport fremførte problemstillinger kan ikke føre til andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.