Dato for udgivelse
07 May 2018 10:03
Dato for afsagt dom/kendelse
07 Mar 2018 09:38
SKM-nummer
SKM2018.206.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-433/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Selskab, direktør, bestemmende, indflydelse, tilgodeset, økonomisk, dispositioner, biler, hotelophold, privat, karakter, privat, rådighed, kørebog, fraskrivelseserklæring, kreditkort, løn, indeholdelse, A-skat, AM-bidrag, yderligere løn
Resumé

Sagen angik overordnet om det sagsøgende selskabs direktør, som havde bestemmende indflydelse, var blevet tilgodeset økonomisk ved en række dispositioner foretaget af selskabet, og om selskabet hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i relation hertil.

Retten fandt det godtgjort, at en af selskabets biler, en Mercedes SUV på gule plader, var anvendt af direktøren på en rejse til Holland. Det var under sagen også tvist om, hvorvidt selskabet hæftede for manglende indeholdelse vedrørende hotelopholdet i Holland. Da retten fandt, at rejsen havde privat karakter, anså retten det blandt andet på denne baggrund også for godtgjort, at Mercedes’en havde stået til privat rådighed for direktøren.

Selskabet ejede endvidere en Ferrari på hvide plader. Retten fandt det ikke bevist, at bilen ikke var anvendt privat, idet retten bemærkede, at der ikke var ført kørebog eller lavet fraskrivelseserklæring, samt at Told- og Skatteregionens afgørelse vedrørende direktørens skatteansættelse for tidligere indkomstår ikke kunne medføre, at selskabet havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at der ikke skulle ske beskatning hos direktøren.

Retten fandt derfor, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse vedrørende begge biler.

Retten fandt endvidere, at det påhvilede selskabet at føre bevis for, at en række kontanthævninger foretaget på selskabets kreditkort ikke var tilgået direktøren personligt. Da der ikke var objektive omstændigheder, som understøttede, at kontanterne kun var anvendt til betaling af selskabets udgifter, var det med rette, at skattemyndighederne havde betragtet kontanthævningerne som løn til direktøren. Selskabet hæftede derfor for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Endelig fandt retten, at det ikke var godtgjort, at direktøren havde erhvervet et maleri af selskabet til underpris. Selskabet hæftede derfor ikke for manglende indeholdelse i relation hertil, hvorfor retten hjemviste derfor denne del af sagen til SKAT.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 46, stk. 1

Kildeskattelovens § 69, stk. 1

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 11

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1 G.A.3.3.7.2.2


Parter

H1

(v/Adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. David Staun)

Afsagt af byretsdommer

N. Feilberg Jørgensen

Sagens baggrund og parternes påstande

I denne sag, der er anlagt den 15. marts 2017, har H1 principalt nedlagt påstand om, at sagsøgers indberetnings- og indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hæftelserne herfor for indkomstårene 2007-2010 nedsættes med 1.025.009 kr.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Den principale påstand er beløbsmæssigt opgjort som den samlede hæftelse for arbejdsmarkedsbidrag for årene 2007-2010 af de indbragte forhøjelser af henholdsvis værdi af fri bil for en Mercedes 1 og en Ferrari samt maskeret udlodning ved køb af maleri, rejse til Y15-land og hævning på mellemregning samlet 137.880 kr. Hertil er lagt den samlede hæftelse for A-skat for perioden 2007-2010 for de samme omhandlede forhøjelser svarende til 887.129 kr. Den samlede hæftelse udgør således 1.025.009 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen vedrører overordnet, hvorvidt H1 i forhold til fem konkrete problemstillinger hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende dispositioner foretaget i indkomstårene 2007-2010.

Det er afgørende for de omhandlede problemstillinger, hvorvidt dispositionerne skal kvalificeres som lønudgifter eller yderligere løn til H1’s direktør JC i de omhandlede indkomstår. Hvis dette måtte være tilfældet, aktualiseres problemstillingen om, hvorvidt H1 hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende de konkrete dispositioner.

Dispositionerne er følgende:

  • Beskatning af værdi af fri bil for en Mercedes 1.
  • Beskatning af værdi af fri bil for en Ferrari.
  • Hvorvidt maleriet ”…” er overdraget fra H1 til JC til markedsprisen.
  • Hvorvidt et ophold i Y15-land var erhvervsmæssigt.
  • Hvorvidt kontante hævninger var erhvervsmæssige.

Landsskatteretten fandt ved den indbragte afgørelse, at en række udgifter afholdt af H1 havde en sådan karakter, at de var afholdt på vegne af JC personligt eller medførte, at aktiver blev stillet til rådighed for eller overført til direktør JC, således at der var baggrund for at gennemføre beskatning i de omhandlede indkomstår.

Sagsøger har af procesøkonomiske årsager skåret sagen til, således at alene en del af forholdene omfattet af Landsskatterettens afgørelse indbringes for retten. Det er ikke sagsøgers opfattelse, at alle de øvrige gennemførte forhøjelser er korrekte. H1 har imidlertid af procesøkonomiske årsager valgt at skære sagen til og indbetale den skat og AM-bidrag, som selskabet efter Landsskatterettens afgørelse hæfter for i forhold til de øvrige problemstillinger.

Det skal for god ordens skyld særskilt bemærkes, at for så vidt angår to biler omfattet af afgørelsen, har det ikke været omtvistet, hvorvidt disse var stillet til rådighed for direktør JC som fri bil, men alene hvorledes beskatningen skulle opgøres, og i hvilke perioder der har været om rådighed over hver enkelt bil.

Forklaringer

JC har forklaret, at han er direktør for H1. Han forhandler med virksomhedens kunder. Han skaffer virksomheden arbejde, og han er daglig leder af virksomheden. På et tidspunkt bad Told og Skat ham om regnskaber og bilag for 3-4 regnskabsår. Han afleverede alt, hvad han havde hos Skat, og der foregik ikke nogen drøftelser mellem ham og SKAT. Der var ingen rykkere efter yderligere bilag m.v., men efter formentlig et års tid blev der ransaget såvel privat hos ham som på virksomheden. SKAT kunne se alt af hans regnskaber. De fandt intet hos ham. De tog heller ikke noget med, men de fik pant i nogle malerier, og han hentede nogle kontanter i banken til dem. Så kom der en afgørelse fra SKAT. Sagen i dag omhandler kun 5 punkter, men det er ikke ensbetydende med, at han mener, at de øvrige afgjorte dele er korrekte. Derefter fulgte Landsskatterettens afgørelse, og han mener ikke, at Landsskatteretten har sagsbehandlet overhovedet. H1 havde i 2007 6-7 biler, som var sædvanlige værkstedsbiler, herunder kassebiler, ladbiler m.v., og så havde virksomheden 2 Mercedes 3 og en Ferrari, og den ene Mercedes var en 4-hjuls trækker. Den ene Mercedes 3 blev afløst af en anden Mercedes 3 på gule plader købt i 2007. Den afløste således en magen til. Bilen blev kun brugt erhvervsmæssigt, og det var mest ham, der kørte i den, og det var nødvendigt at have en bil med trækkraft både for at kunne trække noget efter den, og fordi de bruger tonsvis af maling m.v. Bilen holdt parkeret i hallen i firmaet, når han ikke var ude at køre i den. Han kørte privat i en Mercedes 3. Idet der henvistes til ekstrakten side 161 har han om de der anførte tankninger forklaret, at nogle af tankningerne er nok med Mercedes 4 hjulstrækkerne. Han har ofte tanket i Y1-by, hvor virksomheden også arbejdede for G10 samt i Y2-by ved Y1-by og på Y3, hvor man har ordnet blandt andet 2-3 skibe og en rørbro med sektioner, der var 33 meter lange. De blev transporteret dertil på et vogntog på 40 meter. Benzinen blev som regel købt i Y1-by, fordi tanken i Y4-by er en G1-tank, og de har et G2 kort.

Han er kørt i Mercedesen til Y15-land den 22.-26. oktober 2008, hvor han var på en opgave hos G1, som de havde udført arbejde for. Han arbejdede på et raffinaderi omkring 70 km fra Y15-land. De havde arbejdet på nogle rør m.v., og de skulle nu udbedre skader, efter rørene var blevet genmonteret. Han købte Ferrarien nok i 1998. Han husker ikke, hvor meget, den havde kørt. Han troede, at han kunne lave penge på den. Han lod den indregistrere, men det var nok en fejl, fordi senere blev de ramt af nye leasingregler. Derefter kunne den ikke sælges. Han har brugt den i reklameøjemed, og har i de første åringer nok fra 1999 til 2000 kørt privat i den i et vist omfang. Han har ikke kørt i den i perioden fra 2007 til 2010.Den har i løbet af de seneste 6 år kørt ca. 2.000 km. Den har stået på fabrikken, men da den fik stjålet sine hjul, blev den flyttet til Y8-adresse, hvor han dengang boede. Så har den stået i Y1-by. H1 har på et tidspunkt solgt den, men herefter leaset den igen. I dag har det vist sig at være en god investering, fordi den er steget i værdi. Han er ikke blevet beskattet af Ferrarien før i 2007, jf. ekstrakten side 83 forneden. IB erkendte, at han kun skulle beskattes af en bil, fordi han boede alene. Han har ikke selvangivet privat brug af Ferrarien og er derfor heller ikke blevet beskattet af det, og det skulle han heller ikke.

Om maleriet "…" har han forklaret, at H1 købte maleriet i 2006. Hans nabo var indehaver af G3 og havde mange penge og var lidt en blær. Han blev ven med naboen, fordi han også selv er lige sådan. Naboen døde, og hans hus stod tomt i 1-1½ år. En dag kontaktede han naboens bror, KS og spurgte, om han måtte købe maleriet, og han bød 50.000 kr. for det. Han købte det efterfølgende for 225.000 kr. Han skulle have maleriet forsikret, og han kontaktede derefter G4’s Auktioner jf. ekstrakten side 89. Maleriet blev vurderet den 7. december 2006, og det blev vurderet af MN.

Efterfølgende købte han maleriet for 242.000 kr. af virksomheden den 4. oktober. Hans kæreste, IR, kunne lide billedet. Billedet blev imidlertid sendt på auktion den 13. november 2007, fordi MN havde kontaktet ham og spurgt, om han ville sælge det, fordi G4 havde solgt et andet billede for rimelig mange penge. Han mener, at han så det maleri, der var blevet solgt på forsiden af Avis1 eller Avis2, og han mener, at det var solgt for omkring 1 million kroner. MN spurgte, om han ville sælge, og IR sagde, at hun synes, at det var ok at sælge det, hvis de kunne få rigtig mange penge for det. Han kontaktede MN efterfølgende og sagde, at de minimum ville have 500.000 kr. for det. Han måtte ikke få at vide, hvem det blev købt af, men han er ret sikker på, at det blev solgt til G5, og så hænger det jo stadig i Y1-by.

Om turen til Y15-land har han forklaret, at han var alene på turen. Han skulle udføre arbejde på rørene, som "touch up". Det er reparation der, hvor der er blevet påført skade ved montering. Han skulle også give et tilbud på en rørledning, og han havde materialer med til Y15-land. Bilen var fyldt med materialer.

Om hotelregningen har han under henvisning til ekstrakten side 95-96 forklaret, at "I Y15-land @ …" samt "Y15-land Hidden Treasures Package" formentlig er noget med gratis morgenmad og Wi-fi og kan måske også indeholde en overnatning. Det er i hvert fald ikke noget kulturelt, for han er på ingen måde kulturel. Han var der i alt i 5 dage og udførte "touch up". Han tror, at han arbejdede til og med lørdagen. Han forhandlede også ordrer med G1. Han har haft rigtig meget arbejde for G1. Han har også arbejdet for andre virksomheder i udlandet.

Om mellemregningskontoen har han forklaret, at den fungerer således, at hvis han køber noget, så belaster det ham selv i det omfang, det ikke vedrører H1. Han har også foretaget hævninger, og en gang månedlig samler han bilagene sammen og giver dem til bogholderen NK, der herefter bogfører. Kommer han eksempelvis med bilag for ca. 35.000 kr., men er der hævet 50.000 kr., så bliver de 15.000 kr. bogført som et lån til ham.

Afhørt af sagsøgte har han forklaret, at hans mor tidligere har ejet selskabet, men hun døde for 2 år siden. Virksomheden blev startet i 1959 af hans far, og han har et på et tidspunkt været ejer af virksomheden. Han blev imidlertid frataget en entreprise af G1 en uge inden, den skulle være færdig, og selskabet gik herefter konkurs. Han købte sagen ud af boet og vandt herefter sagen mod G11. Herefter blev hans mor ejer af selskabet. I dag ejer IR selskabet. Hans privatøkonomi var i 2007 nogenlunde god. Han får løn, hvis der er noget. Lønnen svinger.

Om turen til Y15-land har han under henvisning til side 232-233 forklaret, at han også har rejst til Y16-by, Y17-by, Y18-land, Y19-by, Y20-by og Y21-land. Y21-land-rejsen var med henblik på at besøge nogle skibsværfter. Han har lavet havnekraner i Y5-by og Y6-by, og han har nok været kørende til Y21-land i 4-hjulstrækkeren. Under henvisning til ekstrakten side 95 har han forklaret, at han privat bor på Y7-adresse. Når han boede i Y15-land og arbejdede 60-70 km derfra, var det fordi, han ikke syntes, at han kunne bo ude ved raffinaderiet. Der er ikke nogen hoteller. Han kunne eksempelvis bo i Y15-land, "men der er jo også en tid efter arbejde hver dag", og da ville han hellere være i Y15-land.

Om Mercedes 1 har han forklaret, at en sådan er bedre at have, hvis man skal trække noget efter sig. Han kan også arbejde hjemme fra Y7-adresse. Normalt kører han dog ud til firmaet, inden han kører ud, men han har også holdt møder på privaten. Mødefaciliteterne i virksomheden er ikke de bedste. Ferrarien har holdt ved hans private bopæl, da han boede på Y8-adresse i 2000-2001. Den har aldrig været parkeret i Y1-by.

Om købet af Ferrarien har han forklaret, at det dengang var meningen, at han skulle handle med luksusbiler. Han har haft flere Mercedes 2 og Mercedes 3, som han både har kørt i i virksomheden, og som han har videresolgt.

Om maleriet har han forklaret, at det hang i privatboligen. Han fastsatte senere salgsprisen til 242.000 kr.

Om kontanthævninger har han forklaret, at kontanter bruger han f.eks., når der er en af hans medarbejdere, der skal til Y9-by og arbejde. Han har ikke noget kreditkort til dem, og de skal ikke bruge deres eget og har ikke nogen penge at lægge ud af. Han har også købt med virksomhedens kort hos G6, og han har ikke selv kreditkort. Han kan også bruge kontanter privat. I en periode har han ikke haft kørekort, fordi han blev fradømt det som følge af hastighedsforseelser, og han har alligevel måttet betale omkring 400.000 kr. for brug af privat bil i den pågældende periode.

Han har adspurgt af sagsøgerens advokat supplerende forklaret, at turen til Y21-land i 2010 tror han, blev udført i Mercedesen.

IR har forklaret, at hun og JC var kærester fra 2007 til 2010, men de boede ikke sammen. Hun var ikke med i Y15-land, har hun forklaret under henvisning til side 95 i ekstrakten. Hun har rejst med sagsøgeren, hvor han har arbejdet. Han arbejder altid. Han taler altid i telefon. Hun har været med ham f.eks. i Y21-land og i Y18-land. Hun mener, at de kørte til Y21-land i cabrioleten.

NK har forklaret, at han den 1. maj 2009 begyndte som bogholder hos H1. Der blev henvist til side 295 i ekstrakten, og han forklarede, at han så, hvordan der tidligere var blevet konteret, og han gjorde det så på samme måde. Han overtog samme bogføring, som tidligere var udført.

Under henvisning til side 325 har han forklaret, at eksempelvis Y10 er en restauration, og det er trukket på dankort. "Udlæg JC" er udlæg, han samler sammen i løbet af et kvartal. Han sorterede op i grupper. Udlæg 14.710 kan være flere posteringer. Det kan også være varekøb. Der er mellemregninger på ialt ca. 700.000 kr.

Under henvisning til side 324 har han forklaret, at det ultimo regnskabsår var på 68.000. Bankbeholdning er udtryk for den kassebeholdning, der er i boksen. Så har de været der og hentet i årets løb. Han tror, at 44.378 kr. er lønudbetaling efter skat. Løn og erhvervsmæssige udlæg kommer fra samme konto. Erhvervsmæssigt var der f.eks. også, da JC på et tidspunkt købte et bord til sit hjemmekontor.

Statsautoriseret revisor NJ har forklaret, at han har været revisor for H1 siden 2013/2014. Han kender de tidligere regnskaber, idet han, som han husker det, har set 8 år tilbage i regnskaberne. På side 324 i ekstrakten er der en udskrift af mellemregningskontoen ultimo 2010. Han har set denne mellemregningskonto, og mellemregningerne er med i regnskaberne. I det første regnskab, som han havde med at gøre som revisor i 2013-2014, som sluttede 30. september 2014, er mellemregningen udlignet. Tidligere skyldte JC penge til selskabet. Mellemregningskontoen påvirkes af løntræk, udlæg og pengeindbetalinger. Der er ikke foretaget andre former for udligning på kontoen. Det første år, han medvirkede som revisor, havde JC et tilgodehavende i selskabet ved regnskabsårets udgang på 34.000 kr.

MN har forklaret, at han er vurderingsekspert hos G4. Han har forsikringsvurderet "…" i december 2006 til 400.000 kr. Forsikringsvurderinger er normalt dobbelt så høje, som det beløb maleriet ville kunne sælges for. Han mener, at markedsprisen i december 2006 for maleriet var 200.000 250.000 kr. Han indgik en aftale den 13. november 2007 med JC, om at maleriet skulle på auktion. På det tidspunkt havde G4 lige solgt et andet maleri af LJ, der kom fra Y11. Det var vurderet til 500.000 - 600.000 kr., og det fik hammerslag på 800.000 kr., vistnok den 30. oktober 2007. Forud for salget havde han kontaktet forskellige potentielle bydere, og efter salget blev han kontaktet såvel af køberen som næsthøjest bydende og af LJ Museet, som var interesseret i flere LJ malerier. Han kontaktede derfor JC og spurgte, om han kunne være interesseret i at sælge maleriet. Han tror, at han kontaktede ham omkring 1 uge efter den 30. oktober, da hammerslaget var faldet. Han mødte JC, og de blev enige om at sætte det til en vurdering på 500.000 kr. Han tror ikke, at JC var interesseret i at sælge det under 500.000 kr. Det var knortegæs ved Y12, der var på maleriet. Han lavede research på maleriet og kontaktede de tidligere interesserede. Det blev solgt på auktion den 15. januar 2008 for 660.000 kr. Maleriet blev hentet lige før den 20. november, hvor det er stemplet ind hos G4. På vurderingstidspunktet i oktober 2007 mente han, at en salgspris skulle være 200.000 250.000 kr. Også i dag ville det koste det samme. Forsikringsvurderingen på 400.000 kr. er udtryk for, hvad prisen ville være, hvis man skulle ud at købe et tilsvarende maleri.

LS har forklaret, at han har været advokat for H1. Han holdt op med at være advokat for virksomheden for ca. fire år siden. Han husker diskussionen omkring beskatning af JC’s biler. Han sagde til SKAT, at det var en urimelig løsning, og det var det også ifølge ham. Han husker, at JC blev sat i SKAT af frie gardiner. Noget af det, han blev beskattet af, var berettiget, og noget var uberettiget. IB deltog fra skattemyndighederne. De diskuterede værdien af fri bil. Oprindeligt ville IB beskatte to biler. I relation til bilerne kom der en løsning, idet IB accepterede, at JC kun skulle beskattes af den ene, nemlig den dyreste. Vidnet havde den forudsætning, at sådan måtte det, også fremadrettet, altså at der kun skulle beskattes én bil, og det skulle være den dyreste.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand overordnet gjort gældende, at der ikke i forhold til de enkelte problemstillinger, der behandles nærmere nedenfor, er overført en økonomisk, skattepligtig fordel til H1’s direktør, JC.

Det gøres gældende, at de omhandlede biler ikke har været stillet til direktør JC’s rådighed i indkomstårene 2007-2010, samt at udgifterne afholdt af H1 til ophold i Y15-land og kontante midler hævet på mellemregningen udgør erhvervsmæssige udgifter eller allerede er beskattede. Endelig gøres det gældende, at maleriet ”…” blev overdraget fra H1 til direktør JC til maleriets markedspris på overdragelsestidspunktet.

Der er således ikke overført fordele af økonomisk værdi fra H1 til direktør JC, der udgør skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, eller ligningslovens § 16, stk. 1. Dermed er der ikke overført A-indkomst, der kan aktualisere en pligt for H1 til at indeholde A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 11.

I det omfang retten mod forventning måtte finde, at der har været overført en økonomisk fordel til direktør JC fra selskabet H1, gøres det gældende, at H1 ikke har handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag i forbindelse med overførslerne. H1 hæfter således ikke for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag jf. kildeskattelovens § 69.

Nærmere om værdi af fri bil – Mercedes 1:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at H1’s Mercedes 1 ikke har været stillet til rådighed for privat benyttelse for selskabets direktør JC i indkomstårene 2007 - 2010. Mercedesen er en SUV på gule plader og har været anvendt erhvervsmæssigt i H1 i perioden fra den 12. november 2007 og i de efterfølgende indkomstår. Bilen har været benyttet i forbindelse med transport af maling, forbrugsmaterialer og udstyr til brug for de opgaver, der udføres. Bilen benyttes til trække større maskiner, som ikke kan spændes efter selskabets øvrige biler. I arbejdsmæssig sammenhæng føres bilen hovedsageligt af direktør JC.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, og retspraksis påhviler det, henset til bilens karakter, sagsøgte at dokumentere, at bilen har været stillet til rådighed for direktør JC til privat benyttelse i de omhandlede indkomstår. Hvis ikke sagsøgte fører bevis for, at bilen har været benyttet privat, kan der ikke gennemføres beskatning af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det gøres gældende, at sådant bevis ikke er ført.

Af Landsskatterettens afgørelse af den 19. december 2016 fremgår det i forhold til beskatningen, at:

”Når henses til de af SKAT fremlagte oplysninger om tankninger, herunder på tur til Y15-land, der er anset at have et privat formål, og at bilen er set ved privat bopæl, påhviler det klageren og godtgøre, at han ikke har haft bilen til rådighed for privat kørsel. På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at bilen ikke har været stillet til klagerens rådighed. Det er derfor med rette, at SKAT har anset klageren skattepligtig heraf i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.”

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har ført bevis for, at direktør JC i indkomstårene 2007-2010 har benyttet varebilen privat eller haft den stillet til sin private rådighed.

Dokumentationskravene for, at der er foregået privat benyttelse, er i praksis strenge og kræver i realiteten en konkret observation af privat benyttelse af SKAT eller politiet for, at der kan gennemføres beskatning, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelser j.nr. 12-0192125 og 11-0298665. Der foreligger ikke en sådan i denne sag.

Det gøres gældende, at turen til Y15-land var fuldt ud erhvervsmæssig. Det gøres dog i den forbindelse gældende, at selv hvis turen måtte anses for at have et turistmæssigt islæt, og dermed ikke udgør en fradragsberettiget udgift i selskabet, indebærer dette ikke automatisk, at der har været foretaget privat befordring i varebilen. Transporten til Y15-land blev gennemført med henblik på erhvervsmæssige møder og samtidig touch-up og reparation på allerede udførte opgaver i forbindelse med JC’s ophold i Y15-land. Dette indebærer, at transporten frem og tilbage fra Y15-land har haft et erhvervsmæssigt sigte, uanset hvorvidt retten måtte finde, at indholdet af den omhandlede tur til Y15-land ikke berettiger til at kvalificere denne som fuldt ud erhvervsmæssig. Opholdet i Y15-land beviser således ikke privat benyttelse af bilen.

Det bestrides ikke, at bilen har holdt på direktør JC’s private bopæl og er tanket i nærheden heraf i en række tilfælde. Tankning af bilen er ikke på nogen måde systematisk, og den dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at der har været tale om privat benyttelse af varebilen.

Direktør JC har afholdt erhvervsmæssige møder på sin private bopæl, idet dette var hensigtsmæssigt i forhold til forretningsforbindelser m.v. Særligt i forbindelse med drøftelser af større entrepriser og i forbindelse med afholdelse af bestyrelsesmøder, drøftelser med bankforbindelser, forretningsforbindelser m.v. har det været relevant at afholde møder på den private bopæl. Faciliteterne i den private bopæl er væsentligt bedre til gennemførelse af arbejdsmøder end fabrikslokalerne i Y13-by, hvor der ikke er indrettet mødelokaler, der egner sig til afholdelse af forretningsmøder af den omhandlede karakter. H1 har gennemført mange opgaver i lokalområdet omkring Y1-by, herunder særligt på Y3-værftet, hvor der er foretaget overfladebehandling af skibe og boreplatforme samt i en periode lejet en hal til behandling af en række emner, som ikke kunne transporteres til eller behandles i selskabets fabriksejendom i Y13-by. H1 har således naturligt arbejde i området, og G7, som er selskabets benzinselskab, har ikke standere i de øvrige nærliggende mindre byer, hvorfor optankning af varebilen naturligt er sket i relativ nærhed til direktør JC’s private bolig. Dette ikke som følge af ophold på den private bopæl eller privat transport i øvrigt, men grundet benzinstanderens beliggenhed og den naturlige transportvej til og fra arbejdsopgaverne, H1 havde påtaget sig.

Det gøres gældende, at betingelserne for at anse bilen som stillet til rådighed for direktør JC i de omhandlede indkomstår ikke er opfyldt. På denne baggrund er der ingen indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag.

I det tilfælde retten mod forventning måtte finde, at der er foretaget privat benyttelse af varebilen, gøres det gældende, at H1 ikke har handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat.

Benyttelsen af varebilen har ikke været af en sådan karakter, at H1 kunne eller burde have indset, at bilen skulle kvalificeres som værende stillet til rådighed for direktør JC, således at der skulle foretages indberetning af værdi af fri bil. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at direktør JC havde en anden bil stillet til rådighed, var alene i sin husholdning og ved afgørelse såvel forud for som efter de i nærværende sag omhandlede indkomstår alene er blevet beskattet af værdi af fri bil for en enkelt personbil stillet til sin rådighed af H1.

Nærmere om værdi af fri bil – Ferrari.

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at Ferrarien ikke har stået til direktør JC’s rådighed i indkomstårene 2007-2010 i de perioder, hvor bilen har været indregistreret.

H1 anskaffede Ferrarien med henblik på at opnå en avance ved videresalg af bilen. Siden 1997 har H1 været registreret som detailforhandler af personbiler som branchekode ved Erhvervsstyrelsen, og hensigten var at opnå en avance ved handel med ”luksusbiler” af liebhaverkarakter. Det viste sig imidlertid problematisk at opnå den forventede avance på bilen. Under H1’s ejerskab af bilen har denne tillige været benyttet i reklamesammenhæng, eksempelvis i brochurer (bilag 20). Ferrarien har i perioden fra den 8. august 2006 til den 14. januar 2010 kørt 2.000 kilometer, idet den ved syn gennemført den 8. august 2006 (bilag 6) havde kørt 79.000 kilometer, og ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse den 14. januar 2010 havde kørt 81.000 kilometer. Der har således i perioden været tale om en meget beskeden erhvervsmæssigtransport i bilen til brug for almindelig vedligehold ved start og håndtering af bilen i forbindelse med dennes opbevaring ved henholdsvis G8 (bilag 14 og 15) og G9 (bilag 23) samt i forbindelse medbenyttelse til markedsføring m.v. i perioden. Der er ikke ført kørebog vedrørende Ferrariens  kørsel i de omhandlede år. Der gælder normalt en formodning for privat anvendelse af biler til persontransport indregistreret på hvide plader. Det gøres gældende, at denne formodning ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet SKAT ved Told og Skatteregionens afgørelse af den 28. februar 2003 med klarhed tilkendegav, at skattemyndighederne accepterede, at der alene skulle ske beskatning af én fri bil for direktør JC, henset til at han var enlig i husstanden (bilag B).

Told- og Skatteregionens afgørelse har medført, at H1 og direktør JC, samt autoforhandlerne der opbevarede bilen, ikke på nogen måde har haft baggrund for at føre en kørebog.

Det gøres gældende, at det på denne baggrund påhviler sagsøgte, Skatteministeriet, at dokumentere reel privat anvendelse bilen, såfremt der skal gennemføres beskatning heraf. Der foreligger ikke nogen dokumentation for privat anvendelse af bilen.

Det skal videre fremhæves, at SKAT i afgørelser for efterfølgende indkomstår (bilag 21 og 22) alene har gennemført beskatning af værdi af fri bil for en enkelt bil, som direktør JC har haft til rådighed i de omhandlede indkomstår. Værdi af fri bil af denne bil blev – også i årene 2008-2010 – selvangivet eller oplyst til SKAT af direktør JC.

Hverken før eller efter de i nærværende sag omhandlede indkomstår har sagsøgte fundet det berettiget at foretage beskatning af rådigheden over mere end én bil for direktør JC. Dette uanset, at H1 også i efterfølgende indkomstår var ejer af den i nærværende sag omhandlede Mercedes 1.

Det gøres gældende, at der, henset til Told- og Skatteregionens tilkendegivelse vedrørende beskatningen af værdi af fri bil, ikke er baggrund for at gennemføre beskatning af rådighed over Ferrarien i indkomstårene 2007-2010. Bevisbyrden for, at bilen, som har været opmagasineret og udbudt til salg i de omhandlede indkomstår, tillige har været til rådighed for direktør JC, påhviler under de foreliggende omstændigheder sagsøgte, Skatteministeriet, der ikke har løftet denne bevisbyrde.

I det omfang retten mod forventning måtte nå frem til, at den i nærværende sag omhandlede Ferrari har været stillet til rådighed for direktør JC i de omhandlede indkomstår, gøres det gældende, at H1 ikke har handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag i relation hertil.

Den seneste tilkendegivelse vedrørende værdi af fri bil over for H1 er Told- og Skats afgørelse af den 28. februar 2003 (bilag B), hvoraf det fremgår, at der ikke skal foretages beskatning af Ferrarien.

Henset til den klare tilkendegivelse fra Told- og Skatteregionens har H1 ikke handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag i relation til Ferrarien, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse j.nr. 13-0244944. Tværtimod har H1 handlet i fuld overensstemmelse med Told- og Skatteregionens klare afgørelse.

Nærmere om overdragelse af LJ-maleriet ”…”:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at maleriet ”…” er overdraget til direktør JC til markedsværdien den 4. oktober 2007.

Maleriet er handlet til markedsværdien, og der er dermed ikke baggrund for at beskatte direktør JC af maskeret udlodning, ligesom der ikke som følge heraf påhviler H1 en indberetnings- og indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag vedrørende den påståede gave eller gevinst, der skulle være opnået af direktør JC ved overdragelse af maleriet.

Det følger af vurderingssagkyndig MN’s e-mail af den 13. juni 2016 (bilag 9), at G4 først efter et meget højt hammerslag på et LJ-maleri på en auktion afholdt i oktober 2007 blev opmærksom på den betydelige interesse for malerier af den omhandlede karakter og rettede henvendelse til kendte ejere heraf.

MN rettede herefter henvendelse til direktør JC, der kort forud for henvendelsen var blevet ejer af maleriet ”…”, som G4 tidligere havde forsikringsvurderet.

Det gøres gældende, at der forud for auktionen i oktober måned ikke var nogen baggrund for at vurdere maleriets markedspris højere end overdragelsessummen på kr. 242.000 fra H1 til direktør JC. Dette er i fuld overensstemmelse med udtalelsen fra vurderingssagkyndig MN, der vurderer, at billedet i dag er tilbage på samme markedsniveau.

MN tilkendegiver (bilag 9), at en auktionsvurdering af billedet i december 2006 ville have lydt på kr. 200.000-250.000. Dette ville være den forventede hammerslagspris på det givne tidspunkt. Efterfølgende opnår et andet LJ-maleri et salg væsentligt over vurderingen, hvorfor MN – efter billedets overdragelse til direktør JC – retter henvendelse for at høre, hvorvidt der kunne være interesse for et salg af maleriet. Det gøres gældende, at der forud for salget på auktionen af et lignende billede til væsentligt over vurderingsprisen ikke var nogen, der kunne forudse værdistigningen på LJ-maleriet. Indtil dette salg udgjorde markedsprisen kr. 200.000-250.000 som oprindeligt vurderet af MN. Det gøres gældende, at det påhviler sagsøgte at dokumentere, at denne pris ikke udgjorde markedsprisen på overdragelsestidspunktet, for at en korrektion af H1’s skatteansættelse kan blive relevant. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde.

Salget på auktion kom alene i stand efter henvendelse fra G4 til direktør JC, og alene grundet nogle velhavende kunstsamleres store interesse for LJ-malerier i perioden blev der opnået så betydelige hammerslag. Det kunne ikke forudses på overdragelsestidspunktet, og der er ikke nogen baggrund for at konkludere, at markedsprisen på overdragelsestidspunktet var højere end kr. 242.000.

Maleriet er overdraget til markedsprisen, og derfor er der ikke tilgået direktør JC en økonomisk fordel, der udgør A-indkomst. På denne baggrund skulle H1 ikke indeholde A-skat eller AM-bidrag og hæfter derfor naturligvis ikke herfor.

Nærmere om transport og ophold i Y15-land:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at turen til Y15-land fra den 22.-26. oktober 2008 var fuldt ud erhvervsmæssig for såvel H1 som direktør JC.

Opholdet i Y15-land fandt sted med henblik på at besigtige en række opgaver, som H1 tidligere havde udført for G1-raffinaderierne i Y15-land. Transporten til Y15-land blev gennemført i bil i den af H1 ejede Mercedes 1, idet direktør JC medbragte materialer til brug for udbedring af påbegyndte tæringer m.v. i det arbejde, der tidligere var udført for G1-raffinaderierne. Materialet bestod af såvel maling som værktøjer til brug for arbejdet.

I forbindelse med opholdet i Y15-land foretog direktør JC, ud over besigtigelse af det tidligere udførte arbejde- og kvalitetssikring heraf, en række erhvervsmæssige møder og drøftelser med repræsentanter fra G1-raffinaderierne med henblik på at drøfte yderligere arbejde for G1 både i Y15-land og i Y21-land.

Direktør JC er ugift, og hans kæreste IR deltog ikke i turen til Y15-land. Det beror således på en fejl, når fakturaen (bilag 11) er udstedt til Mr. & Mrs. JC. Det var alene direktør JC, der deltog i turen, og han var den eneste, der overnattede på hotelværelset.

Af fakturaen fremgår en række ”turistpakker” udbudt af Y14 i Y15-land. Det skal fremhæves, at turistpakkerne ikke har nogen relation til turistattraktioner eller lignende i Y15-land. Pakkerne er udtryk for konkrete ydelser på hotellet i forbindelse med opholdet, eksempelvis i form af rabat ved bespisning i hotellets restaurant, i forbindelse med gratis internet og rabat på telefonsamtaler foretaget fra hotelværelset. Pakkerne er tilkøbt af direktør JC under opholdet for at minimere den samlede pris og omkostning ved turen.

Det gøres gældende, at fakturaen og indholdet heraf ikke på nogen måde dokumenterer, at der har været tale om en tur med turistmæssigt eller privat islæt. H1 har en langrække udenlandske kunder blandt andet i offshore-industrien samt tillige ved udenlandske entreprenører, bygherrer m.v. Det er helt naturligt, at der i forbindelse med erhvervsmæssige drøftelser, eftersyn af tidligere arbejde m.v. foretages erhvervsmæssige rejser, herunder som den omhandlede tur til Y15-land.

Det gøres videre gældende, at det erhvervsmæssige ophold i Y15-land ikke på nogen måde medfører, at der er tilgået direktør JC en økonomisk fordel af skattemæssig værdi. Der er således ikke baggrund for at pålægge H1 at indeholde A-skat og AM-bidrag af en økonomisk gevinst, der aldrig er realiseret.

Nærmere om hævningerne på mellemregning:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der ikke er baggrund for at anse kontante hævninger foretaget på H1’s kreditkort løbende over de omhandlede indkomstår for tilgået direktør JC som løn eller økonomisk kompensation og dermed som indeholdelsespligtig A-indkomst med indberetningspligt og tilbageholdelsespligt for H1. Bogholderiet i H1 håndteres på den måde, at alle hævninger på det omhandlede kreditkort føres på direktør JC’s mellemregning (bilag 12). I forbindelse med at direktør JC efterfølgende indleverer dokumentation for foretagne udlæg både i relation til foretagne kontanthævninger samt hævninger foretaget direkte på kreditkortet, reduceres mellemregningskontoen med disse beløb. Dette gælder tillige, hvis kontanterne har været udleveret til H1’s ansatte til brug for forbrugsmaterialer eller lignende erhvervsmæssige anskaffelser på vegne af H1. Der gennemføres således i realiteten en fuld registrering af alle udbetalinger, og en beskatning af kontante hævninger på mellemregningskontoen vil indebære en dobbeltbeskatning af direktør JC, idet private udgifter afholdt af H1, er blevet beskattet på anden vis ved SKATs afgørelse, der blev fastholdt i Landsskatterettens afgørelse af den 19. december 2016. Direktør JC opnår ikke nogen økonomisk fordel ved den foreliggende fremgangsmåde, idet eventuelle kontantbeløb, som ikke redegøres for ved fremlæggelse af behørige bilag, opføres som en gæld for direktør JC eller indkomstbeskattes ved lønangivelse.

Det gøres gældende, at direktør JC ikke opnår nogen økonomisk fordel og dermed ikke har opnået en økonomisk gevinst, af hvilken der skal indberettes eller indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Til støtte for den principale påstand gøres det videre gældende, at H1 ikke har handlet forsømmeligt i relation til hævningerne på mellemregningen, idet den af selskabet benyttede fremgangsmåde sikrer, at der gennemføres beskatning af alle kontante hævninger, i det omfang der ikke modtages konkrete erhvervsmæssige bilag i bogholderiet, der kan opveje kontanthævningerne.

Nærmere om den subsidiære påstand:

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at Retten i Odense finder, at der for dele af de omhandlede dispositioner er tale om A-indkomst og en indberetningspligt og hæftelse for H1. I det omfang Retten i Odense i så tilfælde ikke vil foretage en beregning af hæftelsesbeløbet eller nedsættelsen heraf, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på, at der gennemføres en fornyet beregning og fastsættelse af H1’s skatteansættelse, indeholdelsespligt og hæftelse for de omhandlede indkomstår.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gjort overordnet gældende, at H1 hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, vedrørende de sagen omhandlede dispositioner, ved hvilke direktør JC er blevet tilgodeset økonomisk.

Når lønmodtagere opnår fordele ved et sparet privatforbrug ved ydelser stillet til rådighed af deres arbejdsgivere, er udgangspunktet, at sådanne goder er skattepligtige, jf. princippet i statsskattelovens § 4.

Af ligningslovens § 16, stk. 1, fremgår endvidere, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når dette modtages som led i et ansættelsesforhold.

Selskabets betaling af JC’s private udgifter, selskabets udbetaling af løn i form af kontanter og ved salg af et maleri til underpris udgør rettelig A-indkomst. Tilsvarende skal værdien af fri bil anses for A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 22.

Selskabet var derfor ved de sagen omhandlede dispositioner forpligtet til at indberette udbetalingen af indkomst til indkomstregistret, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1. Endvidere var selskabet forpligtet til at indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, samt indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11. Dette er ikke sket.

Da det ikke er godtgjort, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse, hæfter selskabet for betaling af det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 69 og UfR 2009.2487 H.

1.1 Biler stillet til rådighed

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, er det det klare udgangspunkt, at lønmodtagerebeskattes af værdien af fri bil, som af en arbejdsgiver er stillet til lønmodtagerens private rådighed. Dette gælder også i relation til medarbejdere, der står for virksomhedens daglige drift, f.eks. direktører.

Det er ikke den faktiske anvendelse af køretøjet, der beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod selve rådigheden. Det er derfor uden betydning, i hvilket omfang JC faktisk har anvendt bilerne.

Det gøres gældende, at selskabet har stillet bilerne, Ferrari og Mercedes 1, til JC’s private rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor selskabet var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

1.1.1 Ferrari

H1 anskaffede i juli 1998 en luksussportsvogn af mærket Ferrari til en pris af 1.147.874 kr., jf. bilag 1, side 14. Bilen er afbilledet i bilag 20, side 6 og 7.

Der er tale om sportsvogn i den absolutte luksusklasse, som blev indregistreret om almindelig personbil på hvide nummerplader. Det er ikke godtgjort, at der var en erhvervsmæssig begrundelse for selskabets køb af bilen, som er uden nogen form for tilknytning til selskabets hovedaktivitet, og må anses som decideret uegnet til erhvervsmæssig transport i relation til selskabets hovedaktivitet. Allerede af denne årsag er der en formodning for, at bilen har stået til JC’s private rådighed, jf. eksempelvis SKM2005.138.HR.

Skatteministeriet bestrider, at H1 på noget tidspunkt faktisk har udøvet erhvervsvirksomhed med detailhandel af biler, herunder af luksusbiler – uanset at selskabet var registreret med branchekoden ”detailhandel med biler”, jf. bilag 5.

Skatteministeriet har opfordret (3, 7 og 8) selskabet til at fremlægge dokumentation for, at selskabet har udøvet erhvervsvirksomhed som detailforhandlet af biler, herunder af luksusbiler. H1 har trods Skatteministeriets opfordringer ikke fremlagt dokumentation herfor, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Retten må således lægge til grund, at selskabet ikke på noget tidspunkt har udøvet erhvervsvirksomhed med detailhandel med biler.

Selskabet har blot oplyst, at ”Ferrarien blev indkøbt med henblik på at opnå avance ved et videresalg”, samt at selskabet ”ikke forud for handlen med den i sagen omhandlede Ferrari [har] investeret i eller videresolgt biler eller luksusbiler med henblik på at opnå avance herved,”, jf. processkrift 1, side 1, sidste og næstsidste afsnit.

I replikken oplyste selskabet, at ”detailhandel med luksusbiler blev opgivet grundet faldet i markedet i 2008 i forbindelse med finanskrisen”, jf. replikkens side 2, 8. afsnit.

H1 har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (8), om at oplyse hvilke biler selskabet har købt og solgt i forbindelse med den påståede erhvervsvirksomhed med detailhandel af biler. Besvarelsen af Skatteministeriets opfordringer (3, 7 og 8) må altså forstås således, at den påståede erhvervsvirksomhed med detailhandel med personbiler udelukkende har drejet sig om indkøbet af Ferrarien.

Indkøbet af Ferrarien godtgør imidlertid ikke, at selskabet har udøvet erhvervsvirksomhed med detailhandel af personbiler.

På denne baggrund er det desto mere klart, at der ikke var en erhvervsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse og ejerskab til Ferrarien, som er uden nogen form for relevans for selskabets hovedaktivitet med overfladebehandling af jernkonstruktioner.

Hertil kommer, at det hverken er godtgjort, at Ferrarien er erhvervet med henblik på videresalg, at bilen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, eller at bilen i nævneværdig grad har været anvendt i reklameøjemed. At bilen optræder i en brochure for firmaet, jf. bilag 20, godtgør ikke, at der var en erhvervsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse af en luksusbil til over en million kroner.

Det forhold, at selskabet efter det tidspunkt, hvor sportsvognen har stået til privat rådighed, har afhændet bilen til et tysk leasingselskab, godtgør hverken, at erhvervelsen af bilen udspringer af selskabets erhvervsmæssige virksomhed, eller at erhvervelsen skete med henblik på at opnå avance.

Endvidere bemærkes, at de fremlagte fakturaer (bilag 14 og 15) vedrører henholdsvis assistance til start og flytning af sportsvogne (bilag 14) og opbevaring af sportsvognen (bilag 15). Det er ikke godtgjort, at der som anført i replikken (side 20 5. afsnit) blev indgået aftale om fremvisning af Ferrarien, eller at opbevaringen i øvrigt er sket med henblik på salg. Dette underbygges også af, at bilag 15 er dateret den 23. december 2008 – bilen blev samme dag afmeldt fra motorregistret, jf. bilag 1, side 12, 4. afsnit.

Af den fremlagte mail (bilag 16) fremgår, at JC i efteråret 2010 kontaktede G9 med henblik på en kommisionsaftale om salg af Ferrarien, som i mailen fra G9 konsekvent omtales som ”din Ferrari” – altså JC’s Ferrari. Mailen underbygger dermed, at der ikke var tale om erhvervsmæssig handel med Ferrarien.

På ovenstående baggrund påhviler det H1 at godtgøre, at bilen ikke har stået til (red.SKAT) JC’s private rådighed, jf. eksempelvis SKM2005.138.HR. Selskabet synes da også at være af den opfattelse, at bevisbyrden i hvert fald i udgangspunktet påhviler H1, jf. stævningen, side 14, første afsnit.

Det forhold, at JC – ubestridt – har haft bestemmende indflydelse i selskabet bevirker i den forbindelse en skærpet formodning for, at selskabets Ferrari er stillet til rådighed for privat kørsel, jf. Skatteministerens svar i TfS 1997. 584, Den Juridiske Vejledning 2017-1, pkt. C.A.5,14.1.11, samt eksempelvis UfR 1995.40 H, UfR 2000.329 H, SKM2003.53.VLR, SKM2003.154.ØLR og UfR 2005.1691 H.

Det er ikke godtgjort, at selskabet ikke har stillet sportsvognen til privat rådighed.

Formodningen kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende blev erhvervet med henblik på videresalg og benyttelse ”som blikfang” i reklamer. Det faktum, at en bil måtte være erhvervet og konkret anvendt til erhvervsmæssig brug, er således ikke afgørende i relation til en vurdering af, om der i øvrigt er en privat rådighed.

Hertil kommer, at spørgsmålet i sagens natur er, om der sideløbende med de påståede erhvervsmæssige hensigter og aktiviteter foreligger rådighed til privat benyttelse. Det er således ikke den faktiske anvendelse af køretøjet, der beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod selve rådigheden. Det er derfor uden betydning, i hvilket omfang JC faktisk har anvendt Ferrarien.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at JC har været afskåret fra at råde over bilen i de perioder, hvor bilen har været opmagasineret hos G8, som anført i processkrift I, side 2, 5. afsnit.

Formodningen for privat rådighed kan heller ikke afkræftes ved blot at henvise til, at JC har haft privat rådighed over andre privatbiler i husstanden, jf. eksempelvis SKM2009.239.HR, UfR1995.40H, UfR2000.329H og SKM2005.138.HR.

For at afkræfte formodningen for privat rådighed kræves det efter retspraksis, at der forelægges et konkret og objektivt konstaterbart bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig og efter retspraksis i realiteten på eneste måde føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab.

Fremlæggelse af konkret bevis i form af et oprindeligt ført kørselsregnskab er således et helt afgørende beviskrav, jf. SKM2007.522.VLR, der er stadfæstet af Højesteret ved SKM2009.239.HR.

Der er ubestridt ikke løbende ført kørebog – og selskabet kan dermed ikke afkræfte formodningen for privat rådighed.

Dertil kommer, at det yderligere er et krav, at der er en forudgående skriftlig aftale – en såkaldt ”fraskrivelseserklæring” – mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel, jf. Den Juridiske Vejledning 2017-1, afsnit C,A.5.14.1.11. og TfS 1994, 154.

Heller ikke dette minimumskrav er opfyldt.

Da der således hverken er ført kørebog løbende eller udarbejdet en fraskrivelseserklæring vedrørende bilen, er H1 ikke i stand til at føre det bevis, som efter retspraksis forudsættes for at afkræfte formodningen om privat rådighed.

Ved afgørelse af 28. februar 2003 forhøjede skattemyndighederne JC personlige indkomst med kr. 1.451.651, for indkomstårene 1997-1999, som følge af, at H1 også dengang efter SKATs opfattelse havde betalt en række private udgifter for ham, herunder stillet Ferrarien til hans private rådighed, jf. bilag B.

H1 har påberåbt denne afgørelse til støtte for, at selskabet har haft ”en modsatrettet formodning for, at der ikke var baggrund for at føre kørebog eller lignende”, jf. stævningen, side 14, 3. afsnit.

Om Mercedes 3 (red.SKAT.dk) blev det anført (bilag B, side 13, nederst på siden):

Selskabet har siden 28.04.1997 haft en Mercedes 3 indregistreret i selskabet. Køretøjet har været stillet til rådighed for direktør JC’s private anvendels."

Selskabet har ligeledes haft en Ferrari indregistreret i selskabet. Køretøjet er indregistreret til selskabet den 14.07.98. Køretøjet er ligeledes til rådighed for direktør JC, og er ved flere lejligheder observeret af politiet ved direktørens privatadresse i Odense.

Beskatningsgrundlaget er opgjort på grundlag af højeste værdiansættelse, som i 1998 var 400.000 kr. og i 1999 var 450.000 kr. Satserne var i 1998 23 % og ændres i 1999 til 24 %.

Skattemyndigheden har accepteret, at der kun sker beskatning af én fri bil for direktør JC, idet han er ene i husstanden.

Det er ikke godtgjort, at selskabet er blevet bibragt en retsbeskyttet forventning om ikke at skulle indeholde A-skat og AM-bidrag vedrørende Ferrarien.

Afgørelsen fra ToldSkat (bilag B), som selskabet ikke er (red.SKAT) adressat i forhold til, indeholder ikke en konkret stillingtagen til spørgsmålet om rådighedsbeskatning af denne bil på en sådan positiv og entydig måde, at selskabet kan støtte ret på en beskyttet forventning.

Afgørelsen vedrører endvidere alene indkomstårene 1997-1999 og de faktiske forhold, som da var gældende. Der kan ikke af afgørelsen udledes nogen tilkendegivelse vedrørende senere indkomstår. Afgørelsen tilkendegiver endvidere intet om, at JC kunne undlade at føre kørebog.

Hertil kommer, at hverken selskabet eller JC kan siges at have indrettet sig i tillid til afgørelsen. Selskabet har således ikke foretaget indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af værdien af nogen af de mange biler, som selskabet i de omhandlede indkomstår stillede til privat rådighed for JC, jf. bilag 1, side 10, nederst. JC har heller ikke ført kørebog vedrørende nogen af de mange biler, som han har haft rådighed over.

Det forhold, at JC i de senere indkomstårene 2011-2013 alene måtte være blevet beskattet af én fri bil (bilag 21 og 22), er endvidere uden betydning for nærværende sag, som angår 2007-2010. Det fremgår da heller ikke af forslaget til afgørelse (bilag 21) eller afgørelsen (bilag 22) vedrørende 2011-2013, hvad baggrunden er for, at der alene sker beskatning vedrørende én bil, herunder om JC i disse indkomstår har haft privat rådighed over flere biler. Ferrarien blev i 2010 solgt af selskabet.

Den påberåbte retsstilling er endvidere i åbenbar modstrid med ligningslovens § 16, stk. 4, og med retsstillingen på området, hvorfor en retsbeskyttet forventning om denne under alle omstændigheder af denne årsag er udelukket, jf. f.eks. UfR 2006.3273 H.

Selskabet var således forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien af fri bil vedrørende indkomstårene 2007-2010, hvilket ikke er sket. Det er ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side, hvorfor selskabet hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69 og nærmere nedenfor under pkt. 2.5.

Det bemærkes, at idet selskabet ikke har kunnet støtte ret på en retsbeskyttet forventning om ikke at skulle indeholde A-skat og AM-bidrag vedrørende Ferrarien, kan selskabet heller ikke påberåbe sig en sådan i relation til vurderingen af, om selskabet har udvist forsømmelighed.

1.1.2 Mercedes 1

H1 leasede den 2. juli 2008 en Mercedes 1 hos F1-finans. Leasingselskabet har til SKAT oplyst, at bilen, som er en SUV i luksusklassen, havde en udtagningspris på kr. 909.396, jf. bilag 4, side 18. Bilen blev indregistreret første gang den 12. november 2007 som varebil på gule plader.

Mercedesen blev indregistreret som varebil på gule plader. Det er derfor udgangspunktet, at bevisbyrden for privat rådighed påhviler skattemyndighederne.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, blev ændret med virkning fra den 1. januar 2002, således at når en varebil er registreret på gule plader, og der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift og momsen af anskaffelsessummen er fradraget, er det SKAT, som har bevisbyrden for, at bilen har været benyttet privat, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Viser det sig, at bilen på trods af registreringen alligevel benyttes privat, finder de almindelige bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 4, herunder de i retspraksis udviklede formodningsregler imidlertid fortsat anvendelse, jf. FT 2001-2002, Tillæg A, 2. samling, side 4729.

Viser det sig således, at den skattepligtige benytter en gulpladebil privat, er det fortsat den skattepligtige, der skal bevise, at han ikke har haft fri bil til rådighed.

Det er ubestridt, at bilen blev anvendt til transport til og fra Y15-land under JC ophold den 22. oktober til den 26. oktober 2008. Idet dette ophold fandt sted – i hvert fald i hovedsagen – i privat regi, jf. nærmere nedenfor, er bilen konstateret anvendt privat.

Allerede på denne baggrund påhviler det H1 at løfte bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til privat rådighed.

Bilen har en større tankkapacitet (95 liter), end de biler, som JC ifølge Landsskatterettens afgørelse havde rådighed privat over. Disse andre biler havde således alene en tankkapacitet på 80 liter. På baggrund af kvitteringer fra selskabets bogholderi har SKAT kunnet konstatere, at der i perioden marts 2008 til december 2010 i alt er sket optankning 32 gange, hvor der er tanket mere end 80 liter, jf. oversigten i bilag 4, side 17. Disse tankninger er således – ubestridt – foretaget i den omhandlede Mercedes 1.

En betydelig del af disse er foretaget i nærheden af JC’s private bopæl i Y1-by. De mange optankninger af bilen i umiddelbar nærhed til JC’s privatadresse underbygger yderligere, at bilen i betydeligt omfang har været anvendt til privat transport til og fra bopælen.

Det påhviler således selskabet at godtgøre, at bilen ikke har stået til privat rådighed. Da der hverken er ført kørebog eller udarbejdet fraskrivelseserklæring, er dette ikke godtgjort, jf. ovenfor under pkt. 2.1.1.

Selskabet var således forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien af fri bil, hvilket ikke er sket. Det er ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side, hvorfor selskabet hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69 og nærmere nedenfor under pkt. 2.5.

1.2 Betaling af ophold og bespisning i Y15-land

Fra den 22. oktober til den 26. oktober 2008 var JC i Y15-land, hvor han overnattede på Y14, jf. den fremlagte faktura for opholdet, bilag 11. Fakturaen er udstedt til ”Mr. & Mrs. JC” med angivelse af JC’s privatadresse.

Det fremgår endvidere af fakturaen, at der under opholdet er betalt for flere turisteller hotelpakker – én kaldet ”I Y15-land @ …” og én kaldet ”Y15-land Hidden Treasures Package”.

Det gøres gældende, at H1’s betaling af opholdet i Y15-land udgør løn til JC, som skal henregnes til hans skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og statsskattelovens § 4.

At fakturaen fra hotellet vedrørende opholdet (bilag 11) er adresseret til ”Mr. and Mrs. JC” på privatadressen og ikke til selskabet, samt at der under opholdet er foretaget tilkøb af diverse turistpakker, viser tydeligt, at opholdet har haft privat karakter. Det er ikke godtgjort, at der som hævdet er opnået en besparelse på det samlede ophold ved tilkøb af turistpakkerne. Det må endvidere ud fra det foreliggende lægges til grund, at JC under opholdet var ledsaget af sin kæreste.

Det påhviler på denne baggrund H1, at godtgøre, at der ikke er tale om udbetaling af løn i form af selskabets afholdelse af en privat udgift. Det er i det hele udokumenteret, at opholdet i Y15-land var erhvervsmæssigt.

Skatteministeriet opfordrede (5) i svarskriftet H1 til at dokumentere, at der som påstået blev udført arbejde under opholdet i Y15-land, samt indholdet og omfanget heraf.

Til besvarelse af denne opfordring har H1 blot oplyst, at ”der i forbindelse med opholdet i Y15-land blev foretaget ”touch up” på ventiler efter montage, ligesom der blev besigtiget rørledning, som skulle korrosionsbeskyttes”, jf. replikken, side 3, 5. afsnit.

Dette er i det hele udokumenteret, og det gøres gældende, at den manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring (5) skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Også af denne årsag kan retten efter Skatteministeriets opfattelse lægge til grund, at opholdet i Y15-land havde privat karakter for JC.

Selv hvis det måtte kunne lægges til grund, at JC under opholdet også udførte arbejde for selskabet, viser indholdet af fakturaen fra hotellet, at opholdet i det væsentligste har været af privat karakter.

H1 var således forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien af opholdet, hvilket ikke er sket. Det er ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side, hvorfor selskabet hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69 og nærmere nedenfor under pkt. 2.5.

1.3 Salg af maleriet ”…” til underpris

H1 erhvervede i 2006 maleriet ”…”, malet af den fynske maler LJ, af et dødsbo for 225.000 kr.

Den 7. december 2006 blev maleriet vurderet af G4  til at have en værdi på 400.000 kr., jf. bilag 8. Vurdering blev foretaget som en forsikringsvurdering, jf. bilag 8, altså en vurdering af, hvad det ville koste at genanskaffe maleriet i tilfælde af en forsikringsbegivenhed.

Den 4. oktober 2007 solgte selskabet maleriet til JC for 242.000 kr.

Det gøres gældende, at H1’s salg af maleriet til JC er sket til underpris, hvorved sidstnævnte har modtaget yderligere skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og statsskattelovens § 4.

Overdragelsen af maleriet er sket fra selskabet, hvori JC ubestridt havde bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2.

Den 13. november 2007 – altså blot én måned efter, at JC erhvervede maleriet fra selskabet – blev maleriet indleveret til auktion hos G4, hvor maleriet blev vurderet og der aftaltes en minimumspris på 500.000 kr., (bilag 9, side 2, og bilag 10), som er den værdi SKAT skønsmæssigt har ansat maleriet til. Maleriet blev da også solgt for 660.000 kr. mindre end fire måneder efter overdragelsen til JC.

Skat har på denne baggrund været berettiget og forpligtet til skønsmæssigt at fastsætte handelsværdien af maleriet på overdragelsestidspunktet.

Det påhviler herefter H1 at godtgøre, at den af SKAT skønsmæssigt fastsatte værdi er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2005.1176/2H og Torben Bagge, TVC Advokatfirma, i RR.2015.06.0068, under pkt. 8. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Henset til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem selskabets salg til JC og den efterfølgende aftale om en mindstepris på 500.000 kr., må der kræves en betydelig grad af sikkerhed for, at maleriet er steget i værdi med 258.000 kr. i løbet af denne periode på blot lidt mere end én måned, jf. eksempelsvis UfR 2014.2921 HR.

Den fremlagte mail fra MN, G4 (bilag 9), godtgør ikke, at maleriet er overdraget til markedsværdien, eller at selskabet ikke kunne være bekendt med maleriets reelle værdi. Dette underbygges også af, at selskabet året forinden havde fået vurderet maleriets genanskaffelsesværdi til 400.000 kr., jf. bilag 8.

Da H1 har solgt maleriet til underpris, var selskabet forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af differencen mellem den aftalte pris og markedsværdien, hvilket ikke er sket. Det er ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side, hvorfor selskabet hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69 og nærmere nedenfor under pkt. 2.5.

1.4 Kontante hævninger foretaget på med selskabets kreditkort

Ved gennemgang af selskabets regnskabsbilag har SKAT konstateret, at JC har foretaget mange kontanter hævninger med selskabets kreditkort i pengeautomater. Der er efter SKATs opgørelse foretaget kontante hævninger for 150.886 kr. i 2008, for 129.798 kr. i 2009 og for 94.890 kr. i 2010, jf. oversigten bilag 1, side 7, nederst.

Der er i sagen enighed om, at JC i hæveautomater har hævet de omtvistede kontante beløb på selskabets kreditkort, og at han således har haft kontanterne i hænde. Uenigheden består alene i, om kontanterne er tilgået ham som indkomst og om selskabet følgelig var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbene.

I en situation som den foreliggende, hvor det fremstår umiddelbart som om, at JC har realiseret en indtægt, påhviler det H1 at godtgøre, at de hævede kontanter ikke er tilgået JC som yderligere løn eller vederlag, jf. eksempelvis, jf. SKM2014.683.VLR og eksempelvis Torben Bagge, TVC Advokatfirma, i RR.2015.05.0056, under pkt. 5

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Selskabet har under sagen anført, at de hævede kontanter er udleveret til selskabets ansatte, ”således at disse kan betale kontant ved afhentning af maling, pensler, værktøj eller lignende hos eksterne leverandører,” jf. stævningens side 17, 4. afsnit.

Der er dog ikke fremlagt dokumentation for, hvad de mange kontanter er anvendt til.

Der er således ingen dokumentation fremlagt for, at kontanterne som hævdet er anvendt til anskaffelse af ”erhvervsmæssige driftsaktiviteter” eller til de private dispositioner, for hvilke selskabet allerede hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i kraft af Landsskatterettens afgørelse i sagen (bilag 1).

Det fremgår af stævningen, side 10, 3. afsnit, at JC i en række tilfælde har anvendt kreditkortet til private dispositioner. Henset til, at selskabet har indrettet sig således, at der var en betydelig sammenblanding af JC’s privatøkonomi og selskabets økonomi – herunder ved brug af hævekortet – påhviler det selskabet at føre et sikkert bevis for, at kontanterne ikke er tilgået JC.

Det foreligger ingen objektive omstændigheder, som understøtter selskabets udlægning af det passerede, hvilket efter retspraksis kræves i en situation som den foreliggende, jf. eksempelvis SKM2013.537.ØLR. Der er således heller ingen holdepunkter for at antage, at der som hævdet er sket dobbeltbeskatning af JC.

Det er derfor med rette, at SKAT har anset de kontante hævninger for yderligere løn til JC.

Da H1 har udbetalt kontante midler til JC, var selskabet forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af disse, hvilket ikke er sket. Det er ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side, hvorfor selskabet hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69 og nærmere nedenfor under pkt. 2.5.

Det fremhæves, at det forhold, at selskabet har indrettet sig således, at selskabet har ladet JC anvende selskabets hævekort også til private dispositioner, viser, at selskabet har udvist forsømmelighed. Selskabet har således ladet betydelige kontante beløb tilgå direktøren, uden at sikre sig dokumentation for, hvad de hævede kontanter er anvendt til.

1.5 Nærmere om hæftelsen

H1 skulle på ovenstående baggrund indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidrag, jf. den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 11, af de ovennævnte økonomiske goder, som er tilgået JC.

Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, hæfter en indeholdelsespligtig ikke for manglende indeholdelse af henholdsvis A-skat og AM-bidrag, såfremt han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det påhviler således H1 at godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. bestemmelsens ordlyd og eksempelvis UfR 2009.2487H.

Dette er ikke godtgjort.

Med henvisning til ovenstående gennemgang gør Skatteministeriet gældende, at H1 tværtimod utvivlsomt må have været bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten, og at selskabet derfor hæfter for de ikke indeholdte beløb, jf. eksempelvis UfR 2004.362 H, UfR 2008.2234 H, UfR 2009.2487.HR, SKM2012.461.VLR og SKM2014.411.VLR.

Det afgørende ved vurderingen er ikke om selskabet har været i stand til at foretage en korrekt retlig vurdering af, om de enkelte forhold ville medføre skattepligt som A-indkomst for JC, men om selskabet var bekendt med de faktiske omstændigheder, der begrunder indeholdelsespligten. Det fremhæves herved, at de omhandlede dispositioner er foretaget af og i relation til selskabets daglige leder, direktør JC, og at selskabets således utvivlsomt har været bekendt hermed.

Hertil kommer, at det ved sagens pådømmelse kan lægges til grund, at der har været en meget omfattende sammenblanding af selskabets og JC’s økonomi. Der er således en række forhold i Landsskatterettens afgørelse, som ikke er indbragt, og som selskabet derfor hæfter endeligt for, ligesom afgørelsen vedrørende forhøjelsen af JC’s personlige indkomst (bilag 4) heller ikke er indbragt.

Den manglende indeholdelse vedrørende de af denne sag omfattede forholder således udtryk for, at JC har haft en aflønningsform, som i betydelig grad bestod af aflønning i naturalier og selskabets betaling af hans private udgifter. Ved at tilrettelægge selskabets drift på denne måde, uden samtidig at sikre sig den nødvendige, sikre dokumentation for retmæssigheden af den manglende indeholdelse, har selskabet afgjort udvist en betydelig grad af forsømmelighed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at H1 siden juli 2008 har haft leaset en Mercedes 1, og at bilen var en varebil på gule plader. Momsen af anskaffelsessummen er fradraget, og idet der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift har SKAT bevisbyrden for, at bilen har været benyttet privat jf. ligningslovens § 16, stk. 4. JC har gjort gældende, at bilen har holdt på hans private bopæl, og han tankede i nærheden af denne som følge af, at han har holdt erhvervsmæssige møder på sin private bopæl og som følge af at tankning med virksomhedens kort mest formålstjenligt, har kunnet ske i nærheden af hans bopæl. JC har gjort gældende, at dette skyldes såvel udførsel af arbejdsopgaver i området som benzinstanderens beliggenhed. Han har endvidere anført, at turen til Y15-land var rent erhvervsmæssig, idet han foretog touch-up, og besigtigede en rørledning, der skulle behandles, samt muligt holdt møde med G1.

Sagsøgte har for sin del gjort gældende, at tankninger foretaget med virksomhedens kort at (red.SKAT) mere end 80 liter, er (red.SKAT.dk) tankninger foretaget til den nævnte bil. Der er ikke ført kørebog eller udarbejdet en fraskrivelseserklæring vedrørende bilen.

Det lægges til grund, at JC i perioden fra den 22. oktober til den 26. oktober var i Y15-land, og at virksomheden betalte i henhold til en faktura udstedt af Y14, hvor fakturaen var udstedt til Mr. & Mrs. JC og med angivelse af hans privat adresse. Han overnattede ikke i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet, og der er med ophold tilkøbt en "I Y15-land @ …" samt en "Y15-land Hidden Treasures Package". Der er ikke fremlagt dokumentation for, at arbejdet i Y15-land blev udført erhvervsmæssigt, hvilket sagsøgte har provokeret fremlagt. På denne baggrund må det anses for godtgjort at opholdet i Y15-land, uanset om JC havde sin kæreste med eller ej, har haft privat karakter, og at benyttelsen af Mercedessen derfor har været privat, hvilket også understøttes af det anførte om manglende kørebog og fraskrivelseserklæring samt tankninger af bilen.

På den baggrund har sagsøgte dokumenteret, at bilen har været stillet til rådighed for JC til privat benyttelse i de anførte indkomstår. Der skal derfor gennemføres en beskatning af værdien af fri bil. Det sagsøgende selskab hæfter derfor betaling af det manglende indeholdte beløb, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse.

Det lægges til grund, at H1 i 1997 blev registreret som detailforhandler af personbiler, samt at indtægten herved var at opnå handel med personbiler, luksusbiler af liebhaverkarakter. Virksomheden har ikke ført bevis for, at den har erhvervet andre biler end den omhandlede Ferrari, som virksomheden først videresolgte i 2010. Bilen var på hvide plader, der er ikke ført kørebog, og der er heller ikke afgivet en fraskrivelseserklæring, og det sagsøgeren i øvrigt anførte vedrørende denne bil, kan ikke føre til, at der er ført bevis for, at bilen ikke blev anvendt til privat kørsel. Det forhold at sagsøgeren ikke har dokumenteret køb og salg af andre luksusbiler, og at skattemyndighederne tidligere har accepteret, at der kun skete beskatning af en fri bil for JC, da han var alene i husstanden, fører ikke til andet resultat, hvorved bemærkes, at det må antages at den pågældende afgørelse fra skattemyndighederne, har været forkert. På baggrund heraf har sagsøgeren ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at der ikke skulle ske beskatning som påstået af sagsøgte. Sagsøgte frifindes derfor også for denne del af påstanden.

Det lægges til grund, at H1 i 2006 erhvervede maleriet "…", og at vidnet MN fra G4’s auktioner forsikringsvurderede maleriet til 400.000 kr., hvilket ifølge vidnet var den sum, man skulle betale, såfremt man ønskede at genanskaffe et maleri af denne karakter i tilfælde af en forsikringsbegivenhed. Der er ifølge vidnet forskel på forsikringsvurderingen og salgsvurderingen på en auktion, idet man i det ene tilfælde har til hensigt at erhverve et maleri og i det andet, at man vil sælge det bedst muligt. Efter vidnets erklæring må det antages, at salgssummen på forsikringsvurderingstidspunktet var omkring det beløb, som JC betalte for maleriet den 4. oktober 2007. Ultimo oktober samme år blev et andet maleri af LJ solgt for et meget højere beløb, hvilket fik MN på opfordring af højestbydende, næst højestbydende og LJ museet til at rette henvendelse til andre potentielle sælgere af LJ malerier, herunder rettede han henvendelse til JC. JC kunne på tidspunktet for erhvervelsen af maleriet ikke have nogen anelse om, at en auktionspris højere end det, han havde betalt for maleriet, skulle kunne opnås. Uanset den meget korte tid der er gået fra erhvervelsen til salget, findes det ikke godtgjort, at JC har erhvervet maleriet til underpris, og dermed har han ikke modtaget et beløb der skattepligtigt efter ligningslovens § 16, stk. 1 og statsskattelovens § 4. På dette punkt får sagsøgeren derfor medhold i sin påstand.

Efter JC’s forklaring lægges det vedrørende kontanthævningerne til grund, at han, når han havde behov for penge til sig selv eller til medarbejdere, hævede kontanter, og at han herefter månedsvis eller kvartalsvis afleverede kvitteringer til bogholderen, blev disse beløb bogført enten til virksomheden eller som en mellemregning mellem virksomheden og ham. Han havde ikke selv noget hævekort, og derfor betalte han såvel virksomhedens som egne udgifter med virksomhedens hævekort. SKAT har beregnet, at der på hævekortet er foretaget kontante hævninger for cirka 375.000 kr. i den periode denne sag drejer sig om.

Sagsøgeren findes ikke at have godtgjort, at hævede kontanter ikke er tilfaldet JC som løn eller vederlag, idet der ikke er fremlagt fuldstændig dokumentation for, hvad kontanterne er anvendt til. Der er foretaget en betydelig sammenblanding af hans private økonomi og virksomhedens økonomi, i hvilken forbindelse det påhviler selskabet at føre bevis for, at kontanterne ikke er tilgået ham. De objektive omstændigheder i sagen understøtter ikke antagelsen om, at det kun er selskabets udgifter, der i det anførte omfang er betalt. På den baggrund har SKAT med rette anset de kontante hævninger for yderligere løn til JC, selskabet skulle derfor have indeholdt A-skat og AM-bidrag af beløbende, og selskabet har ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed. Sagsøgeren får derfor ikke medhold i denne påstand.

Sagsøgeren har derfor, bortset fra tvistepunktet vedrørende maleriet, tabt sagen, hvorfor der med omkostninger skal forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at sagsøgte ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT til beregning af skat under hensyntagen til, at gevinsten ved salg af LJ-maleriet ikke er skattepligtig.

Inden 14 dage skal H1 betalte sagsomkostninger til Skatteministeriet med 70.000 kr.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=12-0192166&docId=dom-lsr-12-0192166-full