Dato for udgivelse
03 Apr 2018 14:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Mar 2018 09:38
SKM-nummer
SKM2018.130.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1159973
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Bitcoins og ether handlet med henblik på fortjeneste
Resumé

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

Hjemmel

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og kursgevinstlovens § 29.

Reference(r)

Statsskattelovens § 5, Kursgevinstlovens § 29 og Personskattelovens §§ 1 - 4.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.1.2.2.8.8.

Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3

Den Juridiske vejledning 2019-1, afsnit A.B.1.2.3.11

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.C.6.9

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.1.8.1. Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.1.8.3. Kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.


 Spørgsmål

  1.  Skal gevinster opnået ved spekulation i digitale aktiver, såsom bitcoin og ether, indkomstbeskattes?
  2. Er tab opnået ved spekulation i digitale aktiver, såsom bitcoin og ether, fradragsberettiget?
  3. Er handels- og administrationsomkostninger vedrørende spekulation i digitale aktiver, såsom bitcoin og ether, fradragsberettiget?
  4. Vil svaret på spørgsmål 1-3 være det samme, hvis spekulationshandlerne eksekveres automatisk af et computerprogram, som automatisk analyserer prisudvikling og træffer beslutning om, hvorvidt et digitalt aktiv skal købes eller sælges?

Svar

  1. Ja, se dog begrundelse
  2. Ja, se dog begrundelse
  3. Ja, se dog begrundelse
  4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Som privatperson har jeg interesse i teknologien bag bitcoin og andre lignende digitale aktiver, Blockchain. Jeg har derfor købt disse digitale aktiver for at bruge dem og få erfaringer med teknologien.

Grundet store prisudsving i disse digitale aktiver i forhold til f.eks. euro, er jeg sidenhen begyndt at købe og sælge disse for at øge min beholdning, samt tjene penge i euro.

Jeg foretager op til flere handler om ugen og nogle gange også flere handler om dagen. Jeg både køber og sælger digitale aktiver for egne penge og margin-handler med gearing.

Til daglig er jeg iværksætter og p.t. stifter af et konsulentfirma i selskabsform.

Grundet de store udsving i værdien af bitcoin og lignende digitale aktiver, er min fortjeneste ved handel med disse, i skrivende stund, større end min lønindkomst.

I min fritid er jeg ved at udvikle et program, som automatisk eksekverer handler baseret på diverse faktorer og matematiske analyser. Dette program vil bl.a. følge prisudviklingen og twitter-konti for herefter at træffe en beslutning om, hvorvidt et givent digitalt aktiv skal købes eller sælges, og herefter eksekvere handlen på vegne af mig, via børsens API.

[Definition API: Forbindelsesled mellem to forskellige typer software, som løbende kan udveksle data mellem disse softwaresystemer i real tid.]

Dette indebærer udgifter til drift og vedligehold af servere og udgifter til tredjepart i denne forbindelse.

Den 20. november 2017 oplyste spørger, at der udover bitcoins endvidere blev handlet med det digitale aktiv ether, og at anmodningens spørgsmål derfor ønskes ændret til både at omfatte ether og bitcoins. De rejste spørgsmål er derfor tilpasset dette.

Spørger har til sagen endvidere fremsendt en række bilag, hvilke SKAT har anmodet om nærmere forklaring på. Således har spørger i brev af den 27. november 2017 bl.a. oplyst:

Bemærk, at min handel med hhv. Bitcoin og Ether ikke har foregået i, hvad jeg forstår ved Bitcoin-systemet og Ethereum-systemet. Handlen er foregået på en centraliseret handelsplatform, som kan sidestilles med traditionelle handelsplatforme såsom Nordnet (https://www.nordnet.dk), hvor de handlede aktiver er hhv. Bitcoin og Ether, og ikke værdipapirer.

Bitcoin-systemet er et peer-to-peer netværk, ligesom internettet. Formålet med netværket er at opretholde en offentlig database over transaktioner med det digitale aktiv Bitcoin. Grundtanken er, at Bitcoin er et digitalt aktiv, som ikke kan styres af politikere og centralbanker via pengepolitik. Udstedelse af nye Bitcoin er fastlagt på forhånd og tildeles de computere, som opretholder netværket, hvilket giver incitament til at deltage i at opretholde netværket. De computere, som deltager i at opretholde netværket, verificerer alle transaktioner og eventuelle uoverensstemmelser afgøres ved flertalsafstemning.

Ethereum-systemet er ligesom Bitcoin-systemet, hvor det digitale aktiv hedder Ether. Derudover faciliterer Ethereum-systemet oprettelse af andre digitale aktiver, som et lag oven på Ethereum-netværket. De computere, som opretholder netværket, får tildelt Ether. Eventuelle uoverensstemmelser afgøres ved flertalsafstemning.

Bitcoin-systemet og Ethereum-systemet minder meget om hinanden. Den primære forskel på Bitcoin-systemet og Ethereum-systemet er, at Ethereum-systemet faciliterer oprettelsen af andre digitale aktiver end Ether, som opretholdes af Ethereum-systemet. Der er ingen forskelle på Bitcoin-systemet og Ether-systemet i forhold til handel med hhv. Bitcoin og Ether i forhold til eksempelvis Euro og US Dollar.

Jeg har ikke haft nogle wallets til hverken Bitcoin eller Ether i forbindelse med handel med Bitcoin og Ether. Handel med Bitcoin og Ether har foregået på følgende handelsplatform: Kraken, https: //www.kraken.com

 

Samtidig hermed blev det oplyst, at spørger ikke havde nogen beholdning af bitcoins den 1. august 2017, hvorfor spørger ikke er tildelt vederlagsfrie bitcoin cash.

Med brevet af den 27. november 2017 vedlagde spørger en række bilag omfattende køb og salg af bitcoin og ether inden for perioden 25. april 2017 til 28. september 2017 vedrørende:

  • Bitcoin køb i bitcoin/euromarked, omfattende 18 sider med 50 transaktioner pr. side
  • Bitcoin salg i bitcoin/euromarked, omfattende 15 sider med 50 transaktioner pr. side
  • Ether køb i ether/bitcoinmarked, omfattende 1 side med 16 transaktioner
  • Ether salg i ether/bitcoinmarked (svarer til at købe bitcoin for ether), omfattende 1 side med 30 transaktioner
  • Ether køb i ether/euromarked, omfattende 166 sider med 50 transaktioner pr. side
  • Ether salg i ether/euromarked, omfattende 153 sider med 50 transaktioner pr. side.

 Herudover fremsendte spørger kontoudtog vedrørende tre konti i danske pengeinstitutter, hvoraf det fremgår, hvilke beløb spørger har overført til og modtaget fra Kraken i perioden 24. april 2017 til 2. oktober 2017:

 

Til Kraken

Fra Kraken

Netto pr. 2/10 2017

24/4 2017

10.000 kr.

 

 

1/5 2017

20.000 kr.

 

 

28/6 2017

 

148.446 kr.

 

13/7 2017

 

148.452 kr.

 

15/9 2017

52.577 kr.

 

 

27/9 2017

 

148.550 kr.

 

28/9 2017

 

162.856 kr.

 

2/10 2017

 

83.633 kr.

 

 

82.577 kr.

691.937 kr.

609.360 kr.

Spørger oplyste på SKATs foranledning ved brev af den 14. december 2017, at de tidligere fremsendte bilag skal forstås således:

  • Nogle af handlerne er såkaldte margin-handler, som muliggør gearing af handlen
  • Hvis der står ”closing” betyder det at handlen lukker hele eller dele af en margin-position. Herved realiseres enten en gevinst eller et tab
  • Hvis der står ”0” er der foretaget en handel for egne midler
  • Hvis der ikke står ”0” i kolonnen ”margin”, får jeg godskrevet Bitcoin og Ether på min konto hos Kraken og har mulighed for at overføre dem til de wallets, jeg skulle ønske
  • Hvis der står et beløb andet end ”0” i ”margin” kolonnen, har Kraken fuld råderet over hhv. Bitcoin og Ether, som jeg hverken får godskrevet på min konto hos Kraken eller kan overføre til nogle wallets.

Der er således tale om enten køb eller salg af digitale aktiver eller margin-handler med digitale aktiver med enten levering på afviklingstidspunktet eller med differenceafregning.

Endvidere har spørger oplyst, at Kraken på alle tidspunkter er ejer af alle ”private keys”, uanset hvilke handler der er foretaget.

Sammen med brevet af 14. december 2017 fremsendte spørger forretningsbetingelserne for handel hos Kraken, ligesom spørger vedlagde oversigter vedrørende indeståender hos Kraken:

  1. Løbende beholdning af bitcoin for perioden 30. april til 21. juli 2017, omfattende 11 sider med 50 transaktioner pr. side
  2. Løbende beholdning af ether for perioden 25. april 2017 til 7. august 2017, 155 sider med 50 transaktioner pr. side
  3. Løbende beholdning af euro for perioden 25. april 2017 til 28. juli 2017, omfattende 201 sider med 50 transaktioner pr. side.

Alene transaktionerne af den løbende beholdning af fx euro, jf. ovenfor pkt. c., udgør i alt 10.050 transaktioner for en periode på godt 3 måneder.

SKATs møde med spørger den 27. februar 2018 og efterfølgende korrespondance

Til nærmere forståelse af nævnte margin-handler blev der den 27. februar d.å. holdt møde med spørger.

På mødet oplyste spørger, at en margin-handel starter ved, at spørger på Krakens hjemmeside udfylder en formular, hvor han fx angiver et ønske om at købe en bitcoin på et fremtidigt tidspunkt.

Købsprisen, dvs. afviklingsprisen, af en bitcoin indsættes af spørger i formularen, og spørger kan som den fremtidige afviklingspris enten vælge spotprisen på aftaletidspunktet, dvs. markedsprisen, eller en af spørger fastsat limitpris.

I tilfælde hvor spotprisen anvendes i udfyldelsen af formularen, accepterer Kraken meget hurtigt spørgers tilbud, hvorefter aftalen er etableret med den virkning, at spørger kan købe det pågældende aktiv på et fremtidigt tidspunkt til den aftalte pris.

Hvis spørger vælger at anvende en limitpris, vil denne pris i købstilfælde være mindre end spotprisen (og højere i salgstilfælde), hvorfor en sådan situation af Kraken vil blive anset for et tilbud fra spørger. Kraken vil tidligst acceptere tilbuddet og dermed indgå aftale med spørger på det tidspunkt, hvor kursudsving på bitcoin eller ether medfører, at spotkursen svarer til den af spørger anførte limitpris.

I tilfælde hvor spørger anvender limitpris, og hvor spotkursen udelukkende er stigende, vil der således ikke blive indgået nogen aftale med Kraken om køb, og spørger kan derfor annullere sit tilbud, hvilket spørger til en hver tid kan gøre, så længe der ikke er indgået en aftale.

Samtidig angiver spørger i formularen et eventuelt gearingsniveau, som for spørgers vedkommende kan være op til 5 gange.

Gearingsniveauet er udtryk for den sikkerhedsstillelse, som Kraken ønsker. Således indebærer valg af et niveau på 5, at spørger skal stille sikkerhed svarende til 1/5-del af den anførte afviklingspris. Valg af gearing gør det muligt for spørger at foretage flere margin-handler samtidigt – i princippet 5 enslydende margin-handler.

Spørger får efter afsendelse af nævnte formular tilsendt en ordrebekræftelse pr. mail. Accepten fra Kraken om at aftale er indgået, får spørger imidlertid ingen direkte meddelelse om, men må selv tjekke på Krakens hjemmeside.

Spørger kan på et hvert tidspunkt lukke aftalen ved at vælge enten at afvikle med levering af det underliggende aktiv til den aftalte afviklingspris eller ved differenceafregning. Spørger har imidlertid ikke hidtil valgt levering af aktivet i forbindelse med margin-handler.

Differenceafregning gennemføres ved afregning mellem spørger og Kraken som forskellen mellem den aftalte afviklingspris og den på afviklingstidspunktet gældende markedspris, hvorved der realiseres en gevinst eller et tab, hvilket afregnes via spørgers konto hos Kraken.

Markedsprisen kan følges løbende hos Kraken, og spørger har således mulighed for løbende at se, om der er gevinst eller tab ved aftalen. Når markedsværdien i købssituationer overstiger afviklingsprisen, er der tale om en gevinst, og tab når markedsværdien er lavere end den aftalte afviklingspris. Den aftalte afviklingspris ligger således fast, uanset hvornår spørger vælger afvikling.

For at indgå en margin-handel skal spørger, som anført, stille sikkerhed. Dette sker i forbindelse med indgåelsen af aftalen, idet der spærres et beløb på spørgers konto hos Kraken, således at dette beløb ikke kan anvendes til andre formål, så længe aftalen ikke er afviklet.

Spørger betaler som etableringsudgift et beløb på 0,01 pct. af den aftalte afviklingspris, og herefter en løbende præmie på 0,01 pct. for hver fjerde time af det samme beløb, indtil afvikling finder sted.

Spørger har i den forbindelse henvist til Krakens hjemmeside, hvoraf det fremgår, at såvel etableringsudgiften som den løbende præmie for hver fjerde time udgør 0,02 pct. ved alle andre aftaler om digitale aktiver end netop bitcoins.

Europæiske borgere har ifølge spørger ingen tidsbegrænsning for, hvornår en afvikling af aftalen senest skal finde sted. USA-borgere skal derimod afvikle inden for 28 dage.

Afvikling finder sted efter spørgers ønske, men Kraken kan også vælge at lukke aftalen, fx som følge af manglende tilstrækkelig sikkerhedsstillelse i form af spørges indeståender hos Kraken, ved spørgers manglende betaling af yderligere sikkerhedsstillelse, eller hvis Kraken efter forretningsbetingelserne i øvrigt er berettiget til at lukke aftalen.

Af forretningsbetingelserne for margin-handel hos Kraken fremgår det bl.a.:

“7.8 Margin Trades.

You agree to maintain in your Kraken Account a sufficient amount of Funds to meet any minimum balance requirements imposed by Payward for users to engage in margin trades. You acknowledge that if you do not have sufficient Funds to meet such minimum balance requirements, that Payward may automatically close some or all of your open positions without notice. Payward may modify such minimum balance requirements from time to time, in its sole discretion. If your margin account balance becomes negative, you agree to pay the amount of Funds owed to Payward within 48 hours. You may not trade on a negative margin account.

You acknowledge and agree that you have read our Margin Disclosure Statement and understand the risks involved with margin trades.

RISK DISCLOSURE

8.1 Trading risks. You acknowledge and agree that you shall access and use the Services at your own risk. The risk of loss in trading Digital Asset pairs and Digital Asset and Legal Tender pairs can be substantial. You should, therefore, carefully consider whether such trading is suitable for you in light of your circumstances and financial resources. You should be aware of the following points:

You may sustain a total loss of the Funds in your Kraken Account, and, in some cases, you may incur losses beyond such Funds. If the market moves against your position, you may be called upon by us to provide a substantial amount of additional margin Funds, on short notice, in order to maintain your position. If you do not provide the required Funds within the time required by us, your position may be liquidated at a loss, and you will be liable for any resulting deficit in your Kraken Account.

Under certain market conditions, you may find it difficult or impossible to liquidate a position. This can occur, for example, when the market reaches a daily price fluctuation limit ("limit move"), if there is insufficient liquidity in the market.

Placing contingent orders, such as "stop-loss" or "stop-limit" orders, will not necessarily limit your losses to the intended amounts, since market conditions may make it impossible to execute such orders.

All Digital Asset positions involve risk, and a "spread" position may not be less risky than an outright "long" or "short" position.

The use of leverage can work against you as well as for you and can lead to large losses as well as gains.

ALL OF THE POINTS NOTED ABOVE APPLY TO ALL DIGITAL ASSET PAIR AND DIGITAL ASSET AND LEGAL TENDER PAIR TRADING. THIS BRIEF STATEMENT CANNOT, OF COURSE, DISCLOSE ALL THE RISKS AND OTHER ASPECTS ASSOCIATED WITH THESE TRADES.

8.2 Internet transmission risks. You acknowledge that there are risks associated with utilizing an Internet-based trading system including, but not limited to, the failure of hardware, software, and Internet connections. You acknowledge that Payward shall not be responsible for any communication failures, disruptions, errors, distortions or delays you may experience when trading via the Services, howsoever caused.

M a r g i n D i s c l o s u r e S t a t e m e n t

We are furnishing this document to you to provide some basic facts about purchasing digital assets or legal tender on margin, and to alert you to the risks involved with trading assets in a margin account. Before trading assets in a margin account, you should carefully review this margin disclosure statement. Please contact us through support https://support.kraken.com (https://support.kraken.com) regarding any questions or concerns you may have with your margin accounts.

When you purchase digital assets for legal tender or vice versa, you may pay in full or you may borrow part of the purchase price from us. If you choose to borrow funds from us, you will open a margin account. The assets purchased are our collateral for the loan to you. If the assets in your account declines in value, so does the value of the collateral supporting your loan, and, as a result, we can take action, such as issue a margin call and/or sell assets in your account, in order to maintain the required equity in the account.

It is important that you fully understand the risks involved in trading assets on margin. These risks include the following:

You can lose more funds than you deposit in the margin account. A decline in the value of assets that are purchased or sold on margin may require you to provide additional funds to us to avoid the forced sale of assets in your account(s).

We can force the sale of assets in your account. If the equity in your account falls below our maintenance margin requirements, we can sell assets in your account to cover the margin deficiency. You also will be responsible for any shortfall in the account after such a sale.

We can sell your assets without contacting you. Customers may mistakenly believe that we must contact them for a margin call to be valid, and that we cannot liquidate assets in their accounts to meet the call unless we have contacted them first. This is not the case. We will attempt to notify you of margin calls, but we are not required to do so. However, even if we have contacted you and provided a specific date by which you can meet a margin call, we can still take necessary

steps to protect our financial interests, including immediately selling assets without notice to you.

We can increase maintenance margin requirements at any time and are not required to provide you with advance written notice. These maintenance margin requirements often take effect immediately and may result in the issuance of a maintenance margin call. Your failure to satisfy the call may cause us to liquidate or sell assets in your account(s). We are not responsible to delays in

the release of funds intended to satisfy the call, including but not limited to internal holds on funds exceeding verification limits, delays in the transfer of funds from external accounts maintained by third party financial institutions, and failure of proper routing of funds through financial networks.

The funds won't count towards their maintenance requirements until the funds are released.

You are not entitled to an extension of time on a margin call. While an extension of time to meet margin requirements may be available to you under certain conditions, a customer does not have a right to the extension.

Customers with accounts registered in the United States are limited to a 28-day maximum financing term for maintaining open margin positions. Margin positions held beyond 28 days will be automatically liquidated. We are not required to contact you prior to the expiration of the 28-day term and may liquidate your positions without warning. You are expected keep track of your margin positions and settle or otherwise close the positions within 28 days. The 28-day term is

fixed and cannot be extended.”

Spørgers opfattelse og begrundelse

I skrivende stund har jeg et overskud på 450.000 kr. opnået over de seneste 2 måneder, og jeg vil gerne bruge dele af denne gevinst til indskud i en ny lejlighed.

Jeg vil gerne vide om, denne gevinst skal beskattes, så jeg ikke snyder staten for skatteprovenu og ikke senere risikerer et væsentligt skattesmæk.

Svaret fra skatterådet, SKM2014.226.SR, er ikke retvisende for min situation.

I forbindelse med udgivelsen af nævnte svar, har landets tidsskifter, herunder Version2, Børsen og Politiken, skrevet artikler om, at spekulation i bitcoins er skattefrit, på trods af at svaret fra Skatterådet eksplicit nævner, at ”Det forudsættes indledningsvist, at I/S ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins. ”

Jeg mener, at mine spørgsmål bør kunne svares med ”ja” eller ”nej”, og at min beskrivelse af situationen er både retvisende og forståelig.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes be- eller afkræftet, om gevinster opnået ved spekulation i digitale aktiver, såsom bitcoin og ether, skal indkomstbeskattes.

Begrundelse

Indledningsvist forudsætter SKAT, at spørger er retmæssig ejer af omhandlede indeståender hos Kraken, dvs. bitcoins, ether og euro, og at spørger ikke er næringsdrivende ved handel med bitcoins eller tilsvarende produkter.

Derudover bemærkes det, at SKAT ikke har efterprøvet den af spørger opgjorte fortjeneste på 450.000 kr.

Spørger har i anmodningen anført, at han på grund af store prisudsving i bitcoins og ether i forhold til fx euro er begyndt at købe og sælge disse for at øge sin beholdning heraf, samt tjene penge i euro.

Om margin-handler har spørger oplyst, at alle handlerne hidtil er blevet afviklet ved differenceafregning i euro, bitcoins eller ether.

Da der således er to skattemæssigt forskellige situationer omfattet af denne sag, henholdsvis spekulation og margin-handler af bitcoins og ether, vil SKAT i det følgende opdele den skattemæssige behandling i to dele.

Ad spekulation

Som anført, er spørger, bl.a. på grund af de store prisudsving i bitcoins og ether, begyndt at købe og sælge disse for at øge sin beholdning og for at tjene herpå.

Som anført i en af Skatterådet tidligere truffet afgørelse, offentliggjort som SKM2014.226.SR, udgør anskaffelsen af bitcoins et formuegode, som ikke er omfattet af kursgevinstloven, men af statsskattelovens § 5, hvilket efter SKATs opfattelse endvidere gælder for det digitale aktiv ether, da denne efter det opliste også må anses for at udgøre en formuegenstand tilhørende erhververen.

Bitcoins og ether er efter SKATs opfattelse heller ikke omfattet af anden særlov om kapitalgevinstbeskatning, hvorfor det rejste spørgsmål i udgangspunktet skal afgøres efter hovedreglen i statsskattelovens § 5. Efter denne bestemmelse er afståelse af egne formuegoder uden for næring indkomstopgørelsen uvedkommende.

Dette udgangspunkt gælder imidlertid ikke tilfælde, hvor erhvervelsen af et formuegode er sket med spekulationshensigt, idet såvel gevinst som tab ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Dette udtrykkes i flere domme ved henvisning til sandsynligheden for fortjeneste ved videresalg og den rolle, denne spillede ved erhvervelsen. Se hertil de nedenfor under ”Praksis” resumerede domme.

SKAT finder med henvisning til praksis og til det af spørger anførte om at tjene penge, at de omhandlede bitcoins og ether udover at være anskaffet af faglig interesse endvidere må anses for anskaffet med spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Spørgers gevinster ved afståelse af bitcoins og ether skal derfor medregnes til den skattepligtige indkomst. Gevinst medregnes i den skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.

At spørger også har interesse i teknologien bag digitale aktiver samt det anvendte system og derfor har købt bitcoins og ether for at bruge dem og få erfaringer med teknologien, ændrer ikke ved SKATs opfattelse af, at de omhandlede bitcoins og ether også må anses for anskaffet med spekulationshensigt.

Opgørelse af gevinst i spekulationstilfælde

I det omfang en samtidigt anskaffet beholdning af bitcoins eller ether afstås på en gang, opgøres gevinsten som forskellen mellem afståelsessummen og den samlede anskaffelsessum, dog således at bitcoins og ether opgøres hver for sig. 

Ved et salg af en del af beholdningen af bitcoins eller ether (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af bitcoins eller ether, der hver indgår i sin egen beholdning, vil det efter SKATs opfattelse være umuligt at identificere de solgte bitcoins eller ether, da beholdningen af henholdsvis bitcoins og ether efter det for SKAT oplyste ikke er enkeltvist identificerbare, men er fuldstændigt identiske.

Når det ikke er muligt at identificere solgte bitcoins eller ether, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte bitcoins eller ether.

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder erhvervet med spekulationshensigt.

Da hverken den skattepligtige eller SKAT kan identificere de solgte bitcoins eller ether ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, er det SKATs opfattelse, at anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede bitcoins eller ether skal indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse.

Dette princip kaldes FIFO (First In First Out). Samme princip er indført i bl.a. aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Som baggrund for SKATs opfattelse til netop at anvende FIFO-princippet skal henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14 (oprindeligt nr. 12), i lovforslag LFF 1990-12-27, nr. 6, om ændring af kursgevinstloven (nuværende § 26, stk. 5). Bemærkningerne er angivet nedenfor under ”Forarbejder”.

Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5, skal skattepligtige personer og dødsboer uden for næring anvende FIFO-princippet i tilfælde, hvor der ejes flere fordringer af samme art, men hvor det ikke er muligt at fastslå hvilken fordring, der konkret er afstået.

Af bemærkningerne til den nævnte ændring af kursgevinstloven fremgår det, at der i praksis gælder en formodningsregel for, at de først erhvervede anses for at være de først afståede.

Til støtte for nævnte formodningsregel kan endvidere henvises til SKM2003.486.HR, hvor Højesteret ved en aktiekapitalnedsættelse fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse, selv om der ikke er reguleret herfor i ligningslovens § 16 A.

I Juridisk Ugebrev Skat, 2003.45, kommenteres højesteretsdommen, og det bemærkes heri, at Højesterets dom må forstås således, at det obligatoriske FIFO-princip kan udstrækkes til en nedskrivning omfattet af ligningslovens § 16 A.

Det er på baggrund heraf SKATs opfattelse, at anskaffelsessummen ved enhver delafståelse af bitcoins eller ether erhvervet med spekulationshensigt skal opgøres efter FIFO-princippet.

Herved sikres det også, at den skattepligtige allerede ved anskaffelsen er bekendt med den anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved et senere delsalg.

I tilfælde hvor den skattepligtiges beholdning af bitcoins eller ether er fordelt på flere konti hos vekslingstjenester/børser eller i wallets, og hvor der sker delafståelse fra en enkelt konto eller wallet, eller fra flere samtidigt, skal FIFO-princippet efter SKATs opfattelse anvendes samlet for samtlige beholdninger, dog særskilt for henholdsvis bitcoins og ether, som konkret anses for erhvervet med spekulationshensigt.

Umiddelbart ville det være hensigtsmæssigt, at FIFO-princippet alene blev anvendt til opgørelse af anskaffelsessummen af den enkelte konto eller wallet, hvorfra der sker afståelse.

Imidlertid er det overfor SKAT oplyst, at der kan ske overdragelse af bitcoins eller ether mellem konti eller wallets tilhørende samme person, hvilket ikke anses for afståelse efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men som efter det for SKAT oplyste vil besværliggøre eller umuliggøre opgørelsen af anskaffelsessummen for både den skattepligtige og SKAT, da der ikke dannes kontoudtog som hos et almindeligt pengeinstitut.

Således kan beholdningen af bitcoins eller ether på en konto eller wallet helt eller delvist blive overført til en anden konto eller wallet, hvorved anskaffelsessummen for de afståede bitcoins eller ether påvirkes.

FIFO-princippet bør efter SKATs opfattelse derfor omfatte samtlige den skattepligtiges beholdninger af henholdsvis bitcoins og ether.

I andre tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger, fx hvor samtlige bitcoins eller ether afstås samtidigt, uanset om disse er fordelt på flere konti eller wallets, vil opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af forskellen mellem salgssummen og den samlede faktiske anskaffelsessum for den solgte beholdning.

Købs- og salgsomkostninger vedrørende bitcoins og ether erhvervet med spekulationshensigt, fx omkostninger (fees) til vekslingstjenesten Kraken, medregnes til anskaffelsessummen henholdsvis fradrages i afståelsessummen.

Ad margin-handler

Af anmodningen fremgår det, at nogle af handlerne er såkaldte margin-handler, som er aftaler om enten køb eller salg af bitcoins og ether til levering eller differenceafregning på et fremtidigt tidspunkt.

Margin-handler er nærmere beskrevet i forretningsbetingelserne for Kraken, som anført i anmodningen.

Da spørger hidtil udelukkende har gennemført differenceafregning ved margin-handlerne, har spørger således ikke anskaffet eller afstået de omhandlede bitcoins og ether, som indgår i aftalerne, hvorfor gevinster og tab ved margin-handler ikke kan anses for omfattet af spekulationsbestemmelsen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, da der ikke omsættes et erhvervet formuegode.

Derimod finder SKAT, at de pågældende margin-handler må anses for terminskontrakter indgået i spekulationsøjemed. Sådanne kontrakter er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Udgangspunktet for at en terminskontrakt kan anses for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, er, at der er indgået aftale om overdragelse af et aktiv eller en gæld. Dette er efter SKATs opfattelse tilfældet i denne situation, da spørger indgår aftaler med Kraken om levering med mulighed for differenceafregning af bitcoins og ether.

Ud over ovennævnte udgangspunkt skal endvidere følgende betingelser for terminskontrakter opfyldes, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.8.1, idet der således skal være:

  • Indgået en bindende aftale mellem parterne
  • Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
  • Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

SKAT lægger det af spørger oplyste til grund, hvorefter der indgås gensidigt bindende aftaler om køb eller salg af bitcoins og ether, afviklingstidspunkterne vil altid være efterfølgende aftaletidspunktet, og afviklingsprisen udgøres af den på aftaletidspunktet aftalte pris.

På den baggrund finder SKAT, at betingelserne, for at anse de af spørger gennemførte margin-handler som terminskontrakter, er opfyldte.

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30, stk. 1 og 6.

Dette gælder i følgende tilfælde:

  1. Aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er nærtstående
  2. Tegningsretter til aktier mv.
  3. Kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af SDO-lån
  4. Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer
  5. Aftaler om køb og salg af aktier
  6. Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, hvis løbetiden svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, kontrakten vedrører
  7. Sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked
  8. Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Kursgevinstlovens § 30 angiver udtømmende, hvad der undtages fra kursgevinstlovens § 29.

Formålet med bestemmelsen er at undtage de finansielle kontrakter, som er knyttet tæt op på leveringen af det underliggende aktiv, fra kursgevinstlovens § 29, således at den finansielle kontrakt bliver skattemæssigt behandlet sammen med det underliggende aktiv.

Imidlertid finder SKAT ikke, at undtagelserne i kursgevinstlovens § 30 kan finde anvendelse. Således er finansielle kontrakter med et underliggende aktiv i form af bitcoins og ether ikke omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 1 - 6, eller af nr. 8, jf. bestemmelsernes ordlyd.

Efter ordlyden i kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 7, og efter pkt. 135 i cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 til kursgevinstloven (Historisk) er sædvanlige dagligdags aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug undtaget fra kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Disse dagligdags aftaler har efter cirkulæret typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter, ligesom der som regel for sådanne dagligdags aftaler ikke betales noget vederlag, mens betaling af en præmie er karakteristisk ved aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter. Se ekstrakt af cirkulæret nedenfor under ”Praksis”.

Allerede af den grund finder SKAT, at spørgers aftaler, hvor aftalerne anvendes som finansielle kontrakter, og hvor der betales etableringsvederlag og løbende præmier, ikke kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7.

Selv om de omhandlede kontrakter kunne anses for omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, vil kontrakterne efter SKATs opfattelse fortsat være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, da kontrakterne udelukkende er differenceafregnet.

Herved er betingelsen om levering efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, jf. stk. 3, ikke opfyldt. Se kommentarer til kursgevinstlovens § 30, stk. 3, nedenfor under ”Praksis”.

Gevinst på terminskontrakter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og skal for personer medregnes til den skattepligtige indkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, som kapitalindkomst.

Gevinst og tab på terminskontrakter beskattes særskilt, dvs. for hver enkelt kontrakt.

Der skal derfor foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på kontrakterne, og gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, som indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om der er realiseret en gevinst eller et tab på kontrakterne, jf. kursgevinstlovens § 33.

For gevinst og tab på terminskontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid.

Afholdte udgifter i forbindelse med indgåelse af terminskontrakter, fx etableringsudgift og løbende præmie, medregnes i anskaffelses- henholdsvis fradrages i afståelsessummen for kontrakten.

Se mere om opgørelse af gevinst og tab samt værdiansættelse efter lagerprincippet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.8.5.

Gevinst og tab ved afviklingen af spørgers marginhandler skal opgøres særskilt, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1. I tilfælde hvor kontrakten er anskaffet i et tidligere indkomstår, opgøres resultatet som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi på afviklingstidspunktet og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse, og i tilfælde hvor kontrakten er anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen.

Resultatet ved differenceafregning af både bitcoins og ether mod euro skal omregnes fra euro til danske kroner på afviklingstidspunktet.

Gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, som anført ovenfor. Det bemærkes, at tab er kildeartsbegrænset, som anført i SKATs begrundelse til spørgsmål 2.

Spørger indgår også terminskontrakter, hvor der handles bitcoins mod ether og omvendt.

Disse kontrakter differenceafregnes på tilsvarende vis som handel med bitcoins mod euro, jf. ovenfor. Kontrakterne er efter SKATs opfattelse ligeledes omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, hvilket indebærer, at gevinster og tab på disse kontrakter skal medregnes til den skattepligtige indkomst, som anført i foranstående om terminskontrakter omfattende handel med bitcoins og ether mod euro.

Værdien af en gevinst eller et tab på disse terminskontrakter opgøres således løbende efter lagerprincippet, når der ikke er sket afvikling, og på afviklingstidspunktet, som anført i foranstående.

Hvis der ved en differenceafregning på afviklingstidspunktet på sådanne kontrakter opnås gevinst, bliver gevinsten efter det oplyste indsat på spørgers konto hos Kraken i enten bitcoins eller ether og udgør således en forøgelse af de respektive beholdninger.

Disse indsætninger af bitcoins eller ether anser SKAT for anskaffet på terminskontraktens afviklingstidspunkt til en anskaffelsessum svarende til gevinsten på terminskontrakten. Denne værdi indgår i spørgers respektive beholdninger efter FIFO-princippet, som beskrevet i foranstående om ”Spekulation”.

Lider spørger et tab på en terminskontrakt på afviklingstidspunktet omfattende differenceafregning af bitcoins mod ether eller omvendt, skal dette tab efter SKATs opfattelse ligeledes omregnes til danske kroner på afviklingstidspunktet og medregnes til den skattepligtige indkomst i medfør af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og udgør kapitalindkomst, jf. foranstående. Tab er dog kildeartsbegrænset, jf. SKATs begrundelse til spørgsmål 2.

Efter det oplyste vil Kraken hæve enten bitcoins eller ether på spørgers respektive konti til dækning af det realiserede tab.

Hævninger til betaling af tab på terminskontrakten anser SKAT, efter det af spørger oplyste om formålet med køb og salg samt margin-handlerne, for afståelse af enten bitcoins eller ether erhvervet med spekulationshensigt efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Efter SKATs opfattelse svarer afståelsessummen til tabet på terminskontrakten, og anskaffelsessummen opgøres efter FIFO-princippet, som anført ovenfor under ”Spekulation”.

I tilfælde af tab på afviklingstidspunktet ved terminskontrakter vedrørende handel i bitcoins mod ether eller omvendt skal spørger, modsat tilfælde med gevinster, derfor både

  • opgøre et skattemæssigt tab på sådanne terminskontrakter efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og medregne dette til kapitalindkomsten, og
  • opgøre et skattemæssigt resultat efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og medregne dette i den skattepligtige indkomst, som anført i foranstående om ”Spekulation”.

Det bemærkes, at tab på terminskontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, er kildeartsbegrænset, jf. SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmål 2.

SKAT har ikke herved taget stilling til digitale aktiver generelt, men alene til bitcoins og ether.

SKAT skal vejledende gøre opmærksom på skattekontrollovens § 10 B og på kapitel 23 i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter spørger efter bekendtgørelsens § 58, stk. 3, er pligtig at indberette aftaleindgåelse om og eventuel overdragelse af terminskontrakter, når kontrakterne indgås eller overdrages mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig efter § 57.

Efter indberetningsbekendtgørelsens § 60 omfatter indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, følgende oplysninger:

  1. Identiteten af den indberetningspligtige, jf. § 2.

  2. Identiteten af den person, der har erhvervet eller afstået værdipapiret, eller hvis værdipapir er blevet indfriet, jf. § 4.

  3. Identiteten af det erhvervede, afståede eller indfriede værdipapir, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt. For investeringsbeviser, aktier m.v. i investeringsselskaber oplyses endvidere identiteten af det udstedende selskab m.v. efter SKATs nærmere anvisning, og for konvertible obligationer oplyses udstedelseskoden.

  4. Arten af værdipapiret, herunder med angivelse af om det er optaget til handel på et reguleret marked. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den investerer i. Indberetningen om arten foretages efter nærmere anvisning fra SKAT.

  5. Antallet eller den nominelle værdi af erhvervede eller afståede værdipapirer.

  6. Erhvervelses-, afståelses- eller indfrielsestidspunktet.

  7. Anskaffelses-, afståelses- eller indfrielsessummen, herunder handelsomkostninger, som den indberetningspligtige har kendskab til.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja, se dog begrundelse”.

Spørgsmål 2

Det ønskes be- eller afkræftet, at tab opnået ved spekulation i digitale aktiver, såsom bitcoin og ether, er fradragsberettiget.

Begrundelse

Indledningsvist forudsætter SKAT, at spørger er retmæssig ejer af omhandlede indeståender hos Kraken, dvs. bitcoins, ether og euro, og at spørger ikke er næringsdrivende ved handel med bitcoins eller tilsvarende produkter.

Derudover bemærkes det, at SKAT ikke har efterprøvet den af spørger opgjorte fortjeneste på 450.000 kr.

Da der er to skattemæssigt forskellige situationer omfattet af denne sag, spekulation og margin-handler, jf. den indledningsvis anførte bemærkning i besvarelsen af spørgsmål 1, vil SKAT i det følgende opdele den skattemæssige behandling i to dele.

Ad spekulation

Hvis der ved et samlet salg af de med spekulationshensigt købte bitcoins eller ether bliver realiseret et tab, er dette tab fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Den skattepligtige indkomst opgøres for personer efter personskattelovens regler, hvorefter den skattepligtige indkomst udgøres af den personlige indkomst og af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 1 og § 2.

Af personskattelovens § 3, stk. 1, fremgår det, at al indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke udgør kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, er personlig indkomst.

Af personskattelovens § 3, stk. 2, fremgår udtømmende, hvad der kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Personskattelovens § 4 angiver udtømmende, hvad der anses for kapitalindkomst, og hvad der kan fratrækkes i denne.

Da spekulationstab ikke er omfattet af hverken personskattelovens § 3, stk. 2, eller af personskattelovens § 4, skal et spekulationstab, ligesom andre fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af personskattelovens § 3, stk. 2, eller § 4, fx udgifter til faglige kontingenter, fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Dette skyldes dels, at hvert enkelt spekulationssalg skal opgøres særskilt og dels, at indkomstårets spekulationsgevinster og -tab efter SKATs opfattelse ikke kan opgøres som et virksomhedsresultat. Ligeledes er der ikke hjemmel i personskatteloven til at modregne et tab i den personlige indkomst.

Bitcoins i en og samme beholdning kan ved delafståelse af beholdningen ikke identificeres enkeltvist, hvorfor det ikke kan konstateres, hvilke bitcoins der er solgt, og dermed heller ikke hvilken anskaffelsessum der skal anvendes i en avanceopgørelse. Tilsvarende gælder for beholdningen af ether.

Efter SKATs opfattelse skal anskaffelsessummen for de i en beholdning, af enten bitcoins eller ether, først anskaffede anses for afstået ved hver enkelt delafståelse (FIFO-princippet), jf. SKATs begrundelse til spørgsmål 1.

Det vil sige, at opgørelsen af tab skal beregnes med udgangspunkt i salgsprisen med fradrag af anskaffelsessummen for de i beholdningen på salgstidspunktet først anskaffede bitcoins henholdsvis ether, og som antalsmæssigt svarer til det solgte antal.

Købs- og salgsomkostninger vedrørende bitcoins og ether erhvervet med spekulationshensigt, fx omkostninger (fees) til vekslingstjenesten Kraken, medregnes til anskaffelsessummen henholdsvis fradrages i afståelsessummen.

Ad marginhandler

Som anført under svaret på spørgsmål 1, er der efter SKATs opfattelse indgået aftaler, som anses for terminskontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Tab og gevinst på terminskontrakter opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33. Se ovenfor under svaret på spørgsmål 1.

Tab omfattes af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og kan fradrages af personer i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Tab på kontrakter er efter kursgevinstlovens § 32 kildeartsbegrænset, hvilket indebærer, at tab kan modregnes i årets gevinster på kontrakter, men dog ikke med et større beløb end gevinsten.

Hvis der efter modregning i årets gevinster fortsat resterer et tab, kan dette tab modregnes i tidligere års skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Modregningen foregår ved, at tabet fradrages i det år, det er realiseret, men dog ikke med et større beløb end tidligere års nettogevinster. 

Tab, der herefter ikke kan fradrages fuldt ud i indkomståret, kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter, forudsat ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter kildeskattelovens § 4, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2.

Resterende tab, der ikke er fradraget efter kursgevinstlovens § 32, stk. 2, kan efter samme bestemmelses stk. 4 fradrages i de efterfølgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter.

Se mere om tabsfradragsbegrænsning på kontrakter i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.8.4.2.

Afholdte udgifter i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, fx etableringsudgift og løbende præmie, medregnes i anskaffelses- henholdsvis fradrages i afståelsessummen for kontrakten.

SKAT har ikke herved taget stilling til digitale aktiver generelt, men alene til bitcoins og ether. 

SKAT skal vejledende gøre opmærksom på skattekontrollovens § 10 B og på kapitel 23 i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter spørger efter bekendtgørelsens § 58, stk. 3, er pligtig at indberette aftaleindgåelse om og eventuel overdragelse af terminskontrakter, når kontrakterne indgås eller overdrages mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig efter § 57.

Efter indberetningsbekendtgørelsens § 60 omfatter indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, følgende oplysninger:

  1. Identiteten af den indberetningspligtige, jf. § 2.
  2. Identiteten af den person, der har erhvervet eller afstået værdipapiret, eller hvis værdipapir er blevet indfriet, jf. § 4.
  3. Identiteten af det erhvervede, afståede eller indfriede værdipapir, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt. For investeringsbeviser, aktier m.v. i investeringsselskaber oplyses endvidere identiteten af det udstedende selskab m.v. efter SKATs nærmere anvisning, og for konvertible obligationer oplyses udstedelseskoden.
  4. Arten af værdipapiret, herunder med angivelse af om det er optaget til handel på et reguleret marked. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den investerer i. Indberetningen om arten foretages efter nærmere anvisning fra SKAT.
  5. Antallet eller den nominelle værdi af erhvervede eller afståede værdipapirer.
  6. Erhvervelses-, afståelses- eller indfrielsestidspunktet.
  7. Anskaffelses-, afståelses- eller indfrielsessummen, herunder handelsomkostninger, som den indberetningspligtige har kendskab til.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja, se dog begrundelse”.

Spørgsmål 3

Det ønskes be- eller afkræftet, at handels- og administrationsomkostninger vedrørende spekulation i digitale aktiver, såsom bitcoin og ether, er fradragsberettiget.

Begrundelse

Som anført i svarene til spørgsmål 1 og 2 kan handelsomkostninger (fees) til vekslingstjenesten Kraken i forbindelse med køb og salg af bitcoins og ether henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.

For terminskontrakternes vedkommende kan, som anført i svarene til spørgsmål 1 og 2, etableringsudgiften i forbindelse med kontraktindgåelser samt den løbende præmie tilsvarende indgå i anskaffelsessummen henholdsvis fragå afståelsessummen.

Efter SKATs opfattelse kan der ikke fratrækkes yderligere omkostninger, som fx administrationsomkostninger eller vedligeholdes af servere. Dette skyldes, at der efter SKATs opfattelse er tale om spekulationsbeskatning af bitcoins og ether og af kontrakter indgået i spekulationsøjemed, der er særskilt reguleret i henholdsvis statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og i kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Efter SKATs opfattelse foreligger der konkret ikke en erhvervsmæssig virksomhed, hvorefter omkostninger ville være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og hvor tab på kontrakter tilsvarende ville være fuldt ud fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

Se hertil SKM2016.587.HR, hvor Højesteret fandt, at nogle valutaterminsforretninger i schweizerfranc ikke opfyldte kravet om erhvervsmæssig tilknytning i henhold til kursgevinstlovens § 32, stk. 1, idet de pågældende kontrakter blev anset for indgået i spekulationsøjemed. Der kunne således ikke ske fradrag for tab på kontrakterne uden kildeartsbegrænsning.

SKAT har ikke herved taget stilling til digitale aktiver generelt, men alene til bitcoins og ether.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja, se dog begrundelse”.

Spørgsmål 4

Det ønskes be- eller afkræftet, at svaret på spørgsmål 1-3 vil være det samme, hvis spekulationshandlerne eksekveres automatisk af et computerprogram, som automatisk analyserer prisudvikling og træffer beslutning om, hvorvidt et digitalt aktiv skal købes eller sælges.

Begrundelse

Efter SKATs opfattelse har det ingen betydning, på hvilket grundlag spørger træffer sin beslutning om at købe eller sælge bitcoins eller ether. SKAT har herved forudsat, at det er spørgers vilje, der kommer til udtryk ved den endelige beslutning om køb og salg.

SKAT har ikke herved taget stilling til digitale aktiver generelt, men alene til bitcoins og ether.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Statsskatteloven

§ 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

  1. § 5

    Til indkomsten henregnes ikke:

  1. formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

  2. Personskatteloven

    § 1

    For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

    § 2

    Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.

    § 3

    Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradragesudgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

    1. udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
    2. bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
    3. forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
    4. nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
    5. arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,
    6. henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,
    7. udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
    8. tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,
    9. skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og
    10. indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

§ 4

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5a) skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner mv.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

10) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

11) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

12) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

13) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

14) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,

15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9, og

16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C.

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19.

Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3, til den personlige indkomst.

Stk. 7. Skatterådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 11, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 8. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 9.

Kildeskatteloven

§ 4

Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.

Stk. 6. Bortfalder skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

Kursgevinstloven

§ 26, stk. 5

Hvis en skattepligtig omfattet af § 12, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 13, ejer fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode eller er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for de først afståede. Tilsvarende anses den gæld, der er optaget først, for først indfriet, hvis gælden er optaget på samme vilkår hos samme långiver.

§ 29

Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

§ 30

§ 29 anvendes ikke på

  1. aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22
  2. tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
  3. kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering
  4. konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,
  5. aftaler om køb og salg af aktier, 
  6. valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,
  7. sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og
  8. aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter mv., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, eller omvendt.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 32

Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.

Stk. 4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Stk. 5. Stk. 2 og 4 finder anvendelse på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 2. pkt.

§ 33

Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Forarbejder

Kursgevinstlovens § 26, stk. 5

Bemærkningerne i LFF 1990-12-27, nr. 6, til § 1, nr. 14 (oprindeligt § 1, nr. 12):

Ved opgørelsen af eventuelle skattepligtige gevinster eller tab er det principielt anskaffelsesprisen for det enkelte aktiv, der skal lægges til grund. Dette er i langt de fleste tilfælde problemløst.

I tilfælde, hvor en skattepligtig ejer flere fordringer mv. »af samme art«, er det dog i praksis sjældent muligt at fastslå, hvilken fordring der konkret er afstået, når der løbende er købt og solgt af disse fordringer. Det er derfor nødvendigt i disse tilfælde at få fastslået, hvilke fordringer der anses for først afståede. I praksis gælder den formodningsregel, at de først erhvervede anses for at være de først afståede - det såkaldte first-in first-out princip (FIFO-princippet). Dette princip er fastslået i kursgevinstlovens § 8, stk. 3, for obligationer registreret i Værdipapircentralen og i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, for minoritetsaktier.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at FIFO-princippet også skal anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta.

FIFO-princippet skal anvendes i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke fordringer der er solgt i løbet af indkomståret, og hvilke der er anskaffet i løbet af indkomståret, altså i tilfælde, hvor der foreligger et identifikationsproblem.

Et identifikationsproblem vil foreligge i bl.a. følgende tilfælde:

- obligationer med samme udsteder, serie mv., dvs. obligationer, der i Danmark ville blive registreret under samme fondskode

- pengeinstitut-indskud på samme konto.

I andre tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger, vil opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af det enkelte aktivs anskaffelsespris.

Med hensyn til gæld skal hver enkelt gældspost opgøres for sig.

Det foreslås, at Ligningsrådet kan tillade et andet opgørelsesprincip end FIFO.

Praksis

SKM2014.226.SR (påklaget til Landsskatteretten)

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at bitcoins var omfattet af kursgevinstloven, eller at en udelukkende anvendelse af bitcoins som betalingsmiddel kunne anses for erhvervsmæssigt begrundet og dermed indgå i virksomhedens indkomstopgørelse, men at anvendelsen af bitcoins måtte anses for at vedrøre virksomhedsindehaverens privatsfære.

Praksis vedrørende spekulation

UfR 1960.181 H

Trikotagehandler T, der som følge af vareknaphed under krigen havde fået kapital ledig, købte i 1943 med kapitalens frigørelse ved senere videresalg for øje 2 grundarealer i Viborg kommunes vestlige udkant. Efter foretagen udstykning udlejede T arealerne uopsigeligt i 10 år til en haveforening. I 1953, da byens udvidelse mod vest var i fuld gang, påbegyndte T bortsalg og solgte den sidste parcel af det ene areal i 1955 med betydelig fortjeneste. Efter omstændighederne kunne det ikke antages, at T's formål med erhvervelsen alene var at søge i kapitalens bevarelse, men det måtte anses godtgjort, at det var et væsentligt formål for ham at opnå fortjeneste ved videresalget. Herefter fandtes den opnåede avance indkomstskattepligtig i henhold til statsskattelovens § 5 a som indvundet ved spekulation.

UfR 1965.229 H

En gårdejer A i Jelling købte i 1948 en skov- og englod, der var af betydning for driften af hans gård og da ejerne ikke havde ønsket at sælge lodden særskilt, overtog han også ejendommens hovedlod, som han agtede at videresælge. Overtagelsen skete sammen med to medinteressenter, der erkendte at have erhvervet ejendommen for at opnå fortjeneste ved videresalg- en fortjeneste som de skulle dele med A - og der påbegyndtes straks bortsalg af parceller. Herefter fandtes muligheden for ved videresalg at opnå fortjeneste at have spillet en sådan rolle ved A's erhvervelse af hans anpart af hovedlodden, at betingelserne for at anse fortjenesten som indkomst i medfør af statsskattelovens § 5 a måtte anses opfyldt. I 1952 overtog A medejernes anparter, og idet det ikke fandtes godtgjort, at planerne om at realisere ejendommen da var opgivet, ansås A herefter indkomstskattepligtig af fortjeneste, der i 1957-59 var indvundet ved salg af parceller.

UfR 1968.101 H

Landsretten udtalte, at det efter det foreliggende må antages, at der på tidspunkterne for sagsøgerens erhvervelse var efterspørgsel efter arealer på Vestkysten, der kunne anvendes til udstykning til sommerhusgrunde, og at sagsøgeren har været bekendt hermed. Når det på denne baggrund tages i betragtning, at arealet indenfor det første år efter erhvervelse søgtes solgt med betydelig fortjeneste, og at udstykningsplanen forelå ved sagsøgerens erhvervelse, må det antages, at sagsøgeren, da han købte arealet, har regnet med muligheden for salg med fortjeneste og har medtaget dette i sine overvejelser. Sagsøgerens erhvervelse findes herefter at være sket i spekulationshensigt, hvorfor den i skatteåret 1964/65 ved grundsalg indvundne fortjeneste med rette er underkastet indkomstbeskatning i medfør af statsskattelovens § 5 a.

Højesteret tiltrådte af de af landsretten anførte grunde, at muligheden for ved videresalg at opnå fortjeneste må antages at have spillet en sådan rolle ved appellantens erhvervelse af de omhandlede arealer, at betingelserne for at anse fortjenesten som indkomstskattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1 a, må anses opfyldt.

UfR 1976.362 H

A havde i 1960/61 for ca. 140.000 kr. erhvervet to ubebyggede arealer i et udviklingsområde i Måløv ved København til opstilling af retorter til afbrænding af filmscrap i A's virksomhed. I 1967 solgtes arealerne for 2.150.000 kr. Antaget, at det ved købet måtte have stået som overvejende sandsynligt for A, at anvendelsen af arealerne til produktionen kun ville komme til at vedvare et forholdsvis kortere åremål, hvorefter spørgsmålet om videresalg ville blive aktuelt, og at det måtte have stået klart, at A ved videresalg ville kunne opnå en væsentlig fortjeneste. Betingelserne for at anse fortjenesten for indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 5, stk. 1 a, var herefter opfyldt.

Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes kursansættelse af de ved salget modtagne sælgerpantebreve.

UfR 1976.540 H

S købte i 1965 et parcelhus til sin søn, der skulle studere i Aalborg, og solgte, efter at sønnen havde afsluttet studiet, i 1970 huset med fortjeneste. Der fandtes ikke grundlag for at antage, at muligheden for senere at videresælge ejendommen med fortjeneste havde spillet en sådan rolle for S ved købet, at salget kunne anses foretaget i spekulationsøjemed.

UfR 1981.245 H

H, som i anledning af sit arbejde for landbrugsorganisationer havde overtaget en landbrugsejendom nær en flyveplads i Sønderjylland, solgte i 1962 sin hidtidige, større landbrugsejendom for ca. 1.300.000 kr., således at 605.000 kr. heraf afgjordes ved overtagelse af en ubehæftet landbrugsejendom: Kirstinelyst ca. 5 km fra Odenses centrum. Han gav straks denne ejendom, om hvilken ejendomsmægleren havde oplyst, at den kunne forventes indlemmet i Åsum kommunes inderzone, i kommission til afhændelse for en større pris end den, hvortil den var overtaget, og da dette ikke lykkedes, blev ejendommen bortforpagtet mod en beskeden afgift, således at forpagtningen ifølge mundtlig aftale i tilfælde af salg kunne bringes til ophør mod erstatning. Et forslag fra 1963 til dispositionsplan, hvorefter ejendommen skulle ligge i »fremtidigt byområde«, blev ikke gennemført, og i 1972 solgte H ejendommen for 425. 000 kr., hvoraf ca. 50.000 kr. kontant. Idet det ansås godtgjort, at H havde haft en ikke ubegrundet forventning om at kunne sælge ejendommen medfortjeneste eller i hvert fald til en sådan pris, at overtagelsen var væsentlig mere fordelagtig end modtagelse af et sælgerpantebrev med samme pålydende, gaves der H medhold i, at ejendommen måtte anses købt i spekulationsøjemed (dissens af to dommere).

H kunne således fradrage sit tab i sin skattepligtige indkomst, men da der indgik skønsmæssige elementer i beregningen af tabets størrelse, hjemvistes sagen til ligningsmyndighederne.

UfR 1984.433 Ø

T købte i 1978 17 sølvbarrer for en købesum på 24.612 kr., hvoraf 20.000 kr. hidrørte fra et sparekasselån. Han solgte barrerne igen i januar 1980 med en fortjeneste på 69.501 kr., men undlod at medtage fortjenesten i sin selvangivelse for 1980. Fortjenesten ved salget ansås skattepligtig efter statsskattelovens § 5 a, og T, som i februar 1980 overfor skattevæsenet urigtigt havde oplyst, at købet i 1978 var gået tilbage, blev for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 straffet med en bøde på 80.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 20 dage.

Skd. 1984.71.717 (Østre Landsrets dom af 13. april 1984)

Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde bevist, at nogle sølvbarrer var erhvervet i spekulationshensigt efter SL § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesten skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.

Landsretten lagde vægt på aktivernes karakter, det aftalte engagements korte løbetid og den hurtige faktiske afvikling.

UfR 1985.308 H

Vognmand K købte i 1974 en grund, hvorpå han i 1975 opførte et sommerhus. I maj 1978 afhændede han ejendommen. Det kunne ikke afvises, at erhvervelsen i første række skete for at skaffe familien et fritidshus. Under hensyn til K's andre ejendomshandler, hans deltagelse i andet byggeri og til det korte tidsrum måtte det imidlertid antages, at også muligheden for fortjeneste havde spillet en sådan rolle, at han med rette var anset indkomstskattepligtig.

TfS 1985, 739 Ø

En skatteyder købte i august 1978 fra Scandinavian Capital Exchange ApS (SCE) 20 sølvbarrer og 16 platinbarrer og en måned senere 28 sølvbarrer. I januar 1980 solgte han de sidst købte sølvbarrer tilbage til SCE med en fortjeneste på 108.000 kr. De først købte barrer nåede han ikke at få udleveret, inden SCE gik konkurs i begyndelsen af 1980, og han led herved et tab på 90.000 kr. Der var ikke grundlag for at betragte de 2 køb som en samlet aftale. Fortjenesten på 108.000 kr. var indkomstskattepligtig som spekulation efter statsskattelovens § 5a, mens tabet på 90.000 kr. ikke kunne fratrækkes, da det ikke var et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles dermed. Se tilsvarende dom i TfS 1985, 586 Ø.

UfR 1985.749/3 H

C, der boede i et mindre rækkehus i Glostrup ved København, hvor han arbejdede, købte i 1968 for ca. 20.000 kr., der betaltes kontant, en parcelhusgrund i en større udstykning ved Bjæverskov, ca. 8 km vest for Køge. I tiden indtil 1972 betalte C ca. 24.000 kr. kontant til byggemodning. C, der i 1971 købte en sommerhusgrund, og som havde fået 2 børn og havde begyndt selvstændig virksomhed, bebyggede imidlertid ikke grunden ved Bjæverskov. I 1975 købte han en større grund i Værløse, og i 1978 solgte han grunden ved Bjæverskov for 150.000 kr. Fortjenesten beskattedes som spekulationsavance efter den tidligere bestemmelse i statsskattelovens § 5, stk. 1, a.

UfR 1986.308 H

Bygningsarbejder J, der i 1974 havde købt et enfamiliehus, købte i 1975 en byggegrund, på hvilken han delvis som selvbygger opførte et større hus. J flyttede ind i januar 1977 og havde allerede forinden solgt det tidligere hus. I juli 1978 købte J en landbrugsejendom og solgte derefter i november 1978 det af ham opførte hus. Fortjenesten ansås med rette henregnet til almindelig indkomst.

TfS 1986, 404 H

Spekulation efter SL § 5a antaget at foreligge ved erhvervelsen af 64 ubebyggede parceller beliggende i et sommerhusområde. Landsretten lagde vægt på, at der var sket videre udstykning, og at størstedelen af parcellerne var solgt ubebygget. Der blev ikke lagt vægt på at offentlig regulering for områdets benyttelse hindrede skatteyderens oprindelige plan med arealets benyttelse om bebyggelse til udlejningsformål. Tidligere TfS 1986, 20 V.

UfR 1986.639 H

C købte i 1962 af P en udlejningsejendom i Grenå, som han siden beholdt. Efter en senere henvendelse fra P købte C ved slutseddel af 15. juni 1966 sammen med sin svoger arkitekt H endnu en udlejningsejendom i Grenå. En uge tidligere var gennemført den første lov om udstykning i ejerlejligheder, men ifølge oplysninger under denne sag ansås der ikke dengang at være marked for salg af ejerlejligheder i Grenå. Som følge af ændringer i lovgivningen var opdeling i ejerlejligheder udelukket fra november 1971 til april 1976. Driften af den i 1966 købte ejendom gav et voksende overskud. Efter forslag fra H blev ejendommen i begyndelsen af 1977 opdelt i ejerlejligheder. C's fortjeneste ved salg af ejerlejligheder fandtes ikke at kunne beskattes som spekulationsfortjeneste.

UfR 1986.747 H

Appellanten havde i årene 1971-77 solgt 64 sommerhusgrunde på Helgenæs i nærheden af Århus. Grundene var erhvervet i årene 1963-72 og lå i nærheden af en større grund, hvorpå appellanten selv har sommerhus. Efter hans forklaring havde det været hans hensigt at bebygge grundene med sommerhuse og anvende disse til udlejning, hvortil han traf forskellige bygningsmæssige foranstaltninger. I 1971-72 måtte han imidlertid sælge 12 sommerhuse, fordi hans bankforbindelse afslog at finansiere den påtænkte virksomhed, og da Boligministeriet 4. juli 1973 afslog tilladelse til udlejning af de ejendomme, hvor byggeriet kun var forberedt, opgav han sin plan og begyndte salg af resten af grundene. Den af Vestre Landsrets 8. afdeling den 12. december 1985 afsagte dom, hvorefter indstævnte blev frifundet, da muligheden for videresalg med fortjeneste fandtes at have været et så betydeligt moment ved erhvervelsen, at fortjenesten med rette var beskattet som almindelig indkomst, stadfæstedes.

UfR 1988.53 H

Lagt til grund, at udsigten til salg med fortjeneste var indgået med en sådan vægt i skatteyderens overvejelser om erhvervelse af ejendommen i 1976, at fortjenesten var skattepligtig indkomst.

UfR 1990.526/2 H

Sagen vedrørte salg af en ejendom i et udstykningsområde, som appellanten erhvervede ved skøde, dateret den 19. december 1969, og videresolgte den 15. juli 1971. Salget var sket inden 2 år efter erhvervelsen, og formodningen for spekula-tionshensigt fandtes ikke afkræftet. Avancen var herefter almindelig indkomst-skattepligtig efter den dagældende statsskattelovs § 5, litra a.

TfS 1992, 457 Ø

Et selskab, der drev virksomhed med forarbejdning og salg af fisk, havde for at sikre sine leverancer indgået aftale med en fiskeskipper om kaution for et lån på 262.600 kr. til ombygning af en kutter. Da fiskeskipperen måtte indstille driften, og kautionen blev aktuel, fratrak selskabet kautionstabet. På den efterfølgende tvangsauktion overtog selskabet kutteren for 528.113 kr., der derefter blev ombygget og solgt for 2.212.300 kr. Da ombygningen blev væsentligt dyrere end anslået, blev selskabets samlede tab ved kutterens salg på 634.632 kr., der ligeledes blev fratrukket ved indkomstopgørelsen. Skattemyndighederne anså hverken kautionstabet eller tabet ved salg af kutteren for fradragsberettiget. Selskabet indbragte spørgsmålet om fradrag for tab ved salg af kutteren for landsretten med påstand om, at kutteren var erhvervet i spekulationsøjemed, og at tabet derfor kunne fradrages efter statsskattelovens § 5 a. Landsretten lagde til grund, at selskabets tab ved kaution var endeligt, inden selskabet købte kutteren på tvangsauktion, og at købet derfor ikke først og fremmest var sket for at begrænse kautionstabet. Det lagdes videre til grund, at selskabet købte med henblik på hurtigt at sælge kutteren med en betydelig fortjeneste. Købet måtte derfor anses for foretaget i spekulationshensigt. Landsretten fandt herefter, at selskabets tab kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Under hensyn til, at der ikke var forelagt retten tilstrækkelig dokumentation for tabets størrelse, blev sagen hjemvist til fornyet behandling.

UfR 1997.1517 H

S, der var indehaver af en automobilforretning, havde i 1986, dvs. før gennemførelsen af kursgevinstlovens regler om terminskontrakter m.m., et tab på ca. 525.000 kr. på 18 terminskontrakter i obligationer. Forretningerne kunne ikke anses for omfattet af S' næringsvej. S havde ikke på noget tidspunkt været ejer af de underliggende obligationer, og tabet kunne derfor ikke på dette grundlag fradrages efter bestemmelsen om spekulation i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. S havde heller ikke som indehaver af terminskontrakterne fradragsret efter denne bestemmelse. S kunne herefter ikke fradrage tabet.

FIFO-princippet

SKM2003.486.HR af 10. oktober 2003.

I et selskab, hvori ingen aktionærer var værnsaktionærer, og hvori samtlige aktionærer havde erhvervet aktierne i 1989, blev der på en generalforsamling i 1990 gennemført en samtidig kapitalnedsættelse og kapitalforhøjelse. Kapitalnedsættelsen skete med henblik på udligning af underskud.

Den samlede aktiekapital i selskabet blev afhændet i 1992. Spørgsmålet i sagen var, i hvilket omfang de aktier, der blev afhændet i 1992, havde været ejet i mere end 3 år, således at fortjenesten ved afståelsen var skattefri.

Det var appellantens synspunkt, at kapitalnedsættelsen i 1990 i skattemæssig henseende skulle anses for at indebære en nedskrivning af de på samme generalforsamling nytegnede aktier, eller dog at nedskrivningen i hvert fald skulle fordeles forholdsmæssigt på de aktier, der var erhvervet i 1989, og de aktier, der blev nytegnet på generalforsamlingen i 1990.

Højesteret fandt, at rekonstruktionen af det familieejede selskabs kapitalforhold, hvorved et underskud blev udlignet ved en kapitalnedsættelse i forbindelse med tilførsel af ny kapital ved en kapitalforhøjelse - som forudsatte, at aktierne blev tegnet mindst til pari - skattemæssigt måtte bedømmes således, at det var den hidtidige - og ikke den nytegnede - aktiekapital, som måtte anses for ligeligt nedsat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Juridisk Ugebrev Skat 2003.45

I ugebrevet kommenteres højesteretsdommen, og det bemærkes heri, at Højesterets dom må forstås således, at det obligatoriske FIFO-princip kan udstrækkes til en nedskrivning omfattet af ligningslovens § 16 A.

Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven

De fremgår af cirkulærets afsnit B om indkomstopgørelsen efter personskattelovens §§ 1 - 4a, at:

De overordnede indkomstformer i personskatteloven er skattepligtig indkomst og aktieindkomst. Al skattepligtig almindelig indkomst, der ikke skal medregnes til aktieindkomsten efter § 4 a, er skattepligtig indkomst.

De indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, underopdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes til kapitalindkomsten.

[Efter udgivelsen af 1994-cirkulæret er CFC-indkomst blevet tilføjet i personskattelovens § 4 b, hvilken indkomst heller ikke udgør en del af den skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 2.]

Terminskontrakt anset for indgået med spekulationshensigt

SKM2016.587.HR

Et kommanditselskab, der beskæftigede sig med at drive udlejningsvirksomhed, havde lån på i alt ca. 153 mio. kr., hvoraf lån svarende til ca. 28 mio. kr. var optaget i schweizerfranc. Kommanditselskabet indgik en valutaterminskontrakt på 22,5 mio. euro (svarende til ca. 169 mio. kr.) mod schweizerfranc.

Sagen drejede sig om, hvorvidt valutaterminskontrakten havde erhvervsmæssig tilknytning og dermed var fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der ikke bestod en sådan erhvervsmæssig tilknytning, var fradragsretten alene kildeartsbegrænset.

Højesteret fandt efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, at valutaterminskontrakten ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Herunder lagde Højesteret vægt på, at valutaterminskontrakten oversteg kommanditselskabets lån, der var optaget i danske kroner.

Leveringskravet, kursgevinstlovens § 30, stk. 3

Karnovgroup.dk, note 82 til kursgevinstlovens § 30, stk. 3:

”… De øvrige betingelser, dvs. kravet om, at aftalen eller kontrakten ved indgåelsen skal være udformet således, at den kun kan opfyldes ved levering, og kravet om, at parterne skal forblive de samme, gælder uændret. Herved sikres, at de situationer, hvor der sker differenceafregning eller afståelse, fortsat indebærer, at aftalen eller kontrakten omfattes af § 29. Hvis der sker differenceafregning, viser det, at kontrakten eller aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, hvorfor betingelsen herom ikke er opfyldt. ”

Katja Joo Dyppel, Beskatning af derivater, 2012, afsnit 5.3.1, om leveringskravet:

”For visse kontrakttyper er undtagelsen efter KGL § 30 betinget af, at kontrakten alene kan opfyldes ved levering. Dette gælder for aftaler om kurssikring, afståelse af virksomhed, køb og salg af aktier, valutakontrakter indgået i forbindelse med køb og salg af værdipapirer samt sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenesteydelser, jf. KGL § 30 stk. 1, jf. stk. 3.

Baggrunden for eksistensen af denne betingelse er, at såfremt kontrakten kan opfyldes ved differenceafregning, har den netop karakter af en finansiel kontrakt og bør derfor fortsat være omfattet af KGL § 29.

Betingelsen skal således anses som et værn, der tilsikrer, at det alene er kontrakter, der indgås med formål om ejerskab til det underliggende aktiv, som undtages fra den generelle lagerbeskatning efter reglerne om finansielle kontrakter og i stedet beskattes efter et enhedsprincip. ”

Der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkninger til lov nr. 439/1997 om ændring af kursgevinstloven og til Optionsudvalgets betænkning nr.1139/1988.

Pkt. 135 i cirkulære nr. 134 af 29/07/1992, Cirkulære om kursgevinstloven - Historisk, men indarbejdet i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.1.8 (henvisningerne i cirkulæret til kursgevinstlovens §§ 8 C og 8 D er nu afløst af §§ 29 og 30)

135. Endelig finder § 8 C, jf. § 8 D, stk. 2, heller ikke anvendelse på sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at den ikke er noteret på børs m.v. Derimod er varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsesreglen.

Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i virksomhed, kan ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2. Disse aftaler har typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter. For sådanne dagligdags aftaler betales der som regel ikke vederlag, mens betaling af en præmie er karakteristisk ved aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter. Som eksempel på kontrakter omfattet af § 8 D, stk. 2, kan nævnes sådanne køberetter, som ofte er indeholdt i leasingkontrakter. Her vil der i reglen være tale om levering af varer til privat brug eller til brug i en virksomhed, ligesom kontrakten kun kan opfyldes ved levering.

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal dette være forudsat allerede ved indgåelsen af kontrakten. Opfyldes kontrakten alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for, at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering. Kontrakten omfattes dermed af § 8 C.” 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter