Dato for udgivelse
25 Apr 2018 14:09
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Feb 2018 11:39
SKM-nummer
SKM2018.184.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10B-57-2017
Dokument type
Dom
Emneord
Arvinger, ejendomsvurdering, vederlag, formue, handelsværdi, gave, privat, genoptagelse, implicit
Resumé

I et dødsbo med to arvinger, sagsøgeren og hans bror, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, hvis offentlige ejendomsvurdering udgjorde kr. 3,3 mio., mens der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde kr. 6 mio. Sagsøgeren gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag, og købte ejendommen for kr. 2.805.000,-, svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct.

SKAT fandt, at sagsøgeren efter arveafkaldet ikke længere var arving i boet, og at han derfor skulle beskattes af den formuefordel, han havde opnået ved at købe ejendommen til underpris.

SKAT fandt videre, at der var udvist grov uagtsomhed, og at betingelsen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, dermed var opfyldt.

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. For så vidt angår 3 måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, fandt Landsskatteretten, at klagerens anmodning om et møde efter fristens udløb må anses for at være en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der blev imødekommet for, at repræsentanten bedst kunne varetage klagerens interesser, jf. SKM2010.131.ØLR.

Retten fandt, at den valgte konstruktion indebærer, at der skatteretligt foreligger en formueoverdragelse til sagsøgeren med deraf følgende skattepligt.

Retten fandt, at den advokat, der havde varetaget det private skifte på brødrenes vegne, som repræsentant for sagsøgeren havde udvist grov uagtsomhed. Retten fandt desuden, at der også for sagsøgeren personligt var udvist grov uagtsomhed.

Endelig fandt retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Ministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27 stk, 2
Statsskattelovens § 4c

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1 A.A.8.2.2.2.4

Redaktionelle noter

Sagsøger har anket dommen til Østre Landsret


Parter

A

(v/adv. Søren Dines Larsen)

Mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/adv. Tim LOlmager)

Afsagt af byretsdommer

Katrine B. B. Eriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens stadfæstelse den 17. oktober 2016 af SKAT's afgørelse af 16. februar 2014 vedrørende sagsøger, A’s skatteansættelse for indkomståret 2007.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 ikke skal ændres.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse er sålydende:

"Klagerens fader afgik ved døden den 21. november 2006 og efterlod sig to sønner, herunder klageren. Boet blev behandlet som et privat skifte, og brødrene antog advokat LH til at behandle boet. Boets væsentligste aktiv var en ejendom beliggende Y1-adr. Det fremgår af den oprindelige boopgørelse udformet af advokat LH, at ejendommen på dødsdagen blev udlagt til arvingen til 15 % under den offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2005. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde 3.300.000 kr., og ejendommen blev således udlagt til 2.805.000 kr. i den endelige boopgørelse, som blev underskrevet af advokat LH den 27. november 2007.

Klageren gav den 26. februar 2007 afkald på arv efter faderen, som blev givet uden vederlag. Samme dag indgik klageren og dennes broder en skriftlig aftale om bodelingen i boet, som skulle ligedeles mellem dem. Meningen var, at klageren skulle have ejendommen, mens broderen skulle have resten ud fra den henseende, at ejendommen på Y1-adr havde en værdi af 6.000.000 kr. Ifølge den oprindelige bo-opgørelse blev bobeholdningen således udlagt til klagerens broder. Efter boafgift udgjorde boet 1.570.905,18 kr., som senere blev korrigeret til 1.583.557 kr. efter SKATs gennemgang af boopgørelsen.

Klageren skulle overtage ejendommen ved at overtage indestående lån i F1-bank på 804.000 kr. samt betale et kontantbeløb på 2.001.000 kr., hvilket fremgik af den oprindelige bo-opgørelse.

Boet efter faderen solgte herefter ejendommen til klageren, og skødet blev underskrevet af klageren den 26. februar 2007 som køber. Overtagelsesdagen var den 22. november 2006, hvilket var dagen efter faderens død. Købesummen udgjorde 2.805.000 kr., som svarede til udlægsværdien i boopgørelsen.

Den 17. september 2007 underskrev klageren og hans broder et tillæg til aftalen om bodeling. Af tillægget fremgår det, at klageren vedrørende delingen skulle godtgøre sin broder 812.047,41 kr.

Revisionsfirmaet R4-Revision besvarede den 17. januar 2007 en forespørgsel fra R3-adv og R2-adv om de skattemæssige konsekvenser af et arveafkald på foranledning af advokat LH. Af dette notat fremgår:

”Giver en arving afkald på arv, anses den til fordel for hvem afkaldet er givet for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen.

Afkaldet må ikke gøres betinget. Afkaldet må således ikke være givet under betingelse af, at arvebeløbet skal benyttes til et bestemt formål. Afkaldet må endvidere ikke være givet på betingelse af, at han kan købe ejendommen. Man bør derfor sælge ejendommen før arveafkaldet gives eller også skal arveafkaldet gives uden betingelser.

Er afkald givet mod vederlag anses vederlaget som arv til afkaldsgiver. Her kunne vederlaget anses at udgøre en køberet til ejendommen. Værdien af køberetten kunne udgøre vederlaget. Værdien af køberetten vil dog skulle ansættes i forhold til ejendommens offentlige vurdering og køberetten vil derfor ikke have nogen skatteretlig værdi.

Afkaldet skal være meddelt overfor skifteretten, inden indlevering af den endelige bo-opgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes.

Er betingelserne ikke opfyldt, skal afkaldsgiver betale afgift uanset afkaldet og afkaldsmodtager skal betale gaveafgift eller indkomstskat af det modtagne.

Vi skal gøre opmærksom på, at 9 måneders reglen ikke gælder, hvis der er givet arveafkald i boet. Det vil sige, at dødsdagen ikke kan blive skæringsdagen.

Hvis der begås rådgiverfejl i forbindelse med arveafkaldet, kan det være ansvarspådragende for rådgiver og der kan i den forbindelse indtræde erstatningspligt.”

Advokat LH sendte den 23. august 2007 et udkast til regnskab og repartition i boet til klageren og til dennes broder. Heri indgik notatet også som dokumentation for den anvendte model. Ved e-mail af 11. september 2007 meddelte klageren advokaten, at han efter gennemgang af boopgørelsen var enig i resultatet.

Da broderens revisor, LO, fik forevist en foreløbig boopgørelse, forespurgte han revisionsfirmaet R4-Revision, om det var muligt at minimere arveafgiften ved en model med arveafkald, hvori han også skitserede den af LHs anvendte model. R4-Revision svarede via e-mail den 8. marts 2007 følgende:

”Det er min opfattelse, at den skitserede model vil blive tilsidesat. SKAT vil indtage en af følgende holdninger:

    1. De 708.146,78 kr. anses for betaling for ejendommen, hvorfor de indgår i boet og der skal derfor betales boafgift af beløbet med 15 %

        2. De 708.146,78 kr. anses for en gave mellem de to brødre. En sådan gave er skattepligtig som personlig indkomst.

Løsningen er derfor ikke holdbar.

Den alternative løsning vil være at broderen der skal have ejendommen stadig afgiver arveafkald, men sådan at ejendommen udlægges til den broder der ikke har givet arveafkald. Ejendommen udlægges til 3.570.000 kr.

Når SKAT har accepteret værdiansættelsen i boopgørelsen (det har de 3 måneder til) overdrages ejendommen mellem brødrene for 3.570.000 kr.

Herved arver de reelt det samme, når ejendommens handelsværdiudgør 6.000.000 kr. Den sparede arveafgift udgør dog her kun 364.500 kr. Ved denne model "arver" de hver ca. 2.430.000 kr.

Modellen koster lidt yderligere stempelafgift på ca. 25.000 kr.”

Udtalelsen fra R4-Revision blev sendt til advokat LH ved brev af 13. marts 2007. Han reagerede ikke på denne udtalelse. Klageren fik først kendskab til den sidste udtalelse langt senere under en ankesag til Østre Landsret i 2013.

Der opstod tvist mellem klageren og hans bror om betalingen af det skyldige beløb på 812.047,41 kr. Tvisten blev indbragt for retten i Y3-by, der afsagde dom den 23. maj 2012. Sagen vedrørte dels en tvist i forbindelse med bodelingsaftalen mellem brødrene omkring klagerens overtagelse af ejendommen Y1-adr og dels en tvist omkring broderens krav for ombygning af ejendommen Y1-adr samt istandsættelse af klagerens tidligere hjem.

Det fremgår af broderens forklaring for retten, at klageren havde meddelt almindelig skiftefuldmagt til advokat LH, men der var ikke blevet indsendt en sådan ved den oprindelige bodelingssag i 2006/2007.

Retten traf afgørelse om, at klageren skulle betale 600.000 kr. til broderen.

Dommen blev anket til Østre Landsret, i hvilken forbindelse retten i Y3-by udarbejdede en redegørelse efter retsplejelovens § 218a, stk. 3.

Det fremgår af denne, at broderen ikke tidligere havde haft sager med advokat LH, uanset at det var ham der kendte ham, men at han sammen med klageren antog advokaten til behandling af boet. Dette har dog senere vist sig ikke at være sandt, da broderen før denne sag havde haft advokat LH som rådgiver. Klageren gik ud fra, at advokaten var neutral.

Klageren tog i sin tid kontakt til en ejendomsmægler, der vurderede, at ejendommen havde en værdi af 5,6 millioner. Advokat LH foreslog herefter, at ejendommen blev værdisat til 6 millioner, da det var ”gode tider”. Dette var der enighed om.

Ifølge boopgørelsen skulle ejendommen overtages ved betaling af 2.001.000 kr. samt overtagelse af kreditforeningslån på 804.000 kr., hvilket gav en samlet værdi på 2.805.000 kr. Differencen mellem dette og den fastsatte værdi på 6.000.000 kr. er således 3.195.000 kr. Bobeholdningen var i henhold til boopgørelsen på 1.570.905 kr., og klagerens halvdel heraf skulle således have været på 785.452,50 kr.

Ifølge SKAT blev købet af ejendommen berigtiget med en kontant betaling på 2.001.000 kr., overtagelse af indestående gæld af 804.000 kr., gældsbrev til broderen på 812.047 kr. og betaling via arveafkald på 785.453 kr., hvilket giver en samlet berigtigelse op 4.402.500 kr. Det resterende beløb op til 6.000.000 kr. udgør dermed 1.597.500 kr., som SKAT mener, er en gave fra broderen til klageren.

Ifølge klageren blev det derimod opgjort således, at ejendommen blev berigtiget ved betaling af et kontant beløb på 2.001.000 kr., overtagelse af kreditforeningslån på 804.000 kr. samt betaling af gældsbrev på 812.000 kr. Klageren modtog derved 2.383.000 kr. i henhold til aftale om bodelingen.

Landsretten behandlede ankesagen og traf afgørelse den 10. september 2013, hvor de tog broderens påstand om klagerens betaling af 812.047,41 kr. til følge. Det var under denne sag, klageren første gang fik kendskab til udtalelsen fra R4-Revision af 8. marts 2007.

SKAT udarbejdede den 10. oktober et forslag til en ændret skatteansættelse for klageren. Klagerens advokat bad den 17. oktober 2013 om møde med SKAT for at fremkomme med indsigelser. Mødet blev afholdt den 24. januar 2014. Det blev her anført, at ejendommen Y1-adr blev overdraget direkte fra boet til klageren, og ikke som i SKATs forslag fra broderen til klageren. Det blev herudover gjort gældende, at der manglede et gavemoment mellem klageren og broderen, da det hele tiden havde været hensigten, at boet skulle ligedeles. Afslutningsvist blev det påpeget, at ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse, da klageren ikke kan identificeres med advokat LH, da denne alene repræsenterede broderen.

Efter landsrettens afgørelse blev boet på foranledning af klagerens broder genoptaget, hvorved der skulle udarbejdes en tillægsboopgørelse. Heri skulle ejendommen indtægtsføres til den aftalte vurderingssum på 6.000.000 kr."

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.597.500 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”SKAT har vurderet, at der er overført en skattepligtig gave/ vederlagsfri formuefordel fra IL til A i forbindelse med, at der er sket et salg af en fast ejendom beliggende Y1-adr i Vallensbæk Strand fra IL til A til 2.805.000 kr. Brødrene var i forbindelse med en underhåndsaftale om delingen af boet efter deres far enige om, at ejendommen på overdragelsestidspunktet havde en værdi af 6.000.000 kr., hvilket er bestyrket i, at der blev indhentet sagkyndige vurderinger. Der henvises til statsskattelovens § 4c.

A’s andel af differencen er vurderet som en skattepligtig gave/vederlagsfri formuefordel fra broderen IL til A. Der henvises til statsskattelovens § 4, litra c.

SKAT har endvidere vurderet at det er berettiget at ændringen af skatteansættelsen foretages som en ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Salg af ejendommen Y1-adr

ved bodelingsaftale af 26. februar 2007                       6.000.000 kr.

Salg af ejendommen Y1-adr

ved skøde af 26. februar 2007                                    2.850.000 kr.

Difference                                                                 3.195.000 kr.

A’s andel af differencen udgør 50 % af 3.195.000 kr.

Talmæssig opgørelse:

Hele boet

A’s andel (50 %)

BobeLOldning iht boopgørelse kr.

1.570.905 kr.

785.452,50 kr.

Merpris for ejendom

3.195.000 kr.

1.597.500,00 kr.

Bobeholdning + merpris

4.765.905 kr.

2.382.952,50 kr.

Betalingen af ejendomsprisen på 6.000.000 kr. berigtiges ifølge de nu foreliggende oplysninger således:

Kontant betaling

2.001.000 kr.

Overtagelse af indestående gæld

804.000 kr.

Gældsbrev

812.047 kr.

Betaling via arveafkald

785.453 kr.

Betaling via A andel af underhåndspris

1.597.500 kr.

Købesum i alt kr.

6.000.000 kr.

Ejendommen overtages reelt af A således:

Kontant betaling                                                                    2.001.000 kr.

Overtagelse af indestående gæld                                               804.000 kr.

Gældsbrev til IL                                                                       812.047 kr.

Betaling via arveafkald                                                             785.453 kr.

I alt                                                                                     4.402.500 kr.

(...)

Det fremgår af boopgørelsen, at ejendommen beliggende Y1-adr udloddes til arving dvs. IL med virkning fra dødsdagen den 21. november 2006.

Først den 26. februar 2007 underskriver A arveafkaldet. Arveafkaldet gives uden vederlag.

En arving kan give helt eller delvist afkald på falden arv. Arveafkaldet kan som her være givet fuldstændigt til fordel for boets øvrige arvinger. Der henvises til boafgiftslovens § 5, stk. 1. Skifteretten beregner herefter boafgiften som om, den arveafkaldet er givet til fordel for, er arving i dødsboet.

Der knytter sig imidlertid nogle betingelser til anvendelsen af reglen i boafgiftslovens § 5, stk. 1, idet det fremgår af boafgiftslovens § 5, stk. 4, at et arveafkald skal være meddelt overfor skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Herudover må arveafkaldet ikke være betinget.

Da udlodningen af boets faste ejendom er foretaget forud for arveafkaldet er muligheden for at give arveafkald med afgiftsmæssig virkning objektivt set forpasset.

Konsekvenserne af, at et arveafkald ikke opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 1 er, at der skal betales boafgift af den arv som der blev givet afkald på. Herudover bliver afkaldsmodtager anset for at have modtaget en afgifts- eller skattepligtig gave fra afkaldsgiver til modtager alt afhængigt af om afkaldsgiver og modtager er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens afsnit II eller ej.

Det betyder, at A som følge af at arveafkaldet i 2007 objektivt set ikke opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 5 kan anses for at have givet en skattepligtig gave til broderen IL svarende til A’s halvdel af den "officielle'' del boet eller 785.452,50 kr.

Omvendt har IL givet A en gave af tilsvarende størrelse på 785.452, 50 kr. i forbindelse med salget af ejendommen Y1-adr.

På baggrund af, at A må anses for at have modtaget et beløb fra IL, der nøjagtig svarer til det beløb han har afleveret til broderen i forbindelse med arveafkaldet frafalder SKAT efter omstændighederne den varslede forhøjelse for så vidt angår den del af købesummen, der svarer til A’s officielle del af boet. eller 785.452,50 kr.

Det tilføjes, at det suverænt er skifterettens kompetenceområde, at afgøre om et arveafkald opfylder betingelserne for at være omfattet af de afgiftsmæssige konsekvenser i boafgiftslovens § 5. Det bemærkes, at skifteretten i denne sag ikke har truffet afgørelse om, at arveafkaldet ikke opfylder betingelserne i boafgiftsloven.

Arveafkaldet der fremstår som givet uden vederlag står dog inter partes ved magt.

Det er skifteretten der træffer afgørelse om hvor vidt en arving har deltaget i et skifte eller ej og skifteretten har senest sin kendelse af 18. juli 2013 slået fast, at A ikke er arving i boet og at han dermed ikke har deltaget i skiftet.

SKAT finder, at det klart fremgår af den blanket, der er fremsendt til skifteretten at arveafkaldet er givet uden vederlag. Den omstændighed, at afkaldet er givet uden vederlag er desuden gentaget i boopgørelsen. På den baggrund finder SKAT, at der er tale om to afgifts-eller skatteudløsende overgange i og med at A som følge af arveafkaldet ikke er arving i boet.

Advokat LS's synspunkt om at man bør se arveafkaldet som givet mod vederlag, hviler på en intern aftale mellem parterne og involverer ikke skifteretten, men er alene en følge af, den omstændighed, at arveafkaldet har skabt nogle utilsigtede skattemæssige konsekvenser for den ene af parterne.

Søskende er ikke omfattet af personkredsen i boafgiftslovens afsnit II og overdragelse af en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel (gave) mellem brødrene vil derfor være omfattet af hovedreglen om skattepligt i statsskattelovens § 4c,

Gavebegrebet defineres civilretligt i forhold til en person, der helt eller delvis opnår en vederlagsfri formuefordel, idet begrebet skatteretligt ikke entydigt kan defineres.

Det er dog en ufravigelig skatteretlig betingelse, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel helt eller delvis.

Det er endvidere en betingelse, at der er givet og accepteret et gaveløfte. SKAT finder, at den aftale ved bodeling som brødrene indgår den 26. februar 2007 kan ses som et udtryk for et sådant gaveløfte, idet det af aftalen fremgår, at brødrene er enige om at ejendommens reelle værdi (handelsværdien) er 6.000.000 kr.

Ejendommen overtages reelt af A til en pris af 4.402.500 kr. men brødrene er enige om, at ejendommen har en handelsværdi på 6.000.000 kr. Der er hermed tale om at A har fået ejendommen til underpris og differencen på 1.597.500 kr. må anses for at være en skattepligtig gave fra IL til hans bror, idet beløbet hverken berigtiges i form af lån eller kontant betaling (se den talmæssige opgørelse ovenfor).

Det fremgår af de forklaringer, der er afgivet til brug for retssagerne, at brødrene i fællesskab sammen med boets advokat LH fandt frem til, at handelsprisen på ejendommen skulle være 6.000.000 kr. Ifølge de forklaringer, der er afgivet til brug for retssagerne blev ejendommen Y1-adr vurderet af to ejendomsmæglere. Begge vurderinger mundede ud i en salgspris på 5,5 mio. kr. og herudover var det "gode tider", så handelsprisen for ejendommen blev sat til 6 mio. kr.

Begge brødre har endvidere i forbindelse med retssagen forklaret at det var vigtigt for dem begge, at arven efter deres forældre blev delt ligeligt imellem dem, dvs. at ingen af brødrene blev snydt for arven efter deres forældre, hvilket også giver sig udtryk i den "bodelingsaftale" brødrene indgik underhånden den 26. februar 2007.

SKAT lægger til grund, at brødrene har haft en konkret fælles interesse i at ejendommen blev vurderet til markedsprisen for at opnå en retfærdig ligedeling af arven efter deres far. Herudover har brødrene haft en fælles interesse i, at spare så meget boafgift som muligt. Det ses af at A's andel af beholdningen indgår i berigtigelsen af den "uofficielle købesum" med 785.453 kr. hvilket beløb svarer til halvdelen af bobeholdningen efter fradrag af boafgift.

Den omstændighed, at ejendommen sælges direkte af boet til A finder SKAT ikke kan tillægges betydning eftersom IL har fået udloddet ejendommen Y1-adr, den 21. november 2006 og skødet er underskrevet den 26. februar 2007 kan konstruktionen med salg fra boet kun lade sig gøre rent tinglysningsmæssig fordi IL er enearving i boet og overtager hele bobeLOldningen.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at det er berettiget at ændringen af skatteansættelsen foretages – på nuværende tidspunkt – som en ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ekstraordinær ansættelse foretages når den skattepligtige eller nogen må dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirkes, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Vurderingen af om der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed er identisk med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III Der skal mindst foreligge grov uagtsomhed for at kunne genoptage en sag ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, det vil sige, at skatteyder eller nogen på dennes vegne skal have overtrådt den norm, som domstolene i den aktuelle situation ville opstille som korrekt adfærd.

Det lægges til grund, at IL og A i fællesskab har rettet henvendelse til advokat LH og bedt ham om at assistere med behandlingen af boet efter deres far JK. Samtidig lægges det til grund, at brødrene overfor advokaten har forklaret, at de gerne ser, at IL får pengene og A får ejendommen Y1-adr. Der har tilsyneladende været afholdt flere møder mellem brødrene og advokaten i forbindelse med behandlingen af boet efter deres far.

Advokaten udvirkede modellen med arveafkald, hvorved der i første omgang blev unddraget staten boafgift af den del af handelsprisen for ejendommen Y1-adr, der ikke var opgivet til myndighederne nemlig 15 % af 3.195.000 kr. eller 479.250 kr. En "besparelse" som han i et brev af 23. august 2007 til både IL og A foreslår, at brødrene skal dele.

I forbindelse med arbejdet med boet blev der indhentet to udtalelser fra revisionsfirmaet R4-Revision. (bilag 8 og bilag 11a) Det lægges til grund, at advokat LH formentlig har været bekendt med begge udtalelser og i hvert fald med udtalelsen af 8. marts 2007, idet den er sendt fra IL’s revisor LO til advokat LH.(bilag 11). Særligt af bilag l la fremgår, at modellen med 'arveafkald kan indebære nogle uhensigtsmæssige skattemæssige problemstillinger og at modellen ikke er holdbar.

R4-Revision konkluderer den 8. marts 2007, at beløbet på 708.146,78 kr. (som blev til 812.047 kr.) enten vil blive anset for betaling for ejendommen, hvorfor beløbet skal indgå i boet og der skal betales arveafgift med 15 % eller beløbet vil skattemæssigt blive anset for en gave mellem brødrene. Dette svar er tilsyneladende givet ud fra den forudsætning at ejendommen således må antages at have en højere værdi end 2.805.000 kr. og under alle omstændigheder, at det fortsat er ukendt for skattemyndighederne, at ejendommen har en værdi af 6.000.000 kr.

Advokaten reagerer imidlertid ikke herpå, hvilket fremgår af revisor LO’s vidneforklaring i retssagen for Østre Landsret. (bilag 14).

Ud fra de foreliggende oplysninger har advokat LH været vidende om at der ud over den unddragne boafgift kan opstå skattemæssige problemer. Da han tilsyneladende undlader at reagere herpå må forholdet tilregnes ham også i kraft af hans professionsansvar som mindst groft uagtsomt.

Advokat LH må anses for at repræsentere A i og med han har stået for konstruktionen med arveafkaldet. Brevet til brødrene af 23. august 2007 tyder også på, at advokaten har anset sig for at repræsentere og bistå begge brødre.

På denne baggrund finder SKAT, at der er hjemmel til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet han på A’s vegne må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.

Vi skal for god ordens skyld meddele, at sagen vil blive sendt til SKATs ansvarsvurdering både for så vidt angår LOvedmanden A og for så vidt angår rådgiveren advokat LH.”

SKAT har i deres udtalelse til klagen tilføjet:

”SKAT udsendte den 10. oktober 2013 et forslag til en ændret skatteansættelse for 2007 for klager. Klagers repræsentant advokat LS fremsendte på baggrund heraf en anmodning om et møde. Mødet blev efter en del aflysninger fra Søren Dines Larsens side - afholdt den 24. januar 2014. Herved blev 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. overskredet. Det fremgår dog af bestemmelsens 3. pkt. at 3-månedersfristen kan overskrides, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser.

SKAT udarbejdede herefter et mødereferat. Mødereferatet blev sendt til advokaten til orientering og han fik mulighed for at fremkomme med sine kommentarer med en frist, der i følgebrevet blev fastsat til den 18. februar 2014. Advokaten fremkom med sine kommentarer til referatet i en mail af 3. februar 2014.

SKAT udarbejdede herefter en afgørelse den 18. februar 2014, der blev sendt til advokat LS med kopi til klager. Afgørelsen indeholder en redegørelse for de synspunkter advokat LS og revisor KM gav udtryk for på mødet samt til de dele af Søren Dines Larsens mail af 3. februar 2014 som det var relevant at medtage i afgørelsen.

Til det af advokaten anførte bemærkninger omkring A’s afgivelse af skiftefuldmagt til advokat LH kan vi oplyse, at SKAT har kontaktet skifteretten i Y3-by.

Skifteretten har d. 11. april 2014 fremsendt en kopi af advokat LH’s anmodning om at få udleveret boet efter JK til privat skifte. Anmodningen er dateret den 8. januar 2007 og imødekommet af skifteretten den 12. januar 2007. Af blanketten fremgår, at hvis der underskrives i henhold til skiftefuldmagt skal den originale skiftefuldmagt vedlægges. Kopi af anmodningen vedlægges denne udtalelse.

På denne baggrund må det anses for usandsynligt, at skifteretten ikke har fået forevist originale skiftefuldmagter fra begge brødrene i forbindelse med udleveringen af boet, idet bemærkes, at A først gav arveafkald den 26. februar 2007.

Forevisningen af skiftefuldmagt har været relevant, idet arveafkaldet først er givet efter dødsfaldet. Det bemærkes, at A først giver afkald på sin status som arving i boet efter sin far i forbindelse med at han underskriver arveafkaldet den 26. februar 2007.

Advokaten har korrigeret SKATs afgørelse, hvor det er anført, at klager først blev bekendt med de 2 notater fra R4-Revision (underbilag 8 og underbilag 11a) i forbindelse med ankesagen for Østre Landsret. Dette er kun korrekt i for så vidt angår bilag 11a. Klager fik forevist bilag 8 i forbindelse med bodelingen, hvor advokat LH brugte notatet til at dokumentere, at modellen var blåstemplet.

SKAT tager korrektionen til efterretning, men finder i øvrigt ikke, at korrektionen har betydning for resultatet af SKATs afgørelse, idet det er SKATs opfattelse, at det er advokat LH, der på vegne af sin klient A har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor det er muligt, at foretage ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Advokaten gør gældende, det er forkert, når SKAT anfører, at ejendommen blev udloddet til arving ... dvs. IL ... " med virkning fra dødsdagen den 21. november 2006.

Advokaten fremlægger som bilag 6 til klageskriveisen et brev af 14. juni 2007 fra advokat LH til F1-bank hvoraf fremgår ("...Ejendommen pr. 22. november er udlagt til A ...) med underskrevet gældsovertagelseserklæring.

SKAT lægger vægt på at det af boopgørelsen fremgår, at ejendommen Y1-adr er udlagt (acontoudloddet) til arving pr. dødsdagen til ejendomsvurderingen minus 15 % og fra den 26. februar 2007 (det tidspunkt, hvor A underskriver arveafkaldet og fremefter) er der kun en arving i boet nemlig IL.

SKAT finder fortsat ikke, at den omstændighed, at ejendommen sælges direkte af boet til A kan tillægges betydning. IL der efter arveafkaldet er eneste arving i boet har fået acontoudloddet ejendommen Y1-adr, den 21. november 2006 og skødet er underskrevet den 26. februar 2007. Derfor kan konstruktionen med salg direkte fra boet kun lade sig gøre rent tinglysningsmæssigt fordi IL er enearving i boet og dermed overtager hele bobeholdningen.

Under normale omstændigheder ville man have udarbejdet et arveudlægsskøde til den eller de arvinger, der skulle have acontoudloddet ejendommen og herefter et almindeligt skøde, hvorved ejendommen blev videreoverdraget til nye købere.

Advokaten anfører, at der er afkrydset forkert i arveafkaldet for så vidt angår spørgsmålet om vederlag. SKAT er af den opfattelse, at det er usandsynligt, at der er tale om en fejlskrivning, idet det af beretningen i boopgørelsen (SKATs bilag 3) direkte fremgår, at arveafkaldet er givet uden vederlag. Hertil kommer, at blanketten vedrørende arveafkald er udformet således, at vederlaget (beløbet) for arveafkaldet også skal opgives, hvis der er tale om et arveafkald mod vederlag. Der fremgår ikke noget vederlagsbeløb af blanketten. (SKATs bilag 2).

Advokaten gør gældende, at der ikke er overført vederlagsfri formuefordel fra IL til A ved salget af ejendommen til A.

Vi henviser til det anførte herom i SKATs afgørelse af 18. februar 2014 samt til SKM2002.265.ØLR, hvor en ejendom blev handlet til underpris (under ejendomsværdien minus 15 %) mellem to brødre og hvor først Landsskatteretten og senere Østre Landsret fastslog, at hvis et formuegode overdrages mellem søskende til en lavere pris end værdien i handel og vandel, ydes der en gave, som er indkomstskattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4 og giveren beskattes efter de relevante bestemmelser vedrørende beskatning af kapitalgevinster. En kopi af afgørelsen er vedlagt denne udtalelse.

Advokaten gør gældende, at det ikke skal være afgørende for den skattemæssige behandling af klagers og IL’s indbyrdes aftale der både i deres indbyrdes forhold og i forhold til boet samlet set har stillet parterne lige, dvs. også svarende til arvelovens udgangspunkt og dermed i realiteten uden at nogen har modtaget en formuefordel fra den anden der på grund af dårlig rådgivning, hhv. manglende repræsentantion af klager er afkrydset forkert under (vederlag) i arveafkaldet.

Advokaten henviser til en Landsskatteretsafgørelse af 17. november 1977. J.nr. 1977-6-1184.

Landsskatterettens afgørelse drejer sig om en sag, hvor det daværende skatteråd havde forhøjet en kvindes selvangivne indkomst med et beløb på 11.874 kr. Beløbet var blevet anset for at være en skattepligtig gave.

Kvinden påstod, at beløbet var arv fra hendes svoger, der havde testamenteret beløbet til hende. Svogeren var bosiddende i Y2-land og testamentet blev ikke godkendt af de amerikanske myndigheder. Den afdøde svogers hustru overførte imidlertid beløbet til hende.

Landsskatten fandt gennem det oplyste antageliggjort, at afdøde havde ønsket at betænke klageren med et beløb, der skulle tilfalde hende efter hans død, hvilket var udtrykt skriftligt. Landsskatteretten fandt endvidere, at det forhold, at afdødes optegnelser, som han selv havde opfattet som testamentariske dispositioner, men som på grund af mangel af vidnepåtegninger ikke kunne betragtes som gyldigt, ikke burde være afgørende for den skattemæssige behandling af et med støtte i dokumentet udbetalt beløb. Landsskatteretten gav derefter klager med hold i den nedlagte påstand, og den påklagede skatteansættelse blev nedsat. En kopi af afgørelsen vedlægges denne udtalelse.

SKAT finder ikke at den ovenfor nævnte landsskatteafgørelse kan anvendes i denne sag, idet der ikke er tale om fortolkningen af et testamente, men om et arveafkald som A angiveligt selv har underskrevet og som rent juridisk er gyldigt.

Advokaten bemærker, at boet på broderen IL’s foranledning er blevet genoptaget og at den nye bobestyrer har besluttet, at der skal udarbejdes en tillægsboopgørelse, hvor Y1-adr, optages til 6.000.000 kr., således at boet skal betale en afgiftsforhøjelse på 479.250 kr.

Hertil skal SKAT bemærke, at det er enearvingen i boet IL, der alene hæfter for betalingen af den yderligere boafgift, jf. boafgiftslovens § 20, stk. 2. SKAT kan herefter også konstatere, at IL ikke har haft en skattepligtig fortjeneste ved salget af ejendommen Y1-adr til broderen, der skal beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Den omstændighed, at der udarbejdes en tillægsboopgørelse med en værdiansættelse af ejendommen Y1-adr til 6.000.000 kr. påvirker således ikke klagerens sag, da han ikke er arving i boet.

Advokaten anfører, at klager reelt var uden rådgivning og begrunder det med, forskellige forhold i sagen. Herudover påpeger advokaten, at LH muligvis ulovligt har repræsenteret begge brødre.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at det foreliggende materiale i sagen dokumenterer eller sandsynliggør, at advokat LH har forestået bobehandlingen i boet efter faderen JK og i den forbindelse har repræsenteret både IL og A. Den omstændighed, at LH måske ulovligt har repræsenteret kun den ene af parterne efterfølgende og tillige har givet dårlig eller utilstrækkelig rådgivning i forhold til brødrene og måske til A i særdeleshed medfører efter SKATs opfattelse ikke, at advokat LH kan fritages for et evt. professionsansvar i forbindelse med sin rådgivning. Det må endvidere anses for at høre ind under en bobehandlers opgaver også at rådgive om evt. arveafkald i de tilfælde hvor det er eller kan være relevant.

LH har efter SKATs opfattelse forsætligt eller mindst groft uagtsomt medvirket til, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse for A på et ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. l.nr.5., hvorfor SKAT er berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse.

SKAT indstiller, at afgørelsen fastholdes.”

SKAT har i deres erklæring angivet følgende:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 er opfyldte.

For så vidt angår ”en rimelig fristforlængelse”, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er SKAT således enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, anmodningen om mødets sene afholdelse og aftalen herom, må anses for at være en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der blev imødekommet for at repræsentanten bedst kunne varetage klagerens interesser. SKAT bemærker i den forbindelse, at SKAT i sin e-mail af 29. november 2013 til klagers repræsentant udtrykkeligt har gjort denne opmærksom på 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT henviser i øvrigt til sin tidligere fremsendte udtalelse i sagen af 29. april 2014 til Skatteankestyrelsen, hvor forløbet omkring fristforlængelse nærmere er gennemgået (gengivet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling på side 8).

For så vidt angår ”grov uagtsomhed” er SKAT også enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s forstand, blandt andet fordi klageren selv har været med til at indgå aftalerne om deling af boet, herunder skrevet under på arveafkaldet og godkendt den endelige bodeling.

Gaven på 1.597.500 kr.

SKAT er også enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren har opnået en gevinst ved, at broderen har solgt ejendommen til ham for billigt og i, at klageren herved har fået en delvis vederlagsfri formuefordel af broderen, som han skal beskattes af som en gaveoverdragelse.

Gaven er omfattet af hovedreglen i statsskattelovens § 4c, hvorefter klager skal indkomstbeskattes af gaven, eftersom søskende ikke er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens afsnit II.

Brødrene var enige om, at ejendommen var 6.000.000 kr. værd. Derfor er der en difference mellem ejendommens værdi og den betalte købesum på 1.597.500 kr, som klager skal beskattes af som gave.

Skatteankestyrelsen foreslår dermed at SKATs afgørelse stadfæstes.

For god ordens skyld gør SKAT opmærksom på, at beløbet til gavebeskatning udgør 1.597.500 kr. (jf. SKATs afgørelse af 18. februar 2014) og ikke 1.597.000 kr. , som det fremgår af skemaet på side 1 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 17. maj 2016.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 ikke ændres.

Der er til støtte for påstand anført:

”SKAT henviser på side 1, 3. afsnit, til bilag 4, underbilag 5, som en "underhåndsaftale" (som noget odiøst) om delingen af boet efter klagers og IL’s far.

Udover værdiansættelsen af Y1-adr, ændrede aftalen om bodeling ikke pa noget og skulle ikke ændre på noget i forhold til de 2 brødres position efter Arvelovens regler, nemlig ligedeling, hvilket også var faderens udtrykkelige ønske, men aftalen blev præsenteret af advokat LH som led i dennes model for bodelingen, hvorefter klager skulle give arveafkald.

Ud fra klagers synspunkt dengang gav det også fin mening, at der blev indgået en aftale, der skulle sikre, at selv om klager af advokat LH blev bedt om at give arveafkald, skulle han stadig stilles lige med sin bror, ligesom aftalen gav udtryk for at sikre, at selv om Y1-adr blev udlagt til klager til den offentlige ejendomsværdi med fradrag af 15 % (hvilket ifølge advokat LH var muligt), skulle IL i brødrenes indbyrdes forhold naturligvis også sikres ligedeling i forhold til ejendommens værdi.

SKAT påstår på side 2, 3. afsnit, at klager og IL sammen antog advokat LH. Det er i bedste fald upræcist.

Klager og IL henvendte sig i fællesskab til den lokale advokat, KC, Advokatfirmaet R1-adv, og havde også et møde med advokat KC om sagen. IL meddelte dog klager efter mødet, at han ikke ville bruge advokat KC, men i stedet ønskede til bodelingen at benytte en advokat, han selv kendte, og tidligere havde benyttet, nemlig advokat LH.

Ifølge IL som præsumptivt dermed forinden må have drøftet sagen med advokat LH havde advokat LH allerede præsenteret ham for en god model for bodelingen. Kontakten til advokat LH blev således ensidigt taget af IL.

SKAT anfører på side 6, næstsidste afsnit, at "... Det fremgår af IL’s forklaring for retten, at A havde meddelt almindelig skiftefuldmagt til advokat LH...”.

Klager mener ikke dette er korrekt, og opfordrede i forbindelse med retssagen til, at skiftefuldmagten blev fremlagt, hvilken opfordring ikke kunne imødekommes. En skiftefuldmagt er ej heller relevant fra en arving, der giver arveafkald. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der var afgivet sådan skiftefuldmagt fra klager.

SKAT anfører på side 9, 7. afsnit, at klager først blev bekendt med de 2 notater fra R4-Revision (underbilag 8 og 11a til bilag 4) i forbindelse med ankesagen for Østre Landsret. Det er kun korrekt for så vidt angår underbilag 11a. Underbilag 8, derimod, fik klager forevist af advokat LH i forbindelse med bodelingen, hvor advokat LH brugte notatet til at dokumentere, at "modellen var blåstemplet".

Inden klager fra anden side og mere end 7 år senere blev bekendt med notatet fremlagt som underbilag 11a, var ovenstående også advokat LH’s forklaring i forbindelse med retssagen ved Retten i Y3-by. Dette dokumenteres således også ved det som bilag 5 fremlagte uddrag af advokat LH’s påstandsdokument i retssagen, hvor det netop anføres på side 1, at ... ''hele argumentet er gokendt af R4-Revision, bilag E [underbilag 8] ...”.

SKAT anfører på side 9, 4. sidste afsnit, at ejendommen blev udloddet til arving "... dvs. IL ..." med virkning fra dødsdagen den 21. november 2006. Dette er ikke korrekt ejendommen blev IKKE udlagt til IL.

Ejendommen blev udlagt eller overdraget fra boet, direkte til A, jf. f.eks. underbilag 6. Dette fremgår også udtrykkeligt af det som bilag 6 fremlagte brev af 14. juni 2007 fra advokat LH til F1-bank ("... ejendommen pr. 22. november 2006 er udlagt til A ...) med underskrevet gældsovertagelseserklæring.

Der er således ikke tale om en overdragelse mellem de 2 brødre!

SKAT anfører på 10, 1. afsnit, at ”... da udlodningen af boets faste ejendom er foretaget forud for arveafkaldet er muligheden for at give arveafkald med afgiftsmæssig virkning objektivt set forpasset...”.

Ejendommen blev ikke udlagt til A inden arveafkaldet blev afgivet. Skødet (underbilag 6) er underskrevet af klager samtidig med underskrivelsen af arveafkaldet (og måske først senere på vegne af boet).

At ejendommen først blev udlagt til A efter eller i hvert fald senest samtidigt med underskrivelsen af arveafkaldet, ændres ikke ved angivelsen i skødet om "overtagelsestidspunkt".

Bemærkningen i skødet (i § 3 om overdragelse og refusion), dvs. at "...ejendommen er overtaget af køber den 22. november 2006 ...", har således alene relevans for spørgsmålet om overtagelse af risiko m.v. og som skæringsdag for udarbejdelse af refusionsopgørelse (blev dog ikke udarbejdet), men kan ikke i sig selv føre til, at ejendommen blev udlagt/ overtaget "med tilbagevirkende kraft" i skattemæssig henseende.

At der af advokat LH pr. computer er afkrydset forkert i arveafkaldet for så vidt angår spørgsmålet om vederlag er ikke en gyldighedsbetingelse som sådan, og klager mener derfor, at arveafkaldet opfylder betingelserne i Boafgiftslovens § 5, både om tidsfrist og indLOld (SKAT har da også nu frafaldet den varslede forhøjelse af indkomsten, der efter SKATs opfattelse skulle udløses på grund af manglende objektiv overholdelse af Boafgiftslovens § 5).

Ændringen af klagers skatteansættelse er ifølge den påklagede afgørelse således alene baseret på en betragtning fra SKATs side om, at klager erhvervede Y1-adr til en pris på kr. 4.402.500, selv om de 2 arvinger i deres indbyrdes aftale om bodelingen anførte, at ejendommens handelsværdi udgjorde kr. 6.000.000,-, og dermed implicit at det samtidige arveafkald ingen betydning skal udlægges i forbindelse med denne gavebetragtning (idet der var afkrydset forkert under "vederlag" i gaveafkaldet), og at den beløbsmæssige difference dermed udgjorde en gave. Dette er klager ikke enig i.

Det er en ufravigelig betingelse i skatteretten, for at behandle en ydelse el.lign. som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, og herunder er det en betingelse for at beskatte en ydelse el.lign. som gave, at der er givet og accepteret et "gaveløfte", dvs. at gavemodtager har faet et endeligt og ubetinget retligt krav på den, vederlagsfrie formuefordel over for giveren.

I forhold til ovennævnte vurdering kan afkrydsningen i arveafkaldet som klager ingen rådgivning modtog om efter klagers opfattelse ikke i sig selv være afgørende. Klager havde f.eks. aldrig selv underskrevet som sket, hvis klager havde været bekendt med betydningen heraf og med de af SKAT påståede konsekvenser.

Afgørende må det i stedet være, om de ovenfor anførte betingelser REELT er opfyldt. I modsat fald, er der efter klagers opfattelse ikke grundlag for beskatning.

Det er i den forbindelse først og fremmest klagers opfattelse, at der med arveafkaldet og prisfastsættelsen ved udlægget/salget af ejendommen ikke var tale om 2 separate "gaveløfter"/ dispositioner.

Derimod var der, efter klagers opfattelse, tale om sammenhængende og indbyrdes afhængige og betingede dispositioner; dvs. klager havde aldrig givet arveafkald, hvis ikke klager samtidig kunne overtage Y1-adr til prisen anført i skødet, og IL havde aldrig accepteret, at klager kunne fa udlagt Y1-adr til den anførte pris, hvis ikke klager samtidig gav arveafkald.

Vederlaget eller betingelsen for arveafkaldet, var altså den nedsatte pris for ejendommen, og vederlaget eller betingelsen for den nedsatte pris for ejendommen, var således arveafkaldet.

Dette støttes både ved aftalens ordlyd, og ved den omstændighed, at arveafkaldet, aftalen om bodeling (bilag 4, underbilag 5) og det endelige skøde vedrørende Y1-adr, alle blev underskrevet af klager samme dag, nemlig den 26. februar 2007.

Dermed var det meget klart ikke parternes hensigt og ej heller virkningen af de samtidige dispositioner at nogen skulle gives en vederlagsfri formuefordel (og afkrydsningen i arveafkaldet var i sig selv ikke udtryk for en gavedisposition) og dermed er betingelsen om et "gaveløfte" ikke opfyldt.

Dertil kommer, at der rent faktisk heller ikke skete nogen forskydning i klager og IL’s (indbyrdes) formueforhold ved dispositioner; dvs. værdien af arveafkaldet for IL svarede tilnærmelsesvist til værdien af at kunne udtage ejendommen til en lavere pris for klager.

IL modtog således, som led i hhv. som følge af aftalen om bodelingen, kr. 2.395.557. (udlodning fra boet med kr. 1.583.557,- , jf. bilag 4, underbilag 4, og betaling på gældsbrevet med kr. 812.000,- fra klager, jf. bilag 4, underbilag 7), mens klager modtog kr. 2.383.000,- (værdiansættelsen af Y1-adr til kr. 6.000.000,- med fradrag af den kontante betaling til boet med kr. 2.001.000,- og overtagelse af kreditforeningslån med kr. 804.000,-, jf. bilag 4, underbilag 3) samt med fradrag af betaling på gældsbrevet med kr. 811.000,-, jf. bilag 4, underbilag 7).

SKAT har dermed ikke været i stand til at påvise (og kunne ej heller redegøre herfor på det gennemførte møde), hvilken økonomisk fordel nogen af parterne i deres indbyrdes forhold havde opnået ved bodelingen og de indbyrdes dispositioner.

Det kan diskuteres, om de 2 arvinger havde lod i en afgiftsbesparelse, og da i hvilket indbyrdes forhold (men så bør der også sammenholdes med en situation, hvor boet var skiftet ved optimal rådgivning, og da også med, hvordan især klager i så fald BURDE være stillet, jf. nærmere herom nedenfor), men den eventuelle omstændighed, at arvingerne måske begge i et eller andet omfang havde en fordel ved den model for boskiftet, advokat LH anbefalede, gør ikke i sig selv, at der da (dermed) er tale om udveksling af skattepligtige gaver og i hvert fald ikke med et større beløb, end selve afgiftsbesparelsen.

Det skal i forhold til en eventuel afgiftsbesparelse i øvrigt bemærkes, at boet på IL’s foranledning er blevet genoptaget, og at den nye bobestyrer har besluttet, at der skal udarbejdes en tillægsboopgørelse, hvor Y1-adr optages til kr. 6.000.000,-, således at boet skal betale en afgiftsforhøjelse på kr. 479.250,00,- jf. den som bilag 7 fremlagte e-mail fra advokat [person10].

Med andre ord; hvis SKAT fastholder, at klager samlet set modtog en formuefordel som led i boskiftet – i forhold til, hvordan boet optimalt kunne være (ligedelt) må SKAT redegøre nærmere herfor.

Det er efter klagers opfattelse ikke tilstrækkeligt, at SKAT isolerer en delmængde af den samlede indbyrdes afhængige og betingede disposition og gør gældende, at der isoleret set er tale om en gave.

Samlet set har SKAT efter klagers opfattelse således ikke godtgjort, at der ved klagers arveafkald eller med boets/IL’s accept af at udlægge Y1-adr til klager til den anførte pris, overhovedet var tale om en vederlagsfri formuefordel, fordi de 2 dispositioner helt oplagt havde til hensigt at udligne hinanden, hvorved netop hele den udtrykkelige forudsætning for parternes aftale skulle opfyldes, nemlig at de skulle stilles helt lige.

En sådan ligestilling kunne naturligvis kun opnås og blev også tilnærmelsesvist opnået ved at hverken IL, og i hvert fald ikke klager, præsumptivt modtog en formuefordel fra den anden.

Klager gør således gældende, at det ikke skal være afgørende for den skattemæssige behandling af klagers og IL’s indbyrdes aftale der både i deres indbyrdes forhold og i forhold til boet, samlet set, har stillet parterne lige, dvs. også svarende til Arvelovens udgangspunkt, og dermed I REALITETEN uden at nogen har modtaget nogen gave eller formuefordel fra den anden at der på grund af dårlig rådgivning hhv. manglende repræsentation af klager er afkrydset forkert (under "vederlag") i arveafkaldet, jf. f.eks. LSR1977.1977-6-1194 (LSRM 1978,56 Landsskatterettens kendelse af 17. november 1977, j.nr. 1977-6-1184).

SKAT anfører i øvrigt på side 11, 7. afsnit, at klager og IL havde en fælles interesse i at spare så meget boafgift som muligt. Det er ikke korrekt.

Først og fremmest kan det efter klagers opfattelse ikke konkluderes, at søskende uden videre skal anses for at have sammenfaldende interesse generelt, og som det f.eks. fremgår af bilag 12-14 må det konkluderes, at der ikke var tale om sammenfaldende interesse konkret heller.

At klager konkret ikke forfulgte en eventuel interesse i afgiftsbesparelse, fremgår derudover også af bilag 4, underbilag 9. Advokat LH lagde i brevet op til en diskussion om, at klager skulle godskrives en del af afgiftsbesparelsen, men som det også fremgår af sagens bilag, herunder bilag 12 -14, blev klager intet godskrevet herfor.

Som det derudover fremgår nedenfor, var der en række øvrige forhold, om hvilke klager og IL havde modstridende interesser, og hvor det på grund af det skæve repræsentationsforhold kun var IL’s interesser, der blev varetaget i forbindelse med bodelingen.

Endeligt er klager ikke enig i, at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan finde anvendelse i nærværende sag.

Klager var på daværende tidspunkt selv af den fejlagtige opfattelse, at advokat LH varetog og kunne varetage både klagers og IL’s interesser i sagen.

Men hvad klager ikke vidste, var, at LH hverken måtte varetage begge parters interesser samtidig, og rent faktisk heller ikke varetog klagers interesser, hvilket støttes på de følgende forhold:

(i) En advokat må, ifølge pkt. 12 i de advokatetiske regler, ikke repræsentere og rådgive begge parter ved forhandlingen og indgåelsen af en aftale mellem disse parter.

Dette gælder ikke bare, hvor klienterne generelt har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter, men helt konkret gælder der et forbud for en advokat mod at medvirke for flere parter til stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold (selv om der er enighed mellem parterne); f.eks. tilskødning af ejendommen, forhandling og indgåelse af selve bodelingsaftalen og forhandling og indgåelse af det endelige "gældsbrev".

I den konkrete situation burde advokat LH have informeret klager om ovenstående og have opfordret klager til at søge egen repræsentation men det skete ubestridt ikke. Klager har indbragt dette forhold for advokatmyndighederne.

(ii) I henhold til den af advokat LH præsenterede model, skulle klager fra starten give arveafkald, og derefter var advokat LH’s reelle opdrag at assistere den tilbageværende enearving, IL med bodelingen.

Med andre ord, så var advokat LH’s reelle opdragsgiver den privatskiftende arving, IL, og dermed ikke A, der i stedet var en direkte (aftale-)modpart.

(iii) Advokat LH betragtede også selv IL som sin (eneste/ egentlige) klient og ikke klager idet advokat LH valgte at repræsentere IL bl.a. i forbindelse med den retssag, der blev gennemført ved Retten i Y3-by og Østre Landsret vedrørende netop bodelingssagen, jf. bilagt 4, underbilag 12 og 13.

(iv)  Når man ser på den samlede aftale, der blev indgået mellem klager og IL i forbindelse med bodelingen, er det også meget tydeligt, at advokat LH overhovedet ikke varetog klagers, men kun IL’s interesser.

Selv om Y1-adr reelt kun havde en værdi på kr. 5.595.000,-, jf. den som bilag 8 fremlagte vurdering af 12. februar 2007 fra [virksomhed4], "rådgav" advokat LH om, at ejendommen i parternes aftale burde værdiansættes til kr. 6.000.000,-, ud fra en betragtning om, at ejendomspriserne var stigende, og at ejendommen "ville blive mere værd". Dette var oplagt alene i IL’s interesse.

Allerede ved dette forhold, blev klager således "snydt" for halvdelen af kr. 400.000,-, i parternes fælles opgør. En højere værdiansættelse i parternes indbyrdes opgør kunne måske forsvares, hvis klager så blev stillet bedre målt på andre parametre, men det blev klager ikke.

Ud over den klart for høje værdiansættelse, skulle klager også overtage en række forpligtelser (liggeomkostningerne) vedrørende Y1-adr, helt tilbage fra dødsdagen.

Derudover blev klager tilsvarende ikke godskrevet en del af de omkostninger, boet blev sparet for ved den valgte model, dvs. mægleromkostninger og yderligere liggeomkostninger, ligesom klager blev pålagt risikoen for prisudviklingen SAMTIDIG med, at klager, som anført ovenfor, overtog ejendommen til en kunstigt opskrevet værdi.

Hvis advokat LH’s på nogen måde havde varetaget klagers interesser, burde de ovennævnte forhold have ført til, at ejendommens pris ikke skulle opskrives, men at der i stedet skulle have været givet et nedslag.

På dette grundlag gøres det også gældende, at ovennævnte forhold i klagers disfavør langt oversteg klagers af SKAT påståede medinteresse i boets eventuelle afgiftsbesparelse, herunder at klager rent faktisk ikke opnåede nogen egentlig besparelse med den valgte model og aftalens vilkår (tværtimod), ligesom det gøres gældende, at der kunne have været opnået en næsten tilsvarende afgiftsbesparelse, såfremt boet var skiftet optimalt.

Det gøres også gældende, at ovenævnte forhold skal tages med i betragtning, når værdien af en eventuel skattepligtig gave skal ansættes (dvs. værdien af en eventuel gave er langt lavere, end anført af SKAT), således at skatteansættelsen under alle omstændigheder skal ændres i et mindre omfang, end anført i den påklagede afgørelse, jf. også klagers subsidiære påstand.

(v)  IL der skal identificeres i dette forhold også med sin revisor, LO og advokat LH blev, inden bodelingen gennemførtes, bekendt med den 2. udtalelse fra R4-Revision, jf. bilag 4, underbilag 11 og 11 a, men undlod at orientere klager, der således ikke fik mulighed for at reagere (eller konsultere med en anden radgiver).

Advokat LH var således opmærksom på, at IL var orienteret om den 2. udtalelse fra R4-Revision (allerede fordi han selv blev orienteret herom fra IL og dennes revisor), men undlod at reagere over for klager, hvilket understreger, både at advokat LH ikke opfattede sig selv som advokat for A og dermed også, at A ikke var repræsenteret af advokat LH.

Klager var dermed reelt uden egentlig rådgivning og repræsentation i sagen, og fordi klager fejlagtigt gik ud fra, at advokat LH ville og kunne varetage begge parters interesser (men så oplagt ikke gjorde dette), var klager rent faktisk endnu dårligere stillet.

Det er således klagers klare konklusion, at advokat LH i forbindelse med bodelingen ikke repræsenterede klager, og at advokat LH’s viden og adfærd dermed ikke er relevant i forhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derved at advokat LH uanset om han, som påstået af SKAT, handlede groft uagtsom eller forsætligt (hvis dette i øvrigt var tilfældet) ikke handlede på klagers vegne.

ANBRINGEDER

Det gøres sammenfattende gældende,

at betingelserne for at bringe Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i anvendelse, ikke er opfyldt (fristen for ændring af klagers skatteansættelse for 2007 er udløbet),

at den ændrede skatteansættelse dermed er ugyldig,

at klager i øvrigt ikke har modtaget en skattepligtig gave (af en værdi som påstået af SKAT),

og

at betingelserne for beskatning dermed ikke er til stede, og klagers skatteansættelse for indkomståret 2007 kan dermed ikke ændres.”

Klageren har i en bemærkning til SKATs udtalelse tilføjet:

”1.

Det fastholdes, at klager ikke meddelte almindelig skiftefuldmagt  til advokat LH.

SKAT anfører, at det "... må anses for usandsynligt, at skifteretten ikke har fået forevist originale skiftefuldmagter fra begge brødre i forbindelse med udleveringen af boet ...", fordi det fortrykt af blanketten fremgår, at hvis der underskrives i henhold til skiftefuldmagt, skal den originale skiftefuldmagt vedlægges.

Det er ikke med det af SKAT fremlagte materiale godtgjort, at boet er udleveret til privat skifte på baggrund af underskrevne skiftefuldmagter.

Som det fremgår af vedlagte bilag 9 har klager undersøgt hos Skifteretten i Y3-by, om der er modtaget skiftefuldmagter i det pågældende bo, hvilket skifteretten har afvist!

På samme måde har klager i flere opgange opfordret advokat LH til at fremlægge kopi af skiftefuldmagter, hvilket advokat LH ikke har været i stand til hverken i form af kopier af skiftefuldmagterne eller korrespondance e.a. med klager eller IL herom.

Det kan bestemt ikke afvises, at skifteretten har udleveret boet til privat skifte uden at modtage underskrevne skiftefuldmagter henholdsvis underskrevne skiftefuldmagter fra både klager og IL og SKAT's bemærkning om "sandsynlighed" herfor udgør ingen relevant dokumentation.

Det må derfor på det tilvejebragte grundlag lægges til grund i klagesagen, at klager ikke havde meddelt almindelig skiftefuldmagt til advokat LH.

2.

SKAT gør gældende, at det er irrelevant, at klager først modtog underbilag 11a i forbindelse med ankesagen for Østre Landsret, idet det efter SKAT's opfattelse er advokat LH implicit, der havde modtaget underbilag 11a der har handlet groft uagtsomt/ forsætligt.

Dertil bemærkes, at advokat LH i forbindelse med det verserende retslige opgør med IL, selv gør gældende, at underbilag 11a også først blev modtaget af advokat LH i forbindelse med ankesagen for Østre Landsret.

Hvis advokat LH ikke selv havde modtaget underbilag 11a i forbindelse med bodelingen, har SKAT ikke godtgjort, at advokat LH handlede groft uagtsomt eller forsætligt.

3.

SKAT anfører, at "... SKAT finder fortsat ikke, at den omstændighed, at ejendommen sælges direkte af boet til A kan tillægges betydning ...".

Dertil bemærkes først og fremmest, at SKAT selv fremhæver, at "... A først giver afkald på sin status som arving i boet efter sin far i forbindelse med at han underskriver arveafkaldet den 26. februar 2007 ...". Dette må nødvendigvis så også betyde, at når det i boregnskabet anføres, at ejendommen blev udlagt til arving pr. dødsdagen, dvs. den 22. november 2006, så VAR klager arving på daværende tidspunkt, uanset hvorledes bobehandling i øvrigt foregik efterfølgende.

Under alle omstændigheder er klager af den opfattelse, at SKAT er nødt til at forholde sig til faktum i sagen, herunder at ejendommen blev solgt direkte fra boet til klager, og at ejendommen ikke blev a conto udlagt til IL, ligesom der ikke blev udarbejdet arveudlægsskøde e.a. til IL.

4.

Det fastholdes, at klager samlet set ikke modtog en formuefordel som led i boskiftet, og at SKAT fortsat ikke har været i stand til at godtgøre, at noget andet skulle være tilfældet.

På trods af opfordringen herom i klagen, side 5 n., har SKAT således ikke redegjort nærmere for, hvilken formuefordel, klager samlet set efter SKAT's opfattelse modtog som led i bodelingen.

SKAT har alene henvist til SKAT's afgørelse (bilag 4) der dog på tilsvarende vis ikke forholder sig til spørgsmålet om formuefordel, samlet set og til SKM2002.265.ØLR, der efter klagers opfattelse rent faktisk støtter klagers anbringender.

I SKM2002.265.ØLR anfører Skatteankenævnet således f.eks., at: "... Det er skatteankenævnets opfattelse, at overdragelsen ikke har fundet sted på markedsvilkår, og at klageren med overdragelsen har ønsket at tilgodese sin bror ved ydelse af en vederlagsfri formuefordel bestående i differencen mellem overdragelsessummerne og markedsprisen. Der er således tale om en gave for så vidt angår denne difference...”.

Men i SKM2002.265.ØLR blev der ikke givet nogen modydelse, modsat i nærværende sag, hvor differencen mellem salgsprisen og markedsprisen nøjagtigt svarede til det ekstra beløb, som IL som modydelse modtog som arving som følge af klagers samtidige arveafkald, tillagt beløbet i henhold til "tillæg til aftale" (underbilag 5 til bilag 4).

Klager ville således aldrig have givet arveafkald m.v., hvis klager ikke samtidig kunne købe ejendommen til den offentlige vurdering minus 15 %, og IL ville tilsvarende aldrig have accepteret, at boet kunne sælge ejendommen til klager til den offentlige vurdering minus 15 %, hvis ikke klager samtidig gav arveafkald m.v., alt fordi klager og IL netop havde som fast fokus, at parterne i sidste ende skulle ligestilles!

Det fastholdes således, at SKAT samlet set fortsat ikke har godtgjort, at der ved klagers arveafkald m.v. hhv. boets salg af ejendommen til offentlig vurdering minus 15 %, blev givet en vederlagsfri formuefordel (gave), fordi de 2 dispositioner helt oplagt havde til hensigt og følge at udligne hinanden.

5.

Klager fastholder, at Landsskatteretsafgørelse af 17. november 1977, j.nr. 1977-6-1184, er relevant for og kan anvendes i nærværende sag.

Afgørelsen understreger således det helt afgørende forhold, at der i situationen uanset om der er tale om et testamente eller et arveafkald skal foretages en fortolkning af de reelle forhold og hensigter, netop som redegjort for bl.a. i pkt. 4 ovenfor.

6.

Idet der henvises til det i klageskrivelsen af 3. april 2014, side 6-9 herom anførte, og idet det gentages, som anført i pkt. 1 ovenfor, at det på det foreliggende grundlag ikke er godtgjort, at klager havde afgivet skiftefuldmagt til advokat LH, fastholdes det, at advokat LH, henset til sagens konkrete omstændigheder, ikke forestod og ikke kunne forestå arbejdet med "bobehandlingen" for klager, men kun for IL.

Det fremhæves i den forbindelse, at klager afgav arveafkald og dermed ikke længere var repræsenteret som arving (modsat IL), at advokat LH ikke modtog vederlag direkte fra klager for arbejdet med bodelingen, at klager (modsat IL) ingen besparelse opnåede ved den model advokat LH anbefalede og gennemførte (tværtimod), og at klagers interesser helt oplagt ikke blev varetaget af advokat LH. På dette grundlag gøres det gældende, at i hvert fald det forhold, der af SKAT anføres som værende "forsætligt eller groft uagtsomt" fra advokat LH’s side, har en sådan karakter og beskaffenhed, at det ikke kan henføres til at være foretaget "på klagers vegne" under Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor SKAT ikke er berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse.

7.

Som anført under pkt. 2 ovenfor, gør advokat LH gældende, at han ikke modtog underbilag 11a i forbindelse med bodelingssagen, og hvis dette er korrekt, har SKAT ikke godtgjort, at advokat LH handlede forsætligt eller groft uagtsomt.

Også på dette grundlag gøres det gældende, at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse, uanset om advokat LH disponerede på klagers vegne eller ej, hvorfor SKAT ikke er berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Den almindelige genoptagelse af en skatteansættelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Heraf følger, at told- og skatteforvaltningen ikke kan ændre en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2007, skulle genoptagelse af skatteansættelsen således være foretaget senest den 1. maj 2013.

For at der kan ske ekstraordinær genoptagelse skal betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 være opfyldt. SKAT anfører, at sagen kan genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det følger imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. En rimelig fristforlængelse kan gives, hvis den skattepligtige anmoder herom, hvis det har betydning for, at den skattepligtige kan varetage sine interesser.

SKAT har fået kundskab om nye forhold i sagen ved modtagelsen af kendelse fra skifteretten i Y3-by den 22. juli 2013. Skifteretten havde truffet afgørelse om, at boet skulle genoptages, idet der var grundlag for at antage, at der var yderligere aktiver i boet, end der fremgik af boopgørelsen. SKAT fremsendte herefter forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for 2007, som blev fremsendt den 10. oktober 2013. Fristen på de 6 måneder for fremsendelse af varsling er dermed overholdt.

Den 17. oktober 2013 anmodede klagerens repræsentant om møde med SKAT for nærmere at kunne redegøre for sagens faktiske omstændigheder. Det fremgår af SKAT og repræsentantens efterfølgende korrespondance, at mødet blev udskudt gang på gang, fordi repræsentanten ikke har mulighed for at LOlde møde. Et møde kommer således først i stand den 24. januar 2014.

SKAT gør i en e-mail af 29. november 2013 opmærksom på 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det følger endvidere af emailen, at:

”Vi har imidlertid i bestemmelsen en mulighed for at give en rimelig fristforlængelse, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser.”

Det fremgår imidlertid ikke, at repræsentanten svarer på dette, hvorfor der ikke foreligger en aftale om forlængelse af 3 måneders fristen.

Repræsentanten har endvidere ikke særskilt anmodet om en sådan forlængelse. Det må imidlertid lægges til grund, at det var efter anmodning fra repræsentanten og under hensyntagen til dennes forhold, at mødetidspunktet først blev fastlagt til den 24. januar 2014.

Anmodningen om mødets sene afholdelse og aftalen herom, må anses for at være en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der blev imødekommet for, at repræsentanten bedst kunne varetage klagerens interesser, jf. SKM2010.131.ØLR. I tilknytning hertil fremgår det desuden af mødereferatet for mødet den 24. januar 2014, at repræsentanten havde haft kontakt til forsikringsselskaber og andre involverede parter, som havde taget tid.

Efterfølgende udarbejdede SKAT et mødereferat, som blev sendt til repræsentanten den 29. januar, således at han fik mulighed for at komme med sine kommentarer hertil inden fristen den 18. februar. Repræsentanten fremsendte kommentarer hertil den 3. februar. På baggrund af dette udformede SKAT sin afgørelse af 18. februar 2014. Henset til at SKAT har givet en rimelig fristforlængelse, og at SKATs afgørelse blev udarbejdet i umiddelbar forlængelse af repræsentantens fremsendte bemærkninger, anses fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for at være overholdt.

Klageren har selv været med til at indgå aftalerne om deling af boet, herunder skrevet under på arveafkaldet og godkendt den endelige bodeling, og i den forbindelse at ejendommen her skulle indgå til en noget lavere værdi, end han vidste den var værd. Det har desuden været en klar forudsætning for de indgåede aftaler, at der var et ønske om at spare så meget boafgift som muligt. På baggrund af disse omstændigheder findes klageren at have handlet mindst groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s forstand.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, er derfor opfyldt.

Ved klagerens arveafkald den 26. februar 2007, var han ikke længere arving i boet, og broderen var dermed enearving. Udlodningen af ejendommen til klageren skete derfor reelt fra broderen, uanset at overdragelsesdagen blev fastsat til et tidspunkt før arveafkaldet, da overdragelsen skete i forbindelse med arveafkaldet. Tinglysningsmæssigt kan kun boet stå som sælger af ejendommen på skødet.

Overdragelsessummen af ejendommen blev berigtiget således, at klageren kontant betalte 2.001.000 kr., overtog en indestående gæld på 804.000 kr., samt udstedte et gældsbrev til broderen på 812.047 kr. I berigtigelsen indgår også værdien af klagerens arveafkald på 785.453 kr. Dette gav en samlet betaling på 4.402.500 kr.

Brødrene blev imidlertid enige om, at ejendommen var 6.000.000 kr. værd. Der er dermed en difference mellem ejendommens værdi og den betalte købesum på 1.597.500 kr. Dette kan ikke anses som klagerens arv fra boet, da han gav arveafkald. Det kan endvidere ikke anses som et vederlag for arveafkald, da det både fremgår af den blanket, der er fremsendt til skifteretten, og af boopgørelsen, at arveafkaldet er givet uden vederlag.

Klageren har således opnået en gevinst ved, at boet har solgt ejendommen til ham for billigt. Der er i skattelovgivningen ikke en entydig definition på en gave, men det er en ufravigelig betingelse, at der skal foreligge en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel. Klageren har med overdragelsen fået en delvis vederlagsfri formuefordel af broderen, som han skal beskattes af som en gaveoverdragelse.

Søskende er ikke omfattet af personkredsen i boafgiftslovens afsnit II, og gaven er derfor omfattet af hovedreglen i statsskattelovens § 4c, hvorefter han skal indkomstbeskattes af gaven.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse."

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøger.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har ifølge påstandsdokument gjort gældende:

  • at sagsøgte ikke har godtgjort, at sagsøger forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5,
  • at (ekstraordinær) genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 dermed ikke er muligt,
  • at sagsøgte ikke har godtgjort, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum, på sagsøgers foranledning blev forlænget, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. punktum,
  • at den varslede skatteansættelse for indkomståret 2007 dermed ikke kan foretages på grund af forældelse,
  • at sagsøgte ikke har godtgjort, at sagsøger – samlet set modtog en skattepligtig gave fra IL, og
  • at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 følgelig ikke skal ændres.

Sagsøgte har ifølge påstandsdokument overordnet gjort gældende, at sagsøger købte ejendommen til underpris og derfor skal beskattes som sket, og at betingelserne for genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for 2007 er opfyldt.

Sagøger skal beskattes, fordi han modtog en formuefordel. Han købte ifølge skødet ejendommen for 2.805.000 kr. Det må lægges til grund, at ejendommens handelsværdi udgjorde 6.000.000 kr., da sagsøger købte ejendommen. Der forelå således to erklæringer fra ejendomsmæglere, som begge vurderede ejendommen til 5.595.000 kr., og brødrene opnåede enighed om en værdi på 6.000.000 kr., jf. bl.a. deres aftale af 26. februar 2007, samt bobehandlerens brev til brødrene af 23. august 2007. Der kan også henvises til sagsøgers forklaring om værdiansættelsen under den civile sag mellem brødrene.

Sagsøger betalte dermed en betydelig underpris for ejendommen, og han skal derfor beskattes af differencen mellem den aftalte købesum og den reelle handelsværdi.

Det ville ikke have været skattepligtigt for sagsøgeren at modtage ejendommen som arv. Men beskatningen følger af, at han gav arveafkald og dermed stilles som enhver anden, der opnår en formuefordel ved at erhverve aktiver til underpris. Sagsøger gav arveafkald uden vederlag. Der var ikke knyttet betingelser til arveafkaldet, og sådanne betingelser ville da heller ikke gyldigt kunne tages, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 2.

Som konsekvens af, at sagsøgeren valgte at afgive blankt arveafkald, var han ikke længere arving i boet, jf. således også retten i Y3-bys kendelse af 18. juli 2013 om genoptagelse af boet.

Det spiller ingen rolle for beskatningen, om sælgeren anses for at være boet eller broderen. Sagsøgte kan tiltræde SKATs og Landsskatterettens standpunkt, hvorefter ejendommen skal anses for overdraget til sagsøgeren fra broderen; men dette er som nævnt uden relevans for beskatningen af sagsøgeren.

Sagsøgeren har deltaget i et arrangement, som var konstrueret for at undgå boafgift, og dette har haft som konsekvens, at han skal beskattes som sket.

Sagsøgeren har således bragt sig selv i den foreliggende skattemæssige situation, hvor han skal beskattes ved at købe ejendommen til en betydelig underpris i en situation, hvor han grundet sit blanke arveafkald ikke havde krav på arv.

Sagen kunne have stillet sig anderledes, hvis sagsøgeren ikke havde givet blankt arveafkald, og hvis ejendommen i boopgørelsen i stedet havde været ansat til den virkelige handelsværdi. Men faktum er nu engang, at sagsøgeren gav arveafkald uden vederlag, og at det ikke var den reelle værdi, som oprindeligt blev medtaget i boopgørelsen – eller i købsaftalen om overdragelse af ejendommen til sagsøger.

Det bemærkes, at ejendommen ikke ville kunne overdrages til en arving inden for 15 pct. af den offentlige ejendomsvurdering, når det bl.a. på grundlag af ejendomsmæglervurderinger lå fast, at handelsværdien var væsentlig højere. Af samme grund kunne ejendommen ikke medtages i boopgørelsen med en værdi, som byggede på den offentlige ejendomsvurdering.

For så vidt angår beskatningens størrelse må det lægges til grund, at ejendommens handelsværdi udgjorde 6.000.000 kr. Sagsøger købte ifølge skødet ejendommen for 2.805.000 kr., hvortil kommer gældsbrevet til broderen på 812.047 kr., dvs. i alt 3.617.047 kr.

Han kunne derfor være beskattet af differencen mellem 3.617.047 kr. og handelsværdien på 6.000.000 kr., dvs. 2.382.952 kr., således som SKATs forslag til afgørelse lød på. Men han blev beskattet af et væsentligt lavere beløb. SKAT nedsatte således ganske lempeligt beskatningen med 785.453 kr. til 1.597.500 kr., og denne opgørelse tiltrådte Landsskatteretten. Baggrunden herfor var, at skattemyndighederne ved opgørelse af den underpris, han købte ejendommen til, fratrak 785.543 kr. som værdien af klagerens arveafkald, selvom han jo havde givet arveafkald uden vederlag.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at den oprindelige skatteansættelse blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det er mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at sagsøgeren ikke selvangav den formuefordel, han opnåede ved deltagelse i det arrangement, hvorved han afgav blankt arveafkald og købte ejendommen til underpris. Sagsøgeren har dermed selv handlet mindst groft uagtsomt. Han købte ejendommen til en betydelig underpris, men selvangav ikke denne formuefordel. Han vidste utvivlsomt, at ejendommens værdi var væsentligt højere end den, han skulle betale for ejendommen ifølge købsaftalen og gældsbrevet til broderen, men han hverken selvangav noget beløb eller kontaktede skattemyndighederne.

Sagsøger deltog i et arrangement, som sigtede på at undgå boafgift. Der kan efter sagsøgtes opfattelse ikke herske nogen tvivl om, at sagsøger afgav blankt arveafkald med det formål at forsøge at spare boafgift. Sagsøger har ikke angivet nogen anden troværdig grund til, at han gav afkald på arven uden vederlag. Det må således lægges til grund, at sagsøgeren afgav blankt arveafkald og købte ejendommen til under handelsværdien med det formål at forsøge at spare boafgift. Dette støttes yderligere af broderens forklaring for landsretten under den civile sag mellem de to brødre, hvoraf fremgår, at de to brødre tre gange var til møde hos bobehandleren, advokat LH, og at advokaten ”udviklede modellen”. Det fremgår videre, at advokaten forespurgt, om modellen var lovlig, havde svaret, at ”skattetænkning ikke var forbudt”.

Når der som her foretages dispositioner med det formål at spare skatter og afgifter, må der stilles skærpede krav til den agtpågivenhed, som de involverede parter skal udvise. Sagsøger har således haft en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke skete overtrædelse af skatteog afgiftsregler, men denne forpligtelse har han ikke iagttaget. Brødrene ønskede på den ene side, at ejendommen skulle indgå i delingen af boet mellem dem med ejendommens reelle værdi, men ønskede på den anden side ikke, at den reelle værdi skulle danne grundlag for beregning af boafgiften.

Hvis ejendommen var medregnet i boopgørelsen med dens reelle værdi (handelsværdien), ville afgiftsbelastningen være betydeligt større, end hvis den blev medtaget til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct., som det oprindeligt skete.

I bobehandlerens brev af 23. august 2007, der blev sendt til begge brødrene, henvises da også flere gange til ”den sparede arveafgift” på 479.250 kr. Det anførtes videre, at den sparede arveafgift måske helt eller delvist skulle overføres til A. Dette tyder ikke på, at bobehandleren, som sagsøger gør gældende, entydigt varetog IL’s interesser. I brevet blev desuden henvist til ”den beregning, der ville være sket, såfremt ejendommen var solgt i boet”. Sagsøgeren er opfordret til at fremlægge denne beregning, men heller ikke denne opfordring er opfyldt.

Hertil kommer, at de involverede rådgivere, herunder navnlig advokat LH, i denne henseende handlede på sagsøgerens vegne, og rådgivernes uagtsomhed fører dermed også til, at genoptagelsesbetingelserne er opfyldt.

De handlinger, der blev foretaget af bobehandleren, og den viden, han var i besiddelse af, skal tilregnes sagsøger, fordi bobehandleren i forbindelse med bobehandlingen handlede på bl.a. sagsøgers vegne. Det er klart, at bobehandleren havde viden om, at modellen tog sigte på at spare afgift, jf. herved bl.a. den ovenfor omtalte skrivelse til brødrene af 23. august 2007. Bobehandleren havde også kendskab til, at R4-Revision i marts 2007 havde bedømt konstruktionen som værende af tvivlsom lovlighed.

Som anført ovenfor må sagsøgerens manglende besvarelse af opfordringerne tillægges processuel skadevirkning med den følge, at det lægges til grund, at sagsøgeren gav arveafkald og købte ejendommen til underpris, fordi han ønskede at spare boafgift, og at sagsøgeren var vidende om, at der var en risiko for, at han skulle beskattes som konsekvens af dette arrangement.

Det bestrides, at SKAT ikke iagttog 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der henvises til begrundelsen i Landsskatterettens afgørelse, hvoraf bl.a. fremgår, at det var sagsøgerens og dennes repræsentants forhold, som medførte, at det møde, som repræsentanten havde anmodet om, blev udskudt gang på gang.

Det centrale er, at fristen og muligheden for at udskyde denne blev omtalt af SKAT overfor sagsøgerens repræsentant, og at det var sagsøgerens forhold, der medførte, at det møde, som sagsøgerens anmodede om, blev udskudt flere gange af hensyn til klagerens mulighed for at varetage sine interesser.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgers fader døde den 21. november 2006.

Den 12. januar 2007 blev boet efter faderen og den tidligere afdøde ægtefælle udleveret sagsøger og hans bror til privat skifte. Anmodningen var underskrevet af advokat LH på begges vegne.

Den 17. januar 2007 fremkom R4-Revision med responsum om, hvordan man, blandt andet gennem arveafkald, kunne arrangere det i den situation, at der var to arvinger, hvor den ene ønskede at overtage boets faste ejendom, der reelt havde en markedsværdi på det dobbelte af den offentlige vurdering.

Sagsøger har forklaret, at han og broderen var til møde med advokat LH i januar.

Han har også forklaret, at han den 21. februar 2007 ringede til advokat LH, fordi han havde fået forelagt konstruktionen med arveafkaldet, og han ikke kunne forstå, hvorfor han skulle give arveafkald,; han havde jo arvet et halvt hus. Han så ikke responsummet fra R4-Revision; men advokaten nævnte det i telefonen.

Den 26. februar 2007 underskrev sagsøger sammen med sin bror en erklæring om, at de ved boopgørelsen skulle stilles lige under hensyntagen til, at boets ejendom havde en værdi på 6.000.000 kr.

Samme dato underskrev sagsøger som køber på et skøde, hvorved han købte ejendommen af boet for 2.805.000 kr.

Igen samme dag underskrev sagsøger en erklæring om arveafkald uden vederlag.

Sagsøger har forklaret, at der blev holdt møde hos advokaten igen i april. Han havde selv været bortrejst og ringede til advokaten for at høre, hvad status var, og da fik han at vide, at der ville blive holdt statusmøde i april.

Der var et møde igen i juli. Sagsøger har ikke nærmere forklaret, hvad der blev drøftet på de møder.

Den 23. august 2007 sendte advokat LH udkast til boopgørelse til både sagsøger og hans bror. I følgebrevet redegjorde advokaten for, hvordan arvebeLOldningen og ejendommen i princippet blev ligedelt mellem de to brødre, og det nævnes udtrykkeligt, at der blev sparet arveafgift 479.250 kr. ved den måde, boet var ordnet på.

I indledningen af boopgørelsen refereres, at sagsøger havde givet vederlagsfrit arveafkald og i overensstemmelse hermed er det alene sagsøgers bror, der figurerer som arving i boopgørelse og arvefordeling.

Den 11. september 2007 meddelte sagsøger advokaten, at han efter gennemgang af boopgørelsen var enig i resultatet.

På baggrund af dette forløb og samtlige sagens omstændigheder som indgående beskrevet i Landsskatterettens afgørelse, finder retten, at det for det første må lægges til grund, at advokat LH i forbindelse med bobehandlingen også har været repræsentant for sagsøger, hvorved bemærkes, at det må anses for udelukket, at advokaten har kunnet få boet udleveret til privat skifte, uden der har foreligget underskrevne skiftefuldmagter fra begge arvinger.

For det andet må det lægges til grund, at beslutningen om at lave konstruktionen med det vederlagsfri arveafkald skete efter indgående drøftelse mellem advokat LH og de to arvinger, og at det var klart også for sagsøger, at motivet var at spare boafgift.

Advokat LH må blandt andet efter de foreliggende udtalelser fra R4-Revision med mere antages at have været fuldt ud klar over, at det var en tvivlsom konstruktion med det formål at undgå at betale afgift til staten, og har derved som repræsentant for sagsøger udvist grov uagtsomhed.

Retten er desuden enig med Landsskatteretten i, at der efter det refererede forløb og i øvrigt de grunde, som er anført i Landsskatterettens afgørelse, også for sagsøger personligt foreligger grov uagtsomhed.

Der har således været grundlag for i medfør af skatteforvaltningsloven at genoptage skatteansættelsen.

Retten er også enig med Landsskatteretten i, at efter forløbet i efteråret 2013 og starten af 2014 må fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses for overholdt.

Sagsøger har helt bevidst for at spare boafgift medvirket til den valgte konstruktion, der indebærer, at der skatteretligt må anses at foreligge en formueoverdragelse til ham fra broderen med deraf følgende skattepligt.

Retten er således i det hele enig i Landsskatterettens afgørelse og tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte med 30.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat, fastsat ud fra sagens værdi og omfanget af forberedelse og LOvedforhandling, herunder at argumentationen fra begge sider i alt væsentligt har været den samme som ved Landsskatterettens behandling.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger A skal inden 14 dage betale 37.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte Skatteministeriet.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=14-2050651&docId=dom-lsr-14-2050651-full