Dato for udgivelse
25 Apr 2018 13:03
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Feb 2018 11:18
SKM-nummer
SKM2018.183.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1279/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Rentabilitet, behandler, fradrag, regnskab, fortjeneste,
Resumé

SKAT og Landsskatteretten havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud i indkomstårene 2010 og 2011 for skatteyderens alternative behandlervirksomhed.

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen havde dokumenteret, at virksomheden opfyldte det skatteretlige rentabilitetskrav og dermed måtte anses for erhvervsmæssig.

Retten lagde til grund, at skatteyderens virksomhed siden 2008 havde haft regnskabsmæssigt underskud.

Retten udtalte, at skatteyderen ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger om behandlingens udvikling og de fremlagte regnskaber havde godtgjort, at virksomheden inden for en rimelig tid ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. At virksomheden ifølge en periodebalance for de første 4½ måned i 2017 har et mindre overskud kan, efter rettens opfattelse, ikke ændre herved.

Retten anså ikke virksomheden for erhvervsmæssig i 2010 og 2011, hvorfor underskuddene fra disse år ikke kan fradrages i skatteyderens pensionsindkomst.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1 C.C.1.3.1


 

Parter

A/G1
(v/adv. Ole Dueholm)

mod

Skatteministeriet (
(v/Kammeradvokaten, v/adv.fm. Katarina Damsted Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Svendsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet, om A’s virksomhed, G1, i indkomstårene 2010 og 2011 kunne anses for at være erhvervsmæssig, således at virksomhedens underskud kunne fradrages i A’s personlige indkomst.

Sagsøgeren, A, har principalt påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger har drevet erhvervsmæssig virksomhed og derfor kan fradrage underskud for selvstændig virksomhed med kr. 22.558 for indkomståret 2010 og med kr. 43.528 for indkomståret 2011.

Subsidiært har A taget bekræftende til genmæle overfor Skatteministeriets subsidiære påstand.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelse af sagsøgerens, G1, indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Af afgørelse af 4. april 2016 fra Landsskatteretten fremgår blandt andet:

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

 

 

 

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

22.558 kr.

0

Indkomståret 2011:

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

43.528 kr.

0

Faktiske oplysninger
Virksomhedsaktiviteter

Klageren har siden den 1. maj 2006 været registreret med en virksomhed. Virksomheden navn er G1.

Klageren har oplyst, at hun i 10-12 år har deltaget i udviklingen af en mere dybdegående alternativ behandling kaldet …behandling.

Klageren har videre oplyst, at behandlingen er en alternativ behandlingsform til behandling af bl.a. astma, allergi, depression, angst, smerte m.v. Klienter/kunder kan være patienter der har opgivet at blive behandlet i det almindelige sundhedssystem. Behandlingsformen er samtale og blid berøring. Nærmere på hjemmesiden …dk.1

Forinden havde klageren i sin hjemegn Y1-by drevet klinik som alternativ behandler med akupunktur og zoneterapi. Klageren har videre oplyst at hun i de sidste 2-3 år, før hun flyttede til Y2-by, udelukkende drev forretning med behandlingen og med regnskabsmæssig overskud. Ændring i aktiviteten, således at det hovedsageligt blev …behandling, skyldes, at denne specielle behandlingsform, ifølge klageren, har en mere helbredende effekt.

Klageren flyttede fra Y1-by til Y2-by i august måned 2008.

Klageren har oplyst, at resultatet har været skuffende trods ihærdig kamp for at tilføre kunder til …behandlinger. Som et nærmest afgørende forsøg på rentabel drift er klinikken i Y2-by, som omfatter ca. 6 alternative behandlere, i året 2012 flyttet fra banegårdsstationsbygningen til en ny adresse i Y12-område, Y2-by på adressen, Y3-adr, Y2-by. I det meget store domicil har også andre behandlere til huse, b.la. en lægeklinik, træningscenter som aktivt henviser til klienter til …behandling.

Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden er klagerens hovederhverv, idet klageren ikke udøver anden aktiv eller arbejdskrævende aktivitet.

....

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budget for indkomstårene 2009 -2014.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 22.558 kr. for indkomståret 2010 og på 43.528 kr. for indkomståret 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

....

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 22.558 kr. for indkomståret 2010 og på 43.528 kr. for indkomståret 2011.

....

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en timelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I indkomstårene 2008-2011 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af. I indkomstårene 2012, 2013 og 2014 hat underskuddet af virksomheden udgjort henholdsvis 28.280 kr., 31.251 kr. og 23.295 kr.

Resultaterne efter de påklagede indkomstår 2010-2011 har således vist, at underskuddene i de påklagede indkomstår ikke har været af forbigående karakter.

Klageren har på denne baggrund ikke godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Henset til den manglede rentabilitet finder Landsskatteretten, at virksomheden må anses for ikke-erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2011.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2011.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Sagen er anlagt den 4. juli 2016.

Retten har ved kendelse af 19. januar 2017 bestemt, at sagens videre behandling skulle ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 19 om Behandling af sager om mindre krav.

A har i sagen fremlagt en udskrift fra …dk.1 med følgende beskrivelse:

Behandlingen foregår dels gennem en let berøring af kroppen, hvor de blokeringer eller traumer, som er årsagen til den enkeltes problemer eller lidelser forløses, og dels gennem samtale, som kaster lys og forståelse over den enkeltes tilstand eller problemer. Herved får man også redskaberne til fremover at navigere den rette vej i sit liv.

Angst er et af …behandlingens specialer.

Angst nedbryder mennesker fuldstændigt og gennemsyrer deres liv. Hvad enten man bevidst lever med angst eller ubevidst bliver styret af en angst i sit liv, er resultatet en fastlåshed som forhindrer én i at leve frit.

Gennem …behandlingen kan angsten forløses, og man får mulighed for at leve livet fri fra alle angstens begrænsninger.

Der har i sagen været fremlagt årsrapporter for A’s virksomhed for årene 2008-2016.

Virksomheden har i perioden fra virksomhedens etablering og frem til 2016 haft følgende omsætning og resultater:

År

Resultat

Omsætning

Modtaget pension

2006

66.360,-

152.475,-

0,-

2007

76.760,-

135.970,-

0,-

2008

-23.471,-

58.900,-

104.553,-

2009

-72.565,-

84.700,-

208.491,-

2010

-23.097,-

36.700,-

227.269,-

2011

-43.528,-

46.700,-

228.710,-

2012

-28.430,-

14.500,-

239.462,-

2013

-31.251,-

12.800,-

2014

-23.295,-

31.500,-

2015

-28.989,-

26.000,-

2016

-36.495,-

25.900,-

Af periodebalance for virksomheden fra 1. januar til 15. maj 2017 fremgår, at der har været en omsætning på 47.000 kr. og et resultat på 7.927,30 kr. Der har været en udgift til konsulentbistand på 19.000 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at hun i 2012 skiftede fornavn fra OL til A. Hun har igennem årene arbejdet med omsorg. Hun blev først uddannet som hospitalslaborant og arbejdede på hospitalet i Y5-by i 3½ år. Hun blev herefter gift og flyttede til Y4-by, hvor hun arbejdede på Y4-by hospital. Senere flyttede familien til Y6-by, hvor hun i en årrække var hjemmegående husmor med 4 børn.

Hun begyndte at interessere sig for alternative tanker og lærte zoneterapi. Hun fik sin egen klinik i hjemmet. Hun indså, at zoneterapi ikke kunne alting og begyndte at lære akupunktur. Hun så, at nogle af hendes kunder havde psykiske problemer og læste om BB-medicin, som hun brugte en del. Hun har altid været interesseret i kost. Nogle mener, at kosten kan helbrede. Hun lærte om en indisk kost, Yajur Veda, som dog ikke kan overføres til dansk kost, men principperne heri var interessante. Hun har brugt tunge-diagnose, hvor man på tungen kan se, hvordan kroppen er belastet. Hun lærte sig også kinesiologi, der handler om, at man kan se på folks ansigter, hvor belastet kroppen er.

Hun brugte de forskellige metoder på sine klienter alt efter, hvad hun fandt ud af, der hjalp. Hun havde hele tiden overskud i sin klinik. Hun havde revisor til at lave regnskaber, og det gik bedre og bedre. Hun følte sig rigtig godt klædt på til at hjælpe sine kunder. Hendes kunder kom tilbage efter 14 dage og havde brug for mere behandling.

Hun ønskede at finde årsagerne til kundernes problemer og fik kontakt til personer, der var i kontakt til PL. Hun var tilfældigt stødt på PL i forbindelse med et helt andet møde. Hun fik PL’s telefonnummer og ringede til hende. De snakkede om, hvad hun kunne. Hun var i lang tid temmelig skeptisk, men prøvede det stille og roligt af. Hun havde som kunde en dame med gigtfingre. Efter at hun havde siddet og berørt kundens fingre et stykke tid, kunne de rettes ud, og kunden havde inden smerter længere. De var begge lige forbavsede.

Hun begyndte at bruge …behandlingen, inden hun flyttede fra Y1-by. Metoden graver så dybt i folk, at den fjerner årsagen til generne. Hun var på en del kurser og var med fra starten, hvor de samlede interesserede. Det blev senere lagt i faste rammer med en egentlig uddannelse.

Hun blev i 2008 desværre skilt og flyttede til Y2-by. Hun havde aldrig før været i den del af landet, men var interesseret i at fortsætte sin klinik et eller andet sted. Hun var rundt og besøge klinikker i Y7-by, Y8-by, Y5-by, Y9-by og Y2-by, og hun valgte herefter at slå sig ned i Y2-by. Fordelen her var, at hun til daglig fik kolleger, som støttede hende, og det er hun rigtig glad for. Hun blev optaget af at få sin virksomhed til at køre i Y2-by. De gamle kunder fulgte ikke med, men hun fik i starten nogle nye kunder fra Y1-by. Hun gik helt over til …behandling.

De flyttede til nye lokaler i det gamle sygehus i Y2-by. De har her 4 behandlerrum, et stort møderum med plads til ca. 30 personer og et samtalerum samt et kontor. Behandlerrummene ligner hinanden. Møderummet bruges f.eks. til at holde møde med andre behandlere. De er i lokalerne 5 behandlere, som alle giver behandlinger. I bygningen er en række andre behandlingstilbud som almen lægeklinik, tandlæge, tandplejer og fysioterapeut. Fordelen ved at samle så mange forskellige behandlere er, at de får et andet netværk, også til Y2-by Kommune og regionen. Der foregår dog ikke så megen udveksling, som de gerne vil have.

Det sker, at de holder åbent hus arrangementer, som der kommer mange mennesker til. Deres åbningstid er kl. 9.00 til kl. 16.00 fem dage om ugen. De skiftes til at have vagt, som består i at passe telefonen og snakke med kunder, der henvender sig. Vagten holder også klinikken med rengøring mv. De har ikke nogen fællesskabskontrakt, men alene en fælles lejekontrakt. De har to hele dage hver i vagten og har de øvrige dage behandlinger. De mødes meget tit og snakker med hinanden. De er nødt til at være to om kontorarbejdet. Hvis en kunde ringer om en foretagen behandling, kan samtalen tage lang tid, og den anden må så tage sig af eventuelle kunder, der kommer ind.

Selve behandlingen og opfølgningen herpå kan ske i klinikken, men også hos kunden. Hun starter med at orientere kunden om, hvad hun laver, og de snakker om, hvad kunden fejler. Derefter beslutter kunden sig. Hun kan ikke sige det sikkert, men tror, at det mest er kvinder der henvender sig. Èn af de fem behandlere er en mand. Der kan være flere forsamtaler. Behandlingen foregår typisk over 2-4 gange, men oftest behøves dog ikke så mange behandlinger, da det hjælper hurtigt. Èn behandling kan ofte tage flere timer. Der er ofte to henvendelser fra kunden efter den sidste behandling.

PL giver supervision. Herunder får hun den råd og vejledning, som hun har brug for til sin behandlinger. Hun er ikke selv helt færdig med at lære. PL ved, hvornår hun laver behandlingerne og er med herunder. Det drejer sig altid om konkrete patienter. I starten havde hun brug for mere vejledning end senere hen. Det bliver mindre og mindre, men de har fortsat brug for vejledning fra PL, da de ikke er fuldstændig færdige med at udvikle metoden og er i gang med at forbedre behandlingerne. I starten behandlede de meget overfladiske problemer, men senere er behandlingerne blevet stærkere, og man går ind i indre organer og efterhånden i knogler og blod.

Supervisionen foregår meget via telefon. PL giver dem psykoterapeutisk støtte. Det er meget vigtigt, at de kan se, hvad kunden er belastet af, og PL er meget god til at gennemskue dette. Hun begyndte selv at give supervision i de første år, hun var i Y2-by. Det kan godt passe, at det var omkring 2008.

Hun har endnu ikke regnskabet for 2017, men alene en periodebalance. Hun mener, at 2017 vil ende med et lille overskud. Hun tror rigtig godt på fremtiden og på, at behandlingen bliver færdig, så de kan sætte alle sejl til og annoncere til kunder herom. Behandlingen skal være helt perfekt, og de har indtil nu gået stille med behandlingen. De har brugt en del år på at udvikle den og gøre den så stærk som muligt. Målet er at fjerne årsager til, at folk bliver dårlige. Det er helt unikt og nytænkende indenfor sundhedstænkning, og hun tror fuldt og helt på metoden.

Hun regner med, at hun kan sælge sin goodwill, når behandlingen er fix og færdig. Hun tror, at dette selv efter en årrække med underskud er muligt. Nogle af de gamle behandlere vil gerne ind igen.

Hun har søgt fri proces til denne sag, men har fået afslag under henvisning til, at hun driver en erhvervsvirksomhed.

Hun har dokumentation for et kursus i psykoterapi, men ikke i …uddannelsen, der først senere har fået dokumentation. Deres hovedlærer på kurset er IJ, der er en af dem, som har været med i længst tid. Da hun selv i 2007 startede med …behandling, foretog hun ikke nogen undersøgelse af økonomien i en virksomhed af denne karakter. Hun så det som en forbedring af behandlingen af sine kunder.

Hun husker ikke nærmere sine arbejdstider i 2010 og 2011. De var meget svingende alt efter, hvor mange kunder hun havde. Hun arbejdede ikke en hel arbejdsuge, men en enkelt behandling kan ind imellem tage mere end 7 timer. Der er forskellige takster. Én behandling koster 3.000 kr., dog 2.500 kr. for børn og for spædbørn endnu mindre. En langvarig traumebehandling koster 7.000 kr. De har i lokalerne hver sin butik. De får blandt andet kunder via åbent hus arrangementer, men hun har bedst erfaring med mund til mund metoden.

Efter skilsmissen havde hun en tidsbegrænset pension, som hendes mand delte med hende. Denne pension stoppede imidlertid, og hun har nu alene sin folkepension.

KL har forklaret, at han i 10 år har været revisor for A. Det startede, da A flyttede sammen med andre behandlere i de gamle lokaler i Y2-by, hvor han var revisor for andre. Han er også revisor for andre alternative behandlere og kender lidt til branchen, f.eks. zoneterapi.

Han har været i klinikken til de årlige regnskabsmøder. Det er fuldt ud sædvanlige rammer, som klinikken udbyder. Der er i hele centret forskellige behandlere. I klinikken er der modtagelse og samtalerum, og det er som at komme til læge.

Når en virksomhed giver underskud, vil man gerne have den til at give overskud, og det er også forventningen i A’s virksomhed. Der er kontakt til kommune og det politiske system, og der forventes henvisninger fra læger. Det er ikke gået godt nok indtil nu, men de forventer, at det vil gå fremad. Det er problematisk, at kunder skal betale af egen lomme. Der er hos alle i klinikken en kæmpe iver med at få det til at lykkes.

A vil have mulighed for at sælge sin klinik, da der er andre, der gerne vil ind i centret. Der er et fagligt samarbejde, og der er kontorinventar. Det er ikke de store tal, men der vil være et lille forhandlingsgrundlag, f.eks. overfor psykologer. En goodwill vil ikke være ret stor.

Han har udarbejdet periodebalancen for klinikken for perioden 1. januar 2017 - 15. maj 2017. Han kan ikke sige noget om den resterende del af 2017, da de ikke er så langt. Balancen er udarbejdet på grundlag af bilagsmateriale, og man kan se en stigende omsætning i forhold til året før.

IJ har forklaret, at hun er …behandler. Hun kom ind i branchen, fordi hun selv havde været syg med maveproblemer. Hun hørte om PL og tog kontakt til hende. Hun åbnede i 2007 sin klinik i Y2-by, og i 2011 flyttede hun med de andre til de nuværende lokaler.

Hun har en særlig funktion som manager for alle behandlere i landet. Hun er således blandt andet tovholder på markedsføring mv. Hun er dog formelt set ikke mere end de andre. Hun har været behandler i 20 år.

Hovedhjørnestenen i behandlingen er, at de vil kigge om bag ved og se, hvad årsagerne til problemet er. F.eks. vil man hos en ung pige med ondt i maven traditionelt se på mavetarmsystemet. De ser på psykiske traumer. Der er ofte tale om angst, nervøsitet og usikkerhed, og det er det psykiske traume, der skal behandles.  Hvis man fjerner årsagen, forsvinder symptomerne. De lægger hænderne på patientens krop og forløser de spændinger og traumer, der er i kroppen.

…uddannelsen tager ca. 5 år. Den foregår i deres lokaler i Y2-by. Det er ikke en autoriseret uddannelse, og man kan ikke få SU hertil. Det er PL, der har udviklet uddannelsen og har defineret rammerne for den. Den indeholder sygdomslære og er opdelt i 16 moduler. Efter at man har afsluttet otte moduler, får man et certifikat og kan begynde selv at behandle. Man bliver holdt i hånden med supervision. Hun og andre kolleger i både Y2-by og i Y10-by uddanner nye behandlere. Al behandling under uddannelsen foregår i klinikkerne.

Der er i Danmark kun to klinikker med fem behandlere i hver. Der har været flere behandlere, men nogle er stoppet af personlige årsager. Nogle af dem vil dog gerne i gang igen.

Behandlingen er ikke fuldt udviklet, idet de mangler at kunne behandle den aller dybeste angst, som nogle patienter lider af. De arbejder på at gøre deres behandling stærk nok til at forløse også disse dybe traumer. Patienten tilpasser sit liv til et angst traume, så patienten får kontrol. Det er en overlevelsesmekanisme, som behandlingen skal kunne bryde igennem. Den energi, der arbejdes med, skal være tilstrækkelig stærk. De er meget langt, men der er et forbedringspotentiale. Det er svært at sige, om de vil blive færdige i løbet af eks. tre måneder eller længere tid. Det er nok et uoverkommeligt arbejde, de er i gang med, men de er nået meget lang. Det kan tage nogle år, men hun tror ikke, at det vil vare årevis endnu.

De deltager på messer for at vise deres behandling og holder åbent hus arrangementer. Den dag, de har fuldført behandlingen, er de klar til at tage imod alle patienter. De vil rigtig gerne sikre sig, at de har det rigtige produkt og kan hjælpe alle, der kommer til dem og tilbyde en fuldendt behandling.

Hun har set, at der er solgt en klinikandel på trods af et underskud. Der er betalt ca. 150.000 kr.

Selve behandlingen foregår først ved samtaler med patienten om, hvordan problemet er opstået. Herefter lægger de hænder på patientens krop, hvilket giver en energipåvirkning. Jo dybere traumet ligger, jo stærkere skal påvirkningen være. Man er ikke altid selv helt herre over, hvor lang tid behandlingen tager.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand anført følgende:

Det gøres overordnet gjort gældende, at sagsøgers virksomhed i 2010 og 2011 ud fra en samlet konkret vurdering var erhvervsmæssigt drevet. Herved gøres bl.a. gældende, at sagsøgers personlige faglige forudsætninger, virksomhedens seriøse organisering og tilrettelæggelse, virksomhedens mangeårige udviklingsarbejde, sagsøgers intense arbejdsindsats, sagsøgers fortsatte og stabile fastholden det varige erhvervsmæssige sigte taler relevant for at virksomheden før eller senere vil give overskud og dermed grundlag for at anse virksomhedens drift for at have indtægtserhvervelse på sigt som langsigtet formål uagtet en årrække uden økonomisk overskud og mulighed for rimelig driftsherreaflønning. Det gøres navnlig gældende, at der er tale om en langvarig udvikling og modning af behandlingsform jf. hvad der også er tilfældet for anden alternativ behandling.

Det er sagsøgers overbevisning, at …behandling, helt på linje med udviklingen i andre alternative behandlingsformer, bryder igennem og bliver forretningsmæssigt lønsomt når dels behandlingen er helt færdigudviklet, hun er tilstrækkelig oplært og der i samfundet er opnået tilstrækkelig kendskab til og accept af behandlingsformen. Hun forventer et betydeligt forretningspotentiale på sigt.

Som følge heraf gøres det gældende, at sagsøger har drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2010 og 2011 og derfor har fradragsret for underskud fra driften.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand anført følgende:

Til støtte for den principale frifindelsespåstand gøres det gældende, at der med rette er nægtet fradrag for underskud af sagsøgerens virksomhed G1, idet der ikke har været tale om en erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Betingelserne for fradrag er derfor ikke opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. l, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. l.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 4. april 2016 (bilag A).

For at anse en virksomhed for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende, kræves det, at virksomheden, dels har et vist omfang (intensitet), dels er etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapitel og arbejdsindsats (rentabilitet), jf. Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C,C.l.3.1.

Det er i denne sag ubestridt, at sagsøgerens behandlervirksomhed i perioden 2010-2011 havde et sådant omfang, at den opfyldte kravet om intensitet. Spørgsmålet er således udelukkende, om virksomheden tillige opfyldte kravet om rentabilitet.

Vedrørende rentabilitetskravet fremgår det af Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C,C.l.3.1 (mine understregninger), bl.a., at:

"Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil i modsætning til hobbyvirksomhed være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud."

Videre fremgår det af Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C,C.l.3.1, at rentabilitetskravet ikke udelukker, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. I denne henseende er det afgørende moment, at der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode, jf. tillige Højesterets præmisser i TfS 1999.863 H.

Det er som udgangspunkt sagsøgeren, der bærer bevisbyrden for skattemæssige fradrag, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR). Sagsøgeren har derfor også bevisbyrden for, at virksomheden i de to omhandlede år var erhvervsmæssig med underskudsfradrag til følge.

Rentabilitetskriteriet er ikke opfyldt i nærværende sag. Sagsøgerens virksomhed kan derfor ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet i 2010 og 2011.

Sagsøgeren har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Sagsøgeren etablerede sin …behandlervirksomhed i 2006 og drev i årene 2006 og 2007 virksomheden med overskud.

I 2008, hvor sagsøgeren blev pensioneret, flyttede hun sin behandlervirksomhed fra Y1-by til Y2-by. Det er i sagen oplyst, at baggrunden for flytningen var, at sagsøgeren ønskede at opnå nærhed og synergimuligheder med kolleger med henblik på udvikling af behandlingen og opnåelse af stordriftsfordele i relation til drift. Imidlertid realiserede sagsøgeren i de omhandlede indkomstår, 2010 og 2011, driftsmæssige underskud på henholdsvis kr. 23.558,- og kr. 43.528,-. Samtidig faldt virksomhedens omsætning meget kraftigt fra 2008 og 2009 i forhold til de to forudgående år.

På dette grundlag må det efter lignende betragtninger som i UfR 2000.313 H være en forudsætning for at anse sagsøgerens behandlervirksomhed som erhvervsmæssig (rentabel) med fradragsret for underskud, at der i de omhandlede indkomstår var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden over en længere periode ville udvikle sig således, at den ville kunne generere overskud på den primære drift med mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt mulighed for opnåelse af en rimelig driftsherre løn.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret et sådant grundlag.

Tværtimod fremgår det af skemaet ovenfor og årsrapporterne (bilag D-G og bilag 5), at virksomheden i samtlige indkomstår siden flytningen i 2008 til og med 2016 hvert år har haft relativt betydelige underskud. Underskuddene må antages at være blevet finansieret af sagsøgerens pensionsudbetalinger, som var sagsøgerens eneste indkomst i perioden. Virksomhedens samlede underskud i 2008-2016 (begge inkl.) er kr. 310.582,-.

Behandlervirksomhedens løbende underskud år efter år samt den kraftigt faldende og relativt lave omsætning i de efterfølgende indkomstår viser, at der ikke i de omhandlede indkomstår (2010 og 2011) var grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den kunne give en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og sagsøgerens arbejdsindsats.

Ifølge periodebalancen (bilag 13) har sagsøgerens virksomhed givet et overskud på kr. 7.927,30,- i første halvår af 2017. Det kan ikke alene på den baggrund lægges til grund, at sagsøgerens virksomhed i 2017 vil opnå en rimelig fortjeneste i forhold til sagsøgerens arbejdsindsats.

Det foreløbige overskud i periodebalancen udgør heller ikke et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden i 2010 og 2011 ville udvikle sig således, at den ville give en rimelig fortjeneste.

Dermed opfylder sagsøgerens virksomhed ikke rentabilitetskravet og var derfor ikke erhvervsmæssig i de to omstridte år.

Virksomhedens udgifter i perioden 2006-2016 har i det al væsentlige bestået af lokaleomkostninger og administrationsomkostninger, som primært omfatter konsulentbistand.

Udgifterne til konsulentbistand kan opgøres som følger, jf. bilag 2-5 og bilag D-G:

År

Resultat

Omsætning

Udgifter til

konsulentbistand

2006

66.360,-

152.475,-

51.850,-

2007

76.760,-

135.970,-

35.150,-

2008

-23.471,-

58.900,-

22.750,-

2009

-72.565,-

84.700,-

72.900,-

2010

-22.558,-

36.700,-

38.200,-

2011

-43.528,-

46.700,-

51.100,-

2012

-28.430,-

14.500,-

7.150,-

2013

-31.251,-

12.800,-

4.900,-

2014

-23.295,-

31.500,-

12.250,-

2015

-28.989,-

26.000,-

11.600,-

2016

-36.495,-

25.900,-

7.000,-

Som det fremgår af skemaet, er udgifterne til konsulentbistand store sammenlignet med virksomhedens omsætning, og udgifterne til konsulentbistand overstiger omsætningen i de omhandlede år (2010 og 2011).

Sagsøgeren har over for SKAT oplyst, at udgifterne til konsulentbistand udelukkende dækker ”supervision” fra PL, jf. bilag B, s. 2, midtfor.

Ifølge internetsøgninger har PL opfundet …behandling i 1994 med inspiration i en religiøs gruppe, jf. eksempelvis artikler fra DR (bilag K) og hjemmesiden, …dk.2 (bilag L).

Det er ikke oplyst under retssagen, hvad PL’s ”supervision” af sagsøgerens virksomhed konkret dækker over, men udgiften fremstår motiveret af personlig udvikling og åndelig og teologisk oplysning, jf. også bilag M og O. Dette må også ses i lyset af, at sagsøgeren ifølge egne oplysninger fra 2008 og frem også selv har ydet ”supervision” af andre behandlere, jf. bilag 6.

Det må have formodningen imod sig, at sagsøgeren, til brug for behandling af patienter, havde et så omfattende behov for også selv at modtage ”supervision” i perioden herefter.

Ser man på skemaet ovenfor, fremgår det, at underskuddene i 2010 og 2011 i vidt omfang skyldes udgifterne til PL.

Dette er også med til at vise, at sagsøgerens virksomhed ikke var erhvervsmæssig i 2010 og 2011.

At sagsøgeren drev virksomheden på fuld tid, at sagsøgeren måtte have haft de fornødne faglige forudsætninger og kompetencer til at drive …behandlingsvirksomheden, og at virksomheden måtte være drevet med et professionelt tilsnit medfører heller ikke, at virksomheden kan anses for rentabel og dermed erhvervsmæssig, jf. UfR 2000.313 H, SKM2013.745.ØLR og SKM2017.463.BR.

Den omstændighed, at alternativ behandling ikke er typisk hobbybetonet, kan heller ikke i sig selv føre til, at virksomheden er erhvervsmæssig, jf. SKM2013.745.ØLR. Bådudlejnings-virksomheder er heller ikke typisk hobbybetonede, men det er efter praksis alligevel de "al-mindelige" kriterier, der afgør, om virksomheden er erhvervsmæssig, jf. f.eks. Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C,C.1.3.2.5 og afgørelserne i TfS 1990.162 V, TfS 1991.84 Ø, TfS 1999.555 Ø og TfS 2000.669 Ø.

Det afgørende er, at sagsøgerens virksomhed over en længere periode har akkumuleret et betydeligt driftsunderskud, og at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Skatteministeriet har subsidiært påstået hjemvisning for det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgerens virksomhed var erhvervsmæssig i 2010 og 2011. I så fald skal SKAT have mulighed for at foretage en talmæssig kontrol af de selvangivne underskud. En sådan kontrol har SKAT ikke foretaget. SKAT har "blot" principielt afvist underskudsfradrag, fordi virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Rettens begrundelse og afgørelse

Afgørelsen af, hvorvidt A’s virksomhed kan betragtes som erhvervsmæssig, således at udgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal træffes ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. Som væsentlige parametre ved denne vurdering indgår, at virksomheden skal have et vist omfang (intensitet), og at virksomheden må anses for at være drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).

Det lægges til grund, at A siden 2006 har drevet virksomhed med blandt andet …behandling. I 2008 flyttede hun fra Y11-område til Y2-by, hvor hun i lejede lokaler sammen med 5 andre behandlere etablerede et klinikfællesskab, og hun har siden alene drevet virksomhed med …behandling.

Skatteministeriet har ikke bestridt, at A’s virksomhed i de omhandlede år havde et sådant omfang, at den opfyldte kravet om intensitet.

Det lægges videre til grund, at A’s virksomhed siden 2008 har haft regnskabsmæssigt underskud på mellem 23.295 kr. og 72.565 kr. I de omhandlede indkomstår var underskuddet på henholdsvis 23.097 kr. (2010) og 43.528 kr. (2011).

Efter de foreliggende oplysninger og på baggrund af de fremlagte regnskaber med stadige underskud finder retten ikke, at A har godtgjort, at hendes virksomhed indenfor en rimelig tid ville udvikle sig således, at hun havde en realistisk udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det mindre overskud, der fremgår af periodeopgørelsen for de første 4½ måned i 2017 findes ikke at kunne ændre herved.

Virksomheden kan herefter ikke i skattemæssig henseende anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010 og 2011, hvorfor underskuddene fra disse år ikke kan fradrages i A’s pensionsindkomst.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens værdi, forløb og udfald pålægges det A i sagsomkostninger til Skatteministeriet at betale 17.500 kr. Beløbet, der er inklusiv moms, dækker Skatteministeriets udgift til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 17.500 kr.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-6423127&docId=dom-lsr-13-6423127-full

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter