Dato for udgivelse
11 Dec 2017 08:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Nov 2017 08:51
SKM-nummer
SKM2017.704.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-2231-17
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Udgifter, etablering, vandanlæg, varmeanlæg, kloakanlæg, grundforbedringer, grundværdien, kloakforsyning, dokumentation, betaling, yderligere
Resumé

Sagen angik, om et boligselskab var berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer, bl.a. for udgifter
til etablering af et kloakanlæg.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligselskabets reviderede påstand, som blev nedlagt
i processkrift 2. Med processkrift 2 fremlagde boligselskabet samtidig yderligere dokumentation for
betalingen af en fradragsberettiget udgift.

Byretten tog herefter stilling til sagsomkostningsspørgsmålet og fandt, at ingen af parterne skulle betale
sagsomkostninger til den anden part. Byretten bemærkede, at sagens resultat var fremkommet som følge
af en principiel højesteretsafgørelse, som den pågældende sag og en række andre sager havde været sat i
bero for at afvente.

Skatteministeriet kærede byrettens afgørelse til landsretten. Skatteministeriet påstod sig i den forbindelse
tilkendt sagsomkostninger. Til støtte for påstanden blev det anført, at ministeriet havde vundet den væsentligste
del af sagen, og at boligselskabet meget sent under retssagen fremlagde de dokumenter, der
viste, at boligselskabet var berettiget til et fradrag.

Boligselskabet påstod heroverfor sagsomkostningerne hævet. Til støtte herfor anførte boligselskabet, at
det var nødvendigt at anlægge sagen for ikke at fortabe retten til fradrag, at påstandsbegrænsningen skyldtes
udfaldet af en principiel dom fra Højesteret, og at det forhold, at boligselskabet under sagens forberedelse
havde fremlagt yderligere dokumentation til støtte for den nedlagte påstand, ikke i sig selv kunne
føre til, at sagsomkostningerne skulle ophæves, idet der var uenighed mellem parterne om, hvilke krav
der kunne stilles til bevisbyrden efter de dagældende regler i vurderingsloven.

Landsretten ændrede byrettens dom og tilkendte ministeriet delvise sagsomkostninger. Landsretten lagde
vægt på, at boligselskabet kun havde fået medhold i en mindre del af den oprindelige påstand, og at boligselskabet
først sent under retssagen fremlagde den fornødne dokumentation for, at boligselskabet havde
afholdt udgiften til det fradragsberettigede kloakanlæg.

Reference(r)

Retsplejelovens § 313, stk. 1

Henvisning

-


Østre Landsrets kendelse af den 21. november 2017, sags-nr. B-2231-17:

Parter

Skatteministeriet

Mod

H1
(v/Adv. Tue Martin Berg) 

Afsagt af Landsretsdommerne 

Lene Jensen, Ib Hounsgaard Trabjerg og Ane Røddik Christensen (kst.)

 ……………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 2. oktober 2017, sags-nr. BS 10H-710/2015:

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der blev anlagt den 18. marts 2015, har sagsøger, H1, ved sin endelige den 6. juli 2017 nedlagte påstand, over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at fradragsansættelsen ved vurderingerne 2001-2006 fra ejendommen beliggende Y1-adresse                ( ejendomsnummer …21) hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig ansættelse af fradrag for udgifter til et i et bilag, litreret som bilag A, markeret hovedanlæg.

Sagsøgte tog herefter den 29. august 2017 bekræftende til genmæle over for den korrigerede påstand.

Rettens begrundelse og afgørelse

Da sagsøgte har anerkendt påstanden, afsiges der dom efter sagsøgers påstand.

Sagens resultat er fremkommet som følge af en principiel Højesteretsafgørelse, som sagen her og en række andre sager har været sat i bero for at afvente.

Efter sagens karakter, forløb og resultat og de oplysninger, som parterne er fremkommet med i indlæg vedrørende sagsomkostningsspørgsmålet, finder retten ikke grundlag for at pålægge nogen af parterne at betale sagsomkostninger til den anden.

Thi kendes for ret:

Fradragsansættelsen ved vurderingerne 2001-2006 fra ejendommen beliggende Y1-adresse ( ejendomsnummer …21) hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig ansættelse af fradrag for udgifter til et i et bilag, litreret som bilag A, markeret hoved-anlæg.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden.

………………………………………………………………..

Østre Landsrets kendelse af den 21. november 2017, sags-nr. B-2231-17:

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 16. oktober 2017, hvorved Skatteministeriet har kæret Glostrup Rets afgørelse af 2. oktober 2017 (BS 10H-710/2015) om sagsomkostninger.

Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 19. oktober 2017 og udskrift af dombogen indeholdende den kærede afgørelse.

Der fremlagdes endelig kære svarskrift af 30. oktober 2017 fra H1.

Dommeren har ved sagens fremsendelse bemærket, at der implicit i afgørelsen om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden, ligger, at ingen af parterne skal refundere den anden nogen afholdt udgift.

De modtagne bilag var til stede.

Skatteministeriet har under kæresagen nedlagt påstand om, at H1 skal betale mindst 29.787,63 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Til støtte for påstanden har Skatteministeriet anført blandt andet, at ministeriet har vundet den væsentligste del af sagen, og at boligselskabet meget sent under retssagen fremlagde de dokumenter, der viste, at boligselskabet var berettiget til et fradrag.

H1 har i kæresagen nedlagt påstand om stadfæstelse, dog således at det anerkendes, at H1 til Skatteministeriet skal betale 29.787,63 kr. i sagsomkostninger. H1 har endvidere til støtte for påstanden om stadfæstelse i øvrigt navnlig anført, at det har været nødvendigt at anlægge sagen for ikke at fortabe retten til fradrag, at påstandsbegrænsningen skyldtes udfaldet af en principiel dom fra Højesteret, og at det forhold, at boligselskabet under sagens forberedelse har fremlagt yderligere dokumentation til støtte for den nedlagte påstand, ikke i sig selv kan føre til, at sagsomkostningerne skal ophæves, idet der er uenighed mellem parterne om, hvilke krav der kan stilles til bevisbyrden efter de dagældende regler i vurderingsloven.

Efter votering afsagdes

K e n d e l s e:

Parterne har under kæresagen nedlagt samstemmende påstande om, at H1 endeligt skal afholde udgifterne til syn og skøn på 29.787,63 kr., som Skatteministeriet foreløbigt har udredt.

Landsretten finder efter sagens forløb og udfald, at H1 skal betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at H1 ved dommen kun har fået medhold i en mindre del af den oprindelige påstand, at Landsskatteretten ved sin afgørelse havde anerkendt, at den pågældende del af kloakanlægget var fradragsberettigende, og at H1 først ved processkrift II af 6. juli 2017 fremlagde den fornødne dokumentation for, at boligselskabet havde afholdt udgiften.

På den baggrund finder landsretten, at H1 til Skatteministeriet i sagsomkostninger skal betale 49.787,63 kr., hvoraf 29.787,63 kr. udgør dækning af udgifter til syn og skøn, som Skatteministeriet foreløbigt har afholdt, og 20.000 kr. dækker passende udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T h i  b e s t e m m e s :

H1 skal til Skatteministeriet i sagsomkostninger for byretten inden 14 dage betale 49.787,63 kr.

H1 skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.500 kr. til Skatteministeriet.

Kæreafgiften tilbagebetales. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter