Dato for udgivelse
29 Sep 2017 09:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Aug 2017 10:30
SKM-nummer
SKM2017.563.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-286-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skattesvig, aktier
Resumé

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet han ikke selvangav skattepligtig aktieindkomst ved salg til udstedende selskab. T unddrog herved for henholdsvis 3.570.000 kr., 4.494.000 kr. og 2.940.000 kr. i skat. T havde i 2010 solgt nominelt 8.500 kr. af sine aktier i et selskab for 8,5 mio. kr., i 2011 solgt nominelt 10.700 kr. af sine aktier i et selskab for 10,7 mio. kr. og i 2012 solgt nominelt 14.000 kr. af sine aktier i et selskab for 7 mio. kr.

T erkendte de faktiske forhold. T forklarede at han ved påførslen af sine underskrifter på aktieeoverdragelsesaftalerne troede, at køber var en anden.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T’s forklaring tilsidesattes som utroværdig. Retten lagde til grund, at T havde en betydelig indsigt i forholdene i selskabet. T havde selvangivet aktieudbytte for 2010-12 vedrørende andre forhold, så T var klar over selvangivelsespligten. T idømtes 2½ års ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 11 mio. kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede forvandlingsstraffen for tillægsbøden fra 4 måneders fængsel til 60 dage.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af d. 16. august 2017, sags nr. S-286-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Lars Henriksen, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lene Jensen, Michael Kistrup og Camilla Felbo (kst.)

………………………………………………………………………….

Byrettens dom af d. 17. januar 2017, sags nr. 10-1738/2016.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrifter modtaget den 20. april 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Skattesvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i 2011, med forsæt til skatteunddragelse, at have selvangivet sin skattepligtige indkomst i indkomståret 2010 for lavt, hvorved der blev unddraget skat for 3.570.000 kr., hvilket nærmere skete på følgende måde:

Tiltalte solgte i indkomståret 2010 nominelt 8.500 kr. af sine aktier i G1 til G1 for 8,5 millioner kr. Salgssummen på 8,5 millioner kr. var i medfør af ligningslovens § 16 B skattepligtig aktieindkomst, idet der var tale om salg til det udstedende selskab. Tiltalte medtog imidlertid ikke beløbet på sin selvangivelse.

2.

Skattesvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i 2012, med forsæt til skatteunddragelse, at have selvangivet sin skattepligtige indkomst i indkomståret 2011 for lavt, hvorved der blev unddraget skat for 4.494.000 kr., hvilket nærmere skete på følgende måde:

Tiltalte solgte i indkomståret 2011 nominelt 10.700 kr. af sine aktier i G1 til G1 for 10,7 millioner kr. Salgssummen på 10,7 millioner kr. var i medfør af ligningslovens § 16 B skattepligtig aktieindkomst, idet der var tale om salg til det udstedende selskab. Tiltalte medtog imidlertid ikke beløbet på sin selvangivelse.

3.

Skattesvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skatte­ kontrollovens § 13, stk. 1,

ved i 2013, med forsæt til skatteunddragelse, at have selvangivet sin skattepligtige indkomst i indkomståret 2012 for lavt, hvorved der blev unddraget skat for 2.940.000 kr., hvilket nærmere skete på følgende måde:

Tiltalte solgte i indkomståret 2012 nominelt 14.000 kr. af sine aktier i G1 til G1 for 7 millioner kr. Salgssummen på 7 millioner kr. var i medfør af ligningslovens § 16 B skattepligtig aktieindkomst, idet der var tale om salg til det udstedende selskab. Tiltalte medtog imidlertid ikke beløbet på sin selvangivelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af IT, LP, JS og KC.

Tiltalte har forklaret, at han underskrev aftaler om afhændelse af aktier i 2011, 2012 og 2013 til G1. Han bestrider ikke den beløbsmæssige opgørelse i tiltalen.

Han blev allerede som ganske ung involveret i G1. Han er fortsat periodisk involveret i G1. Han er ikke ansat i G1, men sidder i bestyrelsen. Han har ikke tidligere set ejerbogen for G1.

I 2010 var han ansat som driftschef i G1’s Y1. Han var periodevis fraværende i 2011 og 2012. Senere fik han Y2. I de periode, hvor han var fraværende, virkede han i andre stillinger i koncernen.

Til faneblad 1, bilag 65-3-1 (aktionæroverenskomst fra 1996), har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at aktiefordelingen var baseret på den hidtidige fordeling i G1. Han husker ikke, hvorfor der står, at han ikke var aktionær i selskabets aktiekapital på stiftelsestidspunktet, idet hans tidligere aktiepost i G1 af forskellige grund var transporteret til de andre parter. Det er ham, der har underskrevet Aktionæroverenskomsten.

Til faneblad 1, bilag 65-3-6 (aktieoverdragelsesaftale fra 1998), har tiltalte forklaret, at han i 1998 fik overdraget nogle aktier i G1 af sin far. Han husker ikke baggrunden for overdragelsen på dette tidspunkt. Han har underskrevet aktieoverdragelsesaftalen.

Til faneblad 1, bilag 66-6 (aktieoverdragelsesaftale fra 2009), har tiltalte for­ klaret, at han i 2009 solgte aktierne til sin far i henhold til bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 35 med succession for ham i sin fars skattemæssige stilling. Han skyldte sin far nogle penge, hvilket var baggrunden for overdragelsen, ligesom han også fik udbetalt 1.532.712 kr. Han havde nogle problemer med skattevæsenet, fordi han ikke benyttede netbank. Han havde hævet nogle penge i en bank og sat dem ind i en anden bank, hvorefter SKAT mente, at han skyldte penge i skat af et beløb på 2,4 mio. kr. Efterfølgende viste det sig, at beløbet vist ikke var skattepligtigt alligevel. Der var ingen forhandlinger mellem hans far og ham i forbindelse med overdragelsen. Der var formentlig en advokat eller PT ind over. PT var hans fars revisor.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (u-underskrevet aktieoverdragelsesaftale dateret den 9. december 2010), har tiltalte forklaret, at han ikke husker aftalen. Han havde i december 2010 drøftelser med sin far om, at han gerne ville afhænde nogle aktier, fordi han var kommet i gæld til nogle banker. Bankerne havde i 2007/2008 spurgt, om han ville omlægge sine lån til schweizerfranc. Kurserne for schweizerfranc galoperede efterfølgende, og han fik opbygget en betydelig gæld til bankerne. Bankerne truede med at indgive en konkursbegæring, hvis han ikke betalte. Hans far sagde, at han nok skulle klare problemerne. Han ved ikke, hvorfor aktieoverdragelsesaftalen ikke blev underskrevet, men han kan i dag konstatere, at hans far må have haft nogle udfordringer, han ikke kendte til.

Til faneblad 1, bilag 67-2 (referat af ekstraordinær generalforsamling dateret den 10. december 2010), har tiltalte forklaret, at han ikke deltog i generalforsamlingen. Han sad i bestyrelsen i 2010, ligesom han var aktionær. Han havde ikke hørt om, at der var indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Han fik normalt alle indkaldelser til generalforsamlingerne i G1, men han husker ikke at have modtaget en indkaldelse til omhandlede generalforsamling.

Til faneblad 1, bilag 67-1-1 (aktieoverdragelsesaftale dateret den 10. december 2010), har tiltale forklaret, at han har underskrevet aftalen på G1’s kontor. Hans far var ikke til stede. Han undrede sig ikke over, at køber var G1. Han fik ikke oplyst, at det var besluttet dagen forinden, at G1 skulle købe aktierne. Han mener, at PT var til stede, da han underskrev aftalen, der i forvejen var underskrevet af hans far.

Han drøftede ikke med PT, hvad det betød, at aktierne blev overdraget til G1. Han troede, at når der var tale om aktiesuccession, så skulle der først senere betales skat. Han vidste ikke noget om, at der kunne blive udløst en skat. Han husker, at han tjekkede, at beløbet var korrekt. Han tænkte ikke over, om aftalen lignede den tidligere aftale. Han havde to gange tidligere handler aktier som led i succession. Han gik ud fra, at der var tale om en aftale om succession. Pengene blev anvendt til at afværge truslen om konkursbegæring. Det var hans far, der forhandlede X1 om en akkordaftale.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (u-underskrevet aktieoverdragelsesaftale dateret den 9. december 2010) sammenholdt med faneblad 1, bilag 67-1-1 (aktieoverdragelsesaftale dateret den 10. december 2010), har tiltalte forklaret, at han havde set det u-underskrevne dokument, men at han underskrev det andet dokument. Underskrivelsen skete ganske hurtigt, uden at han tænkte over, at det dokument, han underskrev, havde et kortere indhold end det første dokument. Han troede, at det var det samme dokument, som han først var blevet præsenteret for.

Til faneblad 1, bilag 67-1-2 (udateret akkordaftale indgået mellem X1 og KP og tiltrådt af tiltalte, forhandlet den 7. december 2010, akkordering gennemført den 13. december 2010), har tiltalte forklaret, at han underskrev akkordaftalen. Han troede herefter ikke, at der var flere problemer. Det viste sig imidlertid, at en anden bank var bange for at tiltræde aftalen. Det var noget med, at X2 ville vente og først tiltræde akkordaftalen 3 måneder senere, dvs. i marts 2011. Han gik ud fra, at den første aftale afværgede problemerne i forhold til begge banker. Han have kautioneret for nogle byggerier over for X3 og X4, der fik økonomiske problemer og blev solgt til nogle andre banker. Det efterlod ham med en gældspost til X2. Dette skete i efteråret 2010.

Til faneblad 1, bilag 68-2 (brev af 16. marts 2011 fra X2 til tiltalte) og bilag 68-1 (aktieoverdragelsesaftale af 25. marts 2011), har tiltalte forklaret, at aktieoverdragelsesaftalen lige pludselig lå der. Han vidste ikke, at der var endnu en aftale. Han blev telefonisk kontaktet af PT, der ville komme forbi med aktieoverdragelsesaftalen. Han underskrev aftalen den 25. marts 2011 på G1’s kontor. Han troede igen, at der var tale om en successionsaftale. Han undrede sig ikke over, at køber var G1, eller at der ikke stod noget om succession i aftalen. Han koncentrerede sig om beløbene. Det var hans far, der tog initiativet til aktiehandlen, formentlig fordi hans far var bange for, at der skulle komme et angreb på G1. Pengene blev overført direkte fra G1 til X2. Der var herefter nogenlunde ro på hans økonomi.

Til faneblad 1, bilag 69-1 (aktieoverdragelsesaftale af 2. juli 2012), har til­talte forklaret, at han igen havde nogle udfordringer med SKAT, der mente, at han skyldte penge i skat. Det var igen fordi, han ikke have netbank. Han hævede penge på "den ene side af vejen og indbetalte pengene på den anden side". Han husker ikke beløbet denne gang. Den ene gang var det 2 mio. kr. og den anden gang 2,4 mio. kr.

Til faneblad 1, bilag 69-2 (kontoudtog fra X5) og bilag 69-4 (indbetalingskort frivillig indbetaling til SKAT), har tiltalte forklaret, at G1 indsatte 6 mio. kr. på hans private konto og indbetalte 1 mio. kr. frivilligt til SKAT. Beløbet på 6 mio. kr. skulle bruges til at løse nogle bankudfordringer. Det var vist udfordringer i forhold til X5. Han brugte også en del af beløbet til at yde lån til nogle bekendte.

Til faneblad 1, bilag 69-1 (aktieoverdragelsesaftale af 2. juli 2012), har til­ talte forklaret, at han underskrev aftalen hos bogholderiet. Hans far havde al­lerede underskrevet aftalen. Han talte ikke med sin far om aftalen. Han tog selv initiativet til aftalens indgåelse. Aftalen blev udarbejdet i bogholderiet. Det var JA fra bogholderiet, der fandt dokumentet frem, hvorefter dokumentet blev tilrettet. Han ved ikke, om JA skrev tilføjelserne i hånden, eller om det var en anden, der gjorde dette. Han sagde ikke til JA, hvilket tal, der skulle stå i aftalen. Han tror, at JA fik tallene fra KC. Han bad formentlig om, at købesum­men blev fastsat til 7 mio. kr. Han underskrev dokumentet efter, at hans far havde skrevet det under. Han troede, at overdragelsen skete efter successionsreglerne, som det plejede.

Han overvejede ikke, om han skulle selvangive noget til skattevæsenet i forbindelse med aktieoverdragelserne. Det var PT, der ordnede de første ting, og derfor gik han ud fra, at der var styr på det hele.

Til faneblad 9 (årsrapport fra 2010) har tiltalte forklaret, at han underskrev årsrapporten. Han hæftede sig ikke ved det anførte under pkt. 13, Aktiekapital, side 45, om, at "Selskabet har i 2010 erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds. Selskabets køb har omfattet nom. 8.500 aktier fordelt 2.533 A­ aktier og 5.967 B-aktier. Købet svarer til 1,7 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 8.500."

Tilfaneblad 10 (årsrapport fra 2011) har tiltalte forklaret, at han har underskrevet årsrapporten. Han hæftede sig ikke ved det anførte under pkt. 13, Aktiekapital, side 56, om, at "Selskabet har i 2011 erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds. Selskabets køb har omfattet nom. 10.700 aktier for­ delt på 3.188 A-aktier og 7.512 B-aktier. Købet svarer til 2,14 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 10.700." Det var ikke et punkt, der blev gennemgået specielt i forbindelse med bestyrelsesmødet. Der var en masse papirer i koncernen, som han farede rundt og underskrev på.

Til faneblad 11 (årsrapport fra 2012) har tiltalte forklaret, at han ikke sad i bestyrelsen på det tidspunkt. Han har modtaget årsrapporten. Han hæftede sig ikke ved det anførte under pkt. 13, Aktiekapital, side 56, om, at "Selskabet har erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds." Han var ikke klar over, at der skulle være noget problem.

Til faneblad 14 (tiltaltes årsopgørelse for 2010), faneblad 15 (tiltaltes årsopgørelse for 2011) og faneblad 16 (tiltaltes årsopgørelse for 2012) har tiltalte forklaret, at han ikke har selvangivet aktiehandlerne til SKAT. I 2010, 2011 og 2012 havde han "Udbytte DK-aktier ej på reguleret marked, DK-depot" på henholdsvis l.187.880 kr., 709.150 kr. og 709.150 kr. Han har således an­ givet noget, men ikke vedrørende de tre handler.

LP er hans revisor. Han talte ikke med LP om de tre aktieoverdragelser. Det var PT, der stod herfor. LP spurgte på et tidspunkt, om overdragelserne skete som en aktiesuccession, hvilket han bekræftede. Han husker ikke, hvornår samtalen fandt sted, men det var muligt efter den første handel i 2010. LP spurgte, om det var det samme som sidste gang, hvilket han bekræftede. Han kikkede ikke på aktieoverdragelsesaftalerne, da han helt klart var af den opfattelse, at det var det samme som tidligere. Han overvejede slet ikke, om han skulle sikre sig, at de følgende aftalen var med succession. Han husker ikke, om LP spurgte ham igen på et senere tidspunkt. Han husker ikke, om LP spurgte ham en eller to gange. LP spurgte ikke, om han var opmærksom på, om der skulle betales skat.

Til faneblad 1, bilag 68-3 (balance dateret den 29. juni 2012), har tiltalte forklaret, at han aldrig har haft en drøftelse med LP om balancen. Han har hentet nogle dokumenter hos LP, og dokumentet kan have ligget i en af bunkerne. Det skrevne i hånden må anses for et "spændende postkort". Han har efterfølgende spurgt LP, hvad det drejer sig om, og LP svarede, at det havde noget at gøre med det forhold, at der var opstået tvivl om beskatningen. Han var uden sine dokumenter i 15-16 måneder, men da han fik dem igen, opdagede han balancen. Han spurgte LP, hvad det var for et "postkort", og LP svarede, at det havde noget med den første aktiehandel i 2009 at gøre. Han så første gang LP’s "postkort", da han fik bilagene tilbage fra politiet. Det var formentlig i april/maj 2015 eller ultimo 2015. Han har aldrig talt med LP om et eventuelt salg af ejendommen beliggende Y3-adresse. Han husker ikke at have talt med LP om dette.

Til faneblad 1, bilag 12-2 (tiltaltes regnskab for 2010), har tiltale forklaret, at han går ud fra, at regnskabet er lavet af LP. Han har underskrevet regnskabet. Han ved ikke, hvorfor kursværdien primo 2009 og kursværdien ultimo 2010 er den samme, dvs. 19.314.348 kr. PT sagde til ham, at han nok skulle klare alle forhold omkring hans skat med LP. PT har været hans revisor, men overgav opgaven til LP. Han går ud fra, at PT og LP holdt et møde om hans forhold, og at PT orienterede LP om aktiehandlerne.

G1 anvendte advokat UM som advokat i perioden. UM deltog i G1’s bestyrelsesmøder. Han benyttede ikke advokat i forbindelse med aktieoverdragelserne og havde ikke drøftelser med advokat UM.

PT var oprindeligt revisor for G1 og sad senere i G1's bestyrelse. PT var også i en kort periode revisor for ham personligt og udarbejdede hans personlige regnskab.

Han drev ved siden af G1 en del aktiviteter. Det var ejendoms­handler og pantebrevsforhold. I alt ejede han 12-13 ejendomme. Han drev blandt andet G2, der ejede nogle landsbrugsejendomme. Hans økonomiske problemer hang sammen med omlægningen af lånene til schweizerfranc. PT var hans revisor i 2008 og 2009, og LP var hans revisor i 2010-2012. PT var hans fars bedste ven og har hjulpet hans far, siden de begge var unge. Han blev ikke rådgivet af PT i forbindelse med aktieoverdragelserne. Når PT sagde, at han ville køre forbi LP, gik han ud fra, at PT ville tale med LP om aktieoverdragelserne. PT fungerede forment­lig som en slags rådgiver for hans far. PT var hans fars mand. LP kom ind i billedet omkring 2009. LP lavede hans personlige regnskab og også regnskaberne for hans selskaber. LP havde ikke noget med G1 at gøre. LP var ikke involveret i aktieoverdragelsesaftalerne i 2010, 2011 og 2012. Han drev virksomhed efter virksomhedsskatteordningen og var ikke i stand til selv at udarbejde sine regnskaber.

JS havde været bestyrelsesformand for G1 i 12 år, inden han blev administrerende direktør. Han har ikke kendskab til, om JS skulle have været involveret i aktieoverdragelsesaftalerne.

KC havde været økonomidirektør i omkring 15 år frem til hans fars død i 2013, hvorefter KC blev koncerndirektør. Han har ikke drøftet aktieoverdragelsesaftalerne med KC. Han går ud fra, at KC og hans far drøftede forholdene, da de stod hinanden meget nært.

Til faneblad 1, bilag 65-3-3 (allonge til aktionæroverenskomst dateret den 10. marts 2008), har tiltalte forklaret, at han i 2008 underskrev allongen. Aktiemajoriteten var på det tidspunkt hos hans søster og ham, og hans far ville gerne sikre sig, at han kunne fortsætte til han blev 75 år. Han har aldrig opfattet det således, at allongen skulle have haft noget med hans økonomiske problemer at gøre.

Til faneblad 1, bilag 65-3-6 (brev af 11. november 1998 fra advokat UM til KP, aktieoverdragelsesaftale fra 1998, gældsbrev fra 1998 og gavebrev fra 1998), har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have drøftet indholdet af aktieoverdragelsesaftalen med sin far eller UM. Han skulle ikke have penge op af lommen, men kom til at skylde sin far pengene. Der blev udarbejdet et gældsbrev i den forbindelse. Han husker ikke, om han stillede aktierne til sikkerhed for sin far, men det forholdt sig sikkert således. Han husker ikke, om der også blev udarbejdet et gavebrev, men det var sikkert tilfældet. Han husker ikke, om der i 1998 var drøftelser omkring beskatning.

Til faneblad 1, bilag 66-6 (aktieoverdragelsesaftale fra 2009), har tiltalte for­klaret, at han går ud fra, at aftalen blev udarbejdet af advokat UM. Han har hørt fra sin mor, at det kunne have været således, at hvis hans søster og han holdt sammen, kunne hans far ikke beholde magten i G1. Han har aldrig nogen sinde haft den tanke, at han skulle slå sig sammen med sin søster mod sin far.

Til faneblad 1, bilag 66-1 (aktieoverdragelsesaftale fra 2009), har tiltalte forklaret, at der på hans kontor var en kommode, og det er muligt, at papirerne kom fra kommoden. Han husker ikke at have underskrevet to aktieoverdragelsesaftaler på samme tidspunkt eller at have underskrevet en aftale i januar og en anden aftale i april 2009. Han husker ikke, om PT eller LP var hans revisor på dette tidspunkt. Han husker ikke forløbet, hvor hans far købte aktier tilbage fra ham nærmere. Han tror, at PT var ind over aftalerne. På nogle af dokumenterne står der PT, og han er også ret sikker på, at dokumenterne rundede PT. Han er sikker på, at PT var ind over. Han blev ikke rådgivet af PT om skattemæssige forhold i 2009. PT fungerede ikke som hans rådgiver.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (aktieoverdragelsesaftale af 9. december 2010 og mail af 10. december 2010 fra UM til KC, KP og PT), har tiltalte forklaret, at han aldrig har set mailen. Han ved ikke, om der var indgivet en konkursbegæring mod ham, men PT sagde, at der var et vist pres på ham. Han tror ikke, at han deltog i møder med X1 og PT. Han deltog i møder sammen med PT hos G4, der håndterede konkursbegæringen. Han var godt klar over, at han skulle overdrage nogle aktier til sin far. Det var hans opfattelse, at det skulle være en overdragelse med succession. Han har set udkastet af 9. december 2010.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (mail af 10. december 2010 fra KC til UM, KP og PT), har tiltalte for­ klaret, at han ikke har kendskab til mailen. Han var ikke informeret om drøftelserne eller forholdene omtalt i mailen.

Til faneblad 1, bilag 67-1-1 (aktieoverdragelsesaftale af 10. december 2010), har tiltalte forklaret, at han mener, at han underskrev aftalen den 10. december 2010. Der var ikke drøftelser om, hvorfor det alligevel ikke blev en overdragelse med succession. Han drøftede ikke dette med KC, UM, PT eller sin far om det. Købesummen var på 8,5 mio. kr.

Til faneblad 1, bilag 67-2 (akkordaftale mellem X1 og KP, kontooverførsel fra X5, saldokvittering af 22. december 2010 fra X1 og X1’s erklæring om overdragelse af sikkerheder dateret den 16. december 2010), har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at der var berammet møde i skifteretten mandag 13. december 2010 kl. 10.30 til behandling af en konkursbegæring indgivet mod ham. Han havde ikke noget at gøre med overførslen af beløbet på 8,3 mio. kr. Han troede ikke, at der skulle betales skat. Han havde ingen frie midler på det tidspunkt til betaling af skat, hvis der skulle være betalt skat. Han ved ikke, om der var nogen, der tænkte på, om der skulle betales skat. Han ved ikke, om han tidligere har set saldokvitteringen. Med hensyn til sikkerhederne blev alle hans "ting" inddraget af UM. Erklæringen vedrører sikkerheder, der er lagt i banken. UM tog sikkerhederne formentlig efter hans fars ordre. Efter sin fars død i 2013 fik han tilsendt en masse dokumenter, blandt andet ejerpantebreve, fra advokaten, og han havde problemer med at få ejerpantebrevene digitaliseret. UM tog blot ejerpantebrevene fra hans far.

Til faneblad 1, bilag 67-2 (mailkorrespondance fra den 9.-22. december 2010), har tiltalte forklaret, at han ikke kender UA, MA eller NJ. Han blev først i marts 2011 klar over, at der var et krav om, at X2 ikke blev stillet bedre end de andre kreditorer. Han var til et møde i G4, og efter sin fars død modtog han ejerpantebrevene retur fra advokaten. Forskellen mellem 8,5 mio. kr. og 8,3 mio. kr. fik han udbetalt.

Til faneblad 1, bilag 12-2 (regnskab fra 2010) og faneblad 1, bilag 65-7 (u-underskrevet aktieoverdragelsesaftale af 9. december 2010 og mail af 10. december 2010 fra KC), har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have drøftet med LP, at han skulle skylde sin far 8,5 mio. kr. Det må have været PT, der har givet LP oplysninger om, at han skulle skylde sin far dette beløb. Han har ikke drøftet noget omkring krydsende låneaftaler mellem ham og hans far med nogen. Det var PT, der i marts 2011 kom til ham og sagde, at der var et udestående med X2, der skulle løses. Han havde ikke flere likvide midler i marts 2011 end i december 2010, dvs. ingen midler.

Til faneblad 1, bilag 68-1 (kontooverførsel af 25. marts 2011), har tiltalte forklaret, at hele beløbet på 10,7 mio. kr. blev sendt til X2. Han troede fortsat ikke, at der skulle betales skat i forbindelse af overdragelsen. Han havde ingen frie midler til at betale skat, hvis der skulle være betalt skat.

Han gik ud fra, at alle sikkerhederne blev samlet hos UM. Han har aldrig modtaget saldokvittering fra X2 eller X1. Efter sin fars død fik han både ejerpantebreve tilbage fra X2 og X1.

Til faneblad 1, bilag 66-5 (mailkorrespondance fra september 2013), har til­ talte forklaret, at han ikke husker en mail af 20. september 2013 fra ham til PT og LP. Han troede, at SKAT skulle godkende en aktiesuccession, så det må handle om det. Han husker, at LP havde sagt, at der var styr på tingene.

IT har forklaret, at SKATs afgørelse af 13. august 2015 vedrørende ændring af tiltaltes skat er påklaget. Han deltog den 16. oktober 2014 i et møde hos Politiet, hvorefter han fik overdraget et stort antal dokumenter vedrørende sagen. SKAT kontrollerede blandt andet, om aktieoverdragelserne var blevet selvangivet af tiltalte. Dette var ikke tilfældet.

Det fremgik at dokumenterne, at provenuet fra de første to aktiehandler blev brugt til at indfri tiltaltes engagement med to banker. Provenuet fra den sidste handel blev overført til tiltaltes private konto, ligesom et beløb på 1 mio. kr. blev brugt til en frivillig indbetaling til skat. Da der ikke blev selvangivet noget af tiltalte i 2012, fik tiltalte tilbageført det frivilligt indbetalte beløb.

G1 burde i forbindelse med aktieoverdragelserne i 2010, 2011 og 2012 have indeholdt udbytteskat, hvilket ikke skete. SKAT har derfor efteropkrævet den manglende indeholdte udbytteskat hos G1. SKAT afgørelse herom er blevet påklaget. Hvis SKAT taber sagen, skal beløbet på 7.266.000 kr. tilbagebetales til G1.

Den 21. september 2015 traf SKAT afgørelse om, at tiltalte ikke kunne få sin skatteansættelse for indkomståret 2011 genoptaget. Afgørelsen er påklaget.

LP har forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Han har via PT, der ligeledes er statsautoriseret revisor, været indirekte involveret i G1. Tiltalte skulle lave en aftale med to banker, og i den forbindelse blev han kontaktet af PT, der bad ham opstille nogle tal til brug for en akkordaftale med bankerne. Dette fandt sted i 2009 til 2010. Det var X2 og X1. Gældsforholdene bestod af belåning af ejendomme. PT og han skulle opgøre tiltales formue. Det endte med, at der blev indgået akkordaftaler med begge banker.

Kommunikationen med bankerne blev foretaget af PT. Tiltalte var temmelig stresset i den periode, og derfor husker han ikke, hvorvidt tiltalte deltog i møderne sammen med PT og ham. Han havde formentlig enkelte møder med tiltalte. Der deltog ikke nogen fra G1 i møderne, heller ikke tiltaltes far.

Han fik først meget sent i forløbet kendskab til aktieoverdragelserne. Han er bekendt med en handel, der skulle ske ved succession den 9. december 2010. Han deltog i et møde med tiltalte og PT, der var bindeled til G1 og UM, i slutningen af 2010 og fik af PT udleveret en kopi af en aktieoverdragelsesaftale. Aktieoverdragelsen skulle finansiere akkordaftalerne med de to banker. Akkordaftalerne var mellem X2 henholdsvis X1 og tiltalte. Aftalen skulle falde på plads dagen efter mødet. Overdragelsen af aktierne skulle ske ved succession. Aftalen indeholdt penge nok til en fuld indfrielse af X2 og X1. Provenuet var på omkring 21 mio. kr. Herefter hørte han ikke mere til det.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (u-underskrevet aktieoverdragelsesaftale dateret den 9. december 2010) har vidnet forklaret, at det er det dokument, han fik en kopi af fra PT. Han gik ud fra, at dokumentet var udarbejdet af UM. Han fik efterfølgende at vide, at det hele var faldet på plads med de to banker. Han er ikke klar over, om dokumentet blev underskrevet. Han ved ikke, om der blev underskrevet et andet dokument i stedet for. Han har ikke været involveret i aktieoverdragelsen i 2012. Alle tidligere aktiehandler i familien havde været med succession.

Han har ikke talt med tiltalte om beskatning, før SKAT og politiet kom ind i sagen. Tiltalte sagde noget i sommeren 2014 om, at PT havde sagt, at aftalen ikke var blevet endelig. PT kom forbi, og han udleveret aftalen fra 2010 til ham. PT ville undersøge, om der indgået andre aktieoverdragelsesaftaler, men han har ikke fået sådanne aftaler fra PT. Hvis der havde været andre aftaler, ville han have rådgivet tiltalte om, at slag af aktier til det udstedende selskab ikke er det samme som succession, og der skal betales rigtig meget skat i førstnævnte tilfælde. Han husker ikke, om han talte med tiltale om skat i 2012.

Til faneblad 1, bilag 68-3 (tiltaltes balance dateret den 29. juni 2012), har vidnet forklaret, at R1 er et fælleshus, hvor han har sin virksomhed. Han husker en ejendom beliggende Y3-adresse tilhørende tiltalte. Han husker ikke, om han i 2012 havde en drøftelse med tiltalte om en løsning for betaling af skatten for salg af aktier i G1. Det er hans håndskrift. Det er en bogføringsbalance for tiltaltes udlejningsejendomme.

Han har tilføjet bemærkningen i hånden. Han husker ikke i dag, hvornår han har skrevet det, eller baggrunden herfor. Første gang han stødte på aktier med succession, undersøgte han, om man kunne succedere den anden vej op til en far, og hans bedste bud er, at det kan dreje sig om, hvordan skatten skulle betales, hvis der ikke kan succederes opad.

Han har udarbejdet personlige regnskaber for tiltalte. Han er fortsat revisor for tiltalte.

Til bilag 12-1 og 12-2 (tiltaltes regnskaber for 2009 og 2010), har vidnet for­ klaret, at han holdt møder med tiltalte om regnskaberne og modtog de underliggende bilag. Kursværdien for aktierne var primo 2009 den samme som ultimo 2010. Det var en konstatering af, at tiltalte ikke var blevet fattigere. Bilaget er først lavet i sommeren 2011, og han gik ikke specielt op i kursværdien af aktierne. Hvis tiltalte og han talte om det, var det alene, at værdien var den samme. Selvom tiltalte havde overdraget nogle af aktierne, kunne værdien af de tilbageblevne aktier godt være den samme. Beløbet skulle ikke rigtig bruges til noget, men var blot et forsøg på at opgøre tiltaltes formue. Det var vigtigt, at kursværdien ikke var fastsat for lavt. Han vidste godt, at tiltalte havde solgt nogle aktier. Når han angav den samme værdi, var det måske også fordi, det var det letteste, da det var vanskeligt at værdiansætte aktierne i G1. Der var en gældspost på 8.850.000 kr. til tiltaltes far. Han husker ikke i dag, om tiltalte fortalte om baggrunden for gældsposten. Gældsposterne fik han oplyst mundtligt af tiltalte.

Han har været og er revisor for tiltalte og de selskaber, som tiltalte driver og har drevet. Han var også revisor for tiltalte i 2009, men han husker ikke i dag, hvornår han begyndte som revisor for tiltalte.

PT var en god bekendt af familien ZK og G1 og lavede også tiltaltes personlige regnskab før ham. PT ville hjælpe tiltalte ud af arrangementerne.

I 2009 solgte tiltale nogle aktier tilbage til sin far. Tiltalte og han fik en henvendelse fra SØK i foråret 2011. Der vedrørte en lang række udbetalinger, som SØK ville undersøge. Tiltalte og han fandt den ønskede dokumentation til SØK. Der var også en forklaring på beløbet på 1,5 mio. kr. Tiltalte og han ville gerne holde et møde med SØK, men det endte med, at SØK sendte bilagene til SKAT. Det endte med, at SKAT startede en skattesag om 2,3 mio. kr. Da han dykkede rigtig ned i dokumenterne, fandt han frem til aktiehandlen fra 2009 og fandt ud af, at beløbet på 1,5 mio. kr. stammede fra den aktiehandel. SKAT nåede herefter frem til, at der ikke skulle betales skat. Der verserer fortsat nogle sager i forlængelse heraf.

Han deltog ikke i forhandlingerne med bankerne. Det var ikke hans opfattelse, at tiltalte førte forhandlingerne, men at det derimod var PT, der stod herfor.

Til faneblad 1, bilag 12-2 (tiltaltes regnskab), har vidnet forklaret, at han fik oplyst tallene mundtligt. Han gik ikke specielt op i beløbet på 8,85 mio. kr. Tiltale var ikke i speciel god tid med oplysningerne. Der var ikke kontakt til tiltaltes far i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet.

Han har ikke foretaget en opgørelse af tiltaltes formue siden 2010. Han kender ikke noget til en aktiehandel i 2011. Tiltalte havde ikke likviditet til at håndtere en skatindbetaling i hverken 2011 eller 2012.

Til faneblad 1, bilag 66-5 (mailkorrespondance fra september 2013 og indbetalingsbilag fra X5 dateret den 23. oktober 2009 vedrørende 1,5 mio. kr.), har vidnet forklaret, at han bedste bud er, at mailkorrespondancen drejer sig om den skattesag, der blev igangsat af SØK. Han husker det ikke, men det kunne dreje sig om, at hvis SKAT underkendte den tidligere succession, ville SKAT nok også underkende en efterfølgende succession.

JS har forklaret, at han tiltrådte som bestyrelsesmedlem for G1 for ca. 15 år siden. Efter at have været menigt bestyrelsesmedlem i en årrække blev han bestyrelsesformand. I 2012 byttede han plads med KP, der blev bestyrelsesformand, mens han blev administrerende direktør i G1.1, der er datterselskab til G1, frem til den 31. januar 2016.

Han var sammen med tiltalte til bestyrelsesmøderne, da tiltalte var bestyrelsesmedlem. Han husker ikke, om tiltalte deltog i samtlige bestyrelsesmøder, men tiltalte deltog som regel i møderne.

Han har ikke haft kendskab til tiltaltes personlige økonomiske situation. Han havde en tæt dialog med KP om koncernens forhold, og KP og han mødtes også udenfor bestyrelsesmøderne, gerne søndag eftermiddag. KP fortalte på et tidspunkt, at til­talte havde behov for nogle penge, og at tiltalte derfor gerne ville sælge nogle af sine aktier til G1. Det var i årene 2009-2011 og muligt tidligere end 2009. KP sagde også, at det var aftalt, at tiltalte solgte nogle af sine aktier i G1 til G1.

Han husker ikke, om der blev indgået en aktieoverdragelsesaftale mellem tiltalte og KP i 2009.

Til faneblad 1, bilag 66-6 (aktieoverdragelsesaftale fra 2009) har vidnet for­ klaret, at han ikke husker at have set aktieoverdragelsesaftalen tidligere. Det med aktiehandler blev normalt drøftet inden for aktionærkredsen og var ikke noget, som bestyrelsen blev involveret i. KP fortalte alene, at G1 skulle købe nogle aktier af tiltalte. Derefter blev der gennemført flere aktieoverdragelser fra tiltalte til G1. UM og PT var vist tovholder på aktieoverdragelserne.

KP fortalte om aktieoverdragelserne både før og efter, at de rent faktisk blev gennemført. Det blev i den forbindelse drøftet, hvad kur­sen på aktierne skulle være. KP fortalt blandt andet, at han havde drøftet kurserne med PT, der var bestyrelsesmedlem og tidligere revisor og havde et indgående kendskab til forholdene i G1. Kurserne blev ikke drøftet i bestyrelsen, der alene blev orienteret om den aftalte kursværdi.

Til faneblad 1, bilag 37-6 (afhøring af vidnet), side 9, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han har forklaret til politiet, at aktiehandlerne blev drøftet i bestyrelsen, og at han var overbevist om, at alt gik lovligt for sig, idet der havde været advokater og revisorer ind over aktiehandlerne, og at forklaringen er korrekt. Det har hele tiden været hans opfattelse, at tiltalte skulle sælge nogle af sine aktier i G1 til G1, og at aktierne også blev solgt til G1.

Til faneblad 9 (årsrapport fra 2010) har vidnet forklaret, at han var bestyrelsesformand på dette tidspunkt. Årsrapporterne blev godkendt på bestyrelsesmøderne efter, at bestyrelsesmedlemmerne havde fået udleveret og læst årsrapporterne. Til årsrapportens side 45 har vidnet forklaret, at han ikke erindrer i dag, om note 13 blev drøftet nærmere. Det anførte i note 13 er helt i overensstemmelse med hans erindring om, at tiltalte solgte aktierne til G1.

Til Faneblad 10 (årsrapport fra 2011) har vidnet forklaret, at han også var bestyrelsesformand på dette tidspunkt. Til årsrapportens side 56 har vidnet forklaret, at han ikke erindrer, at bestyrelsen skulle have anfægtet eller drøftet det anførte under note 13. Det anførte var helt i overensstemmelse med det faktiske forløb.

Til faneblad 11 (årsrapport for 2012) har vidnet forklaret, at han blev administrerende direktør i juni 2012, og at han derfor ikke længere sad i bestyrelsen, da årsrapporten for 2012 blev godkendt af bestyrelsen. Han erindrer ikke, om der i bestyrelsen blev talt om de skattemæssige konsekvenser af aktieoverdragelsen fra tiltalte til G1. Han forventede, at denne del kørte helt i overensstemmelse med reglerne. Han forstod det således, at UM og PT var rådgivere for KP.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (u-underskrevet aktieoverdragelsesaftale dateret den 9. december 2010 og mail af 10. december 2010 fra KC til KP, PT og UM) sammenholdt med bilag 67-1-1 (aktieoverdragelsesaftale dateret den 10. december 2010), har vidnet forklaret, at han ikke erindrer de enkelte aktieoverdragelsesaftaler.

Han erindrer ikke at have set den u-underskrevne aktieoverdragelsesaftale dateret den 9. december 2010, og han fik ikke oplyst noget om, at der skulle ske en aktieoverdragelse til KP fra tiltalte. Han har heller ikke set den underskrevne aktieoverdragelsesaftale dateret den 10. december 2010.

KP sendte ikke nogle papirer til ham i forbindelse med indgåelsen af aktieoverdragelsesaftalerne. Han havde forstået det således, at det var G1, der havde pengene, og ikke KP, og at det derfor var G1, der skulle købe aktierne af tiltalte.

KC har forklaret, at han i 1997 blev ansat som koncerncontroller og siden bestred forskellige stillinger i koncernen. I dag er han ansat som koncerndirektør i G3.

Han havde ikke kendskab til tiltaltes personlige økonomiske forhold. Tiltalte havde været ansat som regionschef i koncernen og har derfor modtaget løn fra koncernen.

På et tidspunkt foretog tiltalte et tilbagesalg til G1. Der var tale om i alt tre tilbagesalg fra tiltalte til G1. Han drøftede i den forbindelse aktiehandlerne med KP og lavede et forslag til værdiansættelsen af aktierne. Dette skete kort forud for den første akiehandel i december 2010.

Han er bekendt med, at der blev gennemført en aktiehandel mellem KP og tiltalte med succession i 2009. Denne aktiehandel blev noteret i aktiebogen. Han kendte ikke baggrunden for aktiehandlen og blev ikke gjort bekendt med aktieoverdragelsesaftalerne eller vilkårene heri.

KP var tilfreds med aktiehandlen, fordi en omstrukturering i koncernen havde ført til en for ham uhensigtsmæssig fordeling af aktieposterne. KP kontrollerede således forud for aktiehandlen reelt alene 47 % af stemmerne. Efter aktiehandlen i 2009 havde KP igen fået stemmemajoriteten, hvilket KP var glad for. Han blev alene orienteret om, at aktiehandlen blev gennemført, men han var ikke involveret heri. Aktiehandlen blev gennemført til indre værdi, hvilket var en rigtig god pris for KP, og i øvrigt helt i overensstemmelse med bestemmelserne i aktionæroverenskomsten.

Til faneblad 1, bilag 37-8 (afhøring af vidnet), side 11, 4. og 5. afsnit, har vidnet forklaret, at han har forklaret som angivet, og at forklaringen er korrekt. Der var ikke mange penge hos G1 til udbytte, og udbetaling af højere udbytte ville dræne hele koncernen.

Han var involveret i forbindelse med overdragelsen af tiltaltes aktierne til G1 i 2010, da der skulle trækkes midler ud af G1. Han var med til at beregne kursen. Vilkårene for aktieoverdragelsen fremgik af aftaler udarbejdet af UM. Han mener ikke, at vilkårene eller selve aktieoverdragelsesaftalerne blev drøftet på et bestyrelsesmøde. Der skulle laves en vedtægtsændring, så det blev muligt for G1 at erhverve egne aktier, og dette spørgsmål blev drøftet på et bestyrelsesmøde. Han drøftede ikke aktiehandlerne med tiltalte, men havde alene drøftelser med KP og UM.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (u-underskrevet aktieoverdragelsesaftale dateret den 9. december 2010), har vidnet forklaret, at han ikke husker at have set denne aftale. Drøftelserne foregik ham bekendt mellem KP, UM og PT. Så vidt han kan se, passer indholdet i aktieoverdragelsesaftalen og værdierne ikke med det aftalte.

Til faneblad 1, bilag 67-1-1 (aktieoverdragelsesaftale dateret den 10. december 2010), har vidnet forklaret, at han har set denne aftale. Han sørgede også for den efterfølgende fordeling af pengene. I et enkelte tilfælde sørgede JA vist nok for fordelingen af pengene, fordi han var på ferie.

Til faneblad 1, bilag 67-2 (referat af ekstraordinær generalforsamling dateret den 10. december 2010), har vidnet forklaret, at han blev orienteret om, at der blev afholdt en ekstraordinær generalforsamling, og om, at det var en forudsætning for aktieoverdragelsen til G1, at vedtægterne blev ændret. Han er ikke bekendt med, om tiltalte deltog i den ekstraordinære generalforsamling.

Til faneblad 11 (årsrapport fra 2012) har vidnet forklaret, at årsrapporterne er offentligt tilgængelige. Han går ud fra, at tiltalte kendte indholdet i årsrapporterne. Til årsrapportens side 56 har vidnet forklaret, at han indsatte note 13 i årsrapporten. Bestyrelsen var fuldt ud orienteret om overdragelsen af aktier fra tiltalte til G1. Der havde hele tiden været tale om, at tiltaltes aktier skulle overdrages til G1. Han har ikke været involveret i eventuelle overvejelser om, hvorvidt en overdragelse med succession kunne komme på tale.

KP gav på et tidspunkt udtryk for, at han var bekymret for, om tiltaltes aktier i G1 ville blive pantsat. Hvis en af tiltaltes kreditorer havde forlangt aktierne solgt, kunne KP dog selv have købt aktierne til den indre værdi. Dette var dog overhovedet ikke hensigtsmæssigt, da det var ønsket at gennemføre et generationsskifte.

Til faneblad 1, bilag 37-8 (afhøring af vidnet), side 13, 7. afsnit, har vidnet forklaret, at han har forklaret som angivet, og forklaringen er korrekt. Hvis KP ikke havde haft likviditet til at købe tiltaltes aktier i den situation, ville det have været et problem.

Til faneblad 1, bilag 65-7 (u-underskrevet aktieoverdragelsesaftale dateret den 9. december 2010 og mailkorrespondance af 10. december 2010 mellem UM, KC, KP og PT) sammenholdt med bilag 67-1-1 (aktieoverdragelsesaftale dateret den 10. december 2010) har vidnet forklaret, at han alene har kendskab til den underskrevne aktieoverdragelsesaftale. Han husker ikke mailkorrespondancen, men han må have skrevet mailen til UM. Han erindrer ikke for­løbet, som mailkorrespondancen omhandler. Han beregnede kursværdien til 300,188 kr. pr. aktie. Han ved ikke, hvorfor kursen i aktieoverdragelsesaftalen af 10. december 2010 blev fastsat til 1.000,00 kr. pr. aktie. Han har aldrig mødt LP, der vist er tiltaltes revisor. Han har ikke kendskab til, om PT deltog i møder med LP i december 2010. Han var ikke involveret i, hvordan tiltales økonomiske problemer kunne løses. Han foretog alene beregningen af kursværdien på 300,188 kr. pr. aktie. Han har skrevet tusindvis af mails og husker ikke denne mail. Han har ikke talt med tiltale om aktieoverdragelsesaftalerne. Det er efter hans opfattelse helt naturligt, at det var enten KP, PT eller UM, der talte med tiltalte om aktiehandlerne.

Han håndterede provenuet i forbindelse med aktieoverdragelsesaftalen indgået den 10. december 2010. Der blev brugt mest energi på at få betalt kreditorerne og opfyldt akkordaftalen, mens der ikke blev brugt tid på de skattemæssige konsekvenser af overdragelsen. Han var i "grove træk" klar over, at aktieoverdragelsen ville udløse en skat hos sælgeren, dvs. tiltalte. Det endte vist med, at G1 behandlede det som et aktiesalg. Fordelingen af provenuet foretog han efter nøje anvisninger.

Til faneblad 1, bilag 67-2 (akkordaftale mellem X1 og KP og bankoverførsel af 13. december 2010), har vidnet forklaret, at han sørgede for overførslen til X1, da det var vigtigt, at pengene blev betalt. KP overtog vist i forbindelse med akkordaftalen nogle panterettigheder. Det problematiske ved det hele var, at der ville opstå et nyt problem i november 2011, når salgssummen kom til at fremgå af tiltaltes selvangivelse. Når indkomsten blev selvangivet i juni eller juli 2010, ville det udløse en beskatning det følgende år. Det betød reelt, at tiltaltes problemer blot blev skubbet 1½ år. KP og han var klar over dette problem. Han drøftede ikke problemstillingen med tiltalte.

Til faneblad 1, bilag 68-1 (kontooverførsel af 25. marts 2011), har vidnet forklaret, at der var endnu en aktieoverdragelse i marts 2011, hvor X2 modtog provenuet. Provenuet blev betalt direkte til X2. Han sørgede for overførslen, men har ikke formuleret teksten i overførselsbilaget. Han fik formentlig besked på, at han skulle skrive det anførte i overførselsbilaget.

Han husker ikke, om han drøftede med KP, at der ville opstå en skatteproblematik igen i 2012, men han går ud fra, at de talte om det. Han er i dag usikker på, om sikkerhederne blev overtaget af KP, eller om der skete noget andet. Han var ikke involveret rigtigt i dette, da det hørte til privatsfæren.

Til faneblad 1, bilag 68-2 (mail af 25. juli 2012 fra UM til vidnet), har vidnet forklaret, at han ikke erindrer mailen i dag.

Han var ikke klar over, at G1 skulle indeholde udbytteskat i forbindelse med aktieoverdragelserne, hvorfor han ikke sørgede herfor. Undladelsen heraf skyldes ren uvidenhed.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 20. maj 2016 oplyst blandt andet, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, men nægtet at have haft forsæt til skatteunddragelse eller at have handlet groft uagtsomt.

Tiltalte har således bekræftet at have underskrevet aktieoverdragelsesaftalerne af 10. december 2010, 25. marts 2011 og 2. juli 2012 om overdragelse af sine aktier i G1 til G1 for henholdsvis 8,5 mio. kr., 10,7 mio. kr. og 7 mio. kr. og har forklaret, at han i 2009 solgte nogle af sine aktier i G1 til sin far, KP, hvilket skete efter reglerne om succession, at han i december 2010 havde set aktieoverdragelsesaftalen dateret den 9. december 2010, hvori køber af aktierne er anført som KP på vilkår svarende til det aftalte i 2009, og at han troede, at det var dette dokument, han underskrev den 10. december 2010, ligesom han troede, at der i 2011 og 2012 ligeledes var tale om en aktieover­ragelse til KP med succession.

I aktieoverdragelsesaftalen dateret den 9. december 2010, der består af to sider, er køber angivet som KP, og der er indsat et særskilt afsnit om succession. De af tiltalte underskrevne aktieoverdragelsesaftaler af 10. december 2010, 25. marts 2011 og 2. juli 2012, hvori køber er angivet som G1, består af en side og indeholder ikke et afsnit om succession.

Tiltalte var aktionær i G1 og i perioden 2009-2012 medlem af G1’s bestyrelse, ligesom han i samme periode varetog forskellige ledende stillinger i koncernen, herunder som driftschef. JS har forklaret, at tiltalte som regel deltog i G1’s bestyrelsesmøder. Det lægges herefter til grund, at tiltalte havde en betydelig indsigt i forholdene i G1.

Det lægges videre til grund, at tiltalte som bestyrelsesmedlem underskrev årsrapporterne for 2010 og 2011, hvoraf fremgår under note 13, at G1 havde erhvervet egne kapitalandele, og at årsagen hertil var ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der blev udloddet til den samlede aktionærkreds.

Tidligere bestyrelsesformand i G1, JS har forklaret, at   alle i bestyrelsen var klar over, at der i 2010, 2011 og 2012 var tale om en aktieoverdragelse fra tiltalte til G1 og ikke om en aktieoverdragelse fra tiltalte til KP.

Ifølge tiltaltes årsopgørelser for 2010, 2011 og 2012 medtog tiltalte de på­gældende år aktieudbytter på henholdsvis, 187.880 kr., 709.150 kr. og 709.150 kr. på sine selvangivelser. Han var således bekendt med selvangivelsespligten.

På denne baggrund, og da retten ikke finder, at tiltalte har en forklaring, der på en troværdig måde understøtter synspunktet om, at han ved påførslen af sine underskrifter på aktieoverdragelsesaftalerne troede, at køber var KP, hvilket heller ikke støttes af andre oplysninger i sagen, herunder heller ikke af mailkorrespondancen i december 2010 mellem KP, UM, KC og PT, lægger retten til grund, at tiltalte var fuldt ud bekendt med, at aktieoverdragelsen skete til G1, og at afståelsessummerne skulle selvangives som skattepligtig indkomst de pågældende år. Det er herefter bevist, at tiltalte havde forsæt til skatteunddragelse i den hensigt at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding.

Da opgørelsen af de unddragne beløb ikke er bestridt af tiltalte, og idet skattekontrollovens § 1 a ikke i den foreliggende situation kan føre til ansvarsfrihed for tiltalte, finder retten tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, til fængsel i 2 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 11.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter og størrelsen af de unddragne beløb, samt at unddragelsen har fundet sted gennem flere år. Der er som formildende omstændighed lagt vægt på, at tiltalte er ustraffet og har gode personlige forhold. Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 11.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog afholder statskassen 40.000 kr. med tillæg af moms af salæret til den beskikkede forsvarer, advokat Lars Henriksen.

……………………………………………..

Østre Landsrets dom af d. 16. august 2017, sags nr. S-286-17:

Retten i Lyngbys dorn af 17. januar 2017(10-1738/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig under henvisning til at den manglende selvangivelse af aktiesalg i dag vil være straffri efter skattekontrolloven § 1 A, hvorfor der i medfør af straffelovens § 3 tillige bør ske frifindelse, og at tiltaltes manglende selvangivelse af aktiesalg alene kan karakteriseres som simpel uagtsomhed, subsidiært grov uagtsomhed.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne LP og KC.

Der er endvidere afgivet forklaringer af vidnerne UM, SC og PT

De i byretten af vidnerne JS og IT afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet vedrørende ekstrakt 2, side 57 (Aktieroverdragelsesaftale), at han ikke var klar over, hvor mange aktier han havde. Han hæftede sig ved, at X1 og X2 blev behandlet under et. Han har foreholdt ekstrakt 2, side 74 (Generalforsamlingsreferat), forklaret, at han ikke vidste, at der skulle være generalforsamling, og han ikke havde givet nogen en fuldmagt. Han har foreholdt ekstrakt 2, side 62 (Aktieoverdragelsesaftale), forklaret, at han tjekkede beløbet på 8.500 aktier. PT gav ham indtryk af, at X2 var ude af aftalen. PT sagde ikke, at aftalen var ændret. PT gennemgik ikke aftalen med ham. Foreholdt ekstrakt 2, side 96-97 (Indkomstopgørelse og formueopgørelse for 2010), har han forklaret, at han ikke husker, om han har gennemgået regnskaberne med revisor. Han havde forskellige skattemæssige ud­fordringer på det tidspunkt. Han fortalte LP, at han havde solgt aktier til sin far. Han undrede sig ikke over, at posten "latent skat" var den samme i 2009 og i 2010. Foreholdt ekstrakt 2, side 103 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at det var PT og KC, der besluttede, hvor mange aktier som skulle sælges. Der var ingen, der gennemgik aftalen med ham. Han har foreholdt tillægsekstrakt 2, side 7 (Bestyrelsesmødereferat), forklaret, at han har underskrevet referatet. Foreholdt samme bilag side 6 (Punkt 3 i bestyrelsesmødereferat) har han forklaret, at selskabet kunne have købt aktier af ham eller hans søster. Han hæftede sig ikke ved punktet. Foreholdt ekstrakt 2, side 125 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at det var ham, der besluttede, hvor mange aktier der skulle sælges. Kursen blev vist fastsat af KC. Han gav papirerne til JA. Skattevæsenet var af den opfattelse, at han skulle betale skat af de penge, han indbetalte i en bank, og beløbet på l mio. kr. var til dækning heraf. Han har ikke haft med regnskabet at gøre. I perioden 2009-2012 var forholdet til faderen belastet. De talte gen­nem tredjemænd. Han var presset af sin økonomiske situation i 2010. Han havde ikke formue til at betale sine gældsposter, men med lidt tid kunne han betale. Foreholdt ekstrakt 2, side 5 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at advokat UM var inde over. Det var hans far magtpåliggende at få aktiemajoriteten i 2009. Hans far gav PT ordre til at ordne aftalerne. Foreholdt ekstrakt 2, side 59 (E-mail fra KC), har han forklaret, at han ikke ved, hvem der var forbitret. Han har ikke drøftet værdien af sine aktier. Han har ikke talt med nogen om gældsbreve. Han ved ikke, hvor gældsposten på 8·,5 mio. kr. til hans far stammer fra. Han er ikke fra nogen blevet gjort opmærksom på, at aftalerne udløste en betydelig skat. Han modtager aktieudbytte fra G1. Han afleverede papirerne til LP, der derpå bogførte hans virksomheder. Han gik ud fra, at LP fik oplysninger fra PT, der sad med i bestyrelsen. Hans far sagde, at PT gav de fornødne oplysninger videre.

Vidnet LP har supplerende forklaret blandt andet og foreholdt ekstrakt 2, side 57 (Aktieoverdragelsesaftale), at han husker det således, at PT havde sagt, at det var sådan, det skulle finansieres. Han gik ud fra, at det var denne aftale, der skulle finansiere det hele. Foreholdt ekstrakt 2, side 97 (Formueopgørelse for 2010), har han forklaret, at han ikke kan forklare, hvorfor kautionsforpligtelserne var anført i tiltaltes personlige regnskab. Det kan være begrundet i, at han ikke vidste, om aftalen af 9. december 2010 var faldet på plads. Han husker ikke, om han spurgte tiltalte herm. Hans bedste bud er, at han i 2011 talte med tiltalte, og at de ikke var sikre på, hvornår aktieoverdragelsesaftalen var underskrevet. På et tidspunkt spurgte tiltalte ham, om der var skattepligt, hvis de handlede aktier, som de plejede, det vil sige med succession, og han svarede, at det ville være uden skat. Foreholdt ekstrakt 2, side 120 (Balance for 2011 med håndskreven påtegning), har han forklaret, at han ikke ved, hvilket provenu salget af Y3-adresse ville give. Han husker ikke 100%, at PT gav ham oplysningerne om 2010-aftalen. Han mindes ikke, at han havde møder med tiltalte om dette. Han arbejdede for PT. Han og tiltalte må have sat gældsposten på 8,5 mio. kr. ind i regnskabet for at være sikre. Han havde aftalen af 9. december 2010 i kopi. Han har nok fået den af PT, der styrede det hele. Han havde ikke aftalen af 10. december 2010.

Vidnet KC har supplerende forklaret blandt andet, at aktiehandelen i 2009 skete til indre værdi, hvor der ikke var taget højde for goodwill. Han tror ikke, at G1 i 2010, 2011 og 2012 kunne købe egne aktier til indre værdi, men de kunne købe til markedsværdien. Den indre værdi var væsentlig lavere end markedsværdien. Salgssummen for aktierne skulle opgives på tiltaltes selvangivelse. KP var klar over problemet, og de havde en formodning om, at salget var skattepligtigt. Han har ikke givet oplysningen videre til tiltalte. Tiltalte ville nok kunne rejse penge til skattebetalingen. Foreholdt tillægsekstrakt 2, side 6 (Bestyrelsesreferatets punkt 3), har han forklaret, at han ikke husker at have gennemgået punktet om aktiekøbet. Foreholdt ekstrakt 2, side 16 (Aktieoverdragelsesaftale), side 21 (Aktieoversdragelsesaftale), side 57 (Aktieoverdragelsesaftale), side 62 (Aktieoverdragelsesaftale), side 103 (Aktieoverdragelsesaftale) og side 134 (Aktieoverdragelsesaftale) har han forklaret, at de skønnede nogle af kurserne, og at selskabet var skønnet til en værdi af ca.½ mia.kr. De beregnede kurser er beregnet ud fra den indre værdi. Foreholdt ekstrakt 2, side 57 (Aktieoverdragelsesaftale), side 59-60 (E-mail fra advokat UM) og side 62 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at tiltalte var forbitret i forbindelse med handlen i 2009. Der var nok et anstrengt forhold mellem tiltalte og hans far. Han skønnede markedsværdien 4,5 gange større end den indre værdi.

Der var en tæt dialog med X6, der var villig til at låne penge til KP, hvis han skulle købe aktierne af tiltalte. Han kan ikke forklare, hvorfor der den 10. december 2010 kom en anden aftale end den oprindelige.

Vidnet UM har forklaret blandt andet, at han i en årrække har været advokat for G1 og nu er bestyrelsesmedlem. Han har endvidere været advokat for tiltaltes far. Foreholdt ekstrakt 2, side 57 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at det er ham, som har formuleret aktieoverdragelsesaftalen. Aftalen er lavet efter ønske fra tiltaltes far og måske PT. Tiltalte skulle bruge nogle penge, og aftalen gik ud på, at KP skulle købe resten af tiltaltes aktier. Måske ville tiltalte ikke afstå resten af sine aktier eller måske ikke afstå dem til den pågældende kurs. Foreholdt ekstrakt 2, side 60 (E­ mail fra UM), har han forklaret, at han ikke tror, at spørgsmålet om konkurs indgik i overvejelserne om aktieoverdragelsen. Foreholdt ekstrakt 2, side 74 (Generalforsamlingsreferat), har han forklaret, at der var tale om en "skrivebordsgeneralforsamling". Han havde kontakt til KP, og vidnet forstod det således, at pågældendes børn var enige i at bemyndige selskabet til at erhverve egne aktier. Foreholdt ekstrakt 2, side 62 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at han har udfærdiget aftalen. Han fik blot resultatet af forhandlingerne mellem KP, PT og formentlig tiltalte at vide. Han sendte aftalen til KP, som tog kontakt til tiltalte for at få den skrevet under. Foreholdt ekstrakt 2, side 103 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at han har udfærdiget aftalen. Han mener, at der blev lavet en tilsvarende bemyndigelse for selskabet til at købe egne aktier som tidligere. Foreholdt ekstrakt 2, side 134 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at den blev sendt til ham af KP. Han husker ikke, at der i denne anledning blev afholdt en generalforsamling. Han drøftede ikke med KP, at der ikke var succession i aftalerne. Han har aldrig drøftet de skattemæssige konsekvenser med tiltalte. Foreholdt faneblad 9, side 7 (Årsrapport 2010), har han forklaret, at han ikke specifikt husker dette. Han vil tro, at tiltalte var til stede. Der blev ikke stillet spørgsmål til årsrapportens note 13. Punktet blev ikke drøftet på generalforsamlingerne, men alle aktionærerne havde kendskab til aktiehandlerne. Foreholdt ekstrakt 2, side 16 (Aktieoverdragelsesaftale) og side 21 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at han vil tro, at man har lavet en ændring. Der var et ønske fra KP om at få aktiemajoriteten, hvilket var baggrunden for overdragelserne. Han husker, at det blev drøftet, om KP i 2010 kunne købe alle aktierne, men han havde ikke tilstrækkelige likvide midler, hvorfor X6 kom på tale. Han ved ikke, hvad der skete fra den første u-underskrevne aftale den 9. december 2010 til den underskrevne aftale dagen efter. Ham bekendt var der ingen, der rådgav tiltalte.

Vidnet SC har forklaret blandt andet, at han og hans firma har været revisor for G1 siden den 24. november 2009. Regnskaberne for 2010, 2011 og 2012 har hans firma revideret. Han og hans firma havde det største samarbejde med KC og med bestyrelsen, og de deltog i alle bestyrelsesmøder, hvor regnskabet blev gennemgået. Han og hans firma har ikke rådgivet vedrørende aktieoverdragelserne. De blev opmærksomme på handlerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskaberne. Foreholdt fane 9, 10 og 11 (Årsrapport 2010, 2011 og 2012) har han forklaret, at note 13 formentlig er formuleret af G1 selv. Han mener, at han selv har deltaget i bestyrelsesmøder/generalforsamlinger i 2010, 2011 og 2012. Han mener ikke, at spørgsmålet om aktiehandler er blevet drøftet på generalforsamlinger. Han og hans firma påser, at bogføringen er sket korrekt. De påser ikke, at selskabet foretageren korrekt indbetaling af skat. KP og KC har ikke drøftet spørgsmålet om skat med ham eller hans selskab. Foreholdt ekstrakt 2, side 59 (punkt 3 i e-mail fra KC), har han forklaret, at han ikke husker spørgsmålet, om han var nødtvunget til at skrive en supplerende bemærkning, men det kan godt være, at KP har ringet til ham. G1 måtte ikke yde aktionærlån.

Vidnet PT har forklaret blandt andet, at han solgte sin revisorvirksomhed pr. 1. januar 2008. Han stoppede da også som revisor. Aktiehandlerne skete i en periode, hvor han ikke var revisor. KP bad ham om at se, om han kunne finde en gældsordning for tiltalte. Der var tale om gældsforhold med X1 og X2. Foreholdt ekstrakt 2, side 69 (Akkordaftale), har han forklaret, at G4 var advokatfirma for X1. Han ved ikke, hvorfor der var en akkordaftale med KP, når det angik tiltaltes gæld. De 8,5 mio. kr. i akkorden skulle komme fra et udbytte, der blev trukket i foråret 2011. Foreholdt ekstrakt 2, side 57 (Aktieoverdragelsesaftale), og ekstrakt 2, side 62 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at han ikke husker noget om aftalerne. Foreholdt ekstrakt 2, side 60 (E-mail fra UM), har han forklaret, at han ikke ved, om han så aftalerne. LP var revisor og bidrog ikke til gældsaftalerne med bankerne. Han ved dog ikke, hvad LP skulle lave for tiltalte. Vidnet skulle få LP til at lave sine ting færdige, så tiltalte kunne få lavet sine selvangivelser. Han har mødtes med LP måske 5-7 gange. Han husker ikke, om han iden forbindelse havde materiale med vedrørende gældsforholdene. Han har ikke afleveret et aftaleudkast til LP. Foreholdt tillægsekstrakt 2, side 6 (Afhøringsrapport af 7. juli 2017), har han forklaret, at materialet kom fra tiltalte til LP. Han har ikke forklaret, at han afleverede aktieoverdragelsesaftalen til LP. Han har ikke drøftet de skattemæssige konsekvenser af aktieoverdragelserne med nogen. Foreholdt ekstrakt 2, side 21 (Aktieoverdragelsesaftale), har han forklaret, at han ikke husker, at han var involveret i en korrespondance herom. Foreholdt ekstrakt 2, side 45ff. (Rapport vedrørende mail om aktiesalg 2009), har han forklaret, at han ikke husker at have været involveret.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet den 29. maj 2012, den 21. oktober 2015 og den 27. april 2016 med bøder for overtrædelse af færdselsloven.

Tiltalte har om sine personlige oplysninger henvist til oplysningerne i § 808-undersøgelsen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at tiltalte vidste, at aktieoverdragelserne skete til G1, og at afståelsessummerne skulle selvangives som skattepligtig indkomst. Det er ubestridt, at tiltalte ikke selvangav salgssummerne for aktieoverdragelserne, og landsretten tiltræder derfor, at tiltalte havde forsæt til skatteunddragelse i den hensigt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Efter det anførte er der ikke grundlag for at frifinde tiltalte ud fra en uegentlig retsvildfarelsesbetragtning eller ud fra en betragtning om faktisk vildfarelse.

Landsretten tiltræder endvidere, at skattekontrollovens § 1 a ikke kan føre til ansvarsfrihed for tiltalte. Der er ved ændringen af bestemmelsen ikke sket en omvurdering af strafværdigheden, og straffelovens § 3 finder derfor ikke anvendelse.

Fængselsstraffen, der fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89, findes passende udmålt. Der er af de af byretten anførte grunde ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Det kan ikke føre til et andet resultat, at G1 ikke indeholdt udbytteskat.

Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 11.000.000 kr. Forvandlingsstraffen ændres dog til fængsel i 60 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal statskassen endeligt bære 2.000 kr. + moms af salæret til forsvareren.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter