Dato for udgivelse
11 Aug 2017 10:53
Resumé

Fra den 14. august 2017 stiller vi ensartet krav til dokumentation for, at klargøringsfradrag kan udelades.

 


Fra den 14. august 2017 stiller vi ensartet krav til dokumentation for, at klargøringsfradrag kan udelades.

I følgende situationer kan der blive tale om, at det er sandsynligt at køretøjerne er klargjorte:

  • Køretøjer hvor der er betalt for ekstern klargøring – dokumenteres med faktura.

  • Køretøjer der er klargjort på eget værksted – dokumenteres ved fx timesedler.

  • Køretøjer købt fra forhandler, der har haft køretøjet klargjort og forsøgt solgt i egen udstilling – dokumenteres med fx kopi af forhandlerens annonce.

At køretøjerne er vaskede, støvsugede og har fået pudset ruder medfører ikke, at de er salgsklargjorte.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til dette nyhedsbrev, kan du kontakte os. Se skat.dk/kontakt.