Dato for udgivelse
16 May 2017 11:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 May 2017 13:27
SKM-nummer
SKM2017.360.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 42B-4080/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Koncernforbundne, hævninger, disponere, erhvervsmæssig, formål, indflydelse, Panama, indsætninger, udført, arbejde
Resumé

Den skattepligtige, der var anpartshaver, havde udført arbejde for en række koncernforbundne selskaber. Da der ikke var selvangivet nogen indkomst for 2007 og 2008, havde SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte den skattepligtiges lønindkomst.

Skønnet var foretaget på baggrund af en række hævninger fra koncernens konti, som den skattepligtige alene havde adgang til at disponere over. Der forelå ikke dokumentation for, hvad hævningerne vedrørte eller dokumentation for, at hævningerne var anvendt til erhvervsmæssige formål i selskaberne. Retten lagde derfor til grund, at hævningerne i 2007 og 2008 var anvendt til private formål og derved udgjorde løn.

Retten fandt, at de hævede beløb i hvert af de to indkomstår samlet set væsentlig oversteg SKATs skønsmæssige ansættelse. Den skattepligtige havde som følge heraf ikke godtgjort, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt derfor ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Retten lagde til grund, at den skattepligtige havde bestemmende indflydelse i koncernselskaberne, og anså det ikke for godtgjort, at koncernens moderselskab i Panama var en fra skatteyderen adskilt juridisk enhed.

Retten lagde endvidere til grund, at en række beløb, som tilkom koncernens selskaber, var indgået på Panamaselskabets konto. Retten anså det ikke for godtgjort, at Panamaselskabet havde udført arbejde for selskaberne, der kunne begrunde indsætningerne. Da den skattepligtige som den eneste rådede over kontoen, fandt retten, at indsætningerne var tilgået ham som maskeret udlodninger fra selskaberne.

I forhold til et af koncernens selskaber var et administrationshonorar - der ubestridt tilkom selskabet - udbetalt udenom selskabet. Selvom administrationshonoraret ikke var indsat på den nævnte konto, og der heller ikke forelå oplysninger om, til hvem betalingen var sket, fandt retten, at det udbetalte administrationshonorar måtte anses for tilgået den skattepligtige som maskeret udlodning fra selskabet.

Skatteministeriet blev som følge heraf i det hele frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Ligningslovens § 16 a

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.B.3.5

Redaktionelle noter

Senere instans: Østre Landsrets dom, SKM2018.610.ØLR


Parter

A

(v/Adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Amalie Therese Grammelstorff)

Afsagt af byretsdommer 

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 6.305.665 kr., og at hans skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 1.426.787 kr.

Påstanden fremkommer sådan:

Indkomståret 2007:

Beskatning af skønsmæssigt lønvederlag

141.910 kr.

Beskatning af maskeret udlodning fra G1

3.578.755 kr.

Beskatning af maskeret udlodning fra G2

2.000.000 kr.

Beskatning af maskeret udlodning fra G3

585.000 kr.

I alt

6.305.665 kr.

 

Indkomståret 2008:

 

Beskatning af skønsmæssigt lønvederlag

453.062 kr.

Beskatning af maskeret udlodning fra G1

973.725 kr.

I alt

1.426.787 kr.

Subsidiært har A påstået skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Subsidiært har Skatteministeriet påstået hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. 

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har A, KM og IL afgivet forklaring.

A har forklaret, at han havde 30 små virksomheder i årene 2004 - 2010. Han gik personligt konkurs og slog sig ned som konsulent. Over de sidste 6 år har han som konsulent hjulpet over 600 selskaber. 264 af disse selskaber gik konkurs. Han måtte registreres som direktør i selskaberne blandt andet for at kunne møde for dem i foged- og skifteretten. Han har kun stået for driften i de 30 selskaber. De øvrige var klienters selskaber.

Vist oversigten over selskaberne i G4 Inc- og G2-koncernen, som han har fremlagt til sagen, har han forklaret, at han i 2004 kunne tænke sig at ride med på bølgen på ejendomsmarkedet. Han satsede på køb af små lejligheder, som han ville renovere og sælge med værdistigning.

Han lavede prospektmateriale og valgte at have et Panama-selskab som moderselskab. Alle større banker gav dengang mulighed for at have investeringsselskaber i oversøiske lande, blandt andet Panama. Han fik oprettet Panama-selskabet hos en dansk selskabsopretter, der bad om personlige oplysninger, og han betalte for oprettelsen.

Han ejede 33 pct. af Panama-selskabet G4 Inc., som var moderselskab for G5, som han stiftede. Det er en fejl, at G4 Inc. ikke fremgår af oversigten. Han stiftede G2-selskaberne, G1 og G3. Han stiftede det første G2-selskab i 2004 og præsenterede idéen for F1-bank.

Alle bankkonti var i Danmark. Han besluttede, at alle udgifter skulle betales fra samme bankkonto, som var moderselskabet G4 Incs konto kaldet X1. Han oprettede de andre tre konti kaldet X2, X3 og X4. Han havde selv hævekort til X2, og IL havde hævekort til kontoen X4, for at de kunne adskille det private fra erhverv. X1-kontoen var erhverv.

Vist Anpartshaveroverenskomsten mellem IL og ham, hvorefter de ejede anparterne i G6 med 50 pct. hver, mens det af oversigten over selskaberne, som han selv har fremlagt, fremgår, at G5 ejede G6, har han forklaret, at overenskomsten er fremlagt, fordi SKAT fandt den i forbindelse med en ransagning. SKAT har kun fremlagt dette ene dokument, men der er 30 andre dokumenter, som SKAT stadig har. Der skete en række ændringer siden, og overenskomsten var noget, som de ønskede, at det skulle blive til.

Vist oversigt over anpartshavere i G7 har han forklaret, at han besøgte finansieringsselskaber i Danmark. For at være kreditværdig skulle han have andre investorer med. Han sendte sælgere ud til potentielle investorer. Hvert af G2-selskaberne fik tre investorer. De tre investorer i G7 havde en samlet økonomi med indkomst på 1.306.717 kr. og formue på 1.819.894 kr. Tilsvarende gjaldt for G8. Dette skulle dokumentere kreditværdigheden. Da han havde fundet de tre private investorer til de to første selskaber, fik hvert selskab lov at købe to lejligheder. Anpartshaverne kautionerede for lånet.

Når lejlighederne var steget i værdi, overtog G6 100 pct. af anparterne, og kautionen blev frigivet. Dette var sket i 2007.

Vist Udkast til G10, hvoraf fremgår blandt andet, at 500.000 kr. blev betalt den 13. april 2007, har han forklaret, at beløbet blev indsat samme dag på X1-kontoen, hvilket også fremgår af kontoudtoget.

Ligeledes blev beløbet på 1.500.000 kr., som G9 betalte den 25. juni 2007 indsat på X1-kontoen. Beløbene blev indsat på moderselskabet G4 Incs konto, fordi han brugte den konto til alle indtægter og udgifter som en såkaldt cash pool-konto. Derefter blev beløbene bogført hos de enkelte, der havde penge til gode. De fik jo også et samlet beløb for alle lejlighederne.

Beløbet på 2 mio. kr., som G9 ifølge Udkast til G10 har betalt a conto den 18. juni 2007, er ikke blevet indsat på X1-kontoen, fordi beløbet blev brugt til de 6 - 7 ejendomme på Y1, som han og IL købte i "eget regi."

De valgte at geninvestere i de samme selskaber, blandt andet G2-selskaberne, som fik nye driftsaktiviteter og nye navne, som det fremgår af en oversigt, som SKAT har udarbejdet.

Vist kontoudtoget for X1-kontoen vedrørende posteringer den 21. august 2007, har han forklaret, at der gik beløb ind på fakturaer fra G1. Der var mellemregninger med andre selskaber. Posteringer vedrørende ... pantebreve angår investering i nye projekter. Derfor gik der stadig en masse penge frem og tilbage. Posteringerne vedrører ikke ham privat. Han havde X2-kontoen privat og kun den. X1-kontoen brugte han ikke privat.

Han og KM var ikke enige om opgørelsen af mellemværendet mellem G6 og G9, og der gik næsten et helt år, før det kunne opgøres. Med mail af 6. juli 2007 sendte han sin egen opfattelse af refusionsopgørelsen og bad om at få 590.279 kr. på en check. Det fremgik af rammeaftalen, at G3 skulle have administrationshonorar. KM ville blandt andet trække et kurstab på 1,5 mio. kr. fra. KM mente, at det var 130.000 kr., han skulle have, og han mente selv, at det var 590.000 kr.

G1 udstedte fakturaer, og G9 indsatte pengene på X1-kontoen. Håndværkerne var ansat i Panama-selskabet. Når et beløb kom ind, blev det straks hævet på X1-kontoen og indsat på X3. Renoveringer medfører omkostninger. Rentebyrden er slet ikke med i det. Renoveringerne blev udført af 5 håndværkere. SK var gulvsliber og én af håndværkerne. SK havde fuldmagt til X3 og hævede til udgifterne. Han selv og G9 kendte håndværkerne, og de gjorde det godt.

Vist kontoudtoget for X1-kontoen, hvoraf fremgår, at der den 26. februar 2008 blev indsat 50.000 kr. vedrørende køb af mc, har han forklaret, at han havde motorcyklen i 4 måneder i Panama-selskabet. Den blev købt for 50.000 kr. og solgt for samme beløb. Den blev ikke indregistreret, men var et investeringsobjekt. Foreholdt, at det fremgår af kontoudtoget, at der er betalt parkeringsafgifter, har han forklaret, at nogle fik bøder i forbindelse med renoveringsarbejderne.

Panama-selskabet var reelt bare en bankkonto, der styrerede det hele. Det er helt sædvanligt at drive virksomhed i selskabsform på denne måde. Panamaselskabet var hoved- og moderselskab for hele koncernen.

Foreholdt kontoudtoget for X1-kontoen, hvoraf fremgår, at der den 11. april 2008 er hævet 177 kr. til Årstiderne, har han forklaret, at beløbet angår æbler og bananer til kontoret. Alle indtægter og udgifter vedrørende alle datterselskaber gik ind over X1-kontoen. F.eks. er der betalt 14.022 kr. til G11 vedrørende el til restauranten, som de havde købt på Y1.

Foreholdt, at han for indkomståret 2007 ikke har selvangivet indkomst, og at han i 2008 blev registreret med indkomst på 109 kr., har han forklaret, at han ikke selvangav indtægt, fordi han fra 2004 til 2009 var udflyttet til Spanien og havde folkeregisteradresse dér. Han fik at vide, at han ikke skulle selvangive.

KM har forklaret, at han i starten af 2000-erne stiftede et ejendomsselskab, som til sidst hed G9. Selskabet gik i betalingsstandsning og gik konkurs i 2008 efter at have handlet rigtig mange ejendomme i Y2-by. A og han benyttede samme advokat, advokat SP, og derved mødte han på A. Han lånte A til købet af en lejlighed, og derefter købte A flere lejligheder, som blev sat i stand. A fik flere selskaber, og et af selskaberne udlejede lejlighederne til "forældrekøb."

Rammeaftalen mellem G2-selskaberne og G9 var en hensigtserklæring, hvorefter G9 skulle købe de mange lejligheder, som A havde købt. Der var mange pantebrevslån i lejlighederne. G9 betalte en del hen ad vejen, men kunne ikke få gældsovertagelse på det hele.

Vist e-mail af 6. juli 2007 fra A til advokat SP, hvor A anmodede om en check på 590.279 kr., har han forklaret, at han vil tro, at checken blev udstedt. Han kan ikke se, hvorfor han ikke skulle have gjort det, men det var ikke vidnet, der skrev på de checks. Det gjorde SP. Likviditeten var meget stram på det tidspunkt, men han mener, at han har betalt beløbet.

Vist faktura af 2. oktober 2007 fra G1 til G12 har han forklaret, at G12 var vidnets brors selskab, og G1 var As selskab. G12 kunne ikke følge med, og derfor lod vidnets bror G1 hjælpe med at udføre arbejde i G9s ejendomme.

Vist selskabsrapporten for G1, hvoraf fremgår, at SK var stifter af selskabet og direktør i selskabet fra den 1. februar 2005 til den 18. marts 2005, har han forklaret, at han husker SK. Der var også én, der hed IL. Han vil tro, at SK eller IL lavede renoveringerne. Spurgt, om han har en forklaring på, at der ikke er sket betaling i samme omfang, som der er udført arbejde, har han forklaret, at det kan være, fordi der var noget af arbejdet, som ikke var i orden. Når en faktura var godkendt af både vidnet og vidnets bror, ville der blive betalt. Vidnet kan se sin godkendelse på fakturaen af 2. oktober 2007. Han vil tro, at man kunne tjene max. 20.000 kr. på et renoveringsarbejde til 100.000. Fortjenesten svingede mellem 10 og 18 pct.

IL har forklaret, at han kender A fra ejendomsinvesteringer, som de havde sammen. Han var den, der renoverede og stod for det praktiske, mens A stod for det administrative, papirarbejdet, indkøb og salg. De gjorde det i mange år og kendte hinanden rimeligt godt. Han husker ikke en konto kaldet X1.

Vist kontoudtog for X1-kontoen, en postering af 5. december 2006, hvor der er indbetalt 120.000 kr. vedrørende "G13," har han forklaret, at G13 var et transportfirma, som de havde. Vidnet stod for at sende chauffører afsted, og A sad med økonomien i det firma. A har stået for betaling af beløbet på kontoen. "Y3" var en ejendom med 6 lejemål og en lille kro. Den købte de på et tidspunkt.

Vist oversigt over G2-selskaberne og deres senere navne har han forklaret, at han kender transportfirmaerne på listen. Hver chauffør fik sit eget firma, og hvis det ikke gik godt, kunne man skille det fra. Ejendomsselskabet G14 var det selskab, som købte ejendommen i Y3.

Kontoen kaldet "X4" var vidnets konto. Vist kontoudtoget for kontoen har han forklaret, at hvis han skulle have penge til sig selv, kom de ind dér. Hvis han havde været ude at renovere, kom pengene ind dér. A havde en konto til sig selv på samme måde. Han ved ikke, om A brugte X1-kontoen privat. De havde en aftale om at bruge hver deres konto til private formål.

Vist Udkast til G10, hvoraf fremgår, at 2 mio. kr. blev betalt a conto den 18 juni 2007, har han forklaret, at de 2 mio. kr. blev brugt til at købe nye ejendomme. Derfor blev beløbet ikke sat ind på X1-kontoen.

Parternes synspunkter

A har i sammenfattende processkrift af 20. marts 2017 anført følgende:

"Vedrørende det skønsmæssige lønvederlag

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af As skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at det af Skatteankenævnet udøvede skøn skal tilsidesættes, da det er baseret på urigtige forudsætninger, ligesom skønnet er åbenbart urimeligt.

Det første spørgsmål, Retten skal tage stilling til i forhold til spørgsmålet om beskatning af skønsmæssigt lønvederlag, er, om Skatteministeriet overhovedet har godtgjort, at betingelserne for at foretage et skøn er opfyldt.

Hvis ikke Skatteministeriet har løftet denne bevisbyrde, skal A allerede af denne årsag have medhold i sagen.

I nærværende sag har A erkendt, at han har modtaget beløb svarende til kr. 558.090,18 i 2007 og kr. 246.937,99 i 2008.

Disse beløb er ubestridt hengået til hans privatforbrug, hvilket også er understøttet af udvisende fra kontoudtogene, hvoraf en række posteringer af privat karakter fremgår.

Det gøres på denne baggrund gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der er grundlag for at foretage en yderligere forhøjelse. Udover beløbene på "X2"-kontoen, jf. bilag 33, 36 og 37, er det således ikke godtgjort, at A personligt skulle have oppebåret beløb fra andre konti tilhørende G4 Inc.

Det er i den forbindelse navnligt væsentligt at bemærke to forhold.

For det første, at virksomheden var drevet i fællesskab med kompagnonen IL. Det har således formodningen imod sig, at IL ville acceptere en ordning, hvor A blot kunne hæve arbitrært fra selskabets driftskonto ("X1"-kontoen).

For det andet, at kontoen netop var selskabets. Det var således ikke tale om, at kontoen var oprettet i As eget navn. Af denne årsag er der heller ingen bevismæssig formodning om, at A personligt har erhvervet ret til beløb, der indgår på kontoen.

Tværtimod må det antages som absurd, såfremt alle direktører i Danmark ville blive personligt beskattet af indsætninger på firmakontoen, alene fordi de havde fuldmagt til kontoen. Et selskab kan trods alt ikke agere uden en direktør af kød og blod, der kan iagttage den egentlige drift.

Dertil kommer, at der heller ikke ved en gennemgang af posteringsteksten for "X1"-kontoen er noget, der tyder på en privat benyttelse af denne konto. Tværtimod viser posteringsteksten tydeligt, at kontoen blev benyttet som en slags "cash pool"-konto, for såvel G4 Inc og en række af de danske datterselskaber, herunder G2-selskaberne og G13 m.fl.

Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at A personligt har erhvervet ret til andre beløb, end de der fremgår af X2-kontoen, hvorfor der ikke er grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af lønindkomsten for de omtvistede indkomstår.

Såfremt Retten måtte finde, at Skatteministeriet har godtgjort, at der er grundlag for en skønsmæssig ansættelse, gøres det gældende, at det udøvede skøn skal tilsidesættes. Skønnet er således baseret på et urigtigt grundlag og er endvidere åbenbart urimeligt.

Landsskatteretten har i kendelsen af den 13. april 2016 anført følgende som begrundelse for stadfæstelsen af Skatteankenævnets skøn:

"Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren i indkomstårene 2007 og 2008 har indrettet sig på en måde, der afgiver fra det i byretsdommene af 11. september 2012 og 10. september 2015 anførte. Herefter, og idet det kan lægges til grund, at klageren i hvert af indkomstårene 2007 og 2008 fra konti i G4 Inc har hævet beløb, der er væsentlig højere end 700.000 kr., stadfæstes den påklagede afgørelse derfor på dette punkt."

Landsskatteretten har således lagt afgørende vægt på, at A for indkomstårene 2005 og 2006 ved Byrettens dom af henholdsvis den 11. september 2012 og den 10. september 2015 er blevet pålagt beskatning med et beløb på kr. 700.000 i skønsmæssigt lønvederlag, jf. bilag 46 og 47.

Det kan måske med nogen ret hævdes, at forholdene for A i 2005 og 2006 var enslydende, da han i disse år var beskæftiget med køb og salg af ejerlejlighederne, jf. nærmere ovenfor.

Imidlertid forekommer det som en skinbegrundelse, når Landsskatteretten anfører, at der ligeledes i 2007 og 2008 skulle være tale om ensartede forhold. I sig selv er det naturligvis absurd, at to år kan være ens - der er næppe en dag, der er ens, og det samme gælder naturligvis for de økonomiske transaktioner, som nødvendigvis må ligge til grund for en skønsmæssig ansættelse af As indkomst.

Allerede fordi der i 2007 og 2008 blev oprettet en række nye selskaber og igangsat nye aktiviteter, jf. bl.a. SKATs egen oversigt over nye aktiviteter, jf. bilag 44, gøres det gældende, at der ikke i disse år var tale om de samme forhold som for indkomstårene 2005 og 2006.

Det må overordnet fastholdes, at et skøn skal være baseret på de konkrete forhold, som gør sig gældende for de omtvistede indkomstår. Det kan derfor heller aldrig være tilstrækkeligt som begrundelse for et skøn, at "forholdene er ensartede" - medmindre selvfølgelig der konkret er taget stilling til, hvilke forhold der er ensartede, og hvorfor disse forhold konkret godtgør, at skønnet er korrekt.

I modsat fald opstår der en retsstilling, hvor skatteyder reelt er ude af stand til at forholde sig til forudsætningerne og grundlaget for det udøvede skøn, hvilket reelt er tilfældet i nærværende sag.

Der er således ikke udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for A, som ellers kunne have påvist, hvorvidt der var et antageligt privatforbrug og dermed grundlag for at udøve et skøn.

Der er heller ikke konkret påvist andre forhold - indsætninger på bankkonti tilhørende A eller andet - som kunne understøtte den skønsmæssige forhøjelse.

Skatteankenævnet har i afgørelsen af den 26. september 2013 henvist til det konkrete forhold, at der fra "X2"-kontoen over en 4-årig periode er hævet i alt ca. kr. 2,5 mio. svarende til ca. kr. 625.000 pr. år.

Dette forhold er imidlertid heller ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde det udøvede skøn. Dette dels fordi et gennemsnit over fire år ikke konkret tager stilling til det omtvistede indkomstår, og i forlængelse heraf fordi det netop konkret er godtgjort, at der netop ikke i 2007 og 2008 er gået beløb i størrelsesordenen kr. 700.000 ind på "X2"-kontoen.

Det fastholdes derfor overordnet, at det udøvede skøn er baseret på ufuldstændige og urigtige forudsætninger, og at der ikke af hverken med Landsskatterettens eller skatteankenævnets afgørelse er det fornødne grundlag for forhøjelsen af As skattepligtige indkomst.

Vedrørende spørgsmålet om maskeret udlodning

De øvrige tre konkrete problemstillinger i sagen vedrører alle samme juridiske tema. Nemlig om Skatteministeriet har godtgjort, at A har modtaget en række beløb i maskeret udlodning fra forskellige selskaber.

1 Maskeret udlodning fra G2-selskaberne

2 Maskeret udlodning fra G1

3 Maskeret udlodning fra G3

Ad. 1. Maskeret udlodning fra G2-selskaberne

I nærværende sag er spørgsmålet, om Skatteministeriet har godtgjort, at A skal beskattes af kr. 2.000.000 i maskeret udlodning, i forbindelse med at G2-selskaberne solgte 39 ejerlejligheder til Ejendomsselskabet G9 i 2006.

Til støtte for at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden herfor, gøres det i første række gældende, at det var som led i selskabernes sædvanlige forretningsmæssige drift, at beløbene blev indsat direkte på en konto tilhørende selskabet G4 Inc.

Det gøres i anden række gældende, at Skatteministeriet under alle omstændigheder ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene er kommet A personligt til gode.

Som ovenfor nævnt er der ikke grundlag for beskatning af maskeret udlodning, såfremt der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

I nærværende sag er der fremlagt dokumentation for, at G4 Inc havde et tilgodehavende hos G2 selskaberne i forbindelse med salget af lejlighederne, jf. bilag 28.

Foruden dette tilgodehavende fremgår det af SKATs egen oversigt, jf. bilag 44, at der i G2-selskaberne blev igangsat en række nye aktiviteter, bl.a. køb af en kro på Y1. Det fremgår direkte af kontoudtoget fra "X1"-kontoen - den samme konto, som beløbet i forbindelse med refusionsopgørelsen blev indsat på, og som A er blevet beskattet af - at der er hævet beløb fra kontoen i forbindelse med igangsætningen af disse aktiviteter.

Dette forhold dokumenterer klart og tydeligt, at det er korrekt, at "X1"kontoen reelt også blev anvendt som bankkonto for G2-selskaberne, hvorfor det heller ikke er så mærkeligt, at beløbene blev indsat på denne konto.

Der er derfor også tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, hvorfor betingelserne for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning ikke er opfyldt.

Selv hvis Retten måtte finde, at der ikke var en forretningsmæssig begrundelse for indsætningen af midlerne, er dette dog ikke ensbetydende med, at A skal beskattes heraf.

En beskatning fordrer som ovenfor nævnt, at Skatteministeriet tillige godtgør, at beløbene er kommet A personligt til gode.

Det gøres overordnet gældende, at en indsætning af beløbene på en konto tilhørende et moderselskab ikke er tilstrækkeligt til at opfylde denne betingelse.

Dette navnlig ikke i en situation, hvor A netop har foretaget en selvstændig opdeling af de beløb, som han personligt har oppebåret på "X2"-kontoen, og dermed sikret, at der alene var posteringer af erhvervsmæssig karakter på "X1"-kontoen, jf. i det hele de fremlagte kontoudtog, jf. bilag 32-33.

Skatteministeriet har således ikke påvist, at A personligt har oppebåret andet og mere, end hvad der er indsat på "X2"-kontoen. Årsagen hertil er ganske enkelt, at A rent faktisk ikke har oppebåret andet og mere, end hvad der fremgår af "X2"-kontoen.

I tråd med det ovenfor anførte vedrørende den skønsmæssige forhøjelse bemærkes, at SKAT selvsagt har en række muligheder til rådighed, som kan benyttes til at kontrollere en skatteyders økonomiske forhold, herunder udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse mv. At SKAT i nærværende sag ikke har benyttet disse muligheder, kan naturligvis aldrig komme A til skade.

Endelig bemærkes, at det af kontoudtogene fremgår, at alene et samlet beløb på kr. 3.000.000 ud af de samlede kr. 4.000.000 er indsat på "X1"-kontoen. Allerede derfor har Skatteministeriet naturligvis ikke godtgjort, at den sidste kr. 1 mio. er kommet A personligt til gode. Bevisbyrden herfor må i det mindste fordre, at Skatteministeriet kan godtgøre, at pengene overhovedet er udbetalt, og i den forbindelse at de konkret er kommet A personligt til gode.

Bevisbyrden herfor er ikke løftet, og derfor er der ikke grundlag for den gennemførte udlodningsbeskatning.

Ad. 2. Maskeret udlodning fra G1

I nærværende sag er spørgsmålet, om Skatteministeriet har godtgjort, at A skal beskattes af kr. 4.552.480 i maskeret udlodning fra selskabet G1.

Til støtte for, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden herfor, gøres det i første række gældende, at det var som led i selskabernes sædvanlige forretningsmæssige drift, at beløbene blev indsat direkte på en konto tilhørende selskabet G4 Inc.

Det gøres i anden række gældende, at Skatteministeriet under alle omstændigheder ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene er kommet A personligt til gode.

Som anført ovenfor har SKAT opgjort det omtvistede beløb på baggrund af det pålydende beløb, som er faktureret fra G1 til G12.

Beløbene er ubestridt overført direkte til selskabet G4 Incs bankkonto i F1-bank, benævnt "X1".

At selskabet har faktureret de pågældende beløb, er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ligeledes er sket betaling i overensstemmelse med de udstedte fakturaer.

På trods af at SKAT til stadighed har haft adgang til "X1"kontoen, har SKAT ikke afstemt de fakturerede beløb med kontoudtogene og dermed påvist det beløb, der fysisk faktisk er overført fra G12.

En gennemgang af kontoudtogene viser, at det samlede beløb, der er overført til "X1"-kontoen udgør kr. 3.014.553,50.

Det bemærkes, at der på samtlige fakturaer er påført kontonummeret tilhørende "X1"-kontoen, ligesom det bemærkes, at der kan afstemmes en lang række fakturaer direkte til kontoen.

På denne baggrund har Skatteministeriet ikke løftet bevisbyrden for, at det fakturerede beløb - som ikke er dokumenteret betalt - er kommet A personligt til gode.

Det er imidlertid også evident, at der heller ikke er grundlag for at beskatte A af det beløb, som rent faktisk er overført til "X1"-kontoen. Dette fordi det er umuligt at udføre renoveringsarbejde for 3.014.553,50 kr. uden samtidig at afholde udgifter til materialer mv.

Det bemærkes i den forbindelse, at det må anses for ubestridt, at der rent faktisk er udført arbejde, idet der er modtaget betalinger fra tredjemand i henhold til de udstedte fakturaer.

Såfremt Retten finder, at A skal beskattes af det overførte beløb i dets helhed, indebærer dette således, at Retten skal lægge til grund, at det overførte beløb i dets helhed udgør nettooverskuddet ved renoveringsarbejdet.

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at G4 Inc har kunnet drive virksomhed med en bruttoavanceprocent på 100. Dette allerede fordi dette er fysisk umuligt for enhver håndværksvirksomhed.

Det maksimale beløb, som A kan beskattes af, må således udgøre den nettoavance, som G4 Inc har oppebåret i forbindelse med udførelsen af renoveringsarbejdet.

Denne avance kan opgøres ved at sammenligne de indgåede beløb på "X1"-kontoen med de beløb, som er overført til "X3"-kontoen.

Sammenlignes disse beløb fremgår det, at et samlet beløb på kr. 815.862,50 udgør den nettoavance, som G4 Inc har oppebåret ved udførelsen af renoveringsarbejdet.

Det bemærkes, at der er støtte i praksis for at opgøre skønsmæssige omkostninger. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse med j.nr. 14-2899736.

I kendelsen opgjorde Landsskatteretten skønsmæssigt overskuddet af en virksomhed på baggrund af bruttoavanceprocenten for den pågældende branche for det omtvistede indkomstår. Med udgangspunkt i en bruttoavanceprocent på 70 tillagde Landsskatteretten yderligere 10 % vedrørende småanskaffelser, transport mv., hvorefter Landsskatteretten ydede et samlet fradrag på 40 % ved fastsættelsen af den skønsmæssige indkomst.

Såfremt Retten finder, at overførslerne til X3 ikke kan tillægges vægt, gøres det gældende, at der i stedet skal henses til bruttoavanceprocenten for byggebranchen for det pågældende indkomstår og ydes et skønsmæssigt fradrag. Bruttoavanceprocenten for byggebranchen i 2007 fra Danmarks Statistik var 42,7 %, jf. bilag 47.

Under iagttagelse af Landsskatterettens fremgangsmåde i sagen med j.nr. 142899736 kan bruttoavancen skønsmæssigt opgøres til 30 %, hvorfor der bør ydes et fradrag på 70 % ved opgørelsen af nettoavancen for G4 Inc. Med i udgangspunkt i en nettoavance på 30 % svarer dette til kr. 904.366,05.

Det bemærkes, at den skønnede bruttoavanceprocent ligger tæt op af det overførte beløb til X3, hvilket blot understøtter at de overførte beløb hertil blev anvendt til dækning af udgifterne ved renoveringsarbejdet. Dertil kommer, at A ikke har været direktør i selskabet G1 i hele den omtvistede periode. Som det fremgår af selskabsoplysningerne, blev han først tilmeldt den 1. april 2007. I perioden fra den 1. januar 2007 til den 1. april 2007 tegnede A således ikke selskabet, hvorfor han naturligvis heller ikke kan blive beskattet af beløb, der er overført i denne periode.

Der skal således under alle omstændigheder ydes et nedslag svarende til de beløb, der er overført til kontoen i denne periode.

Som det fremgår af bilag 40, er der i alt faktureret et samlet beløb på kr. 974.615,50 inkl. moms fra G1 til G12 i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. marts 2007.

Det reelle beløb, der i samme periode er overført til "X1"-kontoen, udgør kr. 765.223.

Endelig udgør overførslerne til X3 i samme periode kr. 212.861. Da A ikke har haft indflydelse på driften i G1 i denne periode, gøres det gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at han skal beskattes af de overførte beløb i denne periode.

Ad. 3. Administrationshonorar vedrørende G3

Sagens sidste problemstilling udgør spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning i forbindelse med administrationshonoraret på kr. 585.000 vedrørende G3.

Det gøres overordnet gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbet er kommet A til gode.

En gennemgang af "X1"-kontoen viser, at beløbet ikke er indgået på kontoen.

Det har således formodningen for sig, at beløbet er kommet selskabet G3 til gode. Skatteministeriet har derfor ikke godtgjort, at A skal beskattes heraf."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 20. marts 2017 anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at Landsskatterettens afgørelse kan tilsidesættes.

Det fremgår af As besvarelse af Skatteministeriets opfordring 9, jf. replikken, side 2, at der ikke er nogen faktiske omstændigheder, som har ændret sig fra indkomstårene 2005 og 2006 til indkomstårene 2007 og 2008.

A har heller ikke i øvrigt godtgjort, at Landsskatterettens afgørelse er forkert.

A har således i det væsentligste valgt ikke at besvare Skatteministeriets øvrige opfordringer. Den manglende besvarelse heraf skal tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt.

Den manglende besvarelse af opfordringerne medfører også, at koncern- og ejerforholdene i de relevante selskaber, samhandelsforholdene mellem disse og alle forhold vedrørende de i sagen omhandlede konti, herunder mellemregninger, indsætninger og hævninger på disse, i det hele er udokumenterede. På samme måde som i dommene vedrørende 2005 og 2006 har A således ingen dokumentation fremlagt for de forhold, som han påberåber sig.

A har end ikke godtgjort eksistensen af panamaselskabet, som angiveligt skulle være ejer af X1- og X2-kontiene i F1-bank, jf. bilag 1, side 2, 3. 9. afsnit sammenholdt med replikken side 2, 2. afsnit. Dette er heller ikke godtgjort ved den som bilag 51 fremlagte udskrift fra internettet.

Uanset om panamaselskabet rent formelt eksisterer, er det ikke godtgjort, at selskabet havde nogen aktivitet, eller at der blev ført tilsyn mv. med selskabet. Det må derfor under alle omstændigheder lægges til grund, at A reelt kontrollerede de pågældende konti, jf. ligeledes dommene vedrørende 2005 og 2006 (bilag 46 og 47).

Det var således kun A, der havde fuldmagt til de to konti, og det var derfor alene ham, der havde rådighed over de beløb, der indgik på disse konti. A har haft mulighed for frit at hæve beløb fra både X2- og X1-kontoen efter forgodtbefindende, hvilket også fremgår af hans egen partsforklaring under retssagen vedrørende 2006, jf. bilag 47, side 22 og side 36.

Derfor er A også skattepligtig af de beløb, som er hævet fra og indgået på de to konti som henholdsvis løn og maskeret udbytte.

A har ikke godtgjort, at SKATs skøn over størrelsen af lønnen eller de maskerede udlodningers kan tilsidesættes.

Derimod overstiger de beløb, der blev henholdsvis indsat og hævet på kontiene i 2007 og 2008, SKATs forhøjelse.

I perioden fra den 1. juni 2004 til den 9. januar 2009 blev der tilmed indsat og hævet ca. 25 mio. kr. på de pågældende konti, som kun A havde rådighed over, jf. bilag 1, side 4, sidste afsnit.

1. Nærmere om forhøjelsen af lønvederlag

I medfør af statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. For personer beskattes den skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, såfremt den ikke udgør kapitalindkomst.

A har bl.a. som direktør og bestyrelsesformand i indkomstårene 2007 og 2008 ubestridt udført arbejde for en række koncernforbundne selskaber, som han var medejer og/eller direktør af. Arbejdet er bl.a. udført i forbindelse med, at koncernen har investeret i og angiveligt renoveret nogle ejendomme, jf. bl.a. stævningen, side 3, nederst, til side 6, øverst.

Det er derfor med rette, at SKAT har lagt til grund, at A har oppebåret løn for sit arbejde i koncernselskaberne i indkomstårene 2007 og 2008, jf. UfR 1998.898 H, SKM2013.125.VLR og de to domme vedrørende forhøjelsen af As skattepligtige indkomst i de umiddelbart forudgående indkomstår, indkomstårene 2005 (bilag 46) og 2006 (bilag 47).

A har ikke sandsynliggjort, at arbejdet i koncernen i indkomstårene 2007 og 2008 helt eller delvist skulle være udført af andre end ham.

A har også faktisk modtaget løn i form af hævninger på selskabernes konti, som han selv har oprettet og haft fuldmagt til. Han anerkender da også selv, at han skal beskattes af modtagne vederlag svarende til kr. 558.090,18 i 2007 og kr. 246.937,99 i 2008, jf. stævningen, side 21, 2.-3. afsnit.

Da A således har modtaget løn for det udførte arbejde, da han ikke har selvangivet nogen indkomst, jf. selvangivelserne for 2007 og 2008 (bilag C og D), og da han ikke har fremlagt dokumentation for lønnens størrelse, har SKAT været berettiget og forpligtet til at ansætte hans lønindkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 1.

Den skønsmæssigt ansatte forhøjelse af As skattepligtige løn udgør kr. 700.000,-.

SKATs skøn kan efter fast retspraksis kun tilsidesættes, hvis den, der anfægter skønnet godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller hvis skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR), UfR 2015.2550 H (SKM2015.296.HR og UfR 2016.191 H (SKM2015.615.HR.

Denne bevisbyrde skærpes, hvis skatteyderens forklaring er usædvanlig eller i øvrigt har formodningen imod sig, jf. bl.a. UfR 1998.898 H og UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR).

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har derimod i det væsentligste undladt at besvare Skatteministeriets opfordringer, ligesom han heller ikke i øvrigt har fremlagt nogen dokumentation, som viser, at SKATs skøn kan tilsidesættes. Også af denne grund bestrider Skatteministeriet, at der er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

Landsskatteretten har ved at stadfæste Skatteankenævnets afgørelser (bilag A og B), hvorved SKATs oprindelige ansættelse af As lønindkomst på kr. 1.600.000, årligt blev nedsat til kr. 700.000,-, tilmed foretaget et lempeligt skøn.

Skønnets lempelige karakter fremgår også af størrelsen af de hævede millionbeløb på selskabets bankkonti i F1-bank samt det forhold, at A frit har kunnet hæve og anvende de indsatte midler til sit privatforbrug og øvrige forhold tilknyttet sin privatsfære, som har været selskaberne uvedkommende.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst ikke forudsætter et for ham beregnet negativt privatforbrug, jf. bl.a. UfR 2010.415/2H (SKM2010.70.HR), SKM2013.613.ØLR, SKM2013.125.VLR og SKM2015.633.ØLR, modsat det i stævningen side 25, 3. sidste afsnit, anførte.

2. Nærmere om maskerede udlodninger

A har endvidere modtaget maskerede udlodninger fra selskaberne G1, G2 og G3. Disse maskerede udlodninger blev modtaget i form af transaktioner, hvorved der blev ført midler uden om de involverede koncernselskaber og ind på de konti, som A kontrollerede. Disse vilkårlige overførsler blev foretaget i medfør af As indflydelse i selskaberne.

Det er et gennemgående karakteristika ved de foretagne dispositioner, at A har brugt sin indflydelse i selskaberne til at foretage en indkomstforvridning, hvorved beløb som retteligt tilkom G1, G2 og G3 er indsat på en konto, som alene A havde kontrollen over, og som har stået til As frie disposition.

Hertil kommer kontante betalinger på henholdsvis kr. 1.000.000, og kr. 590.279, hvorom det må lægges til grund, at disse er tilgået A, som ikke har været i stand til at redegøre nærmere for betalingerne, jf. opfordring 6, svarskriftet side 6, 5. afsnit, og opfordring 7, svarskriftet side 7, 5. afsnit.

Vilkårlige overførsler, hvorved beløb udeholdes fra et selskabs omsætning, som er betinget af en ejers indflydelse i selskabet, beskattes som udbytteudlodninger, jf. ligningslovens § 16A.

Det påhviler A, der som ejer og direktør i selskaberne havde rådighed over selskabernes midler, at godtgøre, at transaktionerne har karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, jf. eksempelvis SKM2007.719.VLR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

De pågældende transaktioners manglende forretningsmæssige begrundelse understreges af, at beløbene ikke tilgik selskaberne selv, men derimod blev indsat på de konti, som A havde rådighed over. Beløbene, som er indsat på konti underlagt As rådighed, er skattepligtige udlodninger, uanset om han har hævet nogen del af beløbet eller ej, jf. SKM2008.85.HR.

A er blevet opfordret til at fremlægge omkostningsbilag mv., der relaterer sig til det udførte renoveringsarbejde. Dette har A ikke efterkommet.

Der foreligger således hverken regnskaber, bogføringsmateriale, omkostningsbilag eller andet grundlag, som viser, hvad indsætningerne og hævningerne på kontiene vedrørte, endsige at hævningerne skulle vedrøre driftsomkostninger i andre selskaber. Også dette forhold svarer til dommene i sagerne vedrørende 2005 og 2006, hvoraf det fremgår, at der var betydelige regnskabs- og bogføringsmæssige uregelmæssigheder i selskaberne, jf. f.eks. bilag 47, side 32.

A har heller ikke kunnet redegøre nærmere for de betydelige beløb, som ikke ses at være indgået på X1-kontoen, jf. den manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordring 6 og 8.

Tilsvarende sagerne vedrørende 2005 og 2006 overstiger de millionbeløb, som A har haft til rådighed, den samlede skattemæssige forhøjelse, herunder også hvis der ses bort fra beløb indgået på de øvrige konti, jf. bilag 38 og 43, hvilket der dog ikke er grundlag for.

2.1 Maskeret udlodning fra G1

A havde bestemmende indflydelse i G1 i indkomstårene 2007 og 2008. Det er i den forbindelse uden betydning, at A først registreres som direktør i foråret 2007, jf. bilag 18.

Det bemærkes, at A i svarskriftet blev opfordret til at dokumentere ejerforholdene i selskabet, såfremt A måtte bestride ejerskabet, jf. opfordring 2, svarskriftet side 3, sidste afsnit. A har ikke fremlagt dokumentation herfor, jf. replikken side 2, 3. afsnit.

G1 udstedte bl.a. fakturaer til G12, som var et selskab uden for koncernen. Fakturaerne, som alle var påført kontonummeret på panamaselskabets X1-konto, jf. også stævningen, side 13, 5. afsnit, beløb sig i alt til kr. 3.578.755, i 2007 og kr. 973.725, i 2008 (bilag 40).

Til trods for at fakturaerne altså var udstedt af G1, fremgår det af kontoudskriften for X1-kontoen (bilag 32), at beløbene indgik på denne konto, som var ejet af panamaselskabet.

Såfremt det lægges til grund, at der er udført renoveringsarbejde, hvilket bestrides som udokumenteret, jf. nærmere herom nedenfor, skal det også lægges til grund, at arbejdet er udført af G1, som var udsteder af regningerne. Det er således G1, der er retmæssig modtager af de respektive renoveringsindtægter.

Når disse midler - der angiveligt skulle finansiere renovering af ejerlejlighederne - således ikke blev overført til renoveringsselskabet, G1, men derimod til panamaselskabet, er der ført midler uden om G1.

Der er således tale om maskerede udlodninger fra G1, som er indgået på den konto, A havde fuld kontrol over, og som derfor er skattepligtige for ham.

A har ikke opfyldt Skatteministeriets opfordringer til at godtgøre, at der var nogen samhandelsaftale eller mellemregning mellem G1 og panamaselskabet, jf. opfordring 4 og 5, svarskriftet, side 5, nederst.

A har heller ikke fremlagt dokumentation for, at der er andre udover ham, som havde fuldmagt til den nævnte konto, jf. opfordring 3, svarskriftet side 2, sidste afsnit.

I forhold til det af A anførte i stævningen på side 39-40, dels om at der skal ske beregning af den "nettoavance", som panamaselskabet havde ved renoveringsarbejdet, og dels om bruttoavance generelt, bemærkes for det første, at denne sag ikke angår opgørelsen af panamaselskabets skattepligtige indkomst, men derimod beskatningen af A af de konkrete transaktioner, hvorved han tilførtes en økonomisk fordel.

For det andet bemærkes, at det er A, som skal godtgøre, at der har været afholdt omkostninger til renoveringsarbejdet, jf. bl.a. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR). Hans manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordringer kommer også i denne sammenhæng A bevismæssigt til skade.

A har heller ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring til at fremlægge de eventuelle omkostningsbilag, der relaterer sig til udførelsen af det renoveringsarbejde, som G1 angiveligt udførte for G12, jf. opfordring 10, svarskriftet, side 11, 2. afsnit.

De anførte kontobevægelser på X3 (bilag 35) er således ikke dokumenteret ved fremlæggelse af de underliggende fakturaer for indkøb af materialer, arbejdskraft m.v.

A har heller ikke opfyldt Skatteministeriets opfordringer til at fremlægge et aftalegrundlag mellem G12 og G1, jf. opfordring 5, svarskriftet, side 5, 9. afsnit.

Såfremt panamaselskabet reelt havde afholdt omkostninger på vegne af G1, herunder som underleverandør, skulle denne omkostningsafholdelse i øvrigt fremgå af G1' skattepligtige indkomst i 2007 og 2008. A har imidlertid heller ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring til at dokumentere dette, jf. opfordring 11, svarskriftet, side 11, 3. afsnit.

Det er således i det hele udokumenteret, at der skulle være afholdt omkostninger via X1-kontoen

2.2 Maskeret udlodning fra G2-selskaberne

A havde som medejer og direktør bestemmende indflydelse i G2-selskaberne i indkomståret 2007.

I 2006 solgte G2-selskaberne 39 lejligheder til Ejendomsselskabet G9, der var et selskab uden for koncernen. I hvert fald blev en del af provenuet fra salget via en række delbetalinger også overført til X1-kontoen tilhørende panamaselskabet, hvilket er ubestridt mellem parterne.

Dette fremgår bl.a. også af refusionsopgørelse over mellemværendet mellem KM personligt (ejeren af Ejendomsselskabet G9) og A personligt (bilag 31, side 2), hvor det er anført, at der er udbetalt i alt kr. 4.000.000, fordelt med kr. 500.000, i april 2007, kr. 2.000.000, i uge 25 i 2007 og kr. 1.500.000, i uge 26 i 2007.

Der kan konstateres indbetalinger med i alt kr. 3.000.000, på X1-kontoen.

A har ikke efterkommet Skatteministeriets opfordring 6, jf. svarskriftet, side 6, til at dokumentere, at det resterende beløb på kr. 1.000.000, er overført til F2-bank i forbindelse med indfrielse af bankgæld vedrørende et andet koncernselskab, herunder redegøre for hvorfor en delbetaling af købesummen, der tilkom G2-selskaberne, angiveligt skulle være blevet anvendt til indfrielse af bankgæld vedrørende et andet koncernselskab.

A har heller ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring 7, jf. svarskriftet, side 6, til at redegøre for årsagen til, at delbetalinger af købesummen er betalt til X1-kontoen tilhørende panamaselskabet frem for til G2-selskaberne, der solgte de pågældende ejendomme.

Når Ejendomsselskabet G9s (/KMs) delbetalinger på kr. 4.000.000, for de handlede ejerlejligheder - ubestridt - sker til andre end sælgerne, G2-selskaberne, føres der uberettiget midler ud af selskaberne.

Transaktionernes uberettigede karakter understreges også af, at - i hvert fald en del af - salgsprovenuet blev overført til X1-kontoen, som A kunne disponere over.

Der er dermed tale om maskerede udlodninger fra G2-selskaberne, som er skattepligtige for A.

Da A ejede 50 % af andelene i G2-selskaberne, beskattes han af halvdelen af den økonomiske fordel, svarende til kr. 2.000.000,-.

Det bemærkes, at den af A fremlagte koncernoversigt (bilag 20) og oversigt over anpartshavere (bilag 21) ikke godtgør, at det forholder sig anderledes med ejerforholdet end det, der fremgår af anpartshaveroverenskomsten (bilag E).

Det bestrides som udokumenteret, at delbetalingerne af købesummen på kr. 4.000.000, udgjorde betaling af "sales commissions" fra G2selskaberne til panamaselskabet svarende til kr. 44.000, pr. lejlighed, som anført i stævningen, side 7, 3. sidste afsnit.

Det er ligeledes udokumenteret, at X1-kontoen reelt blev benyttet som bankkonto for G2selskaberne, jf. stævningen side 35, nederst. A har endvidere ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring 10, jf. svarskriftet, side 12, til at fremlægge dokumentation for den angivne mellemregning mellem G2selskaberne og panamaselskabet.

2.3 Maskeret udlodning fra G3

A havde som medejer og direktør bestemmende indflydelse i G3 i indkomstårene 2007.

Ifølge en udlejnings- og administrationsaftale af 1. december 2004 fik G3 til opgave at varetage administration og udlejning af samtlige lejligheder, som G2-selskaberne måtte købe, jf. bilag 1, side 7, 3 afsnit.

Det administrationshonorar, som - ubestridt - rettelig tilkom G3, blev afregnet udenom selskabet i medfør af As indflydelse og udgør derfor en maskeret udlodning fra G3, hvilket er skattepligtig for A.

Efter det af A oplyste modtog panamaselskabet administrationshonoraret på kr. 585.000,-, jf. bilag 1, side 25, 1. og 2. afsnit.

A har ikke efterkommet Skatteministeriets opfordring 8, jf. svarskriftet, side 7, til at oplyse og dokumentere, hvad der faktisk skete med det af A opgjorte tilgodehavende på kr. 590.279,-, som indeholdt administrationshonoraret, jf. e-mail til KM af 6. juli 2007, bilag 31, side 1.

Da det fremgår af e-mailen fra A til KM (bilag 31), at beløbet på kr. 590.279, skulle klargøres på en check, må det lægges til grund, at A selv modtog beløbet.

Uagtet om administrationshonoraret fra Ejendomsselskabet G9 konkret betales til A personligt eller til panamaselskabet fremfor til en konto tilhørende G3, er dispositionen en skattepligtig maskeret udlodning til A, når afregningen sker udenom om G3, som er rette modtager af honoraret.

3. Sagsøgerens subsidiære hjemvisningspåstand

For det tilfælde, at retten måtte finde, at det udøvede skøn skal tilsidesættes helt eller delvist, kan Skatteministeriet tiltræde, at As skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I det tilfælde tilkommer det efter fast højesteretspraksis skattemyndighederne at udøve det fornyede skøn."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. 

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af sagen, at A alene havde adgang til disponere over kontiene kaldet X1 og X2, der var registreret med G4 INC. som kontohaver.

A har alene fremlagt et print fra hjemmesiden OpenCorporates som dokumentation for eksistensen af selskabet G4 INC., og A kan ikke antages at have godtgjort, at selskabet var en fra ham selv adskilt juridisk enhed.

Herefter og efter As forklaring om Panama-selskabet, de øvrige selskaber i koncernen og om anvendelsen af X1-kontoen som en fælles konto for hele koncernen lægger retten til grund, at A i 2007 og 2008 havde bestemmende indflydelse i Panama-selskabet, G2selskaberne, G1 og G3.

På denne baggrund kan retten ikke tillægge det betydning for sagens afgørelse, at A først blev registreret som direktør og dermed tegningsberettiget i G1 pr. 1. april 2007.

I 2007 og 2008 blev der hævet henholdsvis mere end 9 mio. kr. og mere end 7 mio. kr. på X1-kontoen og henholdsvis ca. 560.000 kr. og ca. 270.000 kr. på X2-kontoen.

Retten kan ikke alene på baggrund af forklaringerne lægge til grund, at indeståendet på X1-kontoen udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål i relation til selskaberne. Retten må anse anvendelsen af udbetalingerne fra X1-kontoen som udokumenteret.

På denne baggrund lægger retten til grund, at A i 2007 og 2008 har hævet beløb på såvel X2-kontoen som X1-kontoen til private formål som løn.

A har ikke indgivet selvangivelse for 2007 og 2008, og SKAT har på denne baggrund været berettiget til at skønne over lønindkomsten.

Det påhviler A at bevise, at skattemyndighedernes skøn, hvorefter han har fået udbetalt 700.000 kr. i hvert af de to indkomstår, er udført på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Efter det, der er anført om udbetalingerne fra X1-kontoen og X2-kontoen, har A hævet beløb, der væsentligt oversteg 700.000 kr. i hvert af de to indkomstår. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Om udlodning fra G1

Retten lægger som ubestridt til grund, at G1 i 2007 og 2008 udstedte fakturaer for i alt henholdsvis 3.578.755 kr. og 973.725 kr., og at det af alle fakturaer fremgik, at betaling skulle ske til X1-kontoen.

Af kontoudtoget for X1-kontoen fremgår, at der er foretaget indbetalinger med angivelse af et referencenummer og i 2007 i mange tilfælde tillige med angivelse af fakturanummer. I 2007 og i 2008 er der desuden foretaget indbetalinger med angivelse af tilsvarende referencenumre og teksten "Se særskilt advis". Summen af disse indbetalinger svarer for 2007 i det væsentlige til beløbet på 3.578.755 kr., og for 2008 overstiger summen af indbetalinger beløbet på 973.725 kr.

På denne baggrund lægger retten til grund, at fakturabeløbene, som tilkom G1, er indgået på X1-kontoen.

Retten kan ikke alene på grundlag af forklaringerne og kontoudtog fra banken anse det for godtgjort, at der blev udført renoveringsarbejde i 2007 eller 2008, eller at der i øvrigt var driftsomkostninger, som kan begrunde fradrag.

A var den eneste, som havde rådighed over X1-kontoen, og efter det, der er anført ovenfor om hævningerne på kontoen i 2007 og 2008, lægger retten til grund, at beløbene er tilgået ham som maskeret udlodning fra G1.

Om udlodning fra G2-selskaberne

Efter Udkast til G10 og refusionsopgørelsen, som A sendte med sin mail af 6. juli 2007 sammenholdt med kontoudtoget vedrørende X1-kontoen lægger retten til grund, at KM eller G9 den 13. april 2007 betalte 500.000 kr., den 18. juni 2007 2 mio. kr. og den 26. juni 2007 1.500.000 kr., hvoraf beløbet på 500.000 kr. og beløbet på 1.500.000 kr. indgik på X1-kontoen.

Det samlede beløb på 4 mio. kr. tilkom G2-selskaberne som provenu for salg af selskabernes ejendomme, men 2 mio. kr. blev indsat på kontoen, som A rådede over, mens det henstår som udokumenteret, hvor det resterende beløb på 2 mio. kr. blev placeret.

Herefter og efter det, der er anført om de samlede udbetalinger fra X1-kontoen, lægger retten til grund, at A som minimum fik et beløb på 2 mio. kr. som maskeret udlodning.

Om udlodning fra G3

På grundlag af refusionsopgørelsen, som A sendte til KM den 6. juli 2007, sammenholdt med KM forklaring om betaling af saldoen på refusionsopgørelsen lægger retten til grund, at saldoen blev betalt til A. Saldoen indeholdt beløbet på 585.000 kr., som ifølge As forklaring tilkom G3 som administrationshonorar.

Efter det, der er anført ovenfor om As bestemmende indflydelse i selskaberne, lægger retten til grund, at beløbet på 585.000 kr. tilgik A som maskeret udlodning fra G3. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger, der kan dokumentere, at beløbet kom G3 til gode.

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 200.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Retten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til det arbejde, der har været forbundet med sagen og hovedforhandlingens varighed af 1 retsdag.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 200.000 kr.