Dato for udgivelse
03 May 2017 09:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Apr 2017 09:15
SKM-nummer
SKM2017.330.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
136/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Fradrag, forbedring, grundværdien, grundforbedring, fiktiv, udstykning, kloak- og vandforsyning
Resumé

Sagen angik, om grundejeren var berettiget til yderligere fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af vand- og kloakledninger. Efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 kunne grundejere få et fradrag i grundværdien for etablering af forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien.

Det var grundejerens opfattelse, at de i sagen omtvistede ledninger efter den dagældende administrative praksis om fradrag for hovedanlæg på storparceller berettigede til fradrag.

Der var enighed om at stikledningerne, der forbandt de enkelte boliger med ledningsnettet mellem bygningerne ikke gav grundlag for fradrag. Og der var enighed om, at der var fradrag for de dele, der som hovedforsyningsledninger var ført ind på grundene, og som skattemyndighederne havde anerkendt fradrag for.

Tvisten vedrørte derfor, hvorvidt grundejeren var berettiget til fradrag for de resterende dele af ledningsnettet, som i alt væsentligt løb langs med og mellem bygningerne på grunden, og hvorfra stikledningerne var ført ind til de enkelte boliger.

Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om fradragsret til anlægsarbejder må afgøres efter de samme principper, uanset om der er tale om parkeringsanlæg, stianlæg, dræningsanlæg, kloakledninger eller varme- eller vandforsyningsanlæg mv. Det er således i alle tilfælde afgørende, om anlægget har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien - det vil sige værdien af grunden i ubebygget stand.

Højesteret bemærkede videre, at anlægget kan være så tæt knyttet til bebyggelsen på ejendommen, at det kun har værdi i forbindelse med denne, jf., SKM2013.369.HR (UfR 2013.2277H), SKM2013.833.HR (UfR 2014.548H), SKM2013.879.HR (UfR 2014.859H) og SKM2014.574.HR (UfR 2014.3322H).

Højesteret fandt herefter og af de grunde, som landsretten havde anført, at grundejeren ikke havde godtgjort, at de omtvistede ledninger har medført en stigning af grundværdien i ubebygget stand, og at betingelserne for fradrag derfor ikke var opfyldt.

Højesteret bemærkede videre, at dette resultat var i overensstemmelse med Vurderingsvejledningen (nu Den juridiske vejledning). Derudover havde grundejeren ikke godtgjort en herfra afvigende fast administrativ praksis, selv om der var fremlagt afgørelser fra Landsskatteretten, der viste, at der i flere tilfælde var anerkendt fradragsret for udgifter til kloak- og vandledninger af samme karakter som de omtvistede.

Landsrettens domme (SKM2016.326.ØLR) og (SKM2016.417.ØLR) blev herefter stadfæstet.

Reference(r)

Ejendomsvurderingslovens § 17 (dagældende)

Ejendomsvurderingslovens § 18 (dagældende)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, H.A.3.3.2


Parter

H1

(v/Adv. Eduardo Vistisen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Steffen Sværke)

Afsagt af Højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Lars Apostoli.

Sagens oplysninger

I tidligere instanser er afsagt dom af Byretten, ved den 27. maj 2013 (vedrørende ejendommen på Y1) og den 18. december 2013 (vedrørende ejendommen på Y2) samt af Østre Landsrets 6. afdeling den 12. april 2016 (vedrørende begge ejendomme). (SKM2016.326.ØLR) og (SKM2016.417.ØLR)

Påstande

Appellanten, H1, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 skal der gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, og efter den dagældende § 18, stk. 1, må fradrag kun gives i det omfang, hvori forbedringen må antages at virke værdi­ forøgende, ved ansættelse af grundværdien. Det fremgår af § 13, at der ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Sagen angår, om H1 efter vurderingslovens § 17 er berettiget til fradrag i grundværdien for vurderingsårene 2002 og 2004 for udgifter til etablering f ledninger til brugsvand, regnvand og spildevand på sine to ejendomme på Y2 og Y1 i Y9. Det er boligselskabets opfattelse, at de omtvistede ledninger efter den dagældende administrative praksis om fradrag for hovedanlæg på storparceller berettiger til fradrag.

Der er enighed om, at stikledningerne, som forbinder de enkelte boliger med ledningsnettet mellem bygningerne, ikke giver grundlag for fradragsret. Der er endvidere enighed om, at der er fradragsret for den del, der som hovedforsyningsledninger er ført ind på ejendommen, og som skattemyndighederne har anerkendt som hovedanlæg. Tvisten er således begrænset til den resterende del af ledningsnettet, som i alt væsentligt løber langs med og mellem bygningerne på grunden og hvorfra stikledningerne er ført ind til de enkelte boliger.

Højesteret finder, at spørgsmålet om fradragsret for udgifter til anlægsarbejder på en storparcel må afgøres efter samme principper, uanset om der er tale om parkeringsanlæg, stianlæg, dræningsanlæg, kloakledninger eller varme- eller vandforsyningsanlæg mv. Det er således i alle tilfælde afgørende, om anlægget har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien -det vil sige værdien af grunden i ubebygget stand. Anlægget kan være så tæt knyttet tilbebyggelsen på ejendommen, at det kun har værdi i forbindelse med denne, jf. Højesterets domme af 8. maj 2013 (UfR 2013.2277) SKM2013.369.HR, 22. november 2013 (UfR 2014.548) SKM2013.833.HR, 6. december 2013 (UfR 2014.859) SKM2013.879.HR og 14. august 2014 (UfR 2014.3322) SKM2014.574.HR.

Herefter og af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at H1 ikke har godtgjort, at de omtvistede ledninger har medført en stigning af grundværdien i ubebygget stand, og at betingelserne for fradrag derfor ikke er opfyldt.

Højesteret bemærker, at dette resultat er i overensstemmelse med vurderingsvejledningen (nu Den Juridiske Vejledning). H1 har ikke godtgjort en herfra afvigende fast administrativ praksis, selv om der er fremlagt afgørelser fra Landsskatteretten, der viser, at der i flere tilfælde er anerkendt fradragsret for udgifter til kloak- og vandledninger af samme karakter som de omtvistede.

Højesteret stadfæster herefter dommene.

Efter sagens udfald og omfang skal H1 i sagsomkostninger for Højesteret betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Landsrettens domme stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter