Dato for udgivelse
24 Apr 2017 12:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 Mar 2017 09:09
SKM-nummer
SKM2017.300.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 38A-1312/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Privatforbrugsberegninger, firma, rådighed, privatforbrug, sparsommeligt, låneaftale, personlig indkomst
Resumé

Sagen vedrørte forhøjelse af skatteyderens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011. Skatteyderen blev skønsmæssigt forhøjet på baggrund af én indsætning på ca. 255.000 kr. på skatteyderens bankkonto i 2010, samt på baggrund af privatforbrugsberegninger for både 2010 og 2011.

Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningen var et lån til skatteyderens firma, og at skatteyderen blot havde stillet sin konto til rådighed. For så vidt angår privatforbruget gjorde skatteyderen gældende, at han havde levet sparsommeligt, herunder at han havde boet hos sin mor, og at han derfor havde et lavt privatforbrug i de omtvistede indkomstår.

Retten fandt, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at et beløb, som er indgået på skatteyderens bankkonto, ikke tilhører skatteyderen. Idet skatteyderen ikke havde fremlagt en låneaftale eller anden dokumentation for, at det indsatte beløb udgjorde et lån til skatteyderens selskab, var skatteyderen berettiget blevet forhøjet med beløbet på i alt 255.264 kr.

Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde sandsynliggjort et realistisk privatforbrug. Da skatteyderen i øvrigt ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser hvilede på et åbenbart forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet var åbenbart urimeligt, blev Skatteministeriet frifundet.

Sagen er anket til Landsretten.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Personskattelovens § 7

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(v/Adv. Maria Hygum Fleischer

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Stine Maria Scheibel)

Afsagt af byretsdommer

Pia Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 9. marts 2016, vedrører spørgsmålet, om A har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for årene 2010-2011.

A har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 363.858, og at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 41.934.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 hjemvises til fornyet talmæssig behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 10. december 2015, sagsnr. 14-2330181, der er sålydende:

"...

Sagsnr. 14-2330181

...

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelser af den 13. januar 2014

Cpr-nr.: ..........

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst

for indkomståret 2010

 

363.858 kr.

 

0 kr.

 

363.585 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst

for indkomståret 2011

 

41.934 kr.

 

0 kr.

 

41.934 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2010 og 2011 herudover rådgivnings- og konsulentvirksomheden G1, hvor han ydede regnskabs- og skattemæssig bistand fortrinsvis til udlændinge bosat i Danmark.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret en indsætning på 255.264 kr. svarende til 150.000 PLN på klagerens bankkonto i indkomståret 2010, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale.

SKAT har endvidere beregnet klagernes årlige privatforbrug til henholdsvis 16.725 kr. og 83.385 kr. ud fra klagerens selvangivelse for indkomstårene 2010 og 2011.

Som følge af det lave privatforbrug har SKAT anmodet om klagerens egen opgørelse over privatforbrug for indkomstårene samt anmodet klageren om en forklaring på, om han har haft yderligere indkomst i de pågældende indkomstår.

Klageren er ikke fremkommet med en opgørelse over sit privatforbrug.

Klageren har oplyst over for SKAT, at han har haft svært ved at opgøre sit privatforbrug, da det vedrører flere år tilbage.

Klageren har desuden oplyst, at han har lejet et værelse hos sin mor. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sin bopæl, men SKAT har ved beregning af klagerens privatforbrug lagt til grund, at klageren har bopæl hos moderen.

SKAT har endvidere anmodet klageren om oplysninger omkring indsætningen på 255.264 kr. SKAT har herunder anmodet om dokumentation for lånet i form af et lånedokument, oplysninger om långiver samt dokumentation for pengeoverførslen fra långivers konto.

Klageren har over for SKAT oplyst, at lånet var til klagerens selskab G1, men at det blev overført via klageren privat, da det økonomisk var mere fordelagtigt. Pengene stammer fra klagerens fars stedsøn, som bor i USA.

Klageren har til brug for skattesagen fremlagt dokumentation for lånet i form af en efterfølgende erklæring fra SJ om, at SJ har lånt penge til G1 Erklæringen er ikke dateret.

Klageren har herudover fremlagt kontoudtog fra F1-bank, hvor betalingsoplysningerne fremgår. Lånet er dog ikke dokumenteret i form af et skriftligt lånedokument. Klageren har overfor SKAT oplyst, at han ikke har kunnet fremskaffe et lånedokument, idet långiver var alvorligt syg.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt SKATs afgørelse af den 13. januar 2013, hvoraf det fremgår, at SKAT ikke har ændret selskabet G1's skattepligtige indkomst som følge af det modtagne lån på 255.264 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skønsmæssigt med henholdsvis 363.858 kr. og 41.934 kr.

Indsætning i indkomståret 2010

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse vedrørende den konkrete indsætning på 255.264 kr. anført følgende:

"SKAT har anset beløbet modtaget fra udlandet kr. 255.264,- som værende en skattepligtig gave omfattet af Statsskatteloven § 4, litra c.

Der er herved lagt til grund, at det fremlagte udaterede lånedokument (certifikat) ikke kan tillægges betydning, da det bærer præg af at være udarbejdet i forbindelse med SKATs anmodning herom.

Der er ikke for SKAT fremlagt et lånedokument, hvoraf der fremgår oplysninger om bl.a. lånets løbetid, forrentning, låneperiode, afviklingsvilkår og oplysninger om sikkerhed. Der foreligger alene et udateret certifikat om at SJ har lånt G1 et beløb på PLN 140.000.

Der foreligger ikke dokumentation for, at pengeoverførslen stammer fra din fars amerikanske stedsøns konto og, at han efter sine indkomst- og formueforhold har haft mulighed for at yde et lån til dig af den pågældende størrelse.

Af bankoverførslen fremgår, at beløbet er overført fra en SW og ikke fra SJ.

SKAT tillægger ikke betalingsoplysningerne på kontoudtoget fra Den F1-bank om, at beløbet er et lån til dit SMBA nogen betydning, idet noteringen er udokumenteret.

Beløbet er indsat på din private konto og er derefter af dig overført til SMBA'et. Beløbet anses af SKAT for derefter at være et lån fra dig til selskabet.

Det er således ikke dokumenteret, at der er realitet bag det optagne lån, herunder at det er selskabet, der reelt skulle være låntager.

Beløbet er derfor betragtet som en skattepligtig gave til dig, som er omfattet af reglerne i Statsskattelovens § 4, litra c.

Yderligere indkomst i indkomståret 2010 og 2011

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse vedrørende klagerens skønnede yderligere anden personlig indkomst for indkomståret 2010 og honorarindtægter for indkomståret 2011 anført følgende:

"(...)

Der er især lagt vægt på, at resultatet nu giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug er der som udgangspunkt brugt 179.319 kr. (for 2009), som er det gennemsnitligt årlige forbrug for en enlig mand under 60 år, ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

Ved skønnet er der henset til din oplysning om, at du alene betaler

1.500 kr. pr. måned af en husleje på ca. 3.000 kr. i forhold til en forudsat gennemsnitlig husleje på 6.000 kr. pr. måned. Herved reduceres det ovenfor nævnte gennemsnitlige privatforbrug med 54.000 kr.

Der er endvidere henset til, at du deler husstand med din mor, der alene modtager laveste folkepensionsbeløb, og det kan således ikke antages, at hun kunne bidrage helt eller delvist til dækning af dit privatforbrug.

Ved den skønsmæssige privatforbrugsopgørelse er der, jf. vedlagte regneark, taget højde for det af SKAT beregnede privatforbrug før ovennævnte skattemæssige regulering.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten for hvert af indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

"(...)

Det skal ses som en fortsættelse af en tidligere klage vedrørende året 2009 - Bilag 2.

Jeg vil herunder kommentere SKATs sagsfremstilling fortløbende, som den er blevet fremstillet.

Vedrørende 2010:

Se venligst Bilag 3, som bekræfter/dokumenterer, at SW har ydet lån kr. 255.264 til selskabet G1. Han hedder SW, men i polske pas bliver mellemnavnet ikke anvendt. Beløbet blev overført til min private F1-bank konto, da valuta vekslings-kurser i F1-bank er meget fordelagtige: kun 0,3% afvigelse fra den offentlige middelkurs. Dette lån er blevet bogført, både med rente og afdrag, i G1's regnskab, der er blevet godkendt af SKAT — se venligst Bilag 4.

Vedrørende gennemsnitligt privatforbrug:

Jeg har virkeligt været igennem svær tid, og har måttet lide mange afsavn, da jeg forsøgte at køre et nystartet firma op. Jeg har samtidig fået stor støtte af min moder, som jeg er samboende med. Det var mit forsøg på at klare mig selv, og for ikke at blive til belastning for bistandssystemet. Og så bliver mit privatforbrug automatisk og ukritisk sammenlignet med gennemsnitlige danskeres.

Sagsbehandleren lægger til grund nogle tekniske beregninger, og hun har intet som helst håndgribeligt, som skulle understøtte hendes påstande. Der er blot formodninger og antagelser. Jeg har, allerede i den tidligere klagesag for 2009, uddybet mit privatforbrug - Bilag 2.

(...)"

Vedrørende 2011:

Og igen en skatteansættelse forhøjet til gennemsnitligt privatforbrug. Jeg skal henvise til tidligere forklaringer for året 2010.

(...)"

Til sagsfremstillingen er klageren kommet med følgende bemærkninger:

"(...)

Jeg har adskillige bemærkninger til sagsfremstillingen, samt til forslaget til afgørelse, men jeg vil holde mig til de, for mig, mest væsentlige.

Jeg anser det for værende helt forkert at påtvinge mig et gennemsnitligt dansk privatforbrug. I stedet for, mener jeg, at gennemsnitligt forbrug for kontanthjælpsmodtagere i Danmark helt afgjort er det mest passende.

Og så er der tale om aldeles andre, mindre beløb.

Der foreligger intet, der skulle vise/bevidne mit påståede mereforbrug i forhold til gennemsnitligt privatforbrug for kontanthjælpsmodtagere.

Et lille eksempel:

- en gennemsnitlig forbruger i Danmark afdrager på hus, lejlighed, bil, sommerhus eller lignende,

- og hvad afdrager jeg på ??? - INTET !

Jeg vil fortsat fastholde, at der findes ingen som helst håndgribelige beviser i sagen, men blot formodninger og antagelser - pure opspind af en over-kreativ fantasi."

Landsskatterettens afgørelse

As indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i Indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.

Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis 16.725 kr. og 83.385 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en yderligere indkomst i indkomstårene 2010 og 2011, der stammer fra ikke skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, og som kunne dække privatforbruget.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han har fået økonomisk støtte af sin mor, eller hvordan han på anden vis har klaret sig økonomisk.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3.

SKAT har ved beregning af klagerens privatforbrug taget udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug opgjort i Danmarks Statistik og har herefter foretaget en reduktion i det fastsatte privatforbrug på 54.000 kr. i begge indkomstårene 2010 og 2011. Dette under hensyntagen til klagerens forklaring om sin lave husleje, da han lejede et værelse hos sin mor.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af den personlige indkomst ligger forbruget for indkomståret 2010 og 2011 på et niveau, som man må anse for passende, når klagerens forhold tages i betragtning.

Klageren har modtaget et pengebeløb på 255.264 kr. i indkomståret 2010.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengebeløbet var et lån til klagerens selskab G1, som gik gennem klagerens privatkonto og ikke var til klageren selv. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningen for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrags- og rentebetaling, eller at pengene var tiltænkt klagerens selskab G1

Der er ligeledes blevet lagt vægt på, at den fremlagte erklæring fra klagerens familie omkring låneforholdet ikke er dateret og først er fremkommet efterfølgende til brug for behandlingen af klagerens skattesag, og at pengestrømmen fra långiver til klageren ikke kan følges.

Herefter anses der ikke at være grundlag for at ændre SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011, og afgørelsen stadfæstes.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er regnskabsuddannet. I året 2009 havde han ikke arbejde. Han var på kontanthjælp. I 2008 var det firma, han havde arbejdet i lukket. I 2010 og 2011 havde han et nystartet firma og ikke mange indtægter. Han havde et meget lille privatforbrug og ingen større faste udgifter, idet han bor hos sin mor. Han betalte 1.500 kr. om måneden i husleje til sin mor, når han kunne. Det var således ikke hver måned, at han betalte. Han havde en gammel bil, der ikke var dyr i brug. Han og hans mor stod i fællesskab for daglige indkøb, og de spiste sammen. Han havde haft forsikringer ved G2, som han opsagde, idet han ikke havde brug for indbo- eller rejseforsikring. Han havde kun brug for en bilforsikring. Han gik ikke til tandlægen, og han købte næsten ikke nyt tøj. Hans mor er folkepensionist og modtog omkring 7.500 kr. om måneden. Hun kunne hjælpe ham økonomisk, idet hun heller ikke havde store udgifter. Hun betalte omkring 3.000 kr. pr. måned i husleje. I årene 2012 og frem har han fortsat haft en lav indtægt fra sit firma. Han har supplerende haft et lille kontantbeløb fra salg af brugte biler. Han har ikke selvangivet beløbene. Det er SKAT, der har angivet hans indtægt. Firmaet G1 startede han op den 11. februar 2010. Han beskæftige sig med rådgivning fortrinsvis af udlændinge. Der var aktivitet i selskabet frem til 2013-2014.

Lånet på 255.264 kr. skulle bruges som starthjælp i firmaet. Han kendte SW godt, idet de var barndomsvenner og boede i samme ejendom, da de var børn. SW ville derfor gerne låne ham penge. Der blev ikke lavet en skriftlig låneaftale eller andet, idet de kendte hinanden så godt, at det ikke var nødvendigt. Det var en vennetjeneste. Han har altid kendt långiver under navnet SW, og det er SW, der fremgår af pasbilledet, bilag 6. Han ved ikke, hvorfor der på passet står SJ og ikke SW. Det er dog ikke usædvanligt i Polen, at man ikke medtager mellemnavne i offentlige dokumenter, herunder i pas. Han har selv to mellemnavne, der ikke fremgår at hans pas. "Navn" er et meget sjældent navn. På erklæringen, bilag 7 har SW således også underskrevet sig SJ, idet det var det navn, han brugte officielt, selvom han privat anvendte navnet SW. De aftalte lånet mundtligt, men på overførslen, bilag 9 blev anført, at pengene blev overført fra SW til G1 som et stående lån af 3 års varighed med rente 9,5 %, at der var tale om PLN 140.000, svarende til 255.304 kr., og at der blev indsat 255.264 kr. på hans konto efter fradrag af et gebyr. Beløbet blev overført til hans konto i F1-bank på grund af vekselkursen, der var lavere end i F2-bank. Hans konto blev således brugt som en mellemregningskonto for at spare penge. Selskabet har ikke tilbagebetalt lånet, idet der ikke er penge i selskabet. Nogle af renterne er betalt, men han husker ikke hvor mange. Formentlig er der betalt to års renter. Renterne blev betalt kontant i Polen. Dette fremgår af regnskabet, bilag 11, ekstrakten p 52, hvoraf fremgår, at der er medtaget skyldig rente vedrørende lån PLN på 13.518,89 kr., ligesom det af bilag 13, ekstrakten p 77 fremgår, at der er betalt renter med 3.777,80 kr., og 9.737,09 kr. Differencen skyldes, at der blev fradraget gamle renter og bogført nye. Renterne blev betalt i Polen i polske slotti. Han fik ikke kvitteringer på betalingen af renterne, men posteringerne er medtaget i regnskabet. SW boede i USA, men han kom ofte i Polen. Han kan muligvis den ene gang have betalt renter til et af SWs børn. Han og SW aftalte altid at mødes, når de begge var i Polen. De har ikke skrevet sammen om det. Lånet skulle betales tilbage efter 3 år, men der var ikke penge i selskabet til det. Han og SW talte sammen om det løbende. Der blev ikke lavet en skriftlig forlængelse af lånet, ligesom der ikke var skriftlig kommunikation om det. SW er nu død. Der er ikke indgået en aftale med dødsboet om lånet.

SW hustru bor fortsat i USA. Han har herefter et mellemværende med hende om tilbagebetalingen, men ikke med dødsboet. Der blev ikke betalt renter i 2011.

I 2009 har han haft det gennemsnitlige månedlige forbrug, som han har opgjort i bilag 25. Der var tale om det samme forbrug i 2010. Han brugte således 2.810 kr. på fasteudgifter og 2.940 kr., på mad og tøj m.m.

Han havde en indtægt på 16.725 kr. årligt eller i alt ca.1.400 kr. om måneden, men herudover havde han kontantbeløb fra handel med brugte biler. Han kan have haft en kontantbeholdning på 30.000-40.000 kr. fra bilerne. Han tjente omkring 5.000 kr. pr. bil. Det var lejlighedsvise salg. Han og hans mor delte alle udgifter med halvdelen til hver. Hans mor havde ikke opsparing.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 21. februar 2017 anført følgende:

..."

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at SKATs skøn over As skatteansættelser i indkomstårene 2010 og 2011 er udøvet på et klart forkert grundlag og har ført til et åbenbart urimeligt resultat for A. Derfor skal As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis kr. 363.858 og kr. 41.934.

Det gøres i relation hertil for det første gældende, at A ikke skal beskattes af kr. 255.264 i indkomståret 2010, idet der er tale om et lån ydet af SW til G1. Da A alene kortvarigt stillede sin bankkonto til rådighed for selskabet, er det overførte beløb As skatteansættelse uvedkommende.

Det gøres for det andet gældende, at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2010 og 2011 beviseligt er forkerte.

Endelig gøres det for det tredje gældende, at A dokumenterbart har levet meget sparsommeligt i både forudgående og efterfølgende år, hvorfor der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2011.

Indledningsvis præciseres dog As anbringender vedrørende bevisbyrden i sagen.

3.1 Nærmere om bevisbyrden

Det er relevant at få præciseret, at det som udgangspunkt er Skatteministeriet, der har bevisbyrden i sager, hvor SKAT påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Der kan eksempelvis henvises til SKM2014.616.BR og Landsskatterettens afgørelse dateret den 27. januar 2014 (i j.nr. 13-0095164).

Skatteministeriet har derfor bevisbyrden for, at der skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelse i indkomstårene 2010 og 2011.

Det fremgår af retspraksis, at domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelse, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt.

For så vidt angår praksis, hvor SKATs skønsmæssige afgørelse tilsidesættes med henvisning til, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, kan der henvises til UfR 1980.746 HR, TfS 1995.361 VLR og SKM2011.263.ØLR. For så vidt angår praksis, hvor domstolene har fundet, at SKATs skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat, skal der henvises til TfS 1989.439 VLR, TfS 1999.724 ØLR, UfR 2005.658/2 HR (SKM2005.5.HR), SKM2013.268.BR og SKM2014.612.BR.

Af ovenstående praksis kan det udledes, at domstolene ikke er tilbageholdende med at prøve, om grundlaget for det af SKAT udøvede skøn er korrekt.

Endvidere kan det udledes af ovennævnte praksis, at selvom SKAT har adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse, medfører dette ikke nødvendigvis, at der de facto er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der i sagen foreligger flere usædvanlige omstændigheder, hvorfor bevisbyrden i sagen er skærpet. Det bestrides, at sagens bevisbyrde er skærpet, og at der skulle foreligge flere usædvanlige omstændigheder. Skatteministeriet uddyber således heller ikke, hvad der i sagen udgør "usædvanlige omstændigheder".

3.2 Nærmere om SKATs skøn

Det gøres gældende, at SKATs skøn ikke er udøvet på et korrekt grundlag. I relation hertil skal der for det første henvises til, at A ikke skal beskattes af et beløb på kr. 255.264, der er indsat på hans bankkonto den 18. juni 2010 i F1-bank, idet A alene kortvarigt har stillet sin bankkonto til rådighed for G1 Pengene tilhører selskabet.

I forbindelse med opstarten af G1 havde A brug for kapital til drift af virksomheden, hvorfor der mellem G1 og SW blev indgået en aftale om lån af PLN 140.000. Pengene skulle bruges til en investering i værdipapirer. Det var på intet tidspunkt meningen, at pengene skulle tilgå A.

Den eneste årsag til at lånet ganske kortvarigt stod på As bankkonto i F1-bank var den store forskel i købs- og salgskurser i F1-bank og F2-bank. Denne kursforskel betød ganske meget, når PLN 140.000 skulle omregnes til danske kroner.

Beløbet blev derfor indsat på As konto i F1-bank fredag den 18. juni 2010 og mandag den 21. juni 2010 instruerede A F1-bank om at overføre beløbet til G1s bankkonto ved F2-bank. Pengene indgik på selskabets bankkonto den efterfølgende bankdag, hvilket var tirsdag den 22. juni 2010.

Lånet stod dermed på As bankkonto i F1-bank kort muligst tid.

Det gøres gældende, at A alene har stillet sin bankkonto til rådighed for et lån, der rettelig tilhører G1 Han har ikke haft ejendomsret til beløbet eller disponeret personligt over beløbet. Dette understøttes af, at pengene blev overført straks efter de indgik på hans bankkonto i F1-bank.

Endvidere gøres det gældende, at det overførte beløb beviseligt tilhører G1 Det fremgår således af alle bilag i relation til det overførte beløb, at der er tale om et lån til G1, og endvidere har G1 bogført beløbet som et lån.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at det for A er irrelevant, hvorvidt det overførte beløb til G1 skatteretligt skal kvalificeres som et lån eller ej, idet denne vurdering alene har relevans for G1, der er et selvstændigt skattesubjekt.

Skatteministeriets bemærkning om, at det ikke er bevist, at der er tale om et lån til selskabet, er således nærværende sag fuldstændig uvedkommende. Det skal dog bemærkes, at det er As opfattelse, at dokumentationen i sagen viser, at der er tale om et lån til G1 fra SW.

Der skal særligt henvises til, at SKAT den 13. januar 2013 har afsagt en afgørelse for G1 (ekstrakten side 83), hvoraf fremgår, at SKAT ikke har ændret selskabets skattepligtige indkomst som følge af det modtagne lån på kr. 255.304. SKAT har således i denne afgørelse anerkendt låneforholdet mellem SW og G1.

Dette taler selvsagt afgørende for, at A reelt alene kortvarigt har udlånt sin bankkonto til selskabet, og dermed ikke skal beskattes af lånet fra SW til G1

I relation til Skatteministeriets argumentation for, at SW og SJ ikke er samme person, gøres det gældende, at der selvsagt er tale om samme person.

Det fremgår af retspraksis, at det bestemt er muligt at løfte bevisbyrden for, at der ikke skal ske beskatning af overførte midler til en bankkonto, når ejeren af bankkontoen reelt ikke er ejer af de penge, der sættes ind. Ejeren af bankkontoen udlåner således kontoen til tredjemand. Der skal eksempelvis henvises til SKM2013.537.ØLR og SKM2014.254.ØLR. Endvidere skal der i relation til afgørelser fra Landsskatteretten henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 23. maj 2014 (j.nr. 12-0264153) og Landsskatterettens afgørelse af den 21. august 2014 (j.nr.13-0193026).

Da A således ikke har rådet over det den 18. juni 2010 overførte beløb til F1-bank, da bankkontoen alene ganske kortvarigt blev stillet til rådighed for G1, og da pengene beviseligt tilhører G1, skal A ikke beskattes af beløbet på kr. 255.264. Derfor er SKATs skøn forkert.

... ...

Til støtte for, at det af SKAT udarbejdede skøn er udarbejdet på et forkert grundlag, skal der for det andet henvises til, at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede (ekstrakten side 36, 41 og 55). Følgende fejl opstår blandt andet:

Ekstrakten side 41: Beløbet på kr. 255.264 skal ej indgå som indtægt i kolonnen "indkomst". Beløbet på kr. 263.594 skal ej indgå som et aktiv i kolonnen "status ultimo".

Ekstrakten side 41: Beløbet på kr. 325.929 i den vandrette kolonne "skattepligtig indkomst, sa, ægtefælle 1 " kan ikke afstemmes med årsopgørelsen.

De af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser kan således ikke danne baggrund for en skønsmæssig forhøjelse af A i indkomstårene 2010 og 2011.

Det kan konstateres, at Skatteministeriet ikke har forholdt sig nærmere til ovenstående fejl i beregningen af privatforbrug.

Som allerede anført har Skatteministeriet bevisbyrden i sager, hvor skattemyndighederne har påberåbt sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Det er derfor Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Da de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser beviseligt er forkerte, bortfalder Skatteministeriets adgang til at kunne foretage en skønsmæssig forhøjelse.

...  ...

I forlængelse af ovenstående, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2011, idet han dokumenterbart har levet et meget sparsommeligt liv i de pågældende indkomstår, men tillige i forudgående og efterfølgende indkomstår. Det gøres derfor for det tredje gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse fører til et åbenbart urimeligt resultat for A.

Der skal henvises til, at A siden den 1. december 2004 har boet til leje ved sin mor på adressen Y1-adresse, og at de har haft en aftale om, at han alene skulle betale kr. 1.500 månedligt i husleje, når det har været muligt for ham. Da A både sov, spiste og opholdt sig meget ved sin mor, støttede hun ham økonomisk i forbindelse med den almindelige husholdning. Det er således billigere at foretage indkøb til daglige fornødenheder, mad mv. for to personer samlet end to personer enkeltvis.

A levede meget sparsommeligt og havde, ud over udgifter til husleje og mad, alene udgifter til et månedligt mobilabonnement og en gammel bil. Han gik ikke til tandlæge og undlod at købe nyt tøj samt opsagde sine forsikringer for at spare penge.

Det gøres således gældende, at det ikke er muligt at anvende standardiserede satser for, hvor stort et privatforbrug en skatteyder normalt har i relation til A, hvilket SKATs skønsmæssige forhøjelse tager udgangspunkt i. Også selvom SKAT giver et nedslag som følge af en mindre betaling af husleje end normalt.

Der skal særligt henvises til, at A i indkomståret 2009 modtog kontanthjælp, og at dette understøtter, at det ikke er muligt at anvende standardiserede satser for, hvor stort et privatforbrug en almindelig dansker normalt har.

As årsopgørelser for indkomstårene 2009-2014 (ekstrakten side 38, 44, 59, 70, 81 og 89) viser, at A generelt har haft en meget lav indtægt, hvilket stemmer overens med førnævnte oplysninger om hans levevis og forbrug. Det gøres derfor gældende, at en skønsmæssig forhøjelse af A i indkomstårene 2010 og 2011 vil medføre, at disse indkomstår vil afvige væsentligt fra de forudgående og efterfølgende indkomstår.

Derfor fører SKATs skønsmæssige forhøjelse i indkomstårene 2010 og 2011 til et åbenbart urimeligt resultat for A.

Det gøres supplerende gældende, at de ovenfor redegjorte fejl i bevisskønnet ikke er konkret uvæsentlige eller bagatelagtige. Hvis retten således finder, at SKAT har udøvet skønnet på et fejlagtigt grundlag og/eller at skønnet har ført til et urimeligt resultat for A, skal SKATs skønsmæssige forhøjelser i indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til kr. 0, hvilket er i overensstemmelse med den nedlagte principale påstand.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at der skal foretages en nedsættelse af As skatteansættelse i indkomståret 2010 og/eller indkomståret 2011, og retten ikke selv ønsker at foretage den nærmere talmæssige opgørelse.

...".

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 17. februar 2017 anført følgende:

"...

1.1 A er skattepligtig af indsætningen på kr. 255.264

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at indsætningen på hans konto stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst og den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Bestemmelsens litra a-f indeholder eksemplifikationer på de skattepligtige indtægter. Der er med andre ord ikke tale om en udtømmende opregning.

Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri, som det eksempelvis gælder "formueforøgelse", som omhandlet i lovens § 5, litra a.

Gaver er en indtægtsform, der udtrykkeligt er opregnet som en skattepligtig indtægt, jf. statsskattelovens 4, litra c.

A skal selvangive sin indkomst og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Det påhviler efter fast retspraksis A at godtgøre, at indsættelsen stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis TfS 2001.980 H (SKM2002.70.HR), UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR). I den foreliggende situation, hvor der på As konto er indsat et betydeligt beløb på kr. 255.264, og hvor der foreligger flere usædvanlige omstændigheder, er bevisbyrden skærpet, jf. f.eks. TfS 2004, 193 Ø (SKM2004.84.ØLR).

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A gør i replikken, side 10, 3. afsnit - side 12, 1. afsnit, en række forhold gældende til støtte for, at beløbet på kr. 255.264 udgør et lån ydet fra SWs konto til G1

As grundsynspunkt er, at der er tale om et lån til selskabet, som blot blev kanaliseret gennem hans private konto.

A har ikke ved de fremlagte dokumenter ført det fornødne bevis for, at de penge, som blev indsat på hans konto, udgjorde et lån til selskabet. Han har således ikke fremlagt dokumentation for en låneaftale, der fastlægger aftalens parter, lånebeløbet, tilbagebetalingsvilkår og øvrige vilkår. Det er vel at mærke usædvanligt, at der udlånes et så stort beløb til et selskab uden sikker dokumentation.

A gør blandt andet gældende, at der var indgået en låneaftale mellem G1 og SWs, at han alene stillede sin konto til rådighed for overførslen, og at det var G1's, der erhvervede ret til beløbet.

Dette bestrides.

Det forhold, at det i overførselsteksten er anført, at der var tale om et lån til G1, kan ikke føre til, at bevisbyrden herved er løftet.

A er blevet opfordret (C) til at fremlægge korrespondance vedrørende overførslen. Han har hertil oplyst, at det ikke er muligt at fremlægge korrespondance, da aftalen blev indgået mundtligt. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation, der understøtter, at der blev indgået en sådan mundtlig aftale.

Hertil kommer, at der er uoverensstemmelse mellem det af A anførte og overførselsteksten i bilag 8, da det af overførselsteksten fremgår, at beløbet blev overført af SW og ikke af SJ, som A gør gældende.

Erklæringen, der er udarbejdet til brug for sagen (bilag 6) af en person ved navn SJ, er udateret, og navnet stemmer ikke overens med navnet i overførselsteksten.

Erklæringen udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningen ikke er skattepligtig for A.

A er blevet opfordret (A) til at dokumentere, at SJ reelt hed SW.

Af processkrift 1, side 1, fremgår, at "A lægger til grund, at SW og SJ er den samme person, jf. det anførte i det polske pas og opholdstilladelsen i bilag 6".

Navnet "..." fremgår imidlertid ikke af det polske pas eller af den permanente amerikanske opholdstilladelse.

A har til besvarelse af opfordringen (A) oplyst, SW døde sidste år, og at det ifølge A derfor ikke er muligt at dokumentere, at SJ også hed "...". Såfremt SJ også hed "...", må dette fortsat kunne dokumenteres, hvilket ikke er sket. Den manglende besvarelse af de processuelle opfordringer må komme A bevismæssigt til skade derved, at det lægges til grund, at SJ ikke hedder SW. Som følge heraf må det ligeledes lægges til grund, at SW (navnet i overførselsteksten) er en anden person end SJ.

Den fremlagte erklæring fra SJ har dermed ingen bevismæssig betydning, da SJ slet ikke har ydet et lån til A.

Det er i øvrigt ikke dokumenteret, at "lånet" er medtaget som et aktiv i SJs boopgørelse.

A er endvidere blevet opfordret (B) til at dokumentere, at det indsatte beløb hidrører fra en overførsel foretaget fra en konto, som tilhører SW. Hertil har A alene anført, at "opfordring (B) kan ikke opfyldes", uden at han nærmere oplyste om baggrunden herfor. Dette må ligeledes komme A bevismæssigt til skade derved, at det må lægges til grund, at der ikke er ydet et lån.

At der ikke var tale om et lån, men derimod om en skattepligtig gave, jf. statsskattelovens § 4 c, understøttes desuden klart af, at beløbet ikke blev tilbagebetalt efter 3 år og fortsat ikke er tilbagebetalt, som A selv anfører i replikken, side 6, 7. afsnit.

Det er udokumenteret, at renterne blev betalt "i forbindelse med en personlig afregning ved et besøg i Polen", som A har anført i processkrift 1 til besvarelse af Skatteministeriets opfordring (E). Der er ingen oplysninger om tidspunktet for den hævdede betaling, ligesom der ikke er oplysninger om, hvor meget der hævdes betalt i rente, og heller ikke om betalingen skete kontant eller ved overførsel. Skatteministeriet bestrider derfor, at der er betalt renter. Dette understøtter også, at der slet ikke foreligger et reelt lån

Den omstændighed, at beløbet blev indsat på As konto, hvorefter han overførte det til selskabet, medfører ikke, at han så ikke skal beskattes som sket. Overførslen af beløbet på kr. 255.264 var således, hvis det lægges til grund, at overførslen skete fra SW, alene begrundet i den familiære tilknytning mellem SW og A. Der var tale om en vederlagsfri formuefordel, der blev givet som et udslag af gavmildhed på grund af den familiære tilknytning. Der er ingen holdepunkter for at antage, at SW havde noget ønske om at støtte selskabet. Der er heller ingen oplysninger om, at SW havde en interesse i at investere kapital i G1 Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at overførslen skete som investering i selskabet. Selvom pengene var betalt direkte til selskabet, skulle A dermed beskattes som sket, da pengene også i denne situation i skattemæssig henseende skulle anses for at have passeret hans økonomi.

1.2 Urealistisk lavt privatforbrug

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2011.

Det følger af fast Højesteretspraksis, at den skattepligtiges indkomst kan ansættes skønsmæssigt, hvis selvangivelsen viser et negativt privatforbrug, eller hvis det selvangivne beløb er urealistisk lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og TfS 2001.980 H (SKM2002.70.HR).

A har i indkomstårene 2010 og 2011 selvangivet indkomst, som alene giver ham mulighed for at have et urealistisk lavt privatforbrug. Trods opfordring hertil fra SKAT, jf. bilag 1, side 1, sidste afsnit - side 2, 1. afsnit, har A ikke fremlagt sine egne privatforbrugsopgørelser, ligesom han ikke har oplyst, hvorvidt han har haft anden indtægt i omhandlede indkomstår.

På den baggrund har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af As skattepligtige indkomst i indkomståret 2010 med kr. 363.525 inkl. det indsatte beløb på kr. 255.264 og i indkomståret 2011 med kr. 41.934. Landsskatteretten har foretaget en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, og Landsskatteretten var enig i SKATs afgørelse.

Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H (SKM2007.96.HR), UfR 2010.2537 H (SKM2010.433.HR) og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR).

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

SKAT forudsætter normalvis en husleje på kr. 6.000 månedligt (kr. 72.000 årligt) i privatforbrugsopgørelser. A har imidlertid oplyst, at han alene betalte kr. 1.500 månedligt (kr. 18.000 årligt) af en husleje på samlet kr. 3.000. SKAT har taget højde herfor i sit skøn, idet SKAT har nedsat det gennemsnitlige privatforbrug med kr. 54.000, svarende til differencen mellem en årlig husleje på kr. 18.000 og kr. 72.000.

Det er udokumenteret, at A blev støttet økonomisk af sin mor i forbindelse med den almindelige husholdning. As mor modtog i indkomstårene 2010-2011 alene folkepension, og der er ikke oplysninger, der understøtter, at hendes privatøkonomi gav mulighed for en sådan økonomisk støtte.

A har ikke redegjort nærmere for, endsige dokumenteret sine overordnede anbringender om, at han havde et usædvanligt lavt privatforbrug, herunder undgik at købe tøj eller gå til tandlæge.

A gør i processkrift 1, side 2, med henvisning til de fremlagte bilag 23-24 gældende, at han betalte en betydeligt lavere præmie i G3, end han gjorde i G2.

I G2 betalte A årligt kr. 3.134,- (bilag 23). I betalingsoversigten for oktober 2011 (bilag 24, side 1) fremgår, at der for perioden 1. september 2011 - 1. november 2011 (2 måneder) betaltes kr. 487,83 i præmie til G3. Det svarer til en årlig præmie på kr. 2.926,98 og en årlig difference fra prisen i G2 på kr. 207,02. I betalingsoversigten for november 2011 (bilag 24, side 1) fremgår, at der for perioden 1. november

2011 - 1. december 2011 (1 måned) betaltes kr. 213,91 i præmie til G3. Det svarer til en årlig præmie på 2.566,92 og en årlig difference fra prisen i G2 på kr. 568,08.

Det er således ikke korrekt, når det i processkriftet anføres, at der blev betalt betydeligt mindre i forsikringspræmie, efter at A skiftede forsikringsselskab.

At A opsagde sine forsikringer hos G2 skyldtes dermed, at han skiftede til et andet forsikringsselskab. Opsigelsen af forsikringerne skyldtes dermed ikke, at A ikke var i stand til at betale forsikringspræmien.

...".

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Af litra c følger, at gaver er skattepligtig indkomst.

Af skattekontrollovens § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtig overfor told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Det omhandlede beløb på 140.000 PLN/ 255.264 kr., er overført til As konto i F1-bank den 18. juni 2010. Det fremgik, at beløbet var til dækning af "SW to G1, loan, 3yrs. standing, c/o A CPH". Beløbet blev herefter den 22. juni 2010 indsat på G1`s konto i F2-bank.

Da beløbet er indgået på As konto, påhviler det ham at godtgøre, at beløbet ikke tilhører ham. A har ikke fremlagt en låneaftale med SW, der nærmere fastlægger et låneforhold, herunder med sædvanlige oplysninger om parter, lånebeløb og vilkår om tilbagebetaling. Der foreligger heller ikke korrespondance mellem A og SW om et låneforhold, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at nogen del af et lån skulle være tilbagebetalt. Erklæringen, sagens bilag 7, er udateret, og erklæringen angiver endvidere at være skrevet af SJ og vedrørende 150.000 PLN. A har endvidere ikke godtgjort, at et lån på 140.000 PLN indgår i boopgørelsen efter SW. A har herefter ikke ført det fornødne bevis for, at de 255.264 kr., der blev indsat på hans konto den 18. juni 2010 ikke tilhørte ham, hvorfor beløbet må anses for en gave/indkomst, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. As skattepligtige indkomst for året 2010 er herefter med rette forhøjet med de 255.264 kr.

Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Tilsvarende kan den skattepligtiges indkomst ansættes skønsmæssigt, hvis selvangivelsen viser et negativt privatforbrug, eller hvis det selvangivne beløb er urealistisk lavt.

SKAT har i 2010 skønsmæssigt forhøjet As privatforbrug med 363.858 kr., incl. de ovenfor omtalte 255.264 kr., og i 2011 med 41.934 kr. på baggrund af privatforbrugsopgørelser sammenholdt med et skønnet normalforbrug, og med hensyntagen til, at A har boet til leje hos sin mor.

A har ikke ved sin forklaring og sagens bilag 25 sandsynliggjort et realistisk privatforbrug, ligesom A ikke har dokumenteret om, og i hvilket omfang, han er blevet understøttet af sin mor. Retten finder endvidere, at de af A udokumenterede oplysninger om midler, der er tilgået ham ved salg af brugte biler, ikke kan tillægges betydning ved vurderingen i sagen.

A har endvidere ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse hviler på et åbenbart forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at den skønsmæssige forhøjelse har ført til et åbenbart urimeligt resultat for ham, hvorfor retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Skatteministeriet frifindes derfor i det hele.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 45.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb, omfang og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 45.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter