Dato for udgivelse
28 Mar 2017 13:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Feb 2017 06:59
SKM-nummer
SKM2017.227.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-2151-16
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, prøvesag, transfer pricing, dokumentation, selskab, bødeudmåling
Resumé

Selskabet var tiltalt for ikke at have indsendt fyldestgørende dokumentation for selskabets kontrollerede transaktioner vedrørende indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 inden den af SKAT fastsatte frist på 60 dage, der udløb 5. november 2013. Selskabet indsendte fyldestgående dokumentation efter fristens udløb, og SKAT meddelte ved brev af 12. august 2014, at dokumentationen ikke gav anledning til at foretage korrektion af de interne afregningspriser.

Selskabet forklarede at det ikke indsendte de krævede oplysninger inden fristens udløb, da SKATs brev af 3. september 2013 blev væk internt i koncernen. Brevet var modtaget, men kom ved en fejl aldrig frem til koncernens hovedkvarter. Da de blev opmærksom på sagen, kontaktede de revisor. De regnskabsoplysninger, som SKAT ville have, forelå før SKAT bad om oplysningerne. Revisor skulle samle oplysningerne og svare på supplerende spørgsmål.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet burde have været i stand til at opfylde tidsfristen og handlede groft uagtsomt ved ikke at indsende den skriftlige dokumentation rettidigt. Selskabet idømtes en bøde på 500.000 kr. svarende til de sparede omkostninger på skønsmæssigt 125.000 kr. for hvert af de fire indkomstår.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til 250.000 kr. Selskabets undladelse af rettidigt at indsende dokumentationen for de fire indkomstår måtte anses for én overtrædelse vedrørende fire år og en bødefastlæggelse på grundlag af antallet af år ville føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf. Der var ikke oplyst hvorfor SKAT havde anmodet om dokumentation for flere år ad gangen og om det var SKATs praksis.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 17, stk. 3, jf. stk. 4, jf. § 3B, stk. 5, jf. § 18 og § 2, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.D.11.13.1.3.3


Østre Landsret dom af d. 27. februar 2017, sag nr. S-2151-16

Parter 

Anklagemyndigheden

Mod

T

(advokat Hanne Rahbæk)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Inge Neergaard Jessen, Mikael Sjöberg og Ina Darby Iwersen (kst.)

..............................................................................

Byrettens dom af d. 4. juli 2016, sags nr. 1-273/2016

Anklageskrift er modtaget den 16. februar 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 17, stk. 3, jf. stk. 4, jf. § 38, stk. 5, jf. § 18, og § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner,

ved som ansvarlig for T for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 ikke at have indsendt fyldestgørende dokumentation for selskabets kontrollerede transaktioner inden den af SKAT fastsatte frist på 60 dage, der udløb den 5. november 2013.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 500.000 kr.

T har påstået frifindelse, subsidiært en væsentlig lavere bøde.

Sagens oplysninger

SKAT sendte den 3. september 2013 et brev til T, hvori der blev fastsat en frist til den 5. november 2013 til selskabets indsendelse af transfer pricing dokumentation.

T modtog brevet senest den 5. september 2013.

T indsendte ikke dokumentationen inden fristens udløb.

Selskabet har indsendt fyldestgørende dokumentation efter fristens udløb, og SKAT meddelte ved brev af 12. august 2014, at dokumentationen ikke gav anledning til at foretage korrektion af de interne afregningspriser.

T blev omdannet til et anpartsselskab i 2015.

UG, som er ansvarlig for koncernens skatteafdeling for Europa, har forklaret, at selskabet ikke indsendte de krævede oplysninger inden fristens udløb, da SKATs brev af 3. september 2013 blev væk internt i koncernen. Brevet er modtaget, men kom aldrig frem til koncernens hovedkvarter. Det var en fejl. Han har modtaget oplysninger fra SKAT via VP, som er ansvarlig for koncernens moms. VP arbejder i Belgien. OC var ansat som kontorassistent i Danmark. Koncernsproget er engelsk. Han hørte om sagen første gang i november 2013 efter fristens udløb. Da de blev opmærksom på sagen, kontaktede de R1. Det var VP, som kontaktede R1. De regnskabsoplysninger, som SKAT ville have, forelå før SKAT bad om oplysningerne. R1 skulle samle oplysningerne og svare på supplerende spørgsmål.

Retsgrundlaget

Skattekontrollovens § 3B, stk. 5, har følgende ordlyd:

De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, jf. dog stk. 6. Den skriftlige dokumentation skal på told­- og skatteforvaltningens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal alene udarbejdes, såfremt told- og skatteforvaltningen anmoder herom, og med en frist på minimum 60 dage. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af Skatterådet.

Det følger af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, at transfer pricing dokumentationen på begæring skal fremsendes til told- og skatteforvaltningen inden 60 dage.

I skattekontrollovens § 17, stk. 3 og 4, står der:

Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at indsende den skriftlige dokumentation, som der er pligt til at udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6, eller indhente revisorerklæring efter § 3 B, stk. 8.

Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1-3 skal der tages hensyn til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Det skal anses for en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivningen.

Der blev indført bøder for overtrædelse af reglerne om transfer pricing dokumentation ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 § 17, stk. 3. Bestemmelsen havde en anden ordlyd end bestemmelsen har i dag. I lovforslagets (2004/2 LSF 120) almindelige bemærkninger pkt. 3.2 står der bl.a.:

Bødeniveauet forestilles fastlagt ud fra følgende princip: At der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger ved ikke i første omgang at have udarbejdet dokumentationen eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå - den manglende dokumentation udarbejdes og i den fornødne kvalitet - nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten, som følge af, at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen. Den endelige etablering af bødepraksis vil ske gennem told- og skatteforvaltningens administration af bødereglen, herunder f.eks. med mulighed for at overveje, om der eventuelt bør være en minimumsgrænse for indkomstforhøjelser, der vil udløse en forhøjelse af minimumsbøden. Det skal bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge bødeniveauet.

§ 17, stk. 3, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 591 af 18. juni 2012. Samtidig blev § 17, stk. 4, indsat i loven. Bestemmelsen i § 17, stk. 4, trådte i kraft den 1. juli 2012, mens den ændrede ordlyd af § 17, stk. 3, trådte i kraft den 1. januar 2013.

I lovforslagets (2011/1 LSF 173) almindelige bemærkninger pkt. 3.3.2 er det bl.a. anført:

Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.

Det har vist sig, at det kan være særdeles vanskeligt at fastsætte de konkrete omkostninger til udarbejdelse af TP-dokumentation i en situation, hvor virksomheden ikke har udarbejdet dokumentationen.

I stedet for et konkret skøn i hver enkelt sag, som vil kunne give anledning til en særskilt tvist om beløbsstørrelsen, vil dokumentationsomkostningen fremover i praksis blive fastsat til et grundbeløb på 250.000 kr.

Baggrunden for beløbet på 250.000 kr. er, at minimumsomkostningerne til udarbejdelse af TP-dokumentation skønnes at være 125.000 kr., og at bøden skal afspejle, at det ikke skal kunne betale sig at lade være med at udarbejde dokumentationen. Derfor bliver den omkostningsbestemte del af bøden også nedsat til 125.000 kr. i grundbeløb, hvis der senere fremkommer egnet dokumentationsmateriale.

Bødeudmålingen ved overtrædelse af § 17, stk. 3, vil således udgøre et fast beløb på 250.000 kr. med tillæg på 10 pct. af den indkomstforhøjelse, som fremgår af ansættelsesændringen, jf. § 17, stk. 4, hvor bødens størrelse udmåles i forhold til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Grundbeløbet kan nedsættes til 125.000 kr., hvis der senere fremkommer dokumentation af den fornødne kvalitet.

...

Der vil blive beregnet en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende TP-dokumentation.

I lovforslagets bemærkninger til skattekontrollovens § 17, stk. 3, står der:

Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes med bøde den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.

Forslaget går ud på at præcisere, dels at tidspunktet for fuldbyrdelse af overtrædelsen er, når fristen for indsendelse af den skriftlige dokumentation er overskredet...

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det tiltalte selskab ikke indsendte selskabets transfer pricing dokumentation inden fristens udløb, da SKATs brev af 3. september 2013 blev væk internt i koncernen.

På den baggrund og da selskabet burde have været i stand til at opfylde tidsfristen finder retten, at det tiltalte selskab har handlet groft uagtsomt ved ikke at indsende den skriftlige dokumentation rettidigt. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen.

Det følger allerede af lovforslaget til den straffebestemmelse, som blev ind­ført i 2005, at bøden skal fastsættes til en gang de sparede omkostninger. I forbindelse med lovændringen i 2012 blev omkostningerne skønsmæssigt fastsat til 125.000 kr.

Herefter og da det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2012, at der skal beregnes en bøde for hvert indkomstår, hvilket må antages at hænge sammen med, at beløbet på 125.000 kr. er de skønsmæssige omkostninger pr. indkomstår, samt at det ikke er dokumenteret, at der foreligger hverken formildende eller skærpende omstændigheder, fastsættes straffen til en bøde på 500.000 kr., jf . Skattekontrollovens § 17, stk. 3, jf. stk. 4, jf. § 38, stk. 5, jf. § 18.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T skal betale en bøde på 500.000 kr.

..............................................................................

Østre Landsret dom af d. 27. februar 2017, sag nr. S-2151-16

Byrettens dom af 4. juli 2016 (1-273/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten ikke afgivet forklaringer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Landsretten tiltræder under henvisning til gennemgangen af retsgrundlaget i byrettens dom og af de grunde, der er anført af byretten, at udgangspunktet for bødefastsættelsen i et tilfælde som det foreliggende, hvor der efterfølgende er indgivet fyldestgørende dokumentation, er, at der skal beregnes en bøde på 125.000 kr. for hvert indkomstår, hvor der ikke til tiden er indgivet fyldestgørende dokumentation.

Der foreligger ikke i sagen oplysninger om baggrunden for, at SKAT har anmodet om dokumentation for indkomstårene 2008-2012, ligesom det er uoplyst, om det er SKATs praksis at anmode om dokumentation for flere år ad gangen. På denne baggrund og henset til, at tiltaltes undladelse af rettidigt at indsende dokumentationen for de fire indkomstår i det foreliggende tilfælde må anses for én overtrædelse vedrørende fire år, og da en bødefastsættelse på grundlag af antallet af år vil føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf, finder landsretten, at straffen passende kan fastsættes til en bøde på 250.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser. T har selv draget omsorg for sit forsvar.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T ændres således, at T straffes med en bøde på 250.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser.