Dato for udgivelse
13 Mar 2017 11:23
SKM-nummer
SKM2017.187.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0001596
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Transfer pricing
Emneord
Transfer pricing, koncernforbundne selskaber, armslængdeprincippet, TP-korrektion, goodwill
Resumé

Sagen vedrører de kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og koncernforbundne selskaber. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9), og § 5, stk. 3, idet SKAT havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med at der ikke var handlet til priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabets TP-dokumentation udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere om priser og vilkår var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsskatteretten fandt også, at afskrivninger på goodwill, der var et resultat af aktiekøb og dermed relateret til kapitalinteresser, ikke havde nogen driftsmæssig betydning, og at selskabet derfor med rette havde trukket afskrivningerne ud i forbindelse med opgørelsen af selskabets indkomst ved sammenligning med uafhængige parter i en databaseundersøgelse.

 

Reference(r)

Ligningslovens § 2, stk. 1.
Dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9) og § 5, stk. 3.
Nugældende skattekontrollovs § 3B, stk. 5.

 

Henvisning

-


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

TP-korrektion

[...]

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2007

TP-korrektion

[...]

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2008

TP-korrektion

[...]

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2009

TP-korrektion

[...]

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2010

TP-korrektion

[...]

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
H1-2 A/S indgår i H1-koncernen med det ultimative moderselskab H1 [...]. Selskabets direkte moderselskab er H1-1 A/S, med hvilket selskabet er sambeskattet. Selskabet beskæftiger sig med registrering af [...] samt salg og distribution af disse på det danske og nordiske marked. 

En væsentlig del af produktsortimentet fremstilles og leveres af virksomheder inden for H1-koncernen. Af TP-dokumentationen for H1-2 A/S fremgår, at ca. 75 % - 85 % af selskabets varekøb sker hos koncernforbundne selskaber, heraf købes ca. 80 % fra det koncernforbundne selskab H2 i Land Y2.  

Klagen angår en af SKAT foretagen TP-korrektion for indkomstårene 2006 - 2010 i relation til denne samhandel mv., jf. ovenfor. 

H1-2 A/S blev stiftet i 2004, hvor koncernen overtager aktivitet fra [...]. 

Pr. 1. januar 2006 blev selskabet fusioneret skattefrit med koncernselskabet H3 A/S og med dette selskabs datterselskab H3-1 A/S (med underliggende datterselskaber) med H1-2 A/S som det fortsættende selskab. 

Af SKATs sagsfremstilling fremgår følgende om selskabets regnskabsmæssige resultater:
[...]

Og om de skattemæssige resultater (selvangiven indkomst):
[...]

Selskabets TP-dokumentation
Nedenstående er i det væsentlige en gengivelse af selskabets TP-dokumentation, som den er beskrevet i SKATs sagsfremstilling.

Af TP-dokumentationen fremgår, at selskabet har forskellige typer af koncerninterne transaktioner, herunder varekøb, serviceydelser, lån og renter.

Videre fremgår, at ca. 75 - 85 % af selskabets varekøb er foretaget hos koncernforbundne selskaber, primært H2-1, H2, H1-2-1 og [...]. Varekøbet er opgjort til i alt: for 2007: [...] kr., for 2008: [...] kr., for 2009: [...] kr. og for 2010: [...] kr.

Det har ikke været muligt at opgøre tallet for 2006.

Om selskabets funktioner fremgår, idet det er bemærket, at hvor ingen årstal er anført gælder beskrivelserne 2006-2010:

“The functions performed by H1-2 A/S can be grouped in the following categories:

  • development and registration functions,
  • packaging/labeling and supply chain functions,
  • marketing and sales functions, and
  • administrative functions.

Registration (regulatory affairs)

The registration department of H1-2 A/S is responsible for the submission and maintenance of local product registrations, the preparation of administrative documentation, and the contact to the local health authorities.

Production process

2006-2007
The packaging site of H1-2 A/S will be closed down by March 2008. Since the beginning of 2007 a step-by-step transfer of the packing activities to related suppliers, mainly H2 have taken place.

Production forecast and scheduling

Production scheduling is handled by H1-2 A/S's suppliers based on the supply forecasts prepared by Supply Chain H1-2 A/S based on sales information of (2009-2010: from) the Marketing and Sales department. H1-2 A/S' is responsible for scheduling these activities in the most efficient way and ensuring that delivery and quality targets are achieved.

Procurement

2006-2007, 2009-2010
H1-2 A/S is responsible for the selection and purchase of products mainly in [...]. The main suppliers for the [...] bulk are H2, H1-2-1 and third parties.

2008
H1-2 A/S is responsible for the selection and purchase of products mainly in finished dosage form, material for packaging and labeling as well as equipment and machines. The main suppliers for the [...] bulk are H2, H1-2-1 and third parties.

Warehousing

2006-2007
H1-2 A/S manages inventory locally at the By Y2 and H3 site as well as having outsourced parts of the inventory management physically to H4 A/S in By Y3.

2008
H1-2 A/S manages inventory locally at the By Y2 site as well as having outsourced parts of the inventory management physically to H4 A/S in By Y3.

2009-2010
H1-2 A/S has outsourced the inventory management physically to H4 A/S in By Y3.

Inbound and outbound logistic

2006-2007, 2008
H1-2 A/S is responsible for all inbound and outbound activities including transportation and warehousing. Freight is administered by H1-2 A/S for local transportation. Custom clearance is part of H1-2 A/S responsibilities.

2009-2010
H1-2 A/S is responsible for all inbound and all outbound activities including transportation and warehousing are outsourced to H4 A/S. Freight is administered by H4 A/S for local transportation. Custom clearance is part of H4 A/S responsibilities.

Quality control

2006-2007
H1-2 A/S carries out quality assurance activities also locally with the release of imported products from its local warehouses.

2008, 2009-2010
H1-2 A/S carries out quality assurance activities also locally.

Marketing strategy

H1-2 A/S decides about local marketing following the guidelines of Global Commercial Operations. Local marketing is responsible to include particularities in a given market strategy. This includes the adaptation to local market conditions as well as the compliance with local provisions. H1-2 A/S bears the costs of local marketing.

Sales (detailing) and pricing

H1-2 A/S's sales force is primarily responsible for maintaining awareness of the product and driving prescription demand for each of H1-2 A/S's [...] products. Sales people meet regularly with stakeholders to deliver detailed medical and clinical information on H1-2 A/S's products." “H1-2 A/S is responsible for the training of its sales force.

Sales and demand forecasting is the responsibility of H1-2 A/S. End sales prices are influenced by the level of competition.

Dokumentationerne omfatter korte beskrivelser af prisgodkendelsesordningerne i de nordiske lande. Afsnittene afsluttes med: H1-2 mainly sets product prices reactively to price corridor top or reimbursement top.

Processing of orders

H1-2 A/S customer service/supply chain is responsible for the processing of orders.

Distribution

2006-2007
H1-2 A/S is responsible for the delivery of products to the pre-wholesaler and the wholesalers.

2008
H1-2 A/S is responsible for the delivery of products to the wholesaler.

2009-2010
H1-2 A/S is responsible for the delivery of products to the pre-wholesaler. The pre-wholesaler delivers the products to the wholesalers....

Controlling

H1-2 A/S is responsible for the implementation and maintenance of management information systems, the monitoring of the operational business and its performance with regard to set strategic and operational budgets.

Accounting

H1-2 A/S is responsible for its own general accounting, tax and management reporting......

Human resources

H1-2 A/S is primarily responsible for payroll, personal orientation, administering employee benefits, coordinating local educational programs and termination procedures."

Om selskabets risici fremgår:

“Market risk

The H1-2 A/S bears the risk of operating in the Nordic [...] market including regulatory and Nordic-based competitor actions.

Customer credit risk

H1-2 A/S bears the customer credit risk.

Foreign exchange rate risk

....Therefore, H1-2 A/S bears the foreign exchange rate risk.

Inventory risk

2006-2007, 2008
H1-2 A/S bears all inventory risk. The sales forecasting, which influences the order volume and thus inventory is conducted de-central per country. H1-2 A/S reviews finally the sales forecasting.

2009-2010
H1-2 A/S bears all inventory risk. The sales forecasting, which influences the order volume and thus the inventory is conducted by H1-2 A/S."

Om selskabets aktiver fremgår:

“Intangible assets

2006-2007

The value of the intellectual property rights shown in the balance sheet of H1-2 A/S is [...] tDKK and [...] tDKK (closing balance YE 2006 and YE 2007 respectively) and is relating to the goodwill of the former H3 business (H3's acquisition of H5).

2008

The value of the intellectual property rights shown in the balance sheet of H1-2 A/S is [...] tDKK (closing balance YE 2008) and is relating to the goodwill of the former H3 business (H3's acquisition of H5).

2009-2010

The value of the intellectual property rights shown in the balance sheet of H1-2 A/S is [...] tDKK and [...] tDKK (closing balance YE 2009 and YE 2010 respectively) and is relating to the goodwill of the former H3 business (H3's acquisition of H5)."

Selskabet har i sin konklusion anført, det på baggrund af selskabets funktioner, risici og aktiver, er selskabets opfattelse, at selskabet kan karakteriseres som distributør med markedsføringsfunktioner. Således anføres:

“H1-2 A/S can be characterized as a distributor with marketing functions as the entity is performing sales and marketing activities at its own risk and reward carrying out marketing strategies and campaigns as well as having inventory risk and administrative functions to support these sales and marketing activities. In all, H1-2 A/S is a full-function distributor carrying a range of business risks"

Herefter fremgår om selskabets TP- politik mv.:

"I selskabets Transfer Pricing - dokumentation beskriver selskabet prisfastsættelsen af de ovenfor beskrevne transaktioner med forbundne parter.

General Description

According to paragraph 3.26 of the OECD Guidelines, “the transactional net margin method examines the net profit margin relative to an appropriate base (e.g, costs sales, assets) that a taxpayer realizes from a controlled transaction....

Purchase of products

Therefore, as a starting point the resale basket pricing method has been selected as the most appropriate method for setting the prices.

Marketing services from H1-2's Nordic entities

2006-2007, 2008
The services provided by the Nordic H1-2's entities are remunerated based on a cost plus model using a mark up of 5 %.

2009-2010
Internal costs are divided into two categories. Administrative expenses which are charged based on budgeted costs plus 5 % mark up, and other internal costs e.g. salaries and pension are charged based on actual costs without mark up.

Loan

The interest rate (2008: for both loans) is calculated as [...].

Shared services

H1-2 A/S has entered into two shared service agreements in order to receive the needed service and also have the benefit of costs saving related to costs synergies.

H1-2-1

The monthly fee is based on budgeted numbers where external are charged at costs, and internal costs are charged at costs plus 5 % mark up.

H1-1

H1-2 A/S and H1-1 A/S have entered into a service level agreement to split the corporate budget in case of shared head services.

IT Infrastructure

2006-2007, 2008
IT infrastructure are purchased from H1 ([...]).

2009-2010
It licenses/business applications and IT services are purchased from H3 ([...])."“A mark up of 5 % us calculated on internal cost.

Contract Development

2006-2007
For this contract development effort all direct cost incurred related to the development function was recharged to H3/H3-1 with a mark up of 2 %."

Om selskabets prisfastsættelsesmetode anføres:

"I selskabets Transfer Pricing - dokumentation beskrives selskabets valg af prisfastsættelsesmetode.

Based on the financial data available, the TNMM method was considered as the most appropriate transfer pricing method for testing the arms length nature of the inter-company transactions H1-2 A/S has with related parties.

The overall net operating profit of H1-2 A/S is accordingly tested by using TNMM. When using TNMM the relevant profit ratios of H1-2 A/S over a reasonable number of years i.e. net operating margins are compared with data of comparable companies, under due consideration of the market conditions and the functions the selected companies perform."

Selskabet har således udarbejdet benchmark-analyser for de relevante indkomstår, hvor sammenlignelige selskaber er udsøgt, og selskabernes resultater er opdelt i såkaldt interquartile ranges og medianer. Armslængdeintervallet for H1-2 A/S er således det interquartile range, der fremkommer af benchmark-studiet.

Derpå følger selskabets analyser af de enkelte indkomstår:

"I selskabets Transfer Pricing - dokumentation foretages en analyse af selskabets regnskabsmæssige resultater.

Indkomstårene 2006 og 2007

I selskabets TP-dokumentation for 2006 og 2007 fremgår:

Der henvises til OECD guidelines, section II 2.80 og i denne forbindelse anføres: "Adjustments are accordingly made for non-operating expenses and extraordinary items in the accounts in order to achieve reliable comparability."

Endvidere anføres: “As detailed below in figure 33 the financials of H1-2 A/S was impacted by a number of provisions and one-off items in 2006 which was caused by the merger and integration of H3-1 A/S. These items are exceptionally extraordinary and not part of the normal operations of H1-2 A/S. In addition this is not costs related to intercompany transactions but costs that H1-2 A/S would also have incurred had it been a stand alone entity buying up a competitor. The costs have accordingly been incurred based on the expectations of future higher profit."

“...an significant amount spend on integrating the IT systems"

“There is adjusted for amortization of acquired goodwill. The goodwill in the accounts is relating to the goodwill of the former H3 business (H3's acquisition of H5). The amortization of accounting goodwill t is accordingly not an operating expense as such and is not deductible for tax purposes. As a consequence it should be excluded from the determination of the profit indicator to be comparable with the result in the benchmark analysis."

I TP-dokumentationen viser selskabet nedenstående analyser, hvor ovennævnte omkostninger holdes udenfor ved sammenholdelse af selskabets resultater med de udarbejdede Benchmark analyser.

"2006 t.DKK

2007 t.DKK

Operating margin annual report

[...]

[...]

Adjustment/one time effects:

Retention bonus employees

[...]

Rent obligations H3 lease, [...]

[...]

Environmental clean up provision

[...]

Impairment of fixed assets, [...] plant

[...]

Further integration costs in Year(IT/Consultants)

[...]

Goodwill depreciation

[...]

[...]

Extraordinary write off inventory

[...]

[...]

Adjusted operating margin

[...]

[...]

Net revenue annual report

[...]

[...]

Adjusted operating margin

3,00 %

3,43 %"

 Af selskabets TP-dokumentation fremgår, at interquartile range iflg. Benchmark er 1,80 % - 5,27 % og medianen er 3,52 %.

 Indkomståret 2008

 I TP-dokumentationen for 2008 er anført: “In the annual reports for 2008 amortization of goodwill acquired from H3 has been deducted in the operating margin. However, amortization of acquired goodwill is not an operating expense and the results accordingly need to be adjusted to be comparable."

“2008 t.Dkk

Operating margin annual report

[...]

Adjustment/one time effects:

Retention bonus employees

[...]

Goodwill depreciation

[...]

Termination fee/refurbishment cost, shut down [...]

[...]

Rent obligation, [...] office

[...]

SAP implementation cost

[...]

Adjusted operating margin

[...]

Net revenue annual report

[...]

Adjusted operating margin

- 0,16 %"

  Af selskabets TP-dokumentation fremgår, at interquartile range iflg. Benchmark er 1,80 % - 5,27 % og medianen er 3,82 %.

[...]

3 Conclusion of economic analysis
During a period where the market situation has changed dramatically, H1-2 A/S has been able to respond and adapt rather quickly and thus reduced the negative effect on the financial result more than could expected. Based on the above economic analysis of the business and market situation it is considered that the result for H1-2 A/S for the fiscal year 2008 is acceptable and complies with the arm's length principle."

Indkomstårene 2009 og 2010

I TP-dokumentationen for 2009 og 2010 er anført: "In the annual reports for 2009 and 2010 amortization of goodwill acquired from the H3 transaction in 2005 has been deducted before reaching the operating margin in the annual accounts. The goodwill in the account is relating to the goodwill of the former H3 business (H3's acquisition of H5). The amortization of accounting goodwill is accordingly not and operating expense as such and not deductible for tax purposes. As a consequence it should be excluded from the determination of the profit indicator to be comparable with the results in the benchmark analysis."

“H1-2 A/S - Adjusted operating margin 2009

DKK

Operating margin annual report

[...]

Amortization good-will

[...]

Adjusted operating margin

[...]

Net revenue annual report

[...]

Adjusted operating margin %

2,32 %"

 

“H1-2 A/S - Adjusted operating margin 2010

DKK

Operating margin annual report

[...]

Amortization good-will

[...]

Adjusted operating margin

[...]

Net revenue annual report

[...]

Adjusted operating margin %

9,80 %"

Af selskabets TP-dokumentation fremgår, at interquartile range iflg. Benchmark er 1,55 % - 7,49 % og medianen er 3,77 %.

Selskabets samlede konklusion

Efter ovenstående analyser af indkomstårene 2006 - 2010 konkluderer selskabet følgende:

The objective of the analysis was to perform a transfer pricing study consistent with arm's length principles to assess the arm's length character of H1-2 A/S's related party transactions.

Based on the transfer pricing analysis and comparable study performed it can be concluded that the intercompany transactions with related parties are in line with the arms length principle." (fra dokumentationen for 2009 og 2010; men øvrige dokumentationer indeholder tilsvarende konklusioner)"

Samlet er de regulerede resultater efter TP-dokumentationen opgjort således:

t. dkk

2006

2007

2008

2009

2010

Gns.

Adjusted margin

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

Adjusted margin %

3,00 %

3,42 %

-0,16 %

2,32 %

9,8 %

3,67 %

Median i Benchmarks

3,52 %

3,52 %

3,82 %

3,77 %

3,77 %

3,68 %

SKATs afgørelse
SKAT har efter en gennemgang af selskabets TP-dokumentation forhøjet selskabets skattepligtige indkomster i 2006 med [...] kr., i 2007 med [...] kr., i 2008 med [...] kr., i 2009 med [...] kr., og i 2010 med [...] kr.

Selskabet har i sin TP-dokumentation, jf. ovenfor, foretaget diverse reguleringer i forhold til de omkostninger, som indgår i "operating margin annual report".

SKAT har godkendt reguleringer, jf. OECD's guidelines section II 2.80, i 2006 på i alt [...] kr., i 2007 på i alt [...] kr. og i 2008 på i alt [...] kr..

Men SKAT har ikke godkendt reguleringer vedrørende amortisering af goodwill svarende til [...] kr. pr. indkomstår, og for 2006 heller ikke omkostninger til integration af IT svarende til [...] kr.

Da de som følge heraf ændrede resultater faldt udenfor de anførte benchmarks ranges, jf. TP-dokumentationen, er - for at bringe resultaterne i overensstemmelse med disse ranges - indtjeningen forhøjet svarende til amortisering af goodwill, eller med [...] kr. pr. år og for 2006 tillige med omkostninger til integration af IT, eller med [...] kr., hvorved resultaterne er bragt i overensstemmelse med armslængdeniveauet.

De interquartile range ifølge TP-dokumentation udgør for 2006 - 2008: 1,80 % - 5,27 % og medianen er 3,52 %, for 2009: 1,55 % - 7,49 % og medianen er 3,77 %, og for 2010: 1,55 % - 7,49 % og medianen er 3,77 %.

Efter at der er justeret for amortisering af goodwill og for 2006 tillige for omkostninger til integration af IT kan de regulerede resultater opgøres således:

t. dkk

2006

2007

2008

2009

2010

Gns.

Adjusted margin

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

Adjusted margin %

-3,49 %

-2,17 %

-7,23 %

-5,23 %

2,85 %

-3,05 %

Median i Benchmarks

3,52 %

3,52 %

3,82 %

3,77 %

3,77 %

3,68 %

Efter forhøjelse af de regulerede resultater svarende til amortisering af goodwill, eller med [...] kr. pr. år og for 2006 tillige vedrørende omkostninger til integration af IT, eller med [...] kr., ser resultaterne således ud: 

t. dkk

2006

2007

2008

2009

2010

Gns.

Jf. SKAT:

Adjusted margin

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

Forhøjelse

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

Ny adjusted margin

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

[...]

Adjusted margin %

3,00 %

3,42 %

-0,16 %

2,32 %

9,8 %

3,67 %

Median i Benchmarks

3,52 %

3,52 %

3,82 %

3,77 %

3,77 %

3,68 %

SKAT har i sin sagsfremstilling henvist til:

Ligningsloven
§ 2 - armslængdeprincippet

Skattekontrolloven
§ 3 B - oplysnings- og dokumentationspligten
§ 5, stk. 3 - skønsmæssig ansættelse

Statsskatteloven
§ 4

Årsregnskabsloven
§§ 42 - 43

Nærmere om grundlaget for forhøjelsen, jf. SKATs udtalelse af 8. maj 2013 samt indlæg af 1. oktober 2013 og 18. december 2013
SKAT har med udgangspunkt i selskabets egen transfer pricing dokumentation, dvs, med udgangspunkt i den metode, som selskabet selv har valgt og med udgangspunkt i det benchmark, som selskabet selv har udarbejdet, foretaget en korrektion, der sikrer, at selskabet kommer op på det i TP-dokumentation anførte armslængde-niveau.

SKAT har dermed ikke tilsidesat den transfer pricing dokumentation, som selskabet selv har udarbejdet. SKAT har taget udgangspunkt i den metode, som selskabet selv har valgt, men er ikke enige i at sammenligneligheden øges ved de korrektioner, som selskabet har foretaget med henblik på at bringe selskabets resultat op på et armslængde niveau.

SKATs korrektion svarer til den gennemsnitlige median i selskabets benchmark for perioden 2006-2010, jf. ovenfor. Heraf fremgår, at den gennemsnitlige median i selskabets benchmark for perioden er 3.68 %, og den justerede margin er 3,67 %.

SKAT har endvidere - som påstået af selskabet - ikke tilsidesat SKATs bevisbyrde. SKAT har derimod redegjort for, hvordan SKAT med udgangspunkt i det materiale, som SKAT har modtaget fra selskabet, har gennemført omhandlede forhøjelser.

SKAT skal medgive, at henvisningen til skattekontrollovens § 3B, stk. 8 og § 5, stk. 3, i den forbindelse kan virke forvirrende, men SKAT har nøje redegjort for grundlaget for, hvordan forhøjelsen er gennemført.

Nøgletalsanalyse og sammenligningsgrundlag
Selskabet har valgt den transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNM - metoden) til at vurdere, om selskabets resultat er på armslængde.

TNM-metoden er beskrevet i Juridisk Vejledning, afsnit C.D.11.2.2.2.6, hvor der også er en henvisning til punkterne 2.58 til 2.107 i OECDs Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven), der særligt omhandler denne metode. I klagen er der henvist til en række punkter i OECD's Guidelines, som er indeholdt i de generelle afsnit om armslængdcprincippet og om sammenlignelighedsanalysen. OECD's Guidelines skal læses i en sammenhæng, men disse afsnit omhandler tillige de øvrige metoder.

Af ovennævnte afsnit i Juridisk Vejledning fremgår blandt andet, at netop TNMmetoden er mindre følsom overfor forskelle i klassificering af omkostninger og forskellige regnskabsprincipper. Dette skyldes, at sammenligningen sker på netto-niveau, hvorfor der skel være tale om helt ekstraordinære omkostninger for, at det er nødvendigt at foretage en korrektion.

Når selskabet har valgt at anvende TNM-metoden, skal der derfor en del til for, at der er behov for at korrigere for en omkostning, som vedrører driften.

Såfremt dette ikke var tilfældet, ville et selskab i de fleste tilfælde have mulighed for at tilpasse det skattepligtige resultat med et armslængdc resultat. Herved ville man ikke opnå det formål, som er indeholdt i ligningslovens § 2, nemlig at sikre at de koncerninterne transaktioner sker på et armslængde niveau.

 Af OECD s Guidelines (2010), punkterne 2.62-2.63 fremgår bl.a:

“2.62. One strength of the transactional net margin method is that net profit indicators (e. g. return an assets, operating income to sales, and possibly other measures of net profit, are less affected by transactional differences than is the case with price, as used in the CUP method. Net profit indicators also may be more tolerant to some functional differences between the controlled and uncontrolled transactions than gross profit margins. Differences in the functions performed between enterprises are often reflected in variations in operating expenses. Consequently, this may lead to a wide range of gross profit margins but still broadly similar levels of net operating profit indicators. In addition, in some countries the lack of clarity in the public data with respect to the classification of expenses in the gross or operating profits may make it difficult to evaluate the comparability of gross margins, while the use of net profit indicators may avoid the problem.

2.63. Another practical strength of the transactional net margin method is that, as with any one-sided method, it is necessary to examine a financial indicator for only one of the associated enterprises (the “tested “party). Similarly, it is often not necessary to state the books and records of all participants in the business activity on a common basis or to allocate costs for all participants as is the case with the transactional profit split method, This can be particularly advantageous when one of the parties to the transaction is complex and has many interrelated activities or when it is difficult to obtain reliable information about one of the parties. However, a comparability (including functional, analysis must always be performed in order to appropriately characterize the transaction between the parties and choose the most appropriate transfer pricing method, and this analysis generally necessitates that some information on the five comparability factors in relation to the controlled transaction be collected on both the tested and the nontested parties. Sec paragraph 3.20-3.23."

Afskrivning på goodwill
TNMM, som selskabet anvender i deres transfer pricing dokumentation, tager udgangspunkt i et selskabs nettoavance. Det vil sige at udgangspunktet for metoden er resultat efter afskrivninger og amortisering af goodwill.

Af OECD Transfer Pricing Guidelines afsnit 2.80 fremgår, at det er helt ekstraordinære omkostninger (exceptional and extraordinary), der ikke har en tilbagevendende karakter (non-recurring), generelt skal ekskluderes fra nettoresultatet i TNMM analysen. Det tilføjes dog, at dette ikke altid er tilfældet.

Efter SKATs opfattelse er amortisering af goodwill på ingen måde en ekstraordinær omkostning, men om en forventelig, tilbagevendende omkostning, der er relateret til den løbende afskrivning og udnyttelse af goodwill-værdien. Dette understreges af, at amortiseringen løbende indgår i selskabets resultatopgørelse som en udgift i relation til det driftsmæssige resultat.

I 2005 opkøbte H1-koncernen H3-koncernen og dermed blev H3 A/S erhvervet af H1-2 A/S' moderselskab, H1-1 A/S til markedsværdien.

I 2003 havde H3 A/S ændret regnskabspraksis, hvilket indebar en regnskabsmæssig aktivering af koncerngoodwill på 913 mio. kr. (svarende til forskellen mellem kostprisen ved selskabets erhvervelse i 1998 af aktierne i H5 A/S og den indre værdi for selskabet pr. 31. december 2001) med en estimeret levetid på 16 år, hvorved der blev udløst regnskabsmæssige afskrivninger på goodwill'en på ca. [...] kr. pr. år

Pr 1. januar 2006 blev H1-2 A/S fusioneret skattefrit med H3 A/S, H3-1 A/S (og underliggende datterselskaber) med H1-2 A/S som det fortsættende selskab.

Selskabet anvender TNM-metoden til prisfastsættelsen. Denne metode tilsiger, at armslængdc-indtjeningen afspejler udførte funktioner, påtagne risici og involverede aktiver.

Jf. OECD guidelines afsnit 1.42: “In transactions between two independent enterprises, compensation usually will reflect the functions that each enterprise perforrns (taking into account assets used and risks assumed)".

Den erhvervede goodwill må herefter anses for et driftsfremmende aktiv, hvilket selskabets revisor også har bekræftet ved de årlige værdiforringelsestest. Derfor er de årlige afskrivninger på goodwill-værdien netop lig den årlige driftsfremmende omkostning ved goodwillen.

I årsrapporterne for H1-2 A/S for indkomstårene 2006 — 2009 er under regnskabsprincipper anført: "Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over aktivernes forventede brugstider."

I årsrapporten for H1-2 A/S for 2010 er under regnskabsprincipper anført: “Erhvervet goodwill måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Goodwill afskrives over den økonomiske brugstid, der er vurderet til 16 år.".

Dette regnskabsprincip taler direkte imod, at goodwill skulle være opstået - som hævdet af selskabet - alene som følge af ændringer i regnskabsprincipper.

Som det fremgår af selskabets regnskaber, har værdien af goodwill løbende været vurderet. I årsrapporten for 2010 er således anført:

“Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet, gennemføres en nedskrivningstest til afgørelse af, om genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi, og der nedskrives til denne lavere genindvindingsværdi."

Endvidere er anført:

“Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste af nettosalgsprisen og kapitalværdien."

I selskabets årsrapporter for 2006 — 2009 er anført:

“Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne værdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages årligt vurdering af aktiverne."

Der ses ikke at være foretaget en sådan nedskrivning, ligesom selskabets revisor heller ikke ses at have taget forbehold for det i regnskaberne anførte vedrørende værdiansættelsen af goodwill, herunder de foretagne impairment tests.

På denne baggrund, skal der ikke ske tilbageførsel af afskrivninger på goodwill, når selskabets armslængde - indtjening vurderes.

Det er herefter bemærket, at det er korrekt, at SKAT ved brug af databaser anbefaler, at man fravælger selskaber, der er en del af en koncern, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.D.l1.4.8.3.2. Dette skyldes, at der ikke er nogen garanti for, at disse selskaber fastsætter priser og vilkår for deres koncerninterne transaktioner på et armslængde-niveau.

Da der er tale om goodwill, som har betydning for driften og som ydermere er erhvervet ved en handel mellem uafhængige parter, har det ikke nogen betydning, hvorvidt der i større eller mindre omfang indgår goodwill i de selskaber, som normalt indgår i en databaseundersøgelse. At foretage justering med henvisning til at de sammenlignelige ikke skulle have tilsvarende aktiver er ikke korrekt. Hvis der skal foretages justering skal denne selvsagt sikre at sammenligneligheden øges. Dette sker ikke ved at se bort fra - foretage justering for - et driftsfremmeride aktiv hos H1-2 A/S med den begrundelse at de sammenlignelige ikke har et tilsvarende aktiv. 

IT-omkostninger
For så vidt angår selskabets IT-omkostninger er det SKATs opfattelse, at disse omkostninger ikke er ekstraordinære, hvorfor der ikke skal korrigeres for disse ved sammenligningen. En omkostning ved integration af en virksomheds forskellige IT-systemer må anses for en del af de løbende driftsomkostninger, jf statsskattelovens § 6, hvorfor omkostningen skal indgå ved sammenligningen.

----------

Til det af selskabet anførte om, at SKAT ikke nærmere har vist, hvilke transaktioner, der ikke er sket på armslængde-niveau samt ikke har taget højde for, at selskabets indtjening har været under pres i den pågældende periode, er gentaget:

"...., at SKAT har foretaget en korrektion med udgangspunkt i selskabets valg af metode. SKAT har ikke korrigeret selskabets valg af benchmark, hvorfor selskabet må anses for at være enige i, at dette er den rette armslængde-standard. Da der er sammenlignet med selskaber, som har været udsat for tilsvarende markedsvilkår, kan en generel henvisning til den økonomiske krise i Danmark i den pågældende periode ikke tillægges betydning."

Til selskabets udtalelse om, at at “sagen har derudover den særlige problematik, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse, uanset, at skatteyder har opfyldt de pligter vedrørende transfer pricing-dokumentationen, som er fastlagt ved lov og bekendtgørelse, hvilket end ikke er anfægtet af SKAT", er bemærket.

"Selskabet skal i følge TP dokumentationen modtage en armslængde-aflønning driftsindtjening (EBIT-margin) på mellem 3,52 og 3,82 %.

Selskabet har rent faktisk ikke opnået denne EBIT-margin, idet der er sket tilbageførsel af afskrivninger på goodwill. Efter at SKAT har indregnet omkostninger til goodwill, har selskabet tværtimod haft driftsmæssige underskud i alle ansættelsesårene. SKAT henviser til resultaterne fra årsregnskabet, der er gengivet i sagsfremstillingen side 3.

SKATS korrektion af de interne afregningspriser fjerner de løbende underskud og bringer i stedet selskabets indtjening i overensstemmelse med den EBIT - margin, som selskabet selv har anvendt som armslængde-reference, jf. selskabets datahaseunderøgelse.

SKAT anfægter således selskabets måde at anvende TNM-metoden på, hvor de løbende afskrivninger på goodwill holdes uden for indkomstopgørelsen. og SKAT fastholder at der skal foretages en armslængde-korrektion af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 2 stk. 1 og statsskattelovens 6.

Ved SKATs ansættelse er der taget udgangspunkt i selskabets egen opgørelse af et passende armslængde-indtjeningsniveau, jf. databaseundersøgelsen"

Til selskabets bemærkninger om at SKAT fokuserer ensidigt på en sondring mellem, om en regnskabspost er ordinær eller ekstraordinær, er anført følgende:

"SKAT anvender betegnelsen ekstraordinær i relation til, om selskabets afskrivninger på goodwill i forhold til de selskaber, der indgår i sarnmenlignelighedsanalysen, kan anses for så ekstraordinær en udgift, at den skal holdes ude af selskabets nettoresultat med henblik på at øge sammenligneligheden.

SKAT har både i kendelsen af 26. september 2012 samt i vores brev af 8. maj 2013 tilkendegivet, at SKAT - i modsætning til selskabet - ikke anser afskrivning på goodwill for så ekstraordinær en post i relation til ovenstående betydning af betegnelsen ekstraordinær, at udeladelse af denne i sammenlignelighedsanalysen øger sammenligneligheden.

SKAT finder således ikke, at afskrivninger på goodwill er en undtagelsesvis ekstraordinær udgift, der kræver en sammenlignelighedsjustering, som den selskabet har foretaget i sin sammenlignelighedsanalyse. Denne holdning gør sig gældende uafhængigt af de regnskabsmæssige regler for placeringen af udgiften i resultatopgørelsen.

Det afgørende for indregning af afskrivninger på goodwill er i øvrigt ikke den regnskabsmæssige klassifikation.

SKAT er enig med selskabet i, at en oparbejdet goodwill ikke regnskabsmæssigt er bogført som et aktiv i en ikke-handlet virksomhed, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at aktivet eksisterer og virksomheden gør brug af aktivet i relation til de kontrollerede transaktioner. der prisfastsættes efter TNM-metoden, hvor alle driftsfremmende aktiver skal inddrages i vurderingen."

SKAT har endelig bemærket, at SKAT på intet tidspunkt, hverken i kendelsen eller efterfølgende breve har begrundet forhøjelsen i kendelsen med henvisning til, at selskabet har regnskabsmæssige underskud, jf. selskabet udtalelse i dets brev af 30. august 2013 side 4.

SKAT har i høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling redegjort for hvorfor man mener, at den goodwill post, der er omdrejningspunkt i nærværende sag, udgør et driftsfremmende aktiv. SKAT bemærker i denne forbindelse:

"Køber et selskab aktierne i et andet selskab for en pris, der ligger væsentlig over den bogførte værdi af egenkapitalen i det købte selskab, så vil differencen mellem den bogførte værdi og markedsværdien nogle gange blive bogført i regnskabet hos det købende selskab som "koncerngoodwill" eller "aktiegoodwill. I det købende selskab er koncerngoodwill blot udtryk for, at selskabet har købt aktier i et andet selskab, hvor der er egen oparbejdede immaterielle aktiver som ikke er bogført i selskabet.

SKAT er derfor enig i, at der ikke ved købet af aktierne i et andet selskab flyttes immaterielle aktiver fra det købte selskab til det købende selskab. De immaterielle aktiver, der betales for ved købet af aktierne i H5, og som altså ligger i det købte selskab før købet, ligger også i H5 efter købet. For det kapitalejende selskab, H3 A/S, som blot ejer aktierne i H5, har de immaterielle aktiver derfor ingen driftsmæssig betydning"

SKAT er dog ikke enig i, at den omhandlede goodwill efter fusionen af de tre selskaber (H5, H3 A/S og H1-2 A/S) er en regnskabspost, der ikke har betydning for driften og dermed omsætningen i H1-2 A/S. Efter SKATs opfattelse er den såkaldte "merpris" som H3 A/S betaler ved købet af aktierne i H5 svarende til markedsværdien af de immaterielle aktiver, der rent faktisk var og stadig er til stede i H5 (senere H3-1 og nu H1-2 A/S). Når selskaberne så efterfølgende fusioneres, som det er tilfældet i nærværende sag, så vil de immaterielle aktiver, der indtil fusionen lå i det købte selskab (H5) indgå, ligesom alle de andre aktiver og passiver i selskabet, i det fortsættende selskab, her H1-2 A/S. SKAT har hertil konkluderet:

"Fusionen indebærer i den foreliggende sag, at ejerskabet til de immaterielle aktiver og bogføringen af værdien af de immaterielle aktiver bringes sammen. Ved fusionen overføres ejerskabet til de immaterielle aktiver fra H5 (H3 A/S) til H1-2 A/S, hvor værdien af de immaterielle aktiver nu også efter fusionen er bogført.

Bogføringen ved et aktiekøb efterfulgt af en fusion svarer således til, at det fortsættende selskab i stedet for at købe aktierne havde købt aktiverne og passiverne i de ophørende selskaber. Havde H1-2 A/S købt alle aktiver og passiver ud af H5 (H3 A/S), så ville aktiverne, og herunder også de immaterielle aktiver, der var oparbejdet af H5 og derfor ikke var bogført, efter købet blive bogført i regnskabet hos H1-2 A/S til handelsværdi. Det samme sker i denne sag, når selskaberne efter aktiekøbet fusioneres"

SKAT har efterfølgende bemærket, at den identificerede betydelige goodwill værdi i H1-2 A/S betyder, at selskabet ikke er sammenligneligt med de selskaber som ligger til grund for anvendelsen af TNM-metoden og selskabets eget benchmark. Det skyldes, at metoden i grove træk, ifølge SKAT, går ud på, at fastsætte en "normalindkomst" for den testede virksomhed, med udgangspunkt i den indkomst som uafhængige sammenlignelige virksomheder, der antages ikke at have unikke og meget værdifulde immaterielle aktiver, opnår. Er der konstateret en betydelig ikke-bogført værdi af immaterielle aktiver i den testede virksomhed, så er det udtryk for, at markedets forventninger til indkomsten i den pågældende virksomhed ikke er "normal", men ligger langt ud over det som virksomhedens funktioner, bogførte aktiver og risici berettiger til.

SKAT har derfor påpeget, at det bør overvejes om armslængdetesten i stedet kan rettes mod den anden part i den kontrollerede transaktion, eller om eksempelvis profit split metoden kunne bruges. Dette bygger på, at SKAT ikke mener at de sammenlignelige selskaber i selskabets eget benchmark rent faktisk er sammenlignelige hvad angår aktiv-siden.

Hvis TNM-metoden alligevel skal anvendes, har SKAT påpeget, at der skal foretages en justering/opdeling for at tage højde for tilstedeværelsen af de immaterielle aktiver hos den testede part, H5, og efter fusionen, H1-2 A/S. Derfor skal afskrivningerne på denne goodwill fratrækkes selskabets driftsmæssige indtjening inden sammenligningen foretages.

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomster i 2006-2010 nedsættes til det selvangivne.

Herved er henvist til, at der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten som gjort, da H1-2 A/S har dokumenteret, at selskabet har haft en indtjening på driften, der helt klart ligger indenfor det relevante og sammenlignelige armslængdeinterval.

Endvidere er henvist til, at SKAT ikke har påvist eller blot sandsynliggjort, at indtjeningen hos H1-2 A/S har været påvirket af interessefællesskabet med koncerninterne parter. SKAT's afgørelse er en arbitrær forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst - uden nogen form for sammenhæng til de underliggende koncerninterne transaktioner - hvilket er en forudsætning for at kunne anvende ligningslovens § 2.

Derudover er henvist til at SKAT uden hjemmel hertil har ansat indkomsten efter et skøn. SKAT har ansat indkomsten skønsmæssigt uden at påvise relevante fejl eller mangler i den udleverede dokumentation.

Det er et grundlæggende brud på almindelige retsgrundsætninger, når SKAT fastsætter indkomsten efter et skøn uden at undersøge sagen.

SKAT har uanset om afgørelsen er ugyldig tilsidesat sin bevisbyrde.

SKATs skønsbaserede afgørelse af 26. september 2012 savner derfor såvel grundlag som hjemmel.

Selskabet har ved fastsættelsen af de koncerninterne priser anvendt den transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM).

For endeligt at kunne fastslå, om der er handlet på armslængdevilkår, er der foretages en sammenligning med resultater for andre sammenlignelige selskaber.

For at opnå en tilstrækkelig grad af sammenlignelighed skal analysen tage højde for alle væsentlige forskelle, herunder eventuel tilstedeværelse og markedsværdi af immaterielle aktiver.

Eftersom selskabet i benchmark-studiet som udgangspunkt har frasorteret selskaber, der er en del af en koncern, kan de selskaber, der indgår i benchmarket ikke forventes at have oparbejdet/erhvervet goodwill relateret til kapitalandele aktiveret i årsrapporten. De regnskabsmæssige resultater for de sammenlignelige transaktioner er dermed ikke reduceret med den regnskabsmæssige afskrivning, der relaterer sig til virksomhedernes goodwill.

I modsætning hertil er der indregnet en betydelig afskrivning på goodwill i årsrapporten for H1-2 A/S. Der kan tages højde for denne forskel ved at beregne justeringer, der neutraliserer den økonomiske effekt heraf på en pålidelig måde. Justering for væsentlige forskelle er i overensstemmelse med hovedreglen i OECD's retningslinjer, jf. TPG 1.33.

“1.33 Application of the arm's length principle is generally based on a comparison of the conditions in a controlled transaction with the conditions in transactions between independent enterprises. In order for such comparisons to be useful, the economically relevant characteristics of the situations being compared must be sufficiently comparable. To be comparable means that none of the differences (if any) between the situations being compared could materially affect the condition being examined in the methodology (e.g. price or margin), or that reasonably accurate adjustments can be made to eliminate the effect of any such differences. In determining the degree of comparability, including what adjustments are necessary to establish it, an understanding of how independent enterprises evaluate potential transactions is required. Detailed guidance on performing a comparability analysis is set forth in Chapter III."

Det mest vidtgående ville være at beregne goodwill og afskrivning herpå for alle de virksomheder, der indgår i sammenligningsgrundlaget. En sådan fremgangsmåde vil imidlertid være behæftet med en meget stor usikkerhed.

Den mest pålidelige justering foretages derfor ved at justere resultaterne for H1-2 A/S. Dette kan gøres helt uden usikkerhed, idet afskrivning på goodwill fremgår direkte af årsrapporterne for H1-2 A/S.

Når denne justering er foretaget, vil nettoavancerne på tværs af det valgte sammenligningsgrundlag være sammenlignelige og reflektere markedsværdien af funktioner mv.

Justeringen for forskelle i afskrivning på goodwill mv. betyder, at de selvangivne resultater for H1-2 A/S ligger indenfor det fremlagte armslængdeinterval.

Det er på denne baggrund konkluderet, at den fremlagte dokumentation gør det muligt at vurdere, at selskabets kontrollerede transaktioner har været i overensstemmelse med armslængdeprincippet. I forbindelse med den lovpligtige dokumentation er det på grundlag heraf vurderet, at det ikke er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser.

SKAT har ved en sammenligning med armslængdeintervallet ikke anerkendt, at det er nødvendigt at tage højde for, at driftsresultatet i årsrapporten for H1-2 A/S indeholder en væsentlig omkostning vedrørende systematisk afskrivning på goodwill.

Endvidere har SKAT for indkomståret 2006 tilbageført omkostninger i relation til integration af nyt IT system. SKAT betragter det ikke som en ekstraordinær udgift, at der afholdes omkostninger til integration af et nyt TT system. Omkostningen udgør en del af de løbende driftsomkostninger, der skal henføres til de kontrollerede transaktioner..

Afskrivning af goodwill
I H1-2 A/S er goodwill opstået gennem fusion i 2006 af H3 A/S, H3-1 A/S (og underliggende datterselskaber) og H1-2 A/S med H1-2 A/S som det fortsættende selskab. H3 A/S havde i 1998 opkøbt aktierne i H5 (senere H3-1 A/S), og betalt en merpris for aktierne i forhold til selskabets bogførte egenkapital. På grund af ændring i regnskabspraksis i 2003 aktiveres forskellen mellem prisen på aktierne og den bogførte egenkapital som koncerngoodwill i H3's regnskaber, hvilket gav anledning til en årlig afskrivning på ca. [...] kr., og som ved den efterfølgende fusion er overført til H1-2 A/S.

Ifølge selskabet er det således lidt tilfældigt, hvilke merværdier der er/kan aktiveres i årsrapporten, samt hvordan disse merværdier påvirker resultatet. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt der har været gennemført tidligere opkøb samt den valgte regnskabspraksis mv.

Der er henvist til en undersøgelse fra 2002, offentliggjort i RR2002.10.26 af adjunkt, Ph.d. cand.merc. Christian V. Petersen om den regnskabsmæssige behandling af goodwill, herunder konsekvenser af krav om aktivering. I artiklen er som konklusion anført “....., at finansielle nøgletal påvirkes signifikant ved ændring i regnskabsprincip for goodwill. Aktivering og åremålsafskrivning af goodwill, som nu er krævet, har den effekt, at virksomhedens rentabilitet vil udvise et fald, mens den finansielle risiko vil formindskes" Selskaber, der ikke skal åremålsafskrive, vil modsat vise en højere rentabilitet, da deres regnskabsmæssige resultat ikke vil være påvirket negativt af løbende afskrivninger - selv om den underliggende indtjening er den samme.

Den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill afhænger af følgende forhold:

  • om kapitalandele måles til kostværdi eller den indre værdis metode, eller
  • om regnskabet aflægges efter årsregnskabsloven eller IFRS.

Såfremt kapitalandele måles til kostprisen, opstår der i det købende selskab ingen aktiegoodwill, da hele kostprisen aktiveres som anskaffelsessum for kapitalandelene. Der foretages ingen afskrivninger herpå. Derimod foretages der løbende nedskrivningstest (impairment test) af værdien, således at den regnskabsmæssige værdi af kapitalinteressen nedskrives, hvis der er konstaterede værdiforringelser.

Såfremt kapitalandele måles efter den indre værdis metode, vil der som følge af, at købsprisen overstiger det opkøbte selskabs egenkapital, indregnes en koncerngoodwill svarende til denne forskel.

I henhold til årsregnskabsloven skal indregnet aktiegoodwill afskrives over den forventede økonomiske levetid af aktivet, dvs. med en fast årlig afskrivning. Den økonomiske levetid af aktivet er baseret på en subjektiv vurdering af den økonomiske levetid for det/de underliggende aktiver i det opkøbte selskab. Som følge af de skøn, som ligger til grund for den subjektive vurdering, kan der opstå betydelige forskelle i længden af åremålsafskrivning for den samme type virksomhed. Efter årsregnskabslovens § 43, stk. 3, afskrives immaterielle aktiver ikke over en periode, som overstiger 20 år, uanset at sådanne aktiver kan have en længere økonomisk levetid.

Efter IFRS er det ikke tilladt at afskrive på koncerngoodwill.

Det er derfor ikke muligt meningsfuldt at sammenligne selskaber, som er udvalgt til sammenligningsgrundlag, med mindre der korrigeres herfor.

Goodwill, der er indregnet i årsrapporten for H1-2 A/S, og som der afskrives på i regnskabet, opstår udelukkende som følge af en ændring i regnskabspraksis og en efterfølgende fusion. Der er tale om goodwill, der opstår ved værdiansættelsen af kapitalandele (aktier) til indre værdis metode.

Afskrivningen er ikke et udtryk for et økonomisk tab eller et forbrug af et aktiv, som man med rimelighed kan forvente at finde tilsvarende i årsrapporterne for de uafhængige virksomheder, der udvælges til brug for en sammenligning. Afskrivningen er alene begrundet i den regnskabspraksis, som selskabet har valgt at følge.

IT-omkostninger
I perioden efter fusionen mellem H3 A/S-koncernen og H1-2 A/S afholdtes der to typer af ekstraordinære IT-omkostninger. Dels var der 1) to IT-systemer, som fortsat skulle opretholdes, og dels var der 2) engangsomkostninger, der opstod som konsekvens af IT integrationen mellem selskaberne.

I 2004 indgik H5 (senere H3-1 A/S) en aftale med leverandøren [...] A/S om outsourcing af selskabets IT-drift for en 5-årig periode til en værdi af ca. [...] kr. startende fra 1. januar 2004.

Som følge af H1-2 A/S' køb af H3-koncernen på globalt plan med de deraf afledte selskabsretlige ændringer i Danmark, hvor H3-koncernen fusionerede med H1-2 A/S pr. 1. januar 2006, blev ovennævnte aftale opsagt, da det blev besluttet at anvende H1-2 A/S' IT-infrastruktur, idet H1-1 A/S skulle fungere som det fortsættende selskab fremadrettet.

Aftalen med [...] var som udgangspunkt uopsigelig i den indledende periode på 5 år. I henhold til kontraktens vilkår var der dog mulighed for at opsige aftalen i den foreliggende situation, hvorfor blev opsagt den 27. juni 2006 til udløb den 1. januar 2007.

Herefter blev der i 2006 afholdt omkostninger til drift af IT-infrastrukturen i H3-1 A/S, på trods af at H1-2 A/S havde et fungerende IT-system på i alt ca. [...] kr. for hele året.

Et andet forhold omkring IT-driften, som yderligere belastede H1-2 A/S økonomisk var integrationen mellem ERP-systemerne i H3 A/S-koncernen og H1-2 A/S.

Den systemmæssige sammenlægning af de to ERP-systemer foregik ved, at alle transaktioner i perioden fra fusionsdatoen den 1. januar 2006 til 31. august 2006 blev overført fra [...] til H1-2's ERP-system, således at der fandtes en komplet version af bogføringen i H1-2's ERP system. Udgiften i forbindelse hermed, der beløb sig til i alt ca. [...] kr., var en nødvendig omkostning for sikringen af dataintegritet i de finansielle og kvalitetsmæssige registreringer til offentlige myndigheder samt til brug for intern rapportering i koncernen.

Selskabet har anset et beløb hidrørende fra sidstnævnte omkostningstype anslået til [...] kr. som værende af ekstraordinær karakter i forhold til opgørelsen af det justerede EBIT-resultat i transfer pricing-dokumentationen. Beløbet er formentlig i realiteten højere, men det har ikke været muligt at opgøre den nøjagtige effekt. Beløbet er fastsat primært med henvisning til at der dels har været omkostninger til driften af H3-1 A/S' IT-infrastruktur — på trods af at det var H1-2 A/S' infrastruktur, som skulle anvendes fremadrettet — og dels at det fusionerede selskab havde yderligere operationelle IT-omkostninger afledt af integrationen og valideringen af dataintegriteten mellem de to ERP-systemer, som selskaberne ikke ville have haft, hvis de ikke havde fusioneret.

Ifølge selskabet vil SKAT i en situation som her foretage en korrektion med et beløb, som betyder, at indtjeningen rettes ind til et punkt i intervallet, der efter SKATs opfattelse bedst reflekterer armslængdeværdien af de testede funktioner mv., jf. Den Juridiske Vejledning, C.D.11.4.8.3.3.

I denne sag har SKAT derimod øremærket korrektionen til et beløb, der svarer til den i H1-2 A/S udgiftsførte afskrivning på goodwill og ekstraordinære omkostninger til implementering af IT. Det er en usædvanlig og arbitrær fremgangsmåde, idet resultatet af korrektionen “tilfældigvis" betyder, at EBIT opgjort efter SKATs opfattelse af sammenlignelighed dermed kommer til at ligge på et niveau svarende til medianen i armslængdeintervallet.

Skøn / bevisbyrde
Indledningsvist er det påpeget, at SKAT ikke har undersøgt de enkelte transaktioner nærmere og har dermed heller ikke forholdt sig til, at selskabets indtjening i perioden har været under pris på grund af ændringer i salgspriser til uafhængige kunder og markedsvilkårene i øvrigt på det danske marked.

Derpå er bl.a. henvist til skattekontrollovens § 3 B med forarbejder mv. Heraf fremgår, at for at for at SKAT er berettiget til at foretage en ansættelse skønsmæssig, er det nødvendigt, at der kan påvises fejl ved regnskabsgrundlaget/den lovpligtige transfer pricing-dokumentation. SKAT har i denne sag ikke påvist (væsentlige) fejl eller mangler ved den lovpligtige TP-dokumentation. Endvidere er der ikke sandsynliggjort, at transaktionen ikke er sket på armslængdevilkår.

Den af H1-2 A/S fremlagte dokumentation er tilstrækkelig til at vurdere, om selskabet har handlet på armslængdevilkår i sine koncerninterne transaktioner. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT selv har lagt selskabets databaseanalyse og det forelagte armslængdeinterval til grund for indkomstændringen. Der er henvist til cirkulære nr. 84 af 15. maj 1998, samt bekg. nr. 42 af 24. januar 2006. Af sidstnævnte bekendtgørelse fremgår bl.a., at dokumentationen skal indeholde de beskrivelser og analyser, som er beskrevet i bekendtgørelsens § 4-8. Kravet efter § 4-8 omfatter bl.a. følgende: 

  • Dokumentationen skal indeholde en sammenlignelighedsanalyse, som kan danne grundlag for en vurdering af, om principperne for prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

  • Analysen skal endvidere indeholde en redegørelse for, hvorfor prisfastsættelsen vurderes at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, herunder en redegørelse for anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner og begrundelse for valg af metode.

Ved bedømmelsen af, om dokumentationen mangler eller er mangelfuld, skal der endvidere anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning, hvilket betyder, at transaktionernes indholdsmæssige og økonomiske betydning bør indgå i vurderingen. Såfremt de anvendte midler anvendt overfor den skattepligtige ikke er i overensstemmelse med forholdets størrelse, dvs. transaktionens volumen, karakter og kompleksitet, vil der være tale om magtmisbrug — og for- drejning samt en underkendelse af den skattepligtiges retssikkerhed.

Såfremt der ikke er proportionalitet i brug af sanktioner, vil der alt andet lige ske en usaglig forskelsbehandling, og ifølge proportionalitetsprincippet må en afgørelse ikke baseres på usaglige hensyn og heller ikke udmåles videre, end målet tilsiger.

SKATs afgørelse er et brud på ovennævnte retsgrundsætninger. De saglige krav til skønsudøvelsen foreligger ikke, og derfor er bemyndigelsen for SKAT til at foretage skønsmæssige reguleringer overskredet.

Supplerende indlæg af 30. august 2013
Til SKATs citering af TPG 2.62 om, at nettoavancer er mindre følsomme over for “transactional differences", er anført, at det er en generel antagelse, at anvendelse af nettoavancer måske (‘may") løser problemstillinger vedrørende manglende kendskab til klassifikation af omkostninger. I denne sag er der derimod tale om en konkret (atypisk) væsentlig defekt i relation til sammenlignelighed, der ikke kan løses uden justering. Til citering af TPG 2.63, der vedrører den praktiske fordel ved at anvende en ensidig metode med hensyn til at undersøge virksomhedens indtjening for den testede part (som i dette tilfælde er H1-2 A/S) og ikke nødvendigvis undersøge den finansielle indikator for den/de øvrige parter, der bidrager til værdiskabelsen i den kontrollerede transaktion, er anført, at punktet herefter ikke har noget at gøre med undersøgelse af de data, der anvendes som sammenligningsgrundlag.

Til SKATs bemærkninger om, at selskabet ikke har godtgjort, at der ikke indgår tilsvarende omkostninger i de selskaber, som indgår i selskabets analyse, er anført, at SKAT ikke tidligere har udfordret det faktuelle grundlag på denne måde. Uanset det har selskabet undersøgt forholdene vedrørende 2009 og 2010, hvori der, jf. ovenfor, indgår 31 selskaber i sammenligningen. Af disse 31 selskaber har det været muligt at indhente regnskaber for 27 selskaber, hvoraf det for de 23 selskaber ikke har været muligt at identificere goodwill, mens der for de resterende 4 selskaber er konstateret ubetydelig goodwill / immaterielle aktiver. "Ubetydelig" er defineret ved, at tilpasning af amortisation ingen indflydelse har på kvartilerne for armslængdeintervallet.

Ifølge selskabet er det hermed yderligere dokumenteret, at der ikke er væsentlig amortisering af goodwill i regnskabet for de virksomheder, der sammenlignes med.

SKAT har i sin begrundelse for indkomstforhøjelsen henvist til skattekontrollovens § 5, stk. 3 og stk. 8 og dermed er afgørelsen i juridisk forstand en skønsmæssig ansættelse (skatteskøn).

I myndighedens udtalelse til klagen er anført: “SKAT skal medgive, at henvisningen til skattekontrollovens § 3B, stk. 8 og § 5, stk. 3, kan virke forvirrende", og “SKAT har således ikke tilsidesat den i Transfer pricing-dokumentation, som selskabet har udarbejdet." ... “SKATs korrektion indeholder et vist element af skøn, idet SKAT ikke har tilsidesat selskabets valg af metode."

Umiddelbart kan SKATs udtalelse læses som en ændring af begrundelsen for afgørelsen, men det er ikke entydigt, om det skal forstås således. Ved et skatteskøn er det vigtigt, at det er klart for skatteyder, hvilke fejl eller mangler ved dokumentationen der er tale om.

Der mangler en beskrivelse af de faktuelle fejl og mangler ved H1-2 A/S' lovpligtige TP - dokumentation, og hvilken betydning de eventuelle mangler har for en armslængdevurdering.

En skønsmæssig ansættelse, der som her mangler begrundelse for, hvilke mangler SKAT har fundet, gør det selvsagt vanskeligt at klage specifikt over dette forhold. Dette bør indebære, at afgørelsen som udgangspunkt kendes ugyldig.

Til SKATs bemærkning om undersøgelse på transaktionsniveau mv. er anført:

SKAT forklarer i udtalelsen, at den manglende undersøgelse på transaktionsniveau skyldes, at H1-2 A/S ikke selv har foretaget en analyse på transaktionsniveau. Vores bemærkning hertil er, at H1-2 A/S har foretaget en sammenlignelighedsanalyse, der dokumenterer, at den samlede indtjening falder inden for et armslængdeinterval. I relation til opgørelse af den samlede skattepligtige indkomst i Danmark indikerer denne analyse, at kontrollerede transaktioner er handlet til armslængdepris. Der er derfor ingen forhold, som peger i retning af, at det skulle være nødvendigt for skatteyder af egen kraft at foretage yderligere undersøgelse i forbindelse med pligten til at udarbejde den lovpligtige transfer pricing-dokumentation. Skulle analysen have indikeret, at der kan være en armslængdeproblematik, ville det være naturligt at foretage yderligere undersøgelser. Det har SKAT ikke gjort.

SKAT opstiller derimod regnskabsmæssige nøgletal for H1-2 A/S til brug for en sammenligning med henblik på, at indtjeningen i H1-2 A/S falder uden for et armslængde-interval. Der er selvsagt ikke hjemmel til at ændre H1-2 A/S' indkomst alene fordi, selskabet har regnskabsmæssige underskud. Og i den forbindelse er det relevant at bemærke, at der ikke er omvendt bevisbyrde eller forhåndsformodning om, at kontrollerede transaktioner ikke er sket på armslængdevilkår.

----------

Selskabet har i yderligere supplerende indlæg uddybet sine anbringender i overensstemmelse med ovenstående beskrivelser.

Det er herefter selskabets samlede opfattelse, at H1-2 A/S' TP-dokumentation opfylder de krav og retningslinjer, der gælder for udarbejdelse af en sådan, og at den dokumenterer, at H1-2 A/S' prisfastsættelse af koncerninterne transaktioner er sket på armslængdevilkår, idet H1-2 A/S' indtjening ligger indenfor armslængdeintervallet for sammenlignelige virksomheder.

Selskabet har i høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling samt SKATs høringssvar anført enighed med Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen. Klageren har hertil beskrevet hvorfor man mener, at SKATs antagelse om, at de immaterielle aktiver, der var til stede i H5 i 1998, blev overført til H1-2 A/S ved fusionen i 2006, er forkert. Klageren har hertil beskrevet følgende historik:

"H5 A/S var i en årrække en succesfuld dansk [...]virksomhed, der i eget regi foretog (1) forskning og udvikling, (2) produktion af [...] ingredienser, (3) [...]produktion, (4) pakning og (5) markedsføring af [...] i Danmark og udlandet. Selskabet havde således egne brands, produktionsmetoder, salgsdatterselskaber i [...] og eksport til andre lande.

I 1998 blev H5 købt af den tyske koncern H3, hvorved der blev konstateret en koncerngoodwill på [...] mio. kr. Denne koncerngoodwill relaterede sig til den samlede værdi af en igangværende [...]koncern med egne brands, rettigheder, udenlandske datterselskaber, osv., jf. ovenfor.

[...]produktionen lukkede i 2004, idet den ikke var rentabel.

I 2005 blev H5 A/S købt af den [...] koncern H1.

Yderligere blev pakkeanlægget lukket i 2006, idet det ikke var rentabelt.

Produktionen af [...] ingredienser og forsknings- og udviklingsaktiviteten blev i 2006 solgt til H6. Dette skete gennem en udspaltning af disse aktiviteter i et nyt selskab - H5-1 A/S - der efterfølgende blev solgt.

I 2008 blev H5-1 A/S videresolgt til den tyske koncern [...], hvorefter det skiftede navn til [...] A/S. I 2009 gik [...] A/S konkurs.

Der skete således en gradvis lukning og afhændelse af aktiviteterne, som stammede fra H5 A/S i 1998, hvor der forelå en fuldt integreret [...]virksomhed, til 2006, hvor markedsføringsaktiviteten var tilbage. Dette skal ses i lyset af de skiftende ejere, skiftende strategier og en hård priskonkurrence på de nordiske markeder. I denne periode blev der endvidere udloddet udbytter fra H5 A/S på [...] kr.

I de omstridte indkomstår 2006-2010 udøvede H1-2 A/S udelukkende virksomhed som salgsselskab. De immaterielle værdier, der fandtes i selskabet i 1998, var i det store og hele opgivet/afhændet ved udgangen af 2006. Herudover ville de immaterielle værdier, der forelå i 1998, under alle omstændigheder ikke have været driftsfremmende for H1-2 A/S, idet selskabet som nævnt udelukkende drev en salgsvirksomhed, der markedsførte varer for andre koncernselskaber"

Klageren har endvidere påpeget, at SKATs fremførte argument i høringssvaret til Skatteankestyrelsens indstilling om, at det bør overvejes at anvende en anden metode end TNMM ikke er i overensstemmelse med SKATs afgørelse, hvor der specifikt anføres, at SKAT er enig i at TNM-metoden kan anvendes. Endvidere har klageren påpeget, at SKAT nu mener at de uafhængige selskaber i selskabets eget benchmark ikke er sammenlignelige med H1-2 på grund af eksistensen af immaterielle aktiver, hvilket også er i uoverensstemmelse med SKATs afgørelse, hvor SKATs egen ansættelse tager udgangspunkt i selskabets egen opgørelse og databaseundersøgelse.  Klageren har hertil anført, at SKAT nye opfattelse er baseret på den fejlagtige forudsætning, at H1-2 A/S i indkomstårene 2006-2010 var ejer af væsentlige driftsfremmende immaterielle aktiver hidrørende fra H5.

Landsskatterettens afgørelse
Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, koncernforbundne selskaber/filialer anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ligningslovens § 2, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med OECDs Transfer Pricing Guidelines.

Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, har koncernforbundne selskaber pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår iagttager armslængdeprincippet, og den skal forelægges SKAT efter anmodning herom, jf. herved bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 5, har SKAT mulighed for en skønsmæssig ansættelse, jf. dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9), og § 5, stk. 3.

Indledningsvist skal det bemærkes, at SKAT i sin afgørelse har henvist til, at korrektionen er foretaget med hjemmel i skattekontrollovens § 5, stk.3, sammenholdt med dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9), idet SKAT har vurderet, at der ikke er handlet til priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Denne fortolkning af dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9), kan ikke tiltrædes. Bestemmelsen må fortolkes således, at den kun hjemler adgang til en skønsmæssig fastsættelse af indkomsten vedrørende de kontrollerede transaktioner, hvis der ikke er fremlagt TP-dokumentation, eller hvis den fremlagte TP-dokumentation ikke kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabets TP-dokumentation udgør et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere om priser og vilkår er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk.5. Dette er da heller ikke bestridt af SKAT.

Det påhviler herefter SKAT at bevise, at priser og vilkår ikke har været i overensstemmelse med armslængdeprincippet, og at en korrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk.1, derfor har været berettiget.

SKAT har ved vurderingen af prisfastsættelsen taget udgangspunkt i den metode, som selskabet i sin TP-dokumentation har anvendt, nemlig TNM-metoden. SKAT har ikke foretaget en korrektion baseret på en anden metode fra OECD Transfer Pricing Guidelines, og det lægges derfor til grund, at SKAT er enig i, at TNM-metoden er den bedst anvendelige i forbindelse med sammenlignelighedsanalysen. SKAT har heller ikke i afgørelsen korrigeret eller kommenteret de i databaseundersøgelsen udvalgte sammenlignelige selskaber, der ligger til grund for sammenlignelighedsanalysen. Det lægges derfor endvidere til grund, at SKAT er enig i selskabets valg af sammenlignelige selskaber, hvad angår funktioner, aktiver, herunder ikke-bogførte, og risici.

Der skal herefter tages stilling til, om afskrivninger på goodwill og omkostninger til integration af IT-system skal indgå som en omkostning i forbindelse med fastlæggelsen af selskabets driftsresultat i sammenlignelighedsanalysen, hvor uafhængige selskabers driftsresultat sammenlignes med selskabets egne resultater.

2 retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:
Ifølge OECDs Transfer Pricing Guidelines skal kun de omkostninger medtages i sammenlignelighedsanalysen, der har en effekt på sammenlignelighedsindikatoren, jf. følgende punkter i OECD Transfer Pricing Guidelines, 2010:

"Costs and revenues that are not related to the controlled transaction under review should be excluded where they materially affect comparability with uncontrolled transactions. An appropriate level of segmentation of the taxpayer's financial data is needed when determining or testing the net profit it earns from a controlled transaction" (pkt. 2.78)

“Difficult comparability issues can arise where the accounting treatment of some items by potential third party is unclear or does not allow reliable measurement or adjustment. This can be the case in particular for depreciation, amortization, stock option and pension costs. The decision whether or not to include such items in the determination of the net profit indicator for applying the transactional net margin method will depend on a weighing of their expected effects on the appropriateness of the net profit indicator to the circumstances of the transaction and on the reliability of the comparison" (pkt. 2.84)

Spørgsmålet er således, om den goodwill, der opstår i H1-2 A/S ved fusionen i 2006 udgør et driftsfremmende aktiv med betydning for selskabets indtjeningsmuligheder.

Den goodwill der er omdrejningspunkt i nærværende sag er opstået ved, at det daværende selskab H3 A/S opkøber aktierne i det daværende selskab H5, til en højere pris end det opkøbte selskabs bogførte egenkapital. En sådan goodwill relateret til kapitalinteresser har ikke nogen driftsmæssig betydning for det kapitalejende selskab, i dette tilfælde H3 A/S.

Da fusionen af de tre selskaber i 2006 er sket ved sammenlægningsmetoden overføres denne goodwill på kapitalinteresser regnskabsmæssigt til det fortsættende selskab, H1-2 A/S. Der er således ikke tale om et køb og salg af aktiverne imellem de fusionerede selskaber, men en sammenlægning af aktiver og forpligtelser. Den bogførte goodwill i det fusionerede selskab, H1-2 A/S, er dermed fortsat et resultat af kapitalinteresser og ikke udtryk for tilkøb af et driftsrelateret aktiv.

Af disse grunde anser disse retsmedlemmer afskrivningerne på den omhandlede goodwill som en regnskabspost, der ikke har betydning for driften og dermed omsætningen i H1-2 A/S. Det bemærkes herved, at den, i den konkrete sag, omhandlede goodwill anses som et resultat af tidligere aktieopkøb mellem de nu fusionerede selskaber. Der er ikke herved taget stilling til, om og i hvilke tilfælde afskrivninger på goodwill i øvrigt skal indgå ved opgørelsen af den indkomst, der anvendes ved sammenligning med uafhængige selskaber under TNM-metoden.

Afskrivningerne anses derfor som værende uden betydning for sammenlignelighedsindikatoren anvendt af selskabet i sammenlignelighedsanalysen, nemlig omsætningen. Derfor har selskabet med rette trukket afskrivningerne ud ved opgørelsen af den indkomst, der indgår i sammenlignelighedsanalysen.

Når afskrivninger på goodwill trækkes ud i opgørelsen af selskabets indkomst falder selskabets resultater indenfor det armslængdeinterval (interquartile range), som er fremfundet gennem selskabets eget benchmark-studie. Da SKAT ikke har anfægtet selve benchmarket eller de sammenlignelige selskaber, er der således ikke længere noget grundlag for at forhøje den skattepligtige indkomst.

Spørgsmålet om hvorvidt omkostninger til integration af IT-omkostninger for indkomståret 2006 skal indgå i sammenlignelighedsanalysen eller ej bliver herefter irrelevant, idet selskabets resultat uanset om det medtages eller ej, falder indenfor benchmarkets interval for de sammenlignelige selskaber.

Disse to retsmedlemmer finder derfor, at klageren skal have fuldt medhold, og at SKATs forhøjelser skal nedsættes til 0 for alle indkomstårene.

2 retsmedlemmer udtaler følgende:
SKATs forhøjelser skal fastholdes på baggrund af de af SKAT fremførte argumenter om, hvorfor afskrivningerne på goodwill skal indgå i opgørelsen af selskabets indkomst ved anvendelse af TNM-metoden.

Da der er stemmelighed, træffes der afgørelse efter retsformandens votering, således at SKATs forhøjelser nedsættes til 0 for indkomstårene 2006-2010.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter