Dato for udgivelse
23 Feb 2017 14:29
SKM-nummer
SKM2017.112.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
14-5334023
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Kasino, efteropkrævning, moms, momsfritagelse
Resumé

Entreindtægter ved kasinospil var ikke omfattet af momsfritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, vedrørende spil om penge.

 

Reference(r)

Momslovens § 4, stk. 1, § 13, stk. 1, nr. 12, § 57, stk. 1
Forvaltningslovens § 7, stk. 1
Skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1
Dagældende (2008) skatteforvaltningslovs § 10, stk. 5

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, D.A.4.1.6.2  

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, D.A.5.12.3


Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2013 har efteropkrævet 471.698 kr. i moms, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet entréindtægter fra kasino ikke er anset for momsfritagne i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Siden 1994 har H1 A/S drevet kasinovirksomhed og er registreret over for SKAT for kasinoafgift, lønsumsafgift, moms m.v.

Indtil 2001 opkrævede H1 A/S moms af sine entréindtægter.

I 2001 var H1 A/S i overvejelser om at lave en ombygning, hvorved barområdet blev adskilt fra kasinoområdet, og gæsterne kunne komme til hele baren uden at betale entré til kasinoet. H1 A/S' repræsentant har oplyst, at det var H1 A/S' opfattelse, at ved at foretage denne ændring, så ville kasinoets entréindtægter blive fritaget for moms. H1 A/S' repræsentant har her henvist til Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92.

H1 A/S' repræsentant har oplyst, at der forud for ombygningen blev afholdt møde mellem H1 A/S og SKAT, for at få SKATs godkendelse af, at kasinoets entréindtægter ville være fritaget for moms, hvis ombygningen blev gennemført som beskrevet. Repræsentanten har her henvist til brev og tegningsmateriale, som efter mødet blev sendt til SKAT den 21. marts 2001. 

Den 2. april 2001 svarede SKAT, at: 

"Told- og Skatteregion By Y1 har modtaget Deres brev af 21. marts 2001 med tilhørende tegning over den påtænkte nye indretning af H1 A/S.

Told- og Skatteregion By Y1 skal i den anledning meddele, at det er regionens opfattelse, at entréindtægten bliver momsfri ved den påtænkte ombygning".

H1 A/S foretog herefter ombygningen og opkrævede i tiden derefter ikke moms af sine entréindtægter.

H1 A/S ejer ikke og driver ikke baren, som ligger ved siden af kasinoområdet.

I 2013 gennemførte SKAT et landsdækkende indsatsprojekt vedrørende landets kasinoer. H1 A/S var det fjerde, der fik kontrolbesøg.

SKATs afgørelse
SKAT har for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2013 efteropkrævet 471.698 kr. i moms, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet entréindtægter fra kasino ikke er anset for momsfritagne i medfør momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT henvist til, at Landsskatteretten i SKM2008.591.LSR har afsagt kendelse om, at entréindtægter, der opkræves i et kasino, er momspligtige, idet entréindtægt og kasinospil ikke anses for at være en sammensat ydelse, der er så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt udelelig ydelse, som vil være kunstig at opdele.

SKAT har videre henvist til, at der med denne kendelse skete en praksisændring, der statuerer momspligt af entréindtægter opkrævet i et kasino, og at kendelsen har præjudikatsvirkning for kasinoet.  

SKAT har endvidere henvist til, at SKAT siden momsvejledningen for 2001 har offentliggjort den og øvrige vejledninger på sin hjemmeside, og siden da også har offentliggjort afgørelser m.v. under juridiske nyheder. Det er hertil supplerende anført, at SKAT er uden indflydelse på hvilke kendelser, der skal offentliggøres fra Landsskatteretten, og - når der henses til, at kasinobranchen kun har et omfang af 6 virksomheder, og at det fremgår af kasinobevillingerne, der blev meddelt af Justitsministeriet med gyldighed på en 10-årig periode, at branchen skal være opmærksom på kasinolovgivningen - så er en offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten et signal om, at den har et indhold, der rækker ud over den almene interesse.

Det er hertil supplerende anført, at SKAT også opdaterede momsvejledningen 2008-3, hvorfor det samlet er SKATs opfattelse, at der er sket en tilstrækkelig tydeliggjort opmærksomhed omkring den af Landskatteretten praksisændrende kendelse, hvorfor der er sket fornøden tilbagekaldelse af den forhåndsgodkendelse, som H1 A/S fik af SKAT i 2001.

H1 A/S' opfattelse
H1 A/S' repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs efteropkrævning af moms for entréindtægter for perioden 1. januar 2011 til den 31. december 2013 nedsættes til 0 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at efteropkrævningen nedsættes med et beløb, der er mindre end 471.698 kr. 

Principal påstand
Til støtte for den principale påstand har H1 A/S' repræsentant blandt andet anført følgende (uddrag):

"...1. Adgang/entré til H1 A/S er ikke en selvstændig momspligtig ydelse, der kan vurderes uafhængigt af den aktivitet, der rent faktisk opnås adgang til.

Betaling for adgang/entré til casinoet er set fra den gennemsnitlige gæsts perspektiv blot et supplerende vederlag for at få adgang til at spille om penge, og da spil om penge er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, vil indtægter fra adgang hertil også være fritaget for moms.

SKAT har derfor ikke hjemmel til at pålægge casinoet at opkræve og afregne moms af indtægter fra adgang/entré til casinoet.

2. Hvis Landsskatteretten måtte finde, at adgang/entré til H1 A/S er en selvstændig momspligtig ydelse, gøres det gældende, at der med afgørelsen i SKM2008.591.LSR ikke er sket en ændring/underkendelse af den praksis, som er udtrykt i Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92. Afgørelsen er stadig udtryk for gældende praksis.

Da H1 A/S har indrettet sig i overensstemmelse med de krav for momsfritagelse, som er indeholdt i Momsnævnets afgørelse, og casinoet dermed har indrettet sig i overensstemmelse med gældende praksis, har SKAT ikke hjemmel til at pålægge casinoet at opkræve og afregne moms af indtægter fra adgang/entré til casinoet.

3. Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at adgang/entré til H1 A/S er en selvstændig momspligtig ydelse, og der med afgørelsen i SKM2008.591.LSR skete en ændring/underkendelse af den praksis, som er udtrykt i Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92, gøres det gældende, at offentliggørelsen af praksisændringen ikke er sket på en behørig og relevant måde, hvorfor H1 A/S kun kan forpligtes til fremadrettet og med et passende varsel at afregne moms af sine entréindtægter.

4. Hvis Landsskatteretten måtte finde, at adgang/entré til H1 A/S er en selvstændig momspligtig ydelse, og der med afgørelsen i SKM2008.591.LSR skete en ændring/underkendelse af praksis, som er udtrykt i Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92, og underkendelsen er sket på en behørig og relevant måde, gøres det gældende, at SKAT alene kan tilbagekalde sin afgørelse fra 2001 med et passende varsel.

Da SKAT i 2001 har truffet afgørelse om, at casinoets entréindtægter er fritaget for moms, og casinoet har indrettet sig i tillid hertil, kan SKAT alene tilbagekalde sin afgørelse med virkning for fremtiden og med et passende varsel for casinoet til at indrette sig herpå..."

Ad 1 - Entréindtægter er ikke en selvstændig aktivitet
Til støtte herfor er der bl.a. fremlagt en et responsum fra professorerne [...] og [...] fra [...] Universitet med speciale i indirekte skatter. Der er herved særligt henvist til følgende:

"De to professorers samlede konklusion lyder således, jf. side 3 i responsummet:

"Vores samlede konklusion kan dermed sammenfattes således, at danske kasinoer kun i sjældne tilfælde vil være forpligtede til at opkræve og afregne moms af entréindtægter. Denne forpligtelse vil kun foreligge i de formentlig meget sjældne tilfælde, hvor adgangen til at spille om penge er noget klart sekundært i forhold til adgangen til andre momspligtige ydelser for den gennemsnitlige gæst på kasinoet".

Den samlede konklusion er affattet på følgende måde, jf. afsnit 6 i responsummet:

"I nærværende responsum er der for det første taget stilling til et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt adgang/entre til kasinoer pr. definition kan betragtes som en selvstændig momspligtig ydelse, der skal vurderes uafhængigt af karakteren af den ydelse, som entreen giver adgang til.

Konsekvensen af et bekræftende svar på dette spørgsmål vil i givet fald være, at alle virksomheder, der opnår entreindtægter, vil være forpligtede til at opkræve og afregne moms af de således opnåede indtægter.

Det er imidlertid i dette responsum gjort gældende, at adgang/entre til et kasino ikke naturligt kan anses som et mål i sig selv for den gennemsnitlige forbruger og derfor ikke udgør en selvstændig ydelse, men derimod skal vurderes i sammenhæng med den eller de ydelser, som entreen giver adgang til at nyde. Med henblik på at afgøre spørgsmålet om momspligt eller ej, skal karakteren af den eller de ydelser, som entreen giver adgang til, altså undersøges. 

Når et museer kræver entre ved indgangen, opkræver og afregner museerne eksempelvis ikke moms. Dette skyldes netop, at den ydelse, som museumsgæsten køber adgang til, er momsfritaget, jf. således ML § 13, stk. 1, nr. 6, der udtrykkeligt momsfritager kulturelle aktiviteter, herunder museer.

Når en koncertarrangør kræver entre ved indgangen, opkrævet og afregner arrangøren moms. Dette skyldes, at den ydelse som koncertgængeren køber sig adgang til, er momspligtig, jf. således ML § 13, stk. nr. 6, der udtrykkeligt fastslår, at koncerter ikke er omfattet af momsfritagelsen, og sådanne ydelser er dermed momspligtige.

Når en zoologisk have opkræver entre ved indgangen, opkræver og afregner den zoologiske have ikke moms af nogen del af entreen. I en zoologisk have opnår kunden ved at betale entre både adgang til at nyde momsfritagne og momspligtige varer og ydelser i form af henholdsvis ret til at beskue de udstillede dyr og adgang til kiosker og restauranter samt eventuelle forlystelser. Årsagen til, at der ikke skal opkræves og afregnes moms af nogen del af betalingen for entreen, er, at adgangen til at beskue dyrene er hovedydelsen, mens adgangen til at købe is og pølser samt adgangen til eventuelle forlystelser, kun for kunden fremstår som accessoriske biydelser.   

Disse betragtninger kan overføres til kasinoers opkrævning af betaling i forbindelse med adgangen/entreen. Når et kasino, der udelukkende giver kunden adgang til at spille om penge, således kræver entre ved indgangen, skal et sådant kasino på samme måde som museer ikke opkræve og afregne moms. Dette skyldes, at den ydelse, som den gennemsnitlige kasinogæst køber sig adgang til, er momsfritaget, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 12, der udtrykkeligt momsfritager spil om penge. Set fra kundens perspektiv er betaling af entre blot en yderligere betaling for adgangen til at spille om penge.

Når et kasino, der udover adgang til at spille om penge også giver kasinogæsten mulighed for at købe drikke- og madvarer i en bar eller lignende, kræver entre ved indgangen, skal et sådant kasino som altovervejende hovedregel heller ikke opkræve og afregne moms af nogen del af betalingen for adgangen/entreen. Dette skyldes, at spørgsmålet om momspligt i forbindelse med gennemførelsen af sådanne "blandede transaktioner" skal afgøres på baggrund af en vurdering af, om der blandt de tilbudte ydelser kan udsondres hoved- og biydelser. Såfremt der kan udsondres én hovedydelse, vil denne være styrende for spørgsmålet om momspligt. I det konkrete eksempel vil adgangen til at spille om penge som oftest være hovedydelsen, da det er denne ydelse, som den gennemsnitlige forbruger efterspørger, mens muligheden for at købe en drink og/eller en sandwich udelukkende af den gennemsnitlige forbruger vil blive betragtet som en biydelse. Hovedydelsen, der består i adgangen til at spille om penge er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, og kasinoet er derfor ikke forpligtet til at opkræve og afregne moms af nogen del af entreen.

Selvom det klare udgangspunkt er, at der ikke skal opkræves og afregnes moms af betalingen for entre, kan der forekomme situationer, hvor dette udgangspunkt skal fraviges. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvis entreen til kasinoet gav adgang til en gourmetrestaurant eller til at overvære optrædener af kendte musikere eller lignende. I sådanne situationer kan der være flere hovedydelser, således at der skal opkræves og afregnes moms af en del af betalingen for entre. I særlige tilfælde kan der sågar være pligt til at opkræve og afregne moms af den fulde entreindtægt, hvis adgangen til at spille om penge blot kan anses som en accessorisk biydelse i forhold til de øvrige leverancer, som entreen giver adgang til.

Det EU-retlige udgangspunkt - og dermed udgangspunktet i dansk ret - er således, at der ikke skal opkræves og afregnes moms af gæsternes betaling af entre til et kasino, medmindre der foreligger et tilfælde, hvor kunden ikke primært betaler entre til et kasino for at opnå adgang til at spille om penge. Dette retlige udgangspunkt ændres ikke af, at der i forarbejderne til momsloven er anført, at entreindtægter er momspligtige for kasinoer. Forarbejderne kan nemlig ikke i sig selv fastslå en retsstilling, der strider mod den EU-retlige regulering. 

Momssystemdirektivets art. 135, stk. 1 litra a, giver imidlertid medlemsstaterne adgang til at begrænse momsfritagelsen for adgangen til at spille om penge. Dette har givet anledning til besvarelse af et spørgsmål om, hvorvidt Danmark, trods det principielle udgangspunkt om, at der som hovedregel ikke skal opkræves og afregnes moms i forbindelse med entre til kasinoer, alligevel retmæssigt kan stille krav om opkrævning og afregning af moms.

Der er ovenfor rejst tvivl om, hvorvidt denne mulighed for at fravige momssystemdirektivets udgangspunkt kan udnyttes på en sådan måde, at en del af vederlaget for adgangen til at spille om penge ikke er omfattet af fritagelsen. De nationale handlemuligheder synes mest nærliggende at skulle forstås således, at medlemsstaterne kan vælge at holde visse former for spil udenfor momsfritagelsens anvendelsesområde. Det er dokumenteret ovenfor, at en sådan opfattelse netop kan spores i andre medlemsstater. Det er som følge af denne opfattelse modsvarende mest nærliggende at fortolke direktivet således, at det ikke giver mulighed for at fastslå, at entre ikke skulle være omfattet af momsfritagelsens materielle anvendelsesområde.  

Den væsentligste indsigelse mod, at danske kasinoer forpligtes til at opkræve og afregne moms i forbindelse med gæsternes betaling af entre, er imidlertid, at pligten udelukkende er fastslået i forarbejderne til den lov, der oprindeligt indførte momsfritagelsen i dansk ret. Opkrævning af skatter og afgifter udgør et indgreb i borgernes ejendomsret, og opkrævningen kræver derfor klar hjemmel. Der er i såvel teori som praksis enighed om, at det følger af Grundlovens § 43, at opkrævningen af skatter og afgifter skal have hjemmel i selve lovteksten og dermed ikke i forarbejderne til loven. Statsministeriet har udtrykt det således, at selve beløbet eller beregningsmåden og hvem, afgiftspligten påhviler, skal fremgå af selve loven. Uanset om man måtte mene, at direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at betragte entre som en selvstændig momspligtig ydelse, vil denne momspligt derfor ikke kunne håndhæves overfor danske kasinoer.

Den overordnede konklusion er derfor, at der som altovervejende hovedregel ikke er hjemmel til at pålægge danske kasinoer at opkræve og afregne moms i forbindelse med gæsternes betaling af entre. Set fra den gennemsnitlige forbrugers perspektiv er der blot tale om et supplerende vederlag for at få adgang til at spille om penge, og denne ydelse er momsfritaget i henhold til Ml § 13, stk. 1, nr. 12. Momspligt kan derfor kun foreligge i de sjældne tilfælde, hvor adgangen til at spille om penge på et kasino - set fra den gennemsnitlige gæsts perspektiv - er en sekundær ydelse i forhold til adgangen til andre momspligtige ydelser".

I relation til kravet om, at "opkrævningen af skatter og afgifter skal have hjemmel i selve lovteksten og dermed ikke i forarbejderne til loven", jf. responsummet (bilag 12), skal casinoet indledningsvist henlede opmærksomheden på Skatterådets bindende svar i SKM2016.86.SR. I denne sag var spørgsmålet, om spørger kunne støtte ret på forarbejderne til lovforslaget, L 203, som senere blev vedtaget som lov nr. 520 af 12. juni 2009. Af forarbejderne fremgår bl.a. følgende:

"For bygninger, der er ibrugtaget, reduceres værdien af til- og ombygningsarbejdet opgjort på anskaffelse- eller ibrugtagningstidspunktet med 1/10 for hvert påbegyndt efterfølgende regnskabsår indtil det år, hvor ejendommen sælges".

Skatterådet traf afgørelse om, at spørger ikke kunne støtte ret på forarbejderne, og spørger kunne derfor ikke få ret til at reducere værdien af til- og ombygningsarbejdet i overensstemmelse med ovennævnte. Skatterådet fandt således, at der ikke kan lovgives om opkrævning af skatter og afgifter via bemærkninger til loven.

Det skal herefter understreges, at det er et faktum, at siden 2001 har gæster til H1 A/S ikke skullet betale entré for adgang til barområdet, men alene for adgang til spilleområdet, og barområdet har været indrettet uden for spilleområdet i overensstemmelse med praksis som udmeldt i Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 og SKATs afgørelse fra 2001. Gæsterne betaler således udelukkende for adgang til de momsfrie spil om penge.

Som det fremgår af de to professorers konklusion, skal der ikke

"opkræves og afregnes moms af gæsternes betaling af entre til et kasino, medmindre der foreligger et tilfælde, hvor kunden ikke primært betaler entre til et kasino for at opnå adgang til at spille om penge".

Allerede af den grund at gæsterne alene betaler entré til H1 A/S for at opnå adgang til at spille om penge, kan det derfor også konkluderes, at casinoet ikke skal opkræve og afregne moms af entréindtægterne.  

Hvis casinoet - og det er rent hypotetisk, for det er ikke tilfældet - opkrævede en samlet entré for adgangen til spilleområdet og barområdet, ville casinoet heller ikke skulle opkræve moms af indtægterne fra denne entré, da det er åbenbart, at gæsten ville betale entréen for primært at opnå adgang til at spille om penge.
..."

Ad 2 - Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 er fortsat gældende ret
Til støtte herfor er bl.a. udarbejdet en oversigt over historikken bag Landsskatterettens kendelse i SKM2008.591.LSR, hvori bl.a. de faktiske og retlige forhold ved sagen er gennemgået. Det er hertil bl.a. supplerende anført: 

"... Uagtet at Landsskatterettens kontor ikke med ét ord nævnte endsige henviste til Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92, synes det at kunne udledes af Hovedcentrets udtalelse, at Hovedcentret var i tvivl om, hvorvidt Landsskatterettens kontors forslag til afgørelse var udtryk for, at kontoret fandt Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 i strid med lovgivningen og derfor skulle/kunne tilsidesættes. Hovedcentret ønskede derfor på denne baggrund at præcisere over for Landsskatterettens kontor, at den praksis, som var udmeldt af Momsnævnet i afgørelse nr. 1355/92, var i overensstemmelse med det bagvedliggende momsdirektiv.

På tilsvarende måde som Hovedcentret var revisionsfirmaet [Navn på ansat i revisionsfirma udeladt] også i tvivl om, hvorvidt Landsskatterettens kontors forslag til afgørelse var udtryk for, at kontoret fandt Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 i strid med lovgivningen og derfor skulle/kunne tilsidesættes. [Navn på ansat i revisionsfirma udeladt] fra revisionsfirmaet [navn på firma udeladt] kontaktede derfor i april 2008 sagsbehandleren ved Landsskatterettens kontor, [navn på sagsbehandler udeladt], og spurgte hende herom. [Navn på ansat i revisionsfirma udeladt] fik her oplyst af [navn på sagsbehandler udeladt], at der i Landsskatterettens kontors forslag til afgørelse ikke lå en tilsidesættelse af gældende praksis, hvorefter casinoers entreindtægter kunne fritages for moms, såfremt deres barer lå uden for det område, hvortil der krævedes entré. Sidstnævnte praksis udmøntet i Momsnævnets afgørelse 1355/92 ansås således ifølge Landsskatterettens sagsbehandler stadig for gældende, jf. bilag 10 og bilag 11.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Landsskatterettens sagsbehandler, [navn på sagsbehandler udeladt], havde stor indsigt i den momsretlige behandling af casinoers entréindtægter og praksis på dette område. Tilbage i 1994 havde hun været ansat i Told- og Skattestyrelsen, hvor hun havde behandlet Casino [navn på kasino udeladt] klage over Told- og Skatteregion Vejles afgørelse om, at casinoet skulle efteropkræves 433.164 kr. i moms af entréindtægter.
..." 

Ad 3 - Offentliggørelse af praksisændring
Til støtte herfor er der bl.a. yderligere henvist til:

"...Skatteministeren har tilbage i 2001 klart tilkendegivet, hvorledes SKAT skal offentliggøre en ændring af praksis i bebyrdende retning, jf. skatteministerens svar på spørgsmål S 2103 af 16. marts 2001, der er vedlagt som bilag 15.

Forhistorien til skatteministerens svar er, at det har fremgået af momsvejledningerne for 1997, 1998 og 1999, afsnit D.5.6.1, at ved opgørelsen af den delvise fradragsret, skal salg af huse, som virksomheder har momsberigtiget efter reglerne om byggeri for egen regning, ikke anses som momsfri omsætning. Det fremgår videre af disse momsvejledninger, at denne praksis er en følge af Momsnævnets afgørelse i TfS 1996, 764, og afgørelsen betyder, at hvis virksomheden ikke har andre momsfrie indtægter, så har virksomheden fuld fradragsret for fællesomkostninger. 

I 2000 anser SKAT imidlertid ikke længere denne praksis for gældende. I Momsvejledningen for 2000 sløjfer SKAT ovennævnte tekst og skriver i stedet for i Momsvejledningen 2000 under afsnit D.5.6.1:... 

Det er på denne baggrund, at Pernille Sams fra Konservativt Folkeparti i marts 2001 spørger skatteministeren (bilag 15):

"Vil ministeren redegøre for, om han finder det rimeligt og i overensstemmelse med normal praksis, at Told & Skat blot ved en meddelelse på sin hjemmeside kan forringe forretningsvilkårene for et helt erhverv?" 

Hun giver som begrundelse for spørgsmålet: 

"På Told & Skats hjemmeside fremgår det, ifølge artikel i Morgenavisen Jyllandsposten den 13. marts 2001, at byggevirksomheder ikke længere kan fratrække hele momsen på eksempelvis el, varme, telefon og revisoromkostninger. Siden 1996 har fællesomkostninger i byggesektoren været lovligt grundlag for firmaernes momsfradrag, jf. afgørelse truffet af Momsnævnet".

Skatteministeren (Frode Sørensen) svarer den 22. marts 2001 (bilag 15):

"Det forhold, der henvises til i spørgsmålet er, at Told- og Skattestyrelsen i Momsvejledningen for 2000 afsnit D.5.6.1 og Q.1.4.5.6 har angivet, at ved opgørelse af den delvise momsfradragsret skal salg af huse anses for momsfri omsætning, uanset om virksomheden har foretaget byggearbejde på husene. Dette er en ændring af tidligere praksis, da det af tidligere udgaver af Momsvejledningen for 1997, 1998 og 1999 er fremgået, at ved opgørelsen af den delvise fradragsret skal salg af huse, som virksomheden har moms-berigtiget efter reglerne om byggeri for egen regning, ikke anses som momsfri omsætning.

Baggrunden for Told- og Skattestyrelsens ændring er følgende:

I 1996 traf Momsnævnet afgørelse om, at der var fuld fradragsret for fælles-omkostninger (udgifter til telefon, revision, kontorudgifter lokaleudgifter, annonceudgifter m.v.). Momsnævnets afgørelse blev indarbejdet i Momsvejledningen for 1997.

I 2000 traf Landsskatteretten afgørelse om, at der ikke er fradrag for moms af salgsudgifter ved afståelse af fast ejendom under henvisning til, at salg af fast ejendom i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, er fritaget for moms. Landsskatteretten lagde blandt andet til grund, at dette fulgte af EF-domstolens dom fra 1995 i BLP-sagen. Denne afgørelse blev offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter (TfS) 2000, 692 den 1. august 2000.

Med udgangspunkt i TfS 2000, 692 ændrede Told- og Skattestyrelsen beskrivelsen i Momsvejledningen for 2000, således at det nu fremgår, at da salg af huse er momsfri omsætning, er der kun delvis fradragsret for købs-momsen af fællesomkostninger, der vedrører både momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter, uanset at virksomheden har foretaget byggearbejde på husene.

Told- og Skattestyrelsen har oplyst at, ændringen af beskrivelsen i Momsvejledningen for 2000 af fradragsreglerne for fællesomkostninger er sket, fordi man er af den opfattelse, at momsnævnets afgørelse fra 1996 er i modstrid med både TfS 2000, 692 og EF-domstolens dom i BLP-sagen i 1995. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en Landsskatteretsafgørelse som specifikt tager stilling til forholdet. Det vil derfor i sidste ende være op til Landsskatteretten eller de almindelige domstole, at tage endelig stilling til forholdet.

Momsvejledningen for 2000 blev offentliggjort som en elektronisk vejledning på Told & Skat's hjemmeside på internettet den 19. december 2000, og er i uge 11 udkommet i bogform.

I det foreliggende tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har vurderet, at en tidligere offentliggjort afgørelse er i modstrid med en senere afgørelse og dermed ikke længere er udtryk for administrativ praksis, bør der ske en særskilt offentliggørelse af praksisændringen. Told- og Skattestyrelsen vil derfor snarest udsende en særlig meddelelse om spørgsmålet om fradragsret for fællesomkostninger. I meddelelsen vil der blive givet virksomhederne et passende varsel til at tilpasse sig til de ændrede forhold på området"

Skatteministerenes svar og irettesættelse af SKAT afstedkommer, at SKAT kort tid efter skatteministerens svar udsender cirkulære, TSCIK2001.35...

Hvis det i den konkrete sag skal lægges til grund, at der med Landsskatterettens kendelse i SKM2008.591.LSR er sket en praksisændring, hvorved Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 må anses for ikke længere at være udtryk for gældende praksis, følger det klart og utvetydigt af skatteministerens svar ovenfor, at der i så fald bør ske en særskilt offentliggørelse af denne praksisændring, og denne offentliggørelse skal ske i form af en særlig meddelelse, og i meddelelsen skal de berørte virksomheder, herunder H1 A/S, have "et passende varsel til at tilpasse sig til de ændrede forhold på området".

En sådan offentliggørelse er ikke sket.

SKAT har blot i Den juridiske vejledning, version 2008-3, afsnit D.11.12, ubemærket ladet nedennævnte tekst fra version 2008-2 udgå:

"Momsnævnet har truffet afgørelse nr. 1355/92 om, at entréen er momsfritaget, hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra moms.  Denne betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i kasinoet nydes mad og drikke indkøbt fra et serveringssted uden for kasinoet, herunder at spillere af såkaldte pit boys under spillet får bragt servering fra dette serveringssted. Nævnet har herved lagt vægt på, at baren i de omhandlede tilfælde lå uden for det område, hvortil der krævedes entré".

og i stedet for - uden bemærkninger og uden at angive, at der hermed annonceres en ændring af praksis i bebyrdende retning, og uden at angive, at Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 ikke længere anses for at være gældende praksis, og uden at angive, hvilke konsekvenser praksisændringen vil have for de berørte virksomheder - indsat nedennævnte tekst:

"Ny tekst start Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i SKM2008.591.LSR, hvormed entréindtægter til et kasino blev anset for momspligtige. Landsskatteretten udtalte, at entréindtægter og indtægter for spil om penge hver især udgør uafhængige og selvstændige leverancer. Der blev henvist til, at det af forarbejderne til momsfritagelsen for spil fremgår, at det alene er spil om penge, der er fritaget for moms, idet momspligtige aktiviteter i tilknytning til spillet, fx salg af mad og drikkevarer, entréindtægter, garderobe m.v., er momspligtige, jf. bemærkningerne til dagældende § 2, stk. 3, litra k, i lovforslag L 67 af 15. november 1989 til lov om ændring af momsloven. Endvidere blev der henvist til, at der i lovbemærkningerne til dagældende § 2, stk. 3, litra k, er tilkendegivet, at entréindtægten og kasinospillene ikke kan anses for så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Ny tekst slut"

Et sådant kortfattet resumé af en kendelse fra Landsskatteretten kan i sagens natur ikke anses for en behørig og relevant offentliggørelse af en praksisændring i bebyrdende retning, hvorfor SKAT ikke med tilbagevirkende kraft kan efteropkræve moms af casinoets entréindtægter blot med henvisning til, at efteropkrævningen sker på baggrund af en praksisændring, og denne ændring har SKAT udmeldt i Den juridiske vejledning.

Det forhold, at der i denne sag ikke er sket en behørig og relevant offentliggørelse af den påståede praksisændring, står samtidig i skærende kontrast til, at SKAT i tidligere og sammenlignelige sager har sørget for, at der er sket en behørig og relevant offentliggørelse af praksisændringer. Der skal i denne sammenhæng bl.a. nævnes SKM2009.428.SKAT, der er vedlagt som bilag 16.

I SKM2009.428.SKAT meddelte SKAT, at

"Praksis for virksomheder, der leverer ydelser til spiludbydere, og som hidtil har været omfattet af bestemmelsen om momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, ændres. Virksomhederne er fremover momspligtige af vederlaget for disse ydelser. Praksisændringen vil tidligst få virkning fra 1. juli 2010".

Det kan på denne baggrund også undre, at SKAT ikke i denne sag har sørget for, at der er sket en behørig og relevant offentliggørelse af den påståede praksis i overensstemmelse med skatteministerens påbud i en tidligere sag, jf. bilag 15, når en sådan offentliggørelse er sket i umiddelbart sammenlignelige sager, som er kommet efter skatteministerens påbud, jf. bl.a. SKM2009.428.SKAT (bilag 16)..." 

Repræsentanten har videre haft lejlighed til at udtale sig på et kontormøde, og henledte i den forbindelse opmærksomhed på SKM2016.186.SR, som dagen inden var blevet offentliggjort. Det fremgår af heraf, at EU-domme, som er til ugunst for afgiftspligtige virksomheder, implementeres i dansk praksis ved styresignal med passende varsel. Repræsentanten har på denne baggrund gjort gældende, at hvis der er sket ændring af praksis, så er praksisændringen ikke blevet implementeret i dansk ret, og er følgeligt ikke gældende, idet SKAT ikke har udsendt meddelelse/styresignal herom.

Ad 4 - Berettiget forventning
Til støtte herfor er bl.a. henvist til:

"... I 2001 træffer Told- og Skatteregion By Y1 afgørelse om, at H1 A/S ikke skal opkræve moms af sine entreindtægter, når casinoet foretager den indretning, som er beskrevet og forevist for regionen, hvorved barområdet adskilles fra casinoområdet, jf. bilag 4.

H1 A/S har indrettet sig i tillid til Told- og Skatteregion By Y1's afgørelse fra 2001 og har derfor - i sagens natur - ikke opkrævet moms af sine entreindtægter.

Forholdene i H1 A/S herunder at der udelukkende betales entré for at deltage i spillene, men ikke for at få adgang til baren, er de samme i 2016 som i 2001, da Told- og Skatteregion By Y1 lagde dem til grund for sin afgørelse. 

Afgørelsen, som Told- og Skatteregion By Y1 har truffet i 2001, er en begunstigende forvaltningsafgørelse, og den kan kun under visse omstændigheder ændres i bebyrdende retning af SKAT, men i så fald da ikke med tilbagevirkende kraft og kun med et passende varsel for casinoet til at indrette sig herefter.

Dette fremgår af de almindelige forvaltningsretlige regler, og jeg skal her henvise til bl.a. "Forvaltningsret - Almindelige emner", 5. udgave fra 2009...

SKATs afgørelse til H1 A/S i 2001 er omfattet af "den anden hovedkategori", hvor det er hensynet til det offentliges økonomi og hensynet til at sikre lighed og konsekvens i administrationen, som er "i spil".

Ved SKATs afgørelse til H1 A/S i 2001 blev der oprettet "et løbende retsforhold"...  SKATs fortolkning af de forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsafgørelse i en bebyrdende retning synes at være i overensstemmelse med ovenstående. SKATs fortolkning fremgår af afsnit A.A.5.3 i Den juridiske vejledning...

På baggrund af såvel "Forvaltningsretten - Almindelige emner" som Den juridiske vejledning må det konkluderes, at Told- og Skatteregion By Y1's afgørelse til H1 A/S vil være at anse som en begunstigende forvaltningsafgørelse, der kan tilbagekaldes i bebyrdende retning. På baggrund af samme kan det imidlertid også konkluderes, at tilbagekaldelsen kun kan ske med fremtidig virkning.

Fra såvel administrativ praksis som domstolspraksis kan det udledes, at såfremt en offentlig institution, herunder SKAT, har ret til at tilbagekalde en begunstigende afgørelse i bebyrdet retning, og det kun kan ske med virkning for fremtiden, skal modtageren af den begunstigende afgørelse have et passende varsel til at indrette sig herefter, ofte 6 måneder. Der skal i den forbindelse henvises til UfR.1983.8H, TfS1996.838, SKM2009.217.LSR. Endelig skal også henvises til skatteministerens svar på spørgsmål nr. 4 af 9. februar 2010.

Det kan dermed samlet konkluderes, at SKAT vil have hjemmel til at tilbagekalde Told- og Skatteregion By Y1's afgørelse fra 2001, men det kan kun ske med fremadrettet virkning og med et passende varsel for H1 A/S til at indrette sig herefter, og tilbagekaldelsen skal følge de sædvanlige regler for "behandlingen af konkrete sager i den offentlige forvaltning. Det vil sige, at sagsbehandlingsregler som f.eks. forvaltningslovens § 19 om partshøring og samme lovs §§ 22-24 om begrundelse skal overholdes", jf. "Forvaltningsretten - Almindelige emner".

Subsidiær påstand
Til støtte for den subsidiære påstand er blandt andet anført følgende:

"...Såfremt  Landsskatteretten ikke måtte give casinoet medhold i den principale påstand, gøres det gældende til støtte for den subsidiære påstand, at casinoet, som konsekvens af at entréindtægterne bliver momspligtige, har krav på yderligere momsfradrag og fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Det er SKAT også enig i, jf. SKATs mailkorrespondance med undertegnede (bilag 18), og det synes også at kunne udledes af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 26. januar 2015, hvor SKAT skriver:

"Med hensyn til afledte yderligere momsfradrag og fradrag i lønsumsafgiftsgrundlag gør repræsentanten opmærksom på, såfremt SKATs afgørelse stadfæstes, at kasinoet er berettiget til det. Der er med nærværende sag ikke truffet afgørelse om konsekvensmæssige ændringer".

På den baggrund bør den regnskabsmæssige opgørelse af disse krav hjemvises til fornyet behandling hos SKAT."

H1 A/S' bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
H1 A/S' repræsentant har modtaget Skatteankestyrelsens kontorindstilling til bemærkninger og har i den forbindelse indsendt yderligere materiale. I forlængelse heraf er bl.a. supplerende anført, at selv erfarne medarbejdere ved SKAT og revisorer fra de store revisionshuse i tiden efter Landsskatterettens kendelse, offentliggjort som SKM2008.591.LSR, var i tvivl om rækkevidden af kendelsen.   

H1 A/S' repræsentant har den 13. januar 2017, til brug for retsmødet den 23. januar 2017, indsendt yderligere bemærkninger og bl.a. anført, at informationen om praksisændringen, offentliggjort som SKM2008.591.LSR, ikke har været tilstrækkeligt detaljeret, og har været så ufyldestgørende, at SKAT alene må bære ansvaret for, at kasinoerne ikke er blevet bekendt med praksisændringen.  Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. henvist til beretning fra Folketingets Ombudsmanden 2008, side 238 ff. 

Landsskatterettens afgørelse
Den momsmæssige kvalifikation af entréindtægterne

Spørgsmålet i sagen er, om de entréindtægter ved kasinospil, H1 A/S har oppebåret i perioden, er momsfritagne i medfør momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, som spil om penge.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1. Spil om penge er dog fritaget for moms. Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.    

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 12, gennemfører 6. momsdirektivs artikel 13, afsnit B, litra f, nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra i, hvorefter væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge er fritaget for moms på de betingelser og med de begrænsninger, som er fastlagt af hver medlemsstat. Denne del af 6. momsdirektiv blev implementeret i dansk ret med virkning fra 1. januar 1990.

Af forarbejderne til momsfritagelsen for spil fremgår det, at det alene er spil om penge, der er fritaget for moms, idet momspligtige aktiviteter i tilknytning til spillet, f.eks. salg af mad og drikkevarer, entréindtægter, garderobe m.v. er momspligtige, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 3, litra k, i lovforslag L 67 af 15. november 1989 til lov om ændring af momsloven.

EU-domstolen har i sagen C-89/05, United Utilities plc, behandlet et "call-center"s levering af tjenesteydelser pr. telefon til fordel for en væddemålsarrangør i form af accept af væddemål i arrangørens navn. Spørgsmålet i sagen var bl.a., om disse ydelser kunne anses for transaktioner i form af væddemål og dermed var momsfritagne. EU-domstolen udtalte bl.a. følgende om formålet med bestemmelsen i 6. momsdirektivs artikel 13, afsnit B, litra f, nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra i, jf. dommens præmis 23:

"Hvad nærmere bestemt angår væddemål, lotterier og andre former for hasardspil bemærkes, at den fritagelse, der gælder for disse, er begrundet i praktiske hensyn, da hasardspiltransaktioner egner sig dårligt til at være momspligtige ... og ikke, som det er tilfældet for visse former for tjenesteydelser af almen interesse, der udføres i den sociale sektor, i ønsket om at sikre disse former for virksomhed en mere gunstig momsbehandling."

Retten finder, at det er med rette, at SKAT har anset de omhandlede entréindtægter for momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 12, modsætningsvist. 

Til repræsentantens anbringende om, at entréindtægten må anses for en biydelse til selve kasinospillene, og at entréindtægten derfor momsretligt skal behandles ligesom de momsfritagne spil, henviser Landsskatteretten til sine præmisser i kendelse af 13. juni 2008, som offentliggjort i SKM2008.591.LSR, hvoraf det fremgår, at disse ydelser hver især udgør uafhængige og selvstændige leverancer, jf. EF-Domstolen i præmis 29 i Card Protection Plan Ltd., sag C-349/96. 

Herudover bemærkes, at de hensyn, der ligger til grund for momsfritagelsen for spil om penge mv., ikke gør sig gældende for så vidt angår selve adgangen til kasinoet, jf. herved EU-domstolens dom i sagen C-89/05, præmis 23.

Hvad angår repræsentantens henvisning til, at der er tale om opkrævning uden klar lovhjemmel, bemærkes det, at lovhjemlen til at opkræve moms af entréindtægter ved kasinospil er at finde i momslovens § 4, stk. 1, jf. fritagelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 12, om spil om penge, der efter ordlyden begrænser momsfritagelsen til selve spillet om penge.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              

For så vidt angår repræsentantens sammenligning med momsfritagelse for entré ved adgang til museer og zoologiske haver, bemærker retten bl.a., at det er en afgørende forskel mellem et museum og et kasino, at der ved kasinospil, hvor der betales entré for at opnå adgang til rummet med spillene, forudsættes yderligere handling efter entréen i form af merbetaling for konkret at få mulighed for at opnå den momsfritagne gevinst. Entréen giver adgang til selve rummet, men ikke ret til muligheden for gevinst. Dette står i modsætning til zoologiske haver og museer, hvor der ikke kræves yderligere handling eller betaling for at beskue dyrene eller de udstillede genstande. 

For den tid, der lå forud for offentliggørelsen af ovennævnte kendelse fra Landskatteretten, er det ubestridt, at SKAT som følge af Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 anerkendte, at såfremt der ikke var adgang for kasinogæsterne til en momspligtig aktivitet, som f.eks. en bar, skulle der heller ikke opkræves moms af entreindtægterne. Indtagelse af mad og drikkevarer, der blev bragt ind på spilleområdet af "pit boys" ændrede ikke derved. SKAT har i sagen endvidere henvist til en afgørelse fra den daværende Told- og Skattestyrelse af den 25. januar 1994, hvor det blev accepteret, at en klar adskillelse af bar og spilleområde kunne opnås ved markering med reb på flytbare stolper, dog betinget af, at der udelukkende blev betalt entré for at deltage i spillene, samt at der ved indgangen til spilleområdet blev udført kontrol af, om gæsterne var i besiddelse af entrébillet til spilleområdet, og at folk, der ikke ønskede at spille, kunne besøge baren. 

Der var således tale om en praksisændring, hvor Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 og nævnte afgørelse af den 25. januar 1994 blev tilsidesat, da Landsskatteretten den 13. juni 2008 traf kendelse om, at entréindtægter ved kasinospil er momspligtige. Landsskatteretten offentliggjorde følgeligt også kendelsen den 30. juni 2008.  Der henvises herved til SKM2008.591.LSR.

Det forhold, at H1 A/S har anført, at en sagsbehandler ved Landsskatteretten i april 2008, i forbindelse med udarbejdelse af kontorindstilling, skulle have tilkendegivet en anden holdning, ændrer ikke herved. Medarbejderne i sekretariatet udarbejder en motiveret indstilling, men det er Landsskatteretten, der har afgørelseskompetencen i de sager, der forelægges for retten. Dette fulgte i 2008 af dagældende skatteforvaltningslovs § 10, stk. 5 og er i medfør af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013, fortsat gældende.

Det er derfor med rette, at SKAT for den omhandlede periode har anset H1 A/S' entréindtægter ved kasinospil for momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.  

Spørgsmål om offentliggørelse af praksisændring og om berettiget forventning
H1 A/S' repræsentant har bl.a. gjort gældende, at SKAT skulle have informeret de enkelte kasinoer om, at kendelsen SKM2008.591.LSR underkendte praksis, og at SKAT var forpligtet til at udsende meddelelse/styresignal på baggrund af kendelsen. Der er bl.a. henvist til SKM2016.186.SR til støtte for dette synspunkt. Det er videre bl.a. gjort gældende, at H1 A/S den 2. april 2001 modtog en positiv tilkendegivelse fra den daværende Told- og Skatteregion, som H1 A/S har indrettet sig i tillid til, hvorfor SKAT kun kan tilbagekalde tilkendegivelsen om momsfritagelse med et passende varsel. 

SKAT har hertil anført, at der er sket en tilstrækkelig tydeliggjort opmærksomhed omkring den af Landskatteretten praksisændrende kendelse, hvorfor der er sket fornøden tilbagekaldelse af den forhåndsgodkendelse, som H1 A/S fik af SKAT i april 2001, og at SKAT ændrede sin juridiske vejledning i konsekvens af kendelsen af den 13. juni 2008, jf. den juridiske vejledning version 2008-3.   

Landsskatteretten finder, at H1 A/S ikke for den i sagen omhandlede periode kan støtte ret på Momsnævnets afgørelse nr. 1355/92 eller SKATs tilkendegivelse af den 2. april 2001.

Landsskatteretten lægger herved vægt på, at lovgiver tilbage i 1990 har fastlagt, at entréindtægt ved kasinospil er momspligtig uanset kasinoets fysiske indretning. Dette er også er kommet til udtryk ved Landsskatterettens kendelse af 13. juni 2008, refereret i SKM2008.591.LSR

Landsskatteretten offentliggjorde den 30. juni 2008 kendelsen på SKATs hjemmeside, jf. SKM2008.591.LSR, og det fremgik heraf, at momsloven ikke hjemlede momsfritagelse for entréindtægter ved kasinospil, uanset den fysiske indretning af kasinoforholdene.

Det er almindeligt antaget, at en praksisændring med henblik på fremtiden normalt skal tillægges virkning fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kan anses for afklaret, og hvor den myndighed, som administrerer reglerne, må antages at være informeret herom. Det er Landsskatterettens opfattelse, at virkningstidspunktet i nærværende sag er 30. juni 2008, hvor praksistilsidesættelsen blev offentliggjort af Landsskatteretten på SKATs hjemmeside, da der ikke i nærværende sag er forhold, der kan bevirke fravigelse af dette udgangspunkt.

Hvad angår repræsentantens henvisning til, at SKAT skulle have informeret de enkelte kasinoer om praksisændringen og udstedt et styresignal, bemærkes det, at det ved forvaltningslovens § 7, stk. 1, som et særligt led i offentlige myndigheders informationsvirksomhed er pålagt offentlige myndigheder pligt til at yde borgerne vejledning. Vejledningspligten er som udgangspunkt af konkret karakter, men dette udelukker ikke, at myndigheden anvender generel vejledning, som eksempelvis offentliggørelse af generel information om en praksisændring ved annoncering eller på myndighedens hjemmeside. Der henvises herved til FOB2015.63 og FOB2008.92.

Landskatteretten offentliggør retningsgivende kendelser på SKATs hjemmeside, hvilket også var tilfældet med SKM2008.591.LSR.  Offentliggørelse i form af SKM-meddelelse på SKATs hjemmeside er efter Landsskatterettens opfattelse en generelt egnet form til kundgørelse af praksisændringer til omverdenen. SKAT ændrede sin juridiske vejledning i konsekvens af kendelsen af 13. juni 2008, jf. den juridiske vejledning version 2008-3. Det forhold, at SKAT ikke også udsendte en særskilt meddelelse eller at medarbejdere ved SKAT eller eksterne revisorer skulle have været tvivlende i forhold til retsstillingen har under nærværende omstændigheder, hvor Landsskatteretten foranstaltede offentliggørelse, ikke betydning.

Hvad angår repræsentantens henvisning til SKM2016.186.SR, bemærkes det, at SKM2016.186.SR vedrørte en afgørelse fra EU-domstolen og ikke en afgørelse fra en national myndighed. Allerede derfor har Skatterådets afgørelse refereret i SKM2016.186.SR ikke relevans i nærværende sag.
Særligt hvad angår SKATs tilkendegivelse af den 2. april 2001, bemærker retten, at tilkendegivelsen var et svar på, om H1 A/S' indretning levede op til kravene i Momsnævnets afgørelse, refereret i TfS 1992.505. Momsnævnets afgørelse blev imidlertid ændret ved Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2008, offentliggjort den 30. juni 2008, jf. SKM2008.591.LSR. Indretningen af kasinoet havde herefter ikke længere betydning for spørgsmålet om momspligt, og nærværende sag vedrører en periode, der ligger flere år efter offentliggørelsen af Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2008.

Hertil kommer, at kravet om mindsteentré for adgang til spillekasinoer blev ophævet med bekendtgørelse nr. 248 af 6. april 2000, om ændring af bekendtgørelse om spillekasinoer. H1 A/S har således ikke i den afgiftsperiode, der er til prøvelse i nærværende sag, været forpligtet til at opkræve entré.

Det bemærkes endvidere, at det løbende tilkommer H1 A/S at angive momstilsvaret for de enkelte afgiftsperioder, jf. momslovens § 57, stk. 1. Heri ligger følgeligt, at H1 A/S skal holde sig ajour med lovgivningen inden for H1 A/S' virkeområde, herunder også med praksisændringer, der offentliggøres af en rekursinstans. 

Det er derfor med rette, at SKAT har efteropkrævet 471.698 kr. i moms for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2013.

Ændring af købsmomsen og lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden
SKAT har ikke i afgørelse af den 29. september 2014 behandlet spørgsmålet om yderligere fradrag for købsmoms og fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Da Landsskatteretten alene tager stilling til den påklagede afgørelse samt eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, behandles dette spørgsmål ikke.

En eventuel anmodning om genoptagelse skal rettes til SKAT.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter