I TastSelv kan du blandt andet se og ændre din forskudsopgørelse, årsopgørelse og betale din restskat. 

Alle med skattepligt til Danmark kan bruge TastSelv – også fra udlandet.

Du logger på TastSelv med NemID eller TastSelv-kode. Vi anbefaler login med NemID. 

Du kan få en sms eller mail, når din årsopgørelse eller forskudsopgørelse er klar.

Log på TastSelv med NemID

NemID er det sikre fælles log-in, som du kan bruge til at logge på alle offentlige hjemmesider, din netbank og andre private hjemmesider.

Du kan bestille NemID og få hjælp til at bruge NemID hos nemid.nu.

Med NemID nøgleapp kan du bruge dit NemID direkte fra din smartphone eller tablet - uden at have dit nøglekort ved hånden. NemID nøgleapp er gratis, og kan downloades via App Store eller Google Play.

Hvis du ikke har et NemID, kan du logge på med TastSelv-kode. Du får din kode med det samme på sms eller mail, hvis du på forhånd har indtastet dit mobilnummer eller din mailadresse i TastSelv under Ret kontaktoplysninger. Ellers får du et pinkode-brev med posten i løbet af 8-14 dage.

Bestil en TastSelv-kode

Du kan oplyse telefonnummer eller mailadresse i TastSelv under Ret kontaktoplysninger. Så får du en sms eller mail, når din årsopgørelse eller forskudsopgørelse er klar.

Hvis du har fået besked om, at der er nyt om din skat i TastSelv, skal du logge på og vælge menupunktet Kontakt.

Log af og luk alle browservinduer, når du er færdig med at bruge TastSelv. Ellers kan den næste, der bruger computeren, få adgang til dine oplysninger.