A-kasser og fagforeninger har pligt til at indberette kontingenter fra deres medlemmer.

Du indberetter via TastSelv Erhverv eller FTPs Gateway. FTPs Gateway er en krypteret forbindelse til filoverførsel.

På denne side kan du læse om:

  • Før du kan indberette
  • Dine frister
  • Indberetning via TastSelv Erhverv
  • Indberetning via FTPs Gateway
  • Sådan retter du fejl
  • Vejledninger og hjælp

Log på og indberet kontingenter

Du kan indberette kontingenter via TastSelv Erhverv (enkeltvis indberetning og fil) og FTPs Gateway (fil). Læs mere om, hvad du skal sørge for for at kunne indberette via TastSelv Erhverv eller FTPs Gateway herunder. 

TastSelv Erhverv

Du skal sørge for 2 ting, før du kan indberette:

  1. Registrer indberetningspligten.
    Du skal registrere virksomheden for pligten til at indberette faglige kontingenter og a-kassebidrag. Registrer virksomhedens pligt på virk.dk.
  2. Bestil medarbejder- eller virksomhedssignatur.
    Du skal logge på TastSelv Erhverv med én af disse signaturer, når du indberetter:

Når du har sørget for disse 2 ting, kan du indberette via TastSelv Erhverv. Læs hvordan under Sådan indberetter du via TastSelv Erhverv.

FTPs Gateway

Du skal kunne få teknisk support internt eller hos en leverandør, hvis du vil indberette via FTPs Gateway. FTPs Gateway er en krypteret forbindelse, hvor du overfører en indberetningsfil direkte fra din computer eller server til Skattestyrelsen. Du kan desuden se statuskvitteringer og eventuelle fejllister i systemet i 60 dage.

Du skal sørge for 5 ting, før du kan indberette:

  1. Registrer indberetningspligten.
    Du skal registrere virksomheden for pligten til at indberette faglige kontingenter og a-kassebidrag. Registrer virksomhedens pligt hos Erhvervsstyrelsen.
  2. Bestil medarbejder- eller virksomhedssignatur.
    Du skal logge på FTPs Gateway med én af disse signaturer, når du indberetter:
  3. Tilmeld som bruger.
    Du skal tilmelde dig som bruger af FTPs Gateway via en elektronisk blanket. Her skal du oplyse certifikat-nummeret fra din digitale signatur. Tilmeld dig som bruger af FTPs Gateway.
  4. Installer FTPs klient.
    Du skal installere en FTPs klient på din computer eller server. En FTPs klient er et hjælpeprogram, som understøtter dataoverførslen fra dit til Skattestyrelsens it-system. Læs om installation af en FTPs klient.
  5. Opsæt FTPs klient.
    Opsæt FTPs klienten, så den kan overføre til Gatewayen. Læs om at opsætte en FTPs klient.

Når du har sørget for disse 5 ting, kan du indberette via FTPs Gateway. Læs hvordan under Sådan indberetter du via FTPs Gateway.

Indberetter du for andre?

Hvis du indberetter på vegne af andre, skal du være tilmeldt revisorordningen. Revisorordningen giver dig adgang til at indberette for den indberetningspligtige.

Du tilmelder dig revisorordningen i TastSelv Erhverv. Se guiden til at tilmelde dig revisorordningen.

Du skal indberette senest den 20. januar 2020 for kalenderåret 2019.

Du skal rette fejl senest 14 dage efter, du har modtaget fejlliste med post eller i FTPs Gateway.

Laver du rettelser eller genindberetning efter den 1. marts 2020 for kalenderåret 2019, kan vi pålægge dig at informere medlemmet om ændringen. Ændringerne kommer automatisk med på medlemmets årsopgørelse, hvis du laver ændringen inden udgangen af maj 2021.

Du kan indberette via TastSelv Erhverv på 2 måder:

  • Filoverførsel
  • Enkeltvis indberetning

Filoverførsel

Du indberetter ved at overføre en fil med oplysninger om medlemmerne. Har du tidligere indberettet via fysiske medier, er filformat og struktur det samme.

Filen må max fylde 10 MB (ca. 40.000 medlemmer). Er der over ca. 40.000 medlemmer, kan du lave flere filer og indberette ad flere omgange. Eller overveje, om FTPs Gateway er en bedre løsning.

Filen skal være i txt-format og overholde kravene til datastruktur. Du kan lave filen på 2 måder:

  1. Brug skabelon. Du kan bruge en skabelon, der automatisk omdanner dine indtastninger til korrekt txt-format og datastruktur. Skabelonen virker kun på pc. Hent skabelonen.
  2. Lav filen selv. Du kan selv lave filen i korrekt txt-format og datastruktur. Se korrekt filformat og -struktur.

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde skabelonen, kan du få hjælp i vejledningen til skabelonen.

Sådan indberetter du med filoverførsel

  1. Log på TastSelv Erhverv.
  2. Klik på Øvrige indberetninger i menuen i toppen af siden.
  3. Klik på Faglige kontingenter og A-kassebidrag (AKFA) i menuen til venstre.
  4. Vælg Filoverfør i menuen til venstre.
  5. Klik på Vælg fil og upload filen
  6. Klik på Fortsæt

Du har nu indberettet kontingenter for jeres medlemmer.

Enkeltvis indberetning

Du indberetter ved at taste oplysningerne for hvert enkelt medlem i TastSelv Erhverv.

  1. Log på TastSelv Erhverv.
  2. Klik på Øvrige indberetninger i menuen i toppen af siden.
  3. Klik på Faglige kontingenter og A-kassebidrag (AKFA) i menuen til venstre.
  4. Vælg Indberet i menuen til venstre.
  5. Tast oplysningerne for ét medlem og klik på Godkend.

Du har nu indberettet kontingent for ét medlem. Gentag punkt 4-5, indtil du har indberettet for alle medlemmer.

Du indberetter ved at åbne et hjælpeprogram (FTPs klient), logge på FTPs Gateway og overføre en indberetningsfil fra din computer. Du finder statuskvitteringer og fejllister i mappen out.

Dan filen til indberetning

Filen skal være i txt-format og overholde kravene til datastruktur. Har du tidligere indberettet via fysiske medier, er filformat og struktur det samme. Der er ingen begrænsning på filens størrelse.

Du kan lave filen på 2 måder:

  • Brug skabelon. Du kan bruge en skabelon, der automatisk omdanner dine indtastninger til korrekt txt-format og datastruktur. Skabelonen virker kun på pc. Hent skabelonen.
  • Lav filen selv. Du kan selv lave filen i korrekt txt-format og datastruktur. Se korrekt filformat og -struktur.

Husk at give filen et sigende navn, så du nemt kan finde din statusfil og eventuelle fejlliste i FTPs Gatewayen. Det skyldes, at filens navn bliver brugt som navn på statusfil og eventuel fejlliste. Fx kontingent.2018.20022019.txt  (kontingent.indberetningsår.dato) 

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde skabelonen, kan du få hjælp i vejledningen til skabelonen.

Test din indberetning, inden du indberetter

Du kan teste din indberetning via FTPs Gateway, så du kan rette eventuelle fejl, inden du indberetter.

Du kan teste din indberetning i ugerne 47, 48, 49 og 50. Vi åbner for test mandag kl. 8.00 i uge 47 og lukker torsdag kl. 8.00 i uge 50. Du får svar senest 4 dage efter, du har indsendt din fil.

Læs mere om, hvordan du tester din indberetning.

Sådan indberetter du filen via FTPs Gateway

  1. Åben FTPs klienten
  2. Log på FTPs Gateway med medarbejdersignatur eller virksomhedssignatur.
  3. Vælg mappen AKFA (a-kasser og fagforeninger)
  4. Overfør filen til mappen AKFA
  5. Afvent svarfil med status 3 i mappen out i niveauet over mappen AKFA.

Du har nu indberettet kontingenter for jeres medlemmer. Du kan se statusfiler og eventuelle fejllister i out-mappen i 60 dage. Læs mere om statusfiler.

Læs mere om, hvordan du indberetter via FTPs Gateway.

Hvis vi finder fejl i din indberetning, får du automatisk besked.

TastSelv Erhverv
Du modtager en fejlliste med posten. Du skal rette fejlene senest 14 dage efter, du har modtaget fejllisten.

FTPs Gateway
Du modtager en fejlliste i FTPs Gateway i out-mappen. Du skal rette fejlene senest 14 dage efter, du har modtaget fejllisten.

Hvis du har få rettelser, gør du det nemmest via TastSelv Erhverv. Også selvom du normalt indberetter via FTPs Gateway.

Læs mere om, hvordan du retter fejl.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.