Hvis du flytter fra Danmark og har aktier med en kursværdi på 100.000 kr. eller mere, betragter vi gevinst eller tab på dine aktier som realiseret. Hvis du har nettogevinst, beregner vi derfor skat af gevinsten efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Du kan dog udskyde skatten (få henstand), så du i stedet betaler skat løbende, som boede du i Danmark, ved at udfylde en blanket hvert år. Hvis du ikke gør det, eller hvis du ikke afleverer selvangivelse til os, skal du betale skat af den gevinst, du kunne have fået, hvis du solgte dem den dag, du flytter.

  • Du skal udfylde en blanket og en beholdningsoversigt for at udskyde skatten (få henstand).
  • Du skal udfylde blanketten hvert år, efter at du er flyttet.
  • Fristen er 1. maj eller 1. juli året efter, at du er flyttet. Derefter er fristen den 1. juli.
  • Hvis du ikke overholder fristen, skal du betale skat af dine aktier nu.

Log på TastSelv og vælg Beregn aktier - fraflytterhenstand for at lave din beholdningsoversigt

Udfyld Selvangivelse - Henstandsbeholdning - Fraflytteraktieavance (blanket 04.065)

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning

Fik du svar på dine spørgsmål?

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter