Dato for udgivelse
26 Jan 2017 13:57
SKM-nummer
SKM2017.66.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-6462382
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Selskab, eneanpartshaver, salg af ejendom, maskeret udbytte, rentefrit lån.
Resumé

Klager optog et rentefrit lån hos et selskab i udlandet, hvori han var hovedanpartshaver. Klager blev beskattet som maskeret udlodning af den fordel han herved opnåede. Renten blev fastsat til 6 pct., svarende til hvad der kunne opnås på det almindelige lånemarked.

 

Reference(r)

Ligningslovens § 2, stk. 1 og stk. 5, § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 6.

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån

 

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2007
Aktieindkomst
Maskeret udbytte i form af rentefrit lån fra selskab.

138.024 kr.

0

138.024 kr.

2008
Aktieindkomst
Maskeret udbytte i form af rentefrit lån fra selskab.

234.514 kr.

0

234.514 kr.

Faktiske oplysninger
Af Skatteankenævnets sagsfremstilling af 28. november 2013 fremgår følgende:

"Der er ifølge den indsendte klage fremført følgende om de faktiske forhold:

"Min klient er direktør og eneanpartshaver i selskabet H1 ApS. Han har siden slutning af 2007 været bosiddende i By Y1 og dermed ikke fuldt dansk skattepligtig.

Primo 2008 investerede han for private midler i tre lejligheder i By Y1. Foruden de tre lejligheder erhvervede selskabet H1 ApS endvidere den 27. september 2007 lejligheden Adresse Y1 (herefter blot "Adresse Y1"), for 3.269.000 [valuta Land Y1] (ved kurs 150, DKK 4.903.500).
Lejligheden Adresse Y1 blev erhvervet som en investering med henblik på et senere videresalg med fortjeneste. Min klient boede til orientering selv i den ene af de tre øvrige lejligheder, erhvervet for private midler, jf. ovenfor.

Imidlertid forholder det sig således, at By Y1 Land Department, der vel nærmest kan sammenlignes med tinglysningskontoret, stiller særlige indholdsmæssige krav til udenlandske selskabers vedtægter samt stiller krav om legalisering og oversættelse af diverse selskabsdokumenter.

Dette havde den konsekvens, at selskabet umiddelbart ikke var i stand til at erhverve den omhandlede lejlighed på det ønskede tidspunkt i 2007, da selskabet ikke kunne honorere disse krav med så kort varsel.

Selskabet og dettes direktør traf derfor den beslutning, at man med henblik på at kunne erhverve lejligheden gjorde det i to tempi, det vil sige at man umiddelbart udarbejdede handlens dokumenter i direktørens, min klients navn. Hvorved denne kunne gennemføres. Men man lavede mellem selskabet og min klient den aftale, at erhvervelsen skete for selskabets regning og risiko, samt at lejligheden snarrets muligt skulle overskødes til rette adkomsthaver, det vil sige selskabet.

For en ordens skyld og på foranledning af selskabets advokat blev der udarbejdet en skriftlig aftale mellem selskabet og min klient for at tydeliggøre denne aftale.

Efterfølgende blev lejligheden overdraget til selskabet ved købsaftale dateret den 28. oktober 2008. Lejligheden er solgt til selskabet til samme pris, som den oprindelig blev erhvervet for den 27. september 2007.

Selskabet videresolgte lejligheden Adresse Y1 i 2012, og lejligheden havde aldrig været beboet før salget.

SKAT har efterfølgende ved afgørelse af den 11. april 2013 valgt at anse den skete erhvervelse af lejligheden Adresse Y1 som en "maskeret udlodning" i strid med den aftale, som blev indgået mellem selskabet og skatteyderen.

Konsekvensen har herefter været, at min klient er blevet efterbeskattet af en sådan udlodning."

SKAT fremfører at A der er direktør og ene aktionær i selskabet H1 ApS. i årene 2007 og 2008 har anvendt midler fra selskabet til private formål.

Der er i årene 2007 og 2008 ikke fortaget løbende bogføring i selskabet. Selskabets revisor OSC oplyser i mail af 17. september 2012, at "hele bogholderiet består af de efterposteringer vi har lavet i forbindelse med udarbejdelse af regnskabet".

Ifølge bogføringen på selskabets konto [...] Mellemregning - A, har der været følgende overførsler mellem A og selskabet.

Alt bogføringen i selskabet er foretaget med datoen 31-12-2007 for indkomståret 2007 og 31-12-2008 for indkomståret 2008, hvorfor datoerne for transaktionerne er fundet ved gennemgang af kontoudskrifter fra banken. 

2007:

[...] Mellemregning - A

Hævet

Indsat

28.06

414.469,38

29.06

25.000,00

29.06

100.000,00

06.07

17.246,27      

17.07

423.661,60

Overført til By Y1

19.07

3.812.154,40

Overført til By Y1

23.08

100.000,00

26.09

216.435,58

Overført til By Y1

22.10

216.264,44

Overført til By Y1

22.10

266.045,93

Overført til By Y1

23.10

70.000,00

22.11

200.000,00

28.12

Check

1.433.785,62

Udlæg E&S

900,00   

I alt

5.844.031,33

1.451.931,89

2008:

[...] Mellemregning - By Y1

Hævet

Indsat

01.01

14.05

126.000,00

15.05

49.418,47

15.05

150.581,53

25.06

67.829,00

27.06

580.100,00

Overført til By Y1

21.07

54.000,00

21.07

54.000,00

28.07

6.139,1

29.07

108.000,00

01.10

1.178,58

28.10

5.267.340,00

Modposteret tilgang grunde og bygninger

03.11

1.248,51

03.11

1.020.746,57      

Overført til By Y1

06.11

300.000,00

12.11

80.000,00

09.12

100.000,00

11.12

300.000,00

?

69.178,00

I alt

1.938.424,68

6.397.335,08

As tilgodehavende i selskabet pr. 31. december 2008 er -115.873 kr. (saldo mellemregningen)

Ifølge årsrapporten for 2008 tilgår der selskabet grunde og bygninger med 5.267.340 kr.

A har siden slutning af 2007 været bosiddende i By Y1. Ifølge hans oplysninger investerede han, for private midler, i starten af 2008 i 3 lejligheder i By Y1. Foruden de 3 lejligheder, købte han med skødedato den 27. september 2007 lejligheden Adresse Y1 for 3.269.000 [valuta Land Y1] (ved kurs 150, 4.903.500 kr.). Ifølge As oplysninger skulle lejligheden have været anskaffet i selskabets navn, men dette var ikke muligt. Efterfølgende er lejligheden solgt til selskabet ved købsaftale dateret oktober 2008, samt ved certifikat/skøde (Flat Title Deed) dateret den 28. oktober 2008. Lejligheden er solgt til selskabet til samme pris, som A selv havde givet for den.

Selskabet har videresolgt lejligheden i 2012 og den har aldrig været beboet før salget. 

Der foreligger ingen låneaftale mellem A og selskabet, og mellemregningen er ikke blevet forrentet."

SKAT har beregnet renterne af mellemregningen således:

2007:

Hævet

Indsat

Saldo

Rente

Renter

-49.062

28.06

414.469,38

365.407,38

6 % x 1/360

60,90     

29.06

25.000,00

29.06

100.000,00

490.407,38

6 % x 6/360

490,40

06.07

17.246,27      

473.161,11     

6 % x 10/360

788,60

17.07

423.661,60

896.822,71     

6 % x 2/360

298,94

19.07

3.812.154,40

4.708.977,11     

6 % x 33/360

25.899,37    

23.08

100.000,00

4.808.977,11     

6 % x 32/360

25.647,87

26.09

216.435,58

5.025.412,69     

6 % x 26/360

21.776,78

22.10

216.264,44

22.10

266.045,93

5.507.723,06      

6 % x 1/360

917,95

23.10

70.000,00

5.577.723,06      

6 % x 28/360

26.029,37   

22.11

200.000,00

5.777.723,06      

6 % x 36/360

34.666,33   

28.12

1.433.785,62

4.343.937,44      

6 % x 2/360

1.447,97

900,00   

4.343.037,44

I alt

        5.844.031,33       

1.451.931,89

138.024,48

2008:

Hævet

Indsat

Saldo

Rente

Renter

01.01

4.343.037,44

6 % x 134/360        

96.994,50

14.05

   126.000,00

4.469.037,44       

6 % x 1/360             

744,83

15.05

49.418,47

15.05

150.581,53

4.669.037,44       

6 % x 39/360        

30.348,74

25.06

67.829,00

4.736.866,44

6 % x 2/360

1.578,95

27.06

580.100,00

5.316.966,44

6 % x 23/360        

20.381,70

21.07

54.000,00

21.07

54.000,00

5.424.966,44       

6 % x 7/360

6.329,12

28.07

6.139,1

5.431.105,54      

6 % x 1/360

905,18

29.07

108.000,00

5.323.105,54       

6 % x 61/360        

54.118,23

01.10

1.178,58

5.324.284,12       

6 % x 2/360

1.774,76

03.10

1.248,51

5.323.035,61       

6 % x 24/360

21.292,14

28.10

5.267.340,00

55.695,61        

6 % x 5/360

46,41

03.11

1.020.746,57      

-965.050,96

06.11

300.000,00

-665.050,96

12.11

80.000,00

-585.050,96

09.12

100.000,00

-485.050,96

11.12

300.000,00

-185.050,96

?

69.178,00

-115.872,96

I alt

1.938.424,68

6.397.335,08

234.514,56

Der er fastsat en rente til 6 %, hvilket svarer til lånerenten på klagerens private ejendomsinvesteringer i By Y1, som klageren har opnået gennem to danske selskaber, med hvilke han ikke er interesseforbundet med.

Der er fremlagt "Aftale om formelt ejerskab af lejlighed", underskrevet den 18. december 2007 af klageren, hvoraf følgende fremgår

"Det aftales hermed, at direktør A på vegne af H1 ApS, og for dette selskabs regning og risiko midlertidigt lader ejerskabet af lejligheden (Adresse Y1 i By Y1) registrere i sit navn.

Uagtet de formellem registreringer i By Y1, er det mellem parterne aftalt, at det reelle ejerskab til lejligheden skal være hos H1 ApS. A skal således på intet tidspunkt være den reelle ejer af lejligheden.

By Y1 Land Department stiller særlige indholdsmæssige krav til udenlandske selskabers vedtægter samt krav om legalisering og oversættelse af diverse selskabsdokumenter. Det er derfor ikke muligt for selskabet at erhverve ejendommen, førend disse forhold er bragt i orden. Derfor er denne overgangsløsning med selskabs direktør blevet vedtaget.

De formelle ejerforhold vil straks blive ajourført, når ovennævnte forhold er bragt i orden."

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt en række yderligere dokumenter og aftaler.

I forbindelse med at H1 ApS ville købe lejligheden Adresse Y1, By Y1 skulle By Y1 Land Department have selskabsdokumenterne oversat. Der er fremlagt certificering af oversættelse af 28. august 2007, hvor det bekræftes, at der er indgået aftale om oversættelse af dokumenter.

Der er endvidere fremlagt dokumenter, som overfor By Y1 Land Department skulle udgøre dokumentation for selskabets eksistens og dermed muliggøre selskabets køb af lejligheden.

Af købsaftale, underskrevet den 27. september 2007, fremgår, at klageren købte ejendommen af B, Land Y2 for 3.200.000 [valuta Land Y1], hvoraf 150.000 [valuta Land Y1] skulle erlægges forud for betalingen af restsummen.

Af købsaftale mellem klageren og selskabet af 28. oktober 2008, fremgår, at selskabet købte ejendommen af klageren for 3.269.000 [valuta Land Y1]. Der er ligeledes fremlagt skøde på ejendommen den 28. oktober 2008, hvor det fremgår at H1 ApS er ejer.

Ved e-mail af 13. oktober 2014, har klagerens revisor anført følgende om ejendomshandlen:

"Til brug for den igangværende skattesag skal jeg bekræfte, at lejligheden Adresse Y1 blev forsøgt erhvervet af H1 ApS i 2007, men grundet problemer med By Y1 Land Department kunne ejerskabet ikke tinglyses inden for tidsfristen i salgskontrakten. Derfor blev A indsat som midlertidig formel jer - indtil tinglysningen kunne falde på plads"

Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter renter på 138.024 kr. for indkomståret 2007 og 234.514 kr. for 2008 er anset for maskerede udlodninger til klageren

Som begrundelse herfor, har Skatteankenævnet anført følgende:

"Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Der er ubestridt at der har været udlån/mellemregning mellem A og selskabet H1 ApS.

Der er nedlagt påstand om at der ikke skal foretages rentefiksering af dette udlån/mellemregning, idet A i 2007/2008 var "tvunget" til at handle på selskabets vegne da selskabet ellers ville miste en god forretning.

På mødet med nævnet blev det supplerende fremført, at en indtægt i form af en fiktiv renteudgift måtte modsvares af et rentefradrag.

Det blev også fremført, at der ikke i en sådan sag er hjemmel til at beskatte et fiktiv afkast af det tilgodehavende der har været på mellemregningen, idet transaktionen er driftsmæssigt begrundet.

Det er skatteankenævnet vurdering, at A i 2007/2008 har lånt de omhandlede beløb af selskabet H1 ApS, og dermed har haft en uforrentet kapital stillet til rådighed.

Dette anses ikke at være i overensstemmelse med, hvad der var sket, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Der er herefter tilgået A en fordel, der er skattepligtig som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Når manglende forrentning af et lån betragtes som maskeret udbytte kan der ikke som en afledt virkning ydes et rentefradrag med et tilsvarende beløb."

Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at den af SKAT foretagne forhøjelse af aktieindkomsten for årene 2007 og 2008 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

"Anbringender

Det gøres gældende

  • At der er civilretligt set ingen reel mellemregning er med H1 ApS, da de kontante hævninger i det væsentlige er anvendt til erhvervelse af en ejendom til selskabet
  • At den manglende forretning af mellemregningen er driftsmæssigt velbegrundet, hvorfor der ikke skal fikseres en rente samt
  • At den manglende forretning skal anses for at være maskeret løn og ikke maskeret udbytte

Under de i sagen givne, særlige omstændigheder må det anses for særdeles driftsmæssigt velbegrundet, at der ikke beregnes rente. Var købesummen til eksempel i stedet gået til en lokal advokat/ejendomsmægler, der midlertidigt skulle købe i eget navn, havde man ej heller beregnet rente."

I et supplerende indlæg har klagerens repræsentant yderligere anført:

"På vegne af min klient skal jeg hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen.

Som bekendt ønskede H1 ApS i august 2007 at købe lejligheden Adresse Y1 for 4.903.500 kr. ([valuta Land Y1] 3.269.000 kr.) Sælger var B ([Land Y2])

I den forbindelse skulle By Y1 Land Department have selskabsdokumenterne for H1 ApS oversat mv. Vi henviser til Bilag A (4 sider), der viser:

  • Certificering af oversættelse - dateret 28. august 2007
  • Apostille - dateret 30. august 2007
  • Certificate fra Erhvervsstyrelsen - dateret 17 august 2007
  • SKAT - declaration - dateret 1. august 2007
  • Stempling fra Embassy of [...] - [...] - dateret 10. september 2007

Det var dog vanskeligt at få By Y1 Land Department til acceptere det danske selskab som formel ejer, og fristen for købstilbuddet var ved at springe.

Det blev derfor aftalt, at A midlertidigt skulle indtræde som tinglyst ejer - uden at være reel ejer - og herefter indsætte H1 ApS som tinglyst ejer, når Land Department gav mulighed herfor, jf. Bilag B og C.

Bilag D viser aftale af 18. december, hvor direktør A bliver formel ejer af ejendommen.

Bilag E viser, at H1 ApS får skøde på ejendommen den 28. oktober 2008.

Revisor behandler det regnskabsmæssigt som en korttids asset swap. En asset swap er en gensidig forpligtelse mellem to parter om bytte af to aktiver, der i fremtiden skal tilbagebyttes. Altså en midlertidig ompostering på aktivsiden mellem to parter.

I regnskabet for 2007 er derfor opgjort en uforrentet mellemregning med A. Tilgodehavendet er ikke kvalificeret som et aktionærlån, da mellemregningen kun er midlertidig - eller ikke reel.

I regnskabet 2008 tilbagebyttes aktiverne med de samme tal.

Endvidere henvises der til e-mail af 13. oktober 2014, hvor statsautoriseret revisor [...] skriver (Bilag F):

"Til brug for den igangværende skattesag skal jeg bekræfte, at lejligheden Adresse Y1 blev forsøgt erhvervet af H1 ApS i 2007, men grundet problemer med By Y1 Land Department kunne ejerskabet ikke tinglyses inden for tidsfristen i salgskontrakten. Derfor blev A indsat som midlertidig formel jer - indtil tinglysningen kunne falde på plads"

Det retlige:

Af ligningslovens § 2 fremgår, at nærtstående i deres indbyrdes transaktioner, "skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter."

Anbringender

I nærværende sag er det afgørende, hvorvidt en uafhængig tredjemand under de samme omstændigheder som debitor, ville have været villig til at betale en rente til H1 ApS, hvis han i 2007 havde lånt [valuta Land Y1] 3,2 mio. af H1 ApS. Et lån, hvor låneprovenuet var øremærket erhvervelsen af en ejendom til [valuta land Y1] 3,2 mio., der året efter skulle tilbagesælges til H1 ApS for samme beløb, [valuta land Y1] 3,2 mio.

Det giver ikke mening, at debitor under disse omstændigheder skal betale rente. Debitor er blot stråmandskøber for kreditor - og får ingen gevinst hverken låneprovenu eller ejendomsinvestering. Det er kreditor, der disponerer over låneprovenuet og ejendommen. Tværtimod ville en debitor i en lignende situation rimeligvis forlange et vederlag for besværet og risikoen.

Det gøres således gældende, at der er i strid med armslængdeprincippet, at H1 ApS skal modtage en rentebetaling for A."

I supplerende indlæg har klagerens repræsentant yderligere anført:

"(...)

Ad rentefiksering

I dispositioner mellem hovedaktionær og selskab skal der skattemæssigt anvendes priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Det må bemærkes, at ligningslovens § 2 er en lovfæstelse af den praksis vedrørende rentefiksering, som lå forud for Højesterets dom trykt i TfS 1998.199, hvorfor denne praksis er tilsigtet opretholdt.

Manglende forretning af lån skal således være udtryk for en bevidst tilsigtet omgåelse af

skattelovgivningen. Dette næppe siges at være tilfældet i nærværende sag.

Min klient, som bor i By Y1, kunne i 2008 eksempelvis skattefrit have ladet selskabet udbetale sig selv løn, og herefter anvende denne løn til at betale renterne. Dette ville have givet nul-merskat for selskabet og min klient. Dette for at illustrere, at der ikke er/var tilsigtet nogen omgåelsessituation.

Det bør også bemærkes, at mellemregningen i H1 ApS med min klient ikke er kvalificeret som et ulovligt aktionærlån af revisor samt, at mellemregningen tillige figurerer under omsætningsaktiver.

Endvidere skal der henvises til selskabsskatteloven § 8, stk. 2, der lægger til grund, at indtægter og udgifter vedrørende udenlandske ejendomme og udenlandske faste driftssteder ikke er omfattet af dansk skattepligt.

Da H1 ApS' eneste ansatte, min klient - direktør A, bor i By Y1 i 2008 må selskabet have fast driftssted i By Y1 på min klients privatadresse i 2008, jf. SKM2015.644.SR modsætningsvist.

Lånetransaktioner mellem et fast driftssted i By Y1 og en person bosiddende i By Y1, må falde uden for ligningsloven § 2.

Hverken den primære eller korresponderende korrektion påvirker en dansk skattepligtig indkomst. Og den sekundære justering påvirker kun en skattepligtig indkomst i denne sag, fordi SKAT kvalificerer den sekundære justering som udbytte.

Bliver den sekundære justering kvalificeret som løn, falder også den sekundære justering uden for dansk beskatning.

Ad maskeret løn eller maskeret udbytte:

Kvalifikationen maskeret løn (frynsegode) contra maskeret udbytte kan selvsagt ikke foretages efter skattemyndighedernes helt frie skøn. Skattemyndighederne er forpligtet til at vurdere, om den økonomiske fordel er tilgået hovedaktionæren i dennes egenskab af ansat direktør eller i dennes egenskab af hovedaktionær.

Hvis hovedaktionæren rent faktisk har udført arbejde for selskabet, og hans løn ikke er urimelig høj, vil den økonomiske fordel normalt blive kvalificeret som yderligere løn. Det gælder navnlig, såfremt der er tale om løbende ydelser/forhold.

I Ligningsvejledningen 2008 S.F.2 anføres følgende omkring problematikken maskeret løn eller maskeret udbytte:

"Et forhold, som også spiller en betydelig rolle ved bedømmelsen af, om der foreligger maskeret udbytte, er, hvorvidt selskabets kapitalinteresser er blevet tilstrækkeligt tilgodeset, dvs. om det deklarerede udbytte og de henlæggelser, der er foretaget i selskabet, giver en rimelig forrentning af selskabets egenkapital.

Hvis egenkapitalens forrentning må bedømmes som rimelig, vil formodningen være imod, at der foreligger maskeret udbytte."

Fra perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008 er der sket et egenkapitalforrentning på over 400 % i H1 ApS.

Ad betalingskorrektion

Min klient må i nærværende sag have krav på at kunne undgå den sekundære korrektion ved at forpligtige sig til at betale renteudgifterne.

Det virker imidlertid en kende formalistisk i nærværende sag, idet min klient efterfølgende ville kunne overføre beløbet til sig selv i form af løn. Dette vil kunne ske uden skattemæssige konsekvenser, idet min klient fortsat bor i By Y1.

Min klient ville for så vidt ikke engang være nødt til at indbetale beløbet rent fysisk. H1 ApS' rentetilgodehavende kan blot eftergives og modposteres som lønudbetaling til min klient."

Landsskatterettens afgørelse
Det må lægges til grund, at der har været et lån mellem klageren og selskabet H1 ApS, hvori klageren er hovedanpartshaver. Dette lån udgør det beløb, som er opgjort af skatteankenævnet.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren har ubestridt været fuldt skattepligtig her til landet i 2007, jf. kildeskattelovens § 1. For 2008 har klageren været begrænset skattepligtig her til landet af udbytte efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Der er ikke aftalt nogen rente på lånet og der er herved tilgået klageren en økonomisk fordel. Det er uden betydning, at de udenlandske regler vedrørende ejendomskøb gjorde det svært at erhverve den pågældende ejendom i selskabets regi. Den fremlagte aftale om formelt ejerskab kan heller ikke ændre på klagerens gæld til selskabet.

Renten skal fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne opnås på et almindeligt lånemarked. Der er fastsat en rente til 6 %, hvilket svarer til lånerenten på klagerens private ejendomsinvesteringer i By Y1, som klageren har opnået gennem to danske selskaber, med hvilke han ikke er interesseforbundet med. Landskatteretten tiltræder herefter den af skatteankenævnet fastsatte rente.

Det tiltrædes herunder, at fordelen ved den manglende rentebetaling efter dens karakter anses som maskeret udlodning til klageren og ikke som løn.

Vedrørende betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, bemærkes, at parterne er omfattet af bestemmelsen, jf. § 2, stk. 1, hvorfor der er mulighed for betalingskorrektion. Anmodning om betalingskorrektion skal indgives til SKAT. Der er ikke herved taget stilling til, om betingelserne er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Det af repræsentanten anførte vedrørende Skatteankenævnet Århus' afgørelse af 10. september 2014 vedrørende rentefradrag for indkomståret 2007 er uden betydning for nærværende sag, der vedrører beskatning af fordelen ved ikke at have betalt renterne på mellemregningen.