Dato for udgivelse
14 Dec 2016 08:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Nov 2016 09:15
SKM-nummer
SKM2016.597.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
16-1185991
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Investeringsforeningsafdelinger, investeringsselskab, overflytning
Resumé

Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløser beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger.

Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen anses at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1-6, § 23, stk. 7, og § 33, stk. 1-3.
Kildeskatteloven § 65, stk. 1, 6, 9, 10, 11 og 13.
Ligningsloven § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, samt § 16 B, stk. 1, og stk. 2, nr. 2 og 4.
Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, og § 5, stk. 1, 4, 5 og 7.
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og 2.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1-6, § 23, stk. 7, og § 33, stk. 1-3.
Kildeskatteloven § 65, stk. 1, 6, 9, 10, 11 og 13.
Ligningsloven § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, samt § 16 B, stk. 1, og stk. 2, nr. 2 og 4.
Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, og § 5, stk. 1, 4, 5 og 7.
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og 2.

Henvisning

Den juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.D.1.1.10.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.D.1.1.10.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.D.1.1.10.8.2.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at overflytning af 2 afdelinger - afdelingen A i Kapitalforening B og afdelingen C i Kapitalforening D - til Investeringsforeningen E med efterfølgende opløsning af Kapitalforening B og Kapitalforening D ikke udløser beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive investorer i de pågældende afdelinger?
  2. Kan SKAT bekræfte, at der ikke i forbindelse med overflytningen af de to afdelinger anses at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B?
  3. Kan SKAT bekræfte, at afdelingerne efter overflytningen til investeringsforeningen kan videreføre deres hidtidige status som akkumulerende afdelinger, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens repræsentant har oplyst følgende i anmodningen om bindende svar:

Baggrund

Kapitalforeningerne B og D er såkaldte "kapitalforeninger".

De foreninger, som tidligere blev betegnet som "specialforeninger" skulle senest den 1. april 2014 overgå til at være kapitalforeninger. Kapitalforeninger kan enten være bevisudstedende eller kontoførende. Kapitalforeninger adskiller sig fra investeringsforeninger omfattet af investeringsforeningsloven ved bl.a. at have andre placeringsregler og ved at kunne henvende sig til en mere begrænset kreds end investeringsforeninger omfattet af loven.

Kapitalforeningen B har ca. 1.xxx investorer og kapitalforeningen D har ca. 6x.xxx investorer og de er dermed omfattet af begrebet investeringsforening i skattelovgivningen, idet der er tale om en sammenslutning af investorer. Se den juridiske vejledning C.D.1.1.10.5.

De to kapitalforeninger, B og D, retter alene henvendelse til investorer, der har indgået en porteføljeaftale med F Bank, og andele i de to afdelinger kan alene erhverves af investorerne som en del af aftalen om porteføljepleje.

Begge kapitalforeninger har markedsføringstilladelse fra Finanstilsynet til at blive markedsført over for retail kunder i Danmark.

Kapitalforeningerne administreres begge af G.

Kapitalforeningen B har én afdeling - A - og Kapitalforeningen D har én afdeling - C.

Begge foreninger er, som anført, kapitalforeninger og er dermed såkaldte AIF'er, der er omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

AIF er en forkortelse for "Alternative Investment Funds", som er en betegnelse for investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af UCITS Direktivet. AIF'er er omfattet af det såkaldte FAIF Direktiv.

Investeringsforeningen E er en investeringsforening omfattet af lov om investeringsforeninger mv. og har adskillige afdelinger. Investeringsforeningen E og dens afdelinger er omfattet af UCITS Direktivet.

Investeringsforeningen E administreres også af G og har samme ledelse som de to kapitalforeninger.

Den påtænkte overflytning

Det ønskes at overføre afdelingerne A og C fra kapitalforeningerne B og D til Investeringsforeningen E. I forlængelse heraf opløses kapitalforeningerne.

I henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 153 kan en afdeling i en kapitalforening overflyttes til en dansk UCITS efter reglerne i §§ 130-134 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det følger af § 130 i lov om investeringsforeninger mv., at en "overflytning" af en afdeling ikke er gyldig, før Finanstilsynet har godkendt overflytningen. Ved overflytning bliver investorerne i den overflyttede afdeling medlemmer af den danske UCITS, som afdelingen overflyttes til. En beslutning om overflytning af den eneste eller sidste afdeling anses samtidig for at være en beslutning om afvikling af den ophørende danske kapitalforening. En ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af en sådan overflytning skal være vedlagt en erklæring fra den danske kapitalforenings ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som afdelingen efter overflytningen ikke hæfter for, er betalt.

I henhold til § 131 i lov om investeringsforeninger mv. træffes beslutning om overflytning af en afdeling i den kapitalforening, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening (UCITS), hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen. En beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet for overflytningen og en begrundelse for overflytningen. Det følger videre af § 132 i lov om investeringsforeninger mv., at bestyrelsen i den afgivende kapitalforening og den modtagende investeringsforening (UCITS), efter at overflytningen er blevet besluttet, skal sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet. Anmodningen skal være vedlagt dokumentation for, at beslutning om overflytning er truffet, og en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening.

Det følger endvidere af § 133 i lov om investeringsforeninger mv., at når Finanstilsynet godkender en overflytning af en afdeling, anses afdelingen for overflyttet på det tidspunkt, som er fastsat i overflytningsbeslutningen.

Overflytningen af afdelingerne forudsætter således, at de to afdelinger overflyttes med den status, de er i besiddelse af, og med samtlige aktiver og passiver. De pågældende afdelinger skal således forblive helt "intakte" i forbindelse med overførslen.

Det bemærkes, at eftersom placeringsreglerne for UCITS er mere restriktive end placeringsreglerne for kapitalforeninger vil aktivsammensætningen i de to afdelinger blive tilpasset placeringsreglerne for UCITS efter overflytningen. I forbindelse med overflytningen udgår der således ikke nogen aktiver eller passiver fra afdelingerne, ligesom værdien af investorernes investeringsbeviser vil være den samme uanset overførslen. Der vil på investorsiden ikke ske nogen forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold mellem investorerne, ligesom investorkredsen er uændret.

I den modtagende investeringsforening etableres der i forbindelse med overflytningen derfor to nye afdelinger. Der vil i den forbindelse ske en ændring af investeringsforeningens vedtægter og prospekt, der afspejler dette. Dette sker i vedtægterne ved, at de overførte afdelinger tilføjes i § 6 "Afdelinger og andelsklasser". Der vil ikke ske ændringer i vedtægterne ved skiftet fra Kapitalforeningerne til den modtagende investeringsforening, bortset fra ændringer, der er nødvendige som følge af at afdelingerne fremover vil være i en UCITS i stedet for i en kapitalforening og de heraf forskellige regler, herunder de investeringsrestriktioner, der gælder for UCITS.

Vedtægter for de to kapitalforeninger, investeringsforeningen samt udkast til nye vedtægter for investeringsforeningen i mark up version, er vedlagt som bilag til anmodningen om bindende svar.

Bestyrelsen i kapitalforeningerne vil i august 2016 træffe beslutning om, at såfremt SKAT besvarer nærværende anmodning om bindende svar bekræftende, vil bestyrelsen indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger i de to kapitalforeninger, hvor der vil blive stillet forslag om overførslen. Bestyrelsen i investeringsforeningen vil træffe beslutning om overførslen såfremt SKAT besvarer nærværende anmodning om bindende svar bekræftende.

Baggrunden for ønsket om at overføre afdelingerne fra de pågældende kapitalforeninger til investeringsforeningen er blandt andet at reducere antallet af investeringsinstitutter for dermed at opnå de administrative lettelser, der er forbundet med færre enheder. Herudover vil de pågældende afdelinger fremover være omfattet af UCITS direktivet i stedet for FAIF direktivet, hvilket vil lette administrationen og hermed omkostningerne i forbindelse med køb og salg, herunder tilbagesalg af investeringsbeviserne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har oplyst følgende vedrørende det ønskede svar og begrundelse:

Ad Spørgsmål 1:

Kan SKAT bekræfte, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger- afdelingen A i Kapitalforening B og afdelingen C i Kapitalforening D - til Investeringsforeningen E med efterfølgende opløsning af Kapitalforening B og Kapitalforening D ikke udløser beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive investorer i de pågældende afdelinger?

Ønsket besvarelse: Ja

Som anført er de to kapitalforeninger omfattet af reglerne om investeringsforeninger i skattelovgivningen, eftersom de har henholdsvis ca. 1.xxx og ca. 6x.xxx investorer og derfor opfylder kravet om, at der skal være tale om en sammenslutning af investorer, der går sammen om fælles investeringer.

I investeringsforeninger og kapitalforeninger anses den enkelte afdeling skattemæssigt for en selvstændig enhed. Det er således de enkelte afdelinger og ikke foreningen, der er skattesubjektet. Se hertil bl.a. Skatteministeriets analyse af 6. november 2015, side 77, hvor følgende anføres:

"Når kravet om lige behandling af deltagerne er knyttet til afdelingsbegrebet, er begrundelsen, at afdelingerne udgør den relevante selvstændige skattemæssige enhed i et investeringsinstitut. Dvs. at det er afdelingen, der skattemæssigt betragtes som et selvstændigt skattesubjekt."

De to afdelinger, der i den foreliggende situation ønskes overført, er begge akkumulerende afdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Begge afdelinger opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, idet:

  • Afdelingerne investerer udelukkende i værdipapirer.
  • Andelene i afdelingerne skal på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.
  • Afdelingerne har ikke nogen datterselskaber og har ikke bestemmende indflydelse i nogen selskaber:

Efter overførslen vil afdelingerne fortsat være akkumulerende afdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Der vil ikke ske nogen ændringer i afdelingernes aktiver og passiver, idet disse som udgangspunkt ganske enkelt løftes over i de nye afdelinger.

Afdelingerne vil dermed være helt "intakte"/"identiske" efter overførslen, idet der efter overflytningen vil ske en omlægning af aktiverne, således at afdelingernes aktiver vil være placeret i henhold til de ændrede investeringsregler, der gælder for UCITS. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en sådan tilpasning af investeringsaktiverne ikke indebærer nogen ændring i de overførte værdier.

Afdelingerne vil både før og efter overførslen være omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ligesom investorerne både før og efter overførslen vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Der er således ikke tale om en situation omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 33, jf. nærmere nedenfor.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 33, at hvis et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet samtidig opløses, skal deltagernes andele af selskabet anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier i selskabet efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt.

I den foreliggende situation er der ikke tale om statusskifte efter aktieavancebeskatningslovens regler, idet afdelingerne overføres uændrede fra kapitalforeningerne til investeringsforeningen, uden at de opløses. Investorerne beskattes både før og efter overførslen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. Investorerne skal dermed ikke afståelsesbeskattes i forbindelse med overførslen.

I medfør af selskabsskattelovens §§ 5ff skal selskaber afståelsesbeskattes, hvis de skifter skattemæssig status. I investeringsforeninger er det som anført afdelingen, der skattemæssigt betragtes som skattesubjektet, og de to afdelinger overføres intakte fra kapitalforeningerne til investeringsforeningen. Der sker således efter selskabsskattelovens regler heller ikke noget skift af status for de to afdelinger, der overføres, og de skal dermed heller ikke afståelsesbeskattes.

Praksis

Til støtte for vor opfattelse henvises endvidere til TfS 1998, 491 LR, der vedrørte overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening.

I sagen var der anmodet om tilladelse til skattefri spaltning, hvorved den hidtidige afdeling i investeringsforeningen blev indskudt i en specialforening, hvorefter den indskydende forening ophørte. Told-  og Skattestyrelsen henviste, i sin indstilling til afgørelse, til bemærkningerne til lovforslag L 35 fremsat 22/10 1997, der indførte hjemmel i fusionsskattelovens § 15a, stk. 4, til spaltning af investeringsforeninger:

I bemærkningerne til lovforslaget er anført til § 3, nr. 1:

"Det foreslås, at der i fusionsskattelovens § 15 a som stk. 4 indsættes en bestemmelse om, at Ligningsrådet kan tillade, at lovens regler bringes i anvendelse ved spaltning af investeringsforeninger. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 58 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, at spaltning typisk vil foregå ved, at foreningens enkelte afdelinger bliver selvstændige investeringsforeninger eller overgår til en anden forening. En forening, der ikke er opdelt i afdelinger, eller en enkelt afdeling, kan dog også spaltes.

For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger med hver deres særskilte formue, bedømmes skattepligten for hver afdeling for sig, og en udskillelse af disse afdelinger uden omfordeling af medlemmerne vil ikke have skattemæssige konsekvenser for foreningen eller medlemmerne.

En spaltning, hvorved den enkelte afdeling opdeles, vil imidlertid indebære, at der skal ske afståelsesbeskatning, medmindre der indføres hjemmel til, at fusionsskattelovens regler om succession kan bringes i anvendelse ved spaltning af investeringsforeninger.

Den skattemæssige definition af investeringsforeninger er ikke knyttet til lov om investeringsforeninger. Specialforeninger vil således som hovedregel være omfattet af begrebet investeringsforeninger, når dette er anvendt i skattelovgivningen. Ifølge gældende praksis på skatteområdet bliver foreninger med meget få medlemmer imidlertid ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter, hvilket kan få betydning for specialforeninger med få medlemmer.

Told- og Skattestyrelsen anførte i relation til anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning af investeringsforeningen herefter, at:

"Af de nye lovbestemmelser samt bemærkningerne hertil kan udledes, at der i nærværende tilfælde ikke var tale om en spaltning i skattemæssig henseende. Der opstod ikke ved spaltningen 2 foreninger, men kun een, der blev omkvalificeret til en specialforening - nærmere betegnet en placeringsforening. Dette fremgik tydeligt af spaltningsdokumenterne, der som anført angav, at den indskydende forening ophørte, og at kun den modtagende forening levede videre. Der blev således foretaget en udskillelse af en hel selvstændig afdeling uden omfordeling af medlemmerne. Dette havde ikke i sig selv skattemæssige konsekvenser - hverken for foreningen eller medlemmerne."

Ligningsrådet meddelte, at den ansøgte spaltning ikke indebar en skattemæssig spaltning og derfor ikke krævede Ligningsrådets tilladelse.

Der henvises tillige til SKM2016.190.SR vedrørende overflytning af minimumsbeskattede afdelinger fra en investeringsforening til en nyetableret værdipapirfond. Umiddelbart efter overflytningen ville den indskydende investeringsforening blive opløst. Skatterådet bekræftede, at overflytningen ikke ville have skattemæssige konsekvenser for hverken investorerne eller afdelingerne, og at afdelingerne kunne bevare deres skattemæssige status som minimumsbeskattede efter overførslen. SKAT anført bl.a. i sin indstilling, at værdipapirfonde med SKM 2016.98 nu anses for selvstændige skattesubjekter, og at de hermed også kan være minimumsbeskattede. SKAT anførte herefter:

"SKAT finder, at overflytningen af en minimumsbeskattet afdeling i en investeringsforening til en minimumsbeskattet afdeling i en værdipapirfond, ikke kan sidestilles med ændring af vedtægterne i et selskab eller ophør af et selskab. Situationen må derimod sidestilles med overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening. SKAT finder derfor, at den beskrevne påtænkte ændring ikke vil have nogen skattemæssig betydning på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger."

SKAT har i det ovenfor citerede afsnit anført, at overflytningen ikke kan sidestilles med en ændring af vedtægterne i et selskab. I nærværende sag ændrer investeringsbeviserne ikke karakter og investorerne vil beholde samme indbyrdes økonomiske rettigheder. Som anført ovenfor under pkt. 4.2 vil der alene blive foretaget sådanne ændringer i vedtægterne for Investeringsforeningen E, som er nødvendige som følge af de overførte afdelinger fremover vil være i en UCITS i stedet for i en kapitalforening. Overførslen af afdelingerne kan derfor, efter vores opfattelse, ikke anses som en vedtægtsændring.

Der henvises i øvrigt til den Juridiske Vejledning, 2016-1, C.D.1.1.10.8.2, hvori SKAT finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at nærværende sag er sammenlignelig med de i TfS 1998, 419 og SKM2016.190.SR omhandlede "overflytninger", idet der i alle tre sager er tale om:

  • Overflytning af intakte afdelinger.
  • Der sker ikke nogen ændringer i aktiver eller passiver i de overflyttede afdelinger i forbindelse med overflytningen.
  • Værdien af investorernes investeringsbeviser er den samme før og efter overførslen, ligesom der er uændrede ejerforhold før og efter overflytningen
  • De foreninger, som overflytning af afdelinger sker fra, opløses i forlængelse af overflytningen.
  • De overflyttede afdelinger bevarer deres skattemæssige status efter overflytningen.
  • Investorerne beskattes efter samme regler i aktieavancebeskatningsloven før og efter overflytningen.
  • Overflytning sker fra forening til forening. I SKM 2016.190 skete overførsel dog fra en forening til en værdipapirfond, men i sagen udtalte SKAT, at situationen måtte sidestilles med overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening, idet værdipapirfonden efter det nye styresignal herom var et selvstændigt skattesubjekt.

SKAT kan endvidere lægge til grund, at reglerne om overflytning af afdelinger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og i lov om investeringsforeninger mv. vil blive overholdt, herunder at der vil blive indhentet de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Som følge af høringssvar fra spørgerens repræsentant af 27. oktober 2016 og telefonsamtale af 28. oktober 2016 er der foretaget en mindre præcisering af begrundelsen til indstillingen vedrørende svar på spørgsmål 1.

Ad Spørgsmål 2:

Kan SKAT bekræfte, at der ikke i forbindelse med overflytningen af de to afdelinger anses at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B?

Ønsket besvarelse: Ja

SKAT bedes bekræfte, at der ikke i forbindelse med overflytningen anses at ske udlodning af udbytte eller afståelse til det udstedende selskab.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 9, skal investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ved udbetaling eller godskrivning af udbytte og udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, indeholde 27 % af det samlede udbytte, medmindre andet følger af kildeskattelovens § 65, stk. 6, 10, 11 eller 13.

I nærværende tilfælde er der tale om overflytning af to intakte afdelinger til nye afdelinger i et andet investeringsinstitut, og hvor der i henhold til både lovgivningen og praksis ikke udløses beskatning af hverken investorerne eller afdelingerne. De to indskydende kapitalforeninger opløses i forlængelse af overflytningen på et tidspunkt, hvor alle aktiver eller passiver i afdelingerne er overflyttede, og hvor der heller ikke mere er nogen investorer.

Opløsningen af kapitalforeningerne vil i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger mv., finde sted i forlængelse af overflytningen af de to afdelinger til investeringsforeningen. Såfremt overflytningen sker i 2016 er det muligt, at Finanstilsynets godkendelse af overflytningen og den som konsekvens deraf medfølgende opløsning først vil foreligge i 2017. Sker overflytningen i 2017 forventes det, at kapitalforeningerne også vil være endeligt godkendt opløst i 2017. Det bemærkes, at tidspunktet for overflytningen og opløsningen afhænger af, hvornår det bindende svar foreligger.

Efter vores opfattelse kan overflytning af afdelingerne derfor ikke anses for en udbetaling eller godskrivning af udbytte efter ligningslovens § 16A eller en udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og der skal efter vores opfattelse ikke indeholdes udbytteskat.

Tilsvarende skulle der i sagerne refereret ovenfor, TfS 1998, 491 og SKM 2016.190, ikke indeholdes udbytteskat.

Det er derfor vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Ad Spørgsmål 3:

Kan SKAT bekræfte, at afdelingerne efter overflytningen til investeringsforeningen kan videreføre deres hidtidige status som akkumulerende afdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19?

Ønsket besvarelse: Ja

Afdelingerne A og C er som tidligere anført begge akkumulerende afdelinger omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ligesom investorerne beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Afdelingerne vil fremover efter overflytningen være afdelinger i en investeringsforening, der er omfattet af UCITS direktivet. De to afdelinger vil fortsat opfylde betingelserne for at være omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og investeringsbeviserne i foreningen vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er derfor vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens §§ 19, stk. 1-6, § 23, stk. 7, og § 33, stk. 1-3

§ 19. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

(...)

§ 23. (...)

Stk. 7. Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår og der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B, indgår ikke i opgørelsen. Ved værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.

(...)

§ 33. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Stk. 3. Følgende skattemæssige statusskift medfører ikke, at deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen:

1) Hvis et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et investeringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

2) Hvis et investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

 (...)

Kildeskattelovens § 65, stk. 1, 6, 9, 10, 11 og 13

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6. Indeholdelse med 27 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, medmindre andet følger af stk. 5. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

(...)

Stk. 6. Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 22 pct. udbytteskat. Uanset 1. pkt. kan der af udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2, indeholdes 15,4 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med de nedsatte satser kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase.

(...)

Stk. 9. Investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6, 10, 11 eller 13. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, til investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvis førstnævnte selskab efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår selskabets administration. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i udbytte af et investeringsselskabs, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, egne aktier.

Stk. 11. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet. Endvidere indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er hjemmehørende her i landet.

(...)

Stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. eller med 0 pct. efter stk. 8, 2. pkt., kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, samt § 16 B, stk. 1, og stk. 2, nr. 2 og 4

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

(...)

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

 (...)

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

(...)

2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbytttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

(...)

4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser. 1. pkt. omfatter dog alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

(...)

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og § 5, stk. 1, 4, 5 og 7

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

(...)

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct., medmindre der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, og udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, samt afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsinstituttet, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets administration.

(...)

§ 5. Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

(...)

Stk. 4. Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 og ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse. Skattebetalingen efter 1. pkt. for en fysisk person, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, nedsættes, i det omfang den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet som følge af aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39 A.

(...)

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

(...)

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2

§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

(...)

Praksis

Den juridiske Vejledning (2016-2), afsnit C.D.1.1.10.3 Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde som har oprettet andelsklasser

"(...)

Regel

Der kan oprettes andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostningerne, uden at afdelingerne pr. automatik bliver omfattet af ABL § 19. Se LL § 16 C, stk. 2.

SKAT finder, at det heller ikke har betydning, om opgørelsen i de forskellige andelsklasser, sker i forskellige valutaer.

Er der andre forskelle mellem andelsklasserne, skal de beskattes efter reglerne for investeringsselskaber i ABL § 19.

Opdeles en afdeling fx i en minimumsbeskattet andelsklasse og en akkumulerende andelsklasse, skal begge andelsklasser beskattes efter ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. 

For investeringsforeninger gælder det uanset om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som minimumsbeskattede, akkumulerende eller kontoførende investeringsforeninger. Det gælder også, uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger eller kapitalforeninger.  

Definition af andelsklasse

Ved en andelsklasse forstås, at en investeringsforeningsafdeling, en værdipapirfond eller en afdeling i en SIKAV foretager en underopdeling i andelsklasser, hvor hver andelsklasse kan investere i forskellige aktiver.

Forskellige typer investorer, der ellers er henvist til at investere i forskellige afdelinger under en investeringsforening, værdipapirfond eller en SIKAV, kan, når en afdeling opdeles i andelsklasser, i stedet vælge at investere i forskellige andelsklasser under den samme afdeling. Andelsklasserne kan have forskellig investeringsprofil.

Forskellen på andelsklasserne kan også være, hvor stor en del af omkostningerne, investorerne i de forskellige andelsklasser skal afholde, eller hvilken valuta der anvendes.

Hvad forstås ved en investeringsforening/SIKAV/værdipapirfond som har oprettet andelsklasser?

Næsten alle investeringsforeninger er opdelt i afdelinger. Er en investeringsforening opdelt i afdelinger (mindst 1 afdeling), kan der oprettes andelsklasser i foreningen, hvis vedtægterne åbner mulighed for det. Hvis vedtægterne i en investeringsforening åbner mulighed for, at foreningen opretter andelsklasser, skal det fremgå af foreningens navn, at det er muligt at oprette andelsklasser.

SIKAV'er er også opdelt i afdelinger, og afdelingerne har mulighed for at oprette andelsklasser.

Værdipapirfonde kan også være opdelt i afdelinger.

Det er kun selve den faktiske oprettelse af andelsklasser, der medfører, at deltagere der ellers beskattes efter reglerne for fx investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, beskattes efter de særlige regler i ABL § 19. Tilføjelsen af AK eller andre bogstaver i navnet har isoleret set ikke skattemæssig virkning. Det er først udnyttelsen af muligheden for at oprette andelsklasser, der medfører skattemæssigt statusskift. Der sker dog ikke statusskifte, hvis forskellen mellem andelsklasserne er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta, der anvendes.

Hvis der i en investeringsforening faktisk oprettes andelsklasser - hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta der anvendes - medfører det, at investorerne beskattes efter ABL § 19, og at foreningen bliver skattefri, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Det gælder uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger eller kapitalforeninger.

Hvis der i en SIKAV faktisk oprettes andelsklasser - hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta der anvendes - medfører det, at investorerne beskattes efter ABL § 19, og at selskabet bliver skattefri, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Opdelingen i andelsklasser med aktiver, der ejes af afdelingen, men henføres til andelsklassens deltagere, betyder, at de formueværdier, der indgår i opgørelsen af årets værdistigninger og værditab, ikke er ens for alle deltagerne af en afdeling. På samme måde er udlodningerne/minimumsindkomsten også forskellige.

Udlodninger/minimumsindkomst og formueværdier afhænger i stedet af den andelsklasse, som deltageren af afdelingen befinder sig i.

Om udtrykkene forening og afdeling bemærkes, at den typiske organisation af andelsklasser vil være, at der foreligger en forening, der har en afdeling, der er opdelt i andelsklasser. Den gældende terminologi på skatteområdet er, at udtrykket forening også omfatter afdeling. Afdelingen og dens medlemmer beskattes, som om den var en selvstændig forening. Opdelingen af en given afdeling i andelsklasser påvirker ikke andre afdelingers skattemæssige status. Den påvirker kun afdelingen selv.

SIKAV'er er opdelt i afdelinger, og afdelingerne kan opdeles i andelsklasser.

Ændringerne i lov nr. 433 af 16. maj 2012 betyder, at det er muligt at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostninger, og fortsat være fx minimumsbeskattet eller kontoførende. Det er SKATs opfattelse, at de forskellige andelsklasser gerne må anvende forskellige valutaer. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen/instituttet omfattes af ABL § 19.  

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

Muligheden for at oprette andelsklasser i investeringsforeninger blev fastsat ved lov nr. 392 af 25. maj 2009. Etablering af andelsklasser indebærer en mulighed for en underopdeling af investeringsforeningsafdelinger, således at investorerne kan vælge at investere i forskellige andelsklasser under den samme afdeling.

Skattemæssigt blev der foretaget følgende ændringer:

  • I lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger blev der i § 2, 2.-5. pkt. indsat ny tekst, hvorefter det er en betingelse for beskatning efter loven, at medlemmerne er berettiget til samme forholdsmæssige andel af afkastet i afdelingen. Heraf fremgår modsætningsvist, at hvis der oprettes andelsklasser i en afdeling, hvorved medlemmerne i afdelingen ikke alle er berettiget til samme forholdsmæssige andel af afkastet i afdelingen, så ryger afdelingen ud af loven, og dermed over i ABL § 19.  Beskatning efter ABL § 19 gælder i kraft af, at ABL § 19, stk. 1, omfatter "aktier og investeringsforeningsbeviser mv." Investeringsforeningsbeviser m.v. er så bredt et udtryk, at det også omfatter medlemskab af kontoførende foreninger, der opfattes som foreninger, hvis medlemskab ikke kan omsættes. Definitionen i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger anfører, at der er tale om medlemskab, der kun kan afstås til foreningen.
  • I ABL § 19, stk. 4, blev foretaget en ændring, som sikrer, at kontoførende foreninger, der opdeles i andelsklasser, ikke i kraft af stk. 4 kommer ud af § 19 igen. Stk. 4 begrænses altså til kontoførende foreninger, der ikke opdeles i andelsklasser.
  • I ligningslovens § 16 C, stk. 15 (dengang stk. 16), blev indsat som en betingelse for, at en investeringsforening kan anses for en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er der andelsklasser, omfattes afdelingen af ABL § 19. Med virkning fra den 1. januar 2011 er det ligningslovens § 16 C, stk. 14.  

Formålet med at åbne for at investeringsforeninger kan oprette andelsklasser var at lette investeringsforeningers mv. administrative byrder og at øge deres konkurrenceevne. Det skulle være en lettelse til gavn for investorerne.

Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012, som gennemførte UCITS-direktiv 2009/65/EF i Danmark, blev det muligt at stifte SIKAV'er og værdipapirfonde i Danmark fra de 1. juli 2012. SIKAV'er er opdelt i afdelinger, og afdelingerne kan være opdelt i andelsklasser. Værdipapirfonde kan også være opdelt i afdelinger.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev skattelovene ændret. Det er herefter muligt at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostninger, uden at afdelingen automatisk bliver omfattet af ABL § 19.

Den seneste lovbekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. er nr. 1051 af 25. august 2015.

Den seneste lovbekendtgørelse af lov om medlemmer af kontoførende investeringsforeninger er nr. 1246 af 19. november 2014.

Den juridiske Vedledning (2016-2), afsnit C.D.1.1.10.5 Investeringsforeninger - kapitalforeninger

"(...)

Regel

Når en kapitalforening anses for en investeringsforening, finder reglerne for akkumulerende, minimumsbeskattet og kontoførende foreninger anvendelse. Reglerne for investeringsselskaber i ABL § 19 finder også anvendelse.

Er en kapitalforening opdelt i andelsklasser, og består forskellen mellem andelsklasserne ikke i at administrationsomkostningerne skævdeles, eller hvilken valuta, der anvendes, er foreningen altid omfattet af ABL § 19. Se afsnit C.D.1.1.10.3

Har en investeringsforening udstedt beviser, er foreningen enten minimumsbeskattet, akkumulerende eller omfattet af ABL § 19.

Omfattes en kapitalforening ikke af reglerne for investeringsforeninger, omfattes den af ABL § 19. 

Hvad er en kapitalforening?

De foreninger, som tidligere blev betegnet som "specialforeninger" skulle senest den 1. april 2014 overgå til at være kapitalforeninger.

Kapitalforeninger kan enten være bevisudstedende eller kontoførende.

Kapitalforeninger adskiller sig fra investeringsforeninger omfattet af investeringsforeningsloven ved bl.a. at have andre placeringsregler og ved at kunne henvende sig til en mere begrænset kreds end investeringsforeninger omfattet af loven. Det må derfor antages, at kapitalforeninger som hovedregel vil være omfattet af begrebet investeringsforening i skattelovgivningen."

Den juridiske Vejledning (2016-2), afsnit C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

"(...)

Overflytning af afdelinger

SKAT finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

(...)"

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at overflytning af 2 afdelinger - afdelingen A i Kapitalforening B og afdelingen C i Kapitalforening D - til Investeringsforeningen E med efterfølgende opløsning af Kapitalforening B og Kapitalforening D ikke udløser beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive investorer i de pågældende afdelinger.

Begrundelse

Det er oplyst, at investorerne både før og efter overførslen vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 19, og der er således tale om selvstændige skattesubjekter.

Ifølge Den juridiske Vejledning (2016-2), afsnit C.D.1.1.10.3, beskattes investorerne efter aktieavancebeskatningslovens § 19, når der i en investeringsforening faktisk er oprettet andelsklasser.

Ifølge Den juridiske Vejledning (2016-2), afsnit C.D.1.1.10.5, er kapitalforeninger investeringsforeninger, der eventuelt kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er oplyst, at de to afdelinger, der ønskes overført, begge udelukkende investerer i værdipapirer, at andelene i afdelingerne på forlangende skal tilbagekøbes af ihændehaverne for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, og af afdelingerne ikke har nogen datterselskaber og ikke har bestemmende indflydelse i nogen selskaber.

De to afdelinger, der ønskes overført, opfylder herved betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Det er oplyst, at der ikke i forbindelse med overførslen vil ske nogen ændringer i afdelingernes aktiver og passiver, idet disse ganske enkelt løftes over i de nye afdelinger.

Investorerne skal således både før og efter overførslen beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19, og der sker derfor ikke nogen ændring af den skattemæssige status, der ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 33.

Det er oplyst, at der ikke i forbindelse med overflytningen udgår nogen aktiver eller passiver fra afdelingerne, ligesom værdien af investorernes investeringsbeviser vil være den samme uanset overførslen.

Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og dermed omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal lagerbeskattes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Det er derfor uden betydning, om overførslen måtte anses for en så betydelig ændring, at der måtte anses for at ske en afståelse af de oprindelige papirer og erhvervelse af nye, jf. nedenfor.

Overførslen vil derfor ikke udløse nogen beskatning hos investorerne.

Det er oplyst, at Kapitalforening B og Kapitalforening D bliver opløst i forbindelse med overførslen af henholdsvis afdelingen A og afdelingen C, idet de afdelinger, der overføres, p.t. er de eneste afdelinger i foreningerne. En opløsning af en forening vil normalt udløse beskatning i henhold til selskabsskattelovens § 5.

Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, imidlertid skattefri - bortset fra at udbytte, der modtages fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, skal beskattes med 15 pct.

Som følge heraf vil overførslen heller ikke udløse beskatning på afdelingsniveau.   

I lighed med Skatterådets afgørelse i SKM2016.190.SR er det SKATs opfattelse, at overflytningen ikke kan sidestilles med ændring af vedtægterne i et selskab eller ophør af et selskab. Situationen må derimod sidestilles med overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening. SKAT finder derfor, at den beskrevne ændring også som følge heraf ikke vil have nogen skattemæssig betydning - hverken på afdelingsniveau eller for de respektive investorer i de nævnte afdelinger.

Den omstændighed, at der i SKM2016.190.SR var tale om en minimumsbeskattet investeringsforening, ses ikke i denne relation at have betydning for vurderingen. 

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Ifølge det oprindeligt stillede spørgsmål ønskedes det bekræftet, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 65 i forbindelse med overflytning af de to afdelinger.

Spørgsmål om indeholdelse af udbytteskat er imidlertid ikke omfattet af adgangen til at anmode om bindende svar, idet der ikke anses at være tale om et spørgsmål om den skattemæssige virkning af dispositionen, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2. Det skyldes, at udbytteskatten kun er en foreløbig skat.

Spørgsmålet er derfor omformuleret, således at det ønskes bekræftet, at der ikke i forbindelse med overflytningen af de to afdelinger anses at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Begrundelse

Efter det oplyste sker der alene en overførsel af de to afdelinger fra henholdsvis Kapitalforening B og Kapitalforening D til Investeringsforeningen E.

Der sker derfor ikke nogen form for udlodning til investorerne, omfattet af ligningslovens § 16 A, eller salg til den udstedende forening, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at afdelingerne efter overflytningen til investeringsforeningen kan videreføre deres hidtidige status som akkumulerende afdelinger, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Begrundelse

Som det fremgår af begrundelsen til svar på spørgsmål 1, vil afdelingerne efter overførslen stadig være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Se begrundelsen til svar på spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.