Dato for udgivelse
08 Dec 2016 07:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Mar 2016 08:17
SKM-nummer
SKM2016.572.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-1599-15
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skattesvig, momssvig, revisor, selskabsskat, mellemregningskonto
Resumé

T1 var tiltalt i forening med sin revisor T2 for skatte- og momssvig af særlig grov karakter.  T1 var hovedanpartshaver i et selskab og T2 dets revisor. Revisoren fik en procentsats af de unddragne beløb som betaling for sin bogføring og fik således over årene udbetalt knap 1 mio. kr. De havde derved unddraget for 1.479.781 kr. i selskabsskat, 4.219.897 kr. i moms og 4.050.109 kr. i personlig aktieindkomstskat.

T1 forklarede, at han var helt uden indsigt i selskabets økonomiske forhold, havde overladt driften til de to kontormedarbejdere i selskabet og til revisor, og at revisor således handlede på egen hånd.

T2 forklarede at han tilrettelagde selskabets bogføring på en sådan måde, at der hvert kvartal ved bogføring på en mellemregningskonto blev udeholdt meget betydelige beløb fra selskabets omsætning og momsregnskab, at udeholdte beløb blev overført fra selskabet til T1, og at disse overførsler ikke blev indberettet til SKAT. Han forsynede regnskaberne med blanke revisionspåtegninger.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. T1s forklaring om manglende indsigt og deltagelse i selskabets drift tilsidesattes som utroværdig og retten fandt det usandsynligt, at T2 på egen hånd skulle tage initiativ til den foretagne bogføring, som muliggjorde, at T1 kunne trække knap 10 mio. kr. ud af selskabet. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på størrelsen af de unddragne skatter og afgifter, unddragelsens organiserede, systematiske og professionelle karakter samt længden af det tidsrum, der skete unddragelse med skatte- og afgiftsbetalingen. Med hensyn til revisor lagdes der endvidere vægt på den særlige rolle revisoren har indtaget. T1 og T2 idømtes hver en ubetinget frihedsstraf til begge personer på 2½ års fængsel. T1 idømtes en tillægsbøde på 9.725.000 kr. T2 idømtes halv tillægsbøde på 4.870.000 kr. på grund af hans mindre andel i udbyttet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen overfor T1. Revisoren udeblev uden en behørig lægeattest fra hovedforhandlingen i ankesagen, hvor landsretten ved kendelse afviste hans anke af byrettens dom.

Reference(r)

Straffelovens § 289

Skattekontrollovens § 13, stk. 1

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, § 14, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, jf. § 9B, stk. 2 samt kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af 14. marts 2016, sag nr. S-1599-15:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T1

(Advokat Poul Gunnar Jensen, besk.)

og

T2

(Advokat Simon Bernard Clark)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Garn, Bloch Andersen og Kim Lundgaard Hansen (kst.) med domsmænd).

.......................................

Byrettens dom af 3. juni 2015 (11A-949/2015)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. januar 2015 og senest berigtiget den 19. maj 2015.

T1, Y1-adresse, Y2-by og T2, Y3-adresse, Y4-by er tiltalt for overtrædelse af

1.

Begge de tiltalte

Skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2011 som henholdsvis hovedanpartshaver og daglig leder samt revisor i selskabet G1, Y1-adresse i Y2-by i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med forsæt til at unddrage statskassen skat, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse af skatteberegningen, idet de tiltalte via bogføringen i selskabet udeholdt ikke under 5.599.603 kr. fra selskabets omsætning og således undlod at indberette den korrekte skattepligtige selskabsindkomst, alt hvorved statskassen blev unddraget ikke under 1.479.781 kr. i selskabsskat, alt som nedenfor beskrevet:

År

Udeholdt omsætning

Selskabsskat heraf

2005

1.241.404 kr.

347.593 kr.

2006

1.421.403 kr.

397.992 kr.

2007

347.810 kr.

86.952 kr.

2008

909.223 kr.

227.305 kr.

2009

504.243 kr.

126.060 kr.

2010

221.711 kr.

55.427 kr.

2011

953.809 kr.

238.452 kr.

Total

5.599.603 kr.

1.479.781 kr.

2.

Begge de tiltalte

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2,

ved i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2013 som henholdsvis hovedanpartshaver og daglig leder samt revisor i selskabet G1, Y1-adresse i Y2-by i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte via bogføring i selskabet udeholdt 4.219.897 kr. i skyldig moms, hvorved det offentlige blev unddraget et tilsvarende beløb, alt som nedenfor beskrevet:

År           Udeholdt moms

2005         561.351 kr.

2006         585.350 kr.

2007         436.952 kr.

2008         527.305 kr.

2009         506.060 kr.

2010         454.427 kr.

2011         608.452 kr.

2012         329.886 kr.

2013         210.114 kr.

Total       4.219.897 kr.

3.

Begge de tiltalte

Skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, 14, stk. 1, jf. 13, stk. 1, jf. 9B, stk. 2 samt kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2012 som henholdsvis hovedanpartshaver og daglig leder samt revisor i selskabet G1, Y1-adresse i Y2-by i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have unddraget det offentlige 4.050.109 kr. i skat, idet de tiltalte overførte ikke under 9.819.506 kr. fra selskabet til tiltalte T1 uden at foretage såvel indberetning til SKATs E-Kapital system som foreløbig indeholdelse af udbytteskat med 2.687.330 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget personlig aktieindkomstskat med ikke under 4.050.109 kr., alt som nedenfor beskrevet:

År

Overført Beløb

Personlig indkomstskat heraf

Udbytteskat heraf

2005

1.802.755 kr.

768.689 kr.

504.771 kr.

2006

2.006.754 kr.

856.258 kr.

561.891 kr.

2007

784.763 kr.

323.797 kr.

219.733 kr.

2008

1.436.529 kr.

628.323 kr.

402.228 kr.

2009

1.010.304 kr.

435.902 kr.

282.885 kr.

2010

676.139 kr.

270.453 kr.

189.318 kr.

2011

1.562.262 kr.

642.625 kr.

437.433 kr.

2012

329.886 kr.

124.062 kr.

89.069 kr.

Total

9.819.506 kr.

4.050.109 kr.

2.687.330 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte hver i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på 9.725.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt endelig påstand om, at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 samt 76 a konfiskeres:

Indestående på F1-bank, konto X1, 571.028,97 kr. tilhørende T1.

Indestående på F1-bank, konto X2, 39.663,41 kr. tilhørende T1.

Indestående på F1-bank, konto X3, 61.611,48 kr. tilhørende G1.

Halvdelen af friværdien i den af T1 og NR ejede ejendom beliggende Y1-adresse i Y2-by med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste hæftelser og byrder.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 og 2, jf. 78, stk. 2, nedlagt endelig påstand om, at tiltalte T2 indtil videre frakendes retten til at udøve virksomhed med revision, bogføring eller regnskab samt retten til at være optaget i revisorregisteret.

T1 har nægtet sig skyldig.

T2 har nægtet sig skyldig.

T2 har til støtte for sin påstand om frifindelse anført, at han og T1 ikke bærer en lige stor del af det strafferetlige ansvar, og at han derfor højst kan dømmes for medvirken, jf. straffelovens §

23. Straffelovens § 23 er ikke citeret i anklageskriftet, og denne fejl må have som følge, at han skal frifindes.

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne ZS, SS og TK.

T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"T1 forklarede, at G1 blev etableret som en personligt drevet virksomhed i 1994. I 2003 omdannede han virksomheden til et anpartsselskab med ham som direktør og eneanpartshaver. Hans ægtefælle indtrådte som direktør den 1. januar 2010. Anledningen var, at han var blevet førtidspensioneret og derfor stod for at måtte lukke virksomheden. Hans revisor foreslog, at han i stedet indsatte sin ægtefælle som direktør. Hans ægtefælle udførte både før og efter indsættelsen som direktør alene småopgaver i selskabet. Selskabet drev sig selv, men derudover var der to medarbejdere på kontoret, der tog sig af administrative opgaver.

Da han var beskæftiget i G1, udførte han tolkeopgaver og intet andet. Det administrative arbejde blev varetaget af de to kvindelige medarbejdere på kontoret og af revisor. Fakturaer på tolkeopgaver blev oprettet af pigerne. Han betalte selskabets regninger via netbank. Pigerne havde adgang til at oprette betalingerne i netbank, men de kunne ikke godkende dem. Det kunne kun han. Det fremgik af betalingerne, hvad de vedrørte.

Selskabets regnskaber blev udarbejdet af selskabets revisor, T2. Der blev ført en kassekladde i selskabet, som T2 hver måned kom og hentede sammen med en stak bilag. Han ved ikke, om det var T2, der herefter foretog bogføringen. Revisor stod også for afregning af moms, og han har aldrig selv foretaget nogen momsberegninger. Han aner intet om den slags. Revisor foretog alle indberetninger til myndighederne. Han kontrollerede ikke det materiale, herunder regnskaber, han fik fra revisor. Han har ikke forstand på regnskaber.

Virksomheden gik godt. Navnlig efter omdannelsen til anpartsselskab voksede virksomheden. Der var tilknyttet mellem 30 og 80 tolke, der arbejdede freelance, og han arbejdede selv mange timer. Selskabet tjente de penge, der fremgår af regnskaberne.

Forevist bilag 40-1-1, årsregnskabet for 2003, forklarede han, at han underskrev regnskabet, men han vidste ikke, hvad han skrev under på.

Foreholdt bilag 40-1-2, årsregnskabet for 2004, udvisende et underskud på 3.835 kr. forklarede han, at han vurderede, at det gik godt i virksomheden ud fra de timer, de arbejdede. Han vidste ikke noget om over- eller underskud og satte sig ikke ind i, om selskabet tjente penge eller ej.

Anklageren gennemgik selskabets resultat for regnskabsårene 2005-2012, hvortil tiltalte forklarede, at tallene ikke siger ham noget. Der var penge i selskabet, fordi de arbejdede meget. Ud fra timetallet, vidste han, at der var penge, men han vidste ikke, om selskabet gav over- eller underskud.

Det er rigtigt, at han købte ejendomme i udlandet. Det var investeringer, han foretog til selskabet. Ejendommene ligger i Dubai. Han købte i alt fem, hvoraf de tre sidste var projektsalg. Han husker ikke, hvor meget ejendommene kostede.

Foreholdt bilag 36-1-2, side 7, 3. afsnit, afhøringsrapport af 23. april 2014, hvoraf fremgår: "Afhørte erkendte, at han anvendte G1s penge til opkøb af ejendomme i Dubai for ca. 7.000.000 kr." forklarede han, at han har forklaret som anført til politiet.

Størstedelen af pengene kom fra selskabet, men han og hans ægtefælle havde også selv nogle. Ejendommene blev forsøgt købt i selskabets navn, men det kunne ikke lade sig gøre i Dubai, og derfor kom ejendommene til at stå i hans navn. Han købte ejendomme i Dubai, som han var rejst til for at få behandling for sin sygdom. I Dubai mødte han nogle mennesker, der foreslog ham at investere i ejendomme.

Hans revisor vidst alt om investeringerne. Han afleverede kontrakterne på ejendommene til revisor. Pengene blev overført af ham selv. Der var penge i selskabet til at købe ejendommene. Det var dog forkert at investere som sket, og han fortryder det. Han havde ikke forstand på det. Hans revisor kendte ikke til investeringerne i detaljer, men revisor vidste godt, at det var selskabet, der foretog investeringerne. Tiltalte hævede pengene i selskabet. Han ved ikke, hvilken konto pengene blev hævet fra. Han talte ikke med revisor om, hvorvidt der var penge i selskabet til at investere 7 mio. kr. Han vidste intet om mellemregningskontoen. Han besluttede selv at hæve pengene.

Foreholdt bilag 36-1-2, side 5, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "De penge, som blev taget ud af virksomheden, blev sat til rådighed med godkendelse fra T2. T2 forklarede afhørte, han bare kunne bruge penge fra G1, som var taget ud fra "mellemregningen" i G1s bogføring, når først T2 havde sagt god for det", forklarede han, at han har forklaret som anført.

Revisor sagde, at når der var betalt moms og skat mv., kunne han bruge resten af pengene. Han hævede bare pengene, og revisor sagde ikke noget til det. Når han hævede penge, bogførte revisor hævningen. Han hævede penge til køb af ejendommene i Dubai og til istandsættelse af sin private bolig i Y2-by. Han husker ikke, hvor mange penge han hævede til istandsættelse.

Foreholdt bilag 36-1-2, side 7, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte erkendte, at han anvendte G1s penge til opkøb af ejendomme i Dubai for ca. 7.000.000 kr., restaurering af sin ejendom på Y1-adresse for ca. 700.000 kr., og køb af div. effekter for ca. 1.000.000 kr. Afhørte nægtede dog ethvert kendskab til, at pengene var taget ud af G1 uden at der var betalt skat/moms af disse, og at afhørte dermed var i god tro, da han brugte pengene", forklarede han, at han har forklaret som anført.

Han hævede pengene, men han mente, at der var betalt skat og moms. Investeringerne var for selskabet. Han ved ikke, om det fremgik af selskabets regnskaber, at selskabet ejede ejendommene. Han kan ikke redegøre for sammenhængen mellem selskabets beskedne overskud i perioden 2003-2012 og hævningen af mere end 8 mio. kr. i selskabet.

T2 var selskabets revisor i hele perioden. Han beregnede moms og skat og foretog alle indberetninger. Herudover udarbejdede han årsregnskaber. Han fik 10-15.000 kr. for udarbejdelse af årsregnskab og ca. 7.000 kr. pr. kvartal for bogføringsopgaver.

Foreholdt bilag 36-1-2 side 5, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "I tiden fra 2004 og frem til 2005 var T2´s salær 2500 kr. pr. kvartal og 5000 kr. for årsregnskabet. Fra 2005 og frem til ca. medio 2006 var salæret 7500 kr. pr. kvartal og 10.000 kr. for årsregnskabet. Fra medio 2006 og fremefter var salæret 11.500 kr. pr. kvartal og 15.000 for årsregnskabet.", forklarede han, at han har forklaret som anført.

Det kan godt passe, at det var det, han betalte. Han kan ikke huske det i dag, men det fremgår af regnskabsmaterialet. Revisor fik ekstra betaling for ekstraopgaver. Det kunne eksempelvis være udarbejdelse af udbudsmateriale. Revisor fik måske også ekstrabetaling for ejendomsinvesteringen, men han ved det ikke.

Foreholdt bilag 36-1-2, side 5, 4. afsnit, hvoraf fremgår: "I forhold til de penge, som blev taget ud via mellemregning, så krævede T2 dog en ekstra betaling for bogføring af disse penge. T2 kaldte selv denne bogføring for en "justering", forklarede han, at han har forklaret som anført.

T2 fik ekstra betaling for ekstra opgaver, og han har hørt ham tale om justeringer. T2 udfyldte hans personlige selvangivelse, og han opgav ikke selv noget til SKAT. Pengene, som han anvendte til investering, stod på selskabets bankkonto.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Poul G. Jensen, forklarede han, at han kom til Danmark i 1984. Han er uddannet agronom. Han har ingen tolke- eller translatøruddannelse. De freelance-tolke, som selskabet benyttede, var også ufaglærte. Selskabet udførte tolkeopgaver for politiet, domstole, sygehuse mv. De havde ikke private kunder. Revisor stod for de ansattes A-skat. Det havde han ikke noget med at gøre. Han og hans ægtefælle fik løn i selskabet. Han fik 40-45.000 kr. om måneden, mens hans kone fik 20-25.000 kr.

Adspurgt af advokat Simon B. Clark, forklarede han, at selskabets to medarbejdere hed ZS og SS. Han husker ikke, hvornår de blev ansat, men det var på et tidspunkt mellem 2007 og 2009. De havde oprindeligt arbejdet som tolke, men blev siden ansat i selskabet. De forestod kontakten til tolkene. De arbejdede fuld tid i selskabet. Selskabet passede sig selv. Efter 2007 arbejdede han på grund af sit helbred kun meget lidt i selskabet. ZS og SS ejede ikke anparter selskabet. Han var kun formelt deres chef. I praksis styrede de selskabet, mens T2 tog sig af regnskabet. Han har aldrig selv fungeret som direktør. Selskabets regninger blev betalt sidst på måneden, hvor de brugte 4-5 timer på at gennemføre betalingerne.

Selskabet fik kunder efter udbud. De havde en advokat til at udarbejde svar på udbuddene. Han forestod kontakten til denne advokat og godkendte udbudsmaterialet efter en gennemgang af tallene i materialet sammen med advokaten. Udbudsmaterialet kunne være omfangsrigt.

Det var hans beslutning at investere i ejendomme. Selskabets formål var at drive tolkevirksomhed. Selskabets vedtægter blev ikke ændret i anledning af ejendomsinvesteringerne. Det var helt tilfældigt og en fejl, at han investerede i ejendommene Dubai. Han købte ejendommene direkte af de entreprenører, der opførte ejendommene. Den første lejlighed valgte han selv, mens de andre var projektsalg. Han modtog en kontrakt og et stort hæfte på ejendommene, men han læste ikke materialet igennem. Han har ikke fået skøder på ejendommene. Han talte ikke med T2, før han foretog investeringen, og han spurgte ikke T2, før han hævede pengene til ejendommene.

T2 udarbejdede hans personlige selvangivelse. Han ved ikke, hvordan det foregik og havde intet med det at gøre. Han husker ikke, om han underskrev sin selvangivelse. Han ved ikke, om T2 fik betaling for dette arbejde."

T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"T2 forklarede, at han er uddannet merkonom og registreret revisor. Han har ejet virksomheden G2 siden 1992. Han har haft 1-2 medarbejdere i virksomheden. Hans far har arbejdet for ham, og hans mor arbejder fortsat for ham. Derudover har der været én ansat. G1 var kunde hos ham i perioden 2005-2013. Bogføringen blev normalt varetaget af en medarbejder, mens han udarbejdede regnskabet.

Det er rigtigt, at han hver eller hver anden måned hentede bilagsmateriale hos selskabet, hvorefter en medarbejder udførte bogføringen. Han kiggede normalt bogføringen igennem. Momsbalancen blev endvidere udarbejdet på hans kontor. Han så den og foretog den elektroniske indberetning. Før indberetningen blev elektronisk, udarbejdede de et momsbrev, som blev sendt til kunden.

Indeholdelse af A-skat for de ansatte i G1 stod selskabet selv for. Selskabsskat og udbytteskat havde han ikke noget med at gøre. Der var ikke de store overskud i selskabet. Han udarbejdede selskabets selvangivelse, men ikke T1s personlige selvangivelse. Han kan dog ikke afvise, at han har udarbejdet en selvangivelse for 10 år siden.

Hans kontor stod for bogføringen på mellemregningskontoen, og denne bogføring var i strid med god revisionsskik. Bogføringen begyndte, da T1 i 2005 eller 2006 begyndte at hæve 100-200.000 kr. om måneden. Han spurgte T1, hvad det var for hævninger, og sagde til ham, at han ikke måtte hæve pengene, da de tilhørte selskabet. Han sagde, at pengene skulle betales tilbage. Nogle måneder senere skulle der betales moms. T1 sagde til ham, at han skulle finde en løsning på problemet med betaling heraf. Det kunne ske ved at udelade noget af omsætningen i selskabet. T1 overtalte ham til det. Han gjorde det for at få regnskabet til at hænge sammen. Han sagde til T1, at det var i strid med god revisionsskik, og at risikoen var T1s. Han fik T1 til at love, at han ikke ville hæve flere penge. Han ved ikke, hvorfor han gik med til at bogføre som sket, men han skulle have regnskabet til at hænge sammen.

Han fik 7.500 kr. kvartalsvis for bogføringen og 10.000 kr. for udarbejdelse af årsregnskab. Han vidste godt, at han dækkede over noget kriminelt. I de følgende år blev der foretaget flere hævninger på samme vis. Hvert kvartal sagde han til T1, at han skulle holde op, og T1 sagde, at det skulle han nok. Han var klar over, at pengene røg til udlandet, men ikke, hvad de blev brugt til. Der blev foretaget hævninger ca. én gang i kvartalet.

Der foregik endvidere momskrympning. T1 bestemte, at det skulle gøres. Han fortalte eksempelvis T1, at momstilsvaret var 300.000 kr., og T1 ville måske kun betale 200.000 kr. Han indberettede så 200.000 kr., og bogførte det på mellemregningskontoen. T1 fik ham til det. Han var god til at overtale ham. Det stod på i 6-8 år frem til 2013, da politiet kom og foretog ransagning. Det var først, da SKAT rettede henvendelse, at tallene kom frem, og han blev overrasket over hvor store beløb, der samlet var tale om. Han henvendte sig til en advokat, da SKAT blev involveret, og sammen med denne advokat foretog han efterregulering for årene 2010, 2011 og 2012.

Han har udarbejdet årsregnskaberne og har ikke taget nogen forbehold i revisionserklæringerne. Det var dumt af ham at hjælpe T1. Han var klar over, at der ikke blev betalt det, der skulle i selskabsskat og moms.

Han fik aldrig at vide, at hævningerne på mellemregningskontoen blev anvendt til køb af ejendomme, og ejendommene fremgår da heller ikke i selskabets regnskaber. Han fortalte T1, at de beløb, han hev ud, var på eget ansvar. Man kan ikke som revisor foretage en sådan ansvarsfraskrivelse. Det er udlodning, hvis ejeren tager penge ud af selskabet, og det skal fremgå af selvangivelsen, og der skal indeholdes udbytteskat i selskabet. Det gjorde han ikke, og han indberettede heller ikke udlodningen. Han vidste ikke, hvad T1 foretog sig med pengene, men han gik ikke ud fra, at T1 indberettede udbyttet til SKAT.

Han fik sit faste honorar fra selskabet, og derudover modtog han ekstrabetalinger for andre opgaver. T1 gav ham mange andre opgaver f.eks. udfyldning af papirer til hans forsikringsselskab, gennemgang af udbudsmateriale mv. T1 ville imidlertid ikke betale for disse opgaver. T1 var hans største kunde og stod for ca. 10 % af omsætningen i hans virksomhed. Han fik op til 100.000 kr. i betaling om året i den periode, han var revisor for T1.

Forevist bilag 39-2-2, "Hævninger 1/10-31/12-2004", forklarede han, at hævningerne var de beløb, T1 trak ud af selskabet, og som blev bogført på mellemregningskontoen. Han fik 8 % heraf som betaling for sit arbejde. Han ved ikke, hvordan de fandt frem til den procentsats, men hans tidsforbrug svarede til en betaling på 8 % af hævningerne. "Uden nota" betyder en ekstra nota. Han ved ikke, om han modtog det fulde beløb, men han fik i hvert fald 30.000 kr. Betalingerne til ham blev ikke bogført i selskabet som en driftsomkostning, men bogført på mellemregningskontoen.

Forevist bilag 39-2-3, oversigt over hævninger i perioden 1. januar 2005 til 31. marts 2005, forklarede han, at hans tidsforbrug i dette kvartal modsvarede en betaling på 37.000 kr.

Forevist bilag 39-2-6, oversigt over hævninger i perioden 1. april 2008 til 30. juni 2008, hvoraf fremgår "momsreg. 150.000, 10 %, 15.000", forklarede han, at det betyder, at der var angivet for lidt i moms, formentligt 150.000 kr. For at han skulle få dækket sit tidsforbrug, måtte han udarbejde sådanne opgørelser, da han ellers ikke ville få sin betaling. Opgørelserne skal ses over et år. Han skulle have op til 135.000 kr. i honorar om året, men han fakturerede ikke T1, da T1 ikke ville betale. De foretagne opgørelser, var den måde han kunne få sin betaling på. Han fik udbetalt langt de fleste penge ifølge disse opgørelser.

Han ved ikke, om der i 4. kvartal 2008 skete momsregulering på 100.000 kr. Forevist dele af bilag 18-1 vedrørende selskabets bogføring af moms i 4. kvartal 2008 bekræftede han, at det var den måde, han fik sine penge på.

Forevist bilag 32-2-9, "Hævninger i 2011", forklarede han, at han tror, at han udarbejdede den samlede oversigt over årets hævninger i forbindelse med skattesagen. Den skulle vise T1 omfanget af hævninger.

Beløbet anført under overskriften "T2" viser det beløb, han modtog. Han tog sig ikke betalt med en procentsats af T1s ulovligheder. Han udførte arbejde for pengene, men han vil medgive, at det er en usædvanlig måde at beregne honorar på.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Simon B. Clark, forklarede han, at han beholdt G1 som kunde, fordi han troede, at han kunne løfte opgaven, og fordi han tjente mange på virksomheden. Det var ikke de nemmeste år for hans virksomhed, så han havde ikke råd til at smide T1 ud. Hans virksomhed havde i de år en omsætning på ca. 1 mio. kr. og et overskud på 400.000 kr.

Da han blev opmærksom på de voldsomme hævninger, fortalte han T1, at man ikke kunne gøre sådan. T1 sagde, at det var hans penge, og han forsøgte at forklare T1, at det var selskabets penge. T1 lovede at betale pengene tilbage, og det troede han på. Han havde ikke grund til at tvivle på T1. Som årene gik mistede han dog troen på, at pengene ville blive betalt tilbage.

T1 fortalte ikke om hævningerne, før han foretog dem. Han fortalte heller ikke, hvad han brugte pengene på. Det var først, da SKAT kom ind i billedet, at han blev klar over det. Han har fået sit honorar, men har ikke fået andel i nogen af de penge, der blev trukket ud af selskabet. Han er ikke medejer af ejendommene, og han har ingen aftale om, at han på anden måde skal have del i investeringen.

Han beregnede sit honorar på baggrund af procentsatsen. T1 ville kun betale det faste kvartalsvise honorar. Han ved ikke, hvor procentsatsen kom fra, herunder om det var T1s forslag, men det var en måde at få penge ud af ham på. Det var ikke aftalen, at han skulle have en andel af momsunddragelsen. Han havde en kalender, hvor han opgjorde sit tidsforbrug. Han havde ikke adgang til G1s netbank. Han ved ikke, om han havde adgang til T1s personlige skattemappe. I 2009 eller 2010 fik han en kode, men han brugte den ikke. Den personlig selvangivelse blev dannet automatisk.

Han har efteruddannet sig i overensstemmelse med de regler, der gælder for registrerede revisorer. De honorarer, han modtog, blev indtægtsført i hans egen virksomhed. Der verserer ikke nogen skattesag mod hans virksomhed.

Adspurgt af advokat Poul G. Jensen forklarede han, at det blev aftalt med advokat IL at foretage efterregulering af de hævninger, der var foretaget i 2010-2012.

Han gjorde hvert kvartal T1 opmærksom på, at det, der foregik, var ulovligt. Han var ikke klar over, hvor strafbart det var, så det fortalte han ikke T1. Det samlede omfang af hævninger kom bag på ham. T1 udarbejdede ikke selv selvangivelser."

ZS har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Hun forklarede, hun blev ansat som kontorassistent i G1 i sommeren 2009. I 1½ år forinden havde hun været tilknyttet virksomheden som tolk. Hun arbejdede i virksomhedens kontor på adressen Y1-adresse. Hun stod for udarbejdelse af fakturaer til virksomhedens kunder og hjalp den anden kontorassistent, SS, med at svare på telefonopkald og fordele opgaver til tolkene. T1 var hendes chef, og han var også til stede på kontoret. Han tog ikke telefonen og stod ikke for fordelingen af tolkeopgaver. Hvis en kunde klagede over en tolk, kaldte de på T1, som så tog sig af det. Han var altid tilgængelig, men opholdt sig indimellem i den private del af huset. Hun og SS talte med ham dagligt blandt andet om antallet af indkomne opgaver. T1 stod for betaling af alle regninger. Hun og SS havde adgang til "konto-kig" i banken og kunne se, hvor mange penge, der kom ind. Hvis der var ubetalte regninger, rykkede T1 kunden. T1 sørgede for, at der blev betalt moms, skat og feriepenge. Hun går ud fra, at revisor og T1 beregnede, hvor meget der skulle betales.

T2 kom forbi og hentede mapper med fakturaer og underbilag. Det gik godt i virksomheden, og de og tolkene fik altid betalt deres løn. Når T1 var i udlandet, kunne de altid komme i kontakt med ham telefonisk.

T1s ægtefælle, NR, arbejdede ikke i virksomheden og var ikke en del af denne.

Adspurgt af advokat Poul G. Jensen forklarede hun, at efter 2009 udførte T1 ikke tolkeopgaver i virksomheden. Hun og hendes kollega foretog ikke bogføring.

Adspurgt af advokat Simon B. Clark forklarede hun, at hun ikke ved, om der var andre end T1, der kunne betale virksomhedens regninger. Hun skrev fakturaerne og sendte dem til kunderne. Hun husker, at der blev betalt skat og moms, men husker ikke, hvordan det foregik i praksis. Noget foregik elektronisk, men hun ved ikke hvad. Hun ved ikke, hvem der havde adgang til at indberette og betale moms eller skat elektronisk. Hun indberettede virksomhedens lønudbetalinger til SKAT, efter at T1 havde godkendt dem. Hun ved ikke, om der var andre personer, der godkendte beregningerne. Hun talte kun med T1. Hun så T2 ca. en gang om måneden, når han kom og hentede mapperne. Han talte nogle gange med T1. Hans besøg varede typisk omkring ½ time. Hun ved ikke, om T1 og T2 holdt andre møder.

Hun ved ikke, hvem T1 rejste til udlandet med. Nogle gange var han væk en uge og andre gange en måned. Hun ved ikke, om T2 var med på udlandsrejserne. T2 kom også forbi for at hente mapper, når T1 var i udlandet. Hun fik fast løn og udfærdigede sine egne lønsedler, som T1 godkendte. Hun har aldrig talt med T2 om sin løn."

SS har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Hun forklarede, at hun i perioden fra 2003-2008 var hun tilknyttet G1 som tolk. I 2008 blev hun ansat som kontormedarbejder. I begyndelsen arbejdede hun sammen med en person ved navn NK og senere med ZS. Hendes arbejde bestod i at tage imod tolkeopgaver og fordele dem. Derudover hjalp hun ZS med det øvrige arbejde.

T1 befandt sig for det meste i den private del af huset, men de kunne altid kalde på ham. Nogle gange talte de med ham dagligt, nogle gange kunne der gå flere dage imellem. De kontaktede ham om ting, der gik ud over den daglige drift, f.eks. hvis en kunde klagede, eller der var problemer med en tolk. T1 var deres chef. Han tog sig af alt, der havde med penge at gøre. Det var således ham, der betalte regninger og løn. Hun ved ikke, hvad han derudover foretog sig. Hun og ZS havde adgang til banken, men de kunne ikke foretage betalinger. Hun ved ikke, om andre end T1 kunne betale regninger. T1s ægtefælle arbejdede ikke på kontoret, og de gik ikke til hende, hvis der var problemer. T1 stod for betaling af moms og skat. ZS beregnede A-skat af tolkenes løn. Hun ved ikke, hvem der beregnede moms. Virksomheden gik godt. Der var perioder, hvor de ikke fik så mange opgaver, men der blev altid betalt løn og regninger. Der var ikke det store overskud. Når fakturaer blev betalt, satte de underbilagene på. Hvis de ikke kunne finde underbilagene, sagde de det til T1, og så skrev han sit navn på. Det var ikke store beløb, det drejede sig om.

Adspurgt af advokat Poul G. Jensen forklarede hun, at hun ikke foretog bogføring. Virksomhedens revisor kom og hentede mapperne med bilag. Efter 2008 udførte T1 ikke længere tolkeopgaver. Fra 2008 til 2010 fik virksomheden flere opgaver, men efter 2010 faldt antallet igen.

Adspurgt af advokat Simon B. Clark forklarede hun, at hun i dag er uden job. Hun har ikke set T1 siden november 2013. T1 var chef i den forstand, at de kunne spørge ham, hvis der var noget, de var i tvivl om. Hun arbejdede på kontoret i 7 år. Hun havde ingen sygedage under sin ansættelse. T1 var altid nem at få fat i. Hvis han ikke var i Danmark, kunne de kontakte ham på hans mobiltelefon. Han var i Tyrkiet én gang og rejste til Irak hvert år. Nogle gange var han væk i kort tid og andre gange op til 3 måneder. Når han var væk, ringede han og spurgte, hvordan det gik, og de kunne også ringe til ham. I øvrigt arbejdede de som sædvanligt. Hvis der var problemer med en tolk, måtte de tage fat i tolken.

Det sidste års tid så de ikke meget til T2. Han kom hver eller hver anden måned for at hente mappen med bilag. Hun ved ikke, om T1 og T2 holdt møder uden for kontoret. Hun tror ikke, at T2 var med på nogen rejser til udlandet, men hun ved det ikke. Hun ved ikke, hvor lange T1s arbejdsdage var, da han ikke befandt sig på kontoret. Der var ikke et fast tidsrum, inden for hvilket de måtte ringe til ham.

Adspurgt af advokat Poul G. Jensen forklarede hun, at T1 højst udførte 5 tolkeopgaver i 2008."

TK har til retsbogen afgivet følgende forklaring.

"Han forklarede, at han er ansat i SKAT. "Money Transfer" gik ud på, at SKAT indhentede oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler til skattelylande. De fattede interesse for G1, fordi de i perioden 2006-2008 kunne se en del pengeoverførsler fra selskabet til Dubai. Det var millionbeløb, der blev overført til Dubai. Beløbsmodtagerne var tilsyneladende ejendomsmæglere. De skrev til G1 og bad om kontoudtog og en redegørelse for transaktionerne, men fik ingen reaktion fra selskabet.

De rekvirerede herefter kontoudtog fra selskabets pengeinstitut og aftalte med T1s daværende advokat, advokat IL, at han og T1 først fik adgang til at gennemse bilagene. De fik herefter at vide, at man havde købt ejendomme.

SKAT mente, at der var tale om udeholdt omsætning. I begyndelsen af 2013 indkaldte han selskabets regnskaber for 2010-2012. De modtog ingenting fra selskabet, og de rettede derfor henvendelse til politiet for at få bistand. I november 2013 blev der foretaget ransagning, og de fandt regnskaberne hos selskabets revisor. Han konstaterede ved gennemgang af regnskaberne, at der var udeholdt omsætning i selskabet, ligesom der ikke var afregnet korrekt moms. De gennemgik regnskaberne fra 2005 og til september 2013. De gennemgik endvidere selskabets kontospecifikationer og kunne herved konstatere, at ikke alt blev indtægtsført, men i stedet skrevet på en mellemregningskonto, hvorfra T1 kunne foretage hævninger. Det fremgik, at T1 havde undladt at afregne moms, og at der var udeholdt omsætning på 8-9 mio. kr.

Forevist bilag 10-1-1 forklarede han, at han har udarbejdet oversigten.

Af kontoudtogene, som SKAT havde modtaget fra selskabets pengeinstitut, kunne de følge pengestrømmene. Når indgående moms blev bogført, blev beløbet forhøjet, så det beløb, der blev indbetalt til SKAT, blev tilsvarende formindsket. Han kunne i kontoudtogene genfinde hævningerne fra mellemregningskontoen.

Adspurgt af advokat Poul G. Jensen forklarede han, at SKATs forhøjelse for så vidt angår T1s personlige indkomst er fordelt over to gange, fordi de ad to omgange blev opmærksom på udeholdte beløb. Han ved ikke, om der er sket opkrævning for restancer. T1 indgav en erklæringsselvangivelse omfattet af skattekontrollovens § 16.

Adspurgt af advokat Simon B. Clark forklarede han, at sagen begyndte i februar 2012. Af de oplysninger, de fik fra pengeinstituttet, kunne de se, hvem afsender og modtager af beløbene var. Ved opslag på internettet kunne de se, at beløbsmodtager var en ejendomsmægler i Dubai. Skat foretog ikke nærmere undersøgelser af, hvad pengene var anvendt til. De undersøgte alene, om der var udeholdt omsætning og moms. T1 har oplyst, at pengene blev anvendt til ejendomskøb og til ombygning af hans private ejendom. Skat har ikke konstateret, at T2 står som ejer af noget i udlandet eller Danmark, som kan henføres til pengeoverførslerne. De har ikke undersøgt, hvem der havde fuldmagt til at hæve på bankkontiene.

SKAT har ikke undersøgt, om skatteindberetningerne er foretaget af revisor eller selskabet selv. Han har arbejdet med 70-80 tilsvarende sager, og den foreliggende sag er behandlet som de andre. Det fremgik ikke af selskabets regnskaber, at der var en mellemregningskonto, men det kunne de se af kontospecifikationerne. Man kan ikke se, hvem der har hævet pengene i banken, kun at beløbene er overført. Der er betalt ejendomsskatter på T1s private ejendom. Han er ikke stødt på oplysninger om, at der er betalt ejendomsskatter påhvilende T2."

De tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i medfør af retsplejelovens § 808 udarbejdet en personundersøgelse vedrørende T1.

T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har boet i Danmark siden begyndelsen af 1980'erne. Han blev for nylig skilt fra sin ægtefælle, NR. På grund af sit dårlige helbred rejser han til Irak i vintermånederne.

T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har to voksne børn. Han bor i eget hus i Y4-by.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at T1 i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2013 var hovedanpartshaver i G1, og at T2 i samme periode var selskabets revisor.

T2 har forklaret, at han tilrettelagde selskabets bogføring på en sådan måde, at der hvert kvartal ved bogføring på en mellemregningskonto blev udeholdt meget betydelige beløb fra selskabets omsætning og momsregnskab, at udeholdte beløb blev overført fra selskabet til T1, og at disse overførsler ikke blev indberettet til SKAT.

Hverken T1 eller T2 har bestridt SKATs talmæssige opgørelse af udeholdt omsætning og forkert angivet moms. På denne baggrund findes det bevist, at der blev udeholdt ikke under 5.599.603 kr. fra selskabets omsætning, hvorved statskassen blev unddraget ikke under 1.479.781 kr. i selskabsskat som beskrevet i forhold 1, ligesom det findes bevist, at der skete udeholdelse af 4.219.897 kr. i skyldig moms som beskrevet i forhold 2, og at der blev overført 9.819.506 kr. fra selskabet til T1 som beskrevet i forhold 3, hvorved statskassen blev unddraget aktieindkomstskat med ikke under 4.050.109 kr.

Retten lægger således ved vurderingen af forhold 3 til grund, at pengeoverførslerne udgjorde udlodning til T1 og tilsidesætter dermed T1s forklaring om, at ejendommene i udlandet blev købt for selskabet. Retten har herved lagt vægt på, at ejendommene ifølge de dokumenter, der er fremlagt vedrørende ejendomsinvesteringerne, er anført som tilhørende T1 og hans ægtefælle personligt, mens det intetsteds fremgår, at selskabet var ejer af ejendomme, eller at hævede beløb på anden vis blev investeret for selskabet.

T1 har forklaret, at han var helt uden indsigt i selskabets økonomiske forhold, at han havde overladt driften til de to kontormedarbejdere i selskabet, senest ZS og SS, og til revisor, og at T2 således handlede på egen hånd.

Retten tilsidesætter forklaringen herom som utroværdig. Forklaringen om manglende indsigt og deltagelse i selskabets drift modsiges således af T2s forklaring, der understøttes af kontormedarbejderne, ZS og SSs, forklaringer. Hertil kommer, at det findes helt usandsynligt, at T2 på egen hånd skulle tage initiativ til den foretagne bogføring, som muliggjorde, at T1 kunne trække knap 10 mio. kr. ud af selskabet.

Efter T2s egen forklaring lægger retten til grund, at skatte- og momsunddragelserne fandt sted over en årelang periode, og at han forestod den urigtige bogføring og forsynede regnskaberne med blanke revisionspåtegninger. T2 deltog således i fuldbyrdelsen af skatte- og momsunddragelsen. Retten lægger videre efter de af T2 udfærdigede opgørelser til grund, at han modtog en procentsats af de unddragne beløb som betaling for sin bogføring og således over årene fik udbetalt knap 1 mio. kr.

Retten finder på denne baggrund, at det er bevist, at T2 handlede i forening og efter fælles forståelse med T1, og de findes derfor begge skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, 14, stk. 1, jf. 9B, stk. 2 samt kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

T1 skal betale en tillægsbøde på kr. 9.725.000 kr.

Retten har lagt vægt på størrelsen af de unddragne skatter og afgifter, unddragelsens organiserede, systematiske og professionelle karakter samt længden af det tidsrum, der skete unddragelse med skatte- og afgiftsbetalingen. Herefter findes der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 samt 76 a.

T2

Straffen for T2 fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og 16, stk. 3, jf. stk. 1, 14, stk. 1, jf. 9B, stk. 2 samt kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

T2 skal betale en tillægsbøde på 4.870.000 kr.

Retten har lagt vægt på størrelsen af de unddragne skatter og afgifter, unddragelsens organiserede, systematiske og professionelle karakter samt længden af det tidsrum, der skete unddragelse med skatte- og afgiftsbetalingen. Retten har videre lagt vægt på den særlige rolle, T2 som revisor har indtaget. Herefter findes der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Retten har ved udmålingen af tillægsbøden til T2 lagt vægt på hans mindre andel i udbyttet.

Efter karakteren af de forhold, som T2 er fundet skyldig i, finder retten, at der foreligger en sådan nærliggende fare for, at han vil misbruge et eventuelt hverv som selvstændig eller ansat revisor. Retten tager derfor påstanden om rettighedsfrakendelse til følge som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T1 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

T1 skal betale en tillægsbøde på 9.725.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Hos T1 konfiskeres indestående i F1-bank, på konto X1, 571.028,97, indestående på konto X2 39.663,41 kr., indestående på konto X3 på 61.611,48 kr. og halvdelen af friværdien i den af T1 og NR ejede ejendom beliggende Y1-adresse i Y2-by med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste hæftelser og byrder.

T2 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

T2 skal betale en tillægsbøde på 4.870.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T2 frakendes indtil videre retten til at udøve virksomhed med revision, bogføring eller regnskab samt retten til at være optaget i revisorregisteret.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

.......................................

Østre Landsrets dom af 14. marts 2016, sag nr. S-1599-15:

Byrettens dom af 3. juni 2015 (1 lA-949/2015) er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse af fængselsstraffen og stadfæstelse for så vidt angår tillægsbøden og konfiskationen.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne TK, SS og ZS.

T2s forklaring som tiltalt i byretssagen er dokumenteret.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har fungeret som direktør. Han har ikke arbejdet i firmaet siden 2008. Der var ingen, der traf beslutninger i selskabet. Tiltalte skulle kun bestemme timepriserne i forbindelse med tilbudsgivning. Tiltalte betalte også 5-6 regninger om måneden. Tiltalte ejede anparterne i selskabet. Revisor er ansvarlig for moms m.v. Tiltalte ved slet ikke noget herom.

Årsregnskaberne for 2005 til 2012 er udarbejdet af T2 og underskrevet af tiltalte, bortset fra de sidste to. Tiltalte har underskrevet, fordi det er hans ansvar. Han ved ikke, hvordan overskuddet og underskuddet er fremkommet. Det var revisor, der stod for det. Pengene til investeringerne kom dels fra selskabet dels fra private midler. Han ved ikke, hvor selskabets penge kom fra. Tiltalte har efter købene afleveret papirerne, kontrakter, skitsetegninger m.v. på ejendommene til T2. Tiltalte har ikke selv noget liggende. Foreholdt oplysningerne i tillægsekstrakt 2, s. 58, har tiltalte sendt denne til sin forsvarer. Tiltalte har afleveret en kopi til T2. Foreholdt ekstrakt 1, s. 126, har tiltalte forklaret, at det var hans balance over lejligheden. IM var ejendomsmægleren i Dubai. Foreholdt ekstrakt 1, side 129, har tiltalte forklaret, at disse betalinger vedrørte alle lejlighederne. Der er overført ca. 7 mio. kr. til Dubai. Det var fra begyndelsen meningen, at selskabet skulle være ejer, men han kunne ikke registrere dette. Han skulle oprette et firma i Dubai, hvis det skulle registreres. Foreholdt ekstrakt I, side 156, 157, 158, har tiltalte forklaret, at han ikke har yderligere materiale selv. Tiltalte afleverede materialet til T2. Tiltalte ved ikke, om det fremgår af selskabets regnskaber, at selskabet har fast ejendom i Dubai. Tiltalte forstår ikke regnskabet. Han ved intet om regnskabet. Det tog kun 2 minutter at underskrive det. De havde mange opgaver, og han regnede med, at der var penge nok. Selskabet har altid betalt til tiden, både moms, skat, ATP og andet. Han har betalt alt det, T2 har sagt, der skulle betales. T2 skulle have ekstra betaling, fordi der var ekstra arbejde.

På advokat Poul Gunnar Jensens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvor ejendommene er i dag, eller om de er færdigbyggede. Han har sendt nøglen til ejendom­men på Y1-adresse til forsvareren, fordi han ikke kunne klare det. Han er nu skilt og bor i en lejlighed i Y5-by.

På advokat Simon Clarks spørgsmål har tiltalte forklaret, at det må være de endelige kontrakter, han afleverede til T2, men han ved det ikke. Han købte den første ejendom i 2006. Han talte ikke med T2 herom inden købet. Han drøftede ikke penge til istandsættelse af ejendommen på Y1-adresse med T2. T2 sagde, at når skat m.v. var betalt, kunne han bruge de resterende penge. T2 sagde, at det var tiltaltes penge. T2 hentede mapperne hver måned, så T2 vidste, at tiltalte hævede pengene.

Vidnet TK har supplerende forklaret blandt andet, at politiet skaffede regnskaberne fra selskabet til veje.

Foreholdt regnskabsmaterialet i tillægsekstrakt 1 vedrørende 2007 har vidnet som et eksempel forklaret, at side 8 ses, at indgående moms i 1. kvartal, i alt 73.374 kr., opskrives med 100.000 kr., hvorved det beløb, der skal afregnes i moms, bliver tilsvarende mindre. De 100.000 kr. føres herefter over på mellemregningskontoen for at få regnskabet til at stemme. Det kan ikke umiddelbart ses på regnskabet. Det kræver, at man får kontospecifikationerne.

På side 20 ses en indbetaling på 139.427,93 kr. Heraf skulle 20 % være ført i momsregnskabet. Side 11 ses, at hele beløbet er ført på mellemregningskontoen. Det er ikke ført i hverken omsætning eller momsregnskab.

SKAT har ikke kunnet konstatere, at selskabet ejer fast ejendom.

På advokat Poul Gunnar Jensens spørgsmål har vidnet forklaret, at man ikke fandt regn­ skabsmateriale hos selskabet. Materialet blev fundet hos revisor.

Den civilretlige skattesag ligger i Landsskatteretten. Der er endnu ikke truffet afgørelse.

På advokat Simon Clarks spørgsmål har vidnet forklaret, at T2 havde lavet opgørelser over, hvor meget han skulle have for at udeholde omsætning og moms. SKAT forsøger at undersøge, om T2 har oplyst alle beløbene til SKAT. SKAT har indkaldt materiale til belysning heraf. Der er endnu ikke udfærdiget forslag til afgørelse.

Vidnet SS har på advokat Simon Clarks spørgsmål supplerende forklaret blandt andet, at hun arbejdede som tolk fra 2003 til 2008 og kendte derfor ikke noget til T2. Fra foråret 2014 til november 2014 så hun ikke så meget til T2. De sidste måneder kom han måske hver anden/tredje måned og hentede mapper. Vidnet kunne ikke betale regninger. Hun ved ikke, om T2 kunne betale regninger. Hun har vist ikke set andre end tiltalte betale regninger. Regninger skulle gives videre til tiltalte. Tiltalte kom tilbage med regningerne, der var påtegnet med en godkendelse, hvorefter de skulle sættes ind i en mappe.

På advokat Poul Gunnar Jensens spørgsmål har vidnet forklaret, at hvis tiltalte var væk længe, så blev regningerne først betalt, når tiltalte kom hjem. Vidnet kunne godt gå ind i banken og tjekke, hvad der var status på bankkontoen.

Vidnet ZS har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke husker præcist, om det var en gang om måneden i hele perioden, at T2 kom og hentede mapper. T2 talte med tiltalte, men det varede ikke hele dagen. Vidnet kunne godt ringe til T2, hvis de fik et brev, f.eks. om skat eller moms. Hun kendte ikke nærmere til selskabets økonomiske forhold. Hun har enkelte gange ringet til T2 med spørgsmål. Tiltalte rejste et par gange om året a 2-3 ugers varighed. Regninger blev lagt i en skuffe. Tiltalte betalte så, når han kom hjem. Der var ikke andre, der betalte regningerne. Alt skulle gå gennem tiltalte. Det var klart.

På advokat Poul Gunnar Jensens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun ikke husker, om de rykkede for betaling af fakturaer, hvis tiltalte var på rejse. Det gjorde de vist nok.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans helbredsforhold er blevet forværrede. Han tåler kulden dårligere. Det er også blevet værre med sukkersygen og mareridt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte T1 af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Landsretten tiltræder endvidere, at der skal ske konfiskation som bestemt af byretten.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h I  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T1 stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

......................................................

Østre Landsrets dom af 14. marts 2016, sag nr. S-1599-15:

Der foretoges hovedforhandling:

For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København.

Som beskikket forsvarer for tiltalte T1 mødte advokat Poul Gunnar Jensen.

Som beskikket forsvarer for tiltalte T2 mødte advokat Simon Bernard Clark.

Tiltalte T1 var mødt.

Tiltalte T2 var ikke mødt.

Der fremlagdes ankemeddelelse med anklageskrift, retsbogsudskrift og udskrift af den ind­ankede dom.

Tiltalte T2 havde til sin forsvarer fremsendt lægeerklæring af 10. marts 2016, der fremlagdes. Advokat Simon Bernard Clark anmodede med henvisning hertil om udsættelse af hovedforhandlingen.

Anklageren anførte, at lægeerklæringen ikke dokumenterede lovligt forfald, idet den ikke var udfyldt på grundlag af den sædvanlige standardattest, og idet den blandt andet ikke angav, om tiltalte T2 var ude af stand til at give møde i retssagen. Anklageren nedlagde på den baggrund påstand om afvisning af T2s anke, idet anklagemyndigheden i tilfælde af afvisning ville frafalde sin kontraanke.

Advokat Poul Gunnar Jensen protesterede imod udsættelse af sagen vedrørende T1. Han erklærede sig indforstået med, at T2s forklaring for byretten dokumenteredes.

Advokat Simon Bernard Clark fastholdt anmodningen om udsættelse. Han anmodede subsidiært om, at der blev fastsat en frist for tiltalte til at fremsende en supplerende lægeerklæring, der dokumenterer lovligt forfald.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Tiltalte T2 er lovligt indkaldt til hovedforhandlingen, men er udeblevet under henvisning til sygdom og har fremsendt en lægeerklæring med henblik på dokumentation herfor. Det fremgår imidlertid ikke af lægeerklæringen, på hvilket grundlag den er udarbejdet, og det fremgår heller ikke, om T2 vil være i stand til at give møde, eventuelt kortvarigt, under retssagen. Lægeerklæringen, der ikke er oprettet på den attestformular, der er aftalt mellem Domstolsstyrelsen og Lægeforeningens Attestudvalg, kan derfor ikke tjene som dokumentation for lovligt forfald i forbindelse med tiltaltes udeblivelse. Da sagen er anket af tiltalte til frifindelse, og da landsretten ikke finder, at forhandlingen med nytte kan fremmes i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2,

b e s t e m m e s:

T2s anke afvises.

Landsretten anmodede T2s forsvarer om at forblive til stede under hovedforhandlingen, idet han ville blive givet adgang til at stille spørgsmål til tiltalte T1 og vidnerne i sagen.

De modtagne bilag var til stede.

Den ankede dom oplæstes. Anklageren gjorde rede for anken og forelagde sagen i øvrigt under fornøden dokumentation.

Forsvarerne havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.

Tiltalte T1 erklærede sig villig til at udtale sig. Anklageren oplæste tiltaltes forklaring i byretten.

Tiltalte vedstod sin forklaring som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom.

Som vidne mødte TK, der blev vejledt om vidnepligten og vidneansvaret. An­klageren oplæste vidnets forklaring i byretten.

Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom.

Som vidne mødte SS, der blev vejledt om vidnepligten og vidneansvaret. Anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten.

Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom.

Som vidne mødte ZS, der blev vejledt om vidnepligten og vidneansvaret. An­klageren oplæste vidnets forklaring i byretten.

Vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen og afgav supplerende forklaring. Herom henvises til landsrettens dom.

Tiltalte T1 afgav supplerende forklaring om sine personlige forhold.

Sagen procederedes.

Anklageren nedlagde påstand om skærpelse.

Forsvareren for tiltalte T1 nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T1 havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen.

Der afsagdes dom, se dombogen.

Domfældte var til stede.

Retten tillagde den for landsretten beskikkede forsvarer, advokat Poul Gunnar Jensen, i salær 18.750 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af domfældt

Domsmændene fratrådte.

Sagen sluttet.