Når du udbetaler løn eller honorarer, skal du indberette det til Skattestyrelsen. Det gør du ved at logge på TastSelv Erhverv og under fanebladet Ansatte vælge eIndkomst.

Hvis du er ny arbejdsgiver, finder du mere information på siden Ansat din første medarbejder?

Indberet løn til dine ansatte (eIndkomst)

Her er tre videoer, som hjælper dig i gang med at bruge og indberette løn i eIndkomst.

Sådan får du adgang til eIndkomst

Sådan opretter du din medarbejder i eIndkomst

Sådan indberetter du i eIndkomst

Hver måned skal du for hver medarbejder indberette:

  • A-indkomst
  • feriepenge
  • løntimer
  • A-skat
  • am-bidrag
  • ATP
  • personalegoder, fx fri telefon
  • pensionsordning, som arbejdsgiver administrerer

Du skal indeholde A-skat, am-bidrag og ATP på det tidspunkt, hvor indkomsten bliver udbetalt til medarbejderen.

Når du har indberettet, beregner eIndkomst automatisk det samlede beløb, du skal betale i A-skat og am-bidrag for måneden.

Læs mere på siderne:

Skat af ansattes løn
Betal A-skat og am-bidrag

Du kan indberette til Skattestyrelsen på forskellige måder. Enten ved at indberette selv eller ved at få fx en revisor eller et lønbureau til at indberette. Læs mere i dette skema om dine muligheder:

eIndkomst

Du kan selv indberette direkte til eIndkomst i TastSelv Erhverv - som enkeltvis indberetning eller indberetning via fil. Du finder vejledning til at bruge eIndkomst under Ansatte i TastSelv Erhverv:

Eget lønsystem

Du kan sende indkomstoplysninger via filer fra et lønsystem på din egen computer.

Skattestyrelsens indberetningsprogram

Du kan bruge programmet eIndkomst-indberetning til at danne de filer, der skal uploades til eIndkomst.

Hent indberetningsprogram til eIndkomst

Revisorordningen

I TastSelv Erhverv kan du autorisere fx en revisor til at indberette for dig. Autorisationen giver samme adgang, som du har. Revisor har samme adgang som virksomheden med indberetningspligten.

Lønbureau

Ofte står lønbureauet selv for at få den rette adgang, så de kan indberette for dig. Du kan dog også selv give dem adgang via eIndkomst i TastSelv Erhverv. Tjek med dit lønbureau for mere information.

LetLøn

LetLøn er et tilvalg til eIndkomst. Når du er tilmeldt LetLøns beregningsordning, kan du få hjælp til at beregne dine ansattes A-skat, am-bidrag, ATP og feriepenge.

Læs mere om LetLøn.

Hvis du en måned ikke udbetaler løn, skal du lave en nulangivelse. Det vil sige, at du indberetter 0 kr. for den måned.

Hvis du har registreret dig som arbejdsgiver midt i en måned og ikke udbetaler løn i den måned, skal du også lave en nulangivelse.

Læs mere om, hvordan du laver en nulangivelse.

Hvis Skattestyrelsen har ændret din virksomhed fra lille til stor, skal du huske at indsætte nye indberetningsfrister og betalingsfrister i dit lønsystem.

Indberetter din virksomhed via et lønbureau, skal du give lønbureauet besked om de nye frister.

Du kan se på dit registreringsbevis, om din virksomhed er registreret som lille eller stor.

Du finder registreringsbeviset under Profil > Profiloplysninger > Registreringsbevis i TastSelv Erhverv.

I driftsloggen for eIndkomst og LetLøn kan du få besked om opdateringer af systemet og andre ting, der kan have betydning for din indberetning.

Se driftslog for eIndkomst og LetLøn

Driftsloggen for udstilling af data fra eIndkomst er til de myndigheder, der har ret til at se data i eIndkomst. Her kan du besked om opdateringer og problemer i systemet.

Se driftslog for udstilling af data

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.