Du skal indberette og betale moms til og med den dato, du har oplyst som ophørsdato, da du afmeldte din virksomhed på virk.dk. Det gælder også, selv om du ikke har solgt varer eller ydelser i perioden (du skal så bare skrive 0). Glemmer du at indberette, skal du betale et gebyr på 800 kr.
Log på TastSelv Erhverv og indberet din moms
Salg af virksomhedens varer enkeltvist
Sælger du virksomhedens computere, varelager, møbler, bygninger, biler, maskiner eller andre aktiver til andre, skal du opkræve moms, hvis du sælger dem enkeltvis.
Sælger du tingene videre til en anden virksomhed, der er registreret for det samme som din, er det dem, der skal betale momsen tilbage.
Salg af virksomheden samlet set
Sælger du din virksomhed samlet, er det uden moms, og du skal opgøre den moms, der samlet overgår til køber. Beløbet skal du oplyse, når du afmelder din virksomhed på indberet.virk.dk.
Du beholder selv ting fra virksomheden
Beholder du ting fra virksomheden, skal du tilbagebetale for meget fratrukket moms. Denne moms afskrives over fem år med 20 % om året.