Der er mange ting at holde styr på, når du starter virksomhed. Her har vi samlet en tjekliste med ting, som du kan gøre, for at din virksomhed kommer godt fra start. 

Når du starter egen virksomhed, skal du skrive virksomhedens forventede overskud eller underskud på din forskudsopgørelse. På den måde betaler du løbende skat af overskuddet – eller får fradrag for underskuddet. Du undgår samtidig at betale for meget i skat eller få en restskat, når året er omme.

Få hjælp til at rette forskudsopgørelsen

Din virksomhed bør have sin egen NemKonto i virksomhedens cvr-nummer, så du kan holde virksomhedens og din private økonomi adskilt. NemKontoen er en helt almindelig bankkonto, hvor virksomheden kan modtage penge fra det offentlige, fx moms du har til gode hos Skattestyrelsen. Du får en NemKonto i din bank.

Læs mere på nemkonto.dk

NemID til de ansatte

Når du har en personligt ejet virksomhed, kan du bruge dit private NemID til både TastSelv Erhverv og til at tjekke virksomhedens digitale post. Men hvis du har ansatte, som fx skal indberette moms for din virksomhed, skal du bestille en NemID medarbejdersignatur til dem.

Bestil medarbejdersignatur på nets.eu

Det er vigtigt, at du løbende bogfører din virksomheds indtægter og udgifter. På den måde får du et bedre overblik over virksomhedens økonomi og kan lettere indberette skat og moms. Husk også, at du skal gemme alle dine regninger og fakturaer.

Få vejledning og værktøjer til at bogføre

Når du har egen virksomhed, skal du kende og overholde en række frister afhængigt af, hvilke pligter du er registreret med. 

Er du fx momsregistreret, skal du indberette moms 4 gange om året – også selvom du måske endnu ikke har haft indtægter og udgifter.

Hvis du skriver din mailadresse i TastSelv Erhverv, sender vi en servicemail, når en frist nærmer sig. Det gør du sådan:

  1. Log på TastSelv Erhverv
  2. Vælg Profil.
  3. Vælg Profiloplysninger.
  4. Vælg Generelle kontaktoplysninger.
  5. Skriv din mailadresse og tryk Gem.

Se vores kalender med frister. Du kan også få hjælp til momsen her.

Hvis du skriver din mailadresse i TastSelv Erhverv, sender vi en servicemail, når en frist nærmer sig. Det gør du sådan:

  1. Log på TastSelv Erhverv
  2. Vælg Profil.
  3. Vælg Profiloplysninger.
  4. Vælg Generelle kontaktoplysninger.
  5. Skriv din mailadresse og tryk Gem.

Anden vigtig post fra os og andre myndigheder får du i virksomhedens digitale postkasse (e-Boks). Den blev automatisk oprettet, da du registrerede virksomheden. Hvis du knytter en mailadresse eller et mobilnummer til postkassen, får du besked, når der er post.

Læs om og gå til den digitale postkasse (virk.dk)

Du kan få fradrag for de udgifter i din virksomhed, som skal sikre virksomhedens drift. Når du starter ny virksomhed, har du måske allerede haft udgifter til etableringen. Du kan trække mange af disse udgifter fra, hvis du har haft dem inden for 6 måneder før virksomhedens opstart.

Få fradrag for udgifter

På vores infomøder, videoer og webinarer gennemgår vi de grundlæggende regler inden for moms og skat. Du kan få styr på:

  • hvilke krav der er til dit regnskabsmateriale, fx en faktura.
  • hvordan du indberetter og betaler moms.
  • hvordan du betaler din skat, så du undgår restskat og eventuelle bøder.
  • hvordan du bruger skat.dk og Skattestyrelsens digitale TastSelv-løsninger.

Du er altid velkommen til at tilmelde dig vores arrangementer. På vores webinarer og møder kan du få svar dine egne spørgsmål. Alternativt kan du se vores optagede webinarer og videoer, lige når det passer dig.

Se hele udvalget af møder, videoer og webinarer