Vil du vide, hvad registreringsafgiften bliver ved fx import, eksport, ombygning af varebil til personbil eller nedvejning af et køretøj, kan du bede os i Motorstyrelsen om et bindende svar.

  • Et bindende svar koster 400 kr.
  • Du skal betale via netbank.
  • Du skal sende en kopi af registreringsattesten eller CoC-dokumentet med ansøgningen.
  • Søger du som partsrepræsentant, skal du sammen med ansøgningen sende en samtykkeerklæring vedrørende partsrepræsentation.
  • Svartid: Op til 3 måneder.
  • Et bindende svar om registreringsafgift er gyldigt i 3 måneder*.

* Gyldigheden ophører dog, hvis der inden udløbet af de 3 måneder sker ændringer i love eller bekendtgørelser, som har betydning for svaret. 

Lov om nye bilafgifter

Vær opmærksom på, at et flertal i Folketinget har vedtaget lov om nye bilafgifter (lov nr. 203 af 13. februar 2021).

De nye regler om registreringsafgift træder dog først i kraft 1. juni 2021, men reglerne får virkning fra og med den 18. december 2020.

Motorstyrelsen beregner registreringsafgiften efter de gældende regler, til de nye regler træder i kraft. Herefter vil Motorstyrelsen lave en ny beregning af de afgiftsberigtigelser, der er foretaget i perioden fra og med 18. december 2020 til og med 31. maj 2021.

Bindende svar for veterankøretøjer

Loven ændrer afgiftsreglerne for veterankøretøjer. Derfor vil Motorstyrelsen ikke give bindende svar om registreringsafgift på veterankøretøjer før den 1. juni 2021.

Ønsker du at få dit veterankøretøj indregistreret før den 1. juni 2021, skal du få køretøjet toldsynet og bede Motorstyrelsen om en værdifastsættelse.

Sådan beder du om en værdifastsættelse i Motorregistret:

  1. Log på TastSelv med NemID
  2. Vælg Motor - Motorregistret
  3. Vælg Registreringsafgift og derefter Anmod om værdifastsættelse
  4. Udfyld skærmbillederne og vælg Godkend
  5. Du kan se din kvittering i dit meddelelsesarkiv.

Hvis du indregistrerer dit veterankøretøj før 1. juni 2021, vil Motorstyrelsen efter 1. juni 2021 lave en ny beregning af registreringsafgiften. Eventuelle forskelsbeløb vil blive efteropkrævet eller tilbagebetalt af Motorstyrelsen.

1. Udfyld:

2. Betal gebyret på 400 kr.:

  • Via netbank
    Når du betaler via netbank, skal du bruge kortart +73 og kreditornr. +81450536.
    I meddelelsesfeltet skriver du 'bindende svar', dit navn og cpr-nr. eller det cvr-nr., det bindende svar vedrører.
  • Fra udlandet
    Du kan betale via netbank i udlandet ved at bruge:
    IBAN-nr.: 6502164069074065
    SWIFT-kode: DABADKKK.

1. Vælg og udfyld en af følgende blanketter:

2. Send blanketten til:

  • Motorstyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.

3. Betal gebyret på 400 kr.:

  • Via netbank
    Når du betaler via netbank, skal du bruge kortart +73 og kreditornr. +81450536.
    I meddelelsesfeltet skriver du 'bindende svar', dit navn og cpr-nr. eller det cvr-nr., det bindende svar vedrører.
  • Fra udlandet
    Du kan betale via netbank i udlandet ved at bruge:
    IBAN-nr.: 6502164069074065
    SWIFT-kode: DABADKKK.

Bindende svar om registreringsafgift får du typisk inden for tre måneder. Mangler der nødvendige oplysninger, som vi skal kontakte dig for at få, kan der gå længere tid.

Vi kan i særlige tilfælde afvise at svare på spørgsmålet, hvis spørgsmålet ikke kan besvares med sikkerhed, eller hvis der mangler oplysninger. Du får da dit gebyr tilbage.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.