I arbejde
Når du kommer i arbejde, skal du rette din forskudsopgørelse:
- Log på TastSelv.
- Vælg Nyt job under Oftest tilføjede felter.
- Skriv i felt 201, hvad du regner med få i løn i løbet af året.
- Har du fået dagpenge eller kontanthjælp, skal du rette beløbet i felt 304 (dagpenge) eller i felt 216 (kontanthjælp) til det, du forventer at modtage i løbet af året.
Ansat i en tidsbegrænset stilling
Det er en god idé, at du retter din forskudsopgørelse, hvis din jobsituation ændrer sig.
Hvis du i en periode er ansat i kortere, tidsbegrænsede stillinger og vikariater, kender du måske ikke din samlede lønindkomst for hele året. I den situation anbefaler vi, at du tager udgangspunkt i det beløb, du for tiden tjener om måneden og regner beløbet ud som en årsindkomst før skat. Skriv dernæst beløbet på din forskudsopgørelse i TastSelv.
Ret din forskudsopgørelse igen, når du får en et nyt job, eller hvis du måske bliver ledig.
Som ledig
Hvis du bliver ledig, skal du huske at ændre din forskudsopgørelse, fordi du ikke mere er berettiget til beskæftigelsesfradrag. Ændrer du ikke din forskudsopgørelse, betaler du for lidt skat, selvom din indtægt er lavere.
- Log på TastSelv.
- Vælg Arbejdsløs/fleksjob under Oftest tilføjede felter.
- Skriv i felt 304 (dagpenge) eller felt 216 (kontanthjælp), hvad du regner med at få i dagpenge eller kontanthjælp i løbet af året.
- Har du fået løn, skal du rette beløbet i felt 201 til det, du forventer at få i løn i løbet af året.