Dato for udgivelse
14 Nov 2016 14:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 May 2016 14:13
SKM-nummer
SKM2016.522.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3A-674/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Logbog, retserhvervelse, maskeret, motorbåd, frifundet, udbytte. rådighed, privat
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skulle udlodningsbeskattes af 40 mio. kr. Endvidere drejede sagen sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes i anledning af, at hans selskab havde stillet to lystbåde til hans private rådighed (den samlede forhøjelse i forhold til bådene udgjorde 41,5 mio. kr.).

Samme spørgsmål havde været påkendt i en straffesag mod sagsøgeren, hvor sagsøgeren var blevet dømt i forhold til spørgsmålet om udlodning, men frifundet i forhold til lysbådene.

For så vidt angår udlodningen gjorde sagsøgeren gældende, at der i hans selskab alene var tilvejebragt en adgang til at udlodde udbytte, der konkret ikke var blevet udnyttet. Retten fastslog baseret på et antal konkrete oplysninger, at der var tale om udlodning af udbytte. Udlodningsbeskatningen var med rette gennemført i 2007 i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, der i øvrigt ikke var i strid med grundlovens § 43.

Retten fandt, at der i forhold til begge både gjaldt en formodning for, at de var stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. I forhold til den ene båd (64 fods motorbåd) lagde retten bl.a. vægt på, at båden lå i havn kun 6 km. fra sagsøgerens bopæl, og at sagsøgeren havde taget et certifikat, der gjorde ham i stand til at sejle båden. For så vidt angår den anden båd (82 fods motorbåd) lagde retten bl.a. vægt på, at det i forbindelse med købet blev oplyst, at båden skulle anvendes til "private pleasure and chartering".

Sagsøgeren havde ikke i forhold til nogle af bådene fremlagt logbog. På den baggrund - og da retten i øvrigt fandt det bevist, at bådene var anvendt privat og til bådudlejningsvirksomheden uvedkommende formål - var sagsøgeren med rette blevet beskattet.

Sagen blev i byretten behandlet under medvirken af tre dommere.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.16.1.2.

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.B.3.2


Parter

A

(Advokat Sven Hougaard)

Mod

Skatteministerier

(Kammeradvokat v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Tove Horsager, Anne Schultz-Nielsen og Mogens Pedersen

Sagens oplysninger og parterne påstand

Denne sag er behandlet af tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 3 og nr. 4.

A anlagde som sagsøger sagen den 16. april 2015 mod Skatteministeriet som sagsøgt.

A har nedlagt følgende påstande

Påstand 1: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke skal have forhøjet sin skattepligtige aktieindkomst med 40 mio. kr. i 2007, jf. punkt 2 i SKATs afgørelse af 6. juni 2011, og Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2014.

Påstand 2: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke skal have forhøjet sin skattepligtige indkomst med værdi af fri båd på 12.852.000,00 kr. i 2006 og 29.035.766,00 kr. i 2007, jf. punkt 4

i SKATs afgørelse af 6. juni 2011 og Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2014.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er en delvis prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2014, der havde stadfæstet SKATs afgørelse af 6. juni 2011.

Inden Landsskatterettens afgørelse havde A været tiltalt ved Byretten for skattesvig af særlig grov karakter bl. a:

- ved i sin selvangivelse for indkomståret 2007 med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag at have givet urigtige og vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, idet han ikke selvangav en indkomst på 18.500.000 kr. fra G1 A/S, hvor han var eneaktionær, som løn til sig selv, men i stedet svigagtigt selvangav indkomsten som resultat af virksomhed, hvorved han unddrog 619.232 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

Ved Byrettens  dom af 28. december 2012 blev han fundet skyldig i dette. Det blev stadfæstet af Østre Landsret ved ankedom af 3. marts 2014.

- ved i sin selvangivelse for 2007 med forsæt til skattesvig at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet han ikke selvangav et aktieudbytte på 40.000.000 kr. fra G1 A/S, hvorved det offentlige blev unddraget 17.186.350 kr. i skat.

Han blev fundet skyldig i dette forhold i samme dom. Det blev stadfæstet af Østre landsret i samme ankedom.

- ved i sine selvangivelser for indkomstårene 2006 og 2007 med forsæt til skattesvig at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet han ikke selvangav værdi af fri lystbåd med henholdsvis 12.852.000 kr. og 29.035.766 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med 21.946.882 kr.

A blev frifundet for denne del af tiltalen i Byrettens dom.

For den ene båds vedkommende med den begrundelse, at

"...

Der er i det væsentlige ikke søgt ført bevis for, at tiltalte A har fået stillet båden "Båd 1" til privat rådighed i 2006 og 2007...

..."

og

"...

at der ikke med den til domfældelse i en straffesag nødvendige sikkerhed er ført bevis for, at båden "Båd 1" har været stillet til hel eller delvis vederlagsfri privat rådighed for tiltalte A i 2007 på en sådan måde, at han har været forpligtet til at selvangive værdi af fri lystbåd, jf. ligningslovens § 16, stk 1, jf. stk. 6.

..."

Frifindelsen var ikke omfattet af anken.

Fra SKATs afgørelse af 6. juni 2011 gengives:

"...

Vi har ændret din skat

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2005-2008 sådan:

SKAT har gennemgået dine skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008, og vi har ændret indkomstansættelserne som anført nedenfor.

Opmærksomheden henledes på, at der efter SKATs opfattelse eventuelt kan være tale om overtrædelser af straffelovens § 289 (lovbekendtgøre nr. 1235 af 26. oktober 2010 af straffeloven), jævnfør skattekontrollovens § 13, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 om skattekontrol) og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 om arbejdsmarkedsbidrag), der henviser til samme paragrafs stk.1 litra a, nu skattekontrollovens § 13 stk. 1. SKAT skal derfor oplyse, at du ikke har pligt til at udtale dig, jævnfør Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 6.

...

Indkomståret 2006 fortsat

Værdi af lystbåd, jf. vedlagte sagsfremstilling (forhold 4),

jf. LL § 16, stk. 6 og PSL § 3 12.852.000 kr. 

Forhøjelse af skattepligtig indkomst, i alt 

12.852.000 kr.

Indkomståret 2007 0 kr.
Selvangivet aktieindkomst
Ændring, kontant udlodning fra G1 A/S jf. vedlagte sagsfremstilling (forhold 2), jf.
LL § 16 A, stk. 1 og PSL § 4 a 40.000.000 kr.

...

Forhøjelse af grundlag for arbejdsmarkedsbidrag
jf. vedlagte sagsfremstilling (forhold 1), jf. AMBL §
7, stk. 1, litra a og KSL § 43, stk. 1   18.500.000 kr.
Nedsættelse af resultat af virksomhed,
jf. vedlagte sagsfremstilling (forhold 1), jf. AMBL §
7, stk. 1, litra a og KSL § 43, stk. 1  -18.500.000 kr.
Værdi af lystbåde, jf. vedlagte sagsfremstilling
(forhold 4), jf. LL § 16, stk. 6 og PSL § 3 29.035.766 kr.

...

Realitet:

Forhold 1: Arbejdsmarkedsbidrag af løn i G1 A/S

...

Det er SKATs opfattelse, at overførslen på 18.500.000 kr. fra G1 A/S til dig på mellemregningskontoen den 31. december 2007 [...] med teksten “hensat løn", skal betragtes som lønindkomst, hvoraf der skal beregnes AM-bidrag, og ikke indgå i resultat af selvstændig virksomhed under ejendommen Y1 som selvangivet af dig.

...

Forhold 2: Kontant udlodning fra G1 A/S

G1 A/S besluttede på sin generalforsamling den 18. oktober 2007 at bemyndige bestyrelsen til at deklarere og foretage uddeling af ekstraordinært udbytte til dig som eneaktionær. Dagen efter udbetalte G1 A/S 40 mio. kr. i udbytte til dig. Bestyrelsesformanden var underrettet om udlodningen og resten af bestyrelsen godkendte formelt udlodningen på bestyrelsesmøde den 12. november 2007.

Udlodningen af ekstraordinært udbytte skete efter reglerne i den dagældende aktieselskabslovs § 109 a og § 110, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 639 af 15. juni 2006 om aktieselskaber). Et selskab kan efter disse regler som ekstraordinært udbytte udlodde overført overskud og overskud for indeværende år. Overført overskud i G1 A/S udgjorde på dette tidspunkt 40,3 mio. kr. Selskabet forventede et overskud efter skat for 2007 på ikke under 196,5 mio. kr., jævnfør selskabets årsrapport for 2006.

Selskabet havde på baggrund af blandt andet årsrapporten for 2006 økonomisk mulighed for at foretage udlodning af et ekstraordinært udbytte på 40 mio. kr. i overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven. De to bestyrelsesmedlemmer NH og KT har forklaret, at udlodning af ekstraordinært udbytte i størrelsesordenen 40 mio. kr. var helt i orden i betragtning af virksomhedens størrelse og resultat. Udlodningstidspunkt og governanceregler blev drøftet på bestyrelsesmødet og udlodningen blev godkendt.

Det er SKATs opfattelse, at du i 2007 erhvervede endelig ret til og modtog et ekstraordinært udbytte på 40 mio. kr. fra G1 A/S fordi:

    • du som eneaktionær anmodede om udlodningen i 2007,
    • generalforsamlingen havde bemyndiget bestyrelsen hertil i 2007,
    • selskabets vedtægter blev tilsvarende ændret af generalforsamlingen i 2007,
    • bestyrelsen besluttede og godkendte udlodningen i 2007 og
    • du modtog udlodningen kontant på din private konto i 2007.

Følgende fremgår af punkt 9.1.1. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven:

“...

Til skattepligtigt udbytte henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktionærer, anparts- eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Der tages ikke hensyn til under hvilken betegnelse eller under hvilken form, udlodningen finder sted. Skattepligten omfatter derfor både det almindelige deklarerede udbytte og mere atypiske vederlagsfri fordele af forskellig art (maskeret udbytte).

..."

Videre fremgår det af ovennævnte cirkulære:

“...

Aktieudbytte beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet fastsættes (deklareres) ved selskabets generalforsamling. Det er uden betydning for beskatningstidspunktet, hvornår udbyttet kan kræves udbetalt. Acontoudbytte, som forekommer i enkelte selskaber, beskattes i udbetalingsåret.

..."

G1 A/S behandlede udlodningen i årsrapporten 2007 som et tilgodehavende. Det er SKATs opfattelse, at der skattemæssigt ikke er tale om et tilgodehavende, idet selskabets bestyrelse efter bemyndigelse fra generalforsamling deklarerede og udbetalte udlodningen på 40 mio. kr. til dig. Selskabet foretog bindene selskabsretlige dispositioner og du erhvervede endelig ret til udlodningen i 2007. Det er ikke afgørende for beskatning, at selskabet i sit regnskab betegnede udlodningen som et tilgodehavende

Udlodningen på 40 mio. kr. er skattepligtig aktieindkomst i 2007 jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 24. oktober 2006 om påligningen af indkomstskat til staten), og personskattelovens § 4 a, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006 om indkomstskat for personer m.v.).

...

Forhold 4: Værdi af lystbåde i G2 A/S

Stiller en arbejdsgiver en lystbåd til rådighed for en ansat, skal den ansatte beskattes af den private rådighed over båden. Den skattepligtige værdi af dette gode er 2 procent pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jævnfør ligningslovens § 16, stk. 6.

Er der tale om en ansat direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform (hovedaktionær m.fl.), gælder der en formodningsregel, hvorefter vedkommende anses for at have båden til rådighed hele året. Der er 2 undtagelser i forhold til denne formodningsregel, hvilket er tilfældet, hvor en hovedaktionær er ansat i et selskab, der beskæftiger sig med overvejende produktion af lystbåde med dertil hørende testsejlads, samt i det tilfælde hvor der er tale om en personalebåd, hvilket vil sige en lystbåd, der stilles til rådighed for andre ansatte end hovedaktionæren i en periode på over 13 uger om året, og hvor 8 af disse uger ligge i ugerne 22 til 34.

Når man er omfattet af formodningsreglen, skal der ske nedslag i beskatningen i det omfang andre ansatte eller forretningsforbindelser råder over båden. Endvidere skal der ske nedslag i beskatningen for eventuel egenbetaling til selskabet for rådigheden.

Det er en forudsætning for at kunne beskatte fri båd, at der er tale om privat rådighed over båden, hvilket bør bygge på en samlet og konkret vurdering af en eventuel erhvervsmæssig begrundelse for at eje lystbåden, om hovedaktionæren selv ejer en lystbåd, hovedaktionærens sejlkundskaber og fritidsinteresser mv. Bruges en lystbåd privat, taler det for at hovedaktionæren har privat rådighed over lystbåden.

Er anvendelsen udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte hovedaktionæren af privat anvendelse af lystbåden. Følgende fremgår af Skatteministeriet, Departementets redegørelse om rådighedsbegrebet i ligningslovens § 16, stk. 6, om fri lystbåd (SKM af 12/9 2001, 12.2001-170-542):

"...

Det vil samtidigt blive tillagt vægt om der er en erhvervsmæssig begrundelse for at et selskab ejer en lystbåd. Er der tale om en bådforhandlervirksomhed, er der naturligvis en god grund til at eje en lystbåd, idet kernen i sådanne virksomheder netop er fremvisning og afsætning af både. I en bådforhandlervirksomhed er det også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene. Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd. ....  Er der tale om et selskab uden aktivitet indenfor bådbranchen, hvor hverken de almindelige ansatte eller forretningsforbindelser anvender båden, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærens mfl. private interesse for sejlsport. Der vurderes således, om en lystbåd inddrages i privatsfæren for den ansatte hovedaktionær m.fl. Har den ansatte hovedaktionær mfl. eksempelvis sin familie med på sejladser, og/ eller sejles der udenfor arbejdstid og i weekender, uden at sejladsen kan siges at have en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden.

Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v.

..."

SKAT har henset til, at du som hovedaktionær har den dominerende indflydelse i selskabet (eneaktionær i G1 A/S), der ejer G2 A/S og derfor frit kan disponere over selskabets aktiver. Den omstændighed, at bådene har været udlejet erhvervsmæssigt, anses ikke at udelukke, at bådene har været til rådighed for dig til privat anvendelse. Det anses således ikke for dokumenteret, at bådene udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Sunseeker 64 var til rådighed i 51 uger i 2006 og båden var til rådighed i 47 uger i 2007. Sunseeker 82 var til rådighed i 39 uger ud af 43 uger i 2007 udover de 10 dage du havde lejet båden.

Det er SKATs opfattelse, at de to lystbåde Sunseeker 64 Manhattan “Båd 1" og Sunseeker 82 “Båd 2" har været inddraget i din privatsfære. Opfattelsen begrundes blandt andet med, at du og din familie har benyttet bådene privat, at du interesserer dig for både, at du har taget yachtskipper-eksamen og at du tidligere har ejet lystbåd.

Det er SKATs opfattelse, at der i vedlagte sagsfremstilling er bevist en omfattende privat anvendelse af både Sunseeker 64 og Sunseeker 82, samt at den erhvervsmæssige aktivitet har været meget begrænset.

SKAT er af den opfattelse, at der skal ske beskatning af fri lystbåd ud fra en formodningsregel. Det vil sige, at det er uden betydning, om bådene rent faktisk anvendes privat. Beskatningen foretages ud fra en betragtning om, at bådene har været til rådighed for dig som hovedaktionær. Indkomsten er personlig indkomst jævnfør ligningslovens §16, stk. 6 og personskattelovens § 3.

..."

Fra Landskatterettens afgørelse af 10. september 2014 gengives

"...

Faktiske oplysninger

Klageren var stifter og eneejer af G1 A/S, der var moderselskab i G1 koncernen. Han var tillige direktør i selskabet frem til afsigelse af konkursdekret den 10. september 2008.

Klageren blev erklæret personligt konkurs den 10. oktober 2008.

SKAT indledte revision af G1 koncernen i foråret 2009. SKAT indgav den 22. oktober 2009 anmeldelse til politiet af formodet skattesvig. I den anledning anmodede SKAT politiet om bistand til foretagelse af ransagning under henvisning til skattekontrollovens § 22, stk. 1. Politiet foretog ransagning den 3. februar 2010 på virksomhedernes adresser, revisors adresse samt på private adresser. I forbindelse med ransagningen blev der beslaglagt materiale omfattende cirka 200 flyttekasser med regnskabsmateriale og betydelige mængder IT-koster (cirka 1,3 millioner genererede filer). Politiet beslaglagde endvidere værdigenstande, vinsamling, friværdi i ejendom mv.

SKAT fremsendte den 10. marts 2011 forslag til ændringer af klagerens aktieindkomst og skattepligtig indkomst for indkomstårene 2005-2008.

Arbejdsmarkedsbidrag

Af SKATs sagsfremstilling fremgår, at der via klagerens mellemregningskonto med G1 A/S den 31. december 2007 blev overført 18.500.000 kr. til klageren med teksten “hensat løn", hvorved mellemregningen fremstod som en skyldig post hos G1 A/S. Beløbet er ikke selvangivet som løn, men er henregnet til resultat af virksomhed under ejendommen Y1. Under ransagningen er blandt andet fremkommet en ikke indsendt oplysningsseddel for 2007 vedrørende klageren, hvoraf fremgår, at G1 A/S er den oplysningspligtige og at felt 13 “A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag" udgør 18.500.000 kr.

Kontant udlodning fra G1 A/S

Af SKATs sagsfremstilling fremgår, at der den 18. oktober 2007 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i G1 A/S, hvor det blev besluttet enstemmigt at bemyndige bestyrelsen til at deklarere ekstraordinært udbytte. G1 A/S havde ifølge den seneste årsrapport pr. 31. december 2006 frie reserver på i alt 40.259.000 kr. jævnfør regnskabsposten “Overført overskud". I e-mail af 18. oktober 2007, skrev generalforsamlingens dirigent, advokat LF, følgende til klageren med kopi til selskabets bestyrelsesformand UR:

"...

Hej A

Hermed referat af generalforsamlingen i dag og de nye vedtægter. Sammenskrevet resume vedhæftes også. Jeg går ud fra, at du/I selv sørger for referat m.m. af bestyrelsens beslutning om ekstraordinært udbytte på 40 mio. kr., der først kan gennemføres fra i morgen.

LF

..."

De nye vedtægter blev indsendt og registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 18. oktober 2007. Vedtægternes § 13 lyder:

"...

§13.

Ekstraordinært udbytte.

Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage uddeling af ekstraordinært udbytte indtil næste ordinære generalforsamling i 2008.

..."

Den 18. oktober 2007 kl. 17.00 sendte LF fax og e-mail til F1-bank med følgende ordlyd:

"...

På G1 A/S' vegne kan jeg herved bekræfte, at bestyrelsen har besluttet at udlodde et ekstraordinært udbytte til A på 40 mio. kr., således at 40 mio. kr. af det beløb, der indestår i banken, fra i morgen kan betragtes som tilhørende A.

Advokat LF

..."

Den 19. oktober 2007 hævedes 40.000.000 kr. på G1 A/S' konto. Af udbetalingskvitteringen fra banken til G1 A/S fremgik posteringsteksten “Udlodning A". Pengene blev indsat på klagerens private konto. Af indbetalingskvitteringen fra banken fremgik posteringsteksten “Udlodning G1". Pengene blev samme dag overført fra klagerens private konto i F1-bank til klagerens private konto i Danske Bank.

På bestyrelsesmøde den 12. november 2007 godkendte bestyrelsen for G1 A/S enstemmigt ekstraordinært udbytte til klageren på 40 mio. kr. ifølge punkt 7 i underskrevet mødereferat.

Fra klagerens private konto i Danske Bank, hvortil udlodningen var overført, blev der hævet 16.887.163,82 kr. den 19. oktober 2007 og 22.398.100 kr. den 10. juni 2008. Begge beløb blev overført til klagerens private konto i Deutsche Bank, Spanien. Herfra blev de overførte beløb ad flere omgange indbetalt til selskabet G3 S.L. Dette selskab var stiftet og ejet 100 % af klageren frem til den 11. september 2008.

Selskabet var herefter ejet 51 % af klageren, 39 %, af G4 ApS og 10 % af US A/S, jævnfør officiel udskrift fra det spanske selskabsregister.

Udlodningen til klageren blev i G1 A/S bogført på mellemregningskonto “Mlmr. Stg/G15". Udlodningen fragik ikke egenkapitalen i selskabets officielle årsrapport for 2007.

...

Værdi af lystbåde i G2 A/S

Af SKATs sagsfremstilling fremgår, at G2 A/S (tidligere G5 A/S) udlejede lystbåde. Blandt lystbådene var to, som klageren anvendte privat. Der er tale om to følgende lystbåde:

Sunseeker 64 Manhattan, døbt “Båd 1", Proforma invoice dateret 31. januar 2007, anskaffelsespris 22.853.280 kr. og

Sunseeker 82 Yacht, døbt “Båd 2", anskaffelsespris 12.600.000 kr.

Lystbådene er på henholdsvis 64 fods og 82 fods længde. Begge lystbåde er motordrevne og er indrettet med værelser, opholdsrum, køkken mm.

Af Mail af 27. januar 2006 til JC (G2 A/S) fra PH (G6 A/S), fremgår ifølge SKATs sagsfremstilling:

"...

Hej JC

Vi har gennemgået tallene som vi har modtaget fra jer og sammenholdt med de både, der skal være primær sikkerhed for lånene.

De 3 Sunseeker, som vi i forvejen har belånt kan rykkes over til G5 uden problemer. As Sunseeker kan også umiddelbart flyttes over, ...

..."

Ifølge SKATs sagsfremstilling, har Sunseeker 64 alene været lejet ud i 5 dage i 2006. Det fremgår af forsikringsbetingelserne vedrørende denne båd, at der er tale om en lystbåd, der ikke anvendes til charter. Klageren har som Yachtskipper af 3. grad haft adgang til at føre Sunseeker 64, men ikke Sunseeker 82.

Af e-mail af 15. marts 2007 fra OH (G7) til JC (G8) med CC til finansdirektør i G1 A/S JP fremgår vedrørende Sunseeker 82, ifølge SKAT:

“...

The Boat is currently in Nice. She will be berthed in the south of France and will be used for private pleasure and chartering.

..."

Af oplæg fra MM (arbejdede på Sunseeker 82) til jobbeskrivelse med G2 A/S i mail af 23. januar 2008 til RM, G2 A/S, fremgår ifølge SKAT:

“...

Organise flights, hotel, restaurant bookings, transport and af course time on board for As clients and family while in Mallorca Hostess/ Crew for the Clients, Guests A and UB's family while on board.

..."

Af svar ved e-mail af 24. januar 2008 fra RM til SC fremgår ifølge SKAT:

Gider du rette den til med nedennævnte, som er ok. Af skattemæssige hensyn syntes jeg vi skal ændre til:

“...

Organise flights, hotel, restaurant bookings, transport and af course time on board for clients (dette stryges: “As clients and family while in Mallorca.

Hostess/Crew for the Clients (dette stryges: “Guests A and UB's family while on board

..."

Af balance for indkomståret 2007 fremgår, at der har været følgende omsætning og udgifter i G2 A/S frem til 31. december 2007:

Sunseeker 82 1.387.048 kr.
Omsætning   2.011.720 kr.
Varekøb  223.714 kr.
Direkte omkostninger 
Salgsomkostninger  97.268 kr.
Underskud før renter og afskrivninger  - 945.654 kr.
Sunseeker 64
Omsætning  778.651 kr.
Varekøb    214.067 kr.
Direkte omkostninger 46.928 kr.
Salgsomkostninger   60.646 kr.
Overskud før renter og afskrivninger  457.010 kr.

Det fremgår ikke, hvordan omsætningen er sammensat, herunder hvor meget der er bogført som koncernintern omsætning.

Ifølge SKAT viser en gennemgang af de fakturerede udlejninger i indkomståret 2007 en minimal afvigelse mellem ovenstående omsætningsbeløb og fakturaerne.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår endvidere:

Dokumenterede opholdsperioder for A og ægtefælle i Nice/ Cannes og på Mallorca..."

As advokat har under hovedforhandlingen tilkendegivet, at A ikke betrider, at han og/eller ægtefællen har opholdt sig på Mallorca, i det omfang SKAT har forudsat, men hverken han eller ægtefællen har opholdt sig på båden udover det, der fremgår As forklaring. De har boet på hoteller.

Fra Landsskatterettens afgørelse gengives yderligere:

"...

SKAT har anført at regninger kan henføres til klageren i forbindelse med ophold i Frankrig og Mallorca på følgende datoer: 14., 15., 16. 18. og 26. marts, 13., 15. og 24. april, 24., 25., 26., 28. og 30. maj, 8., 10., 17., 22., 28., 29. og 30. juli, 1., 4., 5., 7., 8., 9., 10., 12. og 13. august, 14., 15., 16. og 17. september, 14., 15., 16., 17., 19. og 21. oktober og 24., 25., og 27. november 2007.

...

..."

Den 21. maj 2008 beskriver UB i e-mail til YM, bilag 4.14 (SØK bilag 53-01-03-136 til -138), blandt andet følgende:

"...

Hvordan I har lyst til at sejle kan du altid snakke med mig og MM om. Det kommer lidt anpå vejret men båden ligger i alcudia og skal alligevel ned af den fabelagtigt smukke vestkyst (spørg bare TT, hun har været med for nylig),

....

..."

For Sunseeker 64 er der ifølge SKAT registreret 28 timer med udlejning på timebasis i 2006 og 11 dage med udlejning på dagsbasis samt herudover 76,5 timer med udlejning på timebasis i 2007. For Sunseeker 82 er der registreret 36 dage med udlejning på dagsbasis, heraf er de 10 dage udlejet til klageren.

...

Kontant udlodning fra G1 A/S

Klageren erhvervede i 2007 endelig ret til udlodning på 40 mio. kr. fra G1 A/S. Udlodningen er skattepligtig aktieindkomst jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 1, og personskattelovens § 4 a, stk. 1.

...

Der er henvist til punkt 9.1.1. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven og ligningslovens §16A, stk. 1, personskattelovens 4a, stk. 1, kildeskattelovens 65, stk. 1, statsskattelovens § 4 og Tfs 2006.367.

...

Værdi af Lystbåde i G2 A/S
Fri lystbåd i G2 Charter A/S indkomståret 2006 0 kr.
Selvangivet værdi af fri lystbåd  
Forhøjelse af værdi af fri lystbåd - Sunseeker 64  12.852.000 kr.

Ansat værdi af fri lystbåd efter ændring

 

12.852.000 kr.

 

 

 

Fri lystbåd i G2 Charter A/S- indkomståret 2007
Selvangivet værdi af fri lystbåd   0 kr.
Forhøjelse af værdi af fri lystbåd — Sunseeker 64   11.844.000 kr.
Forhøjelse af værdi af fri lystbåd— Sunseeker 82 17.825.558 kr.
Egenbetaling fra klageren -633.792 kr.
Ansat værdi af fri lystbåd efter ændring   29.035.766 kr.

...

Sunseeker 82

Det er SKATs opfattelse, at der har været tale om en lystbåd, der har været til rådighed for klageren som hovedaktionær med bestemmende indflydelse. Det er en betingelse, at lystbåden har været brugt til privat formål for hovedaktionæren.

...

Der er henvist til Ligningsvejledningen 2011 afsnit A,B.1.9.6 om rådighedsbegrebet.

...

Det er SKATs opfattelse, at arbejdsgiveren har pligt til at oplyse, at den ansatte har haft lystbåd til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf jævnfør indberetningsbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Der har ikke været foretaget en indberetning til SKAT om lystbåd til rådighed.

Indkomståret 2007
Antal uger hvor der har været rådighed i indkomståret                                43 uger
Registreret antal dage hvor der har været udlejet hele dage 36 dage
Registreret antal dage hvor der har været udlejet til klageren 10 dage
Antal dage hvor der har været udlejning   26 dage
Omregnet til uger hvor der har været faktureret udlejning   4 uger
Antal uger hvor Sunseeker 82, Båd 2 har været til rådighed  39 uger
Af værdien skal der fragå klagerens egenbetaling på 633.791,60 kr.
Sunseeker 64

Det er SKATs opfattelse, at der har været tale om en lystbåd, der har været til rådighed for klageren som hovedaktionær med bestemmende indflydelse. Det er en betingelse, at lystbåden har været brugt til privat formål for hovedaktionæren.

...

Opgørelse over antal uger hvor Sunseeker 64, Båd 1 har været til rådighed for klageren:

Indkomståret 2006:
Antal uger i indkomståret                                    52 uger
Registreret antal dage hvor der har været udlejet
en del af dagen 5. SKAT har valgt at oprunde dette til i uge 1 uge
Antal uger hvor Sunseeker 64, Båd 1 har været til rådighed   51 uger
Indkomståret 2007:
Antal uger i indkomståret   52 uger
Registreret antal dage hvor der har været udlejet hele dage         11 dage
Registreret antal dage hvor der har været udlejet
en del af dagen  24 dage
Antal dag hvor der har været udlejning    35 dage
Omregnet til uger hvor der har været faktureret udlejning   5 uger
Antal uger hvor Sunseeker 64, Båd 1 har været til rådighed 47 uger

..."

As opfattelse til det materielle blev gengivet således i Landsskatterettens afgørelse

"...

Materielle påstande

I det omfang de 18.500.000 kr. er indtægtsført forkert, skyldes dette en fejl, og klageren har hverken handlet forsætligt eller uagtsomt.

Der er ikke tale om udbyttebetaling af 40.000.000 kr. Af TLs notat af 30. marts 2011, der var vedlagt klagerens e-mail 1. april 2011, fremgår, at der aldrig blev afholdt en generalforsamling i G1 A/S med godkendelse af udlodning af udbytte. TL har endvidere henvist til årsrapporten for G1 A/S for 2007, hvoraf fremgår, at der ikke er udloddet udbytte i 2007. De 40.000.000 kr. er en hævning på klagerens mellemregningskonto.

...

Klageren har ikke haft fri lystbåd. G2 A/S var et datterselskab til G1 A/S, der drev forretning med udlejning af lystbåde. G2 A/S var et professionelt bådudlejningsselskab med en række ansatte, og bådene “Sunseeker Manhatten 64" og “Sunseeker 82" blev lejet ud til eksterne kunder. Såvel G1 A/S som klageren har betalt leje i forbindelse med brugen af bådene og klageren hverken kunne eller måtte sejle “Sunseeker 82".

..."

Landsskatterettens afgørelse er for de punkter, der behandles i denne sag begrundet således:

"...

Idet der henvises til dommene i straffesagen Byrettens dom af 28. december 2012 og Østre Landsrets dom af 3. marts 2014 tiltrædes SKATs ændringer vedrørende 18.500.000 kr. anset som lønindkomst i 2007 og ikke resultat af virksomhed, 40.000.000 kr. anset som udbytte i 2007,

...

Herudover tiltrædes SKATs forhøjelser vedrørende fri lystbåd i 2006-2007 med de af SKAT anførte grunde, idet det bemærkes, at der i relation til skatteansættelsen er en formodning for rådighed under de foreliggende omstændigheder. Byrettens frifindelse for straf for dette forhold ændrer ikke herpå.

..."

Der er dokumenteret et håndskrevet referat af et bestyrelsesmøde den 20. august 2007 i G1 A/S.

Et af punkterne i referatet er betegnet:

"3) orient. om drift:"

Ud for underpunktet d) står "overordnet" og teksten " Mallorca køb af ejd., Prod., synergi, kursus etc.   ST. G. orientering"

Der er dokumenteret en udskrift fra et protokollat om en ekstraordinær generalforsamling i G1 A/S den 18. oktober 2007. Af protokollatet fremgår:

"... AD 2:

Dirigenten oplyste, at der var stillet forslag om at bemyndige bestyrelsen til at foretage uddeling af ekstraordinært udbytte indtil næste ordinære generalforsamling i 2008.

Generalforsamlingen tiltrådte enstemmigt og med alle stemmer denne bemyndigelse til bestyrelsen.

Selskabet vedtægter ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Der er dokumenteret en e-mail sendt fra A den 4. januar 2008 til UR, der var advokat og bestyrelsesformand i G1koncernen. I e-mailen står:

"...

Hej UR,

Har du sendt noget til advokaten eller banken på Mallorca som vi aftalte?

..."

UR besvarede e-mailen ved en e-mail af 4. januar 2008. I e-mailen står:

"...

Hej A

Nej, ikke endnu.

Jeg har gennemgået sagen med LF i går for at blive ført a jour.

Da LF ikke havde hørt om "G10 SL", men mente at JS havde rådgivet i spørgsmålet om moms/selskabsvalg bl.a. af hensyn til momsrefusion, tog jeg kontakt til JS.

Jeg talte med ham hertil morgen - han havde alene givet TL kontaktdata på afdelingen i Spanien og ikke hørt yderligere.

Jeg vil gerne tale med TL for at høre, hvilke råd og beslutninger, der måtte være taget i samråd med den spanske revisor, før jeg skriver til banken (og advokaten!)

Jeg mener, at det er vigtigt "at holde tungen lige i munden", når der er skal skabes en løsning, der tilgodeser:

1)       Finansiering,

2)       Evt. reduktion af udlodning.

3)       Udbytteskat (undgå denne).

4)       Reglerne om aktionærlån (ikke overtræde disse).

5)       Selskabsform.

6)       Momsrefusionsmulighed. /afgift.

7)       Overdragelse til G1-koncernen/fremtidigt ejerforhold med US.

8)       Stempel/skatter ved overdragelse i Spanien.

Lad os tale med TL mandag!

..."

Der er dokumenteret et håndskrevet notat fra et bestyrelsesmøde i G1 A/S den 25. marts 2008.

Under punkt 3.2) står:

"Udbytte 40 mio. ~ Løn!

     Bonus                 18,5 mio.

Konstaterede at det de facto ikke blev deklareret."

Der står ikkei årsrapporten for G1 A/S, at der er udbetalt udbytte.

Der er dokumenteret et afsnit fra en politirapport, hvor en medarbejder fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet den 30. august 2010 har afhørt tidligere bestyrelsesmedlem i G1 A/S KT. I rapporten står bl. a:

"...

Vidnet forespurgt til sit kendskab til større overførsler, eller udlod af kontantbeløb til A. Vidnet forklarede, at de på et bestyrelsesmøde i oktober 2007 godkendte et udlod på DKK 40 millioner til A personligt. A var på mødet fremkommet med forslag om en udlodning af de 40 millioner. Da estimatet for årets indtjening efter vidnets opfattelse holdt fandt vidnet et udlod i den størrelsesorden helt i orden. Der var, jf. de forelagte regnskaber for 2007 en egenkapital på en halv milliard og en forventet indtjening på 300 millioner før skat. Så det i sig selv var ikke betænkeligt. Selvfølgeligt kunne de millioner godt være brugt et andet sted nu. Derimod fandt vidnet som tidligere omtalt den nettobærende gæld for stor. Derudover fandt vidnet det yderligere betænkeligt, at A fremkom med forslag direkte på bestyrelsesmødet uden, at det i øvrigt havde være med i budgettet. Efter vidnet opfattelse burde det i det mindste været indikeret i budgetterne, når man tog dividender ud af virksomheder. Vidnet erindrer, at NH spurgte TL om, hvorvidt man brød nogle guvernanceaftaler ved en sådan udlodning. TL svarede, at det var der ikke nogle problemer med. Vidnet var af den opfattelse, at så længe man blot ikke brød nogle af aftalerne med lånegiverne, så var det i orden. Vidnet godkendte herefter udlodningen på de 40 millioner. Vidnet ved ikke, hvad A havde til hensigt at bruge, eller rent faktisk brugte pengene til.

..."

Der er dokumenteret nogle afsnit fra en politirapport, hvor en medarbejder fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet den 11. august 2010 har afhørt NH, der senere blev tiltalt og dømt. I rapporten står bl. a:

"...

Vidnet oplyste, at han i 2005 startede i bestyrelsen for selskabet G1 A/S, der var hovedselskabet i As Gruppekoncern. Siden skiftede selskabet navn til G1 A/S, formentlig i 2007. Vidnet stoppede ultimo AUG 2008 som menig bestyrelsesmedlem, et par dage før konkursen.

...

Vidnet oplyste, at bestyrelsen i oktober/november 2007 godkendte udlod til A på DKK 40 mio. Umiddelbart synes beløbet stort, men legaliseret i koncernens volumen og balancens størrelse. En dividente på 10-15% på et forventet driftsoverskud er ikke ualmindeligt. Størrelsen blev ikke diskuteret i bestyrelsen, men der blev rejst spørgsmål om, hvorfor det valgte tidspunkt grundet likviditetsproblematikken. Vidnet kunne ikke erindre svaret dertil, intet nærmere.

..."

Der er dokumenteret forsikringspolicer med tilknyttede forsikringsvilkår, der er omfattet af As påstand 2. Det fremgår af forsikringsvilkårene bl. a., at hvis ikke andet er aftalt i policen - hvad det ikke er - er dækning af "...alle tab eller skader udelukket, der opstår, når fartøjet ikke anvendes til sportslige eller fritidsmæssige formål, f.eks. når fartøjet udlejes med eller uden fører."

Der er dokumenteret nogle afsnit for årsrapporten for G1 A/S, der beskriver datterselskabet G2 A/S således:

"...

G2

I januar 2006 overtog G1 virksomhederne G9, G2 og Y2-by Bådværft - alle beliggende i Y2-by Havn. Efter en omfattende omstrukturering samles aktiviteterne i de tre virksomheder med virkning fra 1. januar 2007 i ét selskab med navnet G2.

Det er visionen at udvikle virksomheden til et førende marinecenter i Danmark med en fuld palet af servicetilbud til sejlerfolket. Paletten omfatter køb, salg og udlejning af sejl- og motorbåde, reparation, service og vedligeholdelse samt andre former for assistance til bådfolket. Endelig omfatter G2 en velassorteret marinebutik, der i øvrigt udvides i 2007, hvor de mere end 320.000 årlige gæster i Y2-by Havn kan finde alt i udstyr.

Samlet set er der tale om et full-service koncept, som i princippet vil kunne tilbydes til andre større marinaer i Danmark, ligesom G2 arbejder på at tilbyde en del af ydelserne i udlandet. Specielt har virksomheden Sydfrankrig i kikkerten, men hele Middelhavskysten rummer et interessant potentiale.

Danmarks bredeste udvalg

G2 forhandler Danmarks bredeste udvalg af motor- og sejlbåde til det kvalitetsbevidste og kræsne publikum. Inden for motorbåde drejer det sig om følgende mærker: Sunseeker, Chris Craft, Four Winns og Cranchi. Inden for sejlerbåde er mærkerne: Grand Soleil, Nauticat og Etap. Bådene findes i alle størrelser fra den lille jolle og til store lystyachter. Endvidere forhandler G2 jetbåde og vandscooters fra Sea Doo.

Når det gælder brugte både har G2 altid minimum 50 både af mange forskellige mærker til salg - de fleste i kommission.

Til udlejning og charter råder G2 over en 64 fods Sunseeker motoryacht med plads til 15 passagerer, der kan chartres på time, - dags- og/ eller ugebasis med besætning. Endvidere udlejes en ny Nauticat 321. I forbindelse med charter og udlejning tilbydes catering fra G12, der er et andet selskab i G1 Koncernen.

Servicemarked i vækst

Markedet for serviceydelser til sejlerfolket er i betydelig vækst og rummer et interessant potentiale for G2. Det skyldes bl.a. at bådejerne bliver ældre fordi mange først køber båd, når de skal til at nyde deres otium. Og mange vil gerne betale sig fra især de mere krævende vedligeholdelsesopgaver, men flere og flere vælger også helt at "outsource" administrationen af deres båd.

Resultatudvikling

Omsætningen har i 2006 været påvirket af den forestående sammenlægning af G9, G2 og Y2-by Bådværft samt fastlæggelse af strategien for den samlede virksomhed.

Driftsresultatet har i 2006 været negativt påvirket af:

    • omkostninger til opbygning af den nye charteraktivitet
    • et stort varelager, der stammer fra købet af virksomheden
    • omkostninger til sammenlægning af de enkelte virksomheder

Markedssituationen

Det nye G2 står godt rustet i markedet, idet G2 kan tilbyde en fuld palet af ydelser, som beskrevet på foregående side. Yderligere vil den planlagte udvidelse af butikken i 2007 styrke G2 yderligere.

Forventninger til 2007

Med udgangspunkt i den nye stærke base, der er skabt i 2006, forventes der betydelige synergier i 2007, der vil medføre:

    • stigende omsætning i marinebutikken
    • øget omsætning af nye som brugte både
    • betydelig vækst i charteraktiviteterne
    • lavere drifts- og administrationsomkostninger

Året 2007 vil fortsat været påvirket af omkostninger til sammenlægningen af de enkelte virksomheder og omkostninger til udbygning af marinebutikken.

Samlet forventes der betydelig vækst i omsætningen og et positivt resultat for året 2007.

Af væsentlige investeringer der forventes gennemført kan nævnes udvidelse og modernisering af marinebutikken.

..."

Der er dokumenteret en e-mail sendt den 17. maj 2007 fra As ægtefælle UB til MW.

I e-mailen står bl. a:

"...

Just wanted to invite them for a drink aboard our yacht next week when we are in Cannes, so they could meet A, whom I am so proud of and happy with.

..."

Der er dokumenteret en faktura 103216 af 10. september 2007 fra G2 til A for leje af båden Båd 2 i 10 dage (det er ikke anført hvilke dage) til en samlet pris af 84.958,66 EUR.

Der er dokumenteret en e-mail af 5. november 2007 fra UB til en spansk arkitekt, der havde med indretningen af ejendommen på Malloca at gøre. I e-mailen står bl. a:

" ...

Again our top priority for next summer is to finish Villa [dvs. ejendommen på Mallorca] inside and around the house...so that it works for the family to spend the summer there.

..."

Der er dokumenteret en e-mailkorrespondance fra den 9. og 10. april 2008 mellem JM og UB. I den første e-mail skriver JM bl. a. under emnet " Future use of Villa":

"...

would you be interested in an official license to let the property to thirds in the future?

..."

UB svarede bl. a:

"...

don´t know. don´t think we will be letting to third parties, but if it is an easy thing to do, mayby might as well?

..."

Fra Byrettens  dom i straffesagen er dokumenteret følgende vidneforklaring afgivet af JC:

“...Han har på forespørgsel fra As forsvarer, advokat NA, forklaret, at han er uddannet markedsøkonom og har arbejdet i bådbranchen i flere år. Han har solgt en båd til A. Han har haft flere aktiviteter i Y2-by Havn, i forbindelse med både arbejde og hobby. Han var ansat i G9, der var et dansk agentur ejet af MK, indtil det blev overdraget til G1 A/S. JC stiftede bekendtskab med UB første gang, da hun og hendes daværende kæreste købte en båd. Han blev gode venner med UB. Det var før, UB og A mødtes. En dag kom UB forbi på havnen og præsenterede ham for A. A købte i første omgang en Sunseeker, der senere blev udskiftet til en Sunseeker Manhattan 56. Interessen for både var primært hos UB. A skulle lige føle sig lidt frem. Det var derfor, de startede med en mindre båd.

JC besluttede sig for at opsige sit job hos MK. Efter at have talt med A på en bådmesse, om muligheden for et samarbejde, blev JC ansat i G1 A/S. JC skulle starte en skibsaktivitet op hos A og i første omgang sælge både. Tanken var, at de skulle have en bådforretning, som solgte både, bådudstyr og tøj. Da JC stoppede hos G9, var der drøftelser mellem det firma og G2 om et samarbejde. G2 var ejet af en person, hvis navn JC ikke husker. Da JC var blevet ansat i G1 A/S, hørte de, at G9 var til salg. G1 A/S købte derfor firmaet. JC husker ikke, om G2-handlen var gennemført på det tidspunkt. Det endte i hvert fald med, at både G9 og G2 blev en del af G1-koncernen. JC fik tilbud af A om at blive direktør. Det takkede JC nej til; og der blev ansat en direktør RM, som selv havde et agentur, og som havde været i bådbranchen i mange år.

Båden Sunseeker Manhattan 56 var blevet købt af G9 som demonstrationsbåd. Det var den, der blev solgt til A. Da A købte 56'eren, var JC fortsat ansat i G9, hos MK. For at have Sunseeker agenturet skulle man konstant have mindst tre både liggende som lager. Til det danske marked var det primært mindre både. Da 56'eren blev solgt, måtte de købe en ny båd ind til lageret. G9 kunne ikke levere. Derfor købte de en anden båd. Denne anden båd var en brugt, ca. 1 år gammel, 64 fods båd den der senere blev kaldt “Båd..."

G9 ejede omkring 20 motorbåde. Derudover var der en del både i kommission.

Y2-by Bådværft havde en hel del gode faciliteter, der kunne være interessant for G1 A/S. Bådværftet blev derfor også tilkøbt på et tidspunkt.

64-fodsbåden havde de liggende, og den var til salg, men de fandt ud af, at den samtidigt kunne udlejes. Det var efter overdragelsen af G9 til G1 A/S. Der var også en række markedsføringsaktiviteter, hvortil båden blev anvendt. A havde sin egen 56'er båd. 64'er båden blev udlejet til en frokostaktivitet. Ved den lejlighed, så JC, at A var om bord. I øvrigt har han ikke set A om bord på "Båd 1". UB og A har ikke benyttet båden privat. JC har haft motornøgleme på sig. Der var kun et sæt startnøgler, en nøgle til hver af bådens to motorer. Han ved derfor, at båden har været anvendt til udlejning og ikke til privat brug.

“Båd 1" blev udlejet til sejlads i danske og svenske farvande. De drøftede en udvidelse af udlejningsaktiviteten, dels i Danmark, dels i udlandet. De havde ikke agenturet på Sunseeker i andre lande, hvorfor der ikke kunne blive tale om salgsaktivitet i udlandet. Det var således udelukkende charter, de tænkte på i udlandet.

Sunseeker 82'eren “Båd 2" skulle anvendes til charter i Middelhavet, hvor den havde en passende størrelse. Det var JC, der fandt båden ved en besigtigelse i England. Udlejning af både var på det tidspunkt en bugnende forretning, hvorfor planen var, at der skulle etableres en hel flåde. “Båd 2" blev placeret i Frankrig, i en havn i nærheden af Nice. Båden blev udstyret med sengetøj m.v. Der blev også ansat en kaptajn. Det tog JC sig af. Båden skulle have MCA kode, så den kunne få tilladelse til udlejning. Det forudsatte en vis mængde udstyr. UB var vist med til nogle af anskaffelserne. Hun tog sig blandt andet af den medicin, der skulle købes til bådens medicinskab. UB tog sig også af indkøb af sengetøj og andre ting, der forudsatte en vis smag.

Der opstod problemer med de franske myndigheder, som beslaglagde båden. Den sag gled i sig selv, og de fik frigjort båden, så de kunne sejle. Imidlertid var de på det tidspunkt så trætte af de franske myndigheder, at de flyttede båden til Mallorca, der var blevet et nyt in-sted, og som også rummede et marked for udlejning af den størrelse båd. Kaptajnens samlever blev også hyret til besætning.

JC arbejde foregik stort set kun i Danmark. JC har kun én gang været i Frankrig, og han har kun én gang været i Spanien, hvor han holdt møde med kaptajnen. I øvrigt var det kun kaptajnen, der tog sig af “Båd 2". Båden var ikke erhvervet til privat brug for UB og A. Der blev gjort alt muligt for at få båden udlejet, og båden var blevet anskaffet med henblik på udlejning. Man overvejede indkøb af yderligere en båd til samme formål. Der har været tale om, hvorvidt G1 A/S skulle leje båden til messeaktiviteter, men JC har ikke viden om, hvorvidt G1 A/S har benyttet båden. Han ved ikke, om der er faktureret over for G1 A/S. I forbindelse med en messe skulle båden bruges som hotel. Men på grund af vejret endte det med, at G1 A/S måtte leje en anden båd, fordi “Båd 2" ikke kunne komme til havnen.

“Båd 2" lå klar til charter. Den kunne også chartres til dagsture med kort varsel. Den lå derfor ikke til disposition for UB og A. Kaptajnen skulle egentlig have været ansat hos G14 i England, og han var en dygtig kaptajn. Hans hustru blev også hyret; hun havde været mange år i branchen. Kaptajnen og hans hustru var efter JCs indtryk professionelle.

I hverdagen på Y2-by Havn så JC stort set ikke noget til A. Der var enkelte frokostmøder på G12, men ellers havde de ingen kontakt.

Anklageren foreholdt vidnet fra e-mail af 4. september 2007 fra JC til TL, anklagerens ekstrakt kapitel 6, side 327, hvor der blandt andet står:

"...Hej TL,

Jeg har selv rykket A for fakturering af sejladsen. Han giver evt. dig besked om hvordan og hvorledes

..."

Anklageren foreholdt også fra e-mail af 4. september 2007 fra TL til JC, ekstrakten kapitel 6 side 327, hvor der blandt andet står:

“...Hej JC

Jeg er stadig i tvivl om hvilken sejlads vi taler om er det As sommerferie på Mallorca og leje af båden i en uge?..."

Anklageren foreholdt samtidigt fra e-mail af 4. september 2007 fra JC til TL, ekstrakten kapitel 6, side 326, hvor der blandt andet står: “Ja det er den sejlads."

Anklageren foreholdt endvidere fra e-mail af 5. september 2007 fra TL til JC, ekstrakten kapitel 6, side 326, hvor der blandt andet står:

“...Hej JC

1: Sejladsen skal faktureres til A privat vi kan ikke være kreativ på dette punkt..."

JC blev tillige foreholdt fra e-mail af 5. september 2007 fra JC til TL, ekstrakten kapitel 6 side 325, hvor der blandt andet står:

“...Normalt ville vi jo give A rabat, men spørgsmålet er om det er de 10 % værd da han så er bedre stillet ved at leje sin egen kontra en tilfældig båd..."

Endvidere blev han foreholdt fra e-mail af 5. september 2007 fra TL til JC, ekstrakten kapitel 6, side 325, hvor der blandt andet står:

“...Du behøver ikke at specificere rabatten på fakturaen..."

Anklageren foreholdt også fra e-mail af 5. september 2007 fra JC til TL, ekstrakten kapitel 6, side 325, hvor der blandt andet står:

“...Det er et spørgsmål om at ramme markedsprisen for bådlejen. Vi justerer bare på dieselforbruget..."

Hertil har JC forklaret, at han ikke husker mailkorrespondancen præcist. Det var sådan i branchen, at man kunne give en kunderabat, som normalt var 10 %. Det må være det, der er tale om her. Hvis A ikke fik rabat hos dem, ville det være en fordel for A at leje båd et andet sted. Det var ikke nødvendigt at specificere rabatten. Justering på dieselforbruget handler ikke om at skjule noget. Så længe de fik deres omkostninger dækket, betød det ikke så meget, hvad der stod. Slutbeløbet ville blive det samme. På forespørgsel, om man normalt vil skrive rabat 10 % på en faktura, har JC forklaret, at han ikke ved, hvad andre gør. Oplysning om, hvad der kunne være en normal rabat, havde han fra G14 i England."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af TL og JS.

A har forklaret, at han ejede aktierne i G1 A/S. Der var tale om en stor koncern med 75 selskaber med fire forretningsområder. Koncernen beskæftigede 1000 ansatte.

Der var tale om velfunderede virksomheder, og alt gik godt, indtil F2-bank gik konkurs den 24. august 2008. Der var planlagt drøftelser med konkursboets kurator om afvikling af et større engagement mellem G1 A/S og banken, men kurator kom i stedet med en konkursbegæring.

På et bestyrelsesmøde i G1 A/S den 20. august 2007 orienterede han om køb af en ejendom på Mallorca. Det var tanken at etablere et uddannelsessted for ansatte, og samtidig havde de også en idé om, at der skulle produceres vin på ejendommen, således at de kunne hælde den på flasker fra G11 A/S, som var en del af koncernen. De havde også et projekt med de to kendte fodboldspillere, PL og ØH, om at skabe et sted for udfordrede drenge.

Ejendommen skulle købes af G1 A/S. Der skulle oprettes et selskab i Spanien, som skulle ejes af G1 A/S, og som skulle eje ejendommen. Det spanske selskab hedder G10 SL. Advokat LF kendte det godt. Da han, A, mødte op hos notaren i Spanien for at underskrive dokumenterne om købet af ejendommen, viste det sig, at ejendommen stod i hans eget navn og ikke i selskabets. Der var foretaget en deponering på 1 mio. EUR, som ville gå tabt, hvis handelen ikke blev gennemført, så han skulle hurtigst muligt have fat på LF, som skulle finde på noget. Han kan ikke huske, om han fik en mail. Han husker ikke, om han talte udlodning med LF. Han sagde til LF, at der stod 40 mio. kr. i F1-bank, og de skulle bare ned. Han, A, fik fat på økonomidirektøren, TL, som beroligede ham og sagde, at der var plads på mellemregningskontoen, så han kunne få pengene til ejendomskøbet. Det blev så posteret på mellemregningen, da han kom hjem. Det tog TL sig af. Der har ikke været tale om udbytte. Han valgte ikke at tage yderligere 40 mio. kr. ud.

Advokat LF havde foretaget vedtægtsændringer i G1 A/S. Direktionen var enig i, at der kunne udbetales udbytte. Det havde han aldrig gjort før. Tidligere havde han kun hævet løn. Han kunne ikke hæve udbytte, før bestyrelsen havde godkendt det. Det blev imidlertid ikke til noget med udbetaling af udbytte. De 40 mio. kr. blev trukket over mellemregningen. På grund af finanskrisen blev der aldrig tale om udbetaling af udbytte.

Med hensyn til mailen fra advokat UR af 4. januar 2008 var det således, at UR slet ikke var opdateret. Han havde givet UR en skideballe, fordi LF sådan havde tosset rundt i det.

Hvis man ser på mellemregningen, så kan det se ud, som om mellemregningen er i selskabets favør, men havde der korrekt været hævet løn, så ville mellemregningen være i hans favør.

Ejendommen i Spanien endte på den måde med ham som eneejer, og det havde ikke været meningen. Han husker ikke, hvad der stod i købsaftalen om ejendommen, men der har nok stået A eller ordre. Købsaftalen er fra maj/juni 2007, men ejendommen skulle lægges i det selskab, der blev oprettet i august. Den spanske advokat havde sagt, at hvis der alene blev overdraget 49 % af ejendommen fra ham til selskabet, skulle der ikke betales ejerskifteafgift. De 16.887.164 kr. på mellemregningen er et tilgodehavende, idet han har lagt ud for G1 A/S, som skulle betale 49 % af beløbet. Selskabet G13 A/S ejede måske 5 % af ejendommen.

Det er UR, der har skrevet bestyrelsesmødereferatet af 25. marts 2008. Revisor var med ved mødet, og de gennemgik årsrapporten. Det blev konstateret, at der ikke var blevet udbetalt udbytte. Der blev også orienteret om lønudbetalingen på de 18,5 mio. kr.

Ejendommen på Mallorca kunne han og familien også selv leje. Hans kone, UB, var ansat i G1 A/S. De havde hyret en arkitekt, som hedder Artiktekt. Der skulle være 56 sengepladser på ejendommen, som aldrig blev færdig. Når det i en faktura fra G16 eksempelvis nævnes "Daugthers Bedroom" tales der kun om hovedhuset, og det er ikke børneværelser, det drejer sig om. De ville gerne selv bruge huset indimellem, men det skulle faktureres. Sådan har han altid gjort. For eksempel vedrørende G12 - som han også selv ejede gennem selskaberne i koncernen - har han altid betalt selv og givet drikkepenge. De firmaer, der havde leveret møbler og andet til ejendommen på Mallorca har uden held forsøgt at få ægtefællen dømt til at betale for tingene privat. Landsretten har sagt, at ejendommen var en erhvervsejendom. De dyner og puder, der er købt af UB i butik, er til brug for båden, og det blev afregnet over mellemregningen.

Med hensyn til kontoudtoget fra Deutsche Bank for perioden 1. til 31. december 2007 til ham udvisende "Total Amount Loan in EUR" på 3.584.005,70 er forklaringen, at hans navn er anført som skyldner, fordi han har kautioneret for lånet. Han har kautioneret for alt, derfor er han også personligt gået konkurs.

Med hensyn til lønnen på 18,5 mio. kr., har han ikke selv været indover posteringerne. Bogholderen OK sagde, at det teknisk ikke kunne lade sig gøre at lave en sådan afregning, da beløbet var for stort, og så blev det "parkeret i hans datters lejlighed." Han havde ingen bilag eller overblik efter konkursen. Det var en fejl, at det skete på den måde.

Med hensyn til udbetalingen af 22.398.100 kr. fra hans konto i Danske Bank til hans konto i Deutsche Bank, Spanien, er der tale om en garantisum stillet af Danske Bank, og som skal på mellemregningen i hans favør.

Med hensyn til oversigten over hans mellemregninger med G1 A/S for året 2007 er det således, at man på G11 solgte en del af en ejendom til G19. På grund af finanskrisen kunne der ikke ske kontant afregning, og der blev udstedt pantebreve. Han købte disse ud via kassekreditten i F1-bank. G19 tilbød dem nogle lejligheder i parken i Y4-by, som G1 A/S var interesseret i, og pantebrevene indgik i handelen. Det var i 2006 eller nok i foråret 2007. Derved opstod mellemregningen. Pantebrevene var ikke pantsat. Han ved ikke, hvad det er for et notat, som UR har udarbejdet og dateret 4. april 2008 om, at "G1 A/S køber 20 mio. pbr. af A for 10 mio. el lidt højere." Han tror ikke, det er de samme pantebreve, der tales om. Der var masser af pantebreve.

Hans interesse for både startede sammen med forholdet til UB. Han tog en uddannelse som yachtskipper sammen med UB i 2004/05. Han tænkte, at virksomheden på Y2-by Havn kunne køres bedre, så han begyndte   at købe selskaber op. Han vil tro, at det CV, der ligger, er udarbejdet i forbindelse med, at selskabet har lavet en låneansøgning. Sunseeker 56 ejede han selv. Den blev købt hos G9. Den blev solgt, formentlig senest i november 2006, hvor afregningen fra G6 fremkom. Det er ikke udtryk for, at han ejede Sunseeker 64. Når PH fra G6 i en mail af 27. januar 2006 giver udtryk for, at As Sunseeker også umiddelbart kan flyttes over til G5 uden problemer, er det 56´eren, der menes. Han havde ikke tid til at sejle rundt. IK, der var kaptajn på 64´eren, ville aldrig sejle rundt i en båd, hvis der ikke var de fornødne forsikringer til chartersejlads.

Han rejste meget rundt og lagde vægt på, at hans direktører vidste, hvad der foregik. Derfor holdt de et møde på båden den 10. eller 11. maj 2006. Han har ikke selv været på båden begge dage. Det var et bestyrelsesmøde i US A/S, der blev afholdt. Det er en fodfejl, at det ikke står der. Han ved ikke, hvor den oversigt over udlejninger, som der findes i sagen, kommer fra. Oversigten er ikke fuldstændig. Det er kun uddrag. Han husker for eksempel, at der var mindesamvær, der blev holdt på båden, i forbindelse med tre begravelser, og de fremgår ikke af oversigten. Han mener, at det første år forløb tilfredsstillende med udlejninger af båden. Han mener, at båden sejlede meget, det kunne han se fra sit vindue. De måtte ansætte en kaptajn mere, da der var meget forberedelse til sejladserne. Man kan se ud af årsrapporterne, at omsætningen er meget større, og det er ikke de andre både, der har genereret forskellen. G2s papirer blev spredt fra alle vinde.  Han har aldrig selv brugt 64´eren. Han har været med på en sejlads fra Y3-by til G12 i Y2-by med Danske Bank, men har aldrig sejlet privat. Han ved ikke, hvad der skete med 64´erens logbog.

Båden, Sunseeker 82, som lå i Spanien, blev brugt i forbindelse med en messe i 2008. I 2007 lejede de en anden båd. Han har brugt Sunseeker 82 i 2007 i en forlænget weekend, og han er faktureret for 10 dage. Båden kom til Frankrig i starten af 2007. De ansatte SA til at forestå udlejningen, og båden blev udlejet hele sæsonen. De franske myndigheder påstod, at der ikke var betalt moms og beslaglagde båden, så den ikke kunne bruges. Han var til møde i Paris i finansdepartementet, som straks frigav båden, da der forelå en fejl. De besluttede så at flytte båden til Mallorca. Sæsonen var ødelagt, og de skulle have en ny tilladelse fra de spanske myndigheder. De kunne dog fortsat bruge tilladelsen fra Frankrig til sejlads. De fik først den nye tilladelse i foråret 2008. Det ville blive en god forretning.

Mailen fra UB til JS af 17. maj 2007, hvor der tales om at invitere til en drink på yachten, drejer sig netop om den omtalte forlængede weekend. Mailen af 8. august 2007 fra JP, hvor der tales om, at "you are now sailing with A" drejer sig om 4-5 dages sejlads i august. Han var der ikke i 10 dage. Faktureringen omfatter begge perioder. Han var også nede med klienter i marts - erhvervsmæssigt - i forbindelse med en udstilling. Det er der faktureret for. Det blev der altid. Der fandtes selvfølgelig også en logbog på skibet, men den tog SKAT i forbindelse med ransagningen. Når de boede på hotel, sejlede de ikke. Det er ikke en båd, man bare lige sejler ud med. Den oversigt over udlejninger, der findes i sagen, passer ikke. Man kan også se af årsrapporten, at omsætningen har været større.

Hvis UB har holdt byggemøder i forbindelse med G1 A/S, så har hun måske overnattet på båden, og så er der afregnet internt. Der har også været andre, der har brugt båden, og så er der faktureret. Han husker, at musiker har lejet den og er blevet faktureret. Hvis man lavede reklametiltag for at tiltrække kunder, blev der ikke faktureret.

Med hensyn til MMs mail af 23. januar 2008, hvori hun omtaler "hostess for ...A and UB´s family while on board", er det ikke ham, der har skrevet den mail. Hun har misforstået opgaverne. Som crew skulle hun lave mad til passagererne, det gjaldt også dem selv, når de lejede båden, og de betalte også for det.

Han har valgt ikke at indbringe spørgsmålet om ejendommen for retten.

TL har som vidne forklaret, at han var økonomidirektør i G1 A/S fra 2006-2008. Han var altid med til bestyrelsesmøder, herunder også den 20. august 2007. I sommeren 2007 havde A set en ejendom på Mallorca, som skulle indgå i koncernen udfra princippet "jord til bord". G11 producerede blandt andet flasker, og tanken var at hælde olivenolie og vin, som de selv havde fremstillet, på disse flasker. Der var en del sengepladser, som kunne anvendes, men der var tale om et råhus, som skulle bygges om. Til at begynde med var det G1 A/S, der skulle eje ejendommen. I Spanien skulle ejendommen ejes af det spanske SL, som igen skulle ejes af G4 ApS, som var 100% ejet af G1 A/S. Der var imidlertid kommunikationsvanskeligheder mellem de spanske og danske advokater, og det endte op med, at ejendommen blev ejet med 51 % af A, 39 % af det spanske SL og dermed G4 ApS og 10 % af G13 A/S. Ejendommen skulle overdrages i oktober 2007, og der skulle bruges penge hertil. G4 ApS må være blevet ejer i 2007, for det kan han se af regnskabet. Selskabet blev stiftet omkring den 1. august 2007, og der er aflagt regnskab for perioden 1. august til 31. december 2007. Betalingen skete omkring efterårsferien. Han ved ikke, om han var på kontoret lige da. 40 mio. kr. var på det tidspunkt ikke et stort beløb.

Han var ikke involveret i forbindelse med generalforsamlingen den 18. oktober 2007, hvor der skete ændringer af vedtægterne. Det blev han først bekendt med under straffesagen. Han husker godt bestyrelsesmødet den 12. november 2007, hvor A orienterede om de 40 mio. kr. Det var noget, som fremadrettet kunne ske. Det var finansdirektøren, der havde styringen af lån mv. Det var ikke vidnets opgave. Han ville nok først dykke ned i det i forbindelse med årsregnskabet. Bogføringen tog OK sig af. Hun ville nok have spurgt ham, hvis de 40 mio. har stået som en åbenstående post. Man kan ikke ud fra posteringerne se, hvornår det er tastet. Pengene er fysisk flyttet den 19. oktober 2007. Det er ham, der har foretaget efterposteringen, der vedrører hævningen den 19. oktober. Den er foretaget den 31. december 2007. De 16.887.164 kr. fremgår af bankkontoudtog, og forskellen til de 40 mio. kr. er overført til Spanien som mellemregning. Det har noget at gøre med, at G3 ejede 39 %. Hvis han skal redegøre for det i dybden, skal han se papirerne. De 16.887.164 kr. er en foreløbig opgørelse. Pengene kom fra A. Det samlede budget var tættere på 100 mio. end på 40 mio. kr. Det er helt sædvanligt, at posteringer ikke bogføres samme dag.

Den bemyndigelse, der på bestyrelsesmødet blev givet til udlodning, blev ikke udnyttet. De kom frem til, at det for A ikke var skattemæssigt efficient at gøre det. A havde store fradrag, så han kunne trække 18,5 mio. kr. ud i bonus uden at skulle betale indkomstskat. Han skulle dog betale arbejdsmarkedsbidrag. Beslutningen om at udbetale løn til A blev truffet i november/december 2007 og inden årsskiftet. Regnskabet i G1 A/ S var færdig i 2008. De 18,5 mio. kr. skulle periodiseres over hele året. Hvis ikke, så var mellemregningen kortvarigt negativ i forhold til A.

Han, TL, har ikke haft noget at gøre med oprettelsen af det spanske SL. Han fandt på nogle navne til selskabet, men de blev ikke godtaget af de spanske advokater. Det var advokat LF, der varetog den danske del.

Det var altid advokat UR, der skrev referat af bestyrelsesmøderne. Ved bestyrelsesmødet den 25. marts 2008 konstaterede man blot, at bemyndigelsen til at udbetale udbytte ikke var udnyttet, men konstaterede, at der var udbetalt bonus med 18,5 mio. kr.

Han har været ombord på 64´eren fra Y3-by til Y2-by Havn i forbindelse med et firmaseminar. Det har nok været i foråret 2008.

Han var i sidste ende ansvarlig for G2 A/S, da selskabet var en del af koncernen, men den daglige bogføring blev varetaget af personalet. Med hensyn til e-mailen af 5. september 2007 fra ham til JC, skal det, der står om "kreative" forståes således, at de på tidspunktet overvejede, at udbyde medarbejder K/S´er. Det var noget, ingen andre havde gjort før.

Han var ikke involveret i fakturering omkring 64´erens sejlads. Han var med til bestyrelsesmøder i selskabet. Man startede op med udlejninger i 2006, idet man ville aktivere varelageret. I 2007 var det ikke en overskudsforretning, men det dækkede en del af omkostningerne. De oversigter, der er fremlagt under sagen over udlejninger af 64´eren og 82´eren passer meget godt.

JS har som vidne forklaret, at han har været revisor for G1 A/S gennem tiden og har tillige revideret hovedparten af koncernens regnskaber. Revisorfirmaet R1 har dog også været tilknyttet. Han havde et almindeligt kundeforhold til A. De var ikke private venner.

Han har deltaget i bestyrelsesmøder, men han var ikke med ved bestyrelsesmødet den 20. august 2007. Han har været med i forbindelse med købet af ejendommen i Spanien og struktureret, hvorledes ejendommen skulle lægges ind i koncernen, dels i det spanske SL og det danske ApS. Ejerskabet til det spanske SL overgik fra A til det danske ApS (G15) omkring august. Han er ikke sikker på tidspunktet, men han ved, at han har revideret selskabets årsrapport for 2007. Det spanske SL ejede pr. 31. december 2007 49 % af ejendommen. 51 % ejedes af A. Han var involveret i udbetalingen af de 40 mio. kr. A havde et væsentligt tilgodehavende, og han var inde at se på, om beløbet kunne udbetales via mellemregningen. Han mener, at beløbet blev udbetalt i oktober måned over As mellemregning. De skulle have de forskellige ting på plads, og det blev drøftet i forbindelse med årsrapporten. Han kan ikke lige sige, hvordan de 16.887.164 kr. på mellemregningen fremkommer, men det er et beløb, som A har lagt ud på vegne G15.

Det ville være hensigtsmæssigt for A at få udbetalingen som løn, så mellemregningen blev positiv. Det var et krav, at mellemregningen blev udlignet for at udgå overtrædelse af reglerne om ulovlige aktionærlån. Han har ikke skrevet om det i sin revisionspåtegning, men han er enig i, at et aktionærlån er ulovligt, straks det hæves, men han har valgt ikke at skrive om det, da det blev udlignet. Han burde nok have skrevet om det. Reglerne er senere blevet skærpet. For at foretage udlodning fra et selskab, skal udlodningen godkendes af bestyrelsen. Der skal være hjemmel i vedtægterne. Der skal også foretages review og laves en mellembalance. Det var likviditetsmæssige forhold, der gjorde, at det ikke var hensigtsmæssigt at foretage en udlodning, og man besluttede at lade være. Der var ikke behov for det. Det kan godt være, at der på bilagene står "udlodning", men det var det ikke. Det var en helt almindelig udbetaling via mellemregningen. På bestyrelsesmødet den 25. marts 2008 drøftede de, at der ikke var behov for udlodning, og at udbetalingen af løn bevirkede, at mellemregningen var positiv. Han forstår derfor ikke straffesagen, idet der er udbetalt via mellemregningen, som der blev skabt mulighed for. Han kan ikke sige, hvorfor der står sådan i bestyrelsesmødereferatet af 12. november 2007 om udbytte. Løntrækket blev også drøftet på et tidligere tidspunkt end den 25. marts 2008, da det skulle godkendes af bestyrelsen. Han kan ikke forstå, hvorfor UR i sin mail af 4. januar 2008, skriver om evt. "reduktion af udlodning" og "undgå udbytteskat", for han har afgivet advokatbrev på, at der ikke var foretaget udlodning.

Med hensyn til oversigten over As mellemregninger for året 2007 og pantebrevene på omkring 20 mio. kr. opstod dette tilgodehavende for A i forbindelse med, at han solgte en ejendom i G11 til G1 A/S. Der er ikke tale om det modsatte. Pantebrevene fremgår af årsrapporten i G1 A/S. Når det af retsbogen s. 583 i straffesagen fremgår, at de skulle være i As depot, kan det være, at man ikke har fået flyttet pantebrevene. Aftalen er indgået i 2007.

Han har været til møde på båden, Sunseeker 64, i Y2-by Havn i foråret 2006. Der blev holdt strategidag for As forretning. Det skattemæssige omkring bådene er dyrket. Der har været masser af sager, hvor en direktør i et selskab er blevet beskattet af en enkelt båd i selskabet. Anderledes er det, når der drives udlejningsvirksomhed, så sker der ikke beskatning, hvis direktørens evt. brug faktureres. Han oplyste derfor om, at der ikke ville blive foretaget rådighedsbeskatning, men at evt. brug af båden skulle faktureres.

Parternes argumenter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres afsluttende processkrifter.

A har i sit afsluttende processkrift 23. februar 2016 anført:

"...

Anbringender:

Til støtte for sagsøgers påstande gøres følgende hovedanbringender gældende:

  • at Landsskatterettens afgørelse er ugyldig og skal annulleres, idet begrundelsespligten i henhold til Forvaltningslovens § 24 ikke er overholdt,

  • at SKAT ikke har lovhjemmel til at anvende det subjektive retserhvervelsestidspunkt ved vurderingen af sagsøgers skattepligt,

  • at SKAT således ikke har hjemmel til at tilsidesætte bestyrelsens beslutning om omkvalificering af udbytte til løn,

  • at udbetalingen af de kr. 40 mio. til sagsøger den 19. oktober 2007 ikke var udbyttebetaling, men en betaling over mellemregningskontoen,

  • at sagsøger alene har fået udbetalt kr. 40 mio.,

  • at såfremt retten måtte afvise, at udbetalingen af de kr. 40 mio. skete over mellemregningskontoen, kan sagsøger maksimalt sættes i skat (aktieindkomst og lønindkomst) af i alt kr. 40 mio., idet det er dette beløb sagsøger har fået udbetalt,

  • at SKAT allerede har beskattet sagsøger for løn og bonus på kr. 18,5 mio.,

  • at SKAT derfor maksimalt kan beskatte sagsøger for en udbyttebetaling på kr. 21,5 mio.,

  • at sagsøger har ikke haft lystbåde stillet til fri rådighed,

  • at det helt ubestrideligt kan lægges til grund, at det var erhvervsmæssigt begrundet, at G2 ejede Sunseekerbådene "Båd 1" og "Båd 2", og sagsøgte kan således ikke anvende en formodningsregel om, at bådene må være stillet til sagsøgers private rådighed, blot fordi selskabet ejede bådene,

  • at sagsøgte ikke har dokumenteret eller på nogen måde sandsynliggjort, at bådene var stillet til privat rådighed for sagsøger.

1. Begrundelsesmangler i Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2014

Under henvisning til sagsøgtes Processkrift A samt retsplejelovens §§ 358 og 363 gør sagsøger supplerende gældende, at Landsskatteretten ikke har opfyldt den forvaltningsretlige begrundelsespligt.

Landskatteretten har således ikke henvist til de anvendte materielle beskatningshjemler, men har alene henvist til de anførte straffedomme, hvilket må anses for en tilsidesættelse af begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 24 og Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 1 - 3.

Straffedommene er i øvrigt kun gengivet i meget begrænset omfang med en enkelt lovhjemmel i Landsskatterettens afgørelse på side 10.

Hensynene bag begrundelsesreglerne er bl.a., at skattesubjekterne skal kunne vide, efter hvilke regler SKAT foretager sin afgørelse. Desuden tilvejebringes ved overholdelse af begrundelseskravet et formelt grundlag for officialmaksimens overholdelse. En mangelfuld begrundelse kan således understøtte en reel mangelfuld faktisk og retlig sagsoplysning og på grundlag heraf en ikke-intensiv og tilbageholdende prøvelse.

Begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, samt Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 1 - 3, er såkaldte garantiforskrifter, hvis tilsidesættelse som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed og/ eller annullation eller hjemvisning til fornyet behandling.

Fejlen er både generelt og konkret egnet til at påvirke afgørelsens resultat.

Der er støtte i retspraksis for, at Landsskatterettens manglende overholdelse af begrundelsespligten bør medføre, at afgørelses erklæres ugyldig og annulleres, jf. bl.a. U.2008.2538H (SKM2008.702.HR) (modsætningsvist), U.1996.1462H samt SKM2015.491.VLR.

Landsskatterettens afgørelse skal derfor annulleres, og allerede derfor skal sagsøgers påstande tages til følge.

2. Manglende lovhjemmel til periodisering af påstået maskeret udlodning på kr. 40 mio. og dermed manglende lovhjemmel til beskatning i indkomståret 2007

2.1 Generelt

Sagsøgers indsigelse relaterer sig til beskatningen af sagsøger som følge af udbetalingen på kr. 40 mio. den 19. oktober 2007.

Sagsøgte har anført, at sagsøger senest ved bestyrelsesmødet den 12. november 2007 erhvervede endelig ret til udlodningen af kr. 40 mio., som blev overført fra G1 A/S til sagsøgers private konto den 19. oktober 2007, samt at udlodningen udgør skattepligtig aktieindkomst for indkomståret 2007, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og personskattelovens § 4a, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4.

Det afgørende efter sagsøgte opfattelse er tilsyneladende, at sagsøger den 12. november 2007 erhvervede endelig ret til udlodningen. Sagsøgte er således af den opfattelse, at "bordet fanger", og sagsøger således skal beskattes af et udbytte, selv om G1 A/S ændrede beslutningen og valgte at tildele sagsøger løn og udbytte på kr. 18,5 mio., der blev afregnet over mellemregningskontoen.

Fra sagsøgers side gøres det gældende, at ovennævnte spørgsmål vedrører en materiel skatteretlig regulering, hvorfor der kræves lovhjemmel hertil, jf. Grundlovens § 43, 1. led.

Sagsøgte har i tidligere processkrifter påberåbt sig ligningslovens § 16, stk. 1 og personskattelovens § 4a, stk. 1. I Processkrift A gør sagsøgte gældende, at retserhvervelsesprincippet er fast antaget i praksis, og at statsskattelovens § 4 i øvrigt indeholder hjemmel til periodisering, herunder ud fra et princip om endelig retserhvervelse.

Dette kan ikke anerkendes. Først og fremmest må det lægges til grund, at det i sagen omhandlede lovshjemmelsproblem er inden for Grundlovens § 43, 1. led, således at der ikke er retlig mulighed for at anvende retskilden forholdets natur og dermed fra denne retskilde afledte almindelige retsgrundsætninger som fx retserhvervelsesprincippet.

Det bemærkes endvidere, at Skatteministeriet v/Kammeradvokaten ikke tidligere har fremført noget anbringende om statsskattelovens § 4 som hjemmel til retserhvervelsesprincippet, men derimod alene henvist til pkt. 9.1.1 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, hvori lovhjemlen i øvrigt ikke er anført som statsskattelovens § 4, ligesom Landsskatteretten i den kendelse, som SKAT i sin afgørelse af 6. juni 2011 har henvist til, der er offentliggjort i TfS 2006, 397, SKM2006.164.LSR anser retserhvervelsesprincippet for at hvile på praksis alene, jf. også begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 mv.

I relation til de af sagsøgte anførte hjemmelsbetragtninger skal sagsøger fremkomme med følgende supplerende bemærkninger:

2.2 Manglende lovhjemmel og hjemmel til retserhvervelsesprincippet i henhold til retspraksis

Princippet om endelig retserhvervelse, som er anvendt af sagsøgte i nærværende sag, ses anvendt i praksis på et ulovhjemlet grundlag, jf. bl.a. U.1981.968 H og SKM2003.389.HR. I begge disse sager var Skatteministeriet v/Kammeradvokaten og skattesubjektets advokat enige om, at det var en forudsætning for beskatning i det pågældende indkomstår, at der forelå et endeligt retskrav på erhvervelse af den pågældende indtægt.

Den manglende lovhjemmel til det omhandlede periodiseringsprincip (retserhvervelsestidspunktet) blev således ikke gjort gældende i bebyrdende retning for Skatteministeriet. De nævnte domme har derfor ingen præjudikatsværdi i relation til spørgsmålet om lovhjemmel, og Højesterets udtalelse i U.1981.968 H har ikke karakter af obiter dictum.

Såfremt Skatteministeriet v/Kammeradvokaten måtte bestride, at den manglende lovhjemmel til retserhvervelsesprincippet overhovedet ikke var en del af U.1981.968 H opfordres sagsøgte til at fremlægge processkrifterne i denne sag samt i sagen SKM2003.389.HR.

Det gøres endvidere gældende, at praksis alene aldrig kan udgøre et hjemmelsgrundlag i bebyrdende retning for sagsøger, jf. bl.a. lighedsgrundsætningen og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger.

2.3 Manglende lovhjemmel og hjemmel til retserhvervelsesprincippet i henhold til administrativpraksis

Sagsøger skal endnu engang henvise til SKATs og Landsskatterettens egen fortolkning af og erkendelse af det manglende generelle hjemmelsgrundlag i statsskattelovens § 4 i overensstemmelse med retspraksis, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C,C.2.5.3.2.1, og bl.a. TfS 2006, 397 (SKM2006.164.HR).

Sagsøger vil ikke bestride, at der er lex specialis regulering flere steder i skattelovgivningen vedrørende indkomstperiodisering eller henførelse af beskatning til indkomstår, hvilket tillige bestyrker, at der ikke er nogen generel lovhjemmel til at anvende retserhvervelsesprincippet, herunder i ordlyden til statsskattelovens § 4.

Sagsøger kan støtte ret på (begunstigende retning for ham) Den Juridiske Vejledning som praksisbeskrivende retskilde og/eller på fast ensartet praksis i sig selv, jf. lighedsgrundsætningen, jf. bl.a. SPO2015.487, og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A,A.4.

Sagsøger må således kunne forvente, at denne praksis ikke pludselig kan ændres af Kammeradvokaten i en domstolssag, jf. også U.83.8H, da praksis alene kan ændres bebyrdende for skattesubjekterne fremadrettet.

Sagsøgte opfordresat fremlægge dokumentation for, at SKATs, Skatteministeriets og Landsskatterettens retsopfattelse er og har været, at retserhvervelsesprincippet og de andre i Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C,C.2.5.3.2.1, anførte periodiseringsprincipper er hjemlet i statsskattelovens § 4.

Fra sagsøgers side gøres det gældende, at den manglende lovhjemmel må komme sagsøgte til skade, og medmindre sagsøgte kan fremlægge dokumentation for det modsatte, må det lægges til grund, at SKAT og Landsskatteretten ikke har anset retserhvervelsesprincippet for et lovligt kriterium udledt fra statsskattelovens § 4.

2.4 Manglende lovhjemmel og hjemmel til retserhvervelsesprincippet i henhold til statsskattelovens § 4

Sagsøger bestrider, at der er fornøden lovhjemmel i ordlyden til statsskattelovens § 4 til at udlede diverse periodiseringsprincipper ud fra SKATs eller retsanvenderens rimelighedsbetragtninger.

Periodisering af indkomst til beskatning for så vidt angår et bestemt indkomstår vedrørende beskatningen fra en indkomstkilde kan fx også opgøres ud fra eksempelvis betalingstidspunktet, forfaldstidspunktet eller eventuelt henføres til det indkomstår, hvori endelig dom er afsagt, jf. LSRM 1971, 14.

Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C,C.2.5, at der er flere muligheder for periodisering af en indkomst til beskatning i et bestemt indkomstår.

Statsskattelovens § 4 rækker ikke så langt, hvilket jo netop også er derfor, at der som generel lovhjemmel er periodiseret uden for lov i både retspraksis og praksis, jf. ovenfor.

Fastsættelse af tidspunktet for udbyttets deklaration, jf. pkt. 9.1.1 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, som retserhvervelsestidspunktet er således som tidligere anført uhjemlet og udgør dermed et ulovligt kriterium under statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at skatteretlig litteratur ikke er en retskilde, men er anvendelig til at fremfinde synspunkter vedrørende lovgivning og retspraksis, og at den skatteretlige litteratur i vidt omfang understøtter As retlige vurdering af den manglende lovhjemmel til periodisering alene i statsskattelovens § 4.

2.5 Konkret periodisering til et indkomstår

Sagsøgte har anført, at sagsøger ikke har angivet, hvornår indkomsten skal beskattes, hvis ikke det skal være i 2007.

Hertil bemærkes indledningsvist, at en manglende angivelse heraf fra sagsøgers side ikke ændrer på, at sagsøgte alene kan foretage en lovlig periodisering, såfremt der er hjemmel hertil, hvilket ikke er tilfældet for så angår det retserhvervelsesprincip, sm sagsøgte har anvendt.

Sagsøgers er mest tilbøjelig til at mene, at det bl.a. flere lovlige kriterier må være tidspunktet for foreløbig domsfastlæggelse for periodiseringen, der er det afgørende, jf. også princippet i LRSM 1971, 14, således at A under forudsætning af en prøvelse heraf skal beskattes i indkomståret 2014 eller i et senere indkomstår.

Det omhandlede beløb har været omtvistet, bl.a. hvorfor A ikke har kunnet selvangive dette korrekt, førend domstolene har taget endeligt stilling hertil.

SKAT har ikke rejst krav vedrørende indkomståret 2014, hvorfor nærværende sag allerede af den grund skal bortfalde.

2.6 Manglende prøvelse af hjemmelsproblemet under straffesagen

Hverken byret eller landsret tog i straffesagen mod sagsøger stilling til, hvorvidt retserhvervelsesprincippet var lovhjemlet, da dette spørgsmål ikke blev inddraget i sagen af hverken sagsøger eller anklagemyndigheden, og dommene må læses som en anvendelse af retserhvervelsesprincippet ud fra praksis alene.

Den materielle sandheds princip er derfor ikke iagttaget fuldt ud, og da sagsøger er straffet på et uretmæssigt grundlag vedrørende disse forhold, er det helt afgørende, at sagsøgte opfylder sagsøgers provokationer ovenfor under punkt 2.2 og 2.3 om fremlæggelse af processkrifterne i de omhandlede sager (U.1981, 968 H og SKM2003.389.HR), samt fremlæggelse af dokumentation vedrørende retsopfattelsen i praksis hos SKAT, Skatteministeriet og Landsskatteretten.

2.7 Konklusion vedrørende hjemmelsproblematik

I relation til hjemmelsproblematikken gøres det fra sagsøgers side gældende, at SKAT ikke havde lovhjemmel til at anvende det subjektive retserhvervelsestidspunkt ved vurderingen af sagsøgers skattepligt, at SKAT dermed ikke havde lovhjemmel til at tilsidesætte G1 A/S' beslutning om at afregne sagsøger løn og bonus over mellemregningskontoen i stedet for udbytte, og at SKAT således ikke havde lovhjemmel til at beskatte sagsøger for udbyttebetaling i indkomståret 2007.

Som følge af den manglende lovhjemmel skal forhøjelsen af sagsøgers aktieindkomst nedsættes til det selvangivne eller med kr. 40 mio., idet afgørelsen må annulleres på grund af hjemmelsmangler.

3. Genoptagelseshjemmel vedrørende indkomståret 2006

...

[frafaldet]

4. Påstået udlodning af kr. 40 mio. (punkt 2 i SKATs afgørelse og forhold 8 i straffesagen)

       Til støtte for sagsøgers påstand 1 gøres det gældende,

- at der eksisterede et mellemregningsforhold mellem sagsøger og G1 A/S, der muliggjorde udbetalingen af kr. 40 mio., uden at dette skete som udbytte,

- at det af bestyrelsesmødereferat dateret den 25. marts 2008 fremgår, at man ikke gjorde brug af udlodningsbemyndigelsen, men alene tildelte sagsøger løn og bonus med et beløb på kr. 18,5 mio.,

- at man på den ordinære generalforsamling den 22. maj 2008 disponerede årets overskud uden udbyttebetaling, og

- at det af den offentliggjorte årsrapport fremgår, at der ikke blev udbetalt udbytte.

Det bemærkes endvidere,

- at der alene foreligger én overførsel på kr. 40 mio. fra G1 A/S til sagsøger,

- at denne overførsel ikke dækker over modtaget aktieudbytte, men derimod dækker over udligning af sagsøgers mellemregningskrav på G1 A/S, og

- at dette mellemregningskrav dækker over gæld til A i forbindelse med Klosterpark-handlen (svarende til kr. 20 mio.), udlæg i forbindelse med købet af ejendommen på Mallorca (svarende til cirka kr. 16,8 mio.) samt øvrige mellemregningskrav.

Der henvises i øvrigt til statsautoriseret revisor JSs forklaring i byretten (bilag 3, side 466):

"...

Hertil har JS forklaret, at han i forbindelse med revisionen har gennemgået bestyrelsesmødereferater. De konstaterede, at der ikke selskabsretligt skete nogen udlodning. Der blev givet en bemyndigelse fra bestyrelsen, men formalia var ikke på plads. Der mangler endelig godkendelse, mellembalance og reviewerklæring. Konsekvensen af disse manglende formalia var, at der i stedet var tale om en postering på mellemregningen.

..."

Der er således ingen tvivl om, at de selskabsretlige formalia omkring udbyttebetaling ikke var på plads, og såfremt man måtte nå frem til, at der ikke var dækning for hævningen via mellemregningskontoen, er der tale om et ulovligt aktionærlån.

På trods af, at der selskabsretligt ikke var tale om udbyttebetaling statuerede både byretten og landsretten i straffesagen, at sagsøger med forsæt til skattesvig havde selvangivet urigtige oplysninger, idet han ikke angav aktieudbytte på 40 mio.

Både byret og landsret anfører i præmisserne, at sagsøger den 12. november 2007 erhvervede en endelig ret til udbyttebetaling. At der rent faktisk ikke skete en udbyttebetaling, og at beslutningen herom blev ændret er af uransagelige årsager ikke tillagt betydning.

På udbetalingstidspunktet den 19. oktober 2007 var der heller ikke efter Østre Landsrets opfattelse tale om udlodning af udbytte. Østre Landsret fandt således, at sagsøger først den 12. november 2007 erhvervede endelig ret til udbytteudlodning på kr. 40 mio. (bilag 4, side 307). På udbetalingstidspunktet den 19. oktober var der således enten tale om en udbetaling over mellemregningskontoen, hvilket sagsøger gør gældende, eller om et ulovligt aktionærlån. I ingen af disse tilfælde skal der selvangives aktieudbytte.

Såfremt retten måtte lægge til at grund, at beslutningen af 12. november 2007 vedrørte udbetalingen af de kr. 40 mio. den 19. oktober, gøres det fra sagsøgers side gældende, at denne beslutning blev ændret på bestyrelsesmødet den 25. marts 2008 (sagens bilag 5), således at sagsøger i stedet for udbytte på kr. 40 mio. skulle have løn på kr. 18,5 mio., mens de resterende kr. 21,5 mio. skulle afregnes over mellemregningskontoen, jf. bilag 23.

I relation til lønnen på kr. 18,5 mio. bemærkes, at SKAT har opkrævet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Dette er sagsøger selvfølgelig helt enig i. De kr. 18,5 mio. blev imidlertid afregnet over mellemregningskontoen og sagsøger fik således ikke noget beløb udbetalt.

Det forhold at udbetalingen skete over mellemregningskontoen har SKAT overhovedet ikke forholdt sig til. Sagsøger er således blevet sat i skat af både en kontant udlodning på kr. 40 mio. og en lønudbetaling på kr. 18,5 mio. på trods af at sagsøger alene har modtaget i alt kr. 40 mio.

Såfremt retten - mod forventning - måtte tilsidesætte mellemregningsforholdet gøres det fra sagsøgers side subsidiært gældende, at sagsøger maksimalt kan sættes i skat (aktieindkomst og lønindkomst) af i alt kr. 40 mio., idet det er dette beløb sagsøger har fået udbetalt.

Eftersom SKAT allerede har beskattet sagsøger for løn og bonus på kr. 18,5 mio., kan SKAT maksimalt beskatte sagsøger for en udbyttebetaling på kr. 21,5 mio.

Det samme beløb på 40 mio. kr. kan selvsagt ikke beskattes to gange hos samme skattesubjekt, og det SKAT har foretaget i relation til sagsøger er reelt udtryk for en dobbeltbeskatning.

Sagsøgte har først i Processkrift A forholdt sig til denne dobbeltbeskatning og anfører, at eksistensen af et retskrav er tilstrækkeligt til at udløse beskatning.

Udover at sagsøger ikke er enig i hjemlen hertil, jf. ovenfor under punkt 2, bemærkes, at sagsøger ikke havde retskrav på både udbytte og løn. På bestyrelsesmødet den 25. marts 2008 blev det netop besluttet, at sagsøger skulle have løn i stedet for udbytte.

Det forhold, at sagsøger kun har fået i alt kr. 40 mio. viser med al ønskelig tydelighed, at han ikke havde krav på kr. 58,5 mio., som SKAT har sat ham i skat af.

Det skal for god ordens skyld understreges, at den ovenfor anførte problemstilling ikke blev behandlet i straffesagen mod sagsøger.

5. Påstået værdi af frie lystbåde i G2 A/S (punkt 4 i SKATs afgørelse og forhold 12 i straffesagen)

Til støtte for sagsøgers påstand 2 gøres det gældende, at sagsøger ikke har haft lystbåde stillet til fri rådighed.

Sunseekerbådene "Båd 1" og "Båd 2" var ejet af G2 A/S, der sammen med søsterselskabet, G2 A/S havde til formål at handle med både og drive bådchartervirksomhed.

Som det fremgår af sagen havde de 2 selskaber overtaget en række igangværende virksomheder, herunder agenturet med bådtype, selskaberne havde flere ansatte, og havde en betydelig lagerbeholdning af både. Hertil kommer, at både "Båd 1" og "Båd 2" blev udlejet som en del af en nyetablerede chartervirksomhed.

Det kan således helt ubestrideligt lægges til grund, at det var erhvervsmæssigt begrundet, at G2 A/S ejede Sunseekerbådene "Båd 1" og "Båd 2".

Det er også Byretten konklusion i dommen af 28. december 2012 (bilag 3):

"...

Ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 12 har retten lagt vægt på de faktiske oplysninger og forklaringer, der er angivet ovenfor i dette kapitel 6.5. Retten har herunder lagt særlig vægt på følgende:

Efter selskabets forretningsområde og aktiviteter må det efter bevisførelse lægges til grund, at det har været erhvervsmæssigt begrundet, at G2 A/S har ejet bådene "Båd 1" og "Båd 2".

Der er i det væsentlige ikke søgt ført bevis for, at tiltalte A har fået stillet båden "Båd 1" til privat rådighed i 2006 og 2007.

Retten finder, at der ikke med en til domfældelse i en straffesag nødvendige sikkerhed er ført bevis for, at båden "Båd 1" har været stillet til hel eller delvis vederlagsfri rådighed for tiltalte A i 2007 på en sådan måde, at han har været forpligtet til at selvangive værdi af fri lystbåde, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 6.

Tiltalte A frifindes derfor i forhold 12.

..."

Byretten har således vurderet den omhandlede udlejningsvirksomhed som forretningsmæssigt begrundet og dermed forudsætningsvist som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Retten fremhæver endvidere, at der i det væsentlige ikke er ført bevis for, at sagsøger har fået stillet bådene til privat rådighed i 2006 og 2007.

Sagsøgte er under denne sag ikke fremkommet med yderligere beviser, og Byrettens vurdering må således lægges til grund.

På baggrund af dommen fra Byretten må udgangspunktet for den skatteretlige bevisvurdering/det skatteretlige bevisskøn være, at de omhandlede både ikke har været privat benyttet eller til privat rådighed, og sagsøgtes bevisbyrde herfor må være skærpet, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C,C.1.3.2.5.

5.1 Særligt om båden Båd 1 Sunseeker 64

Sagsøgte har gjort gældende, at Båd 1 i både 2006 og 2007 havde en lav udlejningsfrekvens.

Sagsøger kan anerkende den lave udlejningsfrekvens i 2006, men dette er ganske naturligt, da 2006 var opstartsåret for G2 A/S og G2 A/S, hvor den nye chartervirksomhed skulle bygges op.

Det bemærkes endvidere, at båden var afgørende for selskabernes agentur med Sunseeker, da bådene skulle kunne fremvises på vandet. Endelig bemærkes det, at båden var til salg, og chartervirksomheden var således - ud over en begyndende selvstændig forretning - et middel til at generere indtægter på den betydelige pengebinding, som lageret udgjorde.

I 2007 var udlejningsfrekvensen i betragtning af at det var selskabets 2. år ikke lav. Sæsonen for udlejning af luksusbåde er af gode grunde ganske kort i Danmark, og koncentreret omkring sommeren.

Sagsøgte har som bilag Ø fremlagt forsikringsbetingelserne for Båd 1, hvor det fremgår, at båden ikke skulle anvendes til charter. Udover at dette helt ubestrideligt er forkert båden blev anvendt til charter bemærkes, at forsikringen blev overtaget fra den tidligere ejer, G9 ApS, og det er således ikke G2, der har udfyldt begæringen om lystbådsforsikring. Forsikringen er tilsyneladende løbende forlænget med 1 år ad gangen, uden at der er sket ændringer.

Sagsøgte har under forberedelsen anført, at båden Båd 1 (Sunseeker 64) i bilag Å skulle være omtalt som sagsøgers private båd. Det er helt oplagt forkert.

I bilag Å henvises til 3 Sunseekere, som G5s bådafdeling (G2 A/S, jf. bilag 12) overtog i forbindelse med overtagelsen af aktiviteterne i blandt andet G9 ApS. Disse 3 både, der tilsyneladende var belånt hos G6 A/S kunne umiddelbart flyttes over til G5 (G2 A/S). Herefter anføres, at sagsøgers Sunseeker også umiddelbart kan flyttes over. Det står ingen steder, at der skulle være tale om en Sunseeker 64, og realiteten er da også hvilket sagsøgte utvivlsomt er fuldstændig bekendt med at den båd sagsøger ejede privat, var en Sunseeker 56.

Det er ligeledes forkert, når sagsøgte hævder at bilag AA skulle beskrive Båd 1 som sagsøgers private båd. Det fremgår netop, at båden var ejet af G2 A/S. I bilag AA foreslår afsenderen (RM) sagsøger, at 64'eren enten lægges over i et selvstændigt udlejningsselskab eller at sagsøger selv køber den ud.

Som det fremgår af sagens dokumenter blev den første løsning valgt, idet ejerskabet overgik til G2 A/S.

Udover ovennævnte forhold der reelt ikke viser det sagsøgte hævder har sagsøgte under forberedelsen henvist til, at Båd 1 var hjemmehørende i Y2-by Havn, hvilket var mindre end 6 km fra sagsøgers bopæl.

Udlejning af luksusbåde må af gode grunde ske fra en lokalitet, der er attraktiv og praktisk for de potentielle kunder. Placeringen af båden i en havn på Kysten må betragtes som naturlig og erhvervsmæssigt begrundet, og den umiddelbare nærhed i forhold til sagsøgers daværende bopæl kan ikke tillægges betydning.

Under henvisning til bilag Z anfører sagsøgte, at sagsøger skulle have brugt båden den 10. maj 2006, men at han ikke er blevet faktureret herfor.

Sagsøger anerkender at have været på båden den 10. eller 11. maj 2006 i forbindelse med et møde vedrørende en forretningsplan for selskabet US A/S. Sagsøger kan ikke på nuværende tidspunkt redegøre for, om mødet fandt sted onsdag den 10. eller torsdag den 11. maj 2006, men under alle omstændigheder er der ikke tale om en privat brug af båden.

Sagsøger har ligeledes forklaret om ovennævnte forhold i Byretten (bilag 3, side 501).

Sagsøgte har ikke forholdt sig til vidneforklaringerne fra Byretten, hvor eksempelvis vidnet JCs forklarede:

"...

UB og A har ikke benyttet båden privat. JC har haft motornøglerne på sig. Der var kun et sæt startnøgler, et nøgle til hver af bådens to motorer. Han ved derfor, at båden har været anvendt til udlejning og ikke privat brug. (Bilag 3, side 514)

..."

Det kan således på baggrund af sagens dokumenter lægges til grund, at G2 A/S' ejerskab af Båd 1 var forretningsmæssigt begrundet, og at sagsøger på intet tidspunkt har anvendt båden privat.

Det forhold, at sagsøger var interesseret i lystbåde, og boede i kort afstand til båden, er ikke tilstrækkeligt til at statuere rådighed med den følge, at sagsøger skal beskattes af fri lystbåd.

Sagsøgte har således på ingen måde godtgjort, at båden "Båd 1" ikke var erhvervsmæssigt udlejet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2006 og 2007, og/eller at sagsøger har haft privat benyttelse af eller rådighed over den omhandlede båd i indkomstårene 2006 og 2007.

5.2 Særligt om båden Båd 2 - Sunseeker 82

Sagsøgte henviser til sagens bilag AC, hvor det fremgår, at båden vil blive anvendt til "private pleasure and chartering". Med privat fornøjelse indlæser sagsøgte tilsyneladende privat fornøjelse for sagsøger. Det er der intet grundlag for. Det der menes er selvsagt privat fornøjelse for selskabets kunder.

Med hensyn til stillingsbeskrivelsen i bilag AD bemærkes, at forholdet omkring servicering af sagsøger og hans familie netop blev rettet, da det ikke var en del af stillingsbeskrivelsen.

Med hensyn til udlejningsfrekvensen kan der henvises til forklaringerne herom i Byretten samt i den som bilag 15 fremlagte årsrapport for G1 A/S. Som det fremgår, blev båden beslaglagt af de franske myndigheder, hvilket medførte at båden i en stor del af højsæsonen ikke kunne sejle. Da båden blev frigivet valgte selskabet at flytte båden til Mallorca.

Bådens første sæson blev således delvist spoleret på grund af disse problemer og alligevel lykkedes det at udleje båden i 36 dage og opnå en omsætning på mere end kr. 1,8 mio. At selskabet blandt andet på grund af myndighedsforholdene ikke levede op til budgettet og ikke fik lejet båden ud i 12 uger, ændrer ikke på, at G2 A/S drev en reel bådchartervirksomheder.

At UB stod for indretningen af båden er ganske naturligt. UB var ansat i moderselskabet som projektleder og stod for indretningen af både båden og kursusejendommen, Villa på Mallorca. I forbindelse med disse forretningsbesøg på Mallorca har UB besøgt båden og haft drøftelser med personalet om blandt andet charteraktiviteterne samt personalets generelle forhold.

Med hensyn til ejendommen Villa fastholdes det, at der var tale om en kursusejendom, og sigtelsen vedrørende dette forhold blev da også frafaldet.

Hverken sagsøger eller sagsøgers familie har benyttet båden privat ud over de 10 dage, som sagsøger er blevet faktureret for.

Det kan helt ubestrideligt lægges til grund, at båden Båd 2 blev anvendt til chartervirksomhed, og det forhold at sagsøger har holdt ferier på Mallorca, og det forhold at sagsøgers ægtefælle i sin egenskab af projektleder i G1 A/S har besøgt Mallorca for at indrette en kursusejendom og besøgt personalet på båden, medfører ikke, at sagsøger kan anses for at have haft privat rådighed over båden med den følge, at sagsøger skal beskattes af fri lystbåd.

Sagsøgte har således på ingen måde godtgjort, at båden "Båd 2" ikke var erhvervsmæssigt udlejet i skattemæssig henseende i indkomståret 2007, og/eller at sagsøger har haft privat benyttelse af eller rådighed over den omhandlede båd i indkomståret 2007.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 23. februar 2016 anført:

"...

2.      Anbringender

2.1             Udlodningen

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at udbetalingen af kr. 40 mio. fra G1 A/S til A udgør en udbytteudlodning, som A erhvervede endelig ret til senest ved bestyrelsesmødet den 12. november 2007, og at denne udlodning udgør skattepligtig aktieindkomst for indkomståret 2007, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og personskattelovens § 4 a, stk. 1.

Dette har Østre Landsret allerede fastslået i straffesagen mod A (bilag 4), og A har ikke fremlagt nogen som helst oplysninger, der kan sandsynliggøre endsige dokumentere at landsrettens dom skulle være forkert.

A skal beskattes allerede fordi, at G1 A/S ubestridt har indsat 40 mio. kr. på hans bankkonto den 19. oktober 2007, jf. ligningslovens § 16A.

Indsættelsen er udtryk for en - skattepligtig - udbytteudlodning, hvilket dokumenteres af følgende omstændigheder, der også blev tillagt vægt i straffesagen (se også svarskriftets beskrivelse af de faktiske omstændigheder (side 2-6):

Generalforsamlingen i G1 A/S traf den 18. oktober 2007 beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at deklarere udbetaling af udbytte (bilag C), hvorefter selskabets vedtægter blev ændret samme dag (bilag D-E).

Udbyttet på kr. 40 mio. blev efter mailkorrespondance mellem advokat LF og F1-bank med bekræftelse på deklareringen af udbytte udbetalt fra G1 A/S' konto til As private konto den 19. oktober 2007 (bilag F-J).

Den 12. november 2007 godkendte bestyrelsen så udlodningen til A (bilag K).

Bestyrelsesmedlemmerne NH og KT har efterfølgende forklaret til både SØK (bilag L-M) og for retten (bilag 3, dommens side 463-464), at det var en regulær udbytteudlodning, bestyrelsen foretog, ligesom mailkorrespondancen den 4. januar 2008 mellem A og Rold Ussing omtaler "udlodningen" (bilag N).

Beslutningen om udlodningen skete i overensstemmelse med den dagældende aktieselskabslovs §§ 109a og 110, stk. 2 om deklarering af udbytte. Således bemyndigede generalforsamlingen i G1 A/S bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte som foreskrevet i dagældende aktieselskabslovs § 109a, stk. 2. Også dagældende aktieselskabslovs § 110, stk. 2 om, hvad der kunne udbetales som ekstraordinært udbytte (bl.a. overført overskud og overskud for indeværende år) blev overholdt. Overført overskud i G1 A/S udgjorde på dette tidspunkt kr. 40,3 mio., og ifølge selskabets årsrapport for 2006 forventedes et overskud efter skat for 2007 på ikke under kr. 196,5 mio. (bilag A).

At der ikke i forbindelse med udbytteudlodningen blev udarbejdet mellembalance og reviewerklæring er alene et brud på selskabsretlige formalia, som ikke påvirker den skatteretlige vurdering af, hvorvidt A fik udbetalt udbytte, jf. også Byrettens udtalelse herom (bilag 3, dommens side 476):

"...

Den omstændighed, at de selskabsretlige formalia omkring udbyttebetalingen ikke var på plads, som forklaret af vidnet JS, er uden skatteretlig betydning. En sådan tilsidesættelse af den dagældende aktieselskabslov bestemmelser medfører ikke beskatningens bortfald [...]

..."

Det beskrevne forløb viser, at både A, generelforsamlingen og bestyrelsen i G1 A/S i efteråret 2007 havde til hensigt at udlodde og de facto udloddede udbytte til A.

..........

A har under skriftvekslingen fremført en række synspunkter, der i det væsentligste er gentagelser af den argumentation, som A gjorde gældende under straffesagen som Østre Landsret forkastede.

A har ikke kunnet fremdrage, hverken retlige forhold eller nye faktiske omstændigheder, som tilnærmelsesvis kan sandsynliggøre, at Østre Landsrets vurdering af beviserne er forkert eller hviler på et forkert grundlag.

Det er således eksempelvis udtryk for en gentagelse, når A hævder at udbytteudlodningen skete til udligning af en mellemregning mellem ham og G1 A/S. A gjorde således med henvisning til de samme faktiske omstændigheder de samme synspunkter gældende under straffesagen til støtte for sin påstand om frifindelse, jf. nedenfor afsnit 2.1.1.

Hverken by- eller landsret tillagde det imidlertid nogen betydning for, om skattepligten var indtrådt. Tværtimod anså byretten hvis præmisser på dette punkt blev stadfæstet af landsretten det for at være en skærpende omstændighed, at udlodningen blev forsøgt camoufleret som værende en betalings- eller udlånsdisposition (bilag 3, dommens side 476).

Under hensyntagen til det skrappe beviskrav, som gælder under en straffesag, prøvede Østre Landsret de foreliggende beviser, som også omfattede det fremlagte i nærværende sag. Landsretten fandt det herefter godtgjort, at A den 12. november 2007 erhvervede endelig ret til udbytteudlodningen, på hvilken baggrund A blev kendt skyldig i fuldbyrdet skattesvig af særlig grov karakter, jf. bilag 4, dommens side 304, sammenholdt med tiltalen, bilag 3, dommens side 450.

2.1.1       Betydningen af mellemregningen

A har under skriftvekslingen forsøgt at tegne et billede af, at bestyrelsens beslutning af den 12. november 2007 om at udlodde udbytte ikke vedrørte overførslen af kr. 40 mio. fra G1 A/S til As private konto den 19. oktober 2007. I stedet udlægger A det passerede sådan, at der var tale om, at bestyrelsen den 12. november 2007 traf beslutning om på et senere tidspunktat udlodde udbetale udbytte, hvilket dog aldrig siden blev effektueret.

As synspunkt er tilsyneladende, at den faktiske overførsel af kr. 40 mio. til A konto vedrører udligning af mellemregningsforholdet mellem G1 A/S og A, og at A som følge heraf ikke skal beskattes af beløbet.

Denne udlægning af det passerede er forkert og udtryk for efterrationalisering.

As oplysninger savner også sammenhæng med de oplysninger, der fremgår af LFs e-mailkorrespondance med A umiddelbart forud for udlodningen af udbyttet (bilag E og F). Her er det angivet, at bestyrelsen havde besluttet at udlodde 40 mio. kr.

Tilsvarende fremgår det af G1 A/S' kontoudskrift, at der var tale om en udlodning (bilag G "Udlodning A"). As kontoudskrift angiver parallelt hermed "Udlodning G1".

Endvidere kan henvises til referatet fra bestyrelsesmødet 12. november 2007 (bilag K), hvor bestyrelsen godkendte anmodningen om ekstraordinært udbytte på 40. mio. kr.

Det må således ved sagens pådømmelse lægges til grund, at der på tidspunktet for udlodningens foretagelse konsekvent var tale om, at parterne betragtede udlodningen som en udbyttebetaling.

........

Til støtte for sit synspunkt om, at udbetalingen af kr. 40 mio. ikke skal beskattes, har A ligesom det var tilfældet under straffesagen - henvist til en kontoudskrift, som efter det oplyste er af mellemregningskontoen mellem G1 A/S og A (bilag 10 og 23).

A gør således også under denne sag gældende, at udbetalingen af kr. 40 mio. til ham fra G1 A/S den 19. oktober 2007 er foretaget som en hævning på mellemregningen mellem A og G1 A/S (et gældsforhold), hvilket skulle have den virkning, at der ikke var tale om udloddet udbytte.

Henset til oplysningerne om bestyrelsens beslutning om udbytteudlodningen og overførslen heraf til As konto med angivelse af udlodning kan A ikke med en mellemregningskonto "løbe fra", at der er tale om en skattepligtig udlodning.

Skatteministeriet bestrider herudover, at de fremlagte bilag 10 og 23 dokumenterer tilstedeværelsen af et tilgodehavende i As favør, som skulle berettige til en "hævning" af kr. 40 mio. på mellemregningskontoen.

Det påståede tilgodehavende i As favør, som var posteret på mellemregningen, modsvaredes således ikke af et reelt tilgodehavende. A har under skriftvekslingen gjort gældende, at den postering af kr. -16.887.164,-, som er efterposteret på mellemregningen med datoen 19. oktober 2007, vedrører et lån fra G1 A/S til det spanske selskab G3 S.L.

As personlige aktiver pr. 31. december 2007 omfattede et tilgodehavende hos G3 S.L. på netop kr. 16.887.164,-. Oplysningen er refereret i Byrettens dom, bilag 3, side 510, og stammer fra en formueopgørelse over As personlige aktiver, som er udarbejdet af A og hans revisor og er fremsendt til kurator i As personlige konkursbo.

Det efterposterede beløb på den påståede mellemregning var således rettelig et personligt tilgodehavende for A på baggrund af hans investering i det spanske selskab og altså ikke et lån fra G1 A/S.

Bilag 10 og 23 er efter Skatteministeriets opfattelse blot udtryk for det forhold, at A har søgt at omkvalificere den foretagne udlodning til en betalings- eller udlånsdisposition.

Tilsvarende er de fremlagte bilag 5-9 uden betydning for den indtrådte skattepligt. A har gjort gældende, at det af bilagene fremgår, at der slet ikke blev foretaget udlodning i 2007. Alle disse bilag er imidlertid dateret efterbestyrelsesbeslutningen den 12. november 2007, på hvilket tidspunkt A senest erhvervede endelig ret til udlodningen, som da allerede var overført til hans konto fra selskabet.

Hvilke bestræbelser der måtte være udfoldet af A og dele af ledelsen i G1 A/S efter den 12. november 2007 med henblik på at om- kvalificere den allerede effektuerede udlodning, er imidlertid uden betydning for den allerede indtrådte skattepligt.

At der var tale om bestræbelser på efterfølgende at omkvalificere udlodningen, fremgår også af mailen fra advokat UR til A af 4. januar 2008 om at "holde tungen lige i munden" og "skabe en løsning" med henblik en reduktion af udlodning og undgåelse af udbyttebeskatning (bilag N).

Selv hvis man i modstrid med by- og landsrettens dom i straffesagen måtte lægge As udlægning af sagens omstændigheder til grund, således at overførslen af kr. 40 mio. ikke har karakter af udbytteudlodning, bemærkes det, at konsekvensen heraf ikke er bortfald af beskatningen.

Skattepligten omfatter både det almindelige deklarerede udbytte og det maskerede udbytte, som skatteretligt må anses som udbytte efter ligningslovens § 16 A, men som af selskabet eller aktionæren f.eks. efter gennemførslen af udlodningen gives en anden betegnelse for at opnå en gunstigere skattemæssig stilling, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 9.1.1 til ligningsloven.

2.1.2       Betydningen af lønindkomsten kr. 18,5 mio.

A har under skriftvekslingen subsidiært gjort gældende, at det forhold, at han også er blevet beskattet af en lønindkomst på kr. 18,5 mio. i indkomståret 2007, skal medføre, at udlodningen maksimalt kan beskattes for så vidt angår kr. 21,5 mio., svarende til differencen mellem lønindkomsten og den foretagne overførsel af kr. 40 mio. til As konto.

Hertil bemærkes for det første, at det ikke er afgørende for beskatning, om et beløb er kommet til udbetaling. Det følger af statsskattelovens § 4, at til skattepligtig indkomst hører den skattepligtiges samlede årsindtægter, også selv om disse ikke består i penge, men i formuegoder af pengeværdi. Selve eksistensen af et retskrav af økonomisk værdi er således tilstrækkeligt til at udløse beskatning. Det er dermed ikke i sig selv afgørende, i hvilket omfang A måtte have modtaget betaling i form af penge. I øvrigt har A modtaget 40 mio. kr.

For det andet angår nærværende sag alene spørgsmålet om beskatning af udlodningen på kr. 40 mio., som blev overført til As konto, hvorimod Landsskatterettens afgørelse (bilag 1) ikke er indbragt for domstolene for så vidt angår lønindkomsten. Afgørelsen (bilag 1) er dermed endelig for så vidt angår lønindkomsten. Retten skal altså i nærværende sag alene tage stilling til, om A skal beskattes af de kr. 40 mio., som han ubestridt har fået udbetalt, idet det samtidig kan lægges til grund, at betingelserne for beskatning af lønindkomsten på kr. 18,5 mio. var til stede.

At skattepligt vedrørende lønindkomsten ikke udelukker skattepligt vedrørende udlodningen (og vice versa) fremgår da for det tredje også af det faktum, at såvel by som landsret fandt A skyldig i fuldbyrdet skattesvig af særlig grov karakter både vedrørende udlodningen og vedrørende lønindkomsten.

2.1.3       Hjemmel til beskatning

A har som noget nyt gjort gældende, at der ikke er hjemmel til beskatning i indkomståret 2007 af den foretagne udlodning af kr. 40 mio.

Som Skatteministeriet forstår det det fremsatte synspunkt, er det As anbringende, at de af Skatteministeriet påberåbte materielle regler om beskatning hverken i sig selv eller i sammenhæng med det almindelige skatteretlige retserhvervelsesprincip indeholder tilstrækkelig hjemmel til at periodisere udbetaling på kr. 40 mio. til A til beskatning i indkomståret 2007.

A gør således tilsyneladende mere generelt gældende, at en anvendelse af det almindelige skatteretlige retserhvervelsesprincip til at henføre erhvervelsen af en indkomst til et givent indkomstår, er i strid med Grundlovens § 43, 1. led. A opstiller dermed det krav, at der i tillæg til en materiel skatteregel, som hjemler beskatning, tillige består et selvstændigt krav om lovhjemmel til, hvornåren given indkomst kan beskattes.

Dette er forkert.

Retserhvervelsesprincippet er udviklet og fast antaget i retspraksis såvel som i litteratur til nærmere bestemmelse af, efter hvilke kriterier en periodisering skal foretages, og dermed til hvilket af flere mulige indkomstår en indkomst skal henregnes. Princippet udfylder således den periodeafgrænsning, som forudsættes i statsskattelovens § 4, hvorefter den skattepligtiges samlede årsindtægterbetragtes som skattepligtig indkomst. Det bemærkes i øvrigt, at statsskattelovens § 4 dermed netop indeholder den efterspurgte lovhjemmel til at periodisere en given indkomst til et af flere mulige indkomstår.

Det bemærkes endvidere, at Højesteret eksempelvis i dommen UfR 1981, 968 H eksplicit bekræftede tilstedeværelsen af retserhvervelsesprincippet.

Det fremgår endvidere af både cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven, pkt. 9.1.1, og af praksis, at deklareret udbytte anses for erhvervet på tidspunktet for generalforsamlingens beslutning om at udbetale udbytte.

I Landsskatterettens kendelse af 13. februar 1962 fastslog Landsskatteretten, at det afgørende for tidspunktet for indkomstbeskatningen af udbytte er tidspunktet for udbyttets fastsættelse, hvilket konkret i sagen var ved generalforsamlingens afholdelse.

I TfS 2006.397 (SKM2006.164.LSR) udtalte Landsskatteretten i overensstemmelse hermed følgende om retserhvervelsestidspunktet:

"...

Det følger af retserhvervelsesprincippet, at udbytte anses for erhvervet, når der er erhvervet endelig ret hertil. Efter praksis anses endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunkt for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling.

..."

Det betyder, at senest den 12. november 2007 erhvervede A endelig ret til udbyttet på kr. 40 mio., jf. også landsrettens udtalelse herom (bilag 4, dommens side 304).

Endvidere bemærkes, at et anbringende om, at overførslen uretmæssigt er periodiserettil indkomståret 2007, må fordre, at indkomsten rettelig skal beskattes i et andet indkomstår ikke at indkomsten ikke skal beskattes. A har ikke angivet, til hvilket år den ubestridte overførsel af kr. 40 mio. til hans konto i givet fald så skal henregnes.

2.2             Lystbåde stillet til fri rådighed

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende lystbådene gøres det overordnet gældende, at lystbåden Sunseeker 64 har været stillet til As frie rådighed i indkomståret 2006 og 2007, samt at lystbåden Sunseeker 82 har været stillet til As frie rådighed i indkomståret 2007, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, samt at den skattepligtige værdi af disse lystbåde sættes til 2 % per uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. ligningslovens § 16, stk. 6.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der under de foreliggende omstændigheder består en formodningfor, at A har haft privat rådighed over lystbådene, således at det påhviler A at føre bevis for, at dette alligevel ikke skulle være tilfældet.

Denne bevisbyrde har A ikkeløftet.

.......

SKAT har opgjort den skattemæssige værdi af fri lystbåd vedrørende Sunseeker 64 til kr. 12.852.000 for indkomståret 2006, mens værdien for indkomståret 2007 udgør kr. 11.844.000 for Sunseeker 64 og kr. 17.802.558 for Sunseeker 84, jf. ligningslovens § 16, stk. 6, jf. stk. 1. A har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse.

Bådene Sunseeker 64 og Sunseeker 82 var begge ejet af selskabet G2 A/S, som var 100 % ejet af G1 A/S (Bilag T), som A var eneejer af (bilag A). I perioden fra den 31. maj 2005 til den 17. juni 2007 var A medlem af bestyrelsen i G2 A/S og var dernæst formand frem til den 27. oktober 2008. A var desuden medlem af selskabets direktion i perioden fra den 11. maj 2004 til den 17. juni 2007 (Bilag U).

Begge lystbåde var motordrevne og indrettet med værelser, opholdsrum, køkken mm. Til illustration af lystbådene er der fremlagt billeder af en Sunseeker 64 og en Sunseeker 82 som bilag V.

2.2.1       Ligningslovens § 16, stk. 1 og 6

Ligningslovens § 16, stk. 1 fastsætter, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4. Denne regel gælder bl.a., når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i ens hverv som eksempelvis medlem af direktion eller bestyrelse. A var både medlem af G2 A/S' direktion og bestyrelse og er dermed omfattet af bestemmelsen.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 6, at såfremt en lystbåd stilles til rådighed for en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses denne for at have haft lystbåden til rådighed hele året. Denne formodningsregel gælder, uanset om lystbåden en del af året måtte være lagt på land eller af anden grund ikke konkret kan anvendes, jf. cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, pkt. 3.3. Det er således ikke den faktiske brug, der beskattes, men derimod selve rådigheden over en lystbåd, jf. også UfR 2005.2427 H (SKM2005.291.HR), hvor dette princip utvetydigt stadfæstedes af Højesteret, som udtalte følgende om ligningslovens § 16, stk. 6:

"...

Bestemmelsen må efter ordlyden og forarbejderne forstås på den måde, at den skattepligtige værdi skal beregnes på grundlag af det tidsrum, hvori den ansatte har haft adgang til at benytte båden, og ikke kun på grundlagt af det tidsrum, hvori den ansatte har udnyttet råderetten.

..."

Dog nedsættes den skattepligtige værdi med antallet af dage, som båden udlejes til tredjemand, ligesom den skattepligtige værdi nedsættes med en eventuel egenbetaling for råderetten, jf. ligningslovens § 16, stk. 6. Skatteministeriet har i overensstemmelse hermed opgjort både udlejningsperioder og egenbetaling ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi.

I Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2010 (journalnr. 10-00425) tog Landsskatteretten stilling til de omstændigheder, som indgår i vurderingen af, om en direktør har en sådan rådighed over en lystbåd som fastsat i ligningslovens § 16, stk. 6. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at det tillægges vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og at der henses til direktørens levevis, herunder direktørens sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v. I den konkrete vurdering indgår desuden omfanget af udlejning af båden til tredjemand.

I overensstemmelse hermed fremgår det af Skatteministeriets meddelelse i SKM2001.363.DEP af 12. september 2001 vedrørende formodningsreglen og rådighedsreglen i ligningslovens § 16, stk. 6:

"...

Hvis det for eksempel fremgår af ansættelseskontrakten for den ansatte hovedaktionær m.fl., at vedkommende som en del af aflønningen kan benytte en lystbåd privat, beskattes den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd. Bruges lystbåden til private formål er det også klart, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har privat rådighed over båden. Har en ansat hovedaktionær m.fl. - når som helst - mulighed for at bruge en lystbåd privat, taler det for, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden, især hvis båden ikke i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt i nævneværdig grad. (min understregning)

..."

Og videre:

........

"...

Det vurderes således, om en lystbåd inddrages i privatsfæren for den ansatte hovedaktionær m.fl. Har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, og/eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne kan siges at have en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden.

..."

Der kan i denne sammenhæng yderligere henvises til den omfattende retspraksis om den væsensbeslægtede situation, hvor en skatteyder har fået stillet fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Retspraksis om denne sammenlignelige situation som i sagens natur er mere almindeligt forekommende viser netop, at hvor aktivet er egnet til privat benyttelse og er konstateret parkeret i nærheden af skatteyderens bopæl, påhviler det skatteyderen at afkræfte en formodning om privat rådighed, jf. eksempelvis SKM2015.510.ØLR, SKM2014.426.ØLR og SKM2015.111.BR.

Endvidere kan henvises til retspraksis vedrørende spørgsmålet om fri rådighed over sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, hvoraf det også fremgår, at beskatningen indtræder allerede når der er adgang til at råde over aktivet. Beskatning forudsætter altså ikke, at aktivet konkret er benyttet, jf. eksempelvis UfR 2009.2883H (SKM2009.558.HR). Det er klart, at når aktivet rent faktisk er anvendt privat, er der tilsvarende privat rådighed. Men privat anvendelse er altså ikke engang en forudsætning for at beskatte. Navnlig ikke når der er tale om hovedaktionærer og luksusaktiver.

Også retspraksis vedrørende fri rådighed over andre aktiver end lystbåde viser således, at der under de konkrete omstændigheder herunder at det er godtgjort, at aktiverne i konkrete tilfælde er benyttet privat påhviler A at løfte bevisbyrden for, at han ikke har haft fri rådighed over bådende, jf. også eksempelvis UfR 2009.1202H (SKM2009.239.HR).

Formodningen for As private rådighed kan herefter ikke afkræftes blot ved at hævde, at bådene udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug eller er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig brug. Spørgsmålet i sagen er jo netop, om der sideløbende med eventuelle erhvervsmæssige hensigter foreligger rådighed til privat benyttelse.

Det bemærkes herved, at der ikke er fremlagt en logbog eller anden tilsvarende dokumentation over benyttelsen af båden, svarende til et oprindeligt kørselsregnskab for biler, som i sådanne sager udgør et helt afgørende beviskrav, jf. SKM2012.239.HR.

Der er endvidere ikke fremlagt fraskrivelseserklæring om, at lystbådene ikke var til rådighed for As private benyttelse. Fraværet af en sådan underbygger yderligere, at lystbådene har stået til rådighed for A, jf. eksempelvis SKM2014.426.ØLR og SKM2012.464.ØLR, som begge vedrørte rådighed over fri bil.

2.2.2       Særligt om Sunseeker 64

Lystbåden Sunseeker 64 var navngivet Båd 1, havde en længde på 64 fod (ca. 20 meter) og en indkøbspris på kr. 12.600.000,-, jf. bilag X.

Båden var hjemmehørende i Y2-by Havn, hvilket var mindre end 6 km på fra As daværende bopæl på Skodsborg Strandvej, og A havde dermed let adgang til båden når som helst. A havde desuden som uddannet yachtskipper af 3. grad selv mulighed for at sejle båden (bilag Y), og som angivet på As CV havde A både stor viden om og interesse for både (bilag W).

Af forsikringsbetingelserne for Sunseeker 64 (bilag Ø) fremgår det, at båden ikke skulle anvendes til charter og dermed alene var beregnet til privat brug. Således omtales båden også som As i mailkorrespondancen af 27. januar 2006 mellem en afdelingsleder i Sejler Finans A/S og en ansat i G1 A/S (bilag Å). Båden omtales også som As i det interne memo, som er adresseret til A og dateret den 30. januar 2007 (bilag AA), og tilsvarende i As eget CV (bilag W).

Dertil kommer, at der i både 2006 og 2007 var en meget lav udlejningsfrekvens for båden. I 2006 var Sunseeker 64 således alene udlejet i 7 dage (oprundet), mens båden i 2007 var udlejet i 11 hele dage og delvist i 24 dage (bilag Z-Æ). Båden blev således bestemt ikke anvendt erhvervsmæssigt i nævneværdig grad.

Det fremhæves særligt, at det fremgår af bilag Z, at A selv brugte båden den 10. maj 2006, men det fremgår intetsteds, at A skulle være blevet faktureret for brugen, og A har ikke godtgjort, at brugen den pågældende dag var erhvervsmæssig.

Det er dermed dokumenteret, at A har anvendt båden privat.

2.2.3       Særligt om Sunseeker 82

Lystbåden Sunseeker 82 var navngivet Båd 2, havde en længde på 82 fod (ca. 25 meter) og en indkøbspris på kr. 22.853.280 (svarende til GBP 2.026.000), jf. bilag AB. A garanterede personligt for lånet for købet af Sunseeker 82, jf. bilag AC.

Også denne lystyacht blev i begrænset omfang anvendt til udlejning i 2007. Båden var hjemmehørende i Middelhavet omkring Nice, Cannes og senere Mallorca, hvor A i oktober 2007 via sit helejede spanske selskab G3 S.L. erhvervede en større ejendom kaldet Villa.

Gennem de fremlagte fakturaer på udgifter til fly, hotel og restaurationsbesøg er det dokumenteret, at A og særligt dennes ægtefælle, UB, jævnligt opholdt sig i nærheden af Sunseeker 82 gennem det meste af 2007 og dermed havde let adgang til at anvende denne (bilagene AJ-BM). At A havde muligheden for at anvende privat taxaflyvning understreger, at båden var let tilgængelig for ham. Også vedrørende Sunseeker 82 er det af betydning for vurderingen af As rådighed, at A havde en privat interesse i lystbåde og tillige ifølge sit CV havde stor viden om dem (bilag W).

UB har ved flere tilfælde i det fremlagte materiale omtalt båden som "vores" (bilag 3, dommens side 495), ligesom hun har varetaget indkøb af indretning til båden (bilag AE).

Endvidere fremgår det klart af UBs mailkorrespondance med sin familie, at båden blev anvendt privat. I retsbogsudskriften for Byrettens dom (bilag 3, dommens side 495) er UBs mailkorrespondance således gengivet:

"...

UB skrev 18. maj 2008 til NK (familie):

"Denne mail sidder jeg faktisk og skriver ombord på vores Sunseeker 82 yacht (motorbåd altså... uf, men dejlig praktisk og luksuriøs) som ligger i Puerto d'Alcudia på Mallorca, 10 minutters kørsel fra vores hus. Jeg kom ned i fredags, har byggemøder, men er også gået i skriveeksil. Jeg har et kapitel i en bog, som skal revideres til en ny udgave. Og hjemme er der for meget uro til dagligt (stadig elektrikere og et par andre diverse håndværkere). Er hernede med mine to vovser (fik en hanhvalp af A i julegave, han er nu godt 7 måneder) og A kommer først herned på torsdag. Så her er dejlig arbejdsro.

..."

Og igen den 20. maj 2008:

"...

Sidder lige nu på agterdæk i den nedadgående sols sidste stråler og nyder de 25 grader samt livet på kajen her i Puerto Alcudia. Hvad var egentlig din sidste grad i flåden - på engelsk tak? Det er min kaptajn SA der spørger. Han er fra Australien, og blandt hans meritter er, at han var skipper på Båd 3, der vandt ... Race i 2005

... Han er 40 år og stor som et hus, så ikke kun er han en god skipper, vi har også oplevet ham som vejrorakel og hundelufter, og størrelsen taget i betragtning kan han også dublere som bodyguard, hvis det er nødvendigt. Når du nu er på gmail så kan du sikker også google det sammen med båd 3 så kommer han op. Det var alt for nu, kokken SA er i gang med at lave laks til os.

...""

Det bør særligt bemærkes, at UB omtalte båden Sunseeker 82 som "vores", og at båden blev brugt til private formål; revidering af kapitel til bog og deltagelse i byggemøder vedrørende ægteparret A og UB private byggeprojekt, Villa.

At båden anvendtes privat fremgår også af det fremlagte bilag AD, som er en mail dateret den 23. januar 2008 fra MMs, der arbejdede på Sunseeker 82, med oplæg til en jobbeskrivelse for en kommende ansat på Sunseeker 82, hvoraf det bl.a. fremgår, at arbejdet omfattede følgende:

"...

Organise flights, hotels, restaurant bookings, transport and of course time on board for As clients and family while in Mallorca.

Hostess/Crew for the Clients, Guests A and UB's family while on board.

..."

RM fra G2 A/S videresendte den 24. januar 2008 denne mail til SC fra G1 A/S med følgende tekst (bilag AD):

"...

Hej SC

Gider du rette den til med nedennævnte, som er ok. Af skattemæssige hensyn synes jeg vi skal ændre til:

Organise flights, hotels, restaurant bookings, transport and of course time on board for clients (dette stryges: “As clients and family while in Mallorca")

Hostess/Crew for the Clients (dette stryges: “Guests A and UB's family while on board")

..."

Mailkorrespondance viser utvetydigt, at arbejdet på Sunseeker 82 i høj grad involverede servicering af A og dennes familie, og at det alene var af "skattemæssige hensyn", at arbejdsopgaver i forbindelse hermed skulle tages ud af jobbeskrivelsen.

A har gjort gældende, at de fremlagte mails, som viser, at UB har anvendt båden Sunseeker 82, ingen bevisværdi har for indkomståret 2007, idet de er afsendt i 2008. Dette bestrides.

Uanset hvilket indkomstår de fremlagte bilag og i svarskriftet refererede mails er afsendt, viser de tydeligt, at karakteren af UBs brug af båden var privat. Endvidere bemærkes det, at de fremlagte mails bilag AR og bilag AÅ, hvoraf det netop fremgår, at A og UB på daværende tidspunkt anvendte båden Sunseeker 82, er afsendt i indkomståret 2007 - henholdsvis den 17. maj 2007 og den 8. august 2007.

........

På samme vis som ved Sunseeker 64 var udlejningsfrekvensen for Sunseeker 82 særdeles begrænset, ligesom der i driftsbudgettet for båden kun blev budgetteret med 12 ugers udlejning årligt (bilag AI). Den faktiske udlejning i 2007 udgjorde kun lige over 5 uger, hvis As leje af båden på 10 dage inkluderes (bilag AG). Det kan derfor næppe have været forventninger om store indtægter ved udlejning af båden, som foranledigede anskaffelsen af den.

Båden blev brugt flittigt i forbindelse med koordineringen af renoveringen af As private ejendom, Villa, på Mallorca, jf. bl.a. bilagene BK og BL samt bilag 3, dommens side 495, ligesom det fremgår af As forklaring for Byretten, at hans ægtefælle brugte båden som et hotel (bilag 3, dommens side 499). Med ejendommen Villa beliggende 10 minutter fra Sunseeker 82 havde A desuden flere livsinteresser samlet inden for en ganske kort radius (bilag 3, dommens side 495).

A har gjort gældende, at ejendommen Villa havde karakter af "kursusejendom" til brug for G1-koncernen, og at UBs ophold på båden i forbindelse med istandsættelse af ejendommen dermed ikke var af privat karakter. Dette bestrides.

UB stod for istandsættelsen af Villa, og hun deltog i byggemøder, fortrinsvis på Mallorca, havde dialog med arkitekter og håndværkere og traf beslutninger om indretning, inventar, design og materialevalg (bilag BO-BP samt bilag BB, bilag BK og bilag BN). Hun var ikke ansat i det spanske selskab, som ejendommen var købt igennem, og hun modtog ikke vederlag for arbejdet.

Hertil kommer, at ejendommen Villa skulle indrettes med seks soveværelser, som blev benævnt "Master Bedroom", "Daughter's Bedroom", "Son's Bedroom", "Bedroom 1", "Bedroom 2" og "Bedroom 3" og to yderligere værelser benævnt "GF Family Room" og "2 F Family Room" (bilag BN). Disse betegnelser viser, at ejendommen blev indrettet med henblik på privat brug af As familie.

Dette understreges ligeledes af UBs mail af 5. november 2007 (bilag BK), hvoraf det fremgår, at familien A og UB skulle tilbringe sommeren i huset.

Yderligere fremgår det af bilag BQ, at UB på opfordring oplyste, at hun og A ikke havde intentioner om at udleje Villa til tredjemand.

Det kan således lægges til grund, at UBs brug af båden i forbindelse med istandsættelse af ejendommen Villa var af privat karak- ter.

........

A har fremlagt bilag 24 og 25 til støtte for, at A var indehaver af en tredje båd, en Sunseeker 56. Det forhold, at A måtte have ejet en båd privat, afkræfter ikke formodningen for rådighed over de to omhandlede lystbåde. A kan således ikke løfte sin bevisbyrde ved at henvise til, at han har haft rådighed over en anden båd, jf. også princippet i UfR 1995.40H, UfR 2000.329H, TfS 2005, 230H (SKM2005.138.HR) og SKM2009.239.HR, som vedrører fri bil.

A har fremlagt en stribe bilag (bilag 12-21) til støtte for, at det var erhvervsmæssigt begrundet, at selskabet G2 A/S ejede de to både, som sagen angår. Dette bestrides.

Det gøres endvidere gældende, at selv hvis det lægges til grund, at ejerskabet til bådene måtte være erhvervsmæssigt begrundet, har der som beskrevet ovenfor for begge både været en meget beskeden udlejningsfrekvens, og anvendelsen af lystbådene har ikke i nævneværdig grad været erhvervsmæssig.

Byretten frifandt A for tiltalen vedrørende bådene, men frifindelsen for strafferetlig forfølgning kan ikke lægges til grund for den civilretlige vurdering af As skatteforhold, eftersom beviskravene under en straffesag er væsentligt skrappere end beviskravene under en civil sag.

Rettens begrundelse for frifindelse viser også (bilag 3, dommes side 523), at havde der været tale om en civil sag, ville retten have fundet, at beviskravene var opfyldt.

Retten fremhævede således, "at der ikke med den til en domsfældelse i en straffesag nødvendige sikkerhed er ført bevis for, at båden "Båd 1" har været stillet til hel eller delvis vederlagsfri privat rådighed for tiltalte A på en sådan måde, at han har været forpligtet til at selvangive værdi af fri lystbåd." Det er dermed også klart, at resultatet ville have været et andet, hvis retten skulle anlægge en skatteretlig bedømmelse af samme forhold i en civil sag.

2.2.4       Genoptagelse af indkomståret 2006

[anbringendet er frafaldet]

..."

Skatteministeriet har i sit processkrift B af 2. marts 2016 supplerende anført.

"...

Begrundelsesmangler

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2014 ikke lider af begrundelsesmangler.

A har gjort gældende, at Landsskatteretten har tilsidesat forvaltningslovens § 24 og Landsskatterettens forretningsordens § 12, stk. 1-3, ved ikke at henvise til de materielle beskatningshjemler. Dette bestrides.

Som Skatteministeriet forstår det anførte, er det tilsyneladende As synspunkt, at det forhold, at Landsskatteretten ikke i selve afgørelsens afsluttende præmisser (bilag 1, side 24, 2. til 6. afsnit) har henvist til de lovbestemmelser, hvoraf skattepligten er udledt, skulle medføre, at afgørelsen ikke er tilstrækkelig begrundet. Dette bestrides.

Landsskatteretten anfører i afgørelsens afsluttende præmisser (bilag 1, side 24, 2. afsnit), at SKATs ændringer vedrørende udlodningen tiltrædes, idet der henvises til dommene i straffesagen. Endvidere anføres (bilag 1, side 24, 5. afsnit), at SKATs forhøjelser vedrørende fri lystbåd tiltrædes med de af SKAT anførte grunde, idet der i relation til skatteansættelsen er en formodning for rådighed under de foreliggende omstændigheder. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at Byrettens frifindelse for straf vedrørende lystbådende ikke ændrer herpå.

SKATs afgørelse af 6. juni 2011 fremlægges som bilag BT. Afgørelsen er udførligt begrundet, herunder med henvisninger til de lovbestemmelser i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det er da heller ikke gjort gældende, at SKATs afgørelse ikke er i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24.

Det udgør herefter i sig selv en tilstrækkelig begrundelse, at Landsskatteretten i sine afsluttende præmisser (bilag 1, side 24) som rekursmyndighed henviser til den påklagede afgørelse, idet denne er fyldestgørende begrundet, og idet Landsskatteretten eksplicit har forholdt sig til og inddraget betydningen af de afsagte straffedomme, jf. bilag 1, side 24, 2. og 5. afsnit.

Landskatterettens afgørelse i nærværende sag er således allerede ved det anførte i de afsluttende præmisser (bilag 1, side 24, 2. til 6. afsnit) tilstrækkeligt begrundet, jf. også UfR 2003.922 Ø, hvor Østre Landsret direkte udtalte, at det i almindelighed ikke kan stilles som et gyldighedskrav, at begrundelse for en afgørelse fremgår af selve afgørelsen, idet en begrundelse kan fremgå af andre dokumenter, der supplerer afgørelsen.

Hertil kommer, at det ganske enkelt ikke er korrekt, når A henviser til, at Landsskatteretten ikke anfører "de anvendte materielle beskatningshjemler" (påstandsdokumentet, side 3, 2. afsnit). Landsskatterettens afgørelse indeholder en udførlig gengivelse af indholdet i SKATs afgørelse i sagen (bilag 1, side 10 til 23). Landskatteretten redegør således i sin egen afgørelse (side 11 og fremefter) udførligt for indholdet af SKATs afgørelse vedrørende beskatningen af udlodningen, herunder henviser til de materielle beskatningsregler, som er anvendt, jf. sagens bilag 1, side 11, 5. afsnit og side 12, 5. afsnit.

Tilsvarende redegør Landsskatteretten udførligt for det retlige grundlag, som SKAT har anvendt ved beskatningen af rådigheden over lystbådende, jf. bilag 1, side 13, 8. afsnit til side 17, 2. afsnit.

Der kan ikke af forvaltningslovens § 24, stk. 1, udledes et gyldighedskrav til afgørelsens form om, at henvisningen til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, skal fremgå et bestemt sted i afgørelsen, jf. også førnævnte UfR 2003.922 Ø og endvidere eksempelvis Niels Fenger i Forvaltningsloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013, side 619.

........

Selv hvis retten mod forventning måtte lægge til grund, at Landsskatterettens afgørelse lider af begrundelsesmangler, gøres det gældende, at den påståede mangel hverken efter en generel eller konkret væsentlighedsvurdering kan medføre afgørelsens ugyldighed, jf. eksempelvis SKM2012.12.ØLR, UfR 2007.225/2 H (SKM2006.677.HR), UfR 2005.569 H og UfR 2000.776 H.

Det er en forudsætning for, at manglen kan kvalificeres som væsentlig, at den vil have betydning for afgørelsens indholdsmæssige lovlighed og rigtighed.

Dette er ikke tilfældet for den påståede begrundelsesmangel.

A har i sit påstandsdokument henvist til, at et af hensynene bag begrundelsesreglerne er, at skattesubjektet skal kunne vide, efter hvilke regler SKAT foretager sin afgørelse. Det bemærkes hertil, at A på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse må antages at have været endog overordentlig velbekendt med de retlige og faktiske omstændigheder, som var baggrunden for skattepligtens indtræden, da straffesagen vedrørende samme hændelsesforløb da havde været gennem to retsinstanser. Det er således også uden betydning, at straffedommene i begrænset omfang er gengivet i Landsskatterettens afgørelse, idet A jo udmærket kendte til dommene og deres indhold, jf. også ovennævnte UfR 2003.922 Ø.

A har endvidere henvist til, at en mangelfuld begrundelse også kan understøtte en mangelfuld sagsoplysning og en deraf afledt tilbageholdende prøvelse (påstandsdokumentet, side 3, 4. afsnit). Hertil bemærkes, at det faktiske og retlige grundlag for Landsskatterettens prøvelse har været særligt veloplyst i nærværende sag. By- og landsrettens behandling af straffesagen har således tilvejebragt både oplysninger og retlig stillingtagen, som det normalt ikke er en administrativ rekursinstans forundt at være bekendt med.

I øvrigt bemærkes, at såfremt As anbringende om annullation af Landsskatterettens afgørelse skulle tages til følge, ville retsvirkningen heraf blot være, at SKATs afgørelse fortsat står ved magt.

Retserhvervelsesprincippet

A har i påstandsdokumentet fastholdt og suppleret sit synspunkt om, at anvendelsen af retserhvervelsesprincippet i relation til beskatning af den modtagne udlodning er i modstrid med Grundlovens § 43, 1. led (påstandsdokumentet, side 4 og frem).

As argumentation herom hviler på den forudsætning, at Grundlovens § 43, 1. led, opstiller et krav om, at der ikke alene skal være hjemmel i lov til beskatning af en given indkomst, men at det tillige kan udledes af delegationsforbuddet i bestemmelsen, at myndighederne skal kunne påvise lovhjemmel til at periodisereen indkomst til et givent indkomstår.

Dette er forkert.

Grundlovens § 43, 1. led, omhandler således spørgsmålet om, hvorvidt Folketinget kan delegere lovgivningskompetencen på skatteområdet til de administrative myndigheder. Der er i lovgivningen fastsat materielle bestemmelser, hvorunder beskatning af den i sagen foretagne udlodning skal subsummeres, jf. det i de tidligere skrifter anførte herom.

Delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led, er ikke til hinder for, at det administrativt eller i retspraksis fastlægges, til hvilket af flere mulige indkomstår en given indkomst skal henregnes.

Det fastholdes i øvrigt, at statsskattelovens § 4 i sig selv indeholder tilstrækkelig lovhjemmel til at periodisere en indkomst til et givent indkomstår. Retserhvervelsesprincippet bygger således på en fortolkning af bestemmelsen herunder af ordet årsindtægter i bestemmelsens stk. 1.

A anfægter i påstandsdokumentet, at retserhvervelsesprincippet er tilstrækkeligt hjemlet i statsskattelovens § 4 og opfordrer i forlængelse (påstandsdokumentet, side 5, 8. afsnit) heraf Skatteministeriet til at fremlægge dokumentation for, at dette er og har været SKATs, Landsskatterettens og Skatteministeriets opfattelse. At Skatteministeriet har dette synspunkt fremgår af nærværende skrift, foregående afsnit, og i øvrigt af processkrift A, side 2, 5. afsnit. Denne del af opfordringen anses herefter for besvaret.

Som Skatteministeriet i øvrigt forstår opfordringen, er der tale om, at A opfordrer Skatteministeriet til at dokumentere, hvad SKATs og Landsskatterettens generelle opfattelse er af et retligt spørgsmål, som beror på almindelig juridisk metode og subsumption. En yderligere besvarelse af opfordringen er derfor uden betydning for nærværende sag, idet det ikke påhviler Skatteministeriet under nærværende sag at redegøre nærmere for skattemyndighedernes opfattelse af retstilstanden for så vidt angår generel anvendelse af retserhvervelsesprincippet.

Dog henleder Skatteministeriet opmærksomheden på Den juridiske vejledning 2016-1, pkt. C,C.2.5.3.2.1., hvortil A også har henvist i sit påstandsdokument. Heraf fremgår:

"...

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter...bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år. (min understregning)

..."

A har endvidere i forbindelse med sin opfordring gjort gældende, at han kan støtte ret på Den juridiske vejledning og/eller på fast ensartet praksis i sig selv, og at han må kunne forvente, at Kammeradvokaten ikke pludselig kan ændre en bestående praksis i en domstolssag (påstandsdokumentet, side 5, 8. afsnit).

Skatteministeriet forstår det anførte således, at det er As synspunkt, at det skulle udgøre en praksisændring, at Skatteministeriet under nærværende sag gør gældende, at der i øvrigt er hjemmel til den foretagne periodisering i statsskattelovens § 4. Dette bestrides med henvisning til det ovenfor anførte.

Det bemærkes i øvrigt, at As synspunkt om, at Skatteministeriets anbringender under nærværende sag udgør en praksisændring, forudsætter, at A har godtgjort, at der foreligger en administrativ praksis, som Skatteministeriets anbringender fraviger. Dette er ikke godtgjort.

........

A har endvidere i påstandsdokumentet opfordret Skatteministeriet til at fremlægge processkrifterne fra sagerne UfR 1981.968H og SKM2003.389.HR og har anført, at opfyldelse af denne provokation og også af den ovennævnte provokation er helt afgørende, da A er straffet på et uretmæssigt grundlag, jf. påstandsdokumentet, side 7, 4. afsnit.

Det bestrides, at fremlæggelsen af processkrifterne er af betydning for nærværende sag. Det er i øvrigt ikke muligt for Skatteministeriet at fremlægge de nævnte skrifter fra retssager, hvor der faldt dom i sidste instans for henholdsvis mere end 34 og 12 år siden. Også henset til tidspunktet for provokationernes fremsættelse bestrides det således, at en manglende fremlæggelse af processkrifterne på nogen måde kan komme Skatteministeriet til skade.

Det kan undre, at disse provokationer først fremsættes nu efter forberedelsens afslutning, og i øvrigt efter at straffesagen har været gennem to instanser ikke mindst idet A jo tilsyneladende anser provokationernes opfyldelse for helt afgørende for ikke bare nærværende sag, men endda også for udfaldet af straffesagerne.

........

A har i påstandsdokumentet (side 6, sidste afsnit) som et nyt anbringende gjort gældende, at han

"...

er mest tilbøjelig til at mene, at det bl.a. flere lovlige kriterier må være tidspunktet for foreløbig domsfastlæggelse for periodiseringen, der er det afgørende,

..."

således at A såfremt han er skattepligtig af udlodningen ville skulle beskattes i 2014 eller senere.

Som Skatteministeriet forstår det anførte, er det As synspunkt, at en given indkomst skal henregnes til det år, hvor der afsiges dom om, til hvilket af flere mulige indkomstår, indkomsten skal henregnes. Dette er forkert.

Østre Landsret har afsagt dom om de samme retlige og faktiske omstændigheder, som er til prøvelse i nærværende sag. I dommen fastsættes det utvetydigt, at A erhvervede endelig ret til udlodningen i indkomståret 2007, til hvilket år indkomsten altså skal henregnes.

Det savner herefter åbenlyst mening at lade tidspunktetfor domsafsigelsen frem for indholdet af dommen være afgørende for, til hvilket år indkomsten skal periodiseres. Hvornår der foreligger dom, er jo et helt vilkårligt kriterium, som hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt har sammenhæng har med de omstændigheder, som begrunder skattepligten. Tidspunktet for domsafsigelse vil jo afhænge af, om der kan ske forkyndelse, af rettens berammelsestider, om der sker omberammelse af hovedforhandlingen og en masse andre helt vilkårlige faktorer uden tilknytning til de omstændigheder, som er af betydning for det materielle spørgsmål om skattepligt.

A har suppleret sit synspunkt ved at anføre, at A ikke har kunnet selvangive beløbet korrekt tidligere, da det omhandlede beløb "har været omtvistet". Hertil bemærkes, at Østre Landsret netop med dommen i straffesagen har taget stilling til, at A kunne og skulle have selvangivet udbyttet korrekt det er således netop undladelsen heraf, som begrunder domfældelsen i straffesagen."

Rettens begrundelse og afgørelse

Udlodningen af 40 mio. kr.

Af referat af ekstraordinær generalforsamling afholdt den 18. oktober 2007 udarbejdet og underskrevet af advokat LF fremgår, at generalforsamlingen i G1 A/S samme dag traf beslutning om at bemyndige selskabets bestyrelse til at deklarere udbetaling af udbytte. Selskabets vedtægter blev i forlængelse af beslutningen ændret.

I en e-mail af 18. oktober 2007 fra advokat LF til F1-bank A/S bekræftede advokaten, at bestyrelsen i G1 A/S havde besluttet at udlodde et ekstraordinært udbytte til A på 40 mio. kr. Et beløb på 40 mio. kr. blev herefter overført fra G1 A/S´ konto i F1-bank A/S med posteringsteksten "Udlodning A" til As personlige konto med posteringsteksten "Udlodning G1". Af et referat af bestyrelsesmøde afholdt den 12. november 2007 underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer fremgår, at bestyrelsen godkendte udlodningen til A.

Medlem af bestyrelsen i G1 A/S, KT, har til politiet og under straffesagen mod A forklaret, at der var tale om udlodning af 40 mio. kr., at beløbet skulle udbetales til A, og at han ikke vidste, hvad A skulle bruge pengene til. Bestyrelsesmedlemmet NH har ligeledes over for politiet og under straffesagen forklaret, at der var tale om udlodning af overskud, som skulle udbetales hurtigt, og at han ikke kendte baggrunden for udlodningen.

På denne baggrund finder retten, at udbetalingen af 40 mio. kr. fra G1 A/S til A den 19. oktober 2007 var udlodning af udbytte, som A erhvervede endelig ret til senest ved bestyrelsens beslutning den 12. november 2007.

Retten tilsidesætter således As forklaring om, at bestyrelsen på mødet den 12. november 2007 alene bemyndigede selskabet til at udbetale udbytte på et senere tidspunkt, og at overførslen af 40 mio. kr. i stedet var udligning af et mellemværende på hans mellemregningskonto med G1 A/S. Retten har herved lagt vægt på, at forklaringen strider mod det ovenfor refererede skriftlige materiale, hvortil kommer, at mellemregningskontoen i efteråret 2007 ikke udviste en saldo i As favør, men at tilgodehavendet på mellemregningskontoen efter TLs forklaring må antages at være fremkommet som følge af en efterpostering foretaget af TL i slutningen af december 2007.

Det håndskrevne notat fra et bestyrelsesmøde afholdt den 25. marts 2008 i G1 A/S, revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2007 og referatet af generalforsamling afholdt den 20. maj 2008, hvoraf fremgår, at der ikke blev udbetalt udbytte i 2007, kan ikke føre til en anden vurdering. Retten bemærker, at materialet blandt andet under henvisning til indholdet af advokat URs e-mail af 4. januar 2008 til A må ses som et forsøg på at omkvalificere den allerede foretagne udlodning med det formål at undgå udbyttebeskatning. Forklaringerne afgivet af revisor JS og økonomidirektør TL findes ligeledes at bære præg af efterrationalisering og kan derfor heller ikke tillægges betydning.

Det forhold, at A er blevet beskattet af en lønindtægt på 18,5 mio. kr. i indkomståret 2007 kan heller ikke føre til en anden vurdering af omfanget af As skattepligt. Retten har herved lagt vægt på, at A i oktober 2007 fik overført et beløb på 40 mio. kr., og derudover fik sit udestående på mellemregningskontoen med G1 A/S nedbragt med 18,5 mio. kr., hvilket beløb blev bogført i virksomheden G17, som A ejede. Retten finder derfor, at disse to dispositioner er foretaget uafhængigt af hinanden. Hertil kommer, at afgørelsen om beskatning af lønindtægten på 18,5 mio. ikke er indbragt for retten og derfor ikke er til prøvelse.

Retserhvervelsesprincippet

Af § 4 i statsskatteloven fremgår blandt andet, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Bestemmelsen forudsætter således en periodeafgrænsning og må derfor antages at indeholde hjemmel til foretagelse af periodisering af indkomst. Delegationsforbuddet i grundlovens § 43 findes herefter ikke at være til hinder for, at det i administrativ praksis nærmere fastlægges, hvordan den forudsatte periodisering skal foretages, og retserhvervelsesprincippet er da også lagt til grund i retspraksis.

Herefter finder retten, at skattemyndighederne har haft hjemmel til at anvende retserhvervelsesprincippet ved fastlæggelsen af As skattepligt. Retten finder endvidere, at skattemyndighederne med rette har periodiseret udlodningen til indkomståret 2007, da A som ovenfor anført erhvervede endelig ret til udlodningen i 2007, og da hans krav på udlodning fra G1 A/S på intet tidspunkt har været bestridt af G1 A/S, men blot af skattemæssige årsager efterfølgende er søgt omkvalificeret.

Begrundelsesmangel

A har ikke bestridt, at SKATs afgørelse af 6. juni 2011 indeholder en begrundelse, som opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Landsskatteretten har i sin afgørelse af 10. september 2014 tiltrådt SKATs afgørelse og har endvidere forholdt sig til betydningen af de senere afsagte domme i straffesagen mod A.

Retten finder på denne baggrund, at Landsskatterettens afgørelse ikke lider af begrundelsesmangler.

Som følge af det ovenfor anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse for påstand 1 til følge.

Lystbåde stillet til fri rådighed

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 6, 1. og 2. pkt., at den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, sættes til 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året.

Bådene Sunseeker 64 og Sunseeker 82 var ejet af selskabet G2 A/S, som var 100 % ejet af G1 A/S, som A var eneaktionær i. I perioden fra den 31. maj 2005 til den 17. juni 2007 var A medlem af bestyrelsen i G2 A/S og derefter formand for bestyrelsen frem til den 27. oktober 2008. A var desuden medlem af selskabets direktion fra den 11. maj 2004 til den 17. juni 2007.

Sunseeker 64

Sunseeker 64´eren var hjemmehørende i Y2-by Havn 6 km fra As daværende bopæl Y5. A var interesseret i både og uddannet yachtskipper af 3. grad og kunne dermed selv sejle båden. Det fremgår af de fremlagte forsikringsbetingelser for båden, at skader opstået ved udlejning ikke var omfattet af forsikringsdækningen. Af en oversigt over udlejning af båden i 2007 fremgår, at udlejningsfrekvensen var meget lav, hvilket TL har bekræftet under sin forklaring.

Under disse omstændigheder er der en formodning for, at båden var stillet til rådighed for As private benyttelse, og det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at båden ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat sejlads.

Der er ikke under sagen fremlagt en logbog over bådens sejlads.

Af en oversigt over udlejningen i 2006 fremgår, at A brugte båden den 10. maj 2006, og A har forklaret, at han befandt sig om bord på båden formentligt den 11. maj 2006 som deltager i et møde i US A/S.

Retten lægger på denne baggrund til grund, at båden i 2006 og 2007 stod til As rådighed og faktisk blev anvendt til G2 A/S uvedkommende formål og dermed privat af A.

Sunseeker 82

I en e-mail af 15. marts 2007 fra virksomheden G7 til virksomheden G8 fremgår af en vedhæftet "closing checklist for the refinancing of the Sunseeker 82 MY for G2 A/S", at A personligt garanterede for lånet i båden, som skulle anvendes til "private pleasure and chartering". Sunseeker 82´eren var hjemmehørende først omkring Nice og Cannes og senere Mallorca, og det fremgår af kvitteringer for udgifter til fly, hotel og restaurationsbesøg, at A og hans ægtefælle, UB, i 2007 jævnligt opholdt sig i nærheden af båden. Sunseeker 82´eren blev i lighed med 64´eren efter det oplyste udlejet i meget begrænset omfang i 2007. E-mail-korrespondance fra 2008 viser, at båden blev anvendt af UB under hendes arbejde med at revidere en bog, ligesom båden blev benyttet i forbindelse med hendes deltagelse i byggemøder om ejendommen Villa, som A erhvervede i 2007 og senere overdrog for 39%´s vedkommende til et spansk selskab, som han ejede gennem et dansk anpartsselskab, og for 10 % til US A/S. Benyttelsen af båden var således i begge tilfælde til formål, der var G2 A/S uvedkommende.

Af en e-mail af 23. januar 2008 skrevet af MMs til brug for udarbejdelse af en jobbeskrivelse fremgår, at arbejdet på båden omfattede "organise flights, hotels, restaurant bookings, transport and of course time on board for As clients and family while in Mallorca. Hostess/Crew for the Clients, Guests A and UB´s family while on board.", og at denne tekst efterfølgende på foranledning af RM, G2 A/S, blev tilrettet af "skattemæssige hensyn", således at henvisningerne til A og hans familie udgik.

Under disse omstændigheder er der en formodning for, at også denne båd var stillet til rådighed for As private benyttelse, og det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at båden ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat sejlads.

Der er heller ikke for så vidt angår denne båd fremlagt en logbog.

Af e-mails af 8. august 2007 fra JP til SA og e-mail af 17. maj 2007 fra UB til JS, og af As egen forklaring fremgår, at båden i 2007 i hvert fald tre gange blev anvendt til formål, der var G2 A/S uvedkommende, uden at A eller selskaber i koncernen, som han kontrollerede, efter de foreliggende oplysninger fuldt ud blev faktureret for anvendelsen.

Retten lægger på denne baggrund til grund, at A i 2007 havde privat rådighed over båden, og at båden faktisk blev anvendt til G2 A/S uvedkommende formål og dermed af A privat.

Værdien af fri båd beregnet efter ligningslovens § 16, stk. 6, skal herefter medregnes ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for 2006 og 2007. Da størrelsen af den skattemæssige værdi af fri båd ikke er bestridt, og da Skatteministeriet har foretaget fradrag for de lejeindtægter, og de udlejninger, der er godtgjort, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse for påstand 2 til følge.

Sagsomkostninger

Skatteministeriet har vundet sagen og tilkendes sagsomkostninger. Skatteministeriet har ikke haft andre udgifter i forbindelse med sagen end udgiften til egen advokat. Sagens værdi falder uden for rammerne af de vejledende takster. Ved fastsættelsen af det beløb, Skatteministeriet skal tilkendes til dækning af advokatomkostninger, har retten taget hensyn til, at sagens faktum og juridiske problemer har været godt belyst, allerede inden sagsanlægget fra afgørelser i SKAT, Landsskatteretten, Byretten og Østre Landsret. Skatteministeriet tilkendes 300.000 kr. til dækning af advokatomkostninger.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler A i sagsomkostninger 300.000 kr. til Skatteministeriet.