Dato for udgivelse
20 Sep 2016 08:10
Dato for afsagt dom/kendelse
07 Apr 2016 13:20
SKM-nummer
SKM2016.414.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 13-1482/2015
Dokument type
Dom
Emneord
Gaveafgift, hævet, moder, bankkonto, formodning
Resumé

A hævede i 2010 og 2012 ad 5 omgange i alt kr. 2.610.000,- på en bankkonto, som tilhørte hans moder, der afgik ved døden i juni 2013. A forklarede for skifteretten under boets behandling, at han havde givet de kontante beløb til moderen og ikke selv havde modtaget nogen del af dem. Skifteretten og bobestyreren foretog derfor ikke videre i den anledning.

SKAT anlagde efter boets afslutning sag mod A med påstand om, at han skulle indgive gaveanmeldelser og svare gaveafgift af den gaveafgiftspligtige del af det samlede beløb på kr. 2.610.000,-.

Retten fandt, at der under de foreliggende omstændigheder var en formodning for, at beløbene var tilgået A som gave fra moderen. Det påhvilede derfor ham at godtgøre, at beløbene var tilgået moderen og ikke ham. Efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at han havde godtgjort dette.

Retten tog derfor SKATs påstande til følge.

Reference(r)

Boafgiftsloven § 22  jf. § 26

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.6.2. Afgiftspligtige gaver


Parter

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Mod

A
(v/advokat Monica Kromann)

Afsagt af byretsdommer

Jimmy Bøgh Veitland

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 10. august 2015, drejer sig om, hvorvidt et beløb på sammenlagt 2.610.000 kr., som sagsøgte, A, i årene 2010 og 2012 hævede efter fuldmagt fra sin mor, SI, på dennes konto, skal anses for gaver med den virkning, at der skal svares gaveafgift af beløbet.

Sagsøgeren, SKAT, har nedlagt følgende påstande:

  1. A skal indgive gaveanmeldelser vedrørende gaver på 2.100.000,- kr., ydet i 2010 af moderen, SI, til ham samt anerkende, at anmeldelse burde være indgivet senest den 1. maj 2011.
  2. A skal som følge af påstand 1 svare gaveafgift til SKAT med 306.195,- kr., og der skal af gaveafgiften betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. maj 2011, og indtil anmeldelser er modtaget og gaveafgiften betalt.
  3. A skal indgive gaveanmeldelser vedrørende gaver på 510.000,- kr., ydet i 2012 af moderen, SI, til ham samt anerkende, at anmeldelse burde være indgivet senest den 1. maj 2013.
  4. A skal som følge af påstand 3 svare gaveafgift til SKAT med 67.695,- kr., og der skal af gaveafgiften betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. maj 2013, og indtil anmeldelser er modtaget og gaveafgiften betalt.

Sagsøgte, A, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

Det fremgår af sagen, at SI, der afgik ved døden den 9. juni 2013, forud for oktober 2010 gav hendes søn, A, fuldmagt til at disponere over hendes konto hos Jyske Bank med kontonummer X1. Om fuldmagtens indhold fremgår af det udaterede dokument:

"...

Jeg/Vi er indforstået med, at fuldmagten omfatter adgang for fuldmagtshaver til i enhver henseende at kunne disponere på ovennævnte konto eller depot.

..."

A havde endvidere fuldmagt til hendes øvrigt konti i Jyske Bank, henholdsvis kontonummer X2 og X3.

I forbindelse med bobehandlingen konstaterede bobestyrer, advokat UJ, at der på den nævnte konto i oktober 2010 er hævet sammenlagt 2.100.000 kr. og i august 2012 sammenlagt 610.000 kr.

På baggrund af de konstaterede transaktioner, afholdt bobestyreren den 19. december 2013 et møde med kunderådgiver MB, der i 8 til 10 år havde været SIs kunderådgiver i banken. Af referatet af mødet fremgår blandt andet:

"...

Hun mener at den foreliggende fuldmagt blev sendt frem til underskrift af afdøde, der ikke var mobil, mens sønnen A har underskrevet i banken, men hun er usikker herpå.

Hun oplyser endvidere, at når der i kontoudtoget står "udbetalt", er det kontanter ved kassen.

Hun kan huske, at udbetalingen af kr. 500.000,00 er sket til sønnen A. Hun ringede forinden til nu afdøde og fik at vide, at det skulle hun ikke blande sig i, men blot udbetale, og at der efterfølgende ville komme yderligere tilsvarende anmodninger om udbetaling af større beløb, så hun blot skulle efterkomme. Hun lavede et internt notat herom, som hun ville eftersende, ligesom hun har rekvireret øvrige bilag og fuldmagt fra hovedsædet i Y1.

Hun oplyser at ville tjekke afdødes underskrift på andre dokumenter fra tidspunktet fra fuldmagtens underskrivelse for at sammenligne underskrifter.

Fuldmagten er formentlig fra oktober måned 2007.

..."

Den 13. januar 20014 sendte MB kopi af det notat, hun udfærdigede i forbindelse med den telefonsamtale med SI forud for den første udbetaling. Af notatet fremgår i renskrevet form blandt andet:

"...

Samtale SI 4.10.2010 CA 15.30

...

Skrift referat af samtale med SI da hun ønsker at hæve pengene på hendes konto og have dem liggende derhjemme.

Torsdag den 30 september 2010 kommer A (SIs søn) herind. Hans mor har været syg og efter dette har hun bestemt sig for at hæve sine penge - så der kun står 300 tkr (pt indestående 2900 tkr). Hun vi have resten til at ligge kontant på plejehjemmet. A og SI har tidligere nævnt at As søsters/SIs datter kun skal arve sin tvangsarv da de ikke kan finde ud af det sammen og hun tidligere har snydt dem. Jeg siger til A at jeg vil undersøge hvilke muligheder vi har for så store kontantbeløb og vende tilbage til ham.

Fredag prøver jeg at få fat på SI, hvilket ikke lykkedes for mig. Jeg lægger en besked på hendes mobil. Jeg prøver igen mandag den 4.10.2010 og lægger endnu en besked. Sidst på dagen prøver jeg igen og er heldig at træffe hende.

Jeg fortæller hende at det giver mig ondt i maven at tænke på hun har så mange penge liggende på plejehjemmet. Jeg kunne godt frygte hvad der kunne ske hvis det kommer de forkerte for ørene. Samtidig spørger jeg om det ikke kunne være en mulighed med en check. Hun spørger hvad jeg synes der ville være en god idé. Jeg siger at hun skal begynde at give ud af sine penge til dem hun gerne vil tilgodese. En anden mulighed ville være at lave testamente så hendes datter kun får sin tvangsarv. Hun henvender sig under telefonsamtalen til A som er på besøg og siger at banken synes ikke det er en god idé. Han siger så; har vi andre muligheder. Vi afslutter samtalen med at der kan hentes 500 tkr fredag.

..."

Efter en forudgående dialog med SKAT, sendte bobestyreren den 16. januar 2014 kontoudtog visende hævningerne på SIs konto. Hævningerne skete efter at SI solgte den ejendom hun beboede i 2010 for at flytte på plejehjem. Af bobestyrerens brev til SKAT fremgår blandt andet:

"...

Idet jeg henvises til Skats skrivelse af 14. oktober 2013, kan jeg oplyse, at formuenedgangen skyldes kontante udbetalinger fra afdødes konto. Beløbene er hævet af afdødes søn, A, der har haft fuldmagt og foretaget hævningerne til afdøde.

...

Afdødes datter, JA er af den opfattelse, at A har modtaget de hævede beløb, og jeg vedlægger kopi af e-mail af 3. november 2013 til Skats orientering.

..."

Af kontoudtog vedrørende SIs højrentekonto, kontonummer X2, fremgår blandt andet følgende dispositioner:

"...

Dato

Posteringer på kontoen

Valør

Udbetaling/Indbetaling

Saldo

20.01.10

Vedr. X1

20.01

350.000,00-

3.003.616,13

04.06.10

Vedr. X6

04.06

1.500.000,00-

1.487.136,13

04.06.10

Vedr. X7

04.06

490.000,00-

997.136,13

04.06.10

 

Vedr. X3

04.06

490.000,00-

507.136,13

 

21.06.10

Vedr. X8

21.06

50.000,00-

457.135,13

05.08.10

 

Vedr. X9

05.08

50.000,00-

407.136,13

 

08.10.10

Overført X7                 

08.10

492.706,48

899.842,61

08.10.10

Udbetalt

08.10

500.000,00-

399.842,61

15.10.10

Overført X6                

15.10

1.486.396,24

1.886.238,85

15.10.10

Udbetalt

15.10

800.000,00

1.086.238,85

22.10.10

Udbetalt

22.10            

800.000,00-

286.238,85

..."

Af kontoudtog vedrørende SIs rentegarantikonto, kontonummer X3, fremgår blandt andet følgende dispositioner:

"...                                                                                 

Dato

Posteringer på kontoen  

Valør

Udbetaling/ Indbetaling

Saldo

04.06.10

Vedr. X2

04.06

490.000,00

490.000,00

16.08.12

Udbetalt

16.08

255.000,00-

254.509,22

23.08.12

Overført X1             

23.08

257.470,19-

0,00

                                    

..."

Af kontoudtog vedrørende SIs totalkonto, kontonummer X1, fremgår blandt andet følgende dispositioner:

"...

Dato

Posteringer på kontoen 

Valør

Udbetaling/ Indbetaling

Saldo

23.08.12

Overført X3               

23.08

257.470,19

260.709,16

23.08.12

Udbetalt

23.08

255.000,00-

5.709,16

..."

A afgav den 20. juni 2014 forklaring i skifteretten i forbindelse med bobehandlingen. Af retsbogen fremgår hans forklaring således:

"...

A blev gjort bekendt med vidnepligten og -ansvaret, samt selvinkrimineringsforbudet, hvorefter han forklarede, at han ved kassen har hævet beløb på sin mors konto i bankfilialen i Y2. Afdøde boede i sit eget hus for 10 år siden. Til sidst kunne hun ikke klare huset. Hun ville derfor sælge huset. Omkring 2005-2007 havde hun det fint. Det havde hun helt ind til 14 dage, før hun døde. Hun havde svært ved at komme rundt. Han kørte hende rundt til ting. Hun kunne godt gå, men til sidst kom hun i rullestol. Han kørte hende også i 2007.

Hun gik selv op i supermarked for at handle. Det var omkring 2009-2011, at hun ikke kunne magte huset længere. Det var, da hun ville sælge huset. Hun fik en plads på plejehjem. Hun fik sin pension. Han ved ikke, om hun brugte penge til noget særligt. Da afdøde kom på plejehjem havde hun kontakt med ham og en tidligere kæreste, IB, samt dennes familie. Måske har hans søster også været der. Han ved ikke, om afdøde brugte penge på noget særligt. Han ved ikke, hvad hun brugte pengene til. Hans mor var ikke en ekstravagant type.

I 2007 fik han en fuldmagt til afdødes konto. Han fik den, fordi hun ikke selv kunne gå over i banken. Hans mor var svagtseende. Han mener, at den blev underskrevet i banken, men han kan ikke huske det. Han kan heller ikke huske, hvem der ellers var til stede ved underskrivelsen.

Den 8. oktober 2010 hævede han 500.000 kr. til sin mor. Han gav hende dem, og han ved ikke, hvad hun brugte dem til. Han ved ikke, om hun har gemt pengene væk. Han hævede 800.000 kr. til hende den 15. oktober 2010. Banken spurgte ikke, hvad pengene skulle bruges til. Han fik at vide, at han skulle have det maksimale beløb igen, og det var så 800.000 kr. Der var en uges varsel på levering af pengene. Afdøde ville have hævet så mange penge, så hun kunne få tilskud. Han går ud fra, at hun ville have, at pengene skulle væk. Han hævede igen 800.000 kr. den 22. oktober 2010. Hans ekskæreste vil ikke vide noget om, hvad pengene er brugt til. Han hævede igen 255.000 kr. den 16. august 2012. Den 23. august 2012 hævede han tillige 255.000 kr.

Han har hjulpet sin mor med at flytte fra plejehjem og rydde aflastningshjem efter død. Han så ikke i den forbindelse et større kontantbeløb.

Hans ekskæreste hedder IB, Y3, tlf.nr. ... . IBs nye mand hedder OB. Deres børn er 20-25 år. De hedder PB og LB.

..."

IB afgav den 19. august 2014 forklaring i skifteretten i forbindelse med bobehandlingen. Af retsbogen fremgår hendes forklaring således:

"...

IB var mødt som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og -ansvaret, hvorefter hun forklarede, at hun har været kæreste med A fra 1977-1979. Hun har haft kontakt med A efterfølgende. Afdøde tog hende til sig som sin egen datter, da hun var kæreste med A og efterfølgende. Hun har særligt haft kontakt med afdøde. Hun har haft kontakt med afdøde helt frem til, at hun døde. Hun har besøgt afdøde, og hun har i en periode gjort rent for afdøde.

Hun blev gift med OB i 1985, men beholdt kontakten til afdøde. Hun besøgte afdøde ca. en gang om ugen. De sidste 4½ år, hvor afdøde var på plejehjemmet, var hun der hver dag. Det var også hende, der fandt plejehjemmet til afdøde. Afdøde havde kontakt til hende, OB og deres børn og selvfølgelig A. Engang imellem også datteren JA og barnebarnet LI. Afdøde havde også tilknytning til Y4, hvor hun var med i en madklub.

Hun sad og snakkede med afdøde om børn og vidnets liv og sygdom. De talte om, at afdøde ikke havde et godt forhold til hendes datter og barnebarn. Afdøde havde det godt de sidste år, og hun livede op, da hun flyttede ud til andre, som hun kunne tale med. Hun var klar helt frem til sin død, bortset fra måske den sidste uge. Hun sad i kørestol i de sidste år. Hun havde ikke fornemmelse af, hvordan afdøde levede, men hun tror, at hun levede almindeligt. De talte aldrig om økonomi. Hun satte kun bankudskrifter m.v. i ringbind.

Hun vidste godt, at A kunne hæve penge til sin mor. Hun ved ikke, hvor mange penge A hævede til afdøde. Hun ved ikke, hvordan afdøde opbevarede sine penge.

Foreholdt A hævning af 500.000 kr. kan hun godt huske, at afdøde sagde, at hun ville have pengene hjem til sig selv. Hun syntes, at det var underligt, men det var ikke hendes problem.

Hun kan måske svagt huske, at A ugen efter hævede 800.000 kr. Hun tænkte, at det ikke var hendes bord. Hun var også selv syg. Afdøde fortalte ikke, hvad pengene skulle bruges til.

Hun er ikke bekendt med, at pengene skulle være hævet, for at afdøde kunne få nogle tilskud.

Hun ved ikke, hvad pengene er brugt til. Hun ved, at afdøde har givet penge til Kræftens Bekæmpelse, men det er ikke hende, der har overgivet pengene.

Afdøde holdt 80 års fødselsdag på plejehjemmet. Der var under 20 personer med. Hun husker ikke præcist, hvornår afdøde flyttede på aflastning.

Det var A og hende, OB og As kammerat JØ, der ryddede lejligheden. Det hele blev sat i papkasser og sat i Depot, Y2, hvor det er endnu. De fandt ingen kontanter, da lejligheden blev ryddet, udover ca. 100 kr. i afdødes pung.

Hun ved ikke, hvad der er sket med de penge.

Foreholdt, at A har en vietnamesiske kæreste, NT, forklarede hun, at det vidste hun godt, og at denne nogle gange har været hos afdøde. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke nævnte hende før. A har været kæreste med den samme i mere end 20 år. Hun ved ikke, hvor kæresten bor, men vistnok nede ved Y5. Hun ved ikke, hvordan hun bor, eller om hun driver virksomhed. Afdøde var glad for As kæreste.

..."

Den 9. december 2014 udsendte bobestyreren i boet efter SI, advokat UJ, en boopgørelse og repartition. Af denne fremgår blandt andet:

"...

Arveforhold/testamente:

 

Afdøde, der var fraskilt, efterlader sig følgende livsarvinger:

    1. JA (datter), Y6
    2. A (søn), Y7

Ifølge erklæring fra Centralregistret for Testamenter har afdøde ikke oprettet andre testamentariske dispositioner end:

Testamente oprettet for Notaren i Y8 den 29. oktober 2010 (protokolbilag C).

Testamentet indeholder følgende bestemmelser af betydning for skiftet:

§ 1.

Indbotestamente

Indledningsvis gør jeg opmærksom på, at jeg ved dateret og underskrevne erklæringer har truffet bestemmelse om, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter (indbotestamente), jf. Arvelovens § 66. Dette indbotestamente skal fortsat være gældende, uanset oprettelsen af nærværende notartestamente.

Samtlige effekter, der falder i arv i henhold til indbotestamente (samt eventuelle senere indbotestamenter, jeg måtte oprette) skal udredes fri for bo- og tillægsboafgift, således at afgiften skal betales af de øvrige midler i mit dødsbo.

Hvis den, jeg begunstiger i et indbotestamente, i forvejen er arving, skal begunstigelsen alene anses for en fortrinsret til inden for den pågældendes arvelod at overtage de pågældende genstande til vurderingsbeløbet, medmindre andet fremgår af indbotestamentet.

§ 2.

Arvinger

Det er mit ønske, at alt, hvad der i øvrigt falder i arv efter mig, skal fordeles som følger:

JA, subsidiært hendes livsarvinger skal alene arve sin/deres tvangsarvelod efter mig i henhold til den til enhver tid gældende arvelovgivning.

Såfremt boet efter mig er så stort, at tvangsarvelodden til JA overstiger 1 mio. kr., skal tvangsarven begrænses til 1 mio. kr., jf. arvelovens § 5, stk. 2. Hvis JA ikke overlever mig, skal arvelodden til hendes livsarvinger begrænses til i alt 1 mio. kr. Beløbsgrænsen på 1 mio. kr. pristalsreguleres årligt og udgør kr. 1.080.000,00 i 2010.

Den resterende arv efter mig skal tilfalde min søn, A, subsidiært hans livsarvinger.

..."

Afdødes søn, A, har efter dødsfaldet afleveret 4 indbotestamenter angiveligt underskrevet af afdøde den 27. september 2010 (protokolbilag D, E, F og G).

Indbotestamenterne og de efterfølgende tilføjelser opfylder ikke formkravene til oprettelse af indbotestamenter, og betragtes som ikke lovligt oprettede og dermed ugyldige.

Fordelingen af afdødes indbo er forligt mellem arvingerne/ legatarerne således:

IB udtager:

nr. 23 - armbånd af guld, 14 kt., vurderet til kr. 600,00 nr. 24 - perlekæde (i bonbonier), vurderet til kr. 0,00

LI udtager:

nr. 30 - hvilestol i sort skind med elindstilling, vurderet til kr. 1.000,00

JA arver:

nr. 21 - figur af porcelæn i form af en faun, kgl., vurderet til kr. 500,00

nr. 22 - figur af pocelæn i form af springende delfiner, vurderet til kr. 0,00 kr.

A arver: Resterende effekter.

-----

Arvingerne/legatarer i boet er herefter:

  1. IB, Y3,

der udtager armbånd af guld, 14 kt., og perlekæde (i bonbonier)

  1. LI (barnebarn), Y6,

der arver hvilestol i sort skind.

Den resterende bobeholdning fordeles herefter med

7/8 til afdødes søn A, og

1/8 til afdødes datter, JA.

...

Boet kan herefter med skæringsdag den 9. december 2014 opgøres således:

AKTIVER:

Bilagsnr.:

I Kontantbeholdning:

1 Kontant (lommepengekonto plejehjem

375, 04

II Indestående i pengeinstitut

Jyske Bank A/S

2 a.  Kontonr. X1

 

 

Indestående pr. dødsdagen

24.486,13

Beregnede renter opgjort pro

forma pr. skæringsdeagen

              78,96   

                                            24.565,09

Kontoen kan ifølge Jyske Bank A/S pr. skæringsdagen den 09.12.2014 ophæves med kr. 3.086,77

3 b. Kontonr. X4

Indestående pr. dødsdagen,

420,95

4 c. Kontonr. X5

Indestående pr. dødsdagen

55.373,54

Renter til ophævelsen

47,68 

                                                 55.421,22

                                                                                                          

...

III Aktier 

6 a.  111 stk. Jyske Bank:

Stk. 14 solgt den 12.11.2014                                                                                    4.218,20

Stk. 97 arveudlagt pr.

09.12.2014

30.060,30

I alt 111

34.278,50

Med fradrag af handelsomkostninger

                                          -31,64                             34.246,86

7 b.  454 stk. Jyske Invest Lange Obligationer:

Stk. 57 solgt den 12.11.2014 6.013,50

Stk. 397 arveudlagt pr.

09.12.2014

I alt 454

 

 41.843,80

47.857,30 

med fradrag af handelsomkostninger



-45,10  47.812,20

Aktiver i alt

181.127,49

PASSIVER:

Passiver i alt

137.503,35

Når fra aktiver

trækker passiver

181.127,49

137.503,35

fremkommer bobeholdning

  43.624,15

..."

SKAT sendte i forbindelse med behandlingen af dødsbosagen den 27. november 2014 et brev til A i anledning af, at de hævede beløb af SKAT blev betragtet som anmeldelsespligtig gave. Af brevet fremgår blandt andet:

"...

SKAT er i forbindelse med behandling af dødsbosag vedrørende din afdøde mor, SI, blevet opmærksom på, at du hævede 2.100.000 kr. fra din mors konto i oktober 2010.

I august 2012 hævede du ydermere 510.000 kr.

Du bekræftede overfor skifteretten, at du hævede disse beløb på din mors konto efter hendes ønske.

Hun var gangbesværet, boede på plejehjem og færdedes ikke alene i byen, ifølge din forklaring i skifteretten den 20. juni 2014.

Der er imidlertid ikke fundet kontanter i lejligheden efter din mors død.

SKAT anser disse beløb for afgiftspligtige gaver, som du modtog fra din mor i 2010 og 2012.

...

Gaven givet i 2010 skulle have været angivet og gaveafgiften betalt senest 1. maj 2011. Det afgiftspligtige beløb udgør 2.041.300 kr. (2.100.000 kr. - 58.700 kr.), hvoraf afgift udgør 306.195 kr.

Gaven givet i 2012 skulle have været angivet og gaveafgiften betalt senest 1. maj 2013. Det afgiftspligtige beløb udgør 451.300 kr. (510.000 kr. - 58.700 kr.), hvoraf afgiften udgør 67.695 kr.

..."

Herefter skrev As advokat blandt andet følgende i et brev til SKAT af 12. januar 2015:

"...

Det fremgår af SKAT's skrivelse, at min klient fra sin nu afdøde moders konto hævede i kr. 2.100.000,00 i oktober 2010 samt kr. 510.000,00 i august 2012, hvilket min klient tillige har bekræftet. Disse beløb er imidlertid hævet på moderens vegne og straks derefter overdraget til moderen. Der har således ikke været tale om hverken gave eller arveforskud, hvorfor min klient naturligvis ikke har indgivet gaveanmeldelse.

Efter det for mig oplyste, har det været min klients moders ønske, at hindre muligheden for at min klients søster, skulle få adgang til disse midler efter moderens død. Min klient er ikke bekendt med, hvor moderen skulle have anbragt de hævede kontantbeløb, eller til hvem de måtte være overdraget. Min klient har dog på intet tidspunkt modtaget nogen andel af disse beløb, hvilket tillige kan bekræftes af min klients kontoudskrift fra 2010, 2011 og 2012, vedlagt som bilag 1-3.

..."

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at der ikke har været nogen særlige kontoaktiviteter på As konto i årene 2010 til 2012.

..."

Forklaringer 

A har forklaret, at han i 2007 fik fuldmagt til at hæve penge på sin mors konto. Baggrunden for at han fik fuldmagten var, at hun mente, at det var for besværligt selv at skulle hente penge. Det var således med henblik på at hjælpe hende, at fuldmagten blev udstedt. På det tidspunkt var spørgsmålet om salg af hendes hus ikke inde i overvejelserne. Hans mor stolede ikke rigtig på søsteren, og da han ellers var den nærmeste, blev fuldmagten udstedt til ham.

Hans mor kunne godt selv gå i Supermarked og lignende, men hun var ikke i stand til at bevæge sig over længere afstande. Han opfattede hende dog som relativt mobil, idet hun selv passede sit hus indtil det i 2009 blev solgt og hun flyttede på plejehjem. Årsagen til flytningen var, at hun ikke længere kunne magte huset, og de sidste år var hun også svagtseende, således at hun måtte bruge lup til at læse.

Hendes helbredstilstand i øvrigt fra oktober 2010 til august 2012 var generelt set i orden, og det gik først meget tydeligt tilbage omkring en måned før hendes død. Hun var således også, mens hun boede på plejehjemmet, mobil. Dog kom hun i kørestol i 2012, uden han husker det præcise tidspunkt.

De havde adskilt økonomi, og han havde ikke nogen særlig indsigt i hendes økonomiske forhold, hvilket var gensidigt. Han mener at overførsler mellem hendes konti skete ved hendes telefoniske henvendelse.

Om sin egen økonomi, arbejder han som chauffør, hvilket han også gjorde dengang. Han bor til leje i Y9, hvilket han har gjort siden moderens hus blev solgt. Indtil da boede han sammen med sin mor. Han har ikke noget særligt forbrug, men byttede i april 2014 sin VW Passat fra 1995 med en VW Touran fra 2005. Han har endvidere en VW Golf fra 1993 registreret til sig. Han har i øvrigt ikke nogle særlige aktiver. Han har været i Thailand sammen med en kammerat 2008 eller 2009, og igen sidste år, men han har ikke haft eller har noget særligt forbrug.

Han var ikke indblandet i udfærdigelsen af indbotestamenterne; det var noget han havde rådet hende til at søge råd om i banken. Han tror ikke, at han deltog i eller overværede samtalen med bankrådgiveren herom; det er ikke noget han husker, og han finder det usandsynligt. Notartestamentet fra den 29. oktober 2010 ved han eksisterede, da han kørte hende til notaren, men indholdet af testamentet har han ikke haft med at gøre.

Testamenterne ville moderen have lavet, således at indboet skulle være fordelt når hun døde; hendes opfattelse var lidt, at så var det til en side. Det er noget, han også talte med hende om. Han har ingen viden om, hvem der hjalp med at lave testamenterne, det har dog nok være IB, hans tidligere kæreste, der har hjulpet hende, mens han har været til stede.

Han har ingen viden om indholdet af testamenterne, med undtagelse af, at han skulle arve mest muligt, uden at han kan forklare hvorfor. Der var dog et dårligt forhold mellem moderen og hans søster, som han også selv helst er fri for at have forbindelse med, og efter hans råd blev kontakten da også mere eller mindre afbrudt.

På baggrund af fuldmagten bistod han moderen med at tømme hendes konti. Han var, ud over søsteren, den nærmeste, og han gjorde bare, hvad han fik besked på. De penge han hævede, gav han hende efterfølgende i hånden. I banken fik han nok pengene i store sedler. Pengene blev på intet tidspunkt efterfølgende omtalt mellem dem, og han ville i øvrigt ikke blande sig i, hvordan hun ville bruge dem.

Om hævningerne i 2010, der skete den 8., 15. og 22. oktober 2010, var de nok tidsmæssigt adskilte, fordi banken ikke havde pengene liggende. De blev udleveret i poser, men hvordan de var bundtet ved han ikke. Han så pengene, og de fyldte nok bunden af en indkøbspose. Han kørte straks pengene op til sin mor og afleverede posen, som han ikke interesserede sig for, hvad hun efterfølgende gjorde med. Hun lagde nok pengene i et skab efter han gik. Han kan nok have omtalt risikoen ved at have pengene liggende på plejehjemmet, hvor hendes del bestod af et dobbeltværelse.

Fra 2010 til 2012 hævede han ikke rigtig nogle penge, faktisk hævede han ikke andre penge end de af sagen omhandlede.

Inden hævningen i august 2012 talte de om, at pengene skulle hæves for at hun kunne få boligsikring.

I 2012 ville hun have boligsikring. Det havde hun ikke indtil da været opmærksom på. De penge blev opbevaret på tilsvarende måde som dem han hævede i 2010.

Han kan ikke forestille sig, at hun har omtalt pengene liggende til andre.

Han undrede sig ikke over de store pengebeløb, hverken enkeltvis eller samlet, eller hvad de måtte blive brugt til. Foreholdt IBs forklaring i Skifteretten, hvorefter der skulle være givet penge til Kræftens Bekæmpelse, kan det nok være tilfældet, idet hun var meget optaget af sygdomsbekæmpelse, særligt kræft, også fordi hun selv troede hun havde kræft. Hun har dog ikke talt om donationer til Kræftens Bekæmpelse. De talte aldrig om pengene; det var hendes penge. Hun omtalte aldrig, om de var brugt eller ej. Det eneste hun købte, var et nyt fjernsyn; ellers levede hun nøjsomt.

Generelt blev hævningerne foretaget for at bringe pengene i skjul; de skulle så at sige helt væk.

Ved hendes død tænkte han blot, at det var det. Han tillagde ikke den manglende tilstedeværelse af pengene nogen betydning, og han spurgte ikke personalet, om det havde været nogle penge. Han spurgte ikke IB eller søsteren om de havde set dem. Han tror ikke IB har fået nogle penge.

Da pengene viste sig ikke at være i boet, gjorde han ikke noget ved det, da det var hendes penge, og i øvrigt vidste han ikke, hvem han skulle anmelde hvad til. Han undrede sig nok over, at pengene ikke var til stede, men de var nok brugt til noget fornuftigt. Hun havde nogle venner, blandt andet fra Y10, hvor hun havde en madklub. Dertil kom plejepersonalet. Om søsteren kom ved han ikke, men han ville ikke være til stede samtidig.

Ligeledes kom IB, og generelt kom der flere til stede. Han var der selv typisk en gang om ugen, som regel lørdag, hvor snakkede med hende og måske foretog enkelte indkøb.

Han spekulerede ikke over, at det kunne påvirke hans arv; han kendte ikke til bestemmelsen herom.

Parternes synspunkter

SKAT har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for påstanden:

"...

Det gøres overordnet gældende, at A har mod taget gaver af sin moder svarende til de beløb, som han hævede på hendes konti i 2010 og 2012, i alt kr. 2.610.000,-.

Til støtte for påstand 1 og 3 høres det således gældende, at der, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, skal betales 15 % af den del af gaverne, der overstiger det beløb, som i henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1, årligt kan gives afgiftsfrit. Dette beløb udgjorde i både 2010 og 2012 kr. 58.700,-.

I henhold til boafgiftslovens § 26, stk. 1, er A forpligtet til at indgive gaveanmeldelse, der skulle have været indgivet senest 1. maj 2011, henholdsvis 1. maj 2013.

Til støtte for påstand 2 og 4 gøres det gældende, at A er forpligtet til at svare gaveafgift med 15 % af de modtagne gaver, der overstiger det i boafgiftslovens § 22 nævnte bundfradrag, jf. boafgiftslovens §§ 23, stk. 1, 26 og 30. Da han ikke har indgivet gaveanmeldelser og betalt gaveafgift rettidigt, følger det af boafgiftslovens § 38, stk. 1, at han skal betale rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. maj 2011, henholdsvis 1. maj 2013, og til gaveanmeldelser indgives, og betaling af afgift sker.

For så vidt angår sagens faktiske omstændigheder henvises til sagsfremstillingen i stævningen, side 2-5.

Det er ubestridt, at A hævede kr. 2.610.000,- på moderens konti og dermed var i besiddelse af kontanterne.

Det påhviler derfor ham at løfte bevisbyrden for, at han gav disse betydelige kontante midler til sin moder og ikke selv beholdt pengene.

Under de foreliggende omstændigheder må der stilles skærpede krav til As bevis for, at han gav kontanterne til sin mor, og at pengene dermed ikke tilgik ham, da de blev hævet eller senere.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Det objektive pengespor stopper ved A.

Han har således ikke dokumenteret, at pengene tilgik moderen. Han har ikke på nogen måde dokumenteret, at pengene er tilgået andre end ham.

A har end ikke oplyst noget konkret formål, som moderen skulle anvende de betydelige beløb til, som han hævede på hendes konto og derfor ubestridt var i besiddelse af. Han har heller ikke konkret oplyst, hvad pengene faktisk blev anvendt til. Han oplyste blot i svarskriftet, side 2, 8. afsnit, at det er hans opfattelse, at moderen "har anvendt pengene til forbrug og eventuelt til gaver".

A har ikke givet nogen sammenhængende og troværdig forklaring på, hvorfor moderen angiveligt ønskede at være i besiddelse af så store kontante beløb. Dette er i almindelighed højest usædvanligt, og i den konkrete sag hvor moderen boede på plejehjem og sad i kørestol og ikke selv foretog indkøb er det så meget desto mere usædvanligt og usandsynligt, at hun skulle have behov for så betydelige kontante midler og samtidig skulle løbe risikoen ved at have dem liggende hos sig.

Som det bl.a. fremgår af moderens testamente, som blev oprettet i forbindelse med de første hævninger, ønskede hun, at mindstmuligt af hendes formue tilgik søsteren og mestmuligt tilgik A. Dette ønske kunne netop realiseres derved, at A hævede hovedparten af hendes formue på hendes konti i årene forud for hendes dødsfald i 2013.

Der foreligger som anført ingen dokumentation for eller oplysninger om, at nogen andre end A som hun netop ønskede at begunstige på søsterens bekostning modtog de omhandlede penge fra hende.

Der er i det hele taget intet, som understøtter, at moderens hensigt var, at de betydelige beløb, som A hævede på hendes konti, skulle bruges til et andet formål end at begunstige ham, f.eks. til køb af et aktiv eller til almindeligt forbrug.

Der er heller intet, som understøtter, at moderen på noget tidspunkt havde en sådan betydelig kontantbeholdning i sit værelse på plejehjemmet. Da værelset blev tømt efter dødsfaldet, blev der kun fundet nogle få hundrede kroner.

Hvis der virkelig var tale om, at den væsentligste del af moderens formue, kr. 2.610.000,-, var forsvundet sporløst på plejehjemmet, måtte man i sagens natur forvente, at den arving, som ifølge testamentet skulle arve 7/8 af formuen, ville reagere prompte ved at foretage adækvate handlinger for at forsøge at skaffe denne formue, herunder bl.a. indgive politianmeldelse.

Dette har A imidlertid ikke gjort i nærværende sag, og hans adfærd cementerer derved også, at han ikke har løftet sin bevisbyrde i sagen.

..."

A har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for påstanden:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende,

  • atsagsøgte ikke har modtaget kr. 2.610.000,-.
  • atsagsøgte som følge heraf ikke skal svare gaveafgift, jf. boafgiftslovens regler herom,
  • atsagsøgte ikke skal løfte bevisbyrden for, at de kontante midler blev givet videre til afdøde,
  • at det er sagsøger, der skal løfte bevisbyrden for, at afdøde har givet sagsøgte de kontante midler i gave,
  • at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde,
  • at sagsøgte ikke har mulighed for direkte at dokumentere, at beløbene tilgik moderen, men at sagsøgte har afgivet en troværdig og sammenhængende forklaring om forløbet,
  • at sagsøgte ikke blandede sig i afdødes økonomiske dispositioner, ligesom afdøde heller ikke blandede sig i sagsøgtes økonomiske forhold,
  • at sagsøgte derfor intet kendskab har til, hvad afdøde anvendte de kontante midler til,
  • atsagsøgte ikke har haft et ekstravagant forbrug, ligesom sagsøgte ikke har været på dyre udlandsrejser eller lignende de sidste mange år,
  • at der derfor ikke er noget der tilsiger, at beløbene skulle være tilgået sagsøgte,
  • at sagsøgte hverken indgav politianmeldelse eller foretog sig andet, i forbindelse med rydningen af afdødes lejlighed,
  • at der var gået 3 år fra de første hævninger og 1 år fra de sidste hævninger og frem til SI afgik ved døden,
  • at sagsøgte derfor skal frifindes ud fra en helhedsvurdering."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at A i tiden fra den 8. til den 15. oktober 2010 over tre gange hævede 2.100.000 kr. fra en konto tilhørende sin mor, og at han tilsvarende hævede 510.000 kr. over to gange, henholdsvis den 16. og den 23. august 2012, ligeledes fra konti tilhørende sin mor. Det er ligeledes ubestridt, at pengene er hævet af A i henhold til fuldmagt fra SI.

Om SIs økonomiske forhold lægges til grund, at hun fra salget af hendes ejendom 2010 og frem til hendes død 27. november 2014 boede på plejehjem, hvor hun havde rådighed over to værelser. Hverken i forbindelse med nærværende sag, eller i forbindelse med skiftesagens behandling, hvor både A og IB afgav forklaring, foreligger oplysninger af en sådan karakter, at der er belæg for at fastslå, at hun i den periode havde et større forbrug. Der er heller ikke holdepunkter for, at SI, efter beløbene var hævet, foretog større eller flere indbetalinger til velgørende organisationer. At pengene skulle være hævet på SI konti kontant, for derefter at blive udleveret til hende på plejehjemmet og efterfølgende blive anvendt til støtte til velgørende organisationer, således som såvel A, både i skifteretten og under hovedforhandlingen, som IB, i skifteretten, har forklaret, har, også henset til at eventuelle donationer kan overføres direkte, formodningen imod sig.

Der foreligger således ikke holdepunkter for, at SI havde noget reelt ønske om, at være i besiddelse af så store pengebeløb, som de enkelte hævninger androg eller som det samlede beløb androg, endsige havde et udtalt ønske om, at opbevare kontanterne på sin bopæl på plejehjemmet. Der er heller ingen sammenhængende og troværdige forklaringer om, at hun på nogen måde har anvendt beløb af den størrelsesorden, som hævningerne er udtryk for.

Ved bedømmelsen af, om beløbene reelt er givet til A, indgår, ud over de anførte omstændigheder, også de foreliggende testamentariske dispositioner, hvorefter A i forhold til sin søster, JA, skulle begunstiges mest muligt, hvilket underbygges af SIs udtalelse til MB fra Jyske Bank i forbindelse med en samtale den 4. oktober 2010. Ligeledes indgår den omstændighed, at der ved SIs død ikke blev fundet kontantbeløb af en sådan karakter, at det helt eller delvis kan henføres til de af A foretagne hævninger.

Når disse omstændigheder sammenholdes med de enkelte hævede beløbs størrelse hver for sig, og ligeledes det samlede beløb, har A haft en særlig anledning til at sikre sig, at de betydelige beløb, hævet under omstændigheder som på baggrund af oplysningerne i sagen i øvrigt må betegnes som usædvanlige, tilgik hende. As forklaring om, at han blot afleverede de hævede kontanter, og hverken spurgte til, blandede sig i eller havde nogen ide om, hvorledes pengene skulle være blevet brugt, forekommer ikke at have en sådan sikkerhed, at den kan lægges til grund.

På den baggrund, og på baggrund af den nære relation mellem A og sin mor, SI, navnlig hendes ved flere lejligheder tilkendegivne ønske om at tilgodese A på bekostning af sin søster, JA, er der en sådan formodning om, at beløbene er tilgået A som gave.

Hvorvidt beløbene, eventuelt kortvarigt, måtte have været i SIs besiddelse, kan ikke i sig selv føre til, at formodningen om, at A har modtaget beløbene som gave, af den grund kan anses for afkræftet.

Af den grund påhviler det A at godtgøre, at beløbene er tilgået SI, og i givet fald at dette ikke er sket under omstændigheder, hvor de efterfølgende er tilgået ham på ny.

Efter en samlet vurdering har A ikke alene efter sin forklaring, hvilken ikke understøttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger som anført ovenfor, godtgjort, at beløbene ikke, hverken direkte eller efter at være overgivet til sin mor, SI, er tilgået ham. At A ikke i den efterfølgende periode har haft et ekstraordinært forbrug kan ikke, når det sammenholdes med SIs udtalte ønske om at begunstige ham, føre til et andet resultat.

Da beløbene således er modtaget af A som gave, dels i form af 2.100.000 kr. i 2010, og dels i form af 510.000 kr., burde angivelse heraf være sket henholdsvis den 1. maj 2011 og den 1. maj 2013, med henblik på beregning af gaveafgift af de modtagne beløb. Den af SKAT nedlagte påstand tages derfor i sin helhed til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger til SKAT med 61.280 kr. Heraf vedrører 9.280 kr. retsafgifter, og resten af beløb vedrører udgifter til advokatbistand inklusiv moms, da SKAT ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

A tilpligtes at indgive gaveanmeldelse vedrørende gaver på 2.100.000,- kr., ydet i 2010 af moderen, SI, til ham, samt at anerkende, at anmeldelse burde være indgivet senest den 1. maj 2011.

A tilpligtes til SKAT at svare gaveafgift med 306.195,- kr. for det i 2010 modtagne beløb med tillæg af rente efter lov om opkrævning af skatter og afgifter, § 7, fra den 1. maj 2011 til anmeldelse er modtaget og gaveafgift betalt.

A tilpligtes at indgive gaveanmeldelse vedrørende gaver på 510.000,- kr., ydet i 2012 af moderen, SI, til ham, samt at anerkende, at anmeldelse burde være indgivet senest den 1. maj 2013.

A tilpligtes til SKAT at svare gaveafgift med 67.695,- kr. for det i 2012 modtagne beløb med tillæg af rente efter lov om opkrævning af skatter og afgifter, § 7, fra den 1. maj 2013 til anmeldelse er modtaget og gaveafgift betalt.

Inden 14 dage skal A betale 61.280 kr. i sagsomkostninger til Skat.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter