Dato for udgivelse
20 Apr 2016 13:36
SKM-nummer
SKM2016.163.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
15-3123566
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Aktieombytning, Massetilladelse
Resumé

SKAT har givet tilladelse til skattefri aktieombytning af aktier i Torm A/S med aktier i Torm UK, som har hjemsted i Det Forenede Kongerige. Selskabet stiftes i forbindelse med ombytningen. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Tilladelsen blev givet uden vilkår.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 36

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.D.6.3.7.


Torm A/S anmodede på vegne selskabets aktionærer om tilladelse til skattefri aktieombytning af aktier i selskabet med aktier i Torm UK, som stiftes i forbindelse med ombytningen og som har hjemsted i Det Forenede Kongerige. Ved ombytningen modtager aktionærerne i det erhvervede selskab i samme forhold aktier i det erhvervende selskab.

SKAT fandt, ud fra en samlet vurdering af de modtagne oplysninger, det for sandsynliggjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse, herunder skatteudskydelse. Endvidere sås de objektive betingelser for at meddele tilladelse til skattefri aktieombytning at være til stede, hvorfor SKAT, efter en samlet konkret vurdering, meddelte tilladelse til den ansøgte aktieombytning.

SKAT imødekom anmodningen uden fastsættelse af vilkår.

Afgørelsen er truffet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1 og 2.

Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Ved tilladelsen er der ikke taget stilling til aktiernes overdragelseskurs.