Dato for udgivelse
13 Jul 2015 11:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2015 10:43
SKM-nummer
SKM2015.509.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Esbjerg, BS 28-891/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsværdiskat + Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Udlejning, reaktionsfrist, fortrykt, selvangivelse
Resumé

En skatteyder havde selvangivet ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009 for en ejendom, der havde været udlejet i de pågældende år. Skatteyderen var blevet pålagt ejendomsværdiskat i overensstemmelse med det selvangivne. Den 15. maj 2013 anmodede skatteyderen om at få genoptaget sine skatteansættelser for de pågældende år.

Da fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var udløbet, drejede sagen sig om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for 2008 og 2009 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Med henvisning til forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fandt retten, at det forhold, at skatteyderen havde selvangivet ejendomsværdiskat for den pågældende ejendom, uagtet at den havde været udlejet, måtte sidestilles med et glemt fradrag. Den omstændighed, at oplysningerne om ejendommen havde været fortrykt i skatteyderens selvangivelse kunne ikke føre til et andet resultat, da skatteyderen havde pligt til at kontrollere, at selvangivelserne var korrekte. Da skattemyndighederne heller ikke havde begået fejl, og da det ikke kunne anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, fandt retten ikke, at der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.8.2.3.10


Parter

A
(v/Mogens Sørensen Dahl)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Ingelise Jellesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 18. september 2015 handler om, hvorvidt sagsøgeren, A, har krav på ekstraordinært at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009.

A har påstået Skatteministeriet tilpligtet at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for 2008 og 2009.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 20. juni 2014 følgende afgørelse:

"...

Indkomstårene 2008 og 2009

Skatteankenævnet har afslået at pålægge SKAT ekstraordinært at genoptage ansættelserne af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Du har i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne (SVUR) siden 1999 i lige sameje med din ægtefælle ejet ejendommen ...1, som er en beboelsesejendom.

I 2008 købte du og din ægtefælle endvidere beboelsesejendommen ...2.

Du har været tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1, fra 1999 til 6. juli 2008, hvorefter du er tilmeldt folkeregisteret på adressen ...2.

Efter det oplyste fraflyttede du og din ægtefælle således ejendommen ...1, den 6. juli 2008.

Din revisor har i brev af 15. maj 2013 anmodet om genoptagelse af din og din ægtefælles ansættelser af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008-2012, da der er beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen ...1. Det oplyses i brevet, at ejendommen har været udlejet gennem hele perioden.

I henhold til årsopgørelse nr. 1 og 2 for indkomståret 2008 selvangav du overskud ved virksomhed/udlejningsejendom med 1.388.414 kr. og ejendomsværdiskat på i alt 6.931,56 kr., hvoraf 4.650 kr. vedrørte ejendommen ...1 og 2.281,56 kr. vedrørte ejendommen ...2, hvor der var givet nedslag, fordi sidstnævnte ejendom ikke var ejet i 211 dage. I henhold til årsopgørelsen for indkomståret 2009 selvangav du overskud af virksomhed/udlejningsejendom med 1.400.596 kr. og ejendomsværdiskat på i alt 10.162,50 kr., hvoraf 4.650 kr. angik ...1 og 5.512,50 kr. angik ...2.

SKAT har ikke i henhold til R-75-oplysningerne nærmere behandlet overskud ved udlejningsejendom eller ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009.

SKAT ændrede i afgørelse af 10. juli 2013 på baggrund af anmodningen om genoptagelse grundlaget for din skat for indkomstårene 2010-2012, idet ejendomsværdiskatten for ejendommen ...1 blev nedsat til 0 kr. Vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 imødekom SKAT ikke anmodningen om genoptagelse, idet fristerne for ordinær genoptagelse var overskredet, og idet SKAT ikke anså betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for opfyldt.

Du påklagede herefter SKATs afgørelse til skatteankenævnet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afslået at pålægge SKAT ekstraordinært at genoptage ansættelserne af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009.

Det fremgår af sagen, at din ændringsanmodning blev fremsat den 15. maj 2013, hvorfor fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er overskredet for indkomstårene 2008 og 2009, og hvorfor genoptagelse efter denne bestemmelse ikke kan finde sted.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, kan en indkomstansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige, uanset fristerne i lovens § 26, såfremt en række nærmere angivne tilfælde er opfyldt.

Det bemærkes, at det direkte fremgår af §§ 26 og 27, at fristreglerne gælder for ansættelse af ejendomsværdiskat.

Det fremgår af sagen, at anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen er begrundet i, at du og din ægtefælle har betalt ejendomsværdiskat for jeres hus beliggende ...1, selv om huset siden 2008 har været udlejet.

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 betaler ejere ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at en skatteansættelse kan ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder. I henhold til praksis vil genoptagelse kunne ske, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, eller der foreligger andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Efter skattekontrollovens § 1 skal "enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig."

Bestemmelsen angiver den almindelige pligt for skattepligtige her til landet til årligt at selvangive deres indkomst og visse dele af deres formue. Endvidere skal der selvangives om ejerboliger til brug for administrationen af ejendomsværdiskatten.

I selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige overfor skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger.

Det er skatteyders ansvar, at der er selvangivet korrekt, og at det påhviler i den forbindelse skatteyder at efterkontrollere de fortrykte oplysninger på selvangivelsesblanketten.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at det forhold, at du ikke har kontrolleret dine årsopgørelser, hvor den omhandlede ejendomsværdiskat klart er specificeret, ikke kan begrunde genoptagelse efter bestemmelsen. Som nævnt har den skattepligtige pligt til at kontrollere sin årsopgørelse, og tilføjelser eller rettelser skal meddeles SKAT.

For så vidt angår skattekontrollovens § 16 er det en straffebestemmelse, der angiver strafferammen ved skatteyders passivitet, når der ikke er selvangivet, og skatteyder derfor har modtaget en for lav ansættelse. Bestemmelsen er derfor ikke relevant i denne sag.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at der i sagen ikke er begået fejl fra SKATs side.

Der er endvidere henset til, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet.

Bestemmelsen kræver, at den skattepligtiges anmodning fremsættes senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige bliver opmærksom på det forhold, der ønskes genoptaget. Reaktionsfristen løber fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige kommer til kundskab om forholdet. Nævnet har anset dette tidspunkt for at være tidspunktet, hvor du modtog årsopgørelserne for de pågældende indkomstår.

Din opfattelse

Du har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009 med henblik på at få nedsat ejendomsværdiskatten.

Til støtte herfor er det blandt andet anført, at du og din ægtefælle for indkomstårene 2008 og 2009 fejlagtigt er blevet dobbeltbeskattet af jeres ejendom ...1 i form af beskattet lejeindtægt ved udlejning og samtidig uretmæssig opkrævet ejendomsværdiskat. Det samme er sket for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Det er både du og SKAT enige om, men SKAT har påberåbt sig forældelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Fejlene skyldes ene og alene den omstændighed, at ...1 ikke har været markeret eller kodet korrekt hos SKAT, idet villaen fra 2000 til 2008 tjente til familiens bolig. Fejlen blev opdaget ved en tilfældighed, da din far gennemgik din og din ægtefælles årsopgørelser i anden anledning.

Indkomstårene 2008 og 2009 er afvist med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, idet fristen for genoptagelse anses for overskredet. Som begrundelse for afvisningen henviser SKAT endvidere til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8, idet SKAT sidestiller situationen med "glemte fradrag", som ikke kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. SKAT har endvidere begrundet afvisningen med henvisning til skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, med tilføjelsen: "Du har pligt til at kontrollere indholdet af årsopgørelsen".

Som tidligere ligningsmedarbejder og skatterevisor i den kommunale skatteforvaltning står din far fuldstændig uforstående overfor SKATs fremfærd. I er fuldkomment enige. SKATs manglende imødekommenhed krænker den almindelige skatteborgers retsopfattelse, således som den er beskrevet i reglerne om god forvaltningsskik i stat og kommuner, idet en alt overskyggende hovedregel må være at komme frem til en korrekt skatteberegning. Der skrives udtrykkeligt "skatteberegning", idet indkomstansættelsen er uændret.

Vedrørende "teori og praksis" henviser SKAT og skatteankenævnet til uddrag af Den Juridiske Vejledning 2013-1. Der henvises til regler for genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser. Hverken indkomst- eller ejendomsværdiansættelserne skal ændres. Alt er uændret. Det er alene beregningen, der skal ændres, fordi du er blevet "snydt" for fejlagtig opkrævet ejendomsværdiafgift for 2008 og 2009 på samme måde som for 2010, 2011 og 2012, som er blevet rettet af SKAT.

Som begrundelse for klagen henvises endvidere til nedenstående punkter:

1)

Under henvisning til forvaltningslovens 25 stk., 1, og skatteforvaltningslovens 19, stk. 1, og § 20, stk. 3, kunne sagen have været imødekommet helt uden agterskrivelse m.v., og sagen kunne reelt have været endelig afgjort og afsluttet uden egentlig genoptagelse. SKATs argument om, at fristen for genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er overskredet, er for så vidt sagen uvedkommende.

2)

Da der ikke skal ske nogen ændring af den selvangivne skattepligtige indkomst, men alene en ny skatteberegning, kan der bortses fra de almindelige tidsfrister om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 3. punktum.

3)

SKAT har i sin begrundelse for afvisning af ny beregning henvist og sammenlignet situationen med "et glemt fradrag". SKAT skyder igen helt ved siden af målet med denne sammenligning. Indkomstansættelsen skal overhovedet ikke ændres med en krone, men forbliver uændret. Det er stadigvæk alene en beregningsfejl, der skal berigtiges.

4)

Endelig har SKAT i sin agterskrivelse og afgørelse henvist til din pligt til at kontrollere din årsopgørelse og pligt til at underrette SKAT, hvis du har rettelser eller tilføjelser. Det er for så vidt rigtigt, men bestemmelsen i skattekontrollovens § 16, stk. 1, er møntet på den situation, at indkomst eller ejendomsværdiskat er ansat for lavt. I dit tilfælde er det lige omvendt: Ejendomsværdiskatten er beregnet med urette. Skattekontrolloven § 1 A taler om ændringer af indkomst og fradrag. I denne sag skal der ikke ske ændringer af hverken indkomst eller fradrag, men alene en ny skatteberegning.

Skattekontrolloven er et bolværk mod skatteunddragelse, hvilket ej heller vedkommer denne sag.

5)

SKAT og skatteankenævnet henviser flere gange til, at fristen ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, også gælder ansættelsen af ejendomsværdiskat. I nærværende tilfælde en fuldstændig forfejlet argumentation. Bestemmelsen giver kun mening, hvis grundlaget for ejendomsværdiskatten skal ændres. Grundlaget er uændret og ikke påklaget.

6)

Trods din anvendelse af ekspertbistand fra statsautoriseret revisor er flerårig fejl i SKATs beregninger af årsopgørelserne ikke blevet opdaget, hvilket tydeligt viser, at disse fejlberegninger af ejendomsværdiskatten kunne have fortsat i det uendelige, hvis ikke din far ved en tilfældighed havde fået øje på problemet.

Forældelse af en fordring er alene en ret, som en skyldner kan påberåbe sig, når visse betingelser er opfyldt, men det ændrer ikke ved, at skyldner altid har lov til at betale, hvad han skylder, uanset forældelsesfrister.

Du har i al sin enkelthed betalt nogle penge i skat, som du ikke skulle, hvis fejlen var blevet opdaget i tide.

Der er rigelig lovhjemmel til imødekommenhed. Dette er alene et spørgsmål velvillighed og ikke om lovfortolkning.

Landsskatterettens afgørelse

Det bemærkes indledningsvist, at det fremgår af reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, at bestemmelserne vedrører "ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat", hvorfor du efter rettens opfattelse skal opfylde betingelserne for genoptagelse i enten skatteforvaltningslovens 26 eller 27 for at få nedsat ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2008 og 2009.

Retten bemærker i øvrigt, at skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, er en regel om sagsbehandling, der regulerer i hvilke tilfælde, der skal udarbejdes en sagsfremstilling, at skatteforvaltningslovens § 20, stk. 3, er en sagsbehandlingsregel om, hvornår man kan undlade at fremsende en agterskrivelse, og at reglen i forvaltningslovens 25, stk. 1, er en regel om, at der skal gives klagevejledning ved skriftlige afgørelser med undtagelse af tilfælde, hvor der gives fuldt medhold. Bestemmelserne giver ikke hjemmel til, at skattemyndighederne kan bortse fra fristerne for genoptagelse, hvis parterne i øvrigt er enige om selve afgørelsen.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011.

Anmodningen om genoptagelse af ansættelsen af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009 blev fremsat den 15. maj 2013, hvilket var efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, udtømmende opregnede 8 betingelser. Du opfylder ikke nogen af de i § 27, stk. 1-7 nævnte betingelser for genoptagelse.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse i forhold til lovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Den anvendes i situationer, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Skatteforvaltningslovens § 27 er en videreførelse af § 35 i den tidligere skattestyrelseslov.

Følgende fremgår blandt andet af forarbejderne til bestemmelsen i den dagældende 35, stk. 1, nr. 8, i skattestyrelsesloven:

"...

Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...) Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...) Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen (...) Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. (.).

..."

Bestemmelsens anvendelsesområde er således meget snævert.

I henhold til forarbejderne foreligger der således ikke særlige omstændigheder, hvor en skatteyder har glemt et fradrag og i henhold til retspraksis foreligger der heller ikke særlige omstændigheder, hvor en skatteyder som følge af egne fejl har selvangivet indkomst med et for stort beløb. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2008.902.BR. Det er på baggrund heraf rettens opfattelse, at det forhold, at du har selvangivet ejendomsværdiskat af en ejendom, der udlejes, ikke udgør særlige omstændigheder, der kan medføre, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af dine ansættelser af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009.

Retten bemærker i den forbindelse, at det anses for at være uden betydning, at ejendomsværdiskatten var fortrykt i dine selvangivelser, idet det er skatteyders ansvar, at der er selvangivet korrekt.

I øvrigt er det rettens opfattelse, at SKAT ikke har begået fejl ved ikke at have ændret din ejendomsværdiskat af egen drift, hvorfor der heller ikke af denne grund foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009. SKAT har således efter det oplyste ikke aktivt efter udskriften af dine årsopgørelser behandlet oplysninger om din udlejning af ejendommen ...1 eller om ejendomsværdiskatten for ejendommen ...1 for indkomstårene 2008 og 2009.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af genoptagelse af ansættelserne af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009.

..."

A har under hovedforhandlingen bekræftet, at det statsautoriserede revisionsaktieselskab R1 var revisor for ham i 2008 og 2009.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har under proceduren erklæret sig enig i, at fristen for ordinær genoptagelse efter skattekontrollovens [Skatteforvaltningsloven red. SKAT] § 26, stk. 2, var overskredet, da han i brev af 15. maj 2013 anmodede om genoptagelse af ansættelse af ejendomsværdiskat for blandt andet indkomstårene 2008-2009, og har i øvrigt procederet i overensstemmelse med sin skriftlige procedure, der er sålydende:

"...

Denne sag drejer sig om, at sagsøger (A) og sagsøgers ægtefælle BA for indkomstårene 2008 og 2009 fejlagtigt er blevet opkrævet ejendomsværdiskat af ejendommen ...1, idet ejendommen har været udlejet siden den 6. juli 2008. Sagsøger og sagsøgers ægtefælle er derfor blevet dobbelt beskattet af deres ejendom, dels i form af lejeindtægt, og dels i form af ejendomsværdiskat.

Fejlene skyldes ene og alene den omstændighed, at ejendommen ...1 ikke har været markeret eller kodet korrekt hos sagsøgte SKAT, idet ejendommen tidligere (fra 2000 til 2008) tjente til sagsøgers families bolig. Fejlen blev opdaget ved en tilfældighed, hvor jeg gennemgik sagsøgers årsopgørelser.

Fejlen er gået igen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Det er både sagsøger og sagsøgte SKAT enige om. Sagsøgte SKAT har da også imødekommet en anmodning fra sagsøgers statsautoriserede revisor R1 om en nedsættelse til 0 kr. i ejendomsværdiskat for 2010, 2011 og 2012, men ikke for 2008 og 2009, hvor sagsøgte SKAT har nægtet genoptagelse under henvisning til forældelse.

På sagsøgers vegne kan jeg fuld ud anerkende sagsøgtes afsnit om sagsfremstilling således, som sagen er beskrevet ved Kammeradvokatens "Påstandsdokument" dateret 5. maj 2015. Dog kan jeg ikke anerkende sagsøgtes udtryk "sagsøgeren selvangav i 2008 og 2009 ejendomsværdiskat". Sagsøger har ikke på nogen måde foretaget en aktiv handling. Sagsøger er fejlagtigt blevet opkrævet ejendomsværdiskat, hvilket skyldes at årsopgørelsen dannes som et surrogat af revisors digitale indberetninger og af de oplysninger som SKAT iøvrigt er i besiddelse af. Fejlen sker simpelt hen ved, at begrebet "den skattepligtige indkomst" og "den skattepligtige formue" dannes uafhængigt af et bekræftende svar om ejendomsværdiafgift. Derfor har fejlen kunnet gå igen i årevis uden at nogen har opdaget fejlen, som bare "kører" videre maskinelt.

Sagsøgte SKAT har i alle sine begrundelser henvist til, at situationen kan sammenlignes med "glemt fradrag". Modsætningsvis må man derfor kunne hævde, at hvis situationen ikke kan sammenlignes med "glemt fradrag", så er sagsøgte SKATs begrundelse ikke korrekt. På sagsøgers vegne har jeg flere gange påpeget, at hverken "den skattepligtige indkomst", "den skattepligtige formue" eller "det beløb hvoraf ejendomsværdiskat beregnes" er lig med de selvangivne oplysninger. Alle beløb er uændrede, hvorfor enhver sammenligning med "glemt fradrag" efter min bedste overbevisning må afvises.

Sagsøgtes henvisninger til retspraksis indeholder ikke en eneste sammenlignelig sag om fejlagtig opkrævet ejendomsværdiskat, hvorfor jeg på sagsøgers vegne tillader mig at afvise disse henvisninger som sammenlignelige med nærværende sag. Sagsøgte SKATs henvisninger omhandler enten glemte fradrag eller indkomst som viser sig ikke at bestå.

..."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Da fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan sagsøgeren alene opnå genoptagelse af sin skatteansættelse, såfremt sagsøgeren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Efter § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse genoptages ekstraordinært, såfremt der foreligger "særlige omstændigheder".

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Bestemmelsen i den nuværende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, blev indsat i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 med den forskel, at kompetencen til at give tilladelse på daværende tidspunkt var tillagt Skatteministeren og ikke told- og skatteforvaltningen.

Af forarbejderne til loven fremgår blandt andet, at:

"...

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8 foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer; at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder; der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

..."

I nærværende sag har sagsøgeren, som ovenfor anført, selvangivet ejendomsværdiskat af ejendommen beliggende ...1.

Det forhold, at sagsøgeren har selvangivet sin ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009 med et for højt beløb medfører ikke, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. SKM2007.44.VLR og SKM2008.902.BR.

At sagsøgeren har selvangivet sin indkomst med et for højt beløb, kan endvidere sidestilles med den situation, hvor en skatteyder har glemt et fradrag. Det fremgår eksplicit af ovenstående uddrag fra forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der i en sådan situation ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.8.

Det er uden betydning, at oplysningerne vedrørende ejendommen beliggende ...1 har været fortrykt i sagsøgerens selvangivelse. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at sagsøgeren har pligt til at selvangive både sin skattepligtige indkomst og om sin ejerbolig. Det påhviler således sagsøgeren at kontrollere, at de fortrykte oplysninger i hans selvangivelser er korrekte. At sagsøgeren ikke har foretaget en sådan kontrol i nærværende sag er ikke en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT har heller ikke begået fejl, der indebærer, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sagsøgeren har således selvangivet ejendomsværdiskat vedrørende en beboelsesejendom, der som udgangspunkt skal betales ejendomsværdiskat af. Denne fejl i sagsøgerens selvangivelsesmateriale er ikke så åbenbar, at SKAT af egen drift burde have opdaget den. Det forhold, at sagsøgeren havde meldt flytning til folkeregistret, ændrer ikke herpå, idet sagsøgeren godt kan være ejendomsværdiskattepligtig af en ejendom, som sagsøgeren ikke har folkeregisteradresse på. I øvrigt har SKAT ingen pligt til at sammenholde sagsøgerens selvangivelse med folkeregistret for at kontrollere, om sagsøgeren har selvangivet korrekt.

Endelig bemærkes det, at SKAT ikke aktivt har behandlet oplysninger om sagsøgerens udlejning af ejendommen beliggende ...1 eller om sagsøgerens betaling af ejendomsværdiskat for samme ejendom.

Selv hvis der forelå særlige omstændigheder efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ville sagsøgeren fortsat ikke være berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Sagsøgeren har således ikke overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorefter sagsøgeren skal fremsætte anmodning om genoptagelse senest 6 måneder efter, at sagsøgeren er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det fremgår eksplicit af sagsøgerens årsopgørelser for 2008 og 2009, at sagsøgeren er blevet pålagt ejendomsværdiskat af ejendommen beliggende ...1. Sagsøgeren er således kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 på tidspunktet for udstedelsen af disse årsopgørelser, jf. hertil SKM2013.343.ØLR og SKM2013.124.VLR.

Idet disse årsopgørelser er udstedt henholdsvis den 19. maj 2009 og den 6. maj 2010, og idet sagsøgeren som ovenfor nævnt først anmodede om genoptagelse ved den som bilag C fremlagte skrivelse af 15. maj 2013, har sagsøgeren ikke overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt., er grundlag for at dispensere fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er sagsøgeren også som følge heraf afskåret fra ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for 2008 og 2009.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Parterne er enige om, at fristen for genoptagelse for ansættelse af ejendomsværdiskat i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var udløbet, da sagsøgeren den 15. maj 2013 fremsatte sin anmodning om genoptagelse.

Sagsøgeren kan derfor alene opnå genoptagelse af sin skatteansættelse, såfremt han opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2013 om den tidligere gældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at bestemmelsen ikke giver grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, eksempelvis i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Retten finder, at det forhold, at sagsøgeren i 2008 og 2009 selvangav ejendomsværdiskat for både ejendommen beliggende ...1 og ejendommen beliggende ...2, uagtet ejendommen beliggende ...1 var udlejet fra den 6. juli 2008, kan sidestilles med glemte fradrag.

Den omstændighed, at oplysningerne vedrørende ejendommen ...1 var fortrykt i sagsøgerens selvangivelse, kan ikke føre til et andet resultat. Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., har enhver, der er skattepligtig her i landet pligt til at selvangive sin indkomst og om sin ejerbolig. Sagsøgeren har derfor haft pligt til at kontrollere, at de fortrykte oplysninger i hans selvangivelse var korrekte. At sagsøgeren eller hans revisor ikke har foretaget en sådan kontrol er ikke en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Herefter, og idet retten ikke finder, at der hos SKAT er sket fejl, ligesom det ikke må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, tager retten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Efter sagens karakter og sagsgenstandens værdi fastsættes beløbet til 12.500 kr., svarende til sagsøgtes udgift til advokatbistand inklusiv moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 12.500 kr.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.