Dato for udgivelse
17. juni 2014
SKM-nummer
SKM2014.613.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0222592
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Andelsboligforening, boligafgift, udlodning
Resumé

En andelsforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne blev anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen skete ved nedsættelse af boligafgiften.

 

Reference(r)

Ligningsloven § 16A
Selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr. 6
Statsskatteloven § 4

Henvisning

-


Ved afgørelse af 6. maj 2013 har SKAT besvaret følgende spørgsmål:

1. Vil udlodning/tilbagebetaling fra Andelsboligforeningen H1 til foreningens andelshavere medføre skattepligt hos andelshaverne af det modtagne beløb?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares med "ja", ville det så have nogen indflydelse på den situation, at foreningen måtte nedsætte den månedlige boligafgift i en periode, indtil "puljen" er brugt op?

således:

1. Ja

2. Nej

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Det er oplyst i anmodningen, at foreningen har fået tilbagebetalt for meget indbetalt grundskyld vedrørende årene 2005-2011. Beløbet drejer sig om 327.762 kr. samt renter på 122.583 kr. Der er tale om en skattefri forening hvis eneste aktivitet er at eje og administrere foreningens ejendom matr. nr. X.

Det er oplyst, at et flertal i bestyrelsen mener, at beløbet skal beskattes hos de enkelte medlemmer, hvis det tilbagebetales til medlemmerne jævnfør det første spørgsmål. Der er her henvist til ligningslovens § 16A. Bestyrelsens flertal mener, at det i den forbindelse er uden betydning, at pengene oprindeligt hidrører fra de enkelte andelshavere, som hver især er blevet beskattet af deres indtægter.

Et mindretal af bestyrelsens medlemmer mener, at den enkelte andelshaver ikke skal betale skat af en tilbagebetaling, fordi disse penge stammer fra andelshaverne selv og allerede er blevet beskattet, da disse fik deres løn, pension eller lignende.

SKATs afgørelse
SKAT har besvaret spørgsmål 1 bekræftende og spørgsmål 2 afvisende.

Ad spørgsmål 1:
En andelsboligforening er en selvstændig juridisk enhed, og det er andelsboligforeningen, og ikke den enkelte andelshaver, der er ejer af den faste ejendom.

En andelsboligforening er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det er således andelsboligforeningen, der er den berettigede til at modtage den for meget betalte ejendomsskat.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. stk. 2.

Det skattemæssige udbyttebegreb er bredt formuleret, idet en andelsforenings andelshavere som udgangspunkt er skattepligtige ikke blot af deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra andelsforeningen, uanset hvordan den er betegnet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital og uanset om selskabet/andelsforeningen er hjemmehørende her i landet eller ej.

Det er SKATs opfattelse, at et beløb udbetalt fra andelsboligforeningen til andelshaverne må betragtes som skattepligtigt udbytte, jf. ligningsloens § 16 A, stk. 1 og 2, og der ses ikke at være noget grundlag for at fritage udbetalingen for beskatningen.

SKAT er tillige af den opfattelse, at der er tale om udlodning, uanset om tilbagebetalingen til medlemmerne sker i form af kontanter eller i form af nedsættelse af boligafgiften i en periode, indtil det modtagne beløb er “brugt op".

Udbytte, der udloddes til personer, af en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og § 4a, stk. 1, nr. 1.

Ad spørgsmål 2:
SKAT har svaret "nej" til spørgsmål 2, om det har betydning, at foreningen nedsætter den månedlige boligafgift, indtil det modtagne beløb fra kommunen er brugt op på dette. En sådan fremgangsmåde vil også udløse beskatning hos andelshaverne.

SKAT skal ikke rådgive omkring anvendelsen af det modtagne beløb; men kan oplyse, at det vil være muligt, at benytte tilbagebetalingen til f.eks. afdrag på andelsboligforeningens gæld, hvorefter huslejen evt. kan nedsættes. Det er også muligt at benytte tilbagebetalingen til eksempelvis større vedligeholdelses- eller renoveringsprojekter på bygningerne.

Ved afgørelsen har SKAT henvist til en afgørelse offentliggjort som SKM2011.230.SR. Her kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en udlodning fra en andelsboligforening på 10.000 - 12.000 kr. kunne udbetales skattefrit til spørger, i det omfang det udloddede beløb skulle udbetales for at kompensere for merforbrug af varme i perioden 2003-2010.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at en udlodning fra andelsboligforeningen af et beløb på op til ca. 70.000 kr. kunne udloddes skattefrit til spørger, i det omfang det udloddede beløb skulle udbetales for at kompensere for mangler ved byggeriet.

Jeres opfattelse
Foreningen er enig i svaret fra SKAT for så vidt angår svaret på spørgsmål nr. 1 angående udlodning (udbetaling) til andelshaverne.

Foreningen er ikke enig i svaret fra SKAT for så vidt angår spørgsmål nr. 2 angående den af SKAT hævdede “udlodning" via nedsættelse af den månedlige boligafgift, som andelshaverne i foreningen betaler, og påklager derfor svaret på dette spørgsmål til Landsskatteretten.

SKAT har i sit bindende svar på spørgsmål nr. 2 anført, at:

"SKAT er tillige af den opfattelse, at der er tale om udlodning, uanset om tilbagebetalingen til medlemmerne sker i form af kontanter eller i form af nedsættelse af boligafgiften i en periode, indtil modtagne beløb er “brugt op".

SKAT har endvidere i forlængelse heraf - vejledende - oplyst:

"[...]at det vil være muligt, at benytte tilbagebetalingen til f.eks. afdrag på andelsboligforeningens gæld, hvorefter huslejen evt. kan nedsættes. Det er også muligt at benytte tilbagebetalingen til eks. større vedligeholdelses- eller -renoveringsprojekter på bygningerne."

Såfremt foreningen nedsatte boligafgiften for en periode med den begrundelse, at man derved vil “bruge" den tilbagebetalte grundskyld - idet der jo i en periode vil indkomme en lavere sum i månedlig boligafgift til at dække foreningens udgifter, som dermed skulle dækkes af den tilbagebetalte grundskyld - ville andelshaverne altså blive skattepligtige ifølge svaret fra SKAT.

Såfremt foreningen i stedet besluttede, at den tilbagebetalte grundskyld skulle bruges til kommende vedligeholdelsesarbejder (af større karakter) eller (fremtidigt) afdrag på lån - og samtidig nedsatte boligafgiften for en periode med den begrundelse, at det ikke var nødvendigt at opkræve boligafgift af samme størrelse som hidtil, fordi foreningen var i besiddelse af den tilbagebetalte grundskyld, der ville kunne bruges til dækning af dele af foreningens udgifter til vedligeholdelse eller gældsafvikling - ville andelshaverne altså ikke blive skattepligtige ifølge svaret fra SKAT.

SKATs bindende svar angiver altså, at spørgsmålet om, hvorvidt skattepligt for andelshaverne aktualiseres er (meget) snævert knyttet til begrundelsen for at nedsætte boligafgiften. Ved telefonisk forespørgsel til sagsbehandleren 14. maj 2013 har SKAT bekræftet, at det er således det bindende svar skal forstås.

Det vil altså sige, at det bindende svar fra SKAT medfører to skattemæssigt forskellige resultater i de førnævnte situationer, uanset at de økonomiske midler i form af den tilbagebetalte grundskyld i begge henseende ville forblive i foreningen i form af bankindestående (likvide midler) og blive anvendt til dækning af foreningens udgifter som følge af, at summen af den månedlige boligafgift ville være mindre i en periode.

Der er endvidere knyttet den usikkerhed til svaret fra SKAT, at der ikke er oplyst hvilken (tidsmæssig) sammenhæng forbruget af de økonomiske midler i foreningen til (større) vedligeholdelsesarbejder eller nedbringelse af gæld skal have med nedsættelse af boligafgiften, for at der ikke aktualiseres nogen skattepligt for andelshaverne.

Det fremgår heller ikke af SKATs bindende svar, hvorvidt der - såfremt de økonomiske midler besluttes anvendte til vedligeholdelse - skal foreligge en vedligeholdelsesplan eller lignende beslutningsgrundlag, ligesom det heller ikke fremgår, hvorvidt et sådant beslutningsgrundlag kan foreligge i form af en bestyrelsesbeslutning eller om der skal være tale om en beslutning taget af generalforsamlingen.

Såfremt SKATs bindende svar tiltrædes af Landsskatteretten anmodes Landsskatteretten om at forholde sig til denne problematik.

Foreningen er af den opfattelse, at der kan ske nedsættelse af boligafgiften uden at dette vil medføre nogen skattepligt for andelshaverne, uanset med hvilke begrundelse nedsættelsen sker. Det vil altså sige også i den situation, hvor foreningen som følge af den tilbagebetalte grundskyld, er kommet i besiddelse af økonomiske midler

Det skal bemærkes, at det efter foreningens opfattelse heller ikke ville medføre nogen skattepligt for andelshaverne, såfremt foreningen måtte nedsætte boligafgiften, hvis foreningen kom i besiddelse af midler på en hvilken som helst anden vis. Som eksempler kan nævnes optagelse af lån i en evt. friværdi (nedsparingslån), “frigørelse" af opsparede eller deponerede midler (f.eks. hvis et erstatningskrav mod foreningen bortfaldt eller et vedligeholdelsesarbejde viste sig at være omfattet af en håndværkers forsikringsdækning) eller modtagelse af gave eller testamentsarv.

Efter foreningens opfattelse er der altså klart ikke tale om udlodning, såfremt boligafgiften nedsættes, uanset på hvilken baggrund/med hvilken begrundelse dette måtte ske. Dét alene at foreningen måtte undlade at opkræve en boligafgift af den hidtidige størrelse indebærer altså efter foreningens opfattelse ikke en formuefordel for andelshaverne af en sådan karakter, at nogen skattepligt derved kunne blive aktualiseret for andelshaverne.

Såfremt nedsættelse af boligafgift skulle betragtes som udlodning med deraf følgende skattepligt for andelshaverne, ville dette endvidere indebære dels en fastsættelse af “normalhuslejen" - mod hvilken den nedsatte boligafgift kunne sammenlignes for at finde størrelsen af udlodningen - dels omvendt rejse spørgsmål om andelshavernes mulighed for skattefradrag, såfremt boligafgiften blev sat (væsentligt) op.

Dog er foreningen af den opfattelse, at skattepligt for de respektive andelshavere vil aktualiseres i tilfælde af, at boligafgiften kun nedsættes for bestemte andelshavere i en periode; altså nedsættelse med et forskelligt (differentieret) beløb for en gruppe andelshavere. Begrundelsen for at foretage denne disposition ville i så fald være, at andelshavernes “bidrag" til, at der nu er økonomiske midler i foreningen i form af tilbagebetalt grundskyld, er af forskellig størrelse. Dette skyldes forskelle i den tid, som de enkelte andelshavere har boet i foreningen og betalt boligafgift (der er fastsat bl.a. under hensyn til den tidligere for høje skattebetaling for foreningen).

Jeres indlæg af 17. august 2013
Andelsboligforeningen H1 har 6. august 2013 modtaget kopi af SKATs udtalelse af 18. juli 2013 i forbindelse med førstnævntes klage over bindende svar af 6. maj 2013 afgivet af sidstnævnte.

Indledningsvis bemærkes, at foreningen er enig i, at der ikke er fremkommet yderligere oplysninger i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Klagen angår således alene spørgsmålet om aktualisering af skattepligt eller ej ved foreningens eventuelle nedsættelse af boligafgiften; altså den rent juridiske problemstilling (fortolkning) i denne forbindelse.

Endvidere er foreningen enig i, at SKAT ikke kan komme med yderligere uddybning af den vejledning, som er givet i det bindende svar; en vejledning som foreningens klage - i sagens natur - ikke omfatter.

Foreningen stiller sig dog uforstående over for, at SKAT ikke har fundet det nødvendigt at uddybe det standpunkt, at nedsættelse af boligafgiften (huslejen) i en andelsboligforening kan aktualisere beskatning af andelshaverne af værdien af den “sparede" boligafgift, idet der ikke af det bindende svar fra SKAT fremgår nogen egentlig begrundelse herfor.

Herunder undrer det foreningen, at SKAT ikke har forholdt sig til, at dette standpunkt vil have som generel konsekvens, at medlemskab af en andelsboligforening kan aktualisere skattepligt for andelshaverne, afhængig af med hvilken begrundelse en nedsættelse af boligafgiften i foreningen måtte ske og modsætningsvis have den - særprægede - konsekvens, at der må kunne kræves skattefradrag ved en forøgelse af boligafgiften.

Landsskatterettens afgørelse
På baggrund af de foreliggende oplysninger om andelsforeningen herunder især foreningens vedtægter, lægges det til grund, at der er tale om et selvstændigt retssubjekt, der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det er andelsforeningen, der er ejer af ejendommen, matr. nr. X, beliggende Y1, og dermed er det også foreningen, der er skattesubjekt for indtægter og udgifter vedrørende denne ejendom.

Udlodning fra en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og er således skattepligtig.

Efter ligningslovens § 16A skal udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere.

En andelsforenings udlodning af midler til medlemmerne er omfattet af ligningslovens § 16A.

Andelsforeningen har modtaget en tilbagebetaling på for meget betalt grundskyld vedrørende foreningens ejendom og ønsker at undersøge muligheden for, at nedsætte den månedlige boligafgift i en periode, indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne.

Idet foreningens medlemmer vil få et gode af en økonomisk værdi, hvis boligafgiften nedsættes i en periode med et beløb svarende til den for meget betalte grundskyld, og idet dette samtidig medfører en nedsættelse af foreningens formue, vil der være tale om udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

Det bemærkes, at Landsskatteretten som klageinstans træffer afgørelse om de spørgsmål, der har været forelagt SKAT til bedømmelse. Landsskatteretten tager derfor ikke særskilt stilling til de situationer, der er nævnt i klagen af 4. juli 2013, men ikke omfattet af de stillede spørgsmål.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.