Dato for udgivelse
29 Jan 2014 10:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Dec 2013 10:54
SKM-nummer
SKM2014.89.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Kolding, BS 9-489/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Bistandsyder, betingelser, modtager
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af omkostningsgodtgørelse til en skatteyder var opfyldt.

Skatteyderen i sagen havde indgået en aftale med et konsulentfirma om sagkyndig bistand til behandling af en klagesag om nedslag i grundværdien for skatteyderens ejendom. Det var et vilkår i aftalen, at konsulentfirmaets salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip. Konsulentfirmaet havde et samarbejde med et advokatfirma, som normalt overtog sagerne, når de blev indbragt for Landsskatteretten, hvilket også skete i den konkrete sag. Det var aftalt, at skatteyder ikke som følge af rådgiverskiftet ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale med konsulentfirmaet.

Retten fandt, at det var tvivlsomt, om advokatfirmaet under nogen omstændigheder kunne rette et honorarkrav mod skatteyderen, og at advokatfirmaets bistand i realiteten var ydet til konsulentfirmaet for dennes regning. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og retten tog Skatteministeriets påstand om tilbagebetaling af den udbetalte omkostningsgodtgørelse til følge.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.A.13.4


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

mod

A
(advokat Poul Bostrup)

Afsagt af byretsdommerne

Helle Krogh, Chr. Pedersen og Jeanette Bro Fejring

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen handler om, hvorvidt A er berettiget til godtgørelse af de udgifter, som Advokatanpartsselskabet R1 har faktureret ham for advokatfirmaets bistand i en skattesag om nedslag i grundværdien for afholdte udgifter til ekstrafundering.

Sagen er anlagt den 7. marts 2013.

Sagsøgeren, Skatteministeriet har påstået, at sagsøgte, A til Skatteministeriet skal betale 37.806,25 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

A har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 10. december 2012 truffet afgørelse om, at A er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af salæret til Advokatanpartsselskabet R1 på i alt 74.812,49 kr. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende oplysninger:

"...

Sagens oplysninger

Klageren ejer ejendommen ...1.

Klageren anmodede SKAT om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for ejendommen, idet der blev anmodet om nedslag i grundværdien for udgifter til ekstra fundering/pilotering.

SKAT genoptog grundværdiansættelsen for årene 2003 og 2005, men fastholdt grundværdiansættelserne uændret, og godkendte således ikke nedslag for udgifter til ekstra fundering/pilotering.

Klageren påklagede SKATs afgørelse herom til vurderingsankenævnet.

Vurderingsankenævnet godkendte ved afgørelse af 5. oktober 2007 et skønsmæssigt nedslag i grundværdien som følge af udgifter til fundering. Nedslaget blev fastsat til 24.400 kr. og skulle regnes fra den 1. oktober 2003.

Klageren var i genoptagelsessagen ved SKAT og vurderingsankenævnssagen repræsenteret af rådgivningsfirmaet R2 ApS.

R2 ApS oversendte ved brev af 10. juni 2008 klagerens sag til Advokatanpartsselskabet R1. Af brevet fremgik følgende:

"...

Vedrørende oversendelse af sag

Undertegnede skal hermed meddele, at vi dags dato har oversendt nedenstående sag til Deres fortsatte behandling.

Ejendom:

...1

Ejer:

A

Vi har dags dato elektronisk fremsendt alt materiale i sagen, og står naturligvis til Deres rådighed, såfremt materialet eller andet måtte give anledning til spørgsmål.

Oversendelsen har hjemmel i en fuldmagt udstedt af A til undertegnede.

Bemærk venligst, at fuldmagten tillige indeholder mulighed for at tilbagekalde sagen til undertegnedes fortsatte behandling.

Det forudsættes, at Deres honorarafregning - med mindre andet aftales særskilt - følger Deres standardtimetakst.

..."

Den 24. juni 2008 påklagede Advokatanpartsselskabet R1 på klagerens vegne vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

Ved ansøgning af 9. juli 2008 anmodede Advokatanpartsselskabet R1 på vegne af klageren SKAT om a conto udbetaling af omkostningsgodtgørelse med 50 % af 14.339,06 kr. inkl. moms. Ansøgningen var vedlagt salærnota af 30. juni 2008. Notaen, der var udstedt af Advokatanpartsselskabet R1 til klageren, havde følgende indhold:

"...

Vedr. indbringelse af sag for Landsskatteretten

Mit salær for foreløbig bistand i sagen vedrørende ejendommen ...1, herunder gennemgang af materiale, vurdering af sagens relevans og egnethed til påklage, foretagelse af diverse beregninger samt udarbejdelse af klageskrivelse.

5,75 advokattimer a´ kr. 1.995

Kr.

11.471,25

Moms 25 %

Kr.

2.867,81

Klageafgift

Kr.

    800,00

I alt

Kr.

15.139,06

Såfremt De måtte have nogen spørgsmål til opgørelsen, er De hjertelig velkommen til at kontakte undertegnede.

..."

Ved afgørelse af 22. juli 2008 imødekom SKAT ansøgningen, med forbehold for eventuelt krav om tilbagebetaling, såfremt det i forbindelse med sagens endelige afregning kunne konstateres, at der helt eller delvis er sket udbetaling af uberettiget godtgørelse.

Ved ansøgning af 9. juni 2009 anmodede Advokatanpartsselskabet R1 på vegne af klageren SKAT om yderligere a conto udbetaling af omkostningsgodtgørelse med 50 % af 36.782,81 kr. inkl. moms. Ansøgningen var vedlagt salærnota af 12. maj 2008. Notaen, der var udstedt af Advokatanpartsselskabet R1 til klageren, havde følgende indhold:

"...

Salærnotanr. ...

Vores salær for bistand i sagen vedrørende ejendommen ...1, herunder gennemgang af sagens akter, forberedelse til forhandlingsmøde, deltagelse i forhandlingsmøde med Landsskatteretten, gennemgang af forhandlingsreferat samt udarbejdelse og ekspedition af kommentarer til forhandlingsreferat.

14,75 timer a´ kr. 1.995

29.426,25 kr.

Moms 25%

  7.356,56 kr.

I alt

36.782,81 kr.

Såfremt De måtte have nogen spørgsmål til opgørelsen, er De velkommen til at kontakte undertegnede.

..."

Ved afgørelse af 12. august 2009 imødekom SKAT ansøgningen, med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Landsskatteretten afsagde den 25. september 2009 kendelse i sagen. Ved kendelsen blev fradrag efter vurderingslovens § 13 godkendt med et yderligere fradrag for udgifter til jordundersøgelser på 6.250 kr. Efter fremskrivninger blev nedslaget i vurderingerne pr. 1/10 2003 og 1/10 2005 opgjort til henholdsvis 38.391 kr. og 40.310 kr.

Landsskatteretten udtalte i den vejledende medholdsvurdering, at der ikke var givet medhold i overvejende grad, da ansættelsen ikke var nedsat med mere end 50 procent af den påklagede forhøjelse.

Ved ansøgning af 13. oktober 2009 anmodede Advokatanpartsselskabet R1 på vegne af klageren SKAT om yderligere a conto udbetaling af omkostningsgodtgørelse med 50 % af 23.690,62 kr. inkl. moms. Ansøgningen var vedlagt salærnota af 30. september 2009. Notaen, der var udstedt af Advokatanpartsselskabet R1 til klageren, havde følgende indhold:

"...

Salærnotanr. ...

Vores salær for bistand i sagen vedrørende ejendommen ...1, herunder gennemgang af kontorindstilling fra Landsskatteretten, undersøgelser af ekstrafundering og niveauregulering i lokalområdet, gennemgang af skønsudøvelsen set i forhold til reguleringsprocenten samt udarbejdelse af bemærkninger til kontorindstilling.

9,5 timer a´ kr. 1.995

18.952,50 kr.

Moms 25%

  4.738,12 kr.

I alt

23.690,62 kr.

Såfremt De måtte have nogen spørgsmål til opgørelsen, er De velkommen til at kontakte undertegnede.

..."

Ved afgørelse af 21. oktober 2009 imødekom SKAT ansøgningen, med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Den 9. juni 2011 meddelte SKAT ... SKAT ..., at man i forbindelse med en revision af Advokatanpartsselskabet R1 og R2 ApS blandt andet havde konstateret, at der var et tæt samarbejde mellem de to selskaber.

Ved brev til klageren af 22. september 2011 anmodede SKAT klageren om at indsende følgende materiale:

"...

1.  

Den/de aftaler om rådgivning vedrørende ændring af ejendomsvurderingerne for ovennævnte adresse som du har indgået med R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1

2.

De fakturaer du har modtaget fra R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1 vedrørende sagkyndig bistand i forbindelse med ændring af ejendomsvurderingerne for den omhandlede adresse.

3.

opgørelse over beløb som du har betalt til R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1

..."

Den 27. september 2011 fremsendte klageren følgende materiale og meddelte, at eventuelt yderligere materiale kunne fremskaffes ved henvendelse til Advokatanpartsselskabet R1:

1.  

Kontrakt med R2 ApS af 22. marts 2004 om køb af konsulentydelse med henblik på nedsættelse af ejendomsskat.

2.

Fuldmagt til R2 ApS til at uddelegere procesfuldmagt til tredjemand.

3.

3 fakturaer fra Advokatanpartsselskabet R1 til klageren.

4.

Brev fra R2 ApS af 1. juli 2008 til klageren om indgåelse af samarbejde mellem R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1.

Af kontrakten mellem klageren og R2 ApS fremgår blandt andet følgende:

"...

Omfang

At få ejendomsskatten fastsat korrekt er en større proces, der indeholder følgende hovedaktiviteter:

1)  

Indhente information om den eksisterende situation, herunder:

a)

Indsamle baggrundsmateriale, f.eks. oplysninger fra skøde, ejendomsskattebillet, tilslutningsafgifter m.m.

b)

Sammenligne grundværdier med andre områder.

c)

Foretage beregninger og vurderinger af materiale.

  

2)

Forberede procesmateriale til myndighederne

a)

Udarbejde dokumenter og bilagsmateriale til sagsopstart.

b)

Beregne nyt vurderingsgrundlag, herunder identificere argumenter.

  

3)

Gennemføre procesbehandling med myndighederne

a)

Afholde møder med myndighederne.

b)

Evt. anke sag til højere instans.

c)

Sikre at ankefrister overholdes.

  

4)

Opfølgning på resultatet, herunder sikre, at fradrag mv. realiseres.

R2 ApS forpligter sig gennem denne kontrakt til at gennemføre ovennævnte proces med henblik på at identificere og realisere en potentiel ejendomsskattebesparelse.

(...)

Honorar

Honoraret for konsulentydelsen udgør første hele års ejendomsskattebesparelse til amt og kommune i det år afgørelsen/ kendelsen til den enkelte grundejer foreligger. Såfremt ejendomsskattebesparelsen også omfatter tidligere år, endvidere 25 % af ejendomsskattebesparelsen for de tidligere år (den skat, der gennem tiden er betalt for meget).

Honoraret beregnes på baggrund af grundskyldspromillen i grundejerkommunen samt det for kunden opnåede ekstra fradrag for forbedringerne. En grundværdistigning kan medføre, at grundejeren som følge af skattestoppet på kort sigt opnår en mindre ejendomsskattebesparelse. Dette forhold har R2 ApS ingen indflydelse på, og reducerer dermed ikke honoraret. Kunden vil over tid få fuld udnyttelse af fradraget.

Honoraret er ekskl. moms.

Opnås ingen ejendomsskattebesparelse medfører dette, at intet honorar opkræves. Der henvises i øvrigt til prospektets eksempel på honorarberegning.

Beregningsgrundlaget for honoraret er til stede, når vurderingsmyndighedens/klageinstansens afgørelse/kendelse foreligger hos den enkelte grundejer eller senest når reguleringen fra kommunen finder sted.

Kunden faktureres, når regulering af ejendomsskatten er foretaget af kommunen.

Ved salg af grunden forfalder det fulde honorar til betaling.

Nærværende kontrakt er uopsigelig og gældende indtil honorarafregning med R2 ApS har fundet sted eller vurderingsmyndigheden/klageinstansens afgørelse/kendelse medfører, at der ikke kan opnås en ejendomsskattebesparelse.

..."

Følgende fremgår af brevet af 1. juli 2008 fra R2 ApS til klageren:

"...

På grund af en stærkt stigende arbejdsbyrde i vores sagsportefølje, har R2 ApS fundet det hensigtsmæssigt at indgå et samarbejde med Advokatanpartsselskabet R1, der er specialister i beskatning af fast ejendom i Danmark.

Samarbejdet medfører, at sagsbehandling i sager ved henholdsvis Landsskatteretten og eventuelt ved de civile domstole fremadrettet varetages af Advokatanpartsselskabet R1´s advokater.

Omstruktureringen vil medføre, at der bliver mulighed for at afsætte flere ressourcer til sagerne. Derimod vil omstruktureringen IKKE medføre yderligere udgifter for Dem i forhold til den oprindelige aftale mellem Dem og R2 ApS. Dette skyldes, at udgiften til advokatfirmaet dækkes af staten efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, hvorefter en klager får enten 50 % eller 100 % af honoraret dækket afhængig af medholdsgraden. Opnås kun omkostningsgodtgørelse svarende til 50 % af udgifterne, betaler R2 ApS, der har en retlig interesse i sagerne, de resterende 50 % som et tilskud til Dem netop med det formål, at De kun er forpligtet til at afregne honorar til R2 ApS i henhold til den oprindelige kontrakt.

Denne omstrukturering kræver Deres tilladelse, og vi beder Dem derfor underskrive og returnere vedlagte fuldmagt og tillæg til honoraraftalen, hvoraf fremgår at De aldrig kommer til at betale mere end fastsat i den oprindelige kontrakt.

..."

Fuldmagten har følgende indhold:

"...

Hermed befuldmægtiges R2 ApS til, på vegne af undertegnede, at uddelegere procesfuldmagt i alle de skattesager, hvor R2 ApS er eller har været partsrepræsentant, til tredjemand.

Med procesfuldmagt menes retten til at repræsentere undertegnede i det administrative klagesystem og ved domstolene.

Som en del af fuldmagten indgår tillige retten til at tilbagekalde en uddelegeret procesfuldmagt på vegne af undertegnede.

Det er en betingelse for benyttelse af fuldmagten, at tredjemand enten er advokat eller beskæftiger sig med juridisk rådgivning.

..."

SKAT anmodede herefter den 5. oktober 2011 Advokatanpartsselskabet R1 at indsende følgende:

1.  

Oplysninger om hvilke aftaler om rådgivning vedrørende ændring af ejendomsvurderingerne for de påklagede ejendomme som er indgået mellem

-

ansøgerne og R2 ApS

-

ansøgerne og Advokatanpartsselskabet R1

-

R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1.

2.

Fakturaer fra R2 ApS vedrørende sagkyndig bistand i forbindelse med ændring af ejendomsvurderingerne for de omhandlede adresser.

3.

Opgørelse over beløb som ansøgerne har betalt til R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1.

Ved mail til SKAT den 31. oktober 2011 meddelte Advokatanpartsselskabet R1 blandt andet, at advokatanpartsselskabet repræsenterede de klienter, som advokatkontoret førte klagesager for. Der forelå ikke skriftlige aftaler mellem klienterne og selskabet, men det fremgår af såvel omkostningsgodtgørelsesansøgninger, sagsakter og transporterklæringer, at der er en advokat-klient relation.

SKAT blev den 3. november 2011 kontaktet af R2 ApS, der blandt andet oplyste, at der i forbindelse med opstarten af en ny sag indgås en kontrakt med kunden. Kontrakterne er forholdsvis ens, men kan dog godt være forskelligt udformet med hensyn til blandt andet beregningen af honoraret. Efter aftale indsendte R2 ApS et eksempel på udformning af følgende akter i en sag:

-

R2 ApS´ kontrakt med boligforeningen

-

SKATs afgørelse

-

Ankenævnets afgørelse

-

Landsskatterettens kendelse

-

Vestre Landsrets dom

-

R2 ApS Faktura efter SKAT

-

R2 ApS Faktura efter ankenævn

-

R2 ApS Faktura efter Landsskatteretten

-

R2 ApS Faktura efter Vestre Landsret

-

Procesfuldmagt fra kunden til R2 ApS

-

Oversendelsesskrivelse fra R2 ApS til Advokatanpartsselskabet R1

-

Proceserklæring fra kunden til Poul Bostrup

Det fremgår af ovennævnte fakturaer, at R2 ApS fakturerer til kunderne efter afslutning af en sag ved de enkelte instanser: SKAT, Vurderingsankenævn, Landsskatteretten og domstolene på baggrund af den tilbagebetalte ejendomsskat som følge af afgørelsen ved den pågældende instans.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremlagt en klienterklæring, underskrevet af klageren den 16. oktober 2012, med følgende indhold:

"...

Erklæring til brug for en sag ved Landsskatteretten

Herved skal jeg på given foranledning bekræfte, at Advokatanpartsselskabet R1 var min advokat i en ved Landsskatteretten verserende sag om vurderingsloven og at selskabet holdt mig orienteret om alle væsentlige skridt i sagen.

Kontakten til Advokatanpartsselskabet R1 blev formidlet af rådgivningsfirmaet R2 ApS, der oprindeligt bistod mig i sagen, men som anbefalede mig at skifte rådgiver til Advokatanpartsselskabet R1, hvilket jeg bekræftede skriftligt overfor R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1.

R2 ApS udførte ikke længere nogen rådgivningsopgaver for mig i sagen og jeg er af den opfattelse, at Advokatanpartsselskabet R1 derefter var min eneste bistandsyder i denne sag.

Jeg var bekendt med, at jeg ville blive mødt med et honorarkrav fra Advokatanpartsselskabet R1´s side, men R2 ApS havde skriftligt lovet at friholde mig for den del af betalingerne, der ikke var omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, hvilket også skete.

Jeg var også bekendt med, at dette kunne have medført, at jeg skulle betale Advokatanpartsselskabet R1´s nota, såfremt R2 ApS var gået konkurs eller på anden vis ikke var i stand til at opfylde sine forpligtelser.

..."

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der skal ske tilbagebetaling af a conto omkostningsgodtgørelsen på 37.406,25 kr.

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske oplysninger anser SKAT ikke salæret på i alt 74.812,49 kr. for godtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005. Klageren har indgået en kontrakt med R2 ApS om udførelse af konsulentydelser med henblik på nedsættelse af ejendomsskat, og klageren er kun forpligtet til at betale honorar for konsulentydelser i henhold til kontrakten med R2 ApS. Klageren er således ikke forpligtet til at betale for sagkyndig bistand til Advokatanpartsselskabet R1.

I henhold til kontrakten påtager R2 ApS sig at gennemføre procesbehandling med myndighederne, herunder at anke sagen til højere instans. Kontrakten er uopsigelig og gældende, indtil honorarafregning med R2 ApS har fundet sted, eller vurderingsmyndighedens/klageinstansens afgørelse/kendelse medfører, at der ikke kan opnås en ejendomsskattebesparelse.

Det fremgår af kontrakten, at honoraret for konsulentydelsen udgør første hele års ejendomsskattebesparelse til amt og kommune i det år, afgørelsen/kendelsen til den enkelte grundejer foreligger. Såfremt ejendomsskattebesparelsen også omfatter tidligere år, endvidere 25 % af ejendomsskattebesparelsen for de tidligere år.

Ifølge R2 ApS´ brev til klageren af 1. juli 2008 vil samarbejdet med Advokatanpartsselskabet R1 ikke medføre yderligere udgifter for klageren i forhold til den oprindelige aftale med R2 ApS.

Advokatanpartsselskabet R1´s sagkyndige bistand er udført for R2 ApS, med henblik på at R2 ApS kan opfylde de forpligtigelser, de har i henhold til den indgåede kontrakt. Klageren har ikke indgået en aftale med advokatfirmaet, og han er ikke forpligtet til at betale de af advokatfirmaet udstedte fakturaer. Klageren er kun forpligtet til at betale det honorar, der fremgår af kontrakten med R2 ApS.

Salæret på 74.812,49 kr. er således ikke en godtgørelsesberettiget udgift for klageren, jf. skatteforvaltningslovens § 52 stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af salæret til Advokatanpartsselskabet R1 på i alt 74.812,49 kr.

SKAT har begrundet den påklagede afgørelse med, at klageren ikke har indgået en aftale med Advokatanpartsselskabet R1, og at han ikke var forpligtet til at betale de af advokatfirmaet udstedte fakturaer.

Det er ikke korrekt, at klageren ikke indgik en aftale med Advokatanpartsselskabet R1. Overdragelsen af sagen - det vil sige realdebitorskiftet - krævede samtykke fra klageren, der derfor blev anmodet om at underskrive en fuldmagt, der befuldmægtigede R2 ApS til at uddelegere procesfuldmagt i sagen til tredjemand.

Samtykket fremgår endvidere af transporterklæringen og af de faktiske forhold, hvor klageren accepterede, at det var Advokatanpartsselskabet R1, der førte sagen ved Landsskatteretten.

Det er heller ikke korrekt, at klageren ikke var forpligtet til at betale fakturaerne fra Advokatanpartsselskabet R1. Da der var etableret en aftale - klientforhold, var klageren som udgangspunkt forpligtet til at betale Advokatanpartsselskabet R1´s notaer. R2 ApS havde i forhold til klageren forpligtet sig til at friholde klageren for advokatudgifterne. Hvis R2 ApS var gået konkurs, ville klagerens krav på tilskud i henhold til tilsagnet ikke have nogen værdi, og klageren ville efter omstændighederne have været pligtig at betale fakturaerne.

Det forhold, at R2 ApS i forhold til klageren havde påtaget sig at yde et tilskud svarende til den del af notaen fra Advokatanpartsselskabet R1, der ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse, kan ikke begrunde, at klageren ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse. Der er hverken i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, motiverne hertil eller skatteforvaltningslovens kapitel 19 i øvrigt nogen støtte for, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse, fordi en tredjemand helt eller delvist har forpligtet sig til at afholde den del af salæret, der ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse.

Det fremgår tværtimod af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, at de godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:

1.  

Tilkendte sagsomkostninger

2.

Offentlig retshjælp

3.

Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter momsloven.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Forslaget går ud på, at beregningen af omkostningsgodtgørelse ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. nr. 1 og nr. 2. Dette har sammenhæng med forslaget under § 2 om muligheden for, at tredjemand kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede.

..."

Det fremgår således direkte af motiverne, at et tredjemandstilskud ikke begrænser mulighederne for at få omkostningsgodtgørelse.

Kristian Nørskov Stidsen m.fl. anfører tilsvarende i Omkostningsgodtgørelse i skattesager, 3. udgave, Thomson Reuters 2010, side 118, at det følger af § 54, stk. 2, modsætningsvis, at et tilskud fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter.

Tredjemandstilskud er udbredt i sager, hvor en fagforening eller brancheorganisation fører en sag for sine medlemmer. Tilsvarende kan der være tale om, at en arbejdsgiver afholder alle eller dele af rådgiverudgifterne for sine ansatte. Endelig yder f.eks. Skattesagsfonden, der har hjemsted hos FSR - danske revisorer, og hvis bestyrelse omfatter de ypperste i dansk skatteret, støtte til den del af advokatudgifterne, der ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse.

Også i relation til ligningslovens § 7 Q er det forudsat, at tredjemand kan yde tilskud til den omkostningsgodtgørelsesberettigede, uden at dette medfører, at retten til omkostningsgodtgørelse bortfalder. Dette var også anført i omkostningsgodtgørelsesudvalgets betænkning, der dannede baggrund for lovændringen i 2000.

Tilsvarende er det anført i Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit A.A.13.15, at alle som udgangspunkt kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede. Det anførte fremgik tidligere af Procesvejledningen K.8.3.

SKATs standpunkt, hvor der lægges vægt på, hvem der betaler udgifterne, er endvidere i strid med, at det efter de gældende regler slet ikke er noget krav, at beløbet skal være betalt.

De tidligere regler om omkostningsgodtgørelse stillede krav om, at udgifterne skulle være betalt, men dette krav blev opgivet ved lov nr. 388 af 6. juni 2002. Efter de nugældende regler skal der betales omkostningsgodtgørelse, uanset at det pågældende beløb ikke er betalt. Der er ikke hjemmel til at kræve beløbet tilbage, selvom skatteyders andel af den pågældende regning aldrig bliver betalt, jf. Poul Bostrup i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2006, side 626.

På den baggrund ville det være helt uforståeligt, hvis man kunne afskære omkostningsgodtgørelse med den begrundelse, at det er tredjemand, der foretog den betaling, man i øvrigt ikke kræver foretaget.

Landsskatteretten har allerede taget stilling til det i denne sag forelagte spørgsmål, jf. SKM2007.658.LSR. Afgørelsen blev ikke indbragt for domstolene og er således gældende ret. Der er ingen i den juridiske teori, der har gjort gældende, at afgørelsen ikke skulle være korrekt, hvilken den utvivlsomt også er.

Der er endvidere henvist til SKM2007.99.LSR.

SKATs udtalelse i anledning af klagen

SKAT fastholder, at klageren kun var kontraktligt forpligtet til at betale udgifter til sagkyndig bistand i henhold til den kontrakt, han havde indgået med R2 ApS, og som fortsat var gældende.

Det fremgår helt tydeligt af det brev, R2 ApS sendte til klageren den 1. juli 2008, at det var R2 ApS, der indgik et samarbejde med Advokatanpartsselskabet R1, og at aftalen ikke medførte yderligere udgifter for klageren, idet klageren aldrig kunne komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige kontrakt.

Den påklagede afgørelse vedrører ikke tredjemandstilskud, men at klageren kun er kontraktligt forpligtet til at betale det honorar, der fremgår af kontrakten med R2 ApS.

R2 ApS har betalt 50 % af Advokatanpartsselskabet R1´s salærnotaer vedrørende klageren og fratrukket beløbet som konsulentbistand i selskabets skattepligtige indkomst.

R2 ApS har endvidere indberettet samme beløb som et tredjemandstilskud. Det er ikke i overensstemmelse med ligningslovens § 7 Q, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ikke er fradrag i den skattepligtige indkomst for beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv.

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klagerens repræsentant har anført, at argumentet om, at det er tredjemand, der afholder den del af udgifterne, der ikke er dækket af omkostningsgodtgørelse, også kunne være gjort gældende mod HOD i SKM2007.658.LSR. Tilsvarende gælder for de sager, der føres af Skatteretsfonden, og i de forholdsvis mange sager, som brancheforeninger og fagforeninger fører som mandatar for et medlem, samt i alle sager i øvrigt, hvor der er tredjemandstilskud.

Der var etableret et klientforhold mellem klageren og Advokatanpartsselskabet R1, hvilket der er følgende beviser for:

-

Klagerens samtykke til bistandsyderskiftet blev indhentet.

-

Klageren underskrev blanketterne om omkostningsgodtgørelse under denne forudsætning.

-

Det, der fremgår af transporterklæringen om omkostningsgodtgørelse, er en helt sædvanlig erklæring, der bruges i en lang række sager.

-

Advokatanpartsselskabet R1 førte korrespondancen med Landsskatteretten som advokat for klageren.

-

Landsskatteretten anså Advokatanpartsselskabet R1 for at være klagerens repræsentant. - Advokatanpartsselskabet R1´s notaer stiles og fremsendes til klageren.

-

Klageren, Advokatanpartsselskabet R1 og R2 ApS anså klageren for at være Advokatanpartsselskabet R1´s klient, og det gjorde SKAT også i forbindelse med den oprindelige udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

-

Det forudsættes i oversendelsesbrevet fra R2 ApS til Advokatanpartsselskabet R1, hvoraf det fremgår, at R2 ApS kunne tilbagekalde fuldmagten. Det forudsætter, at så længe dette ikke sker - hvilket det ikke gjorde - agerer Advokatanpartsselskabet R1 på vegne af klageren.

-

Klageren var som udgangspunkt pligtig at betale Advokatanpartsselskabet R1´s salær. Det fremgår af, at R2 ApS forpligtigede sig til at friholde ham fra udgiften ved et tilskud, hvilket forudsatte, at der var en betalingspligt, klageren kunne frigøres for.

-

Det ville kun være klageren - ikke R2 ApS - der ville kunne klage over Advokatanpartsselskabet R1 til Advokatnævnet.

Derimod er der ingen beviser, der taler for, at klageren ikke var Advokatanpartsselskabet R1´s klient. SKAT må have bevisbyrden for, at man ikke kan følge det faktum, der fremgår af alle skriftlige dokumenter i sagen, og et sådan bevis er ikke ført.

SKATs påstand om, at der ikke foreligger tredjemandstilskud, er også helt uunderbygget og i strid med de foreliggende beviser.

Advokatanpartsselskabet R1 overtog i det hele sagsbehandlingen og opgaven som bistandsyder til klageren, men selv om man antog, at R2 ApS fortsat varetog visse opgaver i sagen, har dette ingen betydning for spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse, da det er fast antaget i praksis, at en skatteyder godt kan have to eller flere bistandsydere, der alle sammen er berettiget til omkostningsgodtgørelse samtidigt.

SKATs afgørelse hindrer anvendelsen af tredjemandstilskud. Der er ikke fremført nogen reel begrundelse for, at der ikke skulle være tale om tredjemandstilskud, hvilket der helt åbenbart er.

Tredjemandstilskud omfatter tilfælde, hvor det er en anden end klageren, der afholder rådgiverudgifterne (eller en del heraf), enten således at tredjemand betaler rådgiver direkte, eller således at tredjemand betaler klageren, der betaler rådgiveren. Begge situationer er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. SKM2007.658.LSR. Andre krav kan ikke stilles.

Det er korrekt, at R2 ApS ved en fejl havde fratrukket tredjemandstilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Da R2 ApS opdagede fejlen, meddelte de dette til SKAT ved mail af 9. maj 2012. Spørgsmålet er imidlertid uden betydning for den verserende sag om omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende:

"...

Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55.

..."

Af skatteforvaltningslovens § 53, stk. 1, fremgår følgende:

"...

Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller juridisk person, herunder et dødsbo:

1)  

Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.

2)

Den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55.

3)

Den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.

..."

Af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, fremgår følgende:

"...

De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:

1)  

Tilkendte sagsomkostninger.

2)

Offentlig retshjælp.

3)

Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).

..."

Af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"...

§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1)  

Ved klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten

..."

Endvidere fremgår følgende af bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, § 2, stk. 3:

"...

Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. (...)

..."

Klageren er den godtgørelsesberettigede, da det var ham, der kunne indbringe afgørelsen for Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 53, stk. 1, nr. 1.

Advokatanpartsselskabet R1´s 3 salærnotaer er alle sammen stilet til klageren, og der er ikke grundlag for at antage, at de ikke skulle være udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering.

Skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 C, stk. 2. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af 5. april 2000. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

"...

Forslaget går ud på, at beregningen af omkostningsgodtgørelsen ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. nr. 1 og nr. 2. Dette har sammenhæng med forslaget under § 2 om muligheden for, at tredjemand kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede.

..."

Af ligningslovens § 7 Q, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

"...

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 samt renter efter samme lovs § 57, stk. 2 og 5.

2) Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen.

Stk. 2. Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.

..."

Ligningslovens § 7 Q blev ligeledes indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af 5. april 2000. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

"...

Efter de gældende regler skal tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er tilskudsberettigede efter skattestyrelseslovens § 33 B, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Et sådant tilskud fragår efter den gældende omkostningsdækningsordning i beregningsgrundlaget for omkostningsdækning, jf. skattestyrelseslovens § 33 B, stk. 2.

Efter forslaget kan alle, herunder også almennyttige fonde, men også andre fysiske og juridiske personer, som f.eks. sammenslutninger, faglige foreninger og interesseorganisationer samt arbejdsgivere som udgangspunkt yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i § 7 Q, stk. 2, hvorefter det tilskud, som en sådan tredjemand vil kunne yde, som udgangspunkt ikke er fradragsberettiget hos denne, jf. dog nærmere bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor.

Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det foreslåede tilskud fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter.

..."

Af skattekontrollovens § 7 H, stk. 1, fremgår følgende:

"...

Fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af beløbet oplyse told- og skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet.

..."

I 2004 indgik klageren en kontrakt med R2 ApS. I 2008 blev kontrakten suppleret med den af klageren underskrevne fuldmagt, hvorefter R2 ApS kunne uddelegere procesfuldmagten til tredjemand. R2 ApS oversendte klagerens sag til Advokatanpartsselskabet R1, der repræsenterede klageren ved Landsskatteretten.

R2 ApS meddelte ved brev af 1. juli 2008 klageren, at omstruktureringen ikke ville medføre yderligere udgifter for ham. Såfremt der kun kunne opnås omkostningsgodtgørelse svarende til 50 % af udgifterne, ville R2 ApS betale de resterende 50 % som et tilskud til klageren.

Et sådant tilskud reducerer ifølge § 54, stk. 2, modsætningsvis og bemærkningerne til denne bestemmelse ikke de godtgørelsesberettigede udgifter.

Det forhold, at det er R2 ApS, med hvem klageren indgik den oprindelige kontrakt, der har ydet tilskuddet, kan ikke føre til et andet resultat. Ligeledes anses det for at være uden betydning for afgørelsen, at R2 ApS i første omgang havde fratrukket tredjemandstilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den påklagede afgørelse ændres derfor, hvorefter klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af salæret til Advokatanpartsselskabet R1 på i alt 74.812,49 kr.

..."

Landsskatteretten har truffet afgørelse i otte tilsvarende sager i perioden fra den 25. april 2013 til den 28. juni 2013. Skatteministeriet har indbragt de otte ensartede kendelser for domstolene. Der er i de øvrige sager anmodet om udsættelse i medfør af retsplejelovens § 345, 1. pkt. på udfaldet af nærværende sag.

Forklaringer

A har forklaret, at han er pensionist. Han har drevet selvstændig frisørforretning ca. 40 år. Da Kommunen udstykkede ...2, købte han en grund og byggede et hus, som han flyttede ind i i 1997. Grundejerforeningen blev kontaktet af R2 ApS. Han tror, at grundejerforeningen fik noget salgsmateriale fra R2 ApS, men han kan ikke huske det. Han er medlem af bestyrelsen i grundejerforeningen, men det var han ikke dengang. R2 ApS sagde, at de måske betalte for meget i ejendomsskat, og medlemmerne af grundejerforeningen blev enige om at lade R2 ApS føre sagerne mod skattemyndighederne. R2 ApS skulle have et honorar svarende til en bestemt procentdel af den besparelse, der blev opnået ved sagerne. Hvis der ikke blev opnået en besparelse, skulle R2 ApS ikke have noget honorar. Han tænkte derfor, at han havde alt at vinde og intet at tabe. Han ville sikkert ikke have lavet en aftale med R2 ApS, hvis han havde skullet deponere 50.000 kr., inden R2 ApS gik i gang med at behandle sagen. R2 ApS orienterede ham løbende om sagens forløb.

Den 1. juli 2008 fik han et brev fra R2 ApS, hvori der stod, at R2 ApS havde travlt, og at de anbefalede, at han lod Advokatanpartsselskabet R1, føre sagen videre. Han mener, at han - i modsætning til de andre i grundejerforeningen - blev ringet op af R2 ApS, inden han fik brevet, og at han telefonisk fik at vide, at sagen ville blive sendt til Advokatanpartsselskabet R1. Han overvejede, om han skulle bede om at få sagen afsluttet men valgte at lade Advokatanpartsselskabet R1 fortsætte sagen, fordi den honoraraftale, han havde indgået med R2 ApS fortsat var gældende, selv om sagen blev behandlet af Advokatanpartsselskabet R1. Herefter var det Advokatanpartsselskabet R1, der løbende orienterede ham om sagens forløb. Han gik ud fra, at det var Advokatanpartsselskabet R1, der førte sagen for Landsskatteretten. Han har aldrig holdt møde med en advokat fra Advokatanpartsselskabet R1. På et tidspunkt begyndte han at spekulere over, hvad der ville ske, hvis R2 ApS gik konkurs. Han mener, at det var da han blev bedt om at skrive under på erklæringen til brug for sagen ved Landsskatteretten. Han henvendte sig derfor til advokat UB, som sagde til ham, at risikoen var hypotetisk. Han fik de fakturaer, som Advokatanpartsselskabet R1 sendte til ham. Han kan ikke huske, om han studsede over den første faktura, som han modtog, inden han havde underskrevet fuldmagten til R2 ApS. Han ved ikke, hvorfor der gik ca. 1 måned, fra han modtog brevet af 1. juli 2008, til han den 2. august 2008 skrev fuldmagten under. Det var måske fordi, han var på ferie. Det kan også være, at han har dateret fuldmagten forkert. Han tænkte, at honorarerne til Advokatanpartsselskabet R1 var meget høje, men han tog ikke risikoen for, at han kunne komme til at betale Advokatanpartsselskabet R1, alvorligt. Det var regninger, han mente, han ikke skulle betale. Han går ud fra, at R2 ApS betalte de fakturaer, som Advokatanpartsselskabet R1 sendte. Han har ikke betalt dem. Han synes, at Advokatanpartsselskabet R1´s arbejde virkede troværdigt. Alle i grundejerforeningen fik pæne beløb tilbage. Han mener, at han fik ca. 15.000 kr. tilbage og et fremtidigt og varigt nedslag. Han tænkte ikke over, hvad der var formålet med den erklæring, han blev bedt om at underskrive til brug for sagen ved Landsskatteretten.

YC har forklaret, at han er ansat som chefjurist hos R2 ApS. Han blev ansat som nyuddannet den 1. februar 2008. R2 ApS blev stiftet omkring 2003 af NB gennem hans holdingselskab, G1 ApS. NB er uddannet civilingeniør, og han har selv udviklet IT-styresystemer. NB´s far, NP, var ikke medstifter, men han blev ansat som konsulent i R2 ApS. NP´s ansættelsesforhold var ophørt, da han blev ansat.

R2 ApS beskæftiger sig hovedsageligt med sager om ejendomsskat og ejendomsvurderinger. R2 ApS har i alt ca. 35 ansatte, heraf seks jurister. R2 ApS har ca. 10.000 igangværende sager og ca. 5.000 afsluttede sager. I 2008 var der nok også ca. 10.000 igangværende sager. Hjemstedsadressen er på ...3. Det er dog bare en postkasseadresse på et kontorhotel. De har et kontor i ...4, hvor salgs- og informationsafdelingen er placeret. Kontoret i ...4 ledes af IA. Sagsbehandlingen foregår fra et lejet kontor i ...5, hvor alle ansatte jurister sidder. Det giver ikke problemer, at en stor del af de ansatte sidder i ...5.

Sagsbehandlingen ved SKAT og i Vurderingsankenævnet passer i modsætning til sagsbehandlingen i Landsskatteretten godt ind i R2 ApS´ processer og arbejdsmetoder. R2 ApS overvejede derfor i juni 2008, om de med fordel kunne overgive nogle af deres sager til andre. R2 ApS var meget interesseret i, at sagerne blev ført i Landsskatteretten, da der manglede praksis på det tidspunkt. R2 ApS havde også en økonomisk interesse i, at sagerne blev ført. På det tidspunkt var der ikke andre, der havde ekspertise inden for det område. NP kendte advokat LH, som han havde spillet badminton med, og ideen, om at advokat LH skulle stifte et advokatfirma, der kunne behandle sagerne ved Landsskatteretten og domstolene, opstod. Det endte med, at advokat LH i juni 2008 stiftede Advokatanpartsselskabet R1. Advokat LH var ikke medejer af R2 ApS, og NB eller hans far blev ikke medejer af Advokatanpartsselskabet R1. Der blev ikke lavet nogen skriftlig aftale mellem R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1, og Advokatanpartsselskabet R1 er ikke afskåret fra at have andre klienter, end dem R2 ApS henviser. Efter at Advokatanpartsselskabet R1 var blevet stiftet, foreslog R2 ApS de klienter, hvis sag skulle for Landsskatteretten, at Advokatanpartsselskabet R1 overtog sagen. Det var forskelligt, hvordan klienterne reagerede på forslaget. Nogle ønskede ikke, at sagen overgik til Advokatanpartsselskabet R1, og i de tilfælde fortsatte R2 ApS sagen i Landsskatteretten. Andre orkede ikke at føre sag længere, men der var mange, der accepterede forslaget, herunder A. Advokatanpartsselskabet R1 repræsenterede A i Landsskatteretten, og efter at Advokatanpartsselskabet R1 havde overtaget A´s sag, var det Advokatanpartsselskabet R1 og ikke R2 ApS, der havde kontakten til A.

Han har studset over dokumentrækkefølgen i fremsendelsesbrevet til Advokatanpartsselskabet R1, oversendelsen til Landsskatteretten, brevet til A og A´s fuldmagt til R2 ApS, og han kan ikke komme med en fornuftig forklaring. A burde have accepteret rådgiverskiftet, inden sagen blev sendt til Advokatanpartsselskabet R1 og til Landsskatteretten. Sådan er proceduren altid. Måske er der skrevet forkerte datoer på nogle af bilagene, eller måske lå fuldmagten længe hos A, inden han skrev den under og returnerede den. Man kan se, at A skrev transporterklæringen under allerede den 2. juli 2013, så A vidste i hvert fald på det tidspunkt, at sagen var sendt til Advokatanpartsselskabet R1. Han mener også, at han talte i telefon med A på et tidspunkt, men han kan ikke huske hvornår og om hvad.

Advokatanpartsselskabet R1 udstedte fakturaer til A og ikke til R2 ApS. Det var R2 ApS, der betalte fakturaerne. R2 ApS havde en retlig interesse i A´s sag. Jordbundsforholdene på A´s grund krævede, at der blev foretaget ekstrafundering. Det, der var specielt i A´s sag, var, at der var udstedt en håndskreven faktura for ekstrafunderingen. Der var en af de andre grunde i samme grundejerforening, hvor det også var nødvendigt med ekstrafundering, og der accepterede SKAT et fuldt nedslag i grundværdien på baggrund af en almindelig faktura vedrørende ekstrafundering.

R2 ApS betalte Advokatanpartsselskabet R1´s honorar på baggrund af de fakturaer, som Advokatanpartsselskabet R1 udstedte til A, som et tredjemandstilskud. Ved en fejl blev tredjemandstilskuddet først indberettet til SKAT i februar 2011. Der er en aftale mellem R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1 om, at de tilskud, som R2 ApS yder, først afregnes, når en sag afsluttes, fordi man først på det tidspunkt ved, om der kun gives 50 % omkostningsgodtgørelse. Det er noget rod, hvis der indberettes tilskud på en a conto fakturering. R2 ApS indberetter tredjemandstilskuddet til SKAT. I R2 ApS´ regnskaber medtages honorarer til Advokatanpartsselskabet R1 som udgifter, der ikke kan fradrages skattemæssigt. Ved en fejl kom R2 ApS til at fratrække honorarerne i A´s sag. R2 ApS opdagede selv fejlen og kontaktede SKAT. Indkomsten blev herefter forhøjet.

Det var R2 ApS, der i opstartsfasen lavede ansøgninger om omkostningsgodtgørelse. Senere udviklede R2 ApS et system til Advokatanpartsselskabet R1, som Advokatanpartsselskabet R1 nu bruger i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse for klienten. Advokatanpartsselskabet R1 betalte R2 ApS for udviklingen af systemet.

R2 ApS har fået medhold i mindst 95 % af de sager, som er blevet ført hos skattemyndighederne og i Vurderingsankenævnet. Det viser også, at det er et område, der har været forsømt i mange år. Når der alligevel indbringes så mange sager for Landsskatteretten, skyldes det, at klienterne har ønsket endnu større fradrag, end de har fået ved de to første instanser. Det fremgår af Landsskatterettens seneste årsberetning, at klagerne har fået medhold i ca. 77 % af sagerne. Han vil gætte på, at der er indbragt ca. 450 sager for Landsskatteretten, hvoraf 9 er blevet afgjort.

Når man ser tilbage, må man sige, at missionen er lykkedes. Advokatanpartsselskabet R1 har dygtige advokater og har fået medhold i 16 ud af 17 sager, der har været behandlet ved domstolene.

Grunden til, at SKAT har fået en kopi af de fakturaer, som R2 ApS har udstedt til Advokatanpartsselskabet R1, er formentlig, at R2 ApS har været indkaldt til kontrol hos SKAT flere gange. Skattekontrollerne har aldrig afsløret uoverensstemmelser eller givet anledning til kritik fra SKATs side. Faktura nr. ..., som R2 ApS udstedte til Advokatanpartsselskabet R1 den 30. september 2009, vedrørte et lejemål på ...6, som Advokatanpartsselskabet R1 havde. G2 var lejer, G3 var fremlejer, og det samme gjaldt Advokatanpartsselskabet R1. Noget gik galt, og lejekontrakten blev gennemgået af R2 ApS, der undersøgte, om problemerne lod sig løse. Det gjorde de ikke, og sagen endte i retten. Faktura nr. ... af 30. september 2009 var affødt af nogle uoverensstemmelser mellem R2 ApS og skattemyndighederne vedrørende praksis omkring hovedanlæg. Der var en lang række sager, der blev stillet i bero, indtil Landsskatteretten havde truffet afgørelse i en tilsvarende sag. Da Landsskatteretten havde givet R2 ApS medhold, væltede det ind med sager, og R2 ApS kunne ikke nå at omstille sig til at behandle alle sagerne. Han udførte derfor konsulentopgaver for Advokatanpartsselskabet R1 i tre måneder, indtil der var blevet ansat en ny advokat i Advokatanpartsselskabet R1. Faktura nr. ... af 30. september 2009 blev udstedt, fordi R2 ApS hjalp Advokatanpartsselskabet R1 med at udfylde ansøgninger om omkostningsgodtgørelse. Faktura nr. ... af 31. december 2010 skyldes, at Advokatanpartsselskabet R1 havde og fortsat har fremlejet en del af R2 ApS´ lejemål i ...5.

Der er flere årsager til, at R2 ApS påtager sig omkostningsrisikoen i sagerne. R2 ApS håber på en økonomisk gevinst og mener, at mange af sagerne er principielle og kan have afsmittende virkning i andre sager. Herudover har han personligt den grundlæggende holdning, at en sag skal videreføres, hvis det rigtige resultat ikke er nået.

Advokat NA har forklaret, at hun siden april 2010 har været ansat hos Advokatanpartsselskabet R1. Hun beskæftiger sig primært med sager omkring ejendomsbeskatning. Det er advokat LH, der er indehaver af Advokatanpartsselskabet R1. Der er 15 ansatte i Advokatanpartsselskabet R1, heraf 9 jurister, og Advokatanpartsselskabet R1 har i alt et par tusinde verserende sager. Advokat LH sidder på Advokatanpartsselskabet R1´s kontor i ...4, mens alle de øvrige jurister sidder på Advokatanpartsselskabet R1´s kontor i ...5. Hun har fået fortalt, at Advokatanpartsselskabet R1 har valgt at have kontor i ...5 for at kunne rekruttere advokater. Advokatanpartsselskabet R1 sidder med et meget specielt sagsområde, som der måske ikke er så mange, der finder interessant. Beliggenheden var også afgørende for hende, da hun søgte job hos Advokatanpartsselskabet R1. Det er ikke et problem, at deres chef sidder i ...4. De taler med ham i telefon og skyper med ham, når der er behov for det. Advokatanpartsselskabet R1 samarbejder med R2 ApS, men hun kender ikke til nogen generel samarbejdsaftale. LH har ingen ejerandele i R2 ApS. R2 ApS henviser typisk en klient til Advokatanpartsselskabet R1, når sagen er nået til Landsskatteretten, forudsat klienten accepterer det. Advokatanpartsselskabet R1 er bekendt med det brev, som R2 ApS sender til klienten, inden sagen henvises til Advokatanpartsselskabet R1. Når R2 ApS har henvist en klient til Advokatanpartsselskabet R1, er klienten Advokatanpartsselskabet R1´s. Advokatanpartsselskabet R1 har også sager, som ikke er henvist fra R2 ApS, hovedsageligt skattesager men også sager om lejeforhold og tinglysningsforhold. Når Advokatanpartsselskabet R1 har behandlet en sag, som er henvist fra R2 ApS, sendes fakturaen til klienten og ikke til R2 ApS. Hun har ikke været involveret i A´s sag.

Parternes synspunkter

Skatteministeriet har gjort gældende, at A ikke er eller har været forpligtet til at betale Advokatanpartsselskabet R1´s salærnotaer og derfor heller ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse. Skatteministeriet har henvist til, at A har indgået en uopsigelig salæraftale med R2 ApS om, at han ikke skal betale salær til R2 ApS eller andre, ud over hvad der kan opnås i ejendomsskattebesparelse i forbindelse med hans klagesags behandling. Det er udokumenteret, at denne aftale er fraveget ved en senere aftale med Advokatanpartsselskabet R1. Tværtimod bekræftede R2 ApS i sit brev af 1. juli 2008, at Advokatanpartsselskabet R1´s varetagelse af hans sag ikke ville medføre yderligere udgifter for A i forhold til den salæraftale, han oprindeligt havde indgået med R2 ApS. Dette brev blev sendt til A, efter at sagen var overgået til Advokatanpartsselskabet R1. Endvidere var R2 ApS i henhold til oversendelsesbrevet af 10. juni 2008 berettiget til på ethvert tidspunkt at tilbagekalde sagen, ligesom det af brevet fremgik, at det forudsattes, at honorarafregningen fulgte standardtimetaksten. Det var således reelt R2 ApS og ikke A, der engagerede Advokatanpartsselskabet R1. Henset til det nære interessefællesskab mellem R2 ApS og Advokatanpartsselskabet R1 må der stilles skærpede krav til beviset for, at den oprindelige aftale mellem A og R2 ApS efterfølgende er fraveget ved aftale mellem A og Advokatanpartsselskabet R1.

Klientrelationen bestod mellem A og R2 ApS og ikke mellem A og Advokatanpartsselskabet R1. A blev først orienteret om oversendelsen af sagen til Advokatanpartsselskabet R1, efter at Advokatanpartsselskabet R1 på hans vegne havde påklaget Vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, og efter at Advokatanpartsselskabet R1 havde udarbejdet en salærnota for det hermed forbundne arbejde.

Det har været en forudsætning for A´s accept af, at Advokatanpartsselskabet R1 videreførte hans sag, at hans oprindelige salæraftale med R2 ApS forblev uændret.

Der er enighed om, at et tredjemandstilskud ikke afskærer omkostningsgodtgørelse. I denne sag er der dog ikke tale om, at A slipper for at betale udgifterne til Advokatanpartsselskabet R1, fordi R2 ApS har påtaget sig at afholde udgifterne for ham. Der er derimod tale om, at A slet ikke hæfter for betalingen til Advokatanpartsselskabet R1. Derfor er omkostningsgodtgørelse udelukket. Advokatanpartsselskabet R1 har kun mulighed for at gøre sit salærkrav gældende mod R2 ApS, hvorfor betingelserne for omkostningsdækning ikke er opfyldt.

A har gjort gældende, at der var etableret et klientforhold mellem ham og Advokatanpartsselskabet R1. Han har henvist til, at alle tre salærnotaer fra Advokatanpartsselskabet R1 er stilet til ham, og at han underskrev blanketterne om omkostningsgodtgørelse under denne forudsætning. Det fremgår tillige af Landsskatterettens afgørelse, at Advokatanpartsselskabet R1 repræsenterede ham under sagens behandling for Landsskatteretten. Betingelserne for omkostningsdækning er derfor opfyldte. Det er Skatteministeriet, der skal bevise, at A ikke var klient hos Advokatanpartsselskabet R1, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

A har forklaret, at han blev ringet op af R2 ApS og telefonisk accepterede, at sagen blev overgivet til Advokatanpartsselskabet R1. Dette bekræftede han senere ved transporterklæringen af 2. juli 2008 og fuldmagten af 2. august 2008. A´s oprindelige aftale med R2 ApS er ikke blevet fraveget, men er blevet suppleret af den senere aftale med Advokatanpartsselskabet R1. Som følge heraf var A forpligtet til at betale Advokatanpartsselskabet R1´s salærnotaer. Hvis R2 ApS, som i det interne forhold til A havde forpligtet sig til at friholde A for udgifterne til Advokatanpartsselskabet R1, var gået konkurs, havde A været forpligtet til at betale salærnotaerne.

Den omstændighed, at R2 ApS i forholdet til A havde påtaget sig at yde et tilskud svarende til den del af notaerne, der ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse, kan ikke begrunde, at A nægtes omkostningsgodtgørelse. Hertil kommer, at der ikke længere stilles krav om, at udgifterne skal være betalt. Det er derfor ikke afgørende, at A hæfter for betalingen.

Landsskatteretten har allerede taget stilling til spørgsmålet i de afgørelser, der er refereret i SKM2007.658.LSR og SKM2007.99.LSR, og der er ikke grundlag for at fravige denne praksis.

Hvis Skatteministeriet får medhold i sin påstand, afskaffes ordningen med tredjemandstilskud, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet de principielle sager i givet fald ikke bliver ført.

Rettens begrundelse og resultat

Ifølge skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. punktum, ydes der en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 til de sager, som er nævnt i § 55. Efter 2. punktum ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i skattesagen.

Der er enighed om, at A i skattesagen alene har fået medhold i et omfang, der berettiger til 50 % godtgørelse. Der er ligeledes enighed om, at udgifter til advokatbistand er omfattet af godtgørelsen. Endelig er der enighed om, at det efter en lovændring i 2000 er uden betydning for beregningen af godtgørelsen, at den godtgørelsesberettigede af tredjemand får betalt den del af de pågældende udgifter, som han ikke får omkostningsdækning for efter loven.

Efter A´s forklaring lægges det til grund, at A ikke selv på noget tidspunkt har været i kontakt med Advokatanpartsselskabet R1. Alligevel oversendte R2 ApS den 10. juni 2008 sagen til Advokatanpartsselskabet R1, der den 24. juni 2008 på vegne A påklagede Vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten og sendte en salærnota for det arbejde, der var forbundet hermed. R2 ApS underrettede imidlertid først den 1. juli 2008 skriftligt A om, at sagsbehandlingen fremadrettet blev varetaget af Advokatanpartsselskabet R1, og først den 2. august 2008 underskrev A en fuldmagt til R2 ApS til at uddelegere procesfuldmagten og til at tilbagekalde en uddelegeret procesfuldmagt.

A´s kontrakt af 11. august 2004 med R2 ApS var ifølge sit indhold uopsigelig, indtil skattesagen havde fundet sin afslutning, og R2 ApS - hvis skattesagen faldt gunstigt ud for A - havde fået sit honorar i form af første års skattebesparelse og 25 % af tidligere års skattebesparelse. Hvis der ikke blev opnået en skattebesparelse, blev der ikke opkrævet honorar.

Det var således R2 ApS, der i kraft af aftalen reelt havde "rådigheden" over A´s skattesag, ligesom R2 ApS i kraft af salæraftalen også havde en afgørende økonomisk interesse i sagens udfald. Advokatanpartsselskabet R1 var bekendt med R2 ApS´ brev af 1. juli 2008 til A, hvoraf fremgik, at samarbejdet med Advokatanpartsselskabet R1 ikke ville medføre yderligere udgifter for A i forhold til hans oprindelige aftale med R2 ApS.

På den baggrund finder retten det tvivlsomt, at Advokatanpartsselskabet R1 under nogen omstændigheder ville kunne rette et honorarkrav mod A, ligesom retten finder det tvivlsomt, om A har haft nogen form for instruktionsbeføjelse over for Advokatanpartsselskabet R1. Advokatanpartsselskabet R1´s advokatbistand har således i realiteten har været ydet til R2 ApS for dennes regning og ikke til A. Den omstændighed, at Advokatanpartsselskabet R1 har stilet sine a´ contoregninger til A kan under disse omstændigheder ikke begrunde omkostningsdækning efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Herefter har A ikke haft krav på godtgørelse af nogen del af de acontoregninger, som Advokatanpartsselskabet R1 fremsendte til ham, og Skatteministeriets påstand om tilbagebetaling af den udbetalte omkostningsdækning på 37.806,25 kr. tages til følge.

Efter sagens udfald og økonomiske værdi skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 28.000 kr., hvoraf 20.000 kr. er til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og til ekstrakt og materialesamling og 500 kr. er til dækning af udgiften til retsafgift.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, A, skal til sagsøgeren, Skatteministeriet, betale 37.806,25 kr. med tillæg af procesrente fra 7. marts 2013 samt sagens omkostninger med 28.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.