Dato for udgivelse
21 Nov 2013 08:21
SKM-nummer
SKM2013.812.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
13-0043808
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Afgift + Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Politikker og retningslinier
Emneord
Skatterådsaftale, SKAT, Skatterådet, formanden for Skatterådet, anmodninger om bindende svar, principielle bindende svar, andre sager, anvisninger, retningslinjer
Resumé

Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT om sager som skal forelægges for Skatterådet. Den nye aftale har virkning fra offentliggørelsen

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 2
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.A.1.3.

Redaktionelle noter

Denne erstatter SKM2011.286.SKAT


1. Baggrund

Skatterådet er oprettet i medfør af skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23/2 2011 med senere ændringer.

I henhold til forarbejderne til loven skal formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT aftale retningslinjer for hvilke sager, der skal forelægges Skatterådet.

Denne aftale indeholder retningslinjer for SKATs

  1. Udvælgelse af anmodninger om bindende svar, som er af principiel karakter efter skatteforvaltningslovens kriterier i § 21, stk. 4. Se nærmere aftalens afsnit 2.
  2. Mulighed for i øvrigt at forelægge sager for Skatterådet til afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2. Se nærmere aftalens afsnit 3.
  3. Særligt om syn og skøn. Se nærmere afsnit 4.
  4. Forvaltningen af lovgivningen om skatter, herunder orientering om indsatsopgaver. Se nærmere afsnit 5.
  5. Inddragelse af Skatterådet i øvrigt. Se nærmere afsnit 6.
  6. Borger- og retssikkerhedschefens arbejdsplan og rapporter. Se nærmere afsnit 7.
  7. Offentliggørelse af afgørelser. Se nærmere afsnit 8.
  8. Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges for Skatterådet. Se nærmere afsnit 9.

Der er tale om en rammeaftale, som løbende vil blive opdateret på baggrund af samarbejdet mellem Skatterådet og SKAT.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, og § 21, stk. 4, aftales herefter følgende:

2. Bindende svar, som skal forelægges Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4

Told- og skatteforvaltningen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet til afgørelse, hvis

  • Svaret vil få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1.
  • Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 2.
  • Svaret angår fortolkning af ny lovgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3. Det bemærkes, at skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, med virkning pr. 1. januar 2014, får følgende ordlyd: "Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen".
  • Der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig betydning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 4.
  • Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 5.

Det er told- og skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:

  1. SKAT drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for Skatterådet.
  2. Anmodninger om bindende svar, som indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder andre spørgsmål, der falder udenfor denne bestemmelse, skal i sin helhed forelægges for Skatterådet.
  3. Andre anmodninger om bindende svar end nævnt i punkt 2.1 - 2.5 kan forelægges for Skatterådet forudsat, at spørgsmålet har principiel karakter. Det kan fx være tilfældet hvor anmodningen om bindende svar vedrører anden lovgivning end ny lovgivning og giver anledning til fortolkningstvivl, der ikke tidligere er afgjort.

2.1 Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En anmodning om bindende svar om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en anmodning vedrørende en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Efter 1. januar 2014 stilles der krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om, at følgende anmodninger om bindende svar skal forelægges for Skatterådet:

  1. Anmodninger, der vil være egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med lignende forhold.
  2. Anmodninger, der vil påvirke en eksisterende praksis.
  3. Anmodninger, der i sit indhold supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk tvivlsomt område.

2.2. Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Efter 1. januar 2014 stilles der krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:

  1. Vedrører svaret så store beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for Skatterådet til afgørelse.
  2. Det vil typisk være relevant at forelægge anmodninger om bindende svar for Skatterådet, hvis anmodningen vedrører et betydeligt skattemæssigt provenu og i øvrigt har en principiel karakter eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i Skatterådet. Det gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store selskaber.

Hvorvidt en anmodning om bindende svar skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år, i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning.

2.3. Fortolkning af ny lovgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af SKAT.

Skatterådet og direktøren for SKAT aftaler løbende, om der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af SKAT.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:

  1. Anmodninger om bindende svar vedrørende ny lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger eller giver anledning til fortolkningstvivl, skal forelægges for Skatterådet.
  2. Anmodninger om bindende svar, der vedrører ny lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete anmodning klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder udenfor eller indenfor en bestemmelse.
  3. Anmodninger om bindende svar vedrørende ny lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for Skatterådet, medmindre den konkrete anmodning indeholder tvivlsspørgsmål.

SKAT vil herudover drøfte ny lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, ændres med virkning fra 1. januar 2014, hvorefter bestemmelsen får følgende ordlyd: "Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen".

Formålet med lovændringen er at ændre visiteringen af bindende svar om lovfortolkning, så visiteringen alene skal omfatte lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Heri ligger dels, at der indføres et væsentlighedskriterium, dels at bestemmelsen udvides fra alene at omfatte fortolkning af ny lovgivning til også at omfatte ældre lovgivning. Væsentlighedskriteriet indebærer, at i sager, hvor der ikke er en reel fortolkningstvivl, vil sagen ikke skulle anses for principiel. Det er dermed ikke alle anmodninger om bindende svar vedrørende fortolkning af lovgivningen, som skal behandles af Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om, at der efter 1. januar 2014 gælder følgende:

  1. Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger, eller som indeholder lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen, skal forelægges for Skatterådet.
  2. Anmodninger om bindende svar, der vedrører gældende lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til en reel fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete anmodning klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder udenfor eller indenfor en bestemmelse.
  3. Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for Skatterådet, medmindre den konkrete anmodning indeholder spørgsmål, der omfatter lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.
  4. SKAT vil herudover drøfte gældende lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.

2.4. EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 4

Anmodninger om bindende svar, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

  1. En anmodning om bindende svar, der vedrører et spørgsmål om mulig uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges Skatterådet til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der umiddelbart er i konflikt med EU-retten.
  2. Såfremt uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der taler for en forelæggelse for Skatterådet, kan SKAT dog træffe afgørelse uden forelæggelse for Skatterådet.
  3. Anmodninger om bindende svar, hvor Skatterådet i tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i forbindelse med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige, kan SKAT træffe afgørelse i.
  4. Anmodninger om bindende svar, hvor der verserer sager for domstolene eller EF-domstolen om samme problemstilling, skal ikke forelægges for Skatterådet.
  5. Øvrige fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som anmodninger om bindende svar giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges for Skatterådet.
  6. Finder SKAT, at et fortolkningsproblem kan løses ved en fællesskabskonform fortolkning eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges Skatterådet.

2.5. Sager af større offentlig interesse, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

  1. Anmodninger om bindende svar, som har været omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for Skatterådet.
  2. Kontroversielle anmodninger om bindende svar af politisk interesse skal forelægges for Skatterådet, fx anmodninger, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning, og som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

2.6 Afvisning af principielle anmodninger om bindende svar

En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1. Der kan således ikke forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en præcis beskrivelse af den disposition, der ønskes en skatteretlig vurdering af.

Skønner SKAT, at et spørgsmål ikke er tilstrækkelig oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget indenfor en rimelig frist, der mindst skal være 14 dage, kan SKAT afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. SKAT kan endvidere, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstilling til afgørelse til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

3. Andre sager, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2

Told- og skatteforvaltningen kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, udover de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering forelægge alle andre sager for Skatterådet, som told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre efter skatteforvaltningslovens § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor told- og skatteforvaltningen er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider

Der kan være tale om

  1. Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter. Se nærmere afsnit 3.1.
  2. Andre principielle sager, der ikke er anmodninger om bindende svar, men som told- og skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet. Se nærmere afsnit 3.2.

3.1 Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter

Bindende svar, som ikke er af principiel karakter, skal som udgangspunkt afgøres af SKAT. Sådanne sager vil derfor kun undtagelsesvist blive forelagt for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er dog enige om, at anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, hvis

  1. Det bindende svar får direkte virkning for en del/mange skattepligtige, fx store sagskomplekser.
  2. SKAT i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit 3.2 nævnte principper.
  3. I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

3.1.1 Spørger har anmodet om en afgørelse fra Skatterådet

Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejderne til skatteforvaltningsloven bl.a. tillægges betydning, om spørger har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet. Det kan fx være tilfældet, hvor spørger tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

  1. Af hensyn til at begrænse den samlede sagsmængde i Skatterådet kan spørgers ønske om forelæggelse for Skatterådet af bindende svar, der ikke er principielle, ikke i sig selv begrunde en forelæggelse.
  2. I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

3.1.2 Øvrige forhold, der kan tillægges betydning

For anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel betydning, er formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er i øvrigt enige om:

  1. Det skal tillægges betydning, hvis spørger har tilkendegivet, at der ikke ønskes en forelæggelse for Skatterådet.
  2. Hensynet til en hurtig afgørelse af den konkrete sag, kan tale imod en forelæggelse for Skatterådet, såfremt sagsbehandlingstiden må forventes øget væsentligt ved forelæggelsen.
  3. Hvis det af andre grunde forekommer uhensigtsmæssigt, skal anmodningen ikke forelægges for Skatterådet.
  4. I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

3.2 Andre principielle sager, som ikke er anmodninger om bindende svar

Formanden for Skatterådet og SKAT er enige om, at andre sager end anmodninger om bindende svar, der er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, når SKAT finder det hensigtsmæssigt.

En forelæggelse for Skatterådet kan være hensigtsmæssig

  1. Hvis SKAT ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som Skatterådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.
  2. Der er tale om en sag, som indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som det derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet.
  3. Hvis SKAT vurderer, at det kan være en fordel, at sagen behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager.
  4. Hvis en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning, som Skatterådet har.
  5. Hvis sagen i øvrigt indeholder principielle spørgsmål, jf. principperne anført i aftalens afsnit 2, og hvor SKAT i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet.
  6. I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

4. Særligt om syn og skøn

Efter skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3, kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for Skatterådets afgørelse af en sag, der er forelagt Skatterådet til afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om;

  1. SKAT vil tillægge det betydning, hvis spørger har fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og SKAT i øvrigt finder det hensigtsmæssigt dels at forelægge sagen for Skatterådet, dels at indhente syn og skøn.
  2. Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen om, at Skatterådet kan tillade, at der afholdes syn og skøn, at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist. Forelæggelse af sager for Skatterådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et fåtal af sager.
  3. I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

5. Forvaltningen af lovgivningen om skatter

Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1, og har således også ansvaret for planlægningen af SKATs indsats.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

  1. Skatterådet orienteres om SKATs planer og opgaver på indsatsområdet. Orienteringen skal danne grundlag for en drøftelse i Skatterådet af SKATs indsatsarbejde, herunder af planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen.
  2. Skatterådet kan anmode om, at projekter udtages til en nærmere drøftelse, ligesom Skatterådet kan give SKAT konkrete anbefalinger i relation til det pågældende projekt.
  3. SKAT giver Skatterådet en særlig afrapportering på de projekter, der har været udtaget til en nærmere drøftelse.

Udover ved lovbestemte kompetencer til at udstede retningslinjer for told- og skatteforvaltningens indsats og produktion, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis SKAT i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit 3.2. pkt. i. - iv. nævnte principper, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er muligt, eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

6. Inddragelse af Skatterådet i øvrigt

Skatterådets kompetence omfatter som udgangspunkt samme sagsområder, som told- og skatteforvaltningens kompetence efter skatteforvaltningslovens § 1, bortset fra toldområdet. Skatterådets kompetence beror i et vist omfang på, at told- og skatteforvaltningen inddrager Skatterådets i kompetencens udøvelse.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

  1. Der afholdes hvert halve år et møde mellem formanden for Skatterådet, direktøren for SKAT og underdirektøren for Jura i SKAT. På mødet gøres der status over antallet af sager, der er behandlet af Skatterådet i det forløbne halve år, herunder antallet af bindende svar omfatter af pkt. 2, henholdsvis pkt. 3.1. samt antallet af sager omfattet af pkt. 3.2. Ligeledes samles der op på, hvilke juridiske problemstillinger Skatterådet har behandlet, med henblik på, at Skatterådets formand kan kommentere og komme med anbefalinger til SKAT om, hvorledes der følges op på problemstillingerne.
  2. Skatterådet får mulighed for én gang om året at drøfte SKATs målsætninger og initiativer med direktøren for SKAT og direktørerne på SKATS forretningsområder for Indsats og Kundeservice.

7. Borger- og retssikkerhedschefens arbejdsplan og rapporter

Skatteministeriets Borger- og retssikkerhedschefen skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Borger- og retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.

Borger- og retssikkerhedschefen:

  • fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele koncernen
  • kan iværksætte undersøgelser
  • vurderer selv, hvilke sager, der skal undersøges
  • kan foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerheden i skattesystemet
  • kan henstille til ændringer i SKATs procedurer og arbejdsgange

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT har aftalt med borger- og retssikkerhedschefen, at

  1. Borger- og retssikkerhedschefen drøfter udkast til arbejdsplan med Skatterådet. Borger- og retssikkerhedschefen udarbejder til brug for det kommende år en arbejdsplan, der beskriver borger- og retssikkerhedschefens planlagte aktiviteter for det pågældende år. Skatterådet orienteres om udkast til arbejdsplanen, og har mulighed for at kommentere denne, og stille forslag til aktiviteter, der kan indgå i arbejdsplanen.
  2. Skatterådet orienteres om borger- og retssikkerhedschefens redegørelser. Borger- og retssikkerhedschefen udarbejder, jf. sin arbejdsplan, en række redegørelser vedr. konkrete områder mv. Skatterådet orienteres om sådanne redegørelser, og vil have mulighed for at stille spørgsmål til borger- og retssikkerhedschefen.

8. Offentliggørelse af afgørelser

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

  1. Alle afgørelser truffet af Skatterådet skal som udgangspunkt offentliggøres. Der gælder dog følgende undtagelser:
    A. Afgørelser i sager, som ikke er principielle
    B. Flere ensartede sager om samme spørgsmål
    C. Værdiansættelsessager, som vedrører store beløb men i øvrigt ikke er principielle, idet de typisk er konkret begrundet og uden præjudikat for andre skattepligtige
    D. Sager, hvor det ikke er muligt at anonymisere i tilstrækkelig grad for at overholde den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 eller forbuddet mod misbrug af insideroplysninger i §§ 34-39 i lov om værdipapirhandel
    E. Det i øvrigt ikke findes hensigtsmæssigt, herunder af kontrolhensyn.
  2. I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om offentliggørelse med spørger og formanden for Skatterådet.

9. Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges Skatterådet

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

  1. Principielle sager om bindende svar, der fremgår af vedlagte liste, skal som udgangspunkt forelægges Skatterådet. Listen er eksempler på sagstyper og er således ikke udtømmende. Opfylder en sag, som er opregnet på listen, efter en konkret vurdering imidlertid ikke kriterierne for forelæggelse, som beskrevet i denne aftale, skal SKAT træffe afgørelse i sagen uden forelæggelse for Skatterådet.
  2. Der udarbejdes ikke en liste over hvilke ikke-principielle sager om bindende svar der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet. Sådanne sager vil blive forelagt for Skatterådet i overensstemmelse med denne aftales pkt.3.

Skatterådet vil løbende i forbindelse med rådets arbejde tage stilling til, hvorvidt der på et område, der optræder på vedlagte liste, findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af SKAT. Listen vil dog først blive justeret i forbindelse med den næste revision af aftalen.

10. Revision af aftalen

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om aftalen tages op til revision ultimo 2014.

11. Offentliggørelse af denne aftale

Denne aftale erstatter den tidligere aftale af 22. september 2009, der er offentliggjort som

SKM2011.286.SKAT.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om aftalen offentliggøres.

11. Underskrifter

Den 12. november 2013  Den 15. november 2013
Hanne Søgaard Hansen  Jesper Rønnow Simonsen
Formand for Skatterådet   Direktør for SKAT

 

 Bilag 1: Principielle anmodninger om bindende svar, der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet efter SFL § 21, stk. 4

1.1 Personbeskatning, pensionsbeskatning, udland og dødsbo, gave- og arveafgift

  • Aktielønsordninger (undtagen LL § 7A- ordninger).
  • LL § 8 S - fradrag for gaver til kulturinstitutioner.
  • Personalegoder, som der ikke er specificerede lovregler om i ligningsloven.
  • Direktørgoder, LL § 16.
  • Direktørers og ansatte hovedaktionærers goder, LL § 16.
  • Uafdækkede direktørpensionsordninger.
  • Afgrænsning mellem indkomst i personligt tjenesteforhold/selskabsindkomst.
  • Indtræden af fuld skattepligt efter KSL §§ 1 og 7 som følge af ophold pga. arbejde i Danmark.
  • Indtræden af begrænset skattepligt efter KSL § 2, som følge af ophold i Danmark (den nye 183 dags regel).
  • Sager om arbejdsudleje og/eller entreprisekontrakter.
  • Sager om det nye regelsæt om alderspension uden fradragsret.

1.2 Erhvervsbeskatning og ejendomsbeskatning

  • Anpartsprojekter vedrørende fast ejendom, solcelleanlæg og vindmøller.
  • Hotelejerlejlighedssager.
  • AL § 40 C - spørgsmål vedr. betalings-rettigheder.
  • EBL § 11, 2. pkt., fx når der er tale om serieekspropriation eller tredjemands-ekspropriation.
  • Ekspropriationssager med hjemmel i anden lovgivning. Anden lovgivning kan fx være vejloven, bygningsfredningsloven, teleloven, vandløbsloven, naturbeskyttelses-loven, skovloven, vandløbsloven, jordforureningsloven, vandforsynings-loven, miljøbeskyttelsesloven og elforsyningsloven.
  • EBL § 6 A, stk. 2 - Efterfølgende genanbringelse ved ansættelses-ændringer.
  • Udskillelse af landbrugsjord fra et igangværende erhvervsmæssigt drevet landbrug, og hvor den udskilte jord overdrages med succession efter KSL § 33 C.
  • Forøget afskrivningsgrundlag efter AL § 5D.
  • Skattekreditter efter LL § 8X.
  • Pengetanksreglen efter ABL § 34, stk. 6.

1.3 Selskabsbeskatning, omstrukturering, koncernbeskatning, aktionær- og udbyttebeskatning og kursgevinstbeskatning

  • Fraflytterbeskatning - særligt i relation til ABL, KGL, EBL og AL.
  • CFC-beskatning, dvs. LL § 16 H, SEL § 32 og FBL § 12.
  • Tonnagebeskatning.
  • Kulbrintebeskatning.
  • Kvalifikation af finansielle produkter.
  • SIKAV og værdipapirfonde
  • Kvalifikation af udenlandske enheder - herunder udenlandske investeringsinstitutter.
  • Fortolkningsproblemer i relation til sambeskatningsreglerne.
  • De særlige regler i ligningsloven om international beskatning, f.eks. LL § 5 G.
  • Fast driftssted og ledelsens sæde, SEL § 1, stk. 6, og SEL § 2, stk. 1, litra a.
  • Underskudsanvendelse/fremførsel efter LL §§ 12-12D og SEL § 31
  • Koncernintern overdragelse af aktier i koncernforbundet selskab efter SEL § 2D og KSL § 2, stk. 1
  • Aktionærlån efter LL § 16 E

1.4 Moms, lønsumsafgift, punkt-, miljø-, motor og øvrige afgifter

  • Moms ved grænsehandelskoncepter.
  • Momsfritagelse for visse almennyttige foreninger efter ML § 13 stk. 1, nr. 4, nr. 20 og nr. 22.
  • Moms på levering af fast ejendom i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 9.
  • Momsfritagelse ved køb og salg af værdipapirer efter ML § 13, stk. 1, nr. 9 - specifikt porteføljeforvaltning.
  • Afgift af skadesforsikringer.
  • Arbejdsskadeafgift.
  • Sager om godtgørelse af energiafgifter.
  • Fritagelse for energiafgifter. vedrørende VE-anlæg som vindmøller og solceller.
  • Sager om elbiler, biobrændstoffer og biogas.
  • Afgift på komfortkøling.
  • Spørgsmål vedrørende bilaget til elafgiftsloven.
  • Forsyningssikkerhedsafgiften.
  • NOx-afgift.
  • Metan-afgift.
  • Ombygning/tuning af køretøjer.