Dato for udgivelse
21 Jun 2013 15:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 May 2013 13:54
SKM-nummer
SKM2013.434.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-085958
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ekspropriation + Salg
Emneord
Salg, Ekspropriationslignende vilkår, ekspropriationsvilje, aftaletidspunkt
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at eventuel fortjeneste ved salg af Spørgers ejendom er skattefri efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt., hvis Spørger senest 1 år efter ibrugtagning af Kassø-Tjele linjen anmoder Køber om at overtage hele ejendommen. Det er Skatterådets opfattelse, at den indgåede aftale skal forstås, således at der på aftaletidspunktet er indgået aftale om eventuel afståelse af hele ejendommen, hvor den udbetalte erstatning for master, servitutter, nærføring mv. er at betragte som a-conto-betaling.

Hjemmel

Ejendomsavancebeskatningsloven § 11

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 afsnit C.H.2.1.18.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.H.2.1.5.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 afsnit C.H.2.1.9.5.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at eventuel fortjeneste ved salg af Spørgers ejendom er skattefri efter ekspropriationsreglerne, hvis Spørger senest 1 år efter ibrugtagning af Kassø-Tjele linjen anmoder Køber om at overtage hele ejendommen?

Svar:

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer og bebor ejendommen X-vej, Y-by. Ejendommen er en landbrugsejendom.

Køber er et 100 % statsligt ejet selskab, som ejer den overordnede infrastruktur og opretholder forsyningssikkerheden samt sikrer et velfungerende marked for el og gas i Danmark.

Ejendommen er beliggende ved den nye 400 kV højspændingsforbindelse, der skal etableres af Køber mellem Kassø og Tjele.

Jf. aftale med Køber har Spørger accepteret en erstatning på i alt xx kr.

Erstatningen er opgjort således: (udeladt)

I samme aftale er det under bemærkninger aftalt: "Køber vil efter anmodning overtage hele ejendommen senest et år efter anlæggets ibrugtagning for den gennemsnitlige vurdering på xx kr. med fradrag af ovenstående erstatningsbeløb".

Spørger har oplyst, at han i første omgang har indgået aftale om nærføringserstatning mv. Efter anlæggets ibrugtagning vil han så vurdere, hvor store gener luftledningsanlægget giver, og om han vil gøre brug af overtagelsestilbuddet i stedet for nærføringserstatning mv.

Som det er oplyst i øjeblikket, forventes anlægget at være taget i brug om ca. 3 år.

Køber´s overtagelsestilbud gælder derfor i ca. 4 år.

Spørger kan på et hvilket som helst tidspunkt indenfor denne periode meddele Køber, at han ønsker de overtager ejendommen for xx kr., hvor den udbetalte nærføringserstatning mv. skal modregnes.

Af den medsendte aftale vedrørende nærføringserstatning fremgår, at "Placeringen af luftledningen er indgået i henhold til frivillig aftale mellem lodsejer og Køber. Såfremt en sådan frivillig aftale ikke var mulig, ville der med hjemmel i Stærkstrømslovens § 18 kunne ske ekspropriation."

Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Køber har indgået aftale om standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord. Aftalen "Elanlæg på landbrugsjord" (Landsaftalen) indeholder bl.a. følgende punkter, hvor der aftalt erstatning bl.a:

Pkt. 4.2 Grundbeløb

Pkt. 4.5 Erstatning for deklarationsareal

Pkt. 4.7 Køb af ejendomme berørt af anlægget

Pkt. 4.8 Erstatning for luftledningsanlæg nær boliger (nærføringserstatninger)

Pkt. 4.9 Erstatning for luftledningsanlæg nær driftsbygninger (nærføringserstat-ning).

Vedrørende pkt. 4.7: Køber tilbyder at købe hele ejendommen, hvis stuehuset ligger nærmere end 80 m fra luftledningsanlægget. Tilbuddet gælder i indtil 1 år efter ibrugtagning af anlægget.

Alternativt kan lodsejeren efter aftalens pkt. 4.8 og pkt. 4.9 vælge at få udbetalt nærføringserstatning for bolig og driftsbygninger.

Når luftledningsanlægget ligger nærmere end 80 m fra stuehus, tilbydes individuelt forhandlet erstatning på mellem 50 % og 75 % af boligens handelsværdi.

Køber har søgt Sikringsstyrelsen om bemyndigelse til ekspropriation, og har givet udtryk for at ville ekspropriere, hvis en frivillig aftale ikke kunne finde sted.

Sikkerhedsstyrelsen har ved brev af 21. september 2011 meddelt følgende til Køber:

"Klima- og Energiministeriet har 28. januar 2011 meddelt tilladelse til opgradering af Kassø-Tje1e 400 kV-forbindelsen efter § 4 i lov om Energinet.dk. Ministeren har samlet set vurderet, at udvidelsen af Kassø-Tjele forbindelsen vil være et væsentligt element i arbejdet for at indpasse mere vindkraft i det danske system og bidrage til at forbedre funktionen for det danske og nordiske elmarked.

Sikkerhedsstyrelsen skal på baggrund af Klima- og Energiministeriets tilladelse af 28. januar 2011 vejledende udtale, at almennytten af det samlede projekt hermed efter styrelsens opfattelse er afklaret.

I denne sag vil Sikkerhedsstyrelsen derfor ved behandling af ansøgning om ekspropriation som udgangspunkt alene skulle tage stilling til det konkrete valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres. Styrelsen skal desuden foretage en vurdering af anlæggets teknisk-sikkerhedsmæssige forhold.

Hvis Køber i forbindelse med dette projekt måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke vil indgå frivillige aftaler, vil Sikkerhedsstyrelsen således påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. I den forbindelse skal styrelsen tage stilling til konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden tor rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da projektet er godkendt af samtlige relevante myndigheder, er der skabt ekspropriationshjemmel efter § 18 i lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (stærkstrømsloven).

Det må endvidere anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at de relevante myndigheder ville foretage ekspropriation, såfremt der ikke blev opnået frivillige aftaler.

Konkret for Spørger bliver der en afstand på 72 meter fra boligen til nærmeste strømførende ledning.

Køber har i henhold til Landsaftalens pkt. 4.7 pligt til at afgive et overtagelsestilbud, hvis afstanden mellem boligen og nærmeste strømførende ledning er under 80 meter. Der er derfor indføjet i aftalen, at Køber efter anmodning vil overtage hele ejendommen.

Da der er tale om overtagelsespligt på boligdelen medfører dette også, at der er overtagelsespligt på den øvrige del af ejendommen.

Sammenfattende er det Spørgers opfattelse, at ejendommen ved eventuel senere aftale herom afstås på ekspropriationslignende vilkår og dermed er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Efter spørgers opfattelse har det ikke nogen betydning, at Spørger i første omgang har taget imod nærføringserstatning mv.

Der kan henvises til andre afgørelser om skattefrihed efter ekspropriationsreglerne for erstatninger fra Køber i forbindelse med Kassø-Tjele linjen:

* SKM2011.694.SR

* SKM2011.695.SR

* SKM2011.696.SR

* SKM2011.846.SR

Bemærkninger til SKATs indstilling

Det gøres gældende, at det, der er opnået enighed om mellem Køber og Spørger, alene er, hvorledes den samlede nærføringserstatning opgjort efter Landsaftalen skal opgøres.

Det gøres videre gældende, at Køber har afgivet et tilbud om erhvervelse af hele Spørgers ejendom, der af vedkommende kan udnyttes straks.

Der er enighed mellem forespørger og Skat om, at fortjenesten ved en sådan afståelse er skattefri, jfr. ejendomsavancebeskatningslovens § 11 stk. 1, 2. punktum, idet alle betingelser i lovgivningen og i domspraksis herom er opfyldt.

Det forhold, at Køber og Spørger den 26. januar 2012 er blevet enige om, hvorledes en erstatning for varig værdiforringelse af ejendommen beløbsmæssigt skal gøres op efter Landsaftalens regler og således udgør et beløb, som parterne er enige om under alle omstændigheder skal udbetales, indebærer ikke at der er gjort endeligt op med den erstatning, som kan omfattes af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. punktum.

Forholdet er det, at Spørger og Køber er blevet enige om, hvilket beløb, der opgjort efter Landsaftalen som minimum skal udbetales som kompensation for varigt værditab m.v., et beløb der mellem parterne er aftalt skal anses for en aconto betaling ydet af Køber som købesum for hele Spørgers ejendom, såfremt Spørger vælger at udnytte Købers tilbud om at købe hans ejendom. Aftalen lyder således:

"Køber vil efter anmodning overtage hele ejendommen senest et år efter anlæggets ibrugtagning for den gennemsnitlige vurdering på xx kroner med fradrag af ovenstående erstatningsbeløb" (værdierstatning opgjort efter Landsaftalens regler - spørgers bemærkninger).

Spørger har således efter aftalen mulighed for at anse det efter Landsaftalen opgjorte beløb for delvis berigtigelse af den købesum, som Køber skal erlægge, såfremt Spørger vælger frivilligt at afstå ejendommen. Den delvise berigtigelse af købesummen kan ikke henføres til nogen specifik del af ejendommen, det vil sige f.eks. de dele af ejendomsafståelsen, der udløser beskatning f.eks. lagerbeholdninger, driftsmidler etc., og den del der bliver omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11 stk. 1, 2. punktum.

Før Spørger således beslutter sig til eventuelt at udnytte Købers overtagelsestilbud - eller dette udløber uudnyttet - er det ikke muligt skattemæssigt at kvalificere det mellem parterne opgjorte beløb - om beløbet af Køber skal anses for udbetalt erstatning for varig værdinedgang af Spørgers ejendom samt erhvervelse af servitutrettigheder over denne, eller skal anses for delvis berigtigelse af den samlede købesum for ejendommen, som er fastsat uden hensyntagen til ulemperne ved den nye linjeføring. Denne skatteretlige kvalifikation afgør alene Spørger ved eventuelt at udnytte Købers tilbud, eller lade dette henstå uudnyttet.

Det bestrides således, at Spørger ved sin aftale med Køber den 26. januar 2012 har accepteret at modtage erstatning for nærføring m.v. med den virkning, at han derved har accepteret at der dermed er gjort endeligt op med den erstatning, som kan omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 11 stk. 1 nr. 2 - Spørger har accepteret, at det beløb, som Køber har opgjort efter Landsaftalen, vil udgøre erstatning for varigt værditab samt pålagte servitutforpligtelser, men om beløbet skal kvalificeres som sådan i skattemæssig henseende, beror på om Spørger undlader at udnytte Købers tilbud om overtagelse af hele ejendommen.

Spørger har således ved aftalen netop ikke accepteret at modtage erstatning for nærføring m.v., han har forbeholdt sig at det opgjorte beløb kan anses for a'conto betaling af købesummen, såfremt han vælger at indgå en frivillig aftale om afståelse af hele ejendommen, således som han har ret til at forlange.

Også reale grunde taler for det ovennævnte resultat. Såfremt retsstillingen i en situation som den foreliggende skulle være i overensstemmelse med det foreliggende udkast til bindende svar, vil det givetvis blot medføre, at alle ejendomsejere, som får tilbud fra Køber om fuldstændig overtagelse, vil være nødt til straks at acceptere dette, idet Køber som et led i aftalen vil indrømme sælger en forkøbsret til ejendommen kombineret med en forpagtningsaftale, indtil Køber afstår ejendommen. Alt andet lige, vil sælger herved kunne generhverve den eksproprierede ejendom til en pris, der afspejler den nærføringserstatning, der efter Landsaftalen kan udmåles og derved bliver stillet økonomisk på samme måde, som det efter min opfattelse skal være tilfældet ved udmøntningen af det samlede aftalekompleks. Dette indebærer bla., at såfremt Spørger ikke ved udløbet af acceptfristen for Købers købstilbud på hele ejendommen har accepteret dette, kan det opgjorte erstatningsbeløb efter Landsaftalens regler anses for betaling for en delafståelse af dele af Spørgers ejendom (jord, stuehus og driftsbygninger samt arbejdsløn) og de beskatningsmæssige konsekvenser heraf drages i forhold til beskatning af eventuelle avancer samt opgørelser af resterende anskaffelsessummer m.v.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at eventuel fortjeneste ved salg af ejendommen er skattefri efter ekspropriationsreglerne, hvis Spørger senest 1 år efter ibrugtagning af Kassø-Tjele linjen anmoder Køber om at overtage hele ejendommen.

Lovgrundlag

Efter ejendomsavancebeskatningslovens (lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006 med senere ændringer) § 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom ved indkomstopgørelsen.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, stk.1, 1. pkt., i ovennævnte lov.

Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, stk. 1, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Fritagelse for beskatning af fortjeneste ved afståelse af stuehuse med tilhørende grund og have fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven § 9.

Efter ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1 gælder ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, at den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke skal medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været om-fattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Praksis

Ved Højesterets dom gengivet i TfS1995,575HD, blev der taget stilling til, hvornår betingelserne for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. var opfyldt. Dommen drejede sig nærmere om, hvorvidt et vederlag, der blev udbetalt ved en frivillig aftale om rådighedsindskrænkning over en del af en ejendom med et menighedsråd, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. Menighedsrådet havde ikke selv ekspropriationskompetence. Kommunen kunne have eksproprieret til formålet, men efter det oplyste var kommunen ikke inddraget i forhandlingerne forud for aftalens indgåelse, og det kunne ikke lægges til grund, at aftalen helt eller delvist blev indgået til varetagelse af forhold, som kommunen havde tilkendegivet en væsentlig planlægningsmæssig interesse i.

Højesteret fastslog i dommen

· at det efter formålet med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. (salg til en erhverver der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere) ikke i sig selv udelukker skattefrihed efter denne bestemmelse, at aftalen indgås med en ikke-ekspropriationsberet-tiget, og

· at vederlaget betales af denne, mens kompetencen til i givet fald at foretage ekspropriation tilkommer en anden.

Endvidere udtalte retten, at det efter sammenhængen med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 1. pkt., imidlertid måtte være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået.

Højesteret fandt dog, at de angivne betingelser for skattefritagelse ikke var op-fyldt i sagen.

Dommen betyder, at det ikke nødvendigvis er den myndighed, der har ekspropriationskompetencen, der skal være aftalepart, ligesom det heller ikke er en forudsætning, at erhververen er en offentlig myndighed. Dommen fastslår dog, at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt den frivillige aftale ikke indgås.

Det er kun fortjeneste for modtagelse af erstatninger for afståelse af fast ejendom, der er fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven, herunder erstatninger for afståelse af en varig middelbar rettighed, en servitut m.v. samt ulempeerstatninger for varige værdiforringelser på tilstødende ejendom eller restejendom.

Erstatning for driftstab, afgrødetab, flytteomkostninger, betalingsrettigheder og juridisk bistand og lign., som måtte være indeholdt i ekspropriationserstatningen, er ikke skattefrie efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis der konstateres genvundne afskrivninger i forbindelse med ekspropriation eller afståelse af en fast ejendom i en ekspropriationssituation, er disse afskrivninger derfor ikke omfattet af skattefritagelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivningerne skal beskattes efter afskrivningsloven § 21.

SKM2007.923.LSR. I forbindelse med ekspropriation af en landbrugsejendom blev der ydet en godtgørelse på 100.000 kr. for flytteudgifter, herunder 25.000 kr. for flytning af erhverv. Det blev antaget, at en del af godtgørelsen, 75.000 kr., kunne anses for skattefri som kompensation for påtvungne flytteudgifter, mens de 25.000 kr., måtte anses at være kompensation for fradragsberettigede udgifter og derfor skattepligtige. Af Landsskatterettens begrundelse fremgik at en erstatning for flytteomkostninger ikke er skattefri efter EBL § 11. Godtgørelse for erhvervsmæssige flytteomkostninger er derimod skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, mens flytteudgifter kan være fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Se Den Juridiske Vejledning 2013-1 afsnit C.H.2.1.18.

I SKM2011.846.SR har Skatterådet svaret på spørgsmål om beskatningen af forskellige erstatninger, der ydes efter Landsaftalen om elanlæg på landbrugsjord.

SKM2011.694.SR. Skatterådet kunne bekræfte, at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom vil være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 8.

SKM2011.695.SR. Skatterådet kunne bekræfte, at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom vil være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at flytteomkostninger vil være skattefrie, dog vil private påtvungne flytteomkostninger være skattefrie. Fordelingen af flytteomkostninger på privat og erhverv sker efter konkret skøn.

SKM2011.696.SR. Skatterådet kunne bekræfte, at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom vil være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11.

Erstatninger, der modtages ved pålæg af en varig rådighedsindskrænkning over den faste ejendom, anses skattemæssigt som en afståelsessum ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Se Den juridiske Vejledning, afsnit C.H.2.1.5.2.2 om afståelse af en middelbar varig rettighed over den faste ejendom.

Når der er tale om en varig rådighedsindskrænkning og ikke overdragelse af den fulde ejendomsret til den faste ejendom, skal fortjeneste ved modtagelse af sådanne erstatninger opgøres efter reglerne om delsalg af fast ejendom.

Delsalg af en ejendom medfører, at anskaffelsessummen for restejendommen skal nedsættes med den del af anskaffelsessummen for hele ejendommen, der blev anvendt ved delsalget. Dette gælder, uanset om fortjenesten ved delsalget er skattepligtigt eller ej. Se Den juridiske Vejledning, afsnit C.H.2.1.9.5 om opgørelse af anskaffelsessummen for en del af en fast ejendom.

Ifølge stærkstrømsloven § 18 kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Ifølge stærkstrømsloven § 19 kan en virksomhed, der driver elforsyningsanlæg, indgå aftale med vedkommende rettighedshaver om at erhverve rettighed over fast ejendom med henblik på etablering af et anlæg til brug for produktion, transmission eller distribution af elektricitet.

Begrundelse

Spørgers ejendom er en landbrugsejendom, og er beliggende ved linjeføringen af opgraderingen af Kassø-Tjele 400 kV-forbindelsen.

SKAT skal bemærke, at spørger allerede har indgået aftale med Køber om modtagelse af mast- og servituterstatning samt erstatning for nærføring til stuehus og driftsbygninger mv. Skattemæssigt anses modtagelse af sådanne erstatninger som delsalg af ejendommen.

Herudover har Køber afgivet tilbud til Spørger om et senere køb af hele ejendommen.

Efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk.1, 1. pkt. medregnes fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation ikke.

Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.1, 2. pkt.

Følgende betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelse af fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation.

1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.

2. På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af en frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal således foreligge ekspropriations-realitet.

Ad 1)

Af stærkstrømslovens § 18, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

SKAT anser herefter den første betingelse af de angivne betingelser for skattefritagelse for opfyldt.

Ad 2)

Efter denne betingelse skal der være vilje til at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed ville ekspropriere, såfremt frivillig aftale mellem Køber og Spørger ikke kan opnås.

Sikkerhedsstyrelsen har den 21. september 2011 tilkendegivet, at hvis køber i forbindelse med projektet måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke vil indgå frivillige aftaler, vil Sikkerhedsstyrelsen påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. I den forbindelse skal styrelsen tage stilling til konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres.

Det fremgår desuden af den fremsendte aftale, at "Placeringen af luftledningen er indgået i henhold til frivillig aftale mellem lodsejer og Køber. Såfremt en sådan frivillig aftale ikke var mulig, ville der med hjemmel i Stærkstrømslovens § 18 kunne ske ekspropriation"

SKAT anser derfor også den anden betingelse for opfyldt på tidspunktet for indgåelse af aftale mellem Spørger og Køber.

SKAT skal bemærke, at der ikke foreligger aftale om et endeligt salg af ejendommen, før Spørger har accepteret Købers tilbud om køb af hele ejendommen. Der skal derfor også på dette senere tidspunkt foreligge den fornødne ekspropriationsrealitet, hvis en eventuel fortjeneste skal være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.

Når Spørger i henhold aftalen har accepteret at modtage erstatning for nærføring mv., er der, efter SKATs opfattelse, gjort endeligt op med den erstatning, som kan omfattes af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.

Et efterfølgende salg af hele spørgers ejendom til Køber vil derfor ikke være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., da derpå dette senere tidspunkt ikke vil være den fornødne ekspropriationsrealitet.

En eventuel fortjeneste ved et efterfølgende salg af ejendommen til Køber vil derfor være omfattet af de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven og dermed skattepligtig.

Ved opgørelsen af en eventuel fortjeneste ved en senere afståelse af hele ejendommen skal anskaffelsessummen korrigeres som følge af den erstatning, som er aftalt mellem Spørger, da modtagelse af en erstatning skattemæssigt anses for et delsalg af ejendommen.

Indstilling

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Det er Skatterådets opfattelse, at den indgåede aftale skal forstås, som anført af Spørger, således at der på aftaletidspunktet er indgået aftale om eventuel afståelse af hele ejendommen, hvor den udbetalte erstatning for master, servitutter, nærføring mv. er at betragte som a-conto-betaling.

Det er derfor Skatterådets opfattelse, at en eventuel fortjeneste ved en efterfølgende afståelse af hele ejendommen til Køber i overensstemmelse med den indgåede aftale også vil være omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.

Der er herved henset til, at det omhandlede projekt med opgraderingen af linjeføringen Kassø-Tjele er godkendt af energiministeriet, og at det for den enkelte lodsejer på aftaletidspunktet kan være vanskeligt, at vurdere konsekvenserne af anlægges placering. Det er Skatterådets opfattelse, at denne tvivl bør komme lodsejeren til gode, således at denne ikke allerede på aftaletidspunktet skal være forpligtet til at afstå ejendommen i sin helhed, idet det efterfølgende kan vise sig, at ulemperne ved anlægget ikke nødvendiggjorde fraflytning af ejendommen.

Skatterådet besvarer derfor spørgsmålet med "Ja".