Dato for udgivelse
21 Jun 2013 10:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 May 2013 11:52
SKM-nummer
SKM2013.430.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-1686-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering + Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Grundværdi, skatteloft, stuehus
Resumé

Landsretten fastslog, at det følger af lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2, at grundskatteloftet knytter sig til stigninger i ejendommens samlede grundværdi, d.v.s incl. værdien af stuehusgrunden, og at det ikke kan udledes af bestemmelsen og dens forarbejder, at der herudover skulle gælde et yderligere skatteloft særligt for værdien af den del af den samlede grundskyld, der vedrører værdien af stuehusgrunden. Der var således ikke grundlag for at antage, at ændringer i den forholdsmæssige værdi af stuehusgrunden set i forhold til værdien af den samlede grund på tidspunktet for skatteloftets ikrafttræden, ikke skulle kunne få skattemæssige konsekvenser, blot skatteloftet for den samlede grundskyld overholdes. Sagsøgeren fik således ikke medhold i, at stuehusets grundværdi er omfattet af et selvstændigt grundskatteloft.
  
Landsretten fastslog endvidere, at der ikke er hjemmel til at nedsætte det beløb, hvor satsen for stuehusgrundværdien skal anvendes, således at denne sats alene anvendes over for et beløb svarende til den aktuelle værdi af stuehusgrunden set i forhold til den aktuelle værdi af den samlede grundværdi.
  
Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ejendomsbeskatningsloven § 1, stk. 2

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2013-1 C


Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Olaf Tingleff og Mette Frimodt Hansen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvordan grundskylden skal beregnes for en landbrugsejendom, herunder om der gælder et selvstændigt grundskatteloft for stuehusets grundværdi.

Sagen, der er anlagt ved byretten den 29. juni 2011, er ved kendelse af 15. maj 2012 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at stuehusgrundværdien ved beregningen af grundskylden for 2008 skal opgøres på grundlag af en stuehusgrundværdi på 150.400 kr. med tillæg af regulering efter lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 3, (2007), samt regulering efter vurderingslovens § 33, stk. 16.

Subsidiært har A påstået, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at det beløb, hvormed der skal betales grundskyld på grundlag af stuehusgrundværdien for 2008, fastsættes som den forholdsmæssige værdi af stuehusgrundværdien i forhold til den samlede grundværdi multipliceret med grundskatteloftsværdien.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til SKAT med henblik på ansættelse af den stuehusgrundværdi, hvoraf der skal betales grundskyld i 2008.

Sagsfremstilling

Den 29. marts 2011 afsagde Landsskatteretten kendelse i anledning af en klage indgivet af A. I kendelsen hedder det:

"...

Klagen vedrører grundværdien pr. 1. oktober 2005 (årsomvurdering) og 2006 samt den omberegnede grundværdi.

Ejendommens er ved vurderingen pr. 1. oktober 2005 af Vurderingsankenævnet ansat til:

Grundværdi

2.082.300 kr.

Stuehusgrundværdi

150.400 kr.

Omberegnet grundværdi i 2003-niveau

1.735.000 kr.

Ejendommens er ved vurderingen pr. 1. oktober 2006 af Vurderingsankenævnet ansat til:

Grundværdi

3.603.400 kr.

Stuehusgrundværdi

1.072.000 kr.

Omberegnet grundværdi i 2003-niveau

1.735.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastsætter ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 således:

Grundværdi, 2.082.300 kr.

Stadfæstes.

Stuehusgrundværdi, 150.400 kr.

Stadfæstes.

Omberegnet grundværdi i 2003-niveau, ændres til

1.458.000 kr.

Landsskatteretten fastsætter ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 således.

Grundværdi, 3.603.400 kr.

Stadfæstes.

Stuehusgrundværdi, 1.072.000 kr.

Stadfæstes.

Omberegnet grundværdi i 2003-niveau, ændres til

1.458.000 kr.

...

Sagens oplysninger

Ejendommen er en landbrugsejendom på 27,6 hektar. Ejendommen er i 2005 årsomvurderet i henhold til vurderingslovens § 3, idet der er frasolgt et jordareal på 2,2 hektar. Ejendommens stuehus og arealet på 4.635 m², der hører hertil, er beliggende i byzone i grundværdiområde .... Ejeren bebor en ejerbolig på 98 m² på ejendommen. Herudover er der 3 lejligheder til udlejning på ejendommen. Det frasolgte jordareal på 2,2 hektar ligger ikke direkte op til bygningsparcellen, men i stedet øst for ejendommen i udkanten af ....

Ved frasalget af jordarealet har SKAT ved ejendomsvurderingerne for 2005 og 2006 foretaget omberegninger af ejendommens grundværdi, herunder væsentlige ændringer af stuehusgrundværdien i 2006.

Vurderingerne af ejendommens grundværdi har jf. udsendte vurderingsmeddelelser til ejeren samt oplysninger fra SKAT's systemer (SVUR) været:

1. januar 2002, vurderet areal 297.681 m²

Grundværdi

2.152.300 kr.

Grundværdi, stuehus

137.700 kr.

1. oktober 2004. vurderet areal 297.681 m²

Grundværdi

4.191.100 kr.

Grundværdi, stuehus

137.700 kr.

1. oktober 2005, jf. vurderingsankenævnets afgørelse 13/8 09, vurderet areal 276.385 m²

Grundværdi

2.032.900 kr.

Grundværdi, stuehus

150.400 kr.

1. oktober 2006, jf. vurderingsankenævnets afgørelse 13/8 09, vurderet areal 276.385 m²

Grundværdi

3.603.400 kr.

Grundværdi, stuehus

1.072.000 kr.

Det fremgår af SKAT's systemer (SVUR), at SKAT efterfølgende har foretaget rettelser/talmæssige ændringer til Vurderingsankenævnets afgørelser af 13. august 2009. Endvidere er der udsendt forskellige ejendomsskatteopkrævninger til ejeren.

Ved vurderingsmeddelelsen til ejer for 2002 var der oplyst en stuehusgrundværdi på 137.700 kr. og for 2004 og 2005 en værdi på 150.400 kr.

Ved 2002-vurderingen var hektarprisen fastsat til 41.400 kr. Ved 2004-vurderingen var hektarprisen 49.700 kr., mens m²-prisen for det nu frasolgte jordareal på 21.268 m² (til byudvikling i byzone) var fastsat til 104 kr. Ved 2006-vurderingen var hektarprisen fastsat til 74.600 kr.

Ifølge fremlagte specifikationer har SKAT ved beregningerne af ejendommens grundværdi tidligere henført 2 byggeretter til ejendommen.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at det ved behandlingen af sagen lægges til grund, at senest gyldige ansættelser af ejendomsværdier for 2005 og 2006 er ved Vurderingsankenævnets afgørelser af 13. august 2009, som er påklaget til Landsskatteretten. De af SKAT foretagne efterfølgende talmæssige ændringer, jf. SVUR, ses ikke meddelt ved separate afgørelser til ejeren, og kan i øvrigt ikke ændre afgørelser truffet af Vurderingsankenævnet.

Ejendommen er i 2005 årsomvurderet i henhold til vurderingslovens § 3 på grund af frasalg af jordareal. Vedrørende den af Vurderingsankenævnet fastsatte grundværdi finder retten ud fra sagens oplysninger ikke grundlag for at ændre den fastsatte grundværdi pr. 1. oktober 2005 og 2006. Der er herved henset til, at bygningsparcellen på 4.635 m² er beliggende i byzone.

Der skal som følge af frasalget af jordarealet endvidere ske omberegning af grundværdien, idet ejendommens grundareal er ændret, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16. Omberegningen skal foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Omberegningen er derfor foretaget i 2003-niveau - hvilket Landsskatteretten kan tiltræde.

Vedrørende omberegningen af grundværdien bemærkes det, at stuehusgrundværdien indgår som en del af den samlede grundværdi. Endvidere bemærkes det, at stuehusets grund og forhold er uændrede efter frasalg af jordarealet, som ikke er beliggende i forbindelse med bygningsparcellen.

Under sagens behandling har SKAT og Vurderingsankenævnet foretaget ændringer i stuehusets grundværdi, idet denne har været fastsat på et forkert grundlag.

Det fremgår af Vurderingsvejledningen, afsnit F.1 vedrørende omberegning, at hvis SKAT opdager, at en ejendom har været vurderet på et forkert grundlag, skal disse ændringer ikke slå igennem på eventuelle omberegninger. Skattestoppet hviler på 2001- og 2002-vurderingerne. Vurderingsmæssige fejl, der har været begået ved disse vurderinger eller senere kan derfor ikke rettes ved senere omberegninger af værdierne.

Stuehusets grundværdi er ifølge udsendt vurderingsmeddelelse og SVUR fastsat til 137.700 kr. i 2002 og 2003. Dette er ikke i overensstemmelse med den for 2002 foretagne specifikation af grundværdien, men retten finder under henvisning til ovenstående, hvorefter der ved omberegningen af grundværdien ikke er adgang til at rette fejl, at den omberegnede grundværdi i 2003-niveau (svarende til 2002) kan fastsættes således:

Stuehusgrundværdi

137.700 kr.

Bagjordareal

200.600 kr.

Hektarpris

1.119.663 kr.

Omberegnet grundværdi i alt, afrundet

1.458.000 kr.

Vedrørende beregningen af klagers grundskyld bemærker retten, at ansættelsen af stuehusgrundværdien på 150.400 kr. i 2005 - der er gyldigt ansat og ikke påklaget til Landsskatteretten - ikke ændres. Grundskylden for 2007 skal derfor opkræves på grundlag af en stuehusgrundværdi på 150.400 kr. (2005-vurderingen). For 2008 opkræves grundskylden på grundlag af en stuehusgrundværdi på 1.072.000 kr. (2006-vurderingen), idet det herved bemærkes, at der hverken i Vurderingslovens eller Ejendomsskattelovens bestemmelser findes hjemmel til at anse stuehuses grundværdi for omfattet af et særskilt beregnet grundskatteloft."

..."

Sagens oplysninger iøvrigt

For 2008 blev grundskylden for ejendommen beregnet som 25 promille af stuehusgrundværdien og 12,3 promille af differencen mellem grundskatteloftsværdien og stuehusgrundværdien. Grundskylden blev således beregnet med 25 promille af den fulde stuehusgrundværdi og 12,3 promille af den del af grundværdien, som kunne rummes inden for den resterende del af grundskatteloftsværdien.

Parterne er enige om, at i 2006 var stuehusgrundværdien 1.072.000 kr., og den samlede grundværdi var 3.603.400 kr.

Retsgrundlaget

Lov om kommunal ejendomsskat §§ i og 2 har følgende ordlyd:

"...

§ 1. Af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes grundskyld.

Stk. 2. Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:

1)  

Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme omhandlede ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.

2)

Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Stk. 3. Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højest udgøre 7 pct.

Stk. 4. For nye grunde som nævnt i stk. 2, grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne ansættelse efter reduktion for fritagelser for grundskyld som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2.

...

§ 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højest 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, ophæves grundskyld med en promille, der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 7,2 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

..."

Vurderingslovens § 33 indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

"...

Stk. 4. I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. stk. 1, 1. pkt., foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

Stk. 16. Hvor der på en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, er sket ændring af ejendommens areal og denne ændring ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter arealændringen og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en ejerlejligheds fordelingstal ændres.

..."

Lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2 - 4, og vurderingslovens § 33, stk. 16, blev vedtaget ved lov nr. 1047 af 17. december 2002 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om vurdering af landets faste ejendomme. I forarbejderne til loven hedder det blandt andet, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 805 - 807:

"...

Lovforslagets formål er at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejere, d.v.s. boligejere, ejere af produktionsjord, ejere af udlejningsejendomme m.v. Det sker ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld - ved uændret grundskyldpromille - kan stige i det enkelte år.

Den gennemsnitlige stigning i grundværdierne pr. 1. januar 2002, som danner grundlag for påligning af grundskyld for skatteåret 2003, er på 9,3 pct. Stigningerne er samtidig ujævnt fordelt, således at der for nogle ejendomme er tale om meget betydelige stigninger. Regeringen anser de meget store stigninger i grundskylden, som ville kunne blive konsekvensen af de stigende grundværdier, for uacceptable. Det kan være en voldsom belastning af mange menneskers økonomi, når grundværdierne - og dermed grundskylden - stiger væsentligt mere end den gennemsnitlige indkomstudvikling, således som det er sket for en række grundejere gennem de seneste år.

Derfor foreslår regeringen, at der fra og med 2003 lægges et loft over stigningen i beregningsgrundlaget - den afgiftspligtige grundværdi - for de enkelte grundejeres påligning af grundskyld.

Med forslaget indføres en stigningsbegrænsning for de enkelte år, således at den afgiftspligtige grundværdi alt andet lige højest kan stige svarende til stigningen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat tillagt 3 pct., dog maksimalt 7 pct. årligt, også selv om grundens aktuelle vurdering stiger mere.

Alle grundejere - såvel privatpersoner som virksomheder, herunder landbrug - omfattes af ordningen.

2. Ændringer i den kommunale ejendomsskattelov

...

2.2 Forslaget

Indførelse af et loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld

Med ordningen indføres med virkning fra og med skatteåret 2003 en stigningsbegrænsning, således at den enkelte grundejer i hvert enkelt år vil blive afskærmet mod skattevirkningen af grundværdistigninger ud over denne grænse. Stigningsbegrænsningen vil for hvert enkelt år blive fastsat ved en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat i skatteåret tillagt 3 procent, dog maksimum 7 procent i alt. Hermed sikres det, at stigningen i den enkelte families grundskyld ikke kommer ud af takt med den almindelige indkomstudvikling. Reguleringsprocenten fastsættes hvert år af finansministeren og forelægges for Folketingets Finansudvalg i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke. For skatteåret 2003 fastsættes reguleringsprocenten i lovforslaget til 7 pct. Ordningen foreslås udformet således, at der for hvert enkelt år fastsættes en afgiftspligtig grundværdi. Den afgiftspligtige grundværdi findes ved at sammenholde ejendommens aktuelle grundværdi med den afgiftspligtige grundværdi, som dannede grundlag for påligning af grundskyld i det foregående skatteår opskrevet med reguleringsprocenten. Det laveste af disse beløb udgør herefter skatteårets afgiftspligtige grundværdi. Året efter vil denne afgiftspligtige grundværdi opskrevet med reguleringsprocenten blive sammenlignet med skatteårets aktuelle grundværdi, og den laveste af disse værdier vil på ny udgøre årets afgiftspligtige grundværdi. Det foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi opskrevet med reguleringsprocenten udgør med andre ord et loft for påligningen af grundskyld i skatteåret.

...

Omberegning ved ændring af grundens størrelse, anvendelse m.v.

Ved ændring af grundens størrelse, anvendelse eller øvrige karakteristika, f.eks. ændrede planforhold, eller en ejerlejligheds fordelingstal, eller når en grund, der ikke hidtil har været vurderet, bliver vurderet, sker der en omberegning af grundværdien, som sikrer, at selve ændringen af grundens forhold giver anledning til ny skatteberegning. Loftet for grundskyld tilpasses ved omberegningen de ændrede forhold, således at selve ændringen af grundens forhold - f.eks. en overgang fra landzone til byzonestatus - kan give anledning til en ændret grundskyld, mens grundværdien efter ændringen på ny er underlagt stigningsbegrænsningen. Omberegningen sker af tekniske grunde med udgangspunkt i det seneste år, hvor den faktiske grundværdi har ligget til grund for påligningen af grundskyld.

...

3. Ændringer i vurderingsloven

Vurdering ved ændring af grundens størrelse, anvendelse m.v.

Efter forslaget skal vurderingsmyndighederne - til brug for den i afsnit 2.2 omtalte omberegning - i forbindelse med en almindelig vurdering eller en omvurdering af grunden foretage en yderligere ansættelse af grundværdien efter ændringen, men i niveau som om vurderingen var foretaget i det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi og den afgiftspligtige grundværdi.

..."

Procedure

A har gjort gældende, at skattemyndighederne ved beregningen af grundskylden er forpligtet til at anvende den fordeling, som der var mellem stuehusgrundværdien og den øvrige grundværdi på tidspunktet for fastlæggelsen af grundlaget for grundskatteloftsværdien. Der er hverken i lov om kommunal ejendomsskat eller i vurderingsloven hjemmel til, at der i forbindelse med opkrævningen af grundskyld kan foretages en ændring af den procentuelle fordeling mellem grundskylden på stuehuset og grundskylden for den resterende del af ejendommen, som er beregnet i forbindelse med den oprindelige grundskatteloftsværdi. Ved lov nr. 1047 af 17. december 2002 blev skatteloftet indført, således at der blev indført et maksimum for, af hvilket beløb grundskyldpromillen beregnes. Stuehusgrundværdien er også omfattet af skatteloftet. Formålet med loven er at begrænse stigningen af ejendomsskatter for grundejerne for såvel privatpersoner som virksomheder, herunder landbrug. Det vil således være i strid med såvel lovens ordlyd som formål, såfremt skattemyndighederne kan forhøje ejendomsskatterne ved at ændre på fordelingen af beregningsgrundlaget mellem stuehusgrundværdien og den øvrige grundværdi.

Subsidiært har A gjort gældende, at skattemyndighederne ved beregningen af grundskylden er forpligtet til at anvende den fordeling, som der aktuelt er mellem stuehusgrundværdien og den øvrige grundværdi. Stuehusgrundværdien på 1.072.000 kr. udgør 29,75 % af den samlede grundværdi på 3.603.400 kr. Der skal derfor maksimalt beregnes 25 promille af 29,75 %) af grundskatteloftsværdien. Der er ikke hjemmel til, at skattemyndighederne kan vælge at foretage en vilkårlig fordeling efter, hvad der giver det største skattemæssige provenu.

Skatteministeriet har gjort gældende, at grundskatteloftet knytter sig til stigninger i ejendommens samlede grundværdi. Der består ikke et selvstændigt grundskatteloft for stuehusets grundværdi, og det er derfor korrekt, at grundskyld af stuehuset for 2008 er beregnet på grundlag af værdien på 1.072.000 kr., som ligger indenfor grundskatteloftsværdien. Den afgiftspligtige grundværdi danner i henhold til lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2, grundlag for påligningen af kommunal grundskyld. Bestemmelsen omhandler kun en afgiftspligtig grundværdi, og efter bestemmelsens ordlyd består der derfor ikke et selvstændigt grundskatteloft for stuehusets rundværdi. Vurderingslovens § 33, stk. 16, indeholder efter sin ordlyd heller ikke hjemmel til at foretage en særskilt omberegning af den del af grundværdien, der vedrører stuehuset. Det er alene "grundværdien", der skal foretages en yderligere ansættelse af, og ifølge lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 4, er det denne, der skal anvendes som udgangspunkt for beregningen af den i § 1, stk. 2, nr. 2, omhandlede afgiftspligtige grundværdi. Grundlaget for den grundskyld, der ifølge lov om kommunal ejendomsskat § 2, stk. 2, 2. pkt., skal svares med den høje promille er derfor ikke en for stuehuset ansat særlig afgiftspligtig grundværdi, men en andel af den afgiftspligtige grundværdi, der vedrører stuehuset m.v. Forarbejderne til lov om kommunal ejendomsskat og vurderingsloven omtaler også kun en afgiftspligtig grundværdi. Der er intet anført om en særlig afgiftspligtig grundværdi for stuehuset.

For så vidt angår As subsidiære påstand gøres det gældende, at lov om kommunal ejendomsskat § 2, stk. 2, ikke indeholder hjemmel til at foretage en forholdsmæssig fordeling mellem stuehusværdien og den resterende værdi på grundlag af den samlede grundværdi og stuehusgrundværdien.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skattemyndighederne har opkrævet grundskyld af den stuehusgrundværdi, som parterne er enige om, var den aktuelle værdi i 2006.

Det følger af lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2, at grundskatteloftet knytter sig til stigninger i ejendommens samlede grundværdi, dvs. inkl. værdien af stuehusgrunden. Den af skattemyndighederne beregnede grundskyld for 2008, herunder af værdien af stuehusgrunden, er ikke i strid med dette skatteloft.

Af bestemmelsen og dens forarbejder kan ikke udledes, at der herudover skulle gælde et yderligere skatteloft særligt for værdien af den del af den samlede grundskyld, der vedrører værdien af stuehusgrunden. Der er således ikke grundlag for at antage, at ændringer i den forholdsmæssige værdi af stuehusgrunden set i forhold til værdien af den samlede grund på tidspunktet for skatteloftets ikrafttræden, ikke skulle kunne få skattemæssige konsekvenser, blot skatteloftet for den samlede grundskyld overholdes.

Der er endvidere ikke hjemmel til at nedsætte det beløb, hvor satsen for stuehusgrundværdien skal anvendes, således at denne sats alene anvendes over for et beløb svarende til den aktuelle værdi af stuehusgrunden set i forhold til den aktuelle værdi af den samlede grundværdi.

Landsretten frifinder derfor Skatteministeriet.

Efter sagens udfald, omfang og værdi skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.