Dato for udgivelse
21 Feb 2013 12:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Feb 2013 09:49
SKM-nummer
SKM2013.144.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12145089
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Medarbejderobligation, båndlæggelse, likvidation, råden, indløsning
Resumé

Skatterådet fandt, at der var tale om råden, der var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis debitor blev likvideret og medarbejderobligationerne indfriet. Der blev lagt vægt på, at indehaverne af medarbejderobligationerne kontrollerede debitor. Der ville også være tale om råden i strid med LL § 7 A, hvis der skete indfrielse, og indfrielsesbeløbet blev båndlagt. Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis forpligtelsen til at indfri de båndlagte obligationer blev overført til debitors moderselskaber, og båndlæggelsen blev opretholdt i den resterende båndlæggelsesperiode.

Hjemmel

LigningsLoven § 7 A

Reference(r)

Ligningsloven § 7 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.17.3.


Spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes, at medarbejdere, der tidligere har modtaget medarbejderobligationer omfattet af den tidligere gældende ligningslovs § 7A i henhold til selskabets medarbejderobligationsordning, kan få deres tilgodehavende udbetalt inden båndlæggelsesperiodens udløb, uden at dette har skattemæssige konsekvenser for den enkelte medarbejder, når førtidsindfrielsen alene skyldes likvidation af det udstedende selskab?                     
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at selskabet forinden likvidationen, kan indbetale et kontant beløb svarende til de båndlagte medarbejderobligationers værdi på spærrede konti tilhørende medarbejderne i samme pengeinstitut, og beløbet alene kan anvendes til normal indfrielse af de udstedte medarbejderobligationer, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den enkelte medarbejder?
  3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at forpligtelsen på medarbejderobligationerne kan overføres til de to hovedaktionærselskaber i forbindelse med likvidationen af det udstedende selskab, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den enkelte medarbejder?                                                         

Svar:

Ad spørgsmål 1: Nej
Ad spørgsmål 2: Nej
Ad spørgsmål 3: Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet har i årene 2006, 2007, 2008 og 2009 udbudt medarbejderobligationer omfattet af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3.

Der er udstedt medarbejderobligationer til to medarbejdere, som begge er direktører og tillige hovedaktionærer, da selskabet er ejet af hver af direktørenes holdingselskaber med 50 pct. hver.

Selskabet har i henhold til medarbejderobligationsprogrammet udstedt medarbejderobligationer med følgende nominelle beløb (udstedt til kurs pari):

2006:             136.230 kr.

2007:             136.410 kr.

2008:             136.500 kr.

2009:             136.680 kr.

Et af kravene for at en medarbejderobligationsordning kan godkendes skattemæssigt i henhold til den dagældende ligningslovs § 7A er, at medarbejderobligationerne båndlægges i mindst 5 år efter udløb af det kalenderår, hvor udstedelsen har fundet sted.

Medarbejderobligationer udstedt i 2006 og 2007 er frigivet og udbetalt henholdsvis pr. 1. januar 2012 og pr. 1. januar 2013. Medarbejderobligationer udstedt i 2008 og 2009 er båndlagt på særskilte depoter til udløb i henholdsvis 2014 og 2015.

Selskabet skal først indfri obligationsbeløbene og dermed udbetale medarbejdernes tilgodehavende på de respektive tidspunkter, hvor båndlæggelsen ophører efter 1. januar i henholdsvis 2014 og 2015.

Selskabet har siden etableringen i 2004 solgt sine tjenesteydelser til én enkelt kunde. Denne kunde har dog opsagt kundeforholdet til udløb pr. 30. juni 2012. Selskabet arbejder med at få etableret nye kunderelationer, men skulle dette ikke lykkedes, har selskabet ikke noget indtægtsgrundlag for videre drift og påtænkes derfor afviklet gennem en solvent likvidation.

Eftersom selskabet vil ophører med at eksistere efter en gennemført likvidation, er der opstået et behov for at få afklaret, hvorledes der skal forholdes i relation til de medarbejderobligationer, der stadig er båndlagt på likvidationstidspunktet.

Selskabet, som er medarbejdernes debitor i henhold til medarbejderobligationsordningen, vil således ikke være eksisterende på det tidspunkt, hvor båndlæggelsesperioden udløber, og hvor medarbejdernes tilgodehavende skal udbetales. Og det følger heraf, at fordringen (medarbejderobligationen) vil ophøre med at eksistere som følge af likvidationen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der er ikke i ligningslovens § 7A taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, der indtræder som følge af, at medarbejderne har båndlagte medarbejderobligationer i et selskab, der likvideres ved solvent likvidation.

Det følger imidlertid af TfS 2001, 430, at Skatteministeriet vurderer, at der kan ske fravigelse af kravet om båndlæggelse i ligningslovens § 7 A, når der er tale om medarbejderaktier og fravigelsen af båndlæggelseskravet er begrundet i tvangsindløsning af medarbejderaktierne.

Det fremgår endvidere af cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002 vedrørende fravigelse af båndlæggelseskravet for aktier omfattet af ligningslovens § 7A, at:

"Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode.... Eksempelvis har en tvangsindlæsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen."

Eftersom likvidation af et selskab kun sker én gang, er der heller ingen risiko for, at likvidation bruges som instrument til systematisk omgåelse af båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7A. Konkret likvideres selskabet alene som følge af bortfald af det økonomiske grundlag for virksomheden.

På baggrund af Skatteministeriets afgørelse i TfS 2001, 430, TfS 2009, 635, cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002 samt formålet med båndlæggelseskravet, er det vores opfattelse, at båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7A, ved medarbejderobligationer kan fraviges som følge af, at debitorselskabet likvideres.

Hvis Skatterådet mod forventning besvarer spørgsmålet benægtende, overvejer selskabet for at imødegå den uhensigtsmæssige skattemæssige følge, som likvidationen vil medføre, at indbetale et kontant beløb svarende til medarbejderobligationernes værdi (medarbejdernes tilgodehavende) på spærrede konti tilhørende medarbejderne. Kontiene spærres med henblik på at overholde båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7A.

Ved at indbetale medarbejdernes tilgodehavende på spærrede konti, sørger selskabet for, at hensynet bag båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7A tilgodeses fuldt ud. Og eftersom medarbejderne ikke kan disponere over beløbet, vil der således aldrig kunne blive tale om de omgåelsesbetragtninger, som båndlæggelseskravet har til formål at forhindre.

Selskabet ønsker derfor Skatterådets svar på, at denne løsning kan anvendes som alternativ - uden at det får skattemæssige konsekvenser. Efter vores opfattelse skal spørgsmål 2 besvares med et "ja".

Som et andet alternativ ser selskabet en mulighed for - i forbindelse med likvidationen - at udlodde gældsposten sammen med likvidationsprovenuet. Dvs. båndlæggelsen fortsætter og der sker alene debitorskifte.

Selskabet er ejet af medarbejdernes selskaber med 50 pct. hver, og gældsposten vedrørende de resterende båndlagte medarbejderobligationer kunne således, for at imødegå den uhensigtsmæssige skattemæssige følge af likvidationen, overføres til de to holdingselskaber med halvdelen til hver.

Det følger i øvrigt af afgørelse fra Skatterådet (SKM2008.425), at forpligtelsen i henhold til tildelte medarbejderobligationer kunne overføres til et nyt selskab uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, der havde modtaget en fordring i form af medarbejderobligationer. Det fremgår tydeligt af afgørelsen, at debitorskifte ikke var i strid med båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7A.

Tilsvarende fandt Skatterådet i SKM2010.431, at allerede udstedte og båndlagte medarbejderobligationer kunne overdrages til et Partnerselskab som led i en virksomhedsoverdragelse, uden at dette fik skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, der ejede medarbejderobligationerne.

Selskabet ønsker derfor Skatterådets svar på, at denne løsning kan anvendes som alternativ - uden at det får skattemæssige konsekvenser, og derfor skal spørgsmål 3 - efter vores opfattelse besvares med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at medarbejdere, der har modtaget medarbejderobligationer omfattet af den tidligere gældende ligningslovs § 7A i henhold til selskabets medarbejderobligationsordning, kan få deres tilgodehavende udbetalt inden båndlæggelsesperiodens udløb, uden at dette har skattemæssige konsekvenser for den enkelte medarbejder, når førtidsindfrielsen alene skyldes likvidation af selskabet.

Lovgrundlag

Den tidligere ligningslov § 7 A, stk. 1, nr. 3 (LBK nr. 176 af 11/3/2009):

"§ 7 A. Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

......

 3)      Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Praksis

CIR nr. 17 af 01/03/2002 Cirkulære om ændring af cirkulære om ligningsloven:

(Cirkulæret vedrører ophævelsen af båndlæggelse af aktier i forbindelse med en tvangsindløsning af aktier). SKAT har i det følgende medtaget relevante dele af cirkulæret:

"1.

Der er efter Skatteministeriets afgørelse om medarbejderaktier båndlæggelse tvangsindløsning (TfS 2001, 430) rejst spørgsmål om rækkevidden af afgørelsen i relation til pkt. 3.4.6 i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 om ligningsloven.

I TfS 2001, 430, blev Skatteministeriet spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med, at der skete tvangsindløsning af et stort antal medarbejderes medarbejderaktier i et børsnoteret selskab, der efter gældende praksis skulle være båndlagt. Tvangsindløsningen blev foretaget af en ny aktionær, der havde opkøbt mere end ni tiendedele i selskabet. Da der var tale om en tvangsindløsning af medarbejderaktier hos et meget stort antal medarbejdere, der ikke var omfattet af ledelseskredsen i det pågældende selskab, og da selskabet var børsnoteret, tillod Skatteministeriet, at afståelsesprovenuet kunne udbetales til medarbejderne. 

Endvidere blev Skatteministeriet i TfS 2000, 960, spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med et stort antal konti med et beskedent indestående, som medarbejdere havde modtaget ved afståelse af delbeviser som led i en ombytning af medarbejderaktier. Da der var tale om meget beskedne beløb, der efter gældende praksis skulle have været båndlagt, tillod Skatteministeriet, at de pågældende beløb kunne udbetales til medarbejderne.

...

2. ...

Båndlæggelsen af medarbejderaktier skal sikre, at medarbejderne ikke straks efter erhvervelsen af aktierne afstår disse. Hvis det var muligt, kunne medarbejderne konvertere løn, der er indkomstskattepligtig som personlig indkomst, til aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst.

 ...

3.

Ligningslovens § 7 A indeholder ikke hjemmel til båndlæggelse af kontanter ved afståelse af båndlagte medarbejderaktier eller aktieret eller tegningsret, der er knyttet til båndlagte medarbejderaktier.

Kravet om båndlæggelse af kontanter ved afståelse af medarbejderaktier ophæves derfor.

Ophævelsen indebærer, at der fremover ikke skal ske båndlæggelse af kontanter fra afståelse af aktier m.v. omfattet af en medarbejderaktieordning i båndlæggelsesperioden.

Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode. Det vil afhængig af de konkrete forhold for medarbejdernes råden over aktierne m.v. og omfanget af afståelsen kunne blive tale om, at forudsætningen for skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordningen ikke kan anses for opfyldt. 

Eksempelvis har en tvangsindløsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen. Hvis der sker periodiske eller systematiske tvangsindløsninger, som forkorter båndlæggelsesperioden i medarbejderaktieordninger, i en stiltiende aftale mellem aktionærer med medarbejderaktier og øvrige aktionærer, vil dette dog være i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier. Det fører til, at den pågældende ordning ikke opfylder betingelserne for skattemæssigt at kunne anerkendes som en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A."

SKM2013.36.SR

Skatterådet fandt, at der var tale om råden, der var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis debitorselskabet blev likvideret og medarbejderobligationerne indfriet, når indehaver af medarbejderobligationerne kontrollerer debitor.

Begrundelse

I spørgsmål 1 vil obligationerne blive indløst før udløbet af båndlæggelsesperioden. Dette betyder skatteretligt, at der sker en afståelse af obligationerne. Det skal derfor vurderes, hvorvidt indløsningen er i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Det fremgår af den tidligere LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne, før der er gået 5 år mv. I LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, findes en tilsvarende regel om råden over båndlagte aktier.

Det er SKATs vurdering, at der ikke bør være forskel på vurderingen af kravet om råden, alt efter om det er aktier eller obligationer, der er båndlagte. Dvs. at praksis vedrørende råden over båndlagte aktier kan bruges ved fortolkningen af råden over båndlagte obligationer.

I CIR nr. 17 af 01/03/2002 fremgår det, at "Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode. Det vil afhængig af de konkrete forhold for medarbejdernes råden over aktierne m.v. og omfanget af afståelsen kunne blive tale om, at forudsætningen for skattebegunstigelsen for medarbejderaktie-ordningen ikke kan anses for opfyldt."

I cirkulæret står der endvidere vedr. formålet:

"Båndlæggelsen af medarbejderaktier skal sikre, at medarbejderne ikke straks efter erhvervelsen af aktierne afstår disse. Hvis det var muligt, kunne medarbejderne konvertere løn, der er indkomstskattepligtig som personlig indkomst, til aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst."

"Eksempelvis har en tvangsindløsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen. Hvis der sker periodiske eller systematiske tvangsindløsninger, som forkorter båndlæggelsesperioden i medarbejderaktieordninger, i en stiltiende aftale mellem aktionærer med medarbejderaktier og øvrige aktionærer, vil dette dog være i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier."

Det er SKATs opfattelse, at der i den forbindelse skal henses til, hvorvidt en medarbejder, der har modtaget båndlagte obligationer omfattet af LL § 7 A, har haft indflydelse på de dispositioner, der ligger til grund for ophævelsen af båndlæggelsen (førtidig indfrielse af obligationerne).

De to medarbejdere (medarbejderobligationernes kreditorer) beslutter selv, hvorvidt debitor skal likvideres, herunder indfrielse af obligationerne, idet de gennem deres holdingselskaber kontrollerer debitor.

Efter SKATs vurdering udgør førtidsindfrielse af medarbejderobligationerne som følge af selskabets likvidation en råden i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Konsekvensen er, at skattebegunstigelsen efter LL § 7 A bortfalder, og at medarbejderne lønbeskattes efter LL § 16 på tidspunktet for erhvervelsen af obligationerne, jf. SKM2011.100.SR

SKAT henviser endvidere til SKM2013.36.SR, hvor Skatterådet kom til samme resultat.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at selskabet forinden likvidationen gennemføres, kan indbetale et kontant beløb svarende til de båndlagte medarbejderobligationers værdi på spærrede konti tilhørende medarbejderne i samme pengeinstitut, og beløbet alene kan anvendes til normal indfrielse af de udstedte medarbejderobligationer, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den enkelte medarbejder.

Lovgrundlag og Praksis

Der henvises til Lovgrundlag og Praksis i SKATs besvarelse af spørgsmål 1.

SKM2013.36.SR

Skatterådet fandt, at der var tale om råden i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis medarbejderobligationer blev indløst og indløsningsbeløbet båndlagt i forbindelse med debitorselskabets likvidation.

Begrundelse

Det fremgår af LL § 7 A, at det er selve obligationen, der skal være båndlagt. Der er ikke i LL § 7 A hjemmel til at båndlægge kontanter ved afståelse af båndlagte medarbejderobligationer, jf. CIR nr. 17 af 01/03/2002 pkt. 3, første afsnit.

SKAT finder, at hvis der sker en indfrielse af medarbejderobligationerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, så er der tale om en råden i strid med båndlæggelses-kravet i LL § 7 A.

Det er SKATs opfattelse, at en båndlæggelse af det kontante indfrielsesbeløb ikke ændrer på, at der er sket en råden i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A. Der henvises til SKM2012.36.SR, hvor Skatterådet kom til samme resultat.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at forpligtelsen på medarbejderobligationerne kan overføres til de to hovedaktionærselskaber i forbindelse med selskabets likvidation, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den enkelte medarbejder.

Lovgrundlag og Praksis

Der henvises til Lovgrundlag og Praksis i Skatteministeriets besvarelse af spørgsmål 1.

SKM2013.36.SR

Skatterådet bekræftede, at forpligtelsen i henhold til tildelte medarbejderobligationer kunne overføres til debitors moderselskab således at båndlæggelsen blev opretholdt i den resterende båndlæggelsesperiode. Overførslen fandtes ikke at stride mod båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Begrundelse

SKAT henviser til SKM2013.36.SR, hvor Skatterådet fandt, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis forpligtelsen til at  indfri de båndlagte obligationer blev overført til debitors moderselskab, og båndlæggelsen blev opretholdt i den resterende båndlæggelsesperiode.

Den skattemæssige behandling af det udstedendes selskabs kursgevinster eller -tab på de udstedte obligationer, der overføres til moderselskabet, følger de almindelige regler i kursgevinstloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.