Dato for udgivelse
13 Feb 2013 10:07
SKM-nummer
SKM2013.123.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
13-0044053
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Dødsboer (skat)
Emneord
Vurderingsomkostninger, dødsboer
Resumé

Som led i en bobehandling var der efter anmodning fra SKAT foretaget omvurdering, jf. dødsboskiftelovens§ 94, af en aktiepost, som indgik i boet. Boet gjorde gældende, at de omkostninger, der var medgået til omvurderingen, i alt kr. 1.509.000,- + moms, skulle bæres helt eller delvis af SKAT, jf. dødsboskiftelovens§ 95, stk. 3. Skifteretten fandt, at der var så stor forskel på værdiansættelserne foretaget af den oprindelige vurderingsmand og af den vurderingsmand, som havde gennemført omvurderingen, at det var rimeligt, at SKAT havde begæret omvurdering, og at der derfor intet grundlag var for at fravige hovedreglen og helt undtagelsesvis pålægge SKAT at betale nogen del af omkostningerne.

Hjemmel

Dødsboskifteloven og
Boafgiftsloven

Reference(r)

Dødsboskifteloven § 95, stk. 3 og
Boafgiftsloven § 12

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.E.9.2.3.


Den  -- 2006 afgik NN ved døden og boet blev udleveret til privat skifte. Afdøde var ejer af bl.a. en aktiepost i XX A/S, og denne blev vurderet af YY ved erklæring af -- juni 2008 og ved tillægserklæring fra maj 2010.

Kammeradvokaten begærede på vegne SKAT omvurdering af aktieposten, og skifteretten afsagde den 12. oktober 2010 kendelse om, at omvurdering blev tilladt, og denne kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret den 9. februar 2011.

Den --. juni 2011 blev statsautoriseret revisor ZZ udmeldt som ny skønsmand på baggrund af enighed mellem parterne herom.

Boet rejste kort efter tvivl om skønsmandens habilitet, og der blev den 21. september 2011 afsagt kendelse om, at skønsmanden ikke var inhabil.

Der kom vurderingsrapport og salærindstilling. Der blev af begge sagens parter protesteret mod salærindstillingen, og skifteretten har ved kendelse af 1. oktober 2012 fastsat skønsmandens honorar til 1.500.000 kr. + moms. Kendelsen blev ikke kæret.

Der er foretaget vurdering og omvurdering af boets andel af aktieposten - svarende til -- % af aktierne - og der har mellem boet og SKAT under hele forløbet været uenighed om bl.a., hvorvidt der burde gives nedslag i vurderingen som følge af, at boets aktiepost isoleret set udgjorde en minoritet.

Vurderingerne førte til nedenstående resultater:

Første vurdering, endelige resultat: Spørgsmål 1: Vurdering: Samlet værdi af  XX A/S -- mio. kr., heraf -- %: -- mio. kr.

 Anden vurdering: Samlet værdi af XX A/S -- mio, heraf -- %:  -- mio. kr.

Her er det lagt til grund, at boet var bekendt med, at der var indledt en salgsproces med henblik på et samlet salg af XX A/S, og at der inden skæringsdagen var viden om salgsforhandlinger vedrørende en anden, konkurrerende virksomhed PP.

Første vurdering, endelige resultat: Spørgsmål 2:Vurdering -- mio.kr.

Anden vurdering: -- mio. kr. I besvarelsen af spørgsmål 2 er aktieposten vurderet som en minoritetsaktiepost af ikke blokerende størrelse med et derpå begrundet fradrag, og der er ikke taget hensyn til viden om virksomhed PP. Det bemærkes, at der har været forskel på de fradrag, skønsmændene har foretaget.

Første vurdering, endelige resultat: Tillægsspørgsmål 6 c: Vurdering -- mio. kr. med fradrag af minoritetsrabat, men med viden om virksomhed PP værdien af boets aktiepost. Anden vurdering: -- mio. kr.

Der er efterfølgende indgået en aftale mellem SKAT og boet om, at værdien af boets aktiepost på -- % blev fastsat til -- mio. kr.

Parternes argumenter:

Boet har gjort gældende, at SKAT skal betale hele udgiften ved omvurderingen, idet udgangspunktet er, at den, der begærer en vurdering må betale for den, og idet den nu foreliggende vurdering ikke har medført et så afvigende resultat, at det med nogen rimelighed kan påstås at have ført til en anden værdiansættelse.

Der er - ud over de juridiske argumenter - moralske og etiske argumenter for, at SKAT bør pålægges at betale for omvurderingen. Boet har - uden protest - betalt for den første vurdering og for omvurderingen. Alle vurderinger er gennemført efter ønske fra SKAT. Det afgørende i sagen er, at skifteretten i medfør af dødsboskiftelovens § 95, stk. 3, kan pålægge SKAT at betale for omvurderingen.

SKAT har under hele forløbet haft den opfattelse, at XX-aktien på skæringsdagen havde en værdi svarende til den, aktien blev solgt til i - måned år -, svarende til en samlet værdi på -- - mio.kr.

SKAT har således, ved begæringen om omvurdering, argumenteret med, at aktiens handelsværdi var væsentlig højere end resultatet af vurdering og omvurdering. Vurderingsresultaterne og det endelige forlig mellem parterne ligger langt fra SKATs opfattelse, som ville have medført en værdi på -- mio. kr. for boets andel af aktierne, og reelt er ingen af vurderingerne tæt på SKATs opfattelse.

Hertil kommer, at det er yderst betænkeligt, hvis SKAT kan føre udmattelseskrig mod et bo ved at kræve omvurderinger. Dette har ikke været sigtet med dødsboskiftelovens § 95.

I denne sag er den relevante bestemmelse undtagelsesbestemmelsen i § 95, stk. 3. § 94 angiver, hvornår der gives tilladelse til omvurdering, men lovgiver har ikke videreført bemærkninger til § 94 til § 95, og man kan derfor ikke bruge bemærkningerne til § 94 til fortolkning af § 95. Det eneste sandsynlige er, at lovgiver har ønsket, at skifteretten skulle tage konkret stilling til, hvem der skal betale vurderingsomkostningerne, og at denne stillingtagen skulle ske ud fra en konkret vurdering uden skelen til en procentsats i sammenligning mellem vurderingsresultater. Faktum i sagen er, at der er foretaget tre vurderinger, og at det indgåede forlig ligger midt imellem vurderingsresultaterne med en lille hældning mod den første vurderings endelige resultat, og denne vurdering har haft afgørende indflydelse på forligets størrelse.

Vurderingsmændene har brugt ens vurderingsprincipper, og man kan derfor ikke sige, at den ene vurdering er mere rigtig end den anden. Det må lægges til grund, at størrelsen af det indgåede forlig afspejler, at SKAT ikke mente, at den nye vurdering kunne stå for en retlig prøvelse.

Skifteretten må på denne baggrund pålægge SKAT at betale udgiften til omvurderingen. Subsidiært må SKAT pålægges at betale minimum halvdelen af omkostningerne.

SKAT har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at fravige hovedreglen i dødsboskiftelovens § 95, stk. 3, om, at boet skal betale vurderingsudgifter. Det er en tungtvejende hovedregel, som må bringes i anvendelse, medmindre der undtagelsesvis er tungtvejende grunde til ikke at gøre det.

Der er således ingen undtagelse med hensyn til offentlige myndigheder, ligesom der intet særligt står om omvurderinger.

Det ses af forarbejderne til bestemmelsen, at udgifter til sagkyndige vurderinger som udgangspunkt afholdes af boet som en boudgift, og at det er en forudsætning for at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse, at SKAT har forlangt en vurdering eller omvurdering, som ikke har ført til væsentligt andet resultat end den oprindelige vurdering. Der skal ved afgørelsen heraf alene ses på forholdet til den oprindelige vurdering.

Der er ikke noget grundlag for at afvige fra hovedreglen i en situation som her, hvor der er store forskelle på resultaterne af den første vurdering og den anden vurdering. Vurderingsmand ZZ er nået til væsentligt højere værdier end vurderingsmand YY  og boets egne. Der er således relative stigninger på 100 mio. kr. og over 30 % fra YY`s svar på tillægsspørgsmålene til ZZ´s svar. Afstanden til boets tal er endnu større.

Kernen i denne sag er, at der ved tillægsspørgsmålene til YY og ved spørgsmålene til ZZ er kommet højere og højere vurderinger, og det har således været rimeligt at begære omvurdering. Dette understøttes tillige af bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 94, nr. 3, hvoraf fremgår, at en afvigelse på over 25 % altid vil være væsentlig, men at også afvigelser på under 25 % vil kunne betragtes som væsentlig, særlig hvis der er tale om meget store, værdier.

Det endelige forligsbeløb er helt uden betydning ved sagens afgørelse.

Der ses ikke at være nogen afgørelse, som har pålagt SKAT at betale omkostninger, idet de eneste afgørelser, hvor boet ikke er blevet pålagt omkostninger, vedrører situationer, hvor arvinger har begæret omvurdering, og hvor den nye vurdering ikke førte til et væsentlig andet resultat.

Der er derfor intet grundlag for at pålægge SKAT at betale nogen del af vurderingsomkostningerne.

Skifterettens begrundelse og resultat:

Både skifteretten og Østre Landsret har givet SKAT medhold i, at boets aktiebeholdning i XX A/S skulle omvurderes. Allerede derfor har betingelserne for omvurdering været opfyldt, og der er intet som helst grundlag for at antage, at SKATs anmodning om omvurdering har været båret af usaglige hensyn.

Det fremgår af vurderingsrapporten fra statsautoriseret revisor ZZ, at værdien af boets aktiepost på --- % af aktierne i XX A/S uden nedslag var -- mio. kr. værd, mens YY fastsatte værdien til -- mio. kr.

Efter fradrag for minoritetsrabat var vurderingen fra ZZ -- mio. kr. og YY  -- mio. kr., og i den sidste situation var ZZ´s -- mio. kr. og YY´s  -- mio. kr.

Skifteretten finder, at der ved afgørelsen af omkostningsspørgsmålet ikke skal tages hensyn til det mellem parterne indgåede forlig, idet dette ikke har betydning i forbindelse med selve vurderingerne.

På baggrund af de oven for nævnte vurderinger, er det skifterettens opfattelse, at der er så stor forskel på værdiansættelserne, at det har været rimeligt, at SKAT har begæret omvurdering, og der er derfor intet grundlag for at fravige hovedreglen og helt undtagelsesvis at pålægge SKAT at betale nogen del af omkostningerne.

Thi bestemmes

Boet efter NN betaler omkostningerne ved omvurdering af boets aktiepost i XX A/S. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter