Dato for udgivelse
21 Jan 2013 12:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Nov 2011 11:31
SKM-nummer
SKM2013.57.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, S-1222-11 og S-1326-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, medvirken, fiktive, fakturaer, sorte, fisk, fængsel, søn
Resumé

T1 drev virksomhed med opkøb, bearbejdning og videresalg af fisk i sønnen T2's navn. T2 arbejdede i den pågældende periode som turistguide i Sydeuropa.

T1 var tiltalt for at have angivet købsmomsen for højt med 540.055 kr. i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 samt overtrædelse af fiskeriloven ved at have købt og modtaget fisk, der var fisket i strid med regler om fiskeriets udøvelse. T2 var tiltalt for at have medvirket til denne forbrydelse.

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at der var anvendt fiktive fakturaer i virksomheden, som skulle dække over ulovlig handel med fisk, fanget i strid med fiskerilovgivningen.

Byretten fandt, at det var bevist, at der var anvendt fiktive fakturaer og T1 blev anset for skyldig, i det i anklageskriftet, påståede forhold. Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 8 måneder og en tillægsbøde på 883.000 kr.

T2 blev frifundet idet det ikke fandtes bevist, at T2 vidste eller bestemt måtte formode, at hans far ikke førte et korrekt momsregnskab.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, dog blev tillægsbøden til T1 forhøjet til 915.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81
Fiskeriloven § 86
Fiskeriloven § 121

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af 11. november 2011, 2. afdeling, S-1222-11 og S-1326-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Gert Dyrn)

og

T2
(advokat Allan B. Møller)

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Eva Staal og Henrik Tosti (kst.) med domsmænd

Byrettens dom af 16. maj 2011, 3-2321/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. oktober 2010.

T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af

1.

T1

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1

ved for at berige sig eller andre med forsæt til afgiftsunddragelse som daglig leder af virksomheden H1 forsætligt for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006, at have angivet købsmomsen for højt med 540.055 kr. hvor ved det offentlige blev unddraget dette beløb.

T2

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1

ved for at berige sig eller andre med forsæt til afgiftsunddragelse at have medvirket til at købsmomsen i H1 ved T2 for perioden fra 1. januar 2004 til den 31. december 2006 var angivet for højt med 540.055 kr. ved i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 at have ladet sin far T1 drive virksomheden, selvom T2 vidste eller bestemt måtte formode, at hans far ikke førte et korrekt momsregnskab. hvorved det offentlige blev unddraget 540.055 kr. i moms.

2.

T1

Fiskerilovens § 86 og § 121, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 130 stk. 1, nr. 1

ved i perioden fra den 3. februar 2004 til den 13. december 2005 at have drevet selvstændig virksomhed med omsætning at fisk i første omsætningsled uden bevilling til førstegangsomsætning og ved at have købt og modtaget fisk, der ikke har været korrekt registreret og logbogført eller have modtaget fisk, der er fisket i strid med regler om fiskeriets udøvelse, og § 3, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 1999 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der eksporteres ved i perioden 24. januar 2005 til 13. december 2005 ikke at have noteret og sendt oplysninger til Fiskeridirektoratet vedrørende fisk, som han førstegangsomsatte i virksomheden i perioden,

-

idet T1 69 gange i perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. november 2005 opkøbte i alt 80.054 kg torsk til en samlet værdi på 1.146.157,50 kr. hos fiskeskipper V.1 og en eller flere ukendte leverandører og søgte at dokumentere købene med urigtige fakturaer fra virksomheden G1 Handel og Produktion

   

-

idet T1 3 gange i perioden fra den 5. december 2005 til den 13. december 2005 opkøbte i alt 1.325 kg torsk til en samlet værdi af i alt 25.435 kr. hos ukendte leverandører og søgte at dokumentere købene med urigtige fakturaer fra virksomheden G2 Handel og

   

-

idet T1 i perioden fra den 3. februar 2004 til den 10. juni 2004 opkøbte en ikke præcis opgjort mængde fisk til en ikke nærmere opgjort værdi af fiskeskipper V.1, der ejede fiskefartøjerne kutter-1, kutter-2 og kutter-3.

   

-

(frafaldet)

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at begge de tiltalte idømmes tillægsbøder vedrørende forhold 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde i forhold 2 samt påstået konfiskation af 117.000 kr. hos tiltalte T1, jf. straffelovens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at T2 blev registreret som indehaver af H1 med virkning fra 1. juli 1999. Virksomheden bestod i opkøb, bearbejdning og videresalg af navnlig fersk fisk. Det var i praksis T1, som er far til T2, der drev virksomheden, idet T2 i den nævnte periode i anklageskriftet arbejdede som turistguide i Sydeuropa.

Anklagemyndigheden har under sagen gjort gældende, at nogle fremlagte fakturaer fra virksomheden G1 Handel og Produktion, G2 Handel, G3 Fisk, er fiktive fakturaer, som skulle dække over en ulovlig handel med fisk fanget i strid med fiskerilovgivningen.

Det fremgår af de for retten foreliggende oplysninger, at V.2, som drev G1 Handel og Produktion, og V.3, som drev G2 Handel i maj måned 2009 blev dømt for udarbejdelse af fiktive fakturaer, ligesom en person ved navn V.1 den 9. november 2010 blev dømt for ikke at have selvangivet indtægter fra salg af fisk til H1.

De nævnte fakturaer fra G1 Handel og Produktion, G2 Handel og G3 Fisk er bogført hos H1, som på grundlag af bogføringen har udarbejdet og indgivet momsangivelser.

SKAT har i en redegørelse udarbejdet følgende opstilling:

"Leverandør"

Momsbeløb

G1 Handel og Produktion

354.990 kr.

G2 Handel

114.612 kr.

G3 Fisk

131.099 kr.

I alt

600.701 kr.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen fratrukket et beløb på 60.646 kr., som er et beløb, der er afkrævet hos identificerede leverandører/fiskere.

Anklagemyndigheden har i relation til T2 fremlagt et mødereferat af 5. juli 2000 fra Told og Skat, hvor T2 fik en påtale.

Der er i øvrigt vedrørende forhold 2 fremlagt en del søjlediagrammer vedrørende H1s køb og salg af torsk i 2005, hvor det er foretaget en sammenligning mellem salgsmængder på den ene side og på den anden side købsmængder af torsk med faktura og køb af torsk ifølge fakturaer fra G1 Handel og Produktion mv. Der er endvidere i forhold 2 fremlagt regneark med sammentælling af købte og solgte mængder torsk i 2005.

Forklaringer

Tiltalte T1 har i et retsmøde den 9. maj 2011 forklaret, at han i sin tid drev virksomhed med køb og salg og forarbejdning af fisk. De pågældende fisk blev købt på fiskeriauktioner eller hos andre leverandører. Der var hovedsageligt tale om fersk fisk. Man forhandlede også frossen fisk, men i disse tilfælde blev fisken leveret direkte på grænsen til udenlandske aftagere. Forarbejdningen bestod i eksempelvis filetering og afskæring af hovedet, alt afhængig af kundens ønsker. Tiltalte havde kun ved enkelte lejligheder ansat løsarbejdere. Det var således tiltalte selv, der stod for produktionen. Når man har med ferske fisk at gøre skal denne fisk ikke nødvendigvis videresælges den følgende dag. Man kan godt i kølerum opbevare fersk fisk i op til en uge. Det var tiltaltes søn, T2, der lagde navn til virksomheden. Tiltalte havde en større skattegæld og kunne derfor ikke selv være indehaver af virksomheden. Han vil mene, at T2 har hjulpet til i virksomheden en enkelt gang eller to. T2 har således passet virksomheden i en uges tid, når tiltalte skulle på ferie eller lignende.

Tiltalte kan bekræfte, at han pr. 24. januar 2005 fik tilladelse til at opkøbe fisk som førstegangsaftager. Han var således blevet opfordret til at søge om en sådan tilladelse af Fiskeridirektoratet. Han var i øvrigt ikke klar over, at han skulle have en tilladelse.

I 2001/2002 handlede tiltalte med en virksomhed, der hed G4 Fisk, og på et tidspunkt under den pågældende samhandel blev han spurgt, om han ville overtage denne virksomhed. Dette var tiltalte indforstået med, og det var på den måde, tiltalte kom i kontakt med  V.2 og V.3. De enkelte handler kom i øvrigt i stand på den måde, at en "trader" ved navn PF ringede rundt og kontaktede forskellige kunder og spurgte, om disse kunder ønskede en leverance. Fisken blev herefter leveret fra de omhandlede forhandlere, G1 Handel og Produktion, G2 Handel og G3 Fisk. De pågældende fisk blev leveret enten via vognmand med kølebil eller i en mindre køle/kassevogn Tiltalte tjekkede varen ved levering og en pris blev aftalt. Tiltalte foretog også kontrolopvejning af fisken. Herefter modtog han en faktura og betalte fakturabeløbet kontant til PF. PF ønskede at betaling skulle ske i kontanter, idet han skulle betale udenlandske fiskere, som ikke havde konto i Danmark. Det er muligt, at PF og V.1 havde en samhandel. Der skete ofte det, at tiltalte skrev en check og vekslede den til sig selv. Det skete også, at V.2 ledsagede PF i forbindelse med levering af fisk. PF blev aflønnet af enten sælger eller køber. I det konkrete tilfælde var det V.2 som aflønnede PF. Dette var i øvrigt ikke noget, tiltalte spekulerede nærmere over. Også samhandlen med G2 Handel foregik gennem PF. Tiltalte har således ikke talt direkte med V.3. Det var også PF, der formidlede samhandlen med G3 Fisk.

Tiltalte har haft nogle enkelte møder med V.4, hvor de blandt andet i december måned 2006 havde en samtale om lakseopdræt. Det var udelukkende fersk fisk, der blev købt hos de tre forhandlere. Også V.4 og V.3 modtog kontant betaling for den leverede fisk. Han må på det bestemteste bestride, at han skulle have betalt for udarbejdelse af fiktive fakturaer. Hvis der forklares anderledes, er det fordi, der dækkes over noget. Det er muligt, at T2 en enkelt gang har hævet et beløb på 22.250 kr. Virksomheden H1 havde kun en konto i F1-Bank i form af en kassekreditkonto. Under telefonsamtalen med T2, som er blevet aflyttet, prøvede han at beskytte T2 så godt som muligt. Han ved, hvordan T2 kan reagere, og tiltalte ville blot sige til T2 at han skulle passe på sig selv. Det er rigtigt, at tiltalte også efterfølgende havde en samtale med PF. PF var naturligvis ked af at blive blandet ind i sagen, og tiltalte ville også godt hjælpe ham. Tiltalte er ret sikker på, at T2, mens han passede forretningen, alene har talt med PF og ikke andre. Tiltalte kan i øvrigt ikke huske telefonsamtalen med sin samlever. Han synes ikke, at der er noget odiøst i samtalen. Tiltalte udstedte ofte checks for at have et bilag, der kunne bogføres. V.1 har sandsynligvis fået vekslet nogle checks for PF.

Tiltalte, T2 har i et retsmøde den 9. maj 2011 forklaret, at han har været ferieafløser, hvis det i øvrigt kunne passes ind med hans andet arbejde. Tiltalte var i den pågældende periode meget af tiden i udlandet, hvor han arbejdede som turistguide. Når han passede forretningen, gik han på auktion om morgenen og solgte fisk til en meget lille og begrænset kundekreds. Tiltalte har på intet tidspunkt handlet med de i denne sag involverede virksomheder. Han kender alene PF af navn, og mener, at han kun har mødt ham en enkelt gang. Han kan ikke huske, at han på et tidspunkt har modtaget ca. 20.000 kr., men dette vil han ikke afvise. Et beløb på 36.000 kr. og et andet beløb på 13.687.50 kr., siger ham intet. Tiltalte havde i perioden 2003 til 2009 en lønkonto. Han opholdt sig i udlandet i denne periode, og det var tiltaltes far, der via en fuldmagt og netbank styrede denne konto. Det er rigtigt, at han fik en påtale i 2000 af Told og Skat. Tiltalte havde fuld tiltro til, at hans far ville drive virksomheden indenfor de lovlige rammer. Tiltalte kontrollerede ikke bogføringen, men fik de fra R1 Revision reviderede årsregnskaber til gennemsyn. I den periode, han arbejdede i udlandet, var han i løbet af et års tid hjemme i 14 dage eller en måned ad gangen. Tiltalte fik betaling for sin bistand i virksomheden.

V.1 har som vidne i et retsmøde den 12. maj 2011 forklaret, at han ikke kan huske præcist, hvordan samhandlen med T1 startede. Han begyndte i 2004 at lande fisk i ...1. og samhandlen startede også i det små i 2004 med T1. T1 havde givet udtryk for, at han var interesseret i at købe blandet fisk. Vidnet havde også en bil, som blev benyttet til at transportere fisk i. På et tidspunkt udlånte vidnet sin bil, men dette blev han hurtigt træt af, fordi bilen blev mishandlet. Vidnet er bekendt med, at der var flere personer, som kørte fisk til ...1. Når vidnet havde leveret fisk til T1, modtog vidnet en check, som vidnet vekslede i banken Han kan vanskeligt forstå, at der skulle være så mange underskrifter i sagen, men mener, at der kun var tale om et par checks. Han vil ikke afvise, at underskriften på de pågældende checks ligner vidnets, men synes godt nok, at underskriften ser noget sjusket og mystisk ud. Det er ikke rigtigt, når det bliver sagt, at han kender og kendte alle fiskere i ...1 og ...2. Vidnet fiskede i den pågældende periode en del i Holland. Når der blev afleveret fisk hos H1, var der ikke altid nogen til at tage imod den leverede fisk. Det er rigtigt, at der var nogle personer, som hed PF og TP, men vidnet havde ikke det store kendskab til de pågældende personer. Det er rigtigt, at vidnet i landsretten har forklaret, at det var PF, der arrangerede de pågældende transporter. Vidnet kan huske, at PF også var med inde i banken, når der skulle veksles checks.

Anklageren har for vidnet foreholdt afhøringsrapport af 1. december 2009, side 5, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have erkendt, at der ikke var fakturaer på leverede fisk, og at de pågældende fisk ikke var indberettet til Fiskeridirektoratet.

Vidnet har hertil forklaret. at han ikke har fået den pågældende rapportforklaring læst op, ligesom han heller ikke har underskrevet denne. Der er tale om en fordrejning af det, vidnet har forklaret, Han leverede ikke fisk til H1, idet han kun transporterede fisk dertil. Han har i det hele taget ingen viden om, hvorvidt der er sket indberetning til Fiskeridirektoratet. Når han fik vekslet en check i banken, skete dette, uden at han på nogen måde behøvede at dokumentere sin identitet eller lignende.

V.2 har som vidne i et retsmøde den 12. maj 2011 forklaret, at han nu har afsonet sin dom på 18 måneder. Det er rigtigt, at vidnet i sin tid drev en virksomhed ved navn G1 Handel og Produktion, hvor han navnlig handlede med skrot. Derudover tjente vidnet også penge på at fabrikere nogle fakturaer, hvor vidnet som betaling fik et beløb, der svarede til momsen på disse fakturaer. Vidnet har på intet tidspunkt leveret fisk til T1. Der blev etableret en kontakt mellem T1 og vidnet, hvorefter der blev holdt et møde på auktionen i ...1. Proceduren var nærmere den, at vidnet fik en seddel, hvor fiskemængde, art og pris var nævnt. Vidnet skulle herefter udfylde de pågældende fakturaer og aflevere dem til H1. Vidnet har på intet tidspunkt modtaget betaling af en PF, men udelukkende fra T1. Det var ikke PF, der fortalte vidnet, hvad der skulle stå på de pågældende fakturaer. Han har for det meste fabrikeret fakturaer med en blå farve. Det var kun få af fakturaerne, der blev røde. Vidnet har altid fået 25 % i betaling. Det er rigtigt, at vidnet kender PF som en drukkammerat fra ...3, ligesom han også har været på ferie med PF. PF har imidlertid ikke haft en rolle i denne sag.

Foreholdt afhøringsrapport af 13. marts 2007, side 2, har vidnet forklaret, at det er muligt, at det var PF, som introducerede T1 for vidnet, men dette er vidnet ikke sikker på. Vidnet har i dag en gæld på ca. 12 millioner kr.

V.3 har som vidne i et retsmøde den 12. maj 2011 forklaret, at han i sin tid drev en virksomhed ved navn G2 Handel. Det er rigtigt, at han i virksomhedens navn udskrev nogle fakturaer på levering af fisk, selvom han aldrig har set en sådan. Vidnet kan ikke fordrage fisk. Han har heller ikke på noget tidspunkt leveret fisk til H1. Det hele var ren plat og svindel. Han gik alene med til at lave de pågældende falske fakturaer, fordi han manglede penge. Vidnet fik at vide, hvad der skulle stå på de enkelte fakturaer. Vidnet har på intet tidspunkt set personer fra virksomheden H1. Der må have været en mellemmand som formidlede kontakten. Vidnet vil ikke afvise. at han til politiet har forklaret som gengivet i en rapport af 7. marts 2007 (bilag K 5), men han mener ikke, at han har mødt T1 fra H1 personligt. Han kan heller ikke udpege den mellemmand, der formidlede kontakten. PF var ikke mellemmanden. Vidnet kender PF fra værtshusmiljøet i ...3 men ellers ikke. Vidnet har kun modtaget kontanter som betaling for sin bistand.

V.4 har som vidne i et retsmøde den 12. maj 2011 forklaret, at han i sin tid drev et firma ved navn G3 Fisk. Vidnet købte og solgte fisk fra en fiskebil, ligesom han også havde engrossalg af fisk til restauranter. Vidnet har på intet tidspunkt eksporteret fisk til udlandet, ligesom han alene har solgt fisk i detailled og engros til restauranter. Han har aldrig handlet med H1, og han har heller ikke på noget tidspunkt underskrevet de i sagen foreliggende fakturaer. Det er rigtigt, at han i sin virksomhed benyttede et stempel, der ligner det stempel, der er påført de enkelte fakturaer. På et tidspunkt gik vidnet ned med stress og var sygemeldt i en længere periode inden virksomheden officielt blev lukket pr. 1. december 2005. PF hjalp i en periode til i vidnets virksomhed. Vidnet må fastholde, at han på intet tidspunkt har handlet med T1. Det er rigtigt, at han i sin lommebog havde telefonnummeret på H1, men det var et telefonnummer, som han havde fået til eventuel senere brug. Vidnet kendte PF fra bybilledet.

Vicefiskeriinspektør V.5 har som vidne i et retsmøde den 12. maj 2011 forklaret, at det er et lovkrav, at man skal have en bevilling til førstegangsomsætning af fisk, hvis man køber fisk hos fiskere. Dette skal sammenholdes med, at førstegangsopkøberen skal indberette købet til Fiskeridirektoratet, som herefter kan sammenholde disse indberetninger med de enkelte fiskeres logbogstilførsler. H1 opnåede bevilling pr. 24. januar 2005. Vidnet kan bekræfte, at hverken G1 Handel og Produktion. G2 Handel eller G3 Fisk havde en bevilling til førstegangsomsætning. Vidnet er også sikker på, at de i forhold 2 nævnte mængder torsk ikke er blevet indberettet til Fiskeridirektoratet. Han ved ikke præcist, hvem der har fanget de pågældende torsk, selvom han kan have en mistanke. For en del år siden foretog man en rutinemæssig kontrol af fiskefartøjet Kutter-1 tilhørende V.1 i ...2, hvor man på sædvanlig vis gennemgik logbog og fangst. Under besigtigelsen af fiskefartøjet blev fiskerikontrollen opmærksom på et parti fisk, som lå gemt under nogle garn. Vidnet er helt sikker på, at der blev leveret fisk til H1, idet man i fiskerikontrollen har gennemgået salgsfakturaer på fisk fra H1. Vidnet mener, at V.2 og V.3 har virket som stråmænd og har fabrikeret fiktive fakturaer. Der må have været tale om fisk, som er fanget i Nordsøen, og man har så hos H1 fundet nogle stråmænd til at udfærdige fiktive købsfakturaer. I Fiskeridirektoratet har man en database, som gør det muligt at sammenholde oplysningerne i de indleverede logbøger med indberetningerne fra førstegangsopkøberne. Vidnet er sikker på, at H1 ikke har indberettet de i denne sag omhandlede torsk efter de gældende regler. I den periode, der er nævnt i anklageskriftet, var torsk kvotebelagt, hvor hver enkelt fisker havde tilladelse til at fiske nogle bestemte mængder. Fiskerikontrollen har bemyndigelse til at foretage gennemgang af alle virksomheder og forlange dokumentation for den fisk, der befinder sig i virksomheden. Fisken skal være indberettet og i modsat fald foreligger der en overtrædelse af fiskerilovgivningen. Det er rigtigt, at Nordsøtorsk er noget dyrere end Østersøtorsk hvorfor det også er sædvanligt, at det i en faktura er angivet, hvor torsken er fanget. Det er også korrekt, at der ikke er indberetningspligt i andet omsætningsled.

Personlige forhold

Tiltalte T1 er tidligere straffet for overtrædelse af momslovens § 81,

stk. 3, jf. stk. 1 ved dom af 6. november 2001 med fængsel i 1 år, stadfæstet af Vestre Landsret den 6. august 2002 dog med nedsættelse af fængselsstraffen til 10 måneder (SKM2002.631.VLR).

Der foreligger § 808-undersøgelse fra Kriminalforsorgen vedrørende T1 af 17. november 2010, hvoraf fremgår følgende:

"...

Konklusion:

Såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste, findes sigtede egnet hertil.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en almindelig betinget dom, anbefales 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.

..."

Der foreligger § 808-undersøgelse fra Kriminalforsorgen vedrørende T2 af 29. november 2010.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

T1

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der for så vidt angår G1 Handel og Produktion, G2 Handel og G3 Fisk i virksomhedens momsregnskab er angivet et samlet momsbeløb som nævnt i anklageskriftet.

Det kan efter den skete bevisførelse, herunder navnlig de vidneforklaringer, der er afgivet af V.2, V.3 og V.4 anses for bevist, at de nævnte fakturaer er fiktive fakturaer.

Det må således antages. at de nævnte virksomheder ikke har solgt eller leveret fisk til H1. For så vidt angår G3 Fisk kan det lægges til grund, at de omhandlede fakturaer er dateret efter det tidspunkt, hvor G3 Fisk ophørte med at drive virksomhed. Det kan endvidere lægges til grund, at T1, der var den daglige leder af H1 var klar over, at de pågældende fakturaer var fiktive, og at det i det hele taget var T1, der gav besked om, hvad der skulle stå i de enkelte fakturaer.

På denne baggrund må retten anse T1 for skyldig det pågældende forhold.

T2

Anklagemyndigheden har i relation til T2s medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289 og momslovgivningen navnlig henvist til, at T2 fik en påtale fra Told og Skat i 2000, at tiltaltes far i 2002 blev dømt for overtrædelse af momslovgivningen, og at han undlod at foretage kontrol af bogføringen i den virksomhed, som han havde ansvaret for.

Retten finder ikke, at der i sagen er ført det nødvendige bevis for at statuere, at T2 vidste eller bestemt måtte formode, at hans far ikke førte et korrekt momsregnskab, ligesom retten heller ikke finder, at der er ført det fornødne bevis for, at T2 har udvist grov uagtsomhed i henhold til momslovgivningen. Den omstændighed, at T2 i virksomheden formentlig har hævet en check på ca. 20.000 kr., findes ikke at kunne gøre nogen ændring i bevisvurderingen.

Som følge heraf frifindes T2 for den rejste tiltale.

Forhold 2

Efter den skete bevisførelse, herunder navnlig den vidneforklaring, det er afgivet af vicefiskeriinspektør V.5. og de under sagen fremlagte søjlediagrammer og sammentællinger mv., finder retten det bevist, at tiltalte hos fiskeskipper V.1 og andre ukendte leverandører har opkøbt den nævnte mængde torsk til de anførte værdier.

Retten tinder det også bevist, at tiltalte har søgt at dokumentere de pågældende køb med fiktive fakturaer, og at de opkøbte mængder torsk har været omsat i strid med fiskerilovgivningen.

Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 389, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1, fiskerilovens 86, og § 121, stk. 1. nr. 1 og 3. jf. § 130, stk. 1. nr. 1.

Retten har lagt vægt på at tiltalte tidligere ved ankedom af 6. august 2002 er straffet for ligeartet kriminalitet. Under hensyn til denne dom finder retten ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at straffen kan gøres helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Retten har dog taget hensyn til, at der er gået lang tid, siden de strafbare handlinger blev foretaget, uden at man kan sige, at straffesagen ikke er afgjort inden for rimelig tid.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 883.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T2

Tiltalte T2 frifindes.

Statskassen skal betale sagsomkostninger herunder salær til tiltaltes forsvarer.

T1

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 883.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 117.000 kr.

Tiltalte T1 skal betale egne sagsomkostninger, herunder egne omkostninger til forsvarer.

......................

Vestre Landsrets dom af 11. november 2011, 2. afdeling, S-1222-11 og S-1326-11

Byretten har den 16. maj 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-2321/2010).

Påstande

Overfor tiltalte T2 har anklagemyndigheden nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen i byretten.

Tiltalte T2 har påstået stadfæstelse.

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres helt eller delvis betinget.

Anklagemyndigheden har overfor denne tiltalte påstået skærpelse af både fængselsstraffen og den samlede bøde.

Anklagemyndigheden har for landsretten oplyst, at tiltalen i forhold 2 drejer sig om overtrædelse af fiskerilovens § 86 i perioden frem til den 24. januar 2005, hvor tiltalte fik bevilling til førstegangsomsætning af fisk, at overtrædelsen af § 121 vedrører hele perioden, og at overtrædelsen af bekendtgørelsen vedrører perioden fra den 24. januar 2005 til den 13. december 2005.

Anklagemyndigheden har oplyst, at bøden for overtrædelserne i forhold 2 efter praksis skal beregnes til 1/3 af værdien af de opkøbte fisk svarende til afrundet 390.000 kr., og da tillægsbøden i forhold 1 er beregnet til 540.000 kr., nedlægges der påstand om en samlet bøde på 930.000 kr.

Anklagemyndigheden har oplyst, at konfiskationsbeløbet på 117.000 kr. er beregnet til 10 % af værdien af de opkøbte fisk.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4 og vicefiskeriinspektør V.5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.6.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han søgte om tilladelse til at opkøbe fisk som førstegangsaftager, fordi han havde købt fisk af V.1 og ikke havde en sådan tilladelse, og dette havde Fiskeridirektoratet fundet ud af, så det var på foranledning af Fiskeridirektoratet, at han søgte om tilladelse. Han var ikke, før han sendte ansøgningen, klar over, at han skulle have en sådan tilladelse. Han havde i 2004 købt fisk af V.1, som V.1 havde fanget under fiskeri med en jolle. Han har ingen erindring om, at han skulle have deltaget i et møde med Told & Skat den 20. juni 2000, for som han husker det, blev han nægtet adgang til mødet. Det er dog muligt, at det var mødet den 5. juli 2000, han ikke måtte deltage i. Han kender begrebet "grå fisk", som er fisk fanget uden for kvoterne, og som sælges uden papirer, men sådanne fisk har han ikke købt. Den tidligere dom vedrørte ikke handel med fisk med fiktive fakturaer, idet sagen drejede sig om fakturaer, der ikke var bogført.

Det var PF, der på et tidspunkt spurgte, om han ville overtage V.6s samhandelspartnere, og en af dem var V.2. Han har kun mødt V.2 nogle få gange. PF havde præsenteret V.2 for ham. PF har også præsenteret ham for V.4. Det var PF, der ringede og fortalte, når der var et parti fisk, og spurgte, om han var interesseret. Hvis han var interesseret, kom PF med fiskene i V.1s bil, og hvis han ville købe dem, gav han et bud og fik en faktura. PF kom ofte sammen med V.1. Han kan ikke forklare, hvorfor V.2 har forklaret, at han ikke har solgt fisk til ham, men det må skyldes, at sagen mod ham ikke drejede sig om momsunddragelse, men om skattesvig. Han er ikke uvenner med V.2. Han har aldrig mødt V.3. Han har kendt V.1, der er en kendt person i fiskerikredse, i mange år. PF har han kendt, siden han overtog V.6s leverandører, så det er fra omkring 2004. Fakturaerne kom fra de firmaer, som havde solgt fisken. Han har mødt V.4 flere gange. Det var hans indtryk, at V.4 var erhvervsaktiv i 2006, for han fortalte, at han lige havde været i udlandet og set på lakseopdræt, og han talte om eventuel import af dette opdræt.

Tiltalte tænkte af og til over, hvor alle de torsk, som han blev tilbudt, kom fra. Et eller andet sted vidste han godt, at fiskene måske ikke var helt lovlige. Han fik at vide, at det var polske fisk, og han vidste, at polakkerne havde fået lov til at fiske i Østersøen. Han modtog fiskene og tænkte ikke nærmere over oprindelsen. Han tjekkede, at han handlede med momsregistrerede firmaer. Han afregnede med checks eller kontanter til PF. V.6 fortalte, at SKAT havde sagt, at det var i orden at betale kontant.

Han husker ikke nærmere, hvad han blev sigtet for den 12. december 2006, men det var omfattende. Der blev nævnt to firmaer, G4 og G2 Handel. Efterfølgende var han til afhøring hos politiet, hvor han fik han at vide, at handlerne med G4 var trukket ud af sagen. Da han og hans advokat fik afhøringsrapporten, kunne de se, at der stod, at han og, hans advokat havde afbrudt mødet, men det passede ikke. Han blev bange, da han blev anholdt, for han havde den gamle sag i baghovedet, og derfor reagerede han, som han gjorde. Han ringede til PF som den første for at høre, hvorfor myndighederne mente, at der var noget galt. Han sagde, "lokummet brænder", fordi virksomheden var blevet beskyldt for ulovligheder. De aftalte at mødes næste dag. Han havde på fornemmelsen, at telefonen blev aflyttet, og derfor ville han ikke under telefonsamtalen fortælle PF, hvad der var blevet sagt under afhøringen.

Foreholdt telefonsamtalen den 13. december 2006 med samleveren (ekstraktens side 654) forklarede tiltalte, at han fortæller om en samtale med PF. Han havde spurgt PF, hvad det hele var for noget, og PF havde sagt, at han nok skulle sørge for, at alt var i orden.

Foreholdt telefonsamtalen den 15. december 2006 (ekstraktens side 660) med PF forklarede tiltalte, at han går ud fra, at PF om mandagen skulle møde nogle af sine samhandelspartnere. Han husker ikke, om det var V.3 eller en anden leverandør, som PF havde talt med. Det er naturligt, når der opstår en sag som den foreliggende, at man taler med sine handelspartnere for at høre, om alt er i orden.

Foreholdt telefonsamtalen den 15. december 2006 (ekstraktens side 664) forklarede tiltalte, at han fortalte CJ fra G5, som han havde foretaget videresalg til, hvordan han havde købt fiskene.

Telefonsamtalen den 20. december 2006 med medtiltalte fandt sted, fordi han ville have, at T2, der stod som indehaver af firmaet, skulle passe på sig selv, og derfor skulle T2 sige noget uden alligevel at sige noget. Han ønskede ikke, at T2, der dengang var meget ung, skulle rode sig ind i noget. Han sagde til T2, at T2 godt kunne nævne navnene på nogle af de implicerede, selv om det var mange, han ikke kendte, fordi han havde haft så lidt med firmaet at gøre.

Vedrørende de notater, der er fundet i en rygsæk (koster 113), forklarede tiltalte, at han gemte notaterne for at have noget at støtte sig til ved årsopgørelsen. Han har aldrig været så god til daglig bogføring. I dag har han en bogholder. Han udfærdigede notaterne samtidig med handlerne.

Om notaterne på ekstraktens side 320 forklarede tiltalte, at det er noget, han har skrevet. Han erindrer ikke præcist, hvad det, der står nederst på siden, dækker over. Det handler dog ikke om fiktive fakturaer.

Han har fundet ud af, at V.1 i banken har hævet checks, som tiltalte har udstedt. Han var godt klar over, at PF og V.1 havde et tæt samarbejde.

Når han har skrevet "V.1" er det nok, fordi V.1 ville komme. Det var ikke, fordi V.1 skulle have beløbet uden moms. Han ville ikke under en afhøring hos politiet fortælle, hvad "V.1" stod for, fordi han havde dårlige erfaringer med at fortælle politiet noget.

PF optrådte som "trader". Han kom med en faktura, der vedrørte to leverancer Han slog beløbene sammen og udstedte kun 1 check.

Vedrørende nogle indkøb den 6. oktober (ekstraktens side 314) er det rigtigt, at der er hævet et beløb uden moms en dag, mens momsbeløbet er hævet en anden dag, Han må have kigget på en forkert linje, da han betalte, og har kun betalt nettobeløbet, og så betalte han resten, da han opdagede fejlen. Dette skete af og til.

Som man kan se på bilaget i ekstraktens side 311, skrev han fiskenes størrelse med både romertal og arabertal, men han skrev ikke størrelse på sine fakturaer til kunderne. Det står ikke på fakturaerne, hvor fiskene er fanget, for det er kun ved fiskeriauktionsfakturaer, at oprindelsen skal være angivet, og på disse fakturaer skal det latinske navn også være angivet.

Vedrørende søjlediagrammerne i forhold 2 har tiltalte forklaret, at det godt kan forekomme, at han har solgt mere, end han har købt, idet dette kan ske ved omvejning i forbindelse med ompakninger. Der blev solgt mindre, end han havde købt, hvis kunden ikke ville have fiskehovederne med, eller hvis fisken skulle skæres ud i fileter

Firmaet havde kun er kassekredit på 40.000-50.000 kr., så han måtte være kreativ, fordi det var alt for lidt, når omsætningen var på 4-5 mio. kr. Hans datter havde ikke fuldmagt til checkkontoen, og det havde T2 - så vidt han husker - heller ikke Det var revisoren, der udarbejdede firmaets regnskab. Når han betalte varer kontant, er det flere gange sket, at han først har hævet en check på beløbet for at have et bilag. Han husker ikke, hvornår firmaet fik netbank.

Han talte med sin bank om, hvad han skulle gøre, da den første straffesag opstod. Han drev da virksomhed i selskabsform. De havde en plan om rekonstruktion, så selskabets gæld kunne afvikles. Planen faldt imidlertid til jorden. Han talte med sin familie om, hvad han skulle gøre. Det eneste, han har forstand på, er handel med fisk. Han var ikke på så god fod med sin daværende samlever på det tidspunkt, så det endte med, at det nye firma kom til at stå i T2s navn. Han kan godt huske, at T2 har hævet en check. Det var i forbindelse med, at han og hans daværende samlever skulle holde runde fødselsdage. T2 var i den anledning hjemme fra Sydeuropa, og han har så selv haft så travlt, at han har bedt T2 gå i banken med checken, måske fordi PF ville komme.

I forhold til oplysningerne i personundersøgelsen er der ikke nye oplysninger, bortset fra at forholdet til T2 er blevet bedre. Han vil blive nødt til at lukke sit nye firma, hvis han skal i fængsel.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han var færdig med gymnasiet i 2001, og de følgende år arbejdede han i udlandet, dog boede han i perioden fra august 2004 til december 2004 i ...4. Han har svært ved at forestille sig, at han har hjulpet til i virksomheden i 2004. I 2005 var det begrænset, hvor meget han hjalp til. Hans søster boede i Danmark, og hun har også passet firmaet i faderens fravær. Han har været i firmaet på dage, hvor faderen også var til stede. Han hjalp så til med at pakke for at tjene penge, da han ikke tjente meget som turistguide. Han har kun købt på auktion og har ikke handlet fisk på anden måde. Han har derfor ikke handlet med firmaerne G1 og G2. Han har aldrig handlet med PF. V.1 er meget kendt i ...2 og ...1, men han har ikke handlet med ham.

Han gik i 2. g, da hans far spurgte, om han ville stå som ejer af firmaet H1. Han ville gerne hjælpe sin far. Han ved ikke, hvorfor det var ham, og ikke en anden, f.eks. hans mor, der skulle stå som ejer. Han underskrev hvert år regnskabet, når det kom fra den statsautoriserede revisor. Bortset fra regnskaberne, der altid var uden anmærkninger, har han ikke beskæftiget sig med firmaets papirer. Han har ikke forstand på regnskaber og ville ikke have fået noget ud af at se på de underliggende bilag.

Han deltog i 2000 i et møde med Told/Skat, hvor hans far blev bedt om at gå udenfor, fordi det ikke var faderen, der ejede firmaet. Han talte med sin far om påtalen og gjorde opmærksom på, at der skulle være orden i sagerne, hvis han skulle stå som ejer. Påtalen fik ham ikke til at kontrollere papirerne, for han stolede på sin far.

Dommen, som faderen fik i 2002, vedrørte et andet firma.

Det er rigtigt, at han talte med sin far den 20. december 2006. Han var hjemme, da der blev ransaget. Han kan ikke svare på, hvordan han opfattede faderens bemærkning om, at han skulle sige noget uden alligevel at sige noget. Han undrede sig ikke over, at faderen under telefonsamtalen den 20. december 2006 sagde, at han godt kunne bekræfte, at V.3 havde haft ringet. Han sagde bare ja for at komme videre og kan ikke huske, hvad han tænkte under samtalen. Telefonsamtalerne viser, at han var forvirret og var en søn, der lyttede til sin far. Efter anholdelsen havde faderen sagt, at alt var på det rene. og at han ville tale med PF for at sikre sig, at der ikke var noget ulovligt. Det gik først da op for ham, at det var PF, der havde formidlet handlerne.

Han kan ikke huske, at han skulle have indløst en check på 20.250 kr. den 13. maj 2005, og han kan derfor ikke forklare, hvad han gjorde med pengene. Han kan heller ikke huske at have indløst andre checks, herunder checken på 17.330 kr. den 30. september 2005. Det er forekommet, at han har hævet penge til at betale regninger med. Han ved ikke, om han havde fuldmagt til at hæve på firmaets kassekredit. Det eneste, han har fået fra firmaet, er løn for det arbejde, som han har udført, og det er der lønsedler på.

Han har om sine personlige forhold forklaret, at der ikke er ændringer i forhold til oplysningerne i personundersøgelsen.

V.1 har supplerende forklaret, at det kun var små partier fisk, han landede i ...1 i 2004. Fordi partierne var så små, sagde auktionsfirmaet til ham, at han kunne henvende sig til T1. I 2005 fik T1 fisk fra ...2. Det drejede sig stadig kun om få kasser. De fisk, som han kørte til ...1 fra ...2, kom fra andre skibe. T1 spurgte ikke, hvor fiskene kom fra. Han husker ikke, hvor tit T1 fik fisk. Han fik få checks af T1, som han vekslede i banken, så han kunne betale leverandørerne, som ikke havde en bankkonto. Han sad på et værtshus med bl.a. en, der hedder TP, og han fik selv lidt penge for at køre. Han holdt op med at levere fisk til T1 i 2006, fordi han syntes, at det hele blev for træls at have med at gøre, og fordi de involverede personer blev for pågående, og han mistede også sit kørekort.

V.2 har supplerende forklaret, at han havde en makker, PF, der satte ham i forbindelse med T1. Han manglede hurtige penge og gik derfor med til at udfærdige falske fakturaer med sin virksomheds momsnummer, fordi han fik at vide, at han ville få momsbeløbene. Han kørte til ...1 sammen med PF og fik en seddel med de tal, der skulle stå på fakturaerne. De talte med T1 på ...1 Fiskeriauktion, hvor T1 havde et renserum. Det kan godt passe, at det startede i foråret 2004. Fakturaerne var blå eller røde, det var tilfældigt. Han har maksimalt lavet fakturaer 20 gange. Fakturaerne er ikke lavet på en gang. Når han afleverede en faktura, fik han momsbeløbet udbetalt i kontanter af T1. Han ved ikke, om der er andre, der også har udarbejdet fiktive fakturaer på hans papir. Det er muligt, at han har sagt noget andet til politiet. T1 ringede og bad ham hente en seddel med tal på, når der skulle udarbejdes en faktura. Når de mødtes med T1, var det mest PF og T1, der talte. Han husker ikke, hvad de talte om. Han husker ikke checken på 15.275 kr., som han skulle have hævet. Han har kun handlet med T1 og PF. Han kender ikke en, der hedder TP og V.1. Han har ikke været på værtshuset "G6", og han har ikke fået penge af andre end T1.

V.3 har supplerende forklaret, at han havde spille- og narkogæld og derfor godt kunne bruge nogle hurtige penge. Han kom i kontakt med nogle forkerte mennesker og gik med til at få et momsnummer og oprette firmaet G2 Handel. Det var som tidligere forklaret ikke PF, der fik ham ind i sagen. Det var en anden, der var mellemmand og fortalte ham om fidusen. Han troede, at han ville tjene mange penge på kort tid. Han fik bare nogle papirer, han skulle skrive under på. Han har ikke selv udfærdiget fakturaerne. Det var mellemmanden, der kom med papirerne, som han skulle skrive under på. Han har mødt nogle folk i ...1, som han ikke kendte og ikke var tryg ved.

Foreholdt gengivelsen i afhøringsrapport af 7. marts 2007 forklarede vidnet, at han må have forklaret, som gengivet i politirapporten. Fakturaerne kom drypvis. Han har aldrig drevet en virksomhed og var ikke i stand til at udfærdige fakturaer. Han fik penge for tidligere fakturaer af mellemmanden, når mellemmanden kom med nye fakturaer. Det er rigtigt, at han fik en computer og printer, men det var ikke ham, der trykkede på computerens taster. Han fik lukket for sin momsregistrering, da han fandt ud af, at han ikke fik det ud af arrangementet, som han var stillet i udsigt. Han fortalte mellemmanden, der kom med papirerne, at han ikke længere havde et momsnummer.

V.4 har supplerende forklaret, at hans firma startede i 2003, og han mener, at det lukkede i slutningen af 2005. Firmaet var dog reelt holdt op med at drive virksomhed noget før. Han var sygemeldt omkring 1/2 år. Han havde en filetfabrik i ...5. Der gik et stykke tid, før han fik afviklet denne virksomhed. Han har aldrig handlet med H1 i ...1, og han kender ikke T1. Han har været på ferie i Sydamerika. Han har aldrig beskæftiget sig med lakseopdræt eller haft planer om det. Han vil tro, at det var en kollega fra ...3, der har givet ham T1s telefonnummer. Han havde telefonnumrene på mange fiskeleverandører, som han kunne ringe til, hvis han manglede fisk. Han er sikker på, at han aldrig har talt med T1.

Forevist en faktura, der skulle være fra hans firma, forklarede vidnet, at fakturaen (ekstraktens side 390) ser hjemmelavet ud, og at den ikke er udstedt af ham eller hans daværende kone, der stod for papirarbejdet. Det er hans firmas stempel, der er på fakturaen. Alle kunne komme ind i lokalerne i ...5. Der var aldrig låst. PF kom af og til og hjalp uden at få penge for det. Han ville hellere have en øl. Han har været på et værtshus, der hedder G7, hvor han mødte PF, og han vil ikke afvise, at han der har mødt T1, for PF var altid omgivet af mange personer.

Vicefiskeriinspektør V.5 har supplerende forklaret, at han har haft kendskab til T1 fra omkring midt i 1990'erne. Vidnet har altid været tilknyttet landingskontrollen. Fiskeridirektoratet foretog anmeldelse i forhold 2. Man havde set nogle fakturaer, der ikke lignede andre fakturaer i firmaer, der handler med fisk. Søjlediagrammerne (de gule områder) viser efter vidnets opfattelse, at der kan være købt flere fisk, end der er bilag for. Alle fakturaerne dækker efter vidnets opfattelse indkøb af fisk. Dette støtter han på den kendsgerning, at fiskerikontrollen i den omhandlede periode stødte på fisk, der ikke var blevet solgt på auktionerne. Det er tilladt med et spænd på +/- 5 % på en kasse fisk, så en kasse med 30 kg kan indeholde 31,5 kg fisk. H1 handlede med hele isede fisk, ikke fileterede fisk. H1 kan godt have skåret fiskehoveder af. Udbyttet er beregnet ud fra fakturaerne. Hvis der er købt fisk sort, er der mulighed for fortjeneste.

V.6 har forklaret, at T1 overtog hans leverandører, da han lukkede sit firma i 2004, og det foregik ved, at T1 fik leverandørernes telefonnumre. Han havde handlet med et af PFs selskaber, G8. PF havde kontakt med bl.a. udenlandske fiskere, og PF formidlede kontakt til disse fiskere. Meget betaling foregik ved, at PF kom med en faktura og fik pengene kontant eller en check. Han har ikke kendskab til, om PF fortsatte med at sælge fisk til T1, efter at han havde lukket sit eget firma. PF havde tilladelse til førstegangssalg.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte T1

Forhold 1

Også for landsretten har V.2 og V.3 forklaret, at de ikke har solgt fisk til tiltalte, og at de mod betaling stillede deres momsnumre til rådighed til brug for udfærdigelse af fiktive fakturaer. V.4 har gentaget, at han heller ikke har solgt fisk til tiltalte, og at han ikke har kendskab til fakturaerne, der angives at stamme fra hans firma. Forklaringerne fra disse vidner er afgivet uafhængigt af hinanden, og det tiltrædes derfor, at det er bevist, at fakturaerne med et momsbeløb på i alt 540.055 kr. er fiktive.

Tiltalte har i dette forhold nægtet sig skyldig, med henvisning til at han, der nok havde mistanke om, at fiskene var "grå eller sorte", ikke var klar over, at fiskene ikke stammede fra de leverandører, som på fakturaerne var anført som leverandører, og at han ikke kunne gennemskue det set-up, som en mellemmand havde konstrueret.

Det kan imidlertid på grundlag af V.2s forklaring, som der ikke er grundlag for at betvivle rigtigheden af, lægges til grund, at dette vidne i adskillige tilfælde har været i ...1, hvor tiltalte gav ham sedler med fiskemængde, art og pris, som skulle bruges til fakturaerne.  V.2 har endvidere forklaret, at han fik penge af tiltalte. Telefonsamtalerne med bl.a. PF og samleveren efter ransagningen den 12. december 2006 viser også, at tiltalte var klar over, at myndighederne havde fundet ud af, hvad der foregik.

Det er derfor bevist, at tiltalte var klar over, at fakturaerne var fiktive, og det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1.

Forhold 2

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte i dette forhold er fundet skyldig som sket.

Straffen

Straffen er passende er fastsat til fængsel i 8 måneder, idet der på den ene side er lagt vægt på tiltaltes tidligere dom og på sagens karakter mcd systematiske handler med fiktive fakturaer og på den anden side den lange tid, der er gået, fra sagen startede i 2006 til dens af slutning.

Det tiltrædes, at sagsbehandlingstiden, da tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, efter sagens karakter ikke kan føre til, at straffen gøres helt eller delvis betinget.

Tillægsbøden i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedsættes til 525.000 kr., idet sådanne bøder efter fast praksis afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 25.000 kr.

Bøden for overtrædelserne i forhold 2 fastsættes til 390.000 kr. svarende til 1/3 af værdien af de opkøbte fisk i dette forhold.

Den samlede bøde forhøjes herefter til 915.000 kr.

Det tiltrædes, at der er konfiskeret 117.000 kr. svarende til 10 % af værdien af de opkøbte fisk.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten herefter dommen i forhold til tiltalte T1.

Tiltalte T2

Tiltalte blev i 1999, da han var 18 år, registreret som ejer af firmaet H1, som hans far skulle være daglig leder af, idet faderen, der var gået konkurs, ikke selv kunne være ejer af firmaet, og faderen havde lovet, at det nye firma ville overholde lovgivningen.

I tillid til faderens løfter - også efter mødet med Told/Skat i 2000 og efter faderens momssag - underskrev tiltalte hvert år firmaets årsregnskaber, der var udfærdiget af en revisor. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke har forstand på regnskabsbilag, og derfor ville han ikke have fået noget ud at kontrollere firmaets bilag. Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte havde noget at gøre med firmaets daglige drift, og at han har haft forbindelse med mellemmanden PF, V.2 og V.3, og det er heller ikke godtgjort, at tiltalte kendte disse personer, selv om telefonsamtalen mellem tiltalte og hans far den 20. december 2006 kunne tyde på, at tiltalte havde kendskab til PF og V.3. Tiltalte kom på grund af bl.a. ophold i udlandet kun sjældent i firmaet, hvor han, når han var til stede, hjalp til med forefaldende arbejde for at tjene penge, og i den forbindelse var tiltalte nogle få gange i banken for at indløse checks.

På baggrund af disse omstændigheder tiltrædes det, at det ikke er bevist, at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at firmaets momsangivelser i den omhandlede periode ikke var korrekte.

Ved vurderingen af, om tiltalte har udvist grov uagtsomhed, lægger landsretten vægt på, at tiltalte, da han var gymnasieelev, for at hjælpe sin far til at få en indkomst, lod sig registrere som ejer af firmaet og på de ovenfor anførte oplysninger. Tiltalte var bekendt med straffesagen mod sin far, men stolede på, at faderen ikke ville foretage sig noget ulovligt for ikke at bringe ham i "fedtefadet"'. I en situation som den foreliggende, hvor afgiftsunddrageren har fået et ungt menneske til at være stråmand, kan den omstændighed, at tiltalte har ladet sig registrere som ejer af firmaet og dermed muliggjort faderens afgiftsunddragelser, ikke i sig selv føre til, at tiltalte har udvist grov uagtsomhed trods viden om faderens tidligere afgiftsunddragelser, idet tiltalte som ovenfor anført ikke havde noget at gøre med den daglige drift, og idet han ikke på nogen måde ved "tilskyndelse, råd eller dåd" har medvirket til afgiftsunddragelserne.

Det tiltrædes derfor, at T2 er frifundet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom for så vidt angår tiltalte T1 stadfæstes med den ændring, at bødestraffen forhøjes til 915.000 kr.

Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår tiltalte T2.

Tiltalte T1 skal betale egne sagsomkostninger for landsretten, herunder salær til den beskikkede forsvarer.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår tiltalte T2.