Indhold

Dette afsnit handler om fastsættelse af ordensbøde for at overtræde SKL § 84, nr. 5.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Pligter omfattet af reglen
  • Bødeudmåling
  • Prøvesager
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ved udmålingen af bødestraf for overtrædelse af SKL § 84, nr. 5, forudsættes det i lovbemærkningerne til bestemmelsen, at bødeniveauet for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012, videreføres.

Se også

Afsnit A.C.3.2.1.2.8 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL-Lbk 1264 § 17.

Afsnit A.C.3.2.1.3.4.5 For sen transfer pricing dokumentation, SKL § 84, nr. 5.

Pligter omfattet af reglen

SKL § 84, nr. 5, omfatter

  • fyldestgørende skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der ikke indsendes inden den frist, som skatteforvaltningen har fastsat,
  • supplerende dokumentation samt databaseundersøgelser og revisorerklæringer, der ikke efterfølgende indsendes på skatteforvaltningens konkrete anmodning.

Bødeudmåling

Bødeudmåling for overtrædelse af SKL § 84, nr. 5, viderefører principperne for bødeudmåling efter SKL-Lbk 1264 SKL § 17, stk. 4, jf. lovbemærkningerne til SKL § 84.

Det forudsættes, at bøden udgør et fast beløb på 250.000 kr. med tillæg på 10 pct. af den indkomstforhøjelse, som fremgår af ansættelsesændringen.

Det faste beløb på 250.000 kr. kan nedsættes til 125.000 kr., hvis der senere fremkommer dokumentation af den fornødne kvalitet.

Tillægget på 10 pct. af en eventuel indkomstforhøjelse kan først beregnes, når der foreligger en endelig ansættelse.

Der beregnes en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende transfer pricing dokumentation. Der er mulighed for at lægge bødestraffen for flere overtrædelser sammen, fx flere indkomstår, dvs. absolut kumulation.

Bemærk

En bøde kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angivne strafnedsæt­telsesgrunde foreligger, ligesom en bøde kan forhøjes, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, som angivet i straffeloven.
Se afsnit A.C.3.5.5 Strafnedsættelsesgrunde og afsnit A.C.3.5.6 Strafskærpelsesgrunde.

Se SKM2017.216.BR, hvor der skete strafnedsættelse med henvisning til, at selskabet havde samarbejdet og bidraget til at fremskaffe oplysninger til SKAT.

Prøvesager

Det er domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøder. Der er derfor anlagt prøvesager for at fastlægge et ensartet bødeniveau, inden Skattestyrelsens straffesagsenheder kan udmåle administrative bøder.

Der er indtil videre afsagt endelig dom i xfirex prøvesager. I dommene SKM2017.216.BR og SKM2017.227.ØLR er der sket nedsættelse med halvdelen af den beregnede bøde i forhold til det bødeniveau, der var forudsat i bemærkningerne til lov nr. 591 af 18. juni 2012. I SKM2018.584.BR og xSKM2019.272.BRx er bøderne udmålt til 125.000 kr. pr. indkomstår xi overensstemmelse med det i lovbemærkningerne forudsatte bødeniveaux.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2017.227.ØLR

Selskabet havde ikke rettidigt indsendt transfer pricing-dokumentation for fire indkomstår. 

Selskabet forklarede, at SKATs indkaldelsesbrev blev væk internt i koncernen. Selskabet indsendte efterfølgende fyldestgørende dokumentation. 

Byretten fandt, at selskabet groft uagtsomt havde overtrådt SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, jf. stk. 4, jf. § 3 B, stk. 5, jf. § 18. Selskabet blev idømt en bøde på 500.000 kr. svarende til de sparede omkostninger på skønsmæssigt 125.000 kr. for hvert af de fire indkomstår. 

Landsretten var enig i byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet, men nedsatte bøden til 250.000 kr. SKAT havde indkaldt dokumentation for fire år samlet. Det var ikke oplyst, om det var SKATs praksis. 

Retten anså det, i det konkrete tilfælde, for én overtrædelse vedrørende fire år og fandt, at en bødefastsættelse på grundlag af antallet af år ville føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf.

Landsretten anså xi det konkrete tilfældex overtrædelse for fire år som én overtrædelse. Bøden nedsat fra 500.000 kr. til 250.000 kr.

Byretsdomme

xSKM2019.272.BRx

xSelskabet havde ikke rettidigt indsendt fyldestgørende transfer pricing- dokumentation for fire indkomstår. 

Selskabet indsendte dokumentation inden udløbet af den fastsatte 60-dages frist. Skattemyndighederne vurderede, at dokumentationen var mangelfuld.

Selskabet indsendte efterfølgende fyldestgørende dokumentation.

Retten fandt det efter det oplyste godtgjort, at den oprindeligt indsendte dokumentation var så mangelfuld, at den reelt måtte sidestilles med manglende dokumentation. Det fremgik, at baggrunden for den mangelfulde dokumentation var en misforståelse eller fejlkommunikation internt i koncernen om, hvilket selskab der var ansvarlig for udarbejdelsen af den landespecifikke dokumentation.

Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig i at have undladt rettidigt at indsende transfer pricing-dokumentation. Retten lagde til grund, at det følger af dagældende SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, at den strafbare overtrædelse er fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor 60-dages fristen er over­skredet.

Retten lagde videre til grund, at det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at transfer pricing-dokumentation skal udarbejdes løbende. Retten fandt ikke, at SKM2019.136.HR vedrørende tidspunktet for skønsmæssig ansættelse af indkomsten kan føre til et andet resultat.

Retten udtalte, at der på baggrund af forarbejderne må foretages en fuldstændig kumulation af bøden for de enkelte indkomstår, og at der i øvrigt ikke forelå skærpende eller formildende omstændigheder. Retten fastsatte bøden til 500.000 kr., svarende til 125.000 kr. for hvert indkomstår.x

xByretten fandt, at der må foretages fuldstændig kumulation af bøden for de enkelte indkomstår og fastsatte bøden til 500.000 kr., svarende til 125.000 kr. for hvert af de fire indkomstår.x
SKM2018.584.BR

Selskabet havde ikke rettidigt indsendt transfer pricing dokumentation for fem indkomstår. 

Pga. selskabets omstrukturering blev SKATs indkaldelsesbrev ikke videresendt internt i selskabet. Selskabet indsendte efterfølgende fyldestgørende dokumentation. 

Retten fandt, at selskabet groft uagtsomt havde overtrådt SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 5, jf. § 18.

Retten fandt det godtgjort, at selskabet kunne have haft en økonomisk fordel ved at undlade at udarbejde transfer pricing rapporterne, såfremt SKAT ikke havde anmodet selskabet om fremsendelse af dokumentationen.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at selskabets undladelse af rettidigt at indsende dokumentation på den anførte baggrund ikke kun kunne anses for én overtrædelse, og fastsatte en bøde på 125.000 kr. for hvert indkomstår, hvorefter den samlede bøde blev fastsat til 625.000 kr.

Byretten fandt, at den manglende indsendelse af rapporter for fem indkomstår, efter en konkret vurdering måtte anses for flere overtrædelser og udmålte bøden til 625.000 kr.
SKM2017.216.BR

Selskabet havde indsendt utilstrækkelig transfer pricing dokumentation for fire indkomstår. 

Selskabet havde fået dokumentationen fra koncernens udenlandske hovedkvarter, der havde ment, at den var dækkende. 

Efterfølgende havde selskabet indsendt tilstrækkelig dokumentation. Dette resulterede i revisorudgifter på 100.000 - 150.000 kr.  

Retten fandt, at selskabet groft uagtsomt havde overtrådt SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 5, jf. § 18. Retten bemærkede, at lovgiver har lagt op til et bødeniveau på 125.000 kr., hvis der efterfølgende fremkommer egnet dokumentation, svarende til de skønnede omkostninger ved udarbejdelsen, og til at der skal beregnes en bøde for hvert indkomstår. Men retten fandt ikke, at der i en situation som den foreliggende skal ske fuldstændig kumulation og fastsatte bøden til 250.000 kr. 

Retten tog også hensyn til, at selskabet under sagen måtte anses for at have samarbejdet og bidraget til fremskaffelse af oplysninger til SKAT. 

Byretten fandt, at der i det foreliggende tilfælde ikke skulle ske absolut kumulation og udmålte bøden for fire år til 250.000 kr.