Dato for udgivelse
15 Jan 2013 08:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Dec 2012 15:09
SKM-nummer
SKM2013.36.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-110719
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Medarbejderobligation, båndlæggelse, likvidation, råden, indløsning
Resumé

Skatterådet fandt, at der var tale om råden, der var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis debitor blev likvideret og medarbejderobligationerne indfriet. Der blev lagt vægt på, at indehaver af medarbejderobligationerne kontrollerede debitor. Der ville også være tale om råden i strid med LL § 7 A, hvis der skete indfrielse og indfrielsesbeløbet blev båndlagt. Skatterådet fandt, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, hvis forpligtelsen til at indfri de båndlagte obligationer blev overført til debitors moderselskab og båndlæggelsen blev opretholdt i den resterende båndlæggelsesperiode.

Hjemmel

Ligningsloven § 7 A

Reference(r)

Ligningsloven § 7 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.17.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.5.17.3.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.17.3.4.5.


Spørgsmål

  1. Kan det uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab accepteres, at medarbejderobligationerne indløses og udbetales til Person A i forbindelse med, at Selskab A efter den 1. juli 2012 bliver likvideret?
  1. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab accepteres, at medarbejderobligationerne indløses i forbindelse med, at Selskab A efter den 1. juli 2012 bliver likvideret og at indløsningsbeløbet båndlægges i den resterende båndlæggelsesperiode?
  1. Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, kan det så uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab accepteres, at forpligtelsen på medarbejderobligationerne overføres fra Selskab A til Selskab B, hvis Selskab A efter den 1. juli 2012 bliver likvideret?             

Svar

  1. Nej
  1. Nej
  1. Ja, se svar

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskab A er 100 % ejet af Selskab B, som igen er 100 % af Person A.

Person A er i dag ansat i Selskab A. Selskab A ejer en del af et revisionsselskab. I årene 2007-2009 er der udstedt nogle medarbejderobligationer fra Selskab A til Person A, som led i hans ansættelsesforhold i selskabet. Medarbejderobligationerne kommer til udbetaling i årene 2013-2015.

Medarbejderobligationerne der er tale om fremgår af vedlagte oversigt. Selskab A har udstedt medarbejderobligationer i flere omgange og har i dag en gældsforpligtelse over til Person A.

Medarbejderobligationerne er udstedt efter og omfattet af de dagældende regler i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3.

I juni 2012 afhændes ejerandelen i revisionsselskabet og Person A stopper sit ansættelsesforhold i Selskab A. Som følge heraf påtænkes Selskab A likvideret, og provenuet herfra udloddet til Selskab B. I forbindelse med likvidationen vil Selskab B overtage gældsforpligtelsen til at indfri de pågældende medarbejderobligationer i perioden 2013-2015.

I juli 2012 indtræder Selskab B i et andet revisionsselskab (et nystiftet P/S) med en ejerandel på 1/8, og Person As ansættelsesforhold vil fra juli 2012 være i Selskab B.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Medarbejderobligationsordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, er afskaffet fra og med den 1. januar 2010. Obligationer, der er udloddet senest den 31. december 2009, er dog fortsat omfattet af det hidtidige regelsæt. De i anmodningen om bindende svar omfattede medarbejderobligationer er som anført omfattet af de pågældende regler i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Det er som nævnt ovenfor planen, at Selskab A opløses ved en solvent likvidation efter juli 2012, men før indfrielsen af de båndlagte medarbejderobligationer i perioden 2013-2015.

Spørgsmål 1

I TfS 2001, 421 DEP gav Skatteministeren tilladelse til, at bortse fra båndlæggelseskravet og hæve det kontante afståelsesprovenu, der fremkom i forbindelse med tvangsindløsning af medarbejderaktier.

Under henvisning til TfS 2001, 421 DEP er det derfor vores opfattelse, at det uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab kan accepteres, at medarbejderobligationerne indløses og udbetales til Person A i forbindelse med, at Selskab A efter den juli 2012 bliver likvideret.

Vi finder på denne baggrund, at spørgsmålet kan besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

I afgørelser refereret i SKDM 1982.73 og TfS 1983, 58 kunne medarbejdere kræve, at deres medarbejderaktier indløstes i forbindelse med selskabet blev fusioneret med et andet selskab mod at indløsningsbeløbet skulle båndlægges i den resterende båndlæggelsesperiode, der gjaldt for de nævnte medarbejderes aktieordninger.

Det er derfor vores opfattelse, at det uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab kan accepteres, at medarbejderobligationerne indløses i forbindelse med, at Selskab A efter juli 2012 bliver likvideret og at indløsningsbeløbet båndlægges i den resterende båndlæggelsesperiode.

Vi finder på den baggrund, at spørgsmålet kan besvares med et "Ja".

Spørgsmål 3

I forbindelse med likvidationen vil Selskab B overtage de nævnte forpligtelser med medarbejderobligationerne, ligesom Person A vil blive ansat i selskabet. En overdragelse vil dog medføre, at der formelt indtræder en ny kreditor på gældsbrevet, der i praksis forbliver båndlagt i samme depot, men nu under et nyt CVR-nr.

Betingelsen om, at der ikke må ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted, er alene knyttet til at medarbejderen ikke må overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over værdipapirerne. Derimod er der ikke nogen betingelse om, at det udstedende selskab ikke må overdrage obligationerne.

Ifølge praksis har man to gange tidligere behandlet et kreditorskifte vedrørende medarbejderobligationer, jf. SKM2008.425.SR og SKM2010.431.SR. I begge afgørelser skete overdragelsen som led i en virksomhedsoverdragelse, som var omfattet af lov om virksomhedsoverdragelser. I begge tilfælde accepterede man debitorskifte og at båndlæggelsen fortsatte hos den nye arbejdsgiver.

I praksis er den eneste forskel i forhold til de ovennævnte to sager alene, at overdragelsen ikke er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse. I denne sag er der således også kun tale om en ændring af CVR-nr. og juridisk enhed, hvorfor vi er af den opfattelse, at den beskrevne overdragelse af gældsforpligtelsen i form af medarbejderobligationerne tilsvarende kan ske uden konsekvenser for såvel selskab som medarbejder under den forudsætning, at vilkår for udstedelse af medarbejderobligationer under den nu ophævede ligningslovs § 7 A fortsat er opfyldt, herunder særligt krav til båndlæggelse i 5 år.

Vi finder på denne baggrund, at spørgsmålet kan besvares med et "Ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab kan accepteres, at medarbejderobligationerne indløses og udbetales til Person A i forbindelse med, at Selskab A efter juli 2012 bliver likvideret?

Lovgrundlag

Den tidligere Ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1-3 (LBK nr. 176 af 11/3/2009):

"§ 7 A. Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

1)      Værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Hvis det selskab, der har givet den ansatte ret til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, inden den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3,, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.

2)      Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på 12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Hvis det selskab, der har forpligtet sig til at udlodde udbytteandele el. lign., indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden udlodningen til den ansatte, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Beløbet i 3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

3)      Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Praksis

I forbindelse med to sager (TfS 2001, 430 og TfS 2000, 960) lavede Skatteministeriet i 2002 et nyt cirkulære, der var en præcisering af et andet cirkulære (CIR nr. 72 af 17/4/1996 om ligningsloven).

Præciseringen i cirkulæret vedrører ophævelsen af båndlæggelse af aktier i forbindelse med en tvangsindløsning af aktier. Skatteministeriet har i det følgende medtaget de relevante dele af cirkulæret.

CIR nr. 17 af 01/03/2002 Cirkulære om ændring af cirkulære om ligningsloven:

"1.

Der er efter Skatteministeriets afgørelse om medarbejderaktier båndlæggelse tvangsindløsning (TfS 2001, 430) rejst spørgsmål om rækkevidden af afgørelsen i relation til pkt. 3.4.6 i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 om ligningsloven.

I TfS 2001, 430, blev Skatteministeriet spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med, at der skete tvangsindløsning af et stort antal medarbejderes medarbejderaktier i et børsnoteret selskab, der efter gældende praksis skulle være båndlagt. Tvangsindløsningen blev foretaget af en ny aktionær, der havde opkøbt mere end ni tiendedele i selskabet. Da der var tale om en tvangsindløsning af medarbejderaktier hos et meget stort antal medarbejdere, der ikke var omfattet af ledelseskredsen i det pågældende selskab, og da selskabet var børsnoteret, tillod Skatteministeriet, at afståelsesprovenuet kunne udbetales til medarbejderne.

Endvidere blev Skatteministeriet i TfS 2000, 960, spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med et stort antal konti med et beskedent indestående, som medarbejdere havde modtaget ved afståelse af delbeviser som led i en ombytning af medarbejderaktier. Da der var tale om meget beskedne beløb, der efter gældende praksis skulle have været båndlagt, tillod Skatteministeriet, at de pågældende beløb kunne udbetales til medarbejderne.

...

2. ...

Båndlæggelsen af medarbejderaktier skal sikre, at medarbejderne ikke straks efter erhvervelsen af aktierne afstår disse. Hvis det var muligt, kunne medarbejderne konvertere løn, der er indkomstskattepligtig som personlig indkomst, til aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst.

...

3.

Ligningslovens § 7 A indeholder ikke hjemmel til båndlæggelse af kontanter ved afståelse af båndlagte medarbejderaktier eller aktieret eller tegningsret, der er knyttet til båndlagte medarbejderaktier.

Kravet om båndlæggelse af kontanter ved afståelse af medarbejderaktier ophæves derfor.

Ophævelsen indebærer, at der fremover ikke skal ske båndlæggelse af kontanter fra afståelse af aktier m.v. omfattet af en medarbejderaktieordning i båndlæggelsesperioden.

Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode. Det vil afhængig af de konkrete forhold for medarbejdernes råden over aktierne m.v. og omfanget af afståelsen kunne blive tale om, at forudsætningen for skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordningen ikke kan anses for opfyldt.

Eksempelvis har en tvangsindløsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen. Hvis der sker periodiske eller systematiske tvangsindløsninger, som forkorter båndlæggelsesperioden i medarbejderaktieordninger, i en stiltiende aftale mellem aktionærer med medarbejderaktier og øvrige aktionærer, vil dette dog være i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier. Det fører til, at den pågældende ordning ikke opfylder betingelserne for skattemæssigt at kunne anerkendes som en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A."

Begrundelse

I spørgsmål 1 vil obligationerne blive indløst før udløbet af båndlæggelsesperioden. Dette betyder skatteretligt, at der sker en afståelse af obligationerne. Det skal derfor vurderes, hvorvidt indløsningen er i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Det fremgår af den tidligere LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne, før der er gået 5 år mv. I LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, findes en tilsvarende regel om råden over båndlagte aktier.

Det er Skatteministeriets vurdering, at der ikke bør være forskel på vurderingen af kravet om råden, alt efter om det er aktier eller obligationer, der er båndlagte. Dvs. at praksis vedrørende råden over båndlagte aktier kan bruges ved fortolkningen af råden over båndlagte obligationer.

I CIR nr. 17 af 01/03/2002 fremgår det, at "Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode. Det vil afhængig af de konkrete forhold for medarbejdernes råden over aktierne m.v. og omfanget af afståelsen kunne blive tale om, at forudsætningen for skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordningen ikke kan anses for opfyldt."

I cirkulæret står der endvidere vedr. formålet:

"Båndlæggelsen af medarbejderaktier skal sikre, at medarbejderne ikke straks efter erhvervelsen af aktierne afstår disse. Hvis det var muligt, kunne medarbejderne konvertere løn, der er indkomstskattepligtig som personlig indkomst, til aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst."

"Eksempelvis har en tvangsindløsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen. Hvis der sker periodiske eller systematiske tvangsindløsninger, som forkorter båndlæggelsesperioden i medarbejderaktieordninger, i en stiltiende aftale mellem aktionærer med medarbejderaktier og øvrige aktionærer, vil dette dog være i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier."

Formålet med LL § 7 A var, at medarbejdere, der modtog båndlagte aktier/obligationer blev knyttet til den virksomhed, hvor de var ansatte i en form for medejerskab. Heri lå, at medarbejderne i båndlæggelsesperioden havde en interesse i, at det gik godt for virksomheden, da medarbejderne blev stillet som aktionær/kreditor.

Samtidig skulle kravet om båndlæggelse sikre, at lønindkomst ikke kort efter erhvervelsen af medarbejderaktierne/obligationerne skulle kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst.

I den konkrete sag sker der en likvidation af de båndlagte obligationers debitor. Obligationerne opfylder de tidligere krav til mindsterenten, og udbetaling af beløbene vil derfor være skattefri for Person A. Det, der skal vurderes, er derfor, hvorvidt en førtidig indfrielse af medarbejderobligationerne i forbindelse med likvidation af debitor er i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode, hvorved en ellers skattepligtig lønindkomst konverteres til en skattefri indkomst.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der i den forbindelse skal henses til, hvorvidt en medarbejder, der har modtaget båndlagte obligationer omfattet af LL § 7 A, har haft indflydelse på de dispositioner, der ligger til grund for ophævelsen af båndlæggelsen (førtidig indfrielse af obligationerne). 

Det fremgår af det oplyste, at det er Person A selv (medarbejderobligationens kreditor), der har besluttet at likvidere debitor, da han gennem et holdingselskab kontrollerer debitor.

Det er Skatteministeriets vurdering på baggrund af det oplyste, at der i kraft af likvidationen er tale om en begivenhed, der ligger inden for Person As indflydelse, da det er ham, der beslutter, at selskabet i forbindelse med likvidationen løses fra sine forpligtelser, herunder indfrielse af obligationen.

Skatteministeriet finder derfor i den konkrete sag, at en indfrielse af medarbejderobligationerne og en deraf følgende udbetaling til Person A udgør en råden i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Konsekvensen er, at skattebegunstigelsen efter LL § 7 A bortfalder, og at Person A skal lønbeskattes efter LL § 16 på tidspunktet for erhvervelsen af obligationerne, jf. SKM2011.100.SR.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, at det så uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab kan accepteres, at medarbejderobligationerne indløses i forbindelse med, at Selskab A efter juli 2012 bliver likvideret, og at indløsningsbeløbet båndlægges i den resterende båndlæggelsesperiode?

Lovgrundlag og Praksis

Der henvises til Lovgrundlag og Praksis i Skatteministeriets besvarelse af spørgsmål 1.

Begrundelse

Det fremgår af LL § 7 A, at det er selve obligationen, der skal være båndlagt. Der er ikke i LL § 7 A hjemmel til at båndlægge kontanter ved afståelse af båndlagte medarbejderobligationer, jf. CIR nr. 17 af 01/03/2002 pkt. 3, første afsnit.

Skatteministeriet finder, at hvis der sker en indfrielse af medarbejderobligationerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, så er der tale om en råden i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en båndlæggelse af det kontante indfrielsesbeløb ikke ændrer på, at der er sket en råden i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, at det så uden skattemæssige konsekvenser for Person A og det udstedende selskab kan accepteres, at forpligtelsen på medarbejderobligationerne overføres fra Selskab A til Selskab B, hvis Selskab A efter juli 2012 bliver likvideret?

Lovgrundlag

Der henvises til Lovgrundlag og Praksis i Skatteministeriets besvarelse af spørgsmål 1.

SKM2008.425.SR

Skatterådet bekræftede, at forpligtelsen i henhold til tildelte medarbejderobligationer kunne overføres til et nyt selskab uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, henholdsvis det overdragende selskab, der havde udstedt medarbejderobligationerne. Overførslen fandtes endvidere ikke at stride mod båndlæggelseskravet i LL § 7 A.

Citat fra begrundelsen:

"SKAT har ovenfor vurderet, at overdragelsen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven og at lovens § 2 hjemler succession for erhververen på de omhandlede obligationer. En overdragelse, der er omfattet af lovbestemt succession efter virksomhedsoverdragelsesloven, er efter SKATs vurdering ikke en overdragelse i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A. Obligationsordningen vil i det hele fortsætte, idet den eneste ændring er den nye debitor. SKAT finder ikke, at båndlæggelsesperioden er afbrudt ved overdragelsen."

SKM2010.431.SR

Skatterådet bekræftede, at udstedte medarbejderobligationer kan overdrages til et partnerselskab som led i en virksomhedsoverdragelse, således at de gældende skattemæssige vilkår for medarbejderne kan opretholdes uændret.

SKM2010.431.SR er en fortsættelse af praksis fastlagt i SKM2008.425.SR.

Begrundelse

Det fremgår af spørgsmålet, at debitor bliver likvideret, og at debitors forpligtelse bliver overført til debitors moderselskab. Spørgsmålet er, om Person A i forbindelse med en overdragelse af obligationerne til moderselskabet, råder over obligationerne på en måde, der er i strid med LL § 7 A.

Af bestemmelsen fremgår det, at det er en betingelse for skattefriheden, at "der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted."

Det er givet, at Person A ikke kan overdrage retten til beløbet efter medarbejderobligationerne, uden at dette vil være i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, jf. forbuddet mod at "overdrage". Der er således forbud mod overdragelse på kreditorsiden.

Spørgsmålet er imidlertid, om en overdragelse på debitorsiden vil udgøre en "råden" i LL § 7 A's forstand, og om denne råden er af en karakter, der er i strid med hensynet bag båndlæggelseskravet, der går ud på, at skattepligtig lønindkomst ikke skal kunne konverteres til skattefri indkomst.

En overdragelse af forpligtelsen til at indfri obligationen ved udløb, fra ét selskab til et andet selskab indebærer et debitorskifte i obligationsretlig forstand, idet forpligtelsen overgår fra det ene juridiske subjekt til et andet.

Et debitorskifte kan som udgangspunkt ikke gennemføres uden kreditors samtykke.

I SKM2008.425.SR og SKM2010.431.SR var det en særlig hjemmel til succession i lov om virksomhedsoverdragelse, jf. lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, der medførte, at debitorskiftet ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, eftersom det modtagende selskab succederede i forpligtelsen. Der var således tale om, at det modtagende selskab umiddelbart indtrådte i det ophørende selskabs retsforhold, uden at kreditor skulle godkende overdragelsen.

I denne sag er der ikke tale om, at moderselskabet umiddelbart indtræder i det likviderede selskabs retsforhold i kraft af succession. Hvis forpligtelsen i henhold til obligationerne overføres til moderselskabet i forbindelse med likvidationen, er der tale om et egentligt debitorskifte, som Person A som kreditor skal meddele sit samtykke til.

Et samtykke anses også for at være en råden i LL § 7 As forstand. Spørgsmålet er imidlertid, om Person A ved at meddele sit samtykke til, at moderselskabet kan overtage forpligtelsen, råder over obligationerne på en måde, der er i strid med LL § 7 A.

Da Person A er eneaktionær i moderdatterselskabskonstruktionen og dermed kontrollerer begge selskaber, er det i den konkrete sag uden betydning, om han ved obligationernes udløb skal modtage beløbet fra datterselskabet eller fra moderselskabet. Hvis obligationerne fortsat er båndlagt efter overdragelsen til moderselskabet, vil hensynet bag båndlæggelsen fortsat være til stede.

Skatteministeriet finder på den baggrund, at det ikke i den konkrete sag vil være i strid med forbuddet mod at råde i LL § 7 A, at forpligtelsen i henhold til obligationerne overtages af Selskab B, hvis Selskab A i juli 2012 bliver likvideret. Det er dog en forudsætning, at obligationerne fortsætter med at være båndlagt i den resterende periode.

Den skattemæssige behandling af det udstedendes selskabs kursgevinster eller -tab på de udstedte obligationer, der overføres til moderselskabet, følger de almindelige regler i kursgevinstloven.

Det fremgår ikke af det oplyste, hvordan overførslen vil foregå. Skatteministeriet forudsætter derfor, at overførslen af gælden fra datter- til moderselskabet kommer til at foregå med en betaling fra datterselskab til moderselskab, så datterselskabet ikke bliver KGL beskattet.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se svar".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.