Dato for udgivelse
26 Nov 2012 10:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Jul 2012 11:44
SKM-nummer
SKM2012.672.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 6-1575/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgiverens særlige pligter + Indkomstarter
Emneord
Aktindsigt, officialprincippet, forening, inhabilitet, forsømmelighed, partshøring, klagevejledning
Resumé

Den sagsøgende klub udbetalte i 2007 og 2008 kørselsgodtgørelse til ledere, trænere og spillere på klubbens 1. hold. Udbetalingen skete alene og uden videre på baggrund af de af spillerne indleverede kørselssedler.

Ved bl.a. en gennemgang af det indhentede kontrolmateriale konstaterede SKAT en række uoverensstemmelser og modstridende oplysninger om kørselsforholdene i sagen.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde ført fornøden kontrol med udbetalingerne, hvorfor de var skattepligtige. Sagsøgeren pålagdes derfor hæftelsesansvar for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Herudover pålagdes sagsøgeren også hæftelsesansvar for værdien af fri bil, som sagsøgeren havde stillet til rådighed for visse af spillerne.

Herudover fandt retten ikke, at SKAT afgørelse var ugyldig med henvisning til en række af sagsøgeren påberåbte formelle indsigelser.

Således fandt retten ikke, at SKATs sagsbehandler var inhabil som følge af dennes engagement som (ulønnet) kasserer i en anden idrætsforening.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 20
Forvaltningsloven § 3, stk. 1
Forvaltningsloven § 25
Ligningsloven § 9, stk. 5 (dagældende)
Ligningsloven § 9 B
Ligningsloven § 7 M
Kildeskatteloven § 69, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.7.4.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.7.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.4.4.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.7.4.9.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.4.3.3.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.3.4.13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 G.A.3.3.7

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret og efterfølgende hævet.


Parter

H1
(Advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Boesen)

Afsagt af byretsdommer

Lis Hævdholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKATs afgørelse af 19. oktober 2009, som er stadfæstet af Landsskatteretten den 30. august 2011 er ugyldig eller skal omgøres.

Sagsøgeren, H1´s påstand er principalt, at SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 er ugyldig, den subsidiære påstand er, at sagsøgers hæftelse for A-skat med 114.776 kr. og for arbejdsmarkedsbidrag med 24.147 kr. for indkomståret 2007 skal nedsættes samt nedsættelse af sagsøgers hæftelse for A-skat med 169.053 kr. og for arbejdsmarkedsbidrag med 35.505 kr. for indkomståret 2008, mere subsidiært hjemvisning til SKAT til realitetsbehandling.

Sagsøgte, Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens kendelse af 30. august 2011 er sålydende:

"...

Klager:

H1

Indkomstår:

2007 og 2008

Klage over:

SKATs afgørelse af 19. oktober 2009

Sagen vedrører hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og værdi af fri bil stillet til rådighed. Derudover vedrører sagen diverse formalitetsspørgsmål, herunder kontradiktion, begrundelse, habilitet mv.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2007 og 2008

Formalitet

Landsskatteretten anser ikke SKATs afgørelse for ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl.

Indkomståret 2007

SKAT har anset foreningen for at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat på 114.776 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 24.147 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2008

SKAT har anset foreningen for at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat på 169.053 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 35.505 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har derudover udtalt sig på et retsmøde.

Formalitet

Sagens oplysninger

Om sagens forløb er det oplyst, at SKAT har modtaget en anmeldelse den 16. juli 2008, hvorefter der er afholdt et møde med foreningens formand den 28. august 2008. Foreningens regnskabsmateriale er indsendt og gennemgået. Der er tillige afholdt møde vedrørende indkomståret 2007 den 27. november 2008 samt vedrørende indkomståret 2008 den 18. december 2008.

SKAT har fremsendt agterskrivelse nr. 1 den 28. januar 2009. Der er afholdt møde den 26. marts 2009, hvor foreningen tilkendegav, at de ikke var enige i SKATs forslag, og ønskede at fremsende et skriftligt indlæg.

Efter at der er indtrådt ny bestyrelsesformand i foreningen er agterskrivelse nr. 2 fremsendt den 30. april 2009. Den 15. maj 2009 har SKAT fået meddelelse om, at advokat Lars Cort Hansen er indtrådt i sagen.

Den 3. juni 2009 er der afholdt møde med deltagelse af bl.a. foreningens advokat og nye formand.

Foreningens advokat har ved brev af 17. juni 2009 gjort skriftlige indsigelser imod SKATs forslag. Samtidigt har advokaten fremlagt en forligsmæssig løsning, hvor enkelte af spillerne er taget ud af sagen, mens foreningen betaler 68.130 kr. I brevet er det anført, at der ønskes yderligere møde i sagen og aktindsigt, såfremt sagen ikke kan afsluttes med forlig.

Der er afholdt møde den 18. august 2009 med foreningen og dennes advokat, hvor forligsforslaget blev drøftet. Af sagsnotatet fremgår, at det på mødet blev aftalt, at SKAT vil vurdere sagen og vende tilbage til advokaten omkring den 10. september 2009. Ifølge sagsnotatet har SKAT telefonisk orienteret advokaten om, at ansættelsen fastholdes, den 11. september 2009.

Agterskrivelse nr. 3 er fremsendt den 14. september 2009.

Sagens akter er fremsendt til advokaten i henhold til aktindsigtsbegæring. Den 29. september 2009 er SKAT orienteret om, at materialet ikke er afhentet på posthuset. Materialet er herefter fremsendt en gang til.

SKAT har ikke modtaget indsigelser imod det fremsendte forslag af 14. september 2009. Kendelsen er fremsendt den 19. oktober 2009.

SKATs bemærkninger

I en supplerende udtalelse til Landsskatteretten er SKAT fremkommet med kommentarer til klageskrivelsen. Det fremgår heraf, at SKAT fastholder, at henvisningen til ligningslovens § 9, stk. 5, er korrekt for de behandlede indkomstår. Lovændringen, som bevirker at stk. 5 bliver til stk. 4, har først virkning fra indkomståret 2010.

Det er ikke korrekt, når advokaten henviser til, at der ikke er afholdt forligsdrøftelser. Forligsdrøftelser er afholdt den 18. august 2009. SKAT har herefter fremsendt forslag nr. 2 til repræsentanten ved skrivelse af 14. november 2009. Repræsentanten har ikke reageret på forslag nr. 2. Det citat advokaten har henvist til, hvor der anmodes om et møde, såfremt sagen ikke kan afsluttes forligsmæssigt, er afskrift af advokatens brev af 17. juni 2009.

Vedrørende repræsentantens mulighed for at gennemgå det materiale, som er udleveret som følge af aktindsigt, har SKAT bemærket, at det først var, da materialet blev forsøgt udsendt anden gang, at det blev afhentet af advokaten.

Det er dog korrekt, når advokaten anfører, at SKAT fejlagtigt ikke har henvist til reglerne omkring omkostningsgodtgørelse.

Klagerens påstand og argumenter

Foreningens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 anses for ugyldig.

Til støtte herfor er bl.a. anført, at SKAT har undladt at give klageren tid og mulighed for at gennemgå sagens akter efter fremsendelse af sagens omfattende akter til klageren til afhentning på posthuset senest den 8. oktober 2009. SKAT har blot i strid med det med klageren aftalte truffet en afgørelse i sagen den 19. oktober 2009. SKAT havde lovet klageren, at såfremt der ikke blev noget forlig i sagen, ville SKAT fremsende samtlige akter til klagerens repræsentant senest den 10. september 2009, hvorefter der ville kunne afholdes møde om sagen, når klageren havde haft lejlighed til at gennemgå sagens akter. I stedet har SKAT først fremsendt akterne til afhentning på posthuset i perioden 30. september - 10. oktober 2009, og umiddelbart herefter har SKAT truffet en afgørelse uden at afholde det aftalte møde med klageren.

En klager skal sædvanligvis have mindst 14 dage til at gennemgå sagens akter og til at komme med bemærkninger til sagens akter. 14 dage anses som en absolut minimums rimelig tid. I denne sag har foreningen kun haft 11 dage fra den 8. oktober 2009 til den 19. oktober 2009, da SKATs fremsendelse af akterne er afhentet den 8. oktober 2009. SKAT burde have indkaldt til et møde om sagen, eller undersøgt om foreningen fortsat ønskede et møde, og om foreningen havde haft mulighed for at gennemgå sagens akter forinden SKAT traf afgørelsen.

Klageren har haft en klar og berettiget forventning om, at hvis forligsdrøftelserne ikke blev afsluttet med et forlig, ville sagen overgå til behandling mellem SKAT og klageren af sagens materielle forhold. Klageren har ligeledes haft en klar og berettiget forventning om, at klageren havde mulighed for og retskrav på aktindsigt i sagen samt tid til at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter og fremlægge en skriftlig sagsfremstilling med klagerens anbringender og forelægge dette på et møde, forud for afgørelsen blev truffet.

SKAT har retsstridigt tilsidesat enhver aftale med klageren. Ifølge forvaltningslovens §§ 19 og 21, har klageren et retskrav på, at SKAT ikke træffer afgørelse i sagen, uden at klageren først er givet lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Der er henvist til Østre Landsrets afgørelse refereret i UfR 2003.1417.

Videre er der henvist til, at det er en skærpende omstændighed og en grov tilsidesættelse af forvaltningsloven, at SKAT undlader at give foreningen mulighed for at sætte sig ind i sagens akter og fremkomme med sine synspunkter forud for afgørelsen, når der er tale om en sag, hvor SKAT efter afgørelsen sender sagen til ansvarsvurdering.

Desuden er det gjort gældende, at SKAT har begrundet afgørelsen med henvisning til ligningslovens § 9, stk. 5. Denne bestemmelse er efter repræsentantens opfattelse fuldstændig irrelevant. Foreningen har ikke udbetalt godtgørelser omfattet af ligningslovens § 9, stk. 5, der omhandler godtgørelser til hotelophold og befordring ydet til lægdommere, vidner med flere.

Som følge af begrundelsespligten må foreningen som minimum have krav på, at SKAT henviser til en korrekt lovregel. Formålet med begrundelsespligten er, at skatteyderen får en forklaring på afgørelsens indhold, og at skatteyderen forstår afgørelsen og er i stand til at vurdere, om den skal påklages. Der er tale om en garantiforskrift. Foreningen har ikke haft nogen mulighed for at imødegå hverken SKATs forslag til afgørelse eller afgørelsen. Af SKM2003.248.ØLR fremgår, at mangelfuld begrundelse medfører ugyldighed. Der er derudover henvist til TfS 1996.554 V samt SKM2009.89.LSR.

Herudover er der henvist til, at SKAT har sat "skøn under regel" ved slet ikke at foretage en individuel bedømmelse, vurdering og afvejning af de faktiske forhold for foreningen for 2007 og 2008. SKAT har ikke foretaget en specifik gennemgang og vurdering af de enkelte spilleres køresedler. Sagen er derfor slet ikke undersøgt tilstrækkeligt førend afgørelsen er truffet. SKAT har i høj grad blot lagt avisartikler og oplysninger anført i avisartikler til grund uden selv at undersøge de faktiske forhold. Der er kun få konkrete ting, som SKAT bygger sagen på. Resten er blot indicier og skøn og subjektive vurderinger fra SKATs medarbejder.

Endelig er det anført, at foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 3, hvorfor den er berettiget til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 53, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og § 55, stk. 1, nr. 1. SKAT har ikke vejledt foreningen om, at den var berettiget til 50 % i omkostningsgodtgørelse, hvis der blev klaget over SKATs afgørelse. Det er en meget væsentlig sagsbehandlingsfejl, der selvsagt har væsentlig betydning for klageren, herunder for om afgørelsen skal påklages til Landsskatteretten. SKAT har ikke opfyldt sin vejledningspligt i henhold til forvaltningsloven. SKATs klagevejledning har været så mangelfuld, at den ikke har opfyldt kravene i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven.

Yderligere er det anført, at SKATs medarbejder, som har truffet afgørelsen, har været inhabil og har brudt sin tavshedspligt. SKATs medarbejder og dennes familie er dybt involveret i G1, der er konkurrent til H1. SKATs medarbejder sidder efter det oplyste i ...bestyrelsen som kasserer, og er tillige aktiv ...spiller i klubben. Hans hustru sidder i bestyrelsen for ...afdelingen, og deres børn er tillige aktive i klubben.

Der er stor konkurrence mellem de lokale klubber særligt indenfor ..., hvor den klagende forening og G1 konkurrerer intenst. De to klubber ligger kun 32 kilometer fra hinanden. Det er selvsagt, at den pågældende SKAT medarbejder er inhabil i en sag, hvor SKAT bebrejder og anklager bestyrelsen for foreningen for at have overtrådt nogle regler omkring kilometergodtgørelse, mens SKATs medarbejder selv sidder i bestyrelsen for den konkurrerende klub og hele hans familie er dybt involveret i den konkurrerende klub.

Der kan kun gisnes om, hvad der har været den pågældende skattemedarbejders reelle motiv i nærværende sag. Sagen er ført med en nidkærhed og på grundlag af en usædvanlig interesse for sagen, der har undret alle de involveret.

Det er først da foreningen har modtaget SKATs afgørelse den 19. oktober 2009, at de finder ud af, at SKATs medarbejder og dennes familie er dybt involveret i naboklubben. Det er derfor også først på dette tidspunkt, det går op for foreningen hvorfor SKAT medarbejderens adfærd har været så speciel og usædvanlig i forhold til en sædvanlig sagsbehandling hos SKAT.

Der er sket en klar overtrædelse af inhabilitetsreglerne i forvaltningslovens § 3. Der er henvist til UfR 1999.698 Ø, som må anses for sammenlignelig med nærværende sag. I denne sag var en formand for teknisk udvalg inhabil ved at have deltaget i en afgørelse vedrørende en gårdejer samtidigt med, at formanden havde et forhold til gårdejerens hustru.

Reglerne om inhabilitet har ligesom de øvrige retskrav for skatteyderen i forvaltningsloven karakter af retsgarantier. I nærværende sag rejser SKAT medarbejderens inhabilitet væsentlig tvivl om, hvorvidt sagen er blevet behandlet korrekt og på behørig måde i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Repræsentanten er endvidere bekendt med, at SKATs medarbejder under et møde med en repræsentant for en af de personer, som er beskyldt for at have modtaget skattefri kørselsgodtgørelse uden at betingelserne herfor er opfyldt, har meddelt, at SKAT også burde kontakte G2´s Union med henblik på, at foreningen kunne tvangsnedrykkes. Det er helt uden for SKATs opgave og formål at vurdere på eller at handle på eventuelle konsekvenser fra Unionen. Det er alene og udelukkende SKATs opgave at forholde sig til, om reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt eller ej.

Ligeledes har SKATs medarbejder til samme persons repræsentant oplyst, at han vidste, at der var noget galt med spilleren NC, men at han ikke kunne finde noget på denne spiller. SKATs medarbejder har således drøftet NC´s forhold med en repræsentant for en helt anden spiller. Medarbejderen fra SKAT har på denne baggrund brudt sin tavshedspligt.

SKAT har derudover tilsidesat officialprincippet ved ikke at have undersøgt sagen tilstrækkeligt, da der ikke er givet foreningen lejlighed til at imødegå SKATs synspunkter i sagen i form af aktindsigt og møde om sagen, hvor sagen kunne være blevet belyst fra foreningens synsvinkel.

Under retsmødet anførte repræsentanten desuden, at der var enighed mellem ham og foreningen om, at de aldrig havde modtaget SKATs agterskrivelse dateret den 14. september 2009.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens §§ 19-21. Antages skatteyderen ikke at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før end skatteyderen er gjort bekendt med oplysningerne og er givet lejlighed til at komme med en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, fremgår, at høringsfristen ved fremsendelse af en agterskrivelse som udgangspunkt skal fastsættes til minimum 15 dage.

Herudover kan skatteyderen på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil denne har afgivet en udtalelse til sagen, jf. forvaltningslovens § 21, stk. 1.

Fremsætter en part under sagens behandling en begæring om aktindsigt, og skal denne begæring efter loven imødekommes, skal sagens afgørelse udsættes, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Det fremgår af forvaltningslovens § 11.

Det er ikke oplyst, hvornår SKAT har imødekommet klagerens aktindsigtsbegæring. Det er dog oplyst, at materialet ikke er afhentet på posthuset, hvorefter SKAT har genfremsendt materialet til foreningens advokat. Det er endvidere ubestridt, at materialet ved genfremsendelsen kunne afhentes på posthuset senest den 8. oktober 2009, hvilket er 11 dage forud for afgørelsens datering. Henset hertil, samt til at 15-dages-fristen i skatteforvaltningslovens § 20 stk. 2, tillige er overholdt, finder Landsskatteretten det godtgjort, at klageren er givet rimelig tid til gøre sig bekendt med det fremsendte materialet og til i øvrigt at varetage sine interesser forinden afgørelsen er afsagt.

Det er desuden ikke tilstrækkeligt godtgjort, at foreningen skulle have haft en berettiget forventning om at blive indkaldt til et yderligere møde forud for afgørelsen. Der henvises til, at foreningens advokats anmodning om møde, som er fremsat i brev af 17. juni 2009, må anses for imødekommet ved afholdelse af møde den 18. august 2009. Det er ikke godtgjort, at der herudover har været en aftale om afholdelse af et yderligere møde.

Der ses på baggrund af de fremlagte oplysninger endvidere ikke at være grund til at antage, at SKAT ikke skulle have fremsendt agterskrivelsen af 14. september 2009.

Af forvaltningslovens § 22 fremgår, at skriftlige afgørelser skal begrundes. Ifølge forvaltningslovens § 24 skal begrundelsen indeholde henvisninger til de lovbestemmelser, der er relevante, samt en beskrivelse af de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for sagens afgørelse. Beror afgørelsen på et skøn, skal begrundelsen tillige indeholde en beskrivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKATs afgørelse har været behørigt begrundet, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Afgørelsen og sagsfremstilling har indeholdt henvisninger til relevante lovbestemmelser og har i behørigt omfang beskrevet de faktiske oplysninger, som er tillagt vægt ved sagens afgørelse.

Repræsentanten har endvidere gjort indsigelser imod, at SKAT ikke ex officio i forbindelse med sagens afgørelse har vejledt foreningen om reglerne for omkostningsdækning. Af forvaltningslovens §§ 25 - 26 fremgår, at en afgørelse skal være ledsaget af en skriftlig klagevejledning. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal det bl.a. fremgå af klagevejledningen, at der efter anmodning ydes omkostningsgodtgørelse. Det er oplyst, at SKAT ved afgørelsen ikke har vejledt om mulighederne for omkostningsgodtgørelse. Mangelfuld klagevejledning kan dog ikke føre til afgørelsens ugyldighed, men har alene den retsvirkning, at klagefristen suspenderes indtil behørig klagevejledning er ydet.

Reglerne om inhabilitet fremgår af forvaltningslovens §§ 3-6. Formålet med reglerne er at sikre, at ingen i den offentlige forvaltning medvirker ved behandlingen af en sag, hvis afgørelse vedkommende har en særlig interesse i. Der indtræder bl.a. inhabilitet, hvis der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Det er ikke overfor Landsskatteretten godtgjort, at der har foreligget speciel inhabilitet. Modsatrettede sportslige interesser er ikke tilstrækkeligt. Sagsbehandleren har ligeledes ikke haft nogen direkte økonomisk interesse i sagens udfald eller anden væsentlig interesse, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

SKAT kan derudover ikke anses for at have tilsidesat officialprincippet eller sat skøn under regel, idet der henvises til afsnittet nedenfor vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse mv. Det bemærkes i denne forbindelse, at SKAT på baggrund af de fremsendte køresedler samt foreningens regnskabsmateriale har foretaget en gennemgang af foreningens udbetalinger af kørselsgodtgørelse. Af et sagsnotat udarbejdet af SKAT fremgår tillige, at SKAT har gennemgået køresedlerne og foretaget en konkret og individuel gennemgang af hver enkelt spiller og træner, der har modtaget kørselsgodtgørelse.

Det er således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at SKAT i forbindelse med sagens behandling har overtrådt væsentlige sagsbehandlingsregler, der hver for sig eller samlet kan begrunde afgørelsens ugyldighed.

Det bemærkes, at det falder uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling til skattemedarbejderens eventuelle brud på tavshedspligten.

SKATs afgørelse er derfor ikke ugyldig.

Skattefri kørselsgodtgørelse mv.

Sagens oplysninger

H1 driver en ...klub. Foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Af sagens materiale fremgår, at op til ni personer er på kontrakt i forbindelse med foreningens 1. hold, blandt andet som ulønnede trænere, holdledere og ulønnede, spillende trænere. Disse er ifølge kontrakterne bl.a. berettiget til kørselsgodtgørelse til og fra træning. Der udbetales ikke løn. Alle øvrige personer, som er tilknyttet 1. holdet, bortset fra sportschefen i en to måneders perioden i 2008, er ligeledes ulønnede men får udbetalt omkostningsgodtgørelser.

Det er oplyst, at foreningen har lejet en bil af foreningens seniorformand IJ. Lejeudgiften har i 2007 udgjort 30.400 kr. Bilen inkl. benzinforbrug er bl.a. stillet til rådighed for nogle af klubbens spillere, som er bosiddende i ...1. Det er oplyst, at bilen i begge indkomstår har været stillet til rådighed i ni måneder. Der er ikke sket indberetning af værdi af fri bil. Om fri bil ordningen har foreningen oplyst følgende i e-mail af 19. oktober 2008:

"...

typisk afhentes spillere i ...1 af person fra klubben tirsdag, spillerne kører i bilen hjem til ...1 og kører tilbage torsdag og køres hjem efter træning af person fra klubben. Det er aftalt med spillerne, at bil udlånt fra klubben IKKE må anvendes til kørsel der ikke relaterer sig til H1

..."

"...

følgende har benyttet bilen: JC, IM, TJ og LM

..."

Foreningen har overfor SKAT oplyst, at bilen også er blevet brugt til kørsel til og fra kampe.

Den samlede værdi af fri bil er for begge indkomstårene opgjort til 30.000 kr.

SKAT har på grundlag af foreningens regnskabsmateriale opgjort den af foreningen udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse til i alt 271.814 kr. i indkomståret 2007 og 413.808 kr. i indkomståret 2008.

Det er oplyst, at udbetaling af kørselsgodtgørelser sker på grundlag af de af spillerne, trænerne og lederne afleverede opgørelser over kørsel til kampe, møder, træning osv. De fremlagte køresedler er påført: Sted, afstand og årsag. Det fremgår ikke, hvilken bil der er kørt i, eller hvad kilometertælleren har stået på, ligesom kørselstidspunkt og -dag ikke altid fremgår.

Foreningen har oplyst til SKAT, at der til hver udekamp køres i 5-6 biler.

SKAT har konstateret, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til flere af de spillere, der tillige har haft fri bil stillet til rådighed.

Ved gennemgang af regnskabsmaterialet har SKAT endvidere konstateret, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil samtidigt med, at foreningen har lejet bus til samme kørsel. F.eks. er der til kampen den 21. juni 2008 lejet bus til og fra kampen. Samtidigt er der udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil til i alt 13 personer.

Endvidere er det konstateret, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til en træner, der har haft fri bil stillet til rådighed i sit lønmodtagerjob. Træneren har i 2008 fået udbetalt godtgørelser for 108.680 kr. Ligeledes er det konstateret, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil til en spiller uden bil. Samme person har fået dækket dokumenterede udgifter til togkort.

Endelig har SKAT konstateret udbetalinger af kørselsgodtgørelser for kørsler, der rent tidsmæssigt ikke har kunnet lade sig gøre, ligesom der er udbetalt kørselsgodtgørelse som acontobeløb. Der er også eksempler på, at udbetalinger har fundet sted forud for kørselstidspunktet. Til eksempel er der bogført kørselsgodtgørelse til NA med 11.107 kr. den 12. oktober 2007. Beløbet dækker kørsel i oktober og november. Køresedlerne viser, at kørslen er opgjort til i alt 6.240 km., hvoraf 5.730 km er kørt efter den 12. oktober 2007.

SKATs afgørelse

SKAT har anset foreningen for indeholdelsespligtig af værdi af fri bil, ligesom foreningen efter SKATs opfattelse ikke har ført den fornødne kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. SKAT har som følge heraf forhøjet foreningens skattepligtige indkomst, da foreningen hæfter for skattebetalingen.

Vedrørende udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse har SKAT bl.a. henvist til, at følgende er konstateret:

-  

Foreningen har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til spillere/ledere, der har kørt med bus, samtidigt med at foreningen har betalt for bussen.

-

Der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse på grundlag af kørselsregnskab fra træner før kørslen reelt har fundet sted.

-

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse som acontobeløb, uden at kørsel/ regulering efterfølgende har fundet sted.

-

Der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel op til 13 personer pr. udekamp. Derudover er der kørt i bil, der er stillet til rådighed af foreningen.

-

Der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til spillere, hvor foreningen samtidigt har stillet fri bil til rådighed.

-

Der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til træner, som har fri bil i sit lønmodtagerjob.

-

Der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til en spiller, der ikke har bil. Spilleren har samtidigt fået dækket sine udgifter til togkort.

-

Der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til spillere for at køre til træning.

-

Det fremgår af pressen, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til spillere samtidigt med at de er på ferie i udlandet.

-

Der er flere eksempler på, at tre personer fra foreningen har været ude at se de samme kampe. Alle tre personer har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse for den samme kørsel.

-

Der er konstateret fejl i kilometerafstand, f.eks. når en person har set flere kampe samme dag. Til eksempel har SKAT henvist til følgende registrering: "23/8 kørsel til ...2 i alt 220 km - se kamp kl. 12.30." "23/8 kørsel til ...3 i alt 365 km - se kamp kl. 15.30."

Ovennævnte dokumenterer, at der ikke har været den fornødne kontrol ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Endvidere har foreningen stillet fri bil til rådighed for nogle spillere. Værdien heraf er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og er skattepligtig indkomst for modtagerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Foreningen har ikke oplyst værdien af bil til rådighed på modtagerne, ligesom der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a og § 11, stk. 1.

SKAT har opgjort den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som foreningen burde have indeholdt, ud fra de enkeltes bikort, og beløbene er godskrevet hos de pågældende personer.

I henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, 1. punktum, er der solidarisk hæftelse, såfremt den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed.

Klagerens påstand og argumenter

Foreningens repræsentant har fremsat påstand om, at foreningens hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag nedsættes til det selvangivne eller nedsættes til et af Landsskatteretten fastsat lavere beløb.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at foreningen har opfyldt reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Foreningen har slet ikke udbetalt godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 5.

Der er ført den fornødne kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Foreningen har udbetalt væsentligt mindre i skattefri kilometergodtgørelse end mange af de personer, der har modtaget godtgørelsen, har været berettiget til efter reglerne.

SKAT skal ikke vurdere hensigtsmæssigheden af de udbetalte skattefrie godtgørelser, men skal alene påse, at foreningen overholder gældende regler. Det er således irrelevant, når SKAT anfører, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel til op til 13 personer pr. udekamp. Det afgørende er alene antallet af personer, der har kørt i egen bil. Antallet af personer, der modtager skattefri kørselsgodtgørelse er i den relation helt uden betydning.

Der er ikke grundlag for beskatning af spillere af værdi af fri bil. Foreningen skulle derfor heller ikke tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for værdi af fri bil.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af kildeskattelovens § 46, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 med senere ændringer, fremgår, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Af § 17, litra 22, i bekendtgørelse til kildeskatteloven, bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006, henregnes værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, tillige til A-indkomst.

Efter den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, skal arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorar m.v., opgøre grundlaget og størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget. Fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er ansvarlig over for det offentlige umiddelbart for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Af ligningslovens § 7 M fremgår, at godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007. Medlemmers udførelse af aktiviteter, der er en naturlig del af medlemskabet, herunder befordring til træning, anses efter praksis ikke for omfattet af bestemmelsen, idet transporten anses for foretaget i medlemmets interesse, se ligningsvejledningen afsnit A.B.2.7.1.

Da udbetalingerne i det foreliggende tilfælde netop er sket til dækning af udgifter i forbindelse med transport til træning, har der ikke kunnet foretages skattefrie udbetalinger efter ligningslovens § 7 M til de pågældende personer. Udbetalingerne må derfor anses for vederlag til de pågældende personer, der herefter ikke kan anses for ulønnede, jf. SKM2001.446.LR.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog bl.a. ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B. Godtgørelsen er i så fald skattefri. Ligningslovens § 9 B, stk. 1, omfatter erhvervsmæssige befordringsudgifter i form af: a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage, b) Befordring mellem arbejdspladser og c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende erhvervsmæssig kørsel skal efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2 indeholde: Modtagerens navn, adresse, cpr-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med evt. delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og en beregning af befordringsgodtgørelsen.

De fremlagte køresedler indeholder ikke alle de påkrævede oplysninger, hvorfor det som følge af bilagenes beskaffenhed ikke har været muligt for foreningen at føre den fornødne kontrol. Da udgifter til befordring til træning og kampe endvidere ikke kan anses for erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, har der ikke kunnet udbetales skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B. De udbetalte godtgørelser er derfor skattepligtige for modtagerne som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og foreningen er indeholdelsespligtige af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte godtgørelsesbeløb, jf. kildeskattelovens § 46 og den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 11.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af værdi af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3 -13, lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1. Ligningslovens § 16, stk. 4, fastsætter de nærmere regler for beskatning af rådighed over bil.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at skal ske at indeholdelse og indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdi af fri bil stillet til rådighed med en beregnet værdi på 30.000 kr. for ni måneder for henholdsvis 2007 og 2008, jf. bekendtgørelse til kildeskattelovens § 17, litra 22, samt den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 11. Der er herved lagt vægt på, at det er forklaret, at bilen har været stillet til rådighed for et antal spillere, der har benyttet bilen til befordring til og fra træning samt til kampe.

Da foreningen hæfter solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte AM-bidrag, og foreningen som følge af mangelfuld kontrol har udvist forsømmelighed, har SKAT været berettiget til at opkræve skattebeløbet hos foreningen, jf. kildeskattelovens § 69 samt den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Udgifter til sagkyndig bistand

Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse:

Der er ikke givet medhold i det påklagede forhold.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af formand for foreningen, PC og seniorformand IJ.

PC har forklaret, at han blev formand ultimo marts 2009. Forud for dette havde han været formand for støtteforeningen igennem mange år. I maj 2009 hørte han om sagen med kørselsgodtgørelse, og han var bekendt med afgørelsen fra SKAT. Han havde på generalforsamlingen hørt, at der var en verserende skattesag. De blev enige om, at de skulle have en advokat på sagen, og seniorformand IJ anbefalede advokat Lars Cort Hansen, som holdt nogle møder med skat. Han er bekendt med brevet fra advokaten af 17. juni 2009, hvor de foreslog et forlig, og han var bekendt med, at der havde været to møder med SKAT. Et før de havde et advokatfirma og et efter. Han kendte ikke til indholdet af sagen. Han ville gerne have sagen lukket. Advokatens brev af 17. juni var baggrunden for mødet, og det som de prøvede at lukke sagen på. Det var hans opfattelse, at der foregik forligsdrøftelser for advokaten spurgte, om de havde mulighed for at opnå et forlig. Såfremt de ikke fik forlig, skulle de have et andet møde, hvor man drøftede et reelt indhold af sagen, for på mødet blev der ikke drøftet sagens realitet. Der blev dog talt om leje af bus og lignende.

OM fra SKAT havde fuldstændig styr på alle H1´s spillere, og hvor de tidligere havde spillet, og han var bekendt med de sportslige forhold. Det var næsten for meget. Der foreligger intet skriftligt om, hvad der blev drøftet på det møde.

Brevet med agterskrivelsen er sendt til klubbens adresse og ikke til hans adresse på ...4. Det første brev han fik fra SKAT var sendt til ...4 nr. ...10, men han bor ...4 nr. ...8. Der kom en afgørelse i oktober, men han husker ikke, hvordan han havde modtaget denne.

Han ved, at der på mødet var drøftelser om, hvem der skulle kopiere sagens bilag, og at det blev aftalt at advokat Lars Cort Hansen skulle have tilsendt en kopi af sagens akter.

Han har fået refereret fra en leder i ...5, at OM har udtalt sig om, at han ærgrede sig over, at han ikke kunne få fat i en spiller ved navn NC. Han syntes, at det var påfaldende, at OM på mødet udtalte, at nu var de ikke amatører længere set med G2´s Unions øjne. Han syntes i det hele taget, at OM havde for meget sportslig interesse i H1 og for stort kendskab til deres forhold, og det var irrelevant for skattesagen.

Han har senere fået oplyst fra advokat Lars Cort Hansen, at OM var i bestyrelsen for G1, og han har en fornemmelse af at G1 ikke vil dem noget godt. G1 spiller i serie ..., mens H1 nu spiller i ... division, hvor de har spillet sig op. De ved at baggrunden for skattesagen var en anonym anmeldelse og har fået at vide, at der var to anmeldelser, men har ikke kunnet få at vide, hvem der har indgive anmeldelse. H1 er ikke direkte konkurrerende med G1, fordi G1 spiller længere nede i rækkerne.

Siden han blev formand er det kun trænerne, der har fået kørselsgodtgørelse, mens alle andre har fået løn med skattetræk. Han vil ikke have, at nogen kan stille spørgsmålstegn ved hans troværdighed.

På mødet i august deltog advokaten, IJ og ham selv og fra SKAT var det OM og NL. IJ havde også en skattesag, men den var ikke med i forligsdrøftelserne. Den skulle drøftes efterfølgende.

Der var ingen tvivl eller usikkerhed om, hvis der ikke blev forlig, så skulle de have et ny møde, men det har de aldrig fået.

Tidligere var PH i bestyrelsen og JH var kasserer, inden han kom ind i bestyrelsen. Der var et stort ønske om at få ham som formand, men så ville han have en helt ny besætning, hvis han skulle være formand. Han har intet kendskab til, hvordan udbetalingerne tidligere har foregået. Han havde på generalforsamlingen fået oplyst, at skatten vedrørende 2007 var i orden og at 2008 var ved at være på plads. Han kender ikke noget til at en konsulent, SV, fra G3, har deltaget i skattesagen. Han er helt uenig i flere forhold vedrørende sagens materielle forhold.

Advokat Lars Cort Hansens oplæg af 17. juli 2009 var drøftet med ham, og ligeledes tallene. Det er angivet heri, blandt andet at NA ikke var opgjort korrekt. JH og PH havde deltaget i de tidligere møder med SKAT, men han ved ikke rigtig, hvad der var foregået, for han havde da ikke sat sig materielt ind i sagen. Han kender ikke noget til, at der har været fri bil til rådighed.

IJ har forklaret, at han kom i bestyrelsen i 2005, og var seniorformand som en femtedel af bestyrelsen. Han sidder fortsat i bestyrelsen. Han har løbende fulgt med i sagen vedrørende skat. Det var den daværende formand og kasserer, der havde dialog med SKAT, men vidnet kom ind i det i marts 2009, efter at han blev valgt ind i den nye bestyrelse. Han er bekendt med, at der blev sendt en skrivelse til SKAT med et forligsforslag, men han husker ikke det nøjagtige indhold. Der blev holdt et møde til drøftelse af forliget, men det første forslag var ikke godt nok. Da de var til mødet med SKAT bestod de første 20 minutter i at advokaten spurgte ind til om medarbejderne OM og NL fra SKAT havde kompetence til at forlige sagen. Dernæst diskuterede de i lang tid, hvordan de kunne få kopieret sagens akter, og det varede måske en hel time. Til sidst sagde OM og NL, at de ikke havde kompetence til at afslutte sagen i sin helhed, og der blev ikke drøftet noget om sagens realitet. SKAT skulle vende tilbage, når de havde drøftet sagen med ledelsen, men der blev ikke drøftet, hvad der ellers skulle ske.

Han havde fået noget orientering fra daværende formand PH om, hvad der var blevet gjort gældende var forkert. Hvis der ikke var opnået forlig, skulle der være et nyt møde om sagens realitet, og sagens akter skulle sendes til advokaten. De skulle også inden en vis frist have en melding om, hvorvidt SKATs ledelse kunne acceptere det forligsforslag, de var kommet med.

Hans egen skattesag blev kort omtalt, men de kunne ikke drøfte det på det møde. Han havde forventet, at der blev et nyt møde, hvor også hans sag blev drøftet. Han syntes, at der under mødet var en hetz mod H1.

Vidnet forklarede nu, at han havde haft kendskab til sagen allerede fra SKATs første henvendelse, hvor de meddelte, at de ville komme på besøg, men han har ikke været orienteret helt om, hvad der egentlig foregik. Ved det andet møde med SKAT syntes han, at det hele drejede sig om, at klubben skulle ned med nakken. OM var meget engageret i deres klubs forhold. Han kendte spillerne og lignende, og han spurgte om de var klar over, at de kunne risikere at blive degraderet i rækkerne. Vidnet er nu bekendt med, at OM er kasserer i G1 og vil sætte spørgsmålstegn ved, om han havde en anden interesse i sagen end det rent skattemæssige. Han var betænkelig ved det hele, men han syntes ikke, at det havde nogen betydning for skattesagen.

10.000 kr. som vidnet har fået udbetalt er blevet anset som kørselsgodtgørelse til ham, men det var et lån, som han havde ydet foreningen. Han ved ikke, hvordan kasseren har anført det i foreningens regnskab.

Vedrørende leje af bus til ...6, så var det ungdomsafdelingen, der havde lejet denne bus til ungdomsspillerne, og der var ingen spillere eller ledere, der kørte med i denne bus.

Det er korrekt, at vidnet har fået kørselsgodtgørelse, men han vil formode at kasseren, JH, har ført kontrol inden han udbetalte det.

Vedrørende trænerkontrakten er der et beløbsmæssigt maksimum på 32.000 kr. Det var den pågældende bekendt med, at hvis han kørte mere, så fik han ikke udbetalt mere.

Vedrørende fri bil så er det korrekt, at foreningen har lejet en bil af vidnet. Han har flere gange kørt spillere til og fra ...1, men spillerne har også selv kørt i bilen. De har fået besked på, at de kun måtte til ...7 fra ...1 og tilbage igen. Hvis der er en, der har lavet en fejl i køresedlerne, er det urimeligt, at det skal gå ud over dem alle.

Der er ingen spillere, som har fået noget ud over kørselsgodtgørelse, og der er ikke nogen af dem, der fik nogen lommepenge.

Der blev på august mødet sagt, at bestyrelsen kunne blive draget til strafferetligt ansvar. Han var bekendt, at konsulent SV fra G3 var blevet spurgt til råds i sagen, og at han skulle have et møde med en advokat eller lignende. Men han ved ikke, hvorfor SV har trukket sig ud af sagen.

Da vidnet lejede en bil ud til H1 var det til markedspris. Den bil blev brugt af spillere og trænere, og der var ingen kontrol med deres kørsel.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har fremlagt et påstandsdokument, der indeholder både sagsfremstilling, anbringender og procedure, der i det væsentlige er gentaget under hovedforhandlingen.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende,

at

SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 i bilag 2 er ugyldig som følge af, at SKAT har undladt at give sagsøgeren tid og mulighed for at gennemgå sagens akter efter fremsendelse af sagens omfattende akter til sagsøgeren til afhentning på posthuset senest den 8. oktober 2009, men SKAT har blot i stedet i strid med det med sagsøgeren aftalte truffet en afgørelse i sagen den 19. oktober 2009.

   
 

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT havde lovet sagsøgeren, at såfremt der ikke blev noget forlig i sagen, så ville SKAT fremsende samtlige sagens akter til sagsøgers repræsentant senest den 10. september 2009, hvorefter der ville kunne afholdes møde om sagen, når sagsøgeren havde haft lejlighed til at gennemgå sagens akter, men i stedet har SKAT først fremsendt sagens akter til afhentning på posthuset i perioden fra den 30. september - 8. oktober 2010, og umiddelbart herefter har SKAT blot truffet en afgørelse i sagen uden at afholde det aftalte møde med sagsøgeren.

   
 

SKATs fremgangsmåde er således i strid med forvaltningslovens § 11, hvoraf det fremgår, at

"...

Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

..."

SKAT har således ikke iagttaget og overholdt forvaltningslovens § 11 i nærværende sag, hvilket medfører, at SKATs afgørelse er ugyldig,

   

at

SKAT har undladt at tage stilling til sagsøgerens forligsforslag og til forligsdrøftelserne trods aftale herom, ligesom SKAT har undladt at indkalde til aftalt møde med sagsøgeren om sagens materialitet, hvis sagen ikke blev forligt, jf. også sagsøgers anmodning herom nederst på side 14 af 15 i SKATs egen sagsfremstilling af 19. oktober 2009, hvor det er anført, at

"...

Sluttelig anfører advokaten, at de ønsker yderligere møde i sagen og aktindsigt, såfremt sagen ikke kan afsluttes med forlig,

..."

men SKAT har blot i stedet i strid med det med sagsøger aftalte truffet en afgørelse i sagen den 19. oktober 2009,

   

at

sagsøgeren således har haft en klar og berettiget forventning om, at hvis forligsdrøftelserne ikke blev afsluttet med et forlig, så overgik sagen til en behandling mellem SKAT og sagsøgeren af sagens materialitet, herunder har sagsøgeren haft en både klar og berettiget forventning om (og endog en aftale med SKAT om), at sagsøgeren havde mulighed for - og retskrav til - aktindsigt i sagen, og sagsøgeren havde tid til at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter, og udfærdige en skrivelse vedrørende sagens materialitet med sagsøgerens sagsfremstilling og sagsøgerens anbringender, samt at sagsøgeren havde mulighed for - og retskrav til - at forelægge sagens materialitet for SKAT på et møde,

   

at

SKAT derfor retsstridigt har tilsidesat enhver processuel aftale med sagsøgeren i sagen om, at hvis forligsdrøftelserne ikke endte med et forlig, så overgik sagen til sædvanlig behandling af sagens materialitet med aktindsigt og møde om sagen, og at SKAT ikke er berettiget hertil, og at undladelsen af at give sagsøgeren rimelig tid til at sætte sig ind i sagens omfattende akter og at afholde det aftalte møde med sagsøgeren efter dennes gennemgang af sagens akter i sig selv medfører, at SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 er ugyldig, da forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens regler giver sagsøgeren mulighed for og adgang til at gennemgå sagens akter, samt har et retskrav på at afholde møde med SKAT om sagen, og i nærværende sag havde sagsøgeren ydermere en direkte aftale med SKAT om, at der skulle afholdes møde om sagens materialitet, hvis sagen ikke blev forligt, ligesom sagsøgeren skulle have adgang til at sætte sig ind i sagens omfattende materiale og lejlighed til at imødegå SKATs forslag til afgørelse, dvs. at behandle sagens materialitet, hvis de aftalte forligsdrøftelser ikke endte med et forlig,

   

at

det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. punktum, at "Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse."

Det fremgår videre af forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum, at

"...

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.

..."

Det fremgår herom videre om forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum af noterne til bestemmelsen i Karnov, at

"...

Parten kan således også ved sagens begyndelse fremsætte krav om, at sagen ikke afgøres, før den pågældende har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, eventuelt efter forinden at have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne i sagen. Udtalelsen kan afgives mundtligt eller skriftligt efter partens valg, og parten kan benytte en anden (en repræsentant) til at affatte udtalelsen eller som bisidder, eventuelt som repræsentant, til at fremkomme med udtalelsen mundtligt under en forhandling.

..."

Det er således et retskrav for sagsøgeren, at SKAT ikke træffer afgørelse i sagen, når der i sagen - som i nærværende sag - direkte er aftalt, at sagsøgeren (hvis der ikke indgås forlig i sagen) får aktindsigt i sagens særdeles omfattende dokumenter og herefter lejlighed til at udtale sig om sagen både skriftligt og på et møde forinden, at SKAT træffer afgørelse i sagen eller såfremt sagsøgeren fremsætter sådan en anmodning, hvilket sagsøgeren jo netop har gjort i nærværende sag (og hvor der endog var en aftale herom mellem sagsøgeren og SKAT), jf. også nederst på side 14 af 15 i SKATs egen sagsfremstilling af 19. oktober 2009 i bilag 2.

Såfremt myndigheden (her: SKAT) derfor træffer afgørelse i en sag, og uden på dette grundlag at give parten (her: sagsøgeren) lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, inden afgørelsen blev truffet, bliver myndighedens (her: SKATs) afgørelse ugyldig, jf. forvaltningslovens § 21 eller dennes analogi.

Dette fremgår også af Landsrettens afgørelse refereret i UfR 2003.1417 Ø.

Nedenfor er foretaget en uddybning af de enkelte regler i forvaltningsloven, som SKAT ikke har overholdt i nærværende sag.

Ad. Manglende aktindsigt og manglende partshøring:

at

SKAT ikke har overholdt forvaltningslovens § 11, § 19, stk. 1, 1. punktum, § 21, stk. 1, 1. punktum, og

   

at

sagsøger sædvanligvis har mindst 14 dage til at gennemgå sagens akter og at komme med sine kommentarer og bemærkninger til sagens akter, og 14 dage må således anses som en absolut minimums rimeligt tid, som sagsøgeren skulle have til at gennemgå sagens akter, men sagsøgeren har alene haft 11 dage fra den 8. oktober 2009 til den 19. oktober 2009, og der var endog en klar aftale om afholdelse af et møde mellem sagsøgeren og SKAT, hvis sagen ikke blev forligt, hvorfor sagsøgeren både havde et retskrav på afholdelse af et møde, og en klar forventning om, at der ville blive indkaldt til et møde om sagen,

   

at

SKAT burde have indkaldt til møde om sagen, eller undersøgt - forinden SKAT traf afgørelse - om sagsøgeren fortsat ønskede mødet og om sagsøgeren havde haft lejlighed til at gennemgå sagens akter, men SKAT traf blot i stedet afgørelse i sagen uden overhovedet at overholde de indgåede aftaler med sagsøgeren og uden at SKAT tog nogen som helst kontakt til sagsøgeren eller dennes repræsentant,

   

at

sagsøgeren alene har deltaget i forligsdrøftelser med SKAT, men slet ikke har forholdt sig materielt til sagen, da der var en klar aftale med SKAT om, at sagen først blev forsøgt forliget, og alene hvis forligsdrøftelser ikke blev til noget, var der grund til at anvende ressourcer og tid på selve sagens materielle indhold,

   

at

i nærværende sag føler sagsøger sig ført bag lyset ved at have aftalt med SKAT, at der blev ført forligsforhandlinger, og at sagsøgeren ville få en tilbagemelding på forligsforhandlingerne, hvilken tilbagemelding sagsøgeren aldrig fik, og SKAT har ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren har fået tilbagemelding på forligsforhandlingerne, og da SKAT ikke kan dokumentere nogen dokumentation for dette i form af skrivelser fra SKAT herom til sagsøgeren eller sagsøgerens repræsentant, skal det lægges til grund, at sagsøgeren ikke har fået nogen tilbagemeldinger på forligsforhandlingerne fra SKAT på trods af SKATs lovning herom, jf. også princippet om processuel skadevirkning i retsplejelovens § 344, stk. 2,

   

at

i nærværende sag føler sagsøgeren sig ført bag lyset ved at have aftalt med SKAT, at sagsøgeren ville få aktindsigt og møde med SKAT efter aktindsigten, samt lejlighed til at komme med indsigelser mod SKATs forslag til afgørelse, hvis der ikke blev indgået forlig, men SKAT traf blot i stedet en afgørelse uden, at sagsøgeren havde haft rimelig tid til at sætte sig ind i sagens omfattende akter, og uden afholdelse af møde og uden at få lejlighed til at redegøre for sagen set fra sagsøgerens side, herunder at fremlægge sagsøgerens detaljerede synspunkter om sagens materialitet,

   

at

det er så meget desto mere en skærpende omstændighed i nærværende sag, og en grov tilsidesættelse af forvaltningsloven af SKAT, og særligt af OM, SKAT, når der er tale om en sag, hvor SKAT efter afgørelsen sender sagen til ansvarsvurdering for evt. strafferetlige følger af afgørelsen. I en sådan sag må sagsøger så meget desto mere have både mulighed for at sætte sig ind i sagens akter, samt at fremkomme med sine synspunkter om sagen førend, at SKAT træffer afgørelse i sagen.

Ad. Manglende klagevejledning:

at

sagsøgeren er omfattet af selskabsskattelovens § 3, og dermed er berettiget til at modtage omkostningsgodtgørelse for klage af SKATs afgørelse i bilag 2 til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 53, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens §§ 54, stk. 1, nr. 1) og § 55, stk. 1, nr. 1),

   

at

SKAT ikke har vejledt sagsøgeren om, at sagsøgeren er berettiget til 50 % i omkostningsgodtgørelse, hvis sagsøgeren klager over SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 i bilag 2 til Landsskatteretten, og at dette er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra SKAT, da det selvsagt har mere end væsentlig betydning for sagsøgeren, herunder for afgørelsen af, om der skal klages til Landsskatteretten, om sagsøgeren er berettiget til at få 50 % i omkostningsgodtgørelse af SKAT til dækning af sagsøgerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage, og SKAT har derfor heller ikke opfyldt SKATs vejledningspligt i henhold til forvaltningsloven og klagevejledning i henhold til forvaltningslovens § 25, stk. 1 i nærværende sag, ligesom SKATs oplysninger om klageadgangen dermed er ufuldstændige og væsentligt misvisende/mangelfulde, og dermed opfylder SKATs klagevejledning ikke kravene hertil i skatteforvaltningsloven og forvaltningsloven.

Ad. Inhabilitet og brud på tavshedspligt:

at

sagsøgeren efter modtagelse af SKATs afgørelse i bilag 1 har konstateret, at OM, SKAT er inhabil i nærværende sag i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3) og stk. 3, da OM og dennes familie er dybt involveret i en til H1´s konkurrerende idrætsforening, G1, hvor OM sidder i bestyrelsen som kasserer, ligesom OM´s hustru, OA, sidder i G1´s bestyrelse for ...afdelingen. Endvidere er OM aktiv ...spiller i G1, ligesom OM´s børn er aktive i G1, hvorfor sagsbehandleren fra SKAT og dennes familie er dybt involveret i en konkurrerende klub til sagsøger.

   
 

Der er således en stor konkurrence mellem de lokaler klubber, og særligt inden for ..., hvor H1 konkurrerer intens med bl.a. G1, og de to klubber ligger således også kun ca. 32 km fra hinanden.

   
 

Det er selvsagt klart, at OM er inhabil i en sag som nærværende, hvor SKAT v/OM bebrejder/anklager bestyrelsen for H1 for at have overtrådt nogle regler omkring kilometergodtgørelse, mens OM selv sidder i bestyrelsen for den konkurrerende G1.

OM, SKAT har således i nærværende sag direkte anklaget en konkurrerende bestyrelse for "urent trav", herunder sagsøgeren, hvilken sag OM således selvsagt burde holde sig langt væk fra, da OM sidder i bestyrelsen i en konkurrerende klub, og ydermere har hele sin familie dybt involveret i den konkurrerende klub.

Sagsøgeren tænker således meget over og kan kun gisne om, hvad der har været OM´s reelle motiv i nærværende sag, der er ført med en nidkærhed og på grundlag af en usædvanlig interesse for sagen, der har undret alle de involverede - i hvert fald indtil, at det blev konstateret, at OM altså sidder som kasserer i en konkurrerende ...klub i lokalområdet, og har sin familie dybt involveret i G1.

Dette er selvsagt en klar overtrædelse af inhabilitetsreglerne i forvaltningsloven. Det fremgår således af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at

"...

Stk. 1. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis ... 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening [sagsøgers fremhævelse] eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, ... 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed...

..."

Det fremgår videre af forvaltningslovens § 3, stk. 3, at

"...

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

..."

Hele sagsforløbet i nærværende sag har således også gentagne gange undret sagsøger i sagsforløbet, herunder at OM på den ene side har udvist megen had og foragt for H1, og på den anden side kunne OM alle spillernes navne hos H1, og endog vidste OM alt omkring H1´s ...mæssige placering i tabellen, de enkelte kampe, ligesom OM har fulgt endog temmelig meget mere end sædvanligt for en skattemedarbejder med i ALT der foregik omkring H1, herunder omkring de enkelte spillere, trænere m.v. OM har således i hele sagsforløbet udvist en underlig form for nidkærhed og interesse for H1, hvilken interesse set fra sagsøgers side har været meget underligt at konstatere var tilstede, ligesom det burde have været ligegyldigt i relation til den opgave som SKAT sædvanligvis har og burde have.

Hele sagsforløbet har således været højst usædvanligt og til stor forundring for sagsøgeren, og det er først, da sagsøgeren efter modtagelsen af SKATs afgørelse af 18. november 2009 finder ud af, at OM og dennes familie er dybt involveret i naboboldklubben, G1, og at både OM og dennes hustru endog er bestyrelsesmedlemmer i denne til H1 konkurrerende klub, at det går op for sagsøgeren, hvorfor OM´s adfærd i nærværende sag har været så speciel og usædvanlig, som den har været i forhold til en sædvanlig sagsbehandling hos SKAT.

Det bemærkes også, at det i relation til ugyldighed blev statueret i dommen i U 1999.698 Ø, at en formand for teknisk udvalg var inhabil ved at have deltaget i en afgørelse vedrørende en gårdejer samtidigt med, at formanden for det tekniske udvalg havde et forhold til gårdejerens hustru.

I nærværende sag er OM, SKAT meget sportsinteresseret og aktivt medlem af bestyrelsen for en til H1 beliggende naboklub, G1, der er en direkte konkurrerende klub til H1, og herudover er OM´s hustru aktivt bestyrelsesmedlem i G1, og OM´s børn aktive i G1. Dette skaber selvsagt mere end berettiget tvivl om, hvorfor sagsforløbet i nærværende sag har været som det har været, og hvorfor OM har været så nidkær omkring nærværende sag.

Reglerne omkring inhabilitet har ligesom de øvrige retskrav for skatteyderen (her: klageren) i forvaltningsloven, og dermed pligter for SKAT, karakter af en retsgaranti for klageren således, at der ikke kan rejses tvivl om, at sagen er blevet behandlet korrekt.

I nærværende sag er det klart - også som følge af den inhabilitet, der foreligger - at der kan rejses væsentlig tvivl om, hvorvidt sagen er blevet behandlet hos SKAT af OM, på en korrekt og behørig måde i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Efter sagsøgerens opfattelse er det således klart, at nærværende sag ikke er blevet behandlet korrekt og på en behørig måde i overensstemmelse med forvaltningslovens strenge regler herom, der er til gavn og sikkerhed for sagsøgeren for at sagsøgeren kan føle sig tryg ved sagsbehandlingen.

Sagsøgeren er således også bekendt med, at OM, SKAT, i et møde med en af de personers repræsentanter, der er blevet beskyldt/anklaget for at have modtaget skattefri kørselsgodtgørelse af H1 uden, at betingelserne herfor har været opfyldt, at OM helt uopfordret har meddelt, at SKAT også burde kontakte G2´s Union med henblik på at H1 skulle tvangsnedrykkes i ... som følge af SKATs anklage om manglende overholdelse af reglerne omkring udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det er helt uden for SKATs opgave og formål at vurdere på eller at handle på evt. konsekvenser fra G2 Union for H1 af nærværende sag, og det er alene og udelukkende SKATs opgave at forholde sig til, om reglerne for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse er opfyldt eller ej. Der foreligger således både magtfordrejning/magtmisbrug i nærværende sag fra SKATs side.

Ligeledes har OM til samme persons repræsentant meddelt, at OM, SKAT vidste, at der var noget galt med spilleren NC, men at han ikke kunne finde noget på denne spiller (men alligevel vidste OM altså, at der også var noget galt vedrørende denne spillers forhold), og OM mener åbenbart også, at han kan drøfte spilleren NC´s forhold med en repræsentant for en helt anden spiller end NC.

Det bemærkes således i ovennævnte forbindelser, at OM efter H1´s opfattelse har brudt sin tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens § 27, da OM på det pågældende møde altså har drøftet H1´s sag med en tredjemand, og endog har tilladt sig at meddele, at H1 bør/kan tvangsnedrykkes som følge af sagen. Det er en yderligere skærpende omstændighed, at OM har drøftet H1 sagen med en tredjemand fra en anden (konkurrerende) klub, nemlig G4. Det passerede vil blive bevidnet ved vidneførsel ved Retten.

Sagsøgeren finder det mildest talt totalt irrelevant at OM, SKAT gør sig overvejelser omkring tvangsnedrykning af H1 via kontakt til G2´s Union, og det viser jo alt om, hvorfor OM´s interesse i nærværende sag er så stor og intens, men det har efter sagsøgerens opfattelse desværre intet med skattereglerne at gøre.

Der skal endvidere henvises til dommen i UfR 1963.973 H, hvor Højesteret statuerer ugyldighed for et nævns afgørelse af en sag om omsætningsafgift for nogle grammofonplader, der af et firma forhandledes gennem en "pladeklub", og hvilket firma var indbragt for nævnet efter, at sagen var blevet rejst af nævnets to tilforordnede branchekyndige, der begge havde haft konkurrencemæssige interesser i sagen. Uanset at de to tilforordnede branchekyndige ikke havde haft stemmeret ved afgørelsen af sagen, fandt Højesterets flertal, at nævnets afgørelse var ugyldig og dermed uforbindende for firmaet, der var blevet indbragt for nævnet.

I nærværende sag er der ikke nogen tvivl om, at OM, SKAT som bestyrelsesmedlem i naboklubben har en konkurrencemæssig interesse i at se, at H1 kommer "ned med nakken" efter, at H1 som en lille klub har haft endog særdeles megen succes igennem de seneste år med utallige oprykninger i ...rækkerne til følge, og derfor dags dato ligger i den øverste del af ... division, hvilket skyldtes en særdeles engageret indsats fra en række lokale entusiastiske personer, der har lagt et kæmpe frivilligt arbejde i H1, herunder med at finde sponsorer til klubben. Det er klart, at denne succes for H1 har givet anledning til megen jalousi og misundelse fra de nærliggende klubber som G5 og G1, der ikke har klaret sig nær så godt som H1.

Det er således klart for H1/sagsøger, at det fra starten har været OM, SKATs mål med nærværende sag, at H1/sagsøger skulle "ned med nakken", og det viser hele forløbet jo også.

Sammenlignet med Højesterets dom i UfR 1963.973 H bør der derfor så meget desto mere foreligge inhabilitet og ugyldighed i nærværende sag som følge af OM, SKATs personlige forhold, og der foreligger således personlig speciel inhabilitet i nærværende sag, hvilket domstolene skal se meget strengt på.

Det bemærkes yderligere, at i sagen UfR 1963.973 H deltog de 2 personer, der forårsagede, at afgørelsen var ugyldig endog slet ikke ved afstemningen om sagen, men alligevel var afgørelsen ugyldig. I nærværende sag, er det den person, der har opstartet sagen, og som har truffet afgørelse i sagen, der har en personlig speciel inhabilitet, og så meget desto mere er SKATs afgørelse i nærværende sag ugyldig sammenlignet med afgørelsen refereret i UfR 1963.973 H.

Ad. Manglende undersøgelse (officialprincippet), ulovligt formål, "skøn under regel"

at

OM, SKAT selvsagt også har forbrudt sig mod undersøgelsesprincippet (officialprincippet) gældende inden for den offentlige forvaltning ved ikke at have undersøgt sagen tilstrækkeligt, da OM ikke har givet sagsøger lejlighed til at imødegå SKATs synspunkter i sagen i form af aktindsigt og møde om sagen, hvor sagen kunne blive yderligere belyst set fra sagsøgers synsvinkel,

   

at

SKAT er ikke berettiget til at skære alle over "en kam" i nærværende sag omkring skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse, men skal vurdere i forhold til hver enkelt skatteyder, om den af skatteyderen modtagne skattefrie kørselsgodtgørelse også er skattefri, herunder om der i forhold til den enkelte skatteyder har været foretaget kontrol af udbetalingen, samt hvad de enkelte modtagne beløb fra H1 reelt skal godtgøre. Hver skatteyder har således krav på en individuel behandling fra SKATs side, og dermed skal også de enkelte udbetalinger fra sagsøgeren til de enkelte skatteydere, vurderes individuelt, og såfremt hver skatteyder ikke opnår en individuel behandling, vil afgørelsen fra SKAT være ugyldig som følge af "skøn under regel"-princippet, og dette synes at være tilfældet i nærværende sag,

   

at

OM, SKAT åbenbart mener at skulle foretage en forvaltningskontrol af H1´s anvendte midler, herunder vurdere hensigtsmæssigheden i den måde, som H1 har anvendt sine midler på, men at dette er magtfordrejning og et ugyldigt formål at have for SKATs kontrol af sagsøgeren, da SKAT alene skal vurdere, om sagsøgeren har overholdt gældende regler, men at det jo netop viser, at OM, SKAT har forfulgt uretmæssige/ulovlige formål i nærværende sag, hvilket også gør SKATs sagsbehandling ugyldig, og i hvert fald bliver SKATs begrundelse for at gøre den udbetalte skattefri godtgørelse, skattepligtig, fejlagtig og dermed forkert og dermed også medvirkende til, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af fejlagtig begrundelse.

   
 

OM, SKAT har således anført på side 3 af 7 i sagsfremstillingen, at der er 3 fra H1 ude at se samme kamp, og alle 3 får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil. Om der er 3 eller 5 eller 7 eller blot en fra klubben ude at se samme kamp, så er dette fuldstændigt irrelevant for vurderingen af, om den enkelte er berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Der er jo heller ikke nogen, der modtager skattefri kilometergodtgørelse i erhvervsvirksomheder, der pålægger at 3 medarbejdere skal køre sammen for at køre ud til samme kunde, da dette er helt op til virksomheden og de 3 medarbejdere at fastlægge retningslinjerne herfor, og alle 3 medarbejdere kan således modtage den skattefri kørselsgodtgørelse, og SKAT skal således alene vurdere, om medarbejderne m.v. er berettiget hertil, og ikke om det er hensigtsmæssigt at køre sammen eller mere hensigtsmæssigt at tage toget m.v.

   
 

OM, SKAT har også anført i sagsfremstillingen, at når der er arrangeret bus, så kan sagsøgeren ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, hvilket er fejlagtigt, da det er fuldstændigt irrelevant for vurderingen af, om den enkelte person er berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, om der også sker bustransport til samme kamp samtidigt. I øvrigt er bussen til ...6 kampen den 21/6-08 alene arrangeret for tilskuerne/tilhængerne, da der var tale om, at H1 kunne rykke op efter denne kamp, og H1´s arrangerer således først busser mere fast til hver udekamp efter sommeren 2008, dvs. efter oprykningen til ...serien. SKAT pålægger jo heller ikke i erhvervsvirksomheder, at direktøren eller andre ledende medarbejdere skal køre sammen med en bustransport arrangeret for medarbejderne, og at direktøren eller de ledende medarbejdere så ikke kan få skattefri kørselsgodtgørelse for at køre til samme sted som bussen for medarbejdere. Sagsøgeren kan således udbetale den skattefri kørselsgodtgørelse også til ...6 kampen og øvrige kampe uafhængigt af, om der er arrangeret bustransport eller tog eller skib eller fly til den pågældende kamp, og SKAT skal således alene vurdere, om sagsøgeren er berettiget til at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter reglerne, og ikke om det er hensigtsmæssigt at køre sammen eller mere hensigtsmæssigt at tage bussen eller toget m.v.

   
 

SKAT har heller ikke foretaget en individuel sagsbehandling af indkomstårene 2007 og 2008 med de særlige faktiske forhold, der gælder for disse særskilte indkomstår, og SKAT har dermed tilsidesat princippet om "skøn under regel", og skatteafgørelsen er derfor også af denne årsag ugyldig,

   
 

SKAT har ikke foretaget en specifik gennemgang og vurdering af de enkelte spilleres køresedler, og har således slet ikke undersøgt sagen tilstrækkeligt forinden, at SKAT har truffet afgørelse i sagen, og SKAT har således også tilsidesat "skøn under regel" i denne forbindelse,

   

at

SKAT i høj grad blot ligger avisartikler og oplysninger anført i avisartikler til grund for afgørelsen i stedet for selv at undersøge de faktiske forhold, og OM, SKAT har slet ikke undersøgt oplysningerne i avisartikler ved at lade sagsøgeren, eller diverse trænere eller spillere udtale sig om oplysningerne for så vidt angår konkrete forhold,

   

at

der er ganske få konkrete ting/faktum/dokumentation, som SKAT bygger nærværende sag på, og resten er blot indicier og skøn og subjektive vurderinger fra OM, SKAT,

   

at

sagsøgeren i vidt omfang i øvrigt har mulighed for yderligere betaling af diæter og skattefrie godtgørelser til både trænere, ledere og spillere m.v., hvilke skattefrie godtgørelser m.v. sagsøgeren slet ikke har benyttet sig af i nærværende sag,

Ad. Manglende agterskrivelse m.v.

Det fremgår direkte af SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 i bilag 2, at

"...

Sluttelig anfører advokaten, at de ønsker yderligere møde i sagen og aktindsigt, såfremt sagen ikke kan afsluttes med et forlig.

..."

Det fremgår endvidere af SKATs afgørelse af 19. oktober 2009, at

"...

Den 18/8-09 holdes møde med foreningen, hvor forligsforslaget blev drøftet. Der kunne ikke opnås enighed omkring det af foreningen indsendte forslag til forlig.

..."

Det fremgår endvidere af SKATs eget sagsnotat på side 36/37, at

"...

Det blev aftalt, at SKAT undersøger muligheden for delvist forlig ud fra forudsætning om ansvarssag...",

samt på side 37/37, at

"...

Det blev aftalt, at SKAT tager kopi af alle sagens akter og sender det til advokat senest den 10/9-09. Samtidig vil vi have taget stilling til om der er mulighed for at indgå forlig ...

..."

Det er således fuldstændigt klart og dokumenteret, at mødet den 18. august 2009 mellem SKAT og sagsøger, samt dennes repræsentant, alene omhandlede forligsdrøftelser, og at SKAT herefter ville komme tilbage med en skriftlig tilbagemelding på disse forligsdrøftelser, hvilket SKAT imidlertid aldrig gjorde.

SKAT afviste endog på mødet den 18. august 2009 at drøfte og holde møde om IJ´s sag, da dette jo var unødvendigt at afholde møde på daværende tidspunkt henset til, at hvis sagen blev forligt, så var der jo ikke grund til at afholde møde nu (den 18. august 2009), og hvis sagen ikke blev forligt, så ville der under alle omstændigheder blive et nyt møde med sagsøger og SKAT for drøftelse af sagens materialitet, og der kunne så også efter dette evt. nye møde holdes møde med IJ om dennes personlige sag.

SKAT kom imidlertid aldrig tilbage til hverken sagsøger eller dennes repræsentant førend, at SKAT blot udsendte afgørelsen af 19. oktober 2009.

Og SKAT har og kan jo under alle omstændigheder ikke have været i tvivl om, at sagsøgeren ville have et møde om SKAT om sagens materialitet henset til sagsforløbet og henset til, hvad SKAT selv har anført om sagen ovenfor.

Det er således ukorrekt, når SKAT hævder at have udsendt agterskrivelse af 14. september 2009, da hverken sagsøgeren eller dennes repræsentant har modtaget denne agterskrivelse, og da både sagsøgeren og dennes repræsentant bestrider at have modtaget agterskrivelsen af 14. september 2009 har SKAT bevisbyrden for, at agterskrivelsen er udsendt til sagsøgeren og dennes repræsentant, hvilken bevisbyrde SKAT ikke har og ikke kan løfte allerede som følge af, at det er et faktum, at agterskrivelsen ikke har været udsendt til sagsøgeren og dennes repræsentant, og dette må tillægges processuel skadevirkning for SKAT i nærværende sag efter principperne i retsplejelovens § 344, stk. 2. Der er således ingen formodningsregel for, at det som SKAT anfører er korrekt, når SKAT ikke kan dokumentere, at den pågældende agterskrivelse har været sendt til sagsøger og dennes repræsentant.

Det har endvidere formodningen imod sig, at SKAT ikke skriftligt skulle meddele SKATs stillingtagen til forligsdrøftelser, og SKAT har hverken overholdt fristen for opfyldelse af aktindsigten den 10. september 2009 eller aftalen med SKAT om, at SKAT ville komme tilbage vedrørende forligsforslaget.

Det er således dokumenteret i sagen, at mødet den 18. august 2009 alene omhandlede forligsdrøftelser, og at SKAT skulle give aktindsigt senest den 10. september 2009, at SKAT skulle give meddelelse omkring stillingtagen til forligsdrøftelser, og at sagsøger ønskede yderligere møde om sagens materialitet, hvis sagen ikke blev forligt. Ingen af delene har SKAT opfyldt.

Det er derimod udokumenteret i sagen, at SKAT skulle være kommet tilbage med en meddelelse om forligsdrøftelser, og at SKAT skulle have udsendt ny agterskrivelse af 14. september 2009, og at SKAT har givet rimelig tid til sagsøgeren for at sætte sig ind i dokumenterne hidrørende fra aktindsigten.

Uanset hvordan sagen vendes og drejes, og uanset om SKAT har udsendt agterskrivelsen af 14. september 2009, hvilket bestrides og er udokumenteret, så skulle SKAT indkalde til møde om sagens materialitet, da det er dokumenteret, at SKAT var klar over, at sagsøgeren ønskede et sådant møde. Det ændrer heller ikke på, at SKAT var pligtig til at indkalde til møde om drøftelse af sagens materialitet, hvis SKAT udsender en ny og nærmest identisk/enslydende agterskrivelse, da SKAT jo allerede dokumenteret er bekendt med, at sagsøgeren ønsker møde om sagens materialitet, hvis sagen ikke sluttes med forlig.

SKATs argumentation for at undlade at indkalde til nyt møde holder således ikke, og er i strid med forvaltningsloven, uanset hvordan sagen vendes og drejes.

SKAT har således - retsstridigt og i strid med både forvaltningsloven og det aftalte - truffet en afgørelse den 19. oktober 2009 og dermed tilsidesat ethvert hensyn til sagsøgeren, herunder tilsidesat de forvaltningsretlige regler, samt god forvaltningsskik, herunder reglerne om partshøring/kontradiktionsprincippet m.v., som netop skal beskytte sagsøgeren.

SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 er derfor ugyldig, da der både foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl vurderet på et generelt grundlag, samt at de væsentlige sagsbehandlingsfejl har haft væsentlig konkret betydning for sagens afgørelse, og det kan ikke udelukkes, at SKAT ville have nået frem til en anden afgørelse i sagen, hvis SKAT ikke havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Det må samtidigt bemærkes, at det er særdeles retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Landsskatteretten i kendelsen i bilag 1 i den grad fortolker alle reglerne i forvaltningsloven til gunst for SKAT, når reglerne i forvaltningsloven netop skal beskytte sagsøgeren, og ikke SKAT. Og dette særligt i nærværende sag, hvor det er dokumenteret, at SKAT har handlet i strid med det aftalte og i strid med forvaltningsloven, mens det er udokumenteret hvad SKAT hævder i sagen.

Det er således hensynet til sagsøgeren, og sagsøgerens rettigheder ifølge forvaltningsloven, som domstolene med kritiske øjne på SKATs adfærd og forløbet i sagen skal vurdere, om er overholdt, mens Landsskatteretten fejlagtigt blot "fejer" sagsøgers synspunkter til side, og lægger 100 % SKAT udlægning af sagen til grund på trods af, at det som SKAT hævder i sagen jo ikke engang er i overensstemmelse med SKATs egne notater og udtalelser om sagen, og på trods af, at det er dokumenteret, at SKAT ikke har overholdt aftalerne mellem sagsøger og SKAT.

Det fremgår således direkte af SKATs egne notater, at der på mødet den 18. august 2010 blev drøftet forlig og forligsforslaget. Der fremgår intet om i SKATs notater, at sagens materialitet blev drøftet, og det gør der ikke af den gode grund, at sagens materialitet ikke blev drøftet, da dette jo netop skulle ske på et efterfølgende møde, hvis sagen ikke blev forligt.

Sagsøger har således ret til at blive behandlet i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven, og da det adskillige steder i sagen fremgår, at SKAT ville vende tilbage vedrørende forligsforslaget, så skulle SKAT have gjort dette, og så indkaldt til møde om sagen, hvis SKAT ikke ville forlige sagen som ønsket af sagsøger, og som også aftalt på mødet den 18. august 2010.

Det er således klart, at sagsøgeren har haft en - mere end - berettiget forventning, nemlig direkte en aftale med SKAT, om at blive indkaldt til møde om sagens materialitet førend, at der blev truffet afgørelse i sagen. Og SKATs påstand om at have udsendt yderligere ensartet agterskrivelse ændrer ikke på, at SKAT var fuldt ud klar over, at sagsøgeren ønskede møde for drøftelse af sagens materialitet.

SKAT har således ikke overholdt de processuelle aftaler med sagsøgeren og sagsøgerens repræsentant i sagen, ligesom forvaltningslovens regler ikke er overholdt, og dette må have den logiske og retmæssige konsekvens, at SKATs afgørelse er ugyldig.

En skattesag er således ikke et "spil", hvor SKAT skal give udtryk over for sagsøgeren for at ville gøre en ting, men så gøre noget helt andet.

Sagsøgeren føler sig således ført bag lyset af SKAT i nærværende sag - og dette med rette.

...

at

det derfor fastholdes, at SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 i bilag 2 er ugyldig som følge af, at SKAT har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i sagen, herunder bl.a. at der foreligger inhabilitet hos sagsbehandleren hos SKAT, samt at SKAT ikke har fremsendt forslag til afgørelse i sagen til sagsøger, ligesom SKAT ikke har afholdt aftalt møde om sagen, ligesom SKAT ikke har vendt tilbage med svar på forligsdrøftelserne med SKAT,

   

at

sagsøgers beskrivelse af sagsforløbet ikke er korrekt, og at dele af sagsforløbet bestrides, herunder forløbet omkring den manglende fremsendelse af agterskrivelse i sagen, og den manglende afholdelse af aftalt møde, hvis forligsdrøftelserne med SKAT ikke endte med et forlig,

   

at

bl.a. følgende forhold i sagsøgtes sagsfremstilling er ukorrekte:

   
 

at mødet den 18. august 2009 udelukkende var et forligsmøde, og altså møde omhandlende forligsmulighederne, og sagen blev ikke materielt behandlet på dette møde, da der jo netop var tale om et forligsmøde. Det er således direkte usandt, når sagsøgte hævder, at sagen blev materielt behandlet på mødet den 18. august 2009, da den ikke gjorde dette, ligesom det er usandt, at sagsøgeren eller sagsøgerens advokat har fået nogen henvendelser fra SKAT efter dette møde, og dette er hele tiden blevet bestridt af sagsøger, og bestrides fortsat.

   
 

Mødet den 18. august 2009 var udelukkende et forligsmøde, hvor forligsmulighederne skulle drøftes, og SKAT lovede at komme skriftligt tilbage vedrørende forligsmulighederne, men dette var OM og NL nødt til at vende med "baglandet", hvilket sagsøger netop kritiserede på mødet den 18. august 2009, da mødet jo var et forligsmøde, og det undrede derfor sagsøger, at mødedeltagerne fra SKAT ikke kunne træffe afgørelse om forlig, når der netop var tale om et forligsmøde.

   
 

Der skete ligeledes ikke formel aktindsigt i sagen dokumenter på mødet den 18. august 2009, da det alene var relevant med aktindsigt, hvis sagen ikke blev forligt, men det aftaltes, at hvis sagen ikke blev forligt, ville SKAT sende alle sagens akter til sagsøger senest den 10. september 2009, men SKAT ville imidlertid først vende tilbage med en skriftlig meddelelse om evt. forligsmuligheder. SKAT vendte imidlertid hverken tilbage med skriftlig meddelelse om forligsmulighederne, ligesom SKAT ikke fremsendte sagens akter som aftalt. Derimod fremsendte SKAT først efterfølgende sagens akter uden at tage kontakt til sagsøger, og sagsøger fik således blot efter mødet den 18. august 2009 fremsendt en ny afgørelse i strid med alle processuelle aftaler mellem SKAT og sagsøger.

   
 

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at SKAT har fremsendt ny agterskrivelse den 14. september 2009 i sagen, og det er alene fremsendelse via anbefalet brev eller brev med postkvittering, der kan opfylde SKATs bevisbyrde herfor. Der gælder ingen regel om, at hvad SKAT siger, er mere korrekt end hvad sagsøger siger, og der således absolut ingen grund til at SKATs version af sagen skal tillægges større vægt/betydning end sagsøgers version af forløbet, og alle notater i sagen m.v. viser jo også, at det er sagsøger, der taler sandt, da sagsøger jo netop på skrift har bedt om møde i sagen, hvis sagen ikke blev forligt, hvilket møde sagsøger dags dato fortsat ikke har fået, og sagens materialitet er således fortsat ikke blevet behandlet mellem SKAT og sagsøger ved sagens versering ved SKAT.

   
 

Hertil kommer, at SKAT har begået så mange sagsbehandlingsfejl i løbet af sagen, at disse må anses for at være så væsentlige sagsbehandlingsfejl enkeltvis eller samlet, der medfører, at afgørelsen af 19. oktober 2009 er ugyldig.

Udgår næste afsnit, jf. rettens beslutning under hovedforhandlingen.

Der er således i den grad berettiget tvivl om sagsbehandlernes upartiskhed i nærværende sag, der medfører, at sagen må gå om hos SKAT, og det er fuldstændigt uacceptabelt, at sagsøger skal finde sig i og skal tåle en sådan sagsbehandling, der i den grad er retssikkerhedsmæssigt betænkelig, og det eneste korrekte er således, at SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 statueres som værende ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl hos sagsøger på både generelt og konkret niveau.

Det bemærkes endvidere, at det afgørende i relation til, at konsekvensen af, at en part anmoder om aktindsigt er, at SKAT skal afvente at foretage en afgørelse i sagen indtil, at SKAT har sikret sig, at parten (her: sagsøger) er gjort bekendt med sagens dokumenter, og haft en rimelig tid til dette. I nærværende sag gør SKAT det stikmodsatte, da SKAT undlader som aftalt, at fremsende sagens dokumenter til sagsøger, og når SKAT så endelig gør det, så træffer SKAT en afgørelse i sagen inden, at sagsøger har haft rimelig tid til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, og dette er jo SKAT velvidende eftersom, at SKAT ifølge SKAT har modtaget sagens dokumenter retur efter disse fremsendtes første gang. Det er således en klar sagsbehandlingsfejl fra SKAT, at SKAT på trods heraf allerede den 19. oktober 2009 træffer afgørelse i sagen, ligesom det er en klar fejl, at SKAT ifølge SKAT fremsender forslag til afgørelse i sagen på et tidspunkt, hvor SKAT er vidende om, at sagsøger har anmodet om aktindsigt, og at SKAT skal sætte sagens behandling i ro indtil, at sagsøger har haft anledning til at sætte sig ind i sagens dokumenter, men i stedet foretager SKAT et nyt forslag til afgørelse i sagen (i stedet for berostilling af sagen) og træffer afgørelse i sagen (i stedet for berostilling af sagen), hvilket altså er en klar og væsentlig sagsbehandlingsfejl. Sagsøgte er således bekendt med, og det er dokumenteret, jf. bilag 3, at sagsøger først den 8. oktober 2009 modtager sagens dokumenter fra sagsøgte, hvilket både er i strid med den processuelle aftale mellem sagsøger og sagsøgte om, at sagsøger skulle modtage sagens dokumenter senest den 10. september 2009, samt i strid med forvaltningslovens regler for, at sagsøgte skal berostille sagen indtil, at sagsøger har gjort sig bekendt med sagens dokument.

Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgte slet ikke fremsendte alle sagens dokumenter til sagsøger, da sagsøger ved modtagelsen af sagens dokumenter den 8. oktober 2009, kunne konstatere, at en række af sagens dokumenter ikke var fremsendt, og at sagsøgte åbenbart har taget disse dokumenter ud af sagen, herunder en masse dokumenter, der viste sagsøgers nidkærhed i sagen, herunder en række avisudklip og sagsøgers klubblad, og det er jo den dag i dag særdeles usædvanligt i en sagsbehandling af den pågældende sagstype, at OM kunne sagsøgers spilleres navne og vidste, hvornår de holdt ferie og hvor henne m.v.

Der fremlægges som bilag 4, bilag 5, bilag 6 og bilag 7 omfattende dokumentation for OM´s omfattende og intensive virke i konkurrerende klub, og altså bestyrelsesarbejde i konkurrerende forening, hvilket selvsagt gør det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, om OM er habil i sagen, og det er således sagsøgers klare vurdering, at OM er klart inhabil i sagen, og at han burde have afholdt sig fra at beskæftige sig med sagen, og overladt sagen til en person, der ikke sad i bestyrelsen i konkurrerende forening.

-----

at

SKAT i nærværende sag således har overtrådt både reglerne om inhabilitet, aktindsigt, partshøring, vejledningspligten/klagevejledning og undersøgelsesprincippet (officialprincippet) m.v., hvilket hver især og samlet selvsagt er en overtrædelse af reglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven, der som resultat alene kan have, at SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 er ugyldig.

Hele forløbet af sagen har således været både særdeles kritisabelt og særdeles betænkeligt både i relation til forvaltningslovens strenge regler for sagsbehandling, som SKAT på ingen måde har overholdt i nærværende sag, og i relation til retssikkerheden for sagsøgeren, og det er således særdeles retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i nærværende sag for sagsøgeren, at sagen har haft et forløb som beskrevet ovenfor, og sagsøgeren føler sig både urimeligt og uanstændigt behandlet.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det overordnet gældende,

at

de samme anbringender anført til støtte for den principale påstand også gøres gældende til støtte for den subsidiære påstand,

   

at

sagsøger har ført den nødvendige kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse,

   

at

sagsøger har udbetalt væsentligt mindre i skattefri kilometergodtgørelse end mange af de personer, der har modtaget skattefri kilometergodtgørelse er berettiget til i henhold til reglerne herom,

   

at

der er fremsat adskillige ukorrektheder eller fejlagtige opfattelser af SKAT omkring på hvilken måde, og i hvilke sammenhænge, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, og SKATs konklusion bygger således på en fejlagtig opfattelse af, hvorledes de faktiske forhold har været hos sagsøger,

   

at

den tidligere ungdomsformand hos sagsøger, NR, kan bevidne, at den meget omtalte bus i forbindelse med oprykningskampen, udelukkende var en tilskuerbus, og ikke en spillerbus, og det er således fejlagtigt og ukorrekt, når SKAT anfører, at bussen kørte for spillerne ved siden af spillernes egne biler, og dette er igen igen et tegn på fejlagtig og ukorrekt sagsbehandling af OM og NL, SKAT,

   

at

der har været ført kontrol med, at der skete udbetaling til skattefri kilometergodtgørelse i overensstemmelse med de kørte kilometer, herunder ved sammenholdelse af kørte kilometerantal med størrelsen af skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse,

   

at

ingen spillere har haft fri bil til rådighed, og sagsøgte kan ikke blot generelt beskatte nogen af fri bil uden at sætte konkrete navne på,

   

at

SKAT ikke kan opkræve beløbene i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag to gange, hvis beløbene allerede er indbetalt af spillerne/trænerne, og SKAT har anført, at alene 5 spillere/trænere har klaget over SKATs afgørelse i sagen, hvorfor SKAT allerede må have modtaget indbetaling af en stor del af beløbet i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag omfattet af nærværende sag, hvilke beløb skal fragå fra og reducere det beløb, som er omfattet af nærværende sag,

   

at

sagsøger har overholdt reglerne for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse i ligningslovens § 9 B,

   

at

der ikke skal ske beskatning af nogen spillere af værdien af fri bil til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og § 16, stk. 4,

   

at

sagsøger derfor ikke har skullet tilbageholde nogen A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for udbetalte kilometergodtgørelser eller af værdien af fri bil til rådighed, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a og § 11, stk. 1.

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori følgende er gjort gældende:

1. Sagsbehandlingen

Sagsøgeren har i stævningen påberåbt sig en lang række formelle mangler ved SKATs afgørelse af 19. juni 2009 (bilag 2).

Det bestrides, at SKATs afgørelse er ugyldig. I denne sammenhæng skal følgende fremhæves:

1.1 Partshøring mv.

Det fremgår direkte af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 6, og § 21, nr. 3, at bestemmelserne ikke finder anvendelse, såfremt der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten retten til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

På skatterettens område gælder særreglen i skatteforvaltningslovens § 20, der indeholder krav til skattemyndighederne om udsendelse af en såkaldt agterskrivelse (forslag til afgørelse). Bestemmelsen er udtryk for en udvidet pligt til partshøring.

Skatteforvaltningslovens § 20 er utvivlsomt overholdt i sagen, hvor der er udsendt 3 agterskrivelser, afholdt adskillige møder og modtaget skriftlige indsigelser fra sagsøgeren, herunder med forligsforslag af 17. juni 2009.

Hertil kommer, at det sidste møde i sagen den 18. august 2009 blev afholdt efter SKATs modtagelse af sagsøgerens forligsforslag, ligesom fremsendelse af sagens akter i henhold til aktindsigtsbegæringen alene blev aktuel som følge af, at SKAT ikke kunne tiltræde forslaget om delvist forlig, jf. herved også det i SKATs sagsnotat i bilag F, side 37, anførte. Herudover blev tredje agterskrivelse af 14. september 2009 afsendt efter afholdelsen af det sidste møde. Sagsøgeren fremkom ikke med indsigelser hertil. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlerne OM og NL var bemyndiget til at træffe afgørelsen i sagen, hvorfor sagsøgerens opfordring (4) og bemærkningerne i relation hertil ("baglandet") savner relevans for tvisten i nærværende sag.

Sagsøgerens anbringende om, at agterskrivelse nr. 3 af 14. september 2009 ikke er afsendt og dermed ikke modtaget af sagsøgeren eller advokat Lars Cort Hansen, bestrides, jf. herved SKM2005.77.HR og UfR 2007, 2791 H.

Der henvises samtidig til det forhold, at SKAT den 11. september 2009, jf. bilag F, side 3, og bilag J, side 1, oplyste advokat Lars Cort Hansen, at forligsforslaget ikke kunne tiltrædes, ligesom SKATs stillingtagen til forligsforslaget tillige fremgår direkte af bilag 2 (sagsfremstillingen), side 13, 3. afsnit.

For så vidt angår aktindsigtsdokumenterne blev disse fremsendt til sagsøgerens advokat, Lars Cort Hansen, der ved første fremsendelse ikke afhentede dokumenterne på posthuset. Som det fremgår af SKATs sagsbemærkninger (bilag L) blev materialet derfor returneret til SKAT. Efter aftale med sagsbehandler OM blev materialet genfremsendt til advokat Lars Cort Hansen den 29. september 2009 som pakkepost. Pakkekvitteringen er fremlagt som bilag M (og bilag 3). Ved genfremsendelsen blev pakken med aktindsigtsmaterialet anmeldt til afhentning på ...8 Posthus allerede den 30. september 2009 og kunne afhentes senest den 8. oktober 2009.

Det kan derfor alene tilskrives advokatens forhold, hvis sagsøgeren ikke var i besiddelse af materialet i yderligere tid end de 11 dage fra sidste afhentningsdato og frem til tidspunktet for SKATs afgørelse.

Under alle omstændigheder har sagsøgeren, herunder henset til det forudgående sagsforløb og muligheden for at gennemgå dokumenterne på mødet den 18. august 2009, haft tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med aktindsigtsdokumenterne, jf. forvaltningslovens § 11.

I øvrigt er det uklart, hvorfor sagsøgeren i replikken, side 5 nf., anfægter omfanget af det fremsendte materiale. Som det fremgår af SKATs sagsnotat i bilag F, side 36 nf., oplyste sagsøgeren på mødet den 18. august 2009 bl.a., at der ikke ønskedes kopi af klubbladet.

Selv for det tilfælde, at retten måtte finde, at det er udtryk for sagsbehandlingsfejl, at SKAT ikke afholdt endnu et møde med sagsøgeren - hvilket der ikke var indgået aftale om - og ikke i endnu længere tid afventede sagsøgerens bemærkninger til sagsmaterialet udleveret ved aktindsigten, kan dette ikke på baggrund af en konkret væsentlighedsvurdering medføre, at SKATs afgørelse 19. oktober 2008 (bilag 2) er ugyldig, jf. herved SKM2003.556.ØLR, SKM2005.224.ØLR.

Sagsøgeren var allerede i forbindelse med den oprindelige agterskrivelse af 28. januar 2009 fuldt bekendt med grundlaget for afgørelsen. SKAT har behandlet sagen alene på baggrund af sagsøgerens bogføringsmateriale mv., og der er ikke indsendt yderligere materiale fra spillere, trænere eller ledere.

Herudover stod det efter det sidste møde den 18. august 2009 klart, at parterne ikke kunne nå til enighed, og at der ikke kunne antages at fremkomme yderligere oplysninger fra sagsøgeren, som ville resultere i en ændret bedømmelse af sagen. Sidstnævnte forhold bekræftes af, at sagsøgeren heller ikke for Landsskatteretten er fremkommet med nye oplysninger, og at stævningen alene i yderst sparsomt omfang og uden nærmere dokumentation redegør for sagsøgerens stillingtagen til sagens materielle spørgsmål.

Endelig er afgørelsen ikke ugyldig på baggrund af et forventningshensyn. Det er uklart, på hvilket grundlag sagsøgeren mener, at forventningsprincippet skulle gøre afgørelsen ugyldig på grundlag af manglende partshøring.

På baggrund af ovenstående bestrides det tilsvarende, at SKAT i forbindelse med sagens behandling har tilsidesat det forvaltningsretlige officialprincip.

1.2 Inhabilitet

Det bestrides, at skattemedarbejder OM alene på baggrund af sit engagement i G1 skulle være inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Speciel inhabilitet i medfør af bestemmelsen forudsætter, at G1 og OM har haft en særlig interesse i udfaldet af sagsøgerens skattesag. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Udfaldet af skattesagen har hverken haft en direkte økonomisk eller konkurrencemæssig betydning for G1, hvori OM har besiddet en post som kasserer i bestyrelsen, jf. herved bl.a. UfR 2006, 2149 V.

Der kan ikke i et tilfælde som det foreliggende statueres inhabilitet alene på baggrund af en noget anstrengt karakteristik som "naboklubber" af to idrætsforeninger med mere end 30 km afstand og et alene herved forudsat særligt indbyrdes konkurrenceforhold.

At der eventuelt kan bestå en generel foreningsmæssig interesse for de utallige danske idrætsforeninger i, at de øvrige foreninger overholder gældende skattelovgivning, medfører i sagens natur ikke, at der på denne baggrund foreligger speciel inhabilitet i et tilfælde som det foreliggende, jf. herved FT 1985/86, Tillæg A, sp. 119, og FOB1986.44. Dette følger under alle omstændigheder af forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Skattemedarbejder OM er heller ikke inhabil i medfør af opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Speciel inhabilitet i medfør af denne bestemmelse forudsætter almindeligvis et personligt modsætningsforhold, eksempelvis et konstaterbart uvenskab eller lignende forhold, der kan begrunde en interessekonflikt, jf. herved FT 1985/ 86, Tillæg A, sp. 122.

Alene det forhold, at sagsbehandler OM har besiddet en post som kasserer i bestyrelsen i G1, og at ægtefællen og børnene tillige er engageret i foreningen, er derfor ikke i sig selv egnet til at vække tvivl om OM´s upartiskhed. Allerede derfor er de af sagsøgeren fremlagte bilag 4-6, der bl.a. indeholder oplysninger om skattemedarbejder OM´s børns medlemskab i G1, irrelevante.

Herudover bestrides sagsøgerens udokumenterede beskrivelse af sagsbehandler OM´s motiver og personlige holdninger om sagsøgeren. Det må hertil understreges, at skattesagen alene er indledt på baggrund af en anonym anmeldelse til SKAT, og at OM blev tildelt sagen af sin afdelingsleder, og han ikke selv har "udtaget" sagen som følge af et personligt ønske om at behandle netop denne sag, jf. erklæringen fra afdelingsleder SB fremlagt som bilag P.

Med henvisning til ovenstående bestrides det ligeledes, at der foreligger magtfordrejning fra SKATs side.

1.3 Skøn under regel

Som nærmere beskrevet under afsnit 2.3 er SKATs afgørelse baseret på en undersøgelse af, hvorvidt sagsøgeren har foretaget kontrol i forbindelse med udbetalingerne af befordringsgodtgørelse.

SKAT har i sin afgørelse henvist til en række konkrete forhold, der samlet klart viser, at en sådan kontrol ikke i noget tilfælde er foretaget.

Allerede derfor er SKATs afgørelse i sagens natur ikke i strid med grundsætningen om skøn under regel.

1.4 Klagevejledning

Mangelfuld klagevejledning medfører ikke, at en myndighedsafgørelse er ugyldig. Retsvirkningen er alene, at en eventuel klagefrist suspenderes, jf. herved UfR 1970, 837 V og UfR 2004, 2893 H.

Allerede derfor kan sagsøgerens anbringende om mangelfuld klagevejledning, jf. stævningen, side 9, ikke gøres gældende til støtte for den nedlagte ugyldighedspåstand

Under alle omstændigheder har forholdet ikke haft betydning for sagsøgerens overvejelser om at klage i nærværende sag, hvor sagsøgeren dels har været repræsenteret af en advokat, der har kendskab til skattereglerne, og dels rent faktisk har indbragt SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 (bilag 2) for Landsskatteretten, jf. herved SKM2008.702.HR.

2. Befordringsgodtgørelse

2.1 Lønnede spillere, trænere mv.

Lønnede spillere, trænere mv. kan i medfør af dagældende ligningslovs § 9, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, ikke fratrække befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B ved indkomstopgørelsen.

Derimod følger det af § 9, stk. 5, 2. pkt., at befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren til dækning af befordringsudgifter omfattet af lovens § 9 B er skattefri.

Ligningslovens § 9 B vedrører erhvervsmæssig befordring og fastlægger i stk. 1 objektive kriterier for, hvornår en sådan befordring foreligger. Af bestemmelsens stk. 3 følger, at befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt., såfremt godtgørelsen ikke overstiger de satser, som i dag fastsættes af Skatterådet, jf. bl.a. bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 (satser for 2007). Dermed kan sagsøgeren - som arbejdsgiver - som udgangspunkt skattefrit godtgøre de lønnede spillere, trænere og ledere for udgifter til erhvervsmæssig befordring, jf. § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger Ligningsrådet satser.

Af dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, 4. pkt., fremgår, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er i medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, betinget af, at foreningen "fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil", jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.7.3, underafsnit 3, og SKM2002.525.VLR, SKM2003.317.ØLR, SKM2007.247.HR, SKM2009.430.HR, SKM2010.495.BR og SKM2010.778.VLR.

Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fremgår en række krav til de bogføringsbilag, der skal udarbejdes med henblik på, at der kan føres den fornødne kontrol. Af stk. 3 fremgår, at såfremt der udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end efter satserne herfor, da bliver hele beløbet skattepligtigt.

Højesteret har i SKM2009.430.HR fastslået, at der ikke er forskel på, om godtgørelsen overstiger nævnte satser, eller om godtgørelsen er uberettiget, fordi den er udbetalt for kørsel, der ikke berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. I begge tilfælde skal hele den udbetalte befordringsgodtgørelse anses for skattepligtig.

2.2 Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og trænere

Skattefri befordringsgodtgørelse kan i medfør af ligningslovens § 7 M, stk. 1, udbetales til en forenings ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, såfremt befordringsgodtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne. Det er en betingelse for skattefriheden, at godtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat herfor af Skatterådet.

Eksempelvis vil en klubs ulønnede trænere som udgangspunkt blive anset for omfattet af bestemmelsen.

Derimod kan spillere (dvs. foreningens medlemmer) ikke få udbetalt befordringsgodtgørelse i medfør af bestemmelsen til dækning af deres udgifter til kørsel til træning og kamp, jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.B.2.7.1 og SKM2001.446.LR. Tilsvarende gælder derfor også for spillende trænere o.lign. Spillere kan dog modtage skattefri befordringsgodtgørelse i de tilfælde, hvor spilleren eksempelvis kører til udekampe med andre spillere i bilen. I dette tilfælde vil transportudgifter anses for afholdt på foreningens vegne.

Af den i medfør af ligningslovens § 7 M udstedte bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, følger af § 1, stk. 1, at der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. dagældende ligningsloves § 9, stk. 5. Som nævnt ovenfor, henvises der i § 9, stk. 5, til § 9 B, i henhold til hvilken bestemmelse bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 (satser for 2007) er udstedt.

Af bekendtgørelsens § 5 følger endvidere, at såfremt der udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger satserne i bekendtgørelsen, bliver alle udbetalte beløb skattepligtige, jf. SKM2009.430.HR. I så fald skal modtageren nødvendigvis betragtes som lønnet af foreningen, hvorfor forholdet falder uden for anvendelsesområdet af ligningslovens § 7 M, jf. SKM2001.446.LR.

Endvidere er det i medfør af dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, 4. pkt., at bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, der indeholder de nærmere krav til foreningens kontrol af udbetalingerne, er udstedt. Med henblik på at dokumentere, at befordringsgodtgørelse udbetalt i medfør af ligningslovens § 7 M reelt er medgået til betaling af udgifter afholdt på foreningens vegne, skal bekendtgørelsens kontrolkrav derfor også iagttages i dette tilfælde, jf. herved FT 1993-94, Tillæg A, s. 2166, og SKM2002.525.VLR.

2.3 Nærværende sag

Med henvisning til ovenstående gennemgang af retsgrundlaget kan skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 7 M eller dagældende § 9, stk. 5, jf. § 9 B, i sagens natur alene opnås for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og som opfylder de i medfør af bestemmelserne fastsatte betingelser for skattefriheden.

Det er heller ikke omtvistet i sagen, at sagsøgeren er undergivet et krav om at føre kontrol i forbindelse med udbetalingerne af befordringsgodtgørelse for herved at sikre, at udbetalingerne opfylder de øvrige betingelser for skattefrihed i ligningslovens § 7 M og dagældende § 9, stk. 5, jf. § 9 B.

Bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, herunder at den fornødne kontrol er foretaget, påhviler sagsøgeren, jf. princippet i SKM2004.162.HR og SKM2010.778.VLR.

Sagsøgeren har i den forbindelse ikke ønsket at besvare Skatteministeriet opfordring (2) til sagsøgeren om at præcisere og begrunde sit anbringende om, at der er ført kontrol i forbindelse med udbetalingerne.

Også derfor kan det lægges til grund, at sagsøgeren har foretaget udbetalingerne af befordringsgodtgørelserne alene på baggrund af de data, der fremgår af de indleverede kørselssedler. Kørselssedlerne opfylder ikke de i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, stk. 2, fastsatte krav til bogføringsbilagene.

Det er ikke bestridt, at der ikke er foretaget nærmere undersøgelse af, hvorvidt dataene er overensstemmende med de faktiske forhold. Der er heller ikke sket en efterfølgende regulering i forbindelse med de udbetalinger af befordringsgodtgørelse, der er sket ved a conto udbetalinger, jf. herved TfS 1999, 928.

Henset hertil og til de i SKATs afgørelse af 19. oktober 2009 (bilag 2, side 2) angivne uoverensstemmelser mv. i de data, der fremgår af kørselssedlerne, må det lægges til grund, at sagsøgeren ikke har ført kontrol i forbindelse med udbetaling af befordringsgodtgørelse.

Allerede derfor er betingelserne for skattefrihed i medfør af ligningslovens § 7 M og dagældende § 9, stk. 5, jf. § 9 B, ikke opfyldt, jf. bl.a. SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og UfR 2009, 2430 H.

Hertil kommer, at de indleverede kørselssedler ikke kan lægges til grund som et retvisende billede på den faktisk foretagne kørsel.

Sagsøgeren har således også erkendt, at der i hvert fald i visse tilfælde er sket udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i strid med reglerne herom, jf. bilag C, side 3 nf. Det kan derfor lægges til grund, at der er sket udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel, der ikke har fundet sted, eller som ikke er sket på sagsøgerens vegne.

Også derfor har skattemyndighederne med rette anset de fulde udbetalinger af befordringsgodtgørelse som skattepligtige. Dette er tilfældet, uanset om visse af udbetalingerne isoleret set kunne opfylde betingelserne for skattefrihed, jf. SKM2009.430.HR og SKM2010.778.VLR.

Det bemærkes i den sammenhæng, at Skatteministeriet både i svarskriftet og duplikken opfordrede (1) sagsøgeren til at præcisere, på hvilke konkrete punkter det i SKATs sagsfremstilling anførte bestrides. Sagsøgeren har ikke besvaret denne opfordring. Sagsøgeren har alene anført, at den tidligere ungdomsformand i den sagsøgerende forening, NR, under den påtænkte vidneafhøring under hovedforhandlingen vil kunne bevidne, at den i SKATs sagsfremstilling (bilag 2, sagsfremstillingen, side 5 nf.), omtalte bus i forbindelse med oprykningskampen den 21. juni 2008 alene var en "tilskuerbus". Dette bestrides som udokumenteret.

Opfordringen (1) kan i øvrigt ikke besvares alene via oplysninger, som måtte fremkomme under hovedforhandlingen i forbindelse med vidneafhøring af en eller flere personer tilknyttet den sagsøgende forening. Sådanne oplysninger kan ikke efterprøves.

Som følge af sagsøgerens manglende besvarelse af ovennævnte opfordring (1), kan det derfor også lægges til grund, at SKATs sagsfremstilling udgør en korrekt og retvisende fremstilling af de faktiske forhold i relation til de påpegede unøjagtigheder og uoverensstemmelser i forbindelse med udbetalingerne af kørselsgodtgørelse.

Udbetalingerne af kørselsgodtgørelse henregnes i øvrigt til den skattepligtige indkomst som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

3. Fri bil

Værdien af fri bil skal i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, litra b, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indkomsten henregnes til A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 43, jf. dagældende kildeskattelovsbekendtgørelse § 17, nr. 22 (bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006 (senere § 19, nr. 22, i bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008)).

Værdien opgøres i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Det er værdien af selve rådigheden over bilen, der er afgørende for beskatningen, og ikke omfanget af den faktisk foretagne private benyttelse.

Det har igennem hele sagsforløbet været ubestridt, at de i SKATs sagsfremstilling, jf. bilag 2, sagsfremstillingen, side 2 nf., jf. side 6 og side 10 nf., angivne spillere har fået stillet fri bil (inkl. frit benzinforbrug) til rådighed i 2007 og 2008. Det er således sagsøgeren selv, der har oplyst SKAT, hvilke spillere der i de pågældende indkomstår har været omfattet af ordningen, jf. herved sagsøgerens mail af 19. oktober 2008 (bilag N) vedrørende 2007, som er citeret i sagsfremstillingen, side 6, og sagsøgerens mail til SKAT af 15. januar 2009 (bilag 0) vedrørende 2008.

Det er derfor uklart, på hvilket grundlag sagsøgeren i replikken tilsyneladende gør gældende, at ingen af klubbens spillere har fået fri bil stillet til rådighed i 2007 og 2008. Sagsøgeren har da heller ikke uddybet dette anbringende nærmere, ligesom sagsøgeren heller ikke i øvrigt har begrundet sit anbringende om, at der ikke skal ske beskatning af værdien af fri bil, selvom Skatteministeriet har opfordret (3) sagsøgeren hertil.

Under alle omstændigheder må det på baggrund af sagsøgerens egne oplysninger lægges til grund, at en række af spillerne har fået stillet fri bil til rådighed.

Spillernes benyttelse af bilen til egentransport til og fra træning og kamp er i henhold til ligningslovens § 16 at anse som privat kørsel mellem hjem og arbejde, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.5 (tidligere Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2). Sagsøgeren har i løbet af sagens behandling ved skattemyndighederne erkendt, at bilen er blevet benyttet såvel til træning som til kampe, ligesom bilen alene er blevet benyttet af spillerne, jf. bilag 2 (sagsfremstillingen), side 6 og 10.

Allerede derfor er spillerne skattepligtige af værdi af fri bil.

Hertil kommer, at der ubestridt er foretaget tankning af benzin på dage, hvor der hverken er trænet eller spillet kamp, jf. bilag B, side 16 - 19. Det kan ligeledes lægges til grund, at bilen løbende har stået parkeret ved en eller flere af spillernes private bopæl.

Sagsøgeren har desuagtet ikke ført nærmere kontrol med, hvem der har kørt i bilen, og hvornår kørslen er foretaget. De i sagen foreliggende kørselssedler dokumenterer heller ikke den faktisk foretagne kørsel.

Derfor har sagsøgeren under alle omstændigheder ikke godtgjort, at bilen ikke har været til rådighed for spillernes private kørsel, jf. herved SKM2009.239.HR.

4. Indeholdelsespligt og hæftelse

I forbindelse med, at sagsøgeren har foretaget udbetalinger af skattepligtig befordringsgodtgørelse, og at der er blevet stillet fri bil til rådighed for visse af spillerne, har sagsøgeren været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. henholdsvis kildeskattelovens §§ 43 og 46, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1 og 9 (senere stk. 10).

Sagsøgeren hæfter for betalingen af skyldige A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, medmindre sagsøgeren godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Dette har sagsøgeren ikke godtgjort. Der henvises navnlig til det ovenfor anførte vedrørende den manglende kontrol.

Det bemærkes hertil, som allerede anført, at den beregnede A-skat er godskrevet de enkelte lønmodtagere, dvs. spillerne. De samme beløb ophæves derfor ikke i flere led samtidig. Under alle omstændigheder foreligger der solidarisk hæftelse hos sagsøgeren og spillerne for den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, idet sagsøgeren hæfter umiddelbart herfor, jf. kildeskattelovens § 69.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende manglende partshøring:

Retten lægger til grund, at sagsøgte har dokumenteret, at der er udsendt 3 agterskrivelser, ligesom der har været afholdt flere møder med sagsøgers ledelse, hvor disse har haft lejlighed til at ytre sig. Det bemærkes især, at det anses for godtgjort, at sagsøgtes agterskrivelse af 14. september 2009 er udsendt til rette vedkommende, da den foreligger i kopi, og det er oplyst, at den er afsendt med sædvanlig postforsendelse. Det er ligeledes godtgjort, at sagsøgte har sendt kopi af sagens bilag til sagsøgers advokat, men at denne har undladt at afhente pakken på posthuset, hvorefter den er returneret. Sagsøgte har dog fremsendt den endnu en gang, hvorefter sagsakterne var til disposition for sagsøgers advokat fra den 30. september 2009. SKAT har således opfyldt deres forpligtelser i henhold til forvaltningslovens regler om partshøring.

At sagsøgers advokat har haft en forventning om, at der ville blive indkaldt til et yderligere møde kan ikke medføre ændring heri.

Vedrørende inhabilitet:

Sagsbehandler hos SKAT, OM har efter det oplyste udført frivilligt arbejde i en anden klub. Dette kan på ingen måde begrunde at sagsbehandleren af den grund skulle være inhabil, jf. forvaltningslovens § 3, stk.1, nr.3., ligesom der intet grundlag findes for, at sagsbehandleren af anden grund skulle være inhabil.

Vedrørende skøn under regel:

Det er godtgjort, at SKAT har foretaget en række kontroller, hvorved de har konstateret, at sagsøger ikke har foretaget de fornødne kontroller forinden de har udbetalt kørselsgodtgørelse til spillere, trænere og ledere, og der er i afgørelsen henvist til de punkter, hvor man har konstateret fejlagtige forhold.

Mangelfuld klagevejledning:

SKAT har erkendt, at der er ydet en utilstrækkelig klagevejledning, da deres afgørelse blev truffet, men dette kan ikke medføre, at den trufne afgørelse er ugyldig, men kan højst bevirke, at klagefristen suspenderes. Det har dog ikke medført, at sagsøger undlod at klage over SKATs afgørelse.

Herefter kan sagsøgers principale påstand om afgørelsens ugyldighed som følge af formelle mangler ikke tages til følge.

Vedrørende sagens realitet:

Det følger af dagældende ligningslov § 9, stk. 5, 2.pkt., at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til lønnede spillere og trænere under visse nærmere angivne betingelser, som det påhviler arbejdsgiveren at kontrollere bliver overholdt.

Vedrørende bestyrelsesmedlemmer og andre ulønnede hjælpere er udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til disse hjemlet i ligningslovens § 7 M, stk. 1. Der kan herefter udbetales skattefri kørselsgodtgørelse efter de fastsatte takster ved kørsel i egen bil. Her påhviler det ligeledes udbetaler at kontrollere, at der alene sker en retmæssig udbetaling, da konsekvensen ellers er, at samtlige udbetalinger anses for skattepligtige.

Det påhviler arbejdsgiver at bevise, at der er foretaget kontrol med at udbetalinger er sket med rette, men dette krav har sagsøger ikke opfyldt, ligesom det af SKAT er godtgjort, at der i de nærmere opregnede tilfælde er sket fejlagtige udbetalinger som anført i deres afgørelse.

Sagsøger har derfor ikke udført den kontrol, som det påhviler dem, og det anses derfor med rette, at SKAT har anset udbetalingerne som værende skattepligtige for modtagerne.

Vedrørende fri bil har SKAT lagt de af sagsøger meddelte oplysninger om, hvem der har benyttet bilen til grund, og det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, litra b, at værdien af fri bil skal medtages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Sagsøger har ikke godtgjort, at der er ført nogen kontrol med hvem der har kørt i bilen, hvor de har kørt, eller med hvilket formål, og værdien af den fri bil er derfor med rette henregnet til den skattepligtige indkomst for de spillere, som sagsøger har oplyst.

Det er sagsøger, der i medfør af kildeskattelovens § 43 og § 46, stk. 1 har været forpligtet til at indeholde kildeskat af de udbetalinger, der er foretaget. Vedrørende arbejdsmarkedsbidrag følger forpligtelsen af dagældende arbejdsmarkedsfondslov § 8, stk. 1, litra a og b og § 11, stk. 1 og 9. Det er tillige sagsøger, der sammen med de enkelte beløbsmodtagere hæfter solidarisk for betalingen, hvorfor SKAT har været berettiget til at kræve hver af de hæftende for det fulde beløb.

Retten kan herefter tiltræde Landsskatterettens begrundelse for at stadfæste SKATs afgørelse af 19. oktober 2009.

Som følge af den ovenfor anførte tages sagsøgts frifindelsespåstand i det hele til følge

Vedrørende sagsomkostninger skal sagsøger som følge af sagens udfald betale sagsomkostninger til sagsøgte, der fastsættes som dækning af passende udgifter til advokatbistand til 50.000 kr. med tillæg af moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes for de af sagsøger, H1 under denne sag nedlagte påstande.

Inden 14 dage skal H1 betale sagens omkostninger med 62.500 kr. til Skatteministeriet.

Omkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.