Dato for udgivelse
03 Sep 2012 08:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 May 2012 07:44
SKM-nummer
SKM2012.486.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS H-379-2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Brugsret, aktiv, straksfradrag, licensbetaling, bevisbyrde
Resumé


Retten fastslog, at sagsøger havde bevisbyrden for at have betalt yderligere vederlag for erhvervelsen af brugsretten til et koncept og at denne bevisbyrde ikke var løftet. Sagsøger havde gjort gældende, at yderligere betaling var sket i form af en aktiepost, men fik ikke medhold heri. Usikkerhed om, hvorvidt disse aktier repræsenterede en værdi - og i givet fald hvilken - kom sagsøger til skade. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
  

Reference(r)
Afskrivningsloven § 40, stk. 2
Afskrivningsloven § 41, stk. 1
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.C.6.4.2.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2012-2 E.C.5.3.2

Parter

H1 A/S
(Advokat Claus Holberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Poul Bostrup)

Afsagt af byretsdommer

Peter Brund

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen vedrører spørgsmålet om sagsøger mod betaling af aktier har erhvervet brugsretten til et immaterielt aktiv, som kan afskrives, herunder værdiansættelsen af vederlag for aktivet.

Sagsøgeren, H1 A/S, har fremsat følgende påstande:

1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i indkomståret 2006 har afholdt et vederlag til køb af licensrettigheder til konceptet "xxx", der svarer til værdien af sagsøgers aktiepost (49 %) i G1 A/S.

2. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at vederlaget i skattemæssig henseende kan fratrækkes fuldt ud i indkomståret 2006.

3. Sagsøgte tilpligtes endeligt at anerkende, at vederlaget værdiansættes til 14 mio. kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om, at i det omfang sagsøger får medhold i påstand 1, kan vederlaget for brugsretten straksafskrives i henhold til afskrivningslovens § 41, stk. 1, 2. pkt.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 2. november 2010 sålydende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at SKAT har tilsidesat en aktiveret værdi på 14 mio. kr., idet SKAT ikke har anerkendt, at der eksisterer en rettighed (besparelse på licensbetalinger), og derfor heller ikke en værdi, som er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

2006

SKAT anser ikke aktiveret rettighed til forretningsområde for skattemæssigt afskrivningsberettiget, hvorfor saldoen er ansat til 0 kr. Idet der ikke er foretaget skattemæssige afskrivninger på den bogførte rettighed, påvirkes den skattepligtige indkomst ikke af ændringen. Selskabet har aktiveret et beløb på 14 mio. kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Sagens oplysninger

H1 A/S, i det følgende: Selskabet, er ifølge sin årsrapport i hovedsagen holding og administrationsselskab for en række delvist ejede datterselskaber.

H1.1 A/S med datterselskaber i Sverige og Norge.

H1.2 A/S.

H1.3 A/S.

H1.4 A/S

Før omstruktureringen 18. december 2006

Selskabet indgik i 2003 et samarbejde med G2 inc. USA, i det følgende: G2 inc USA om udnyttelsen af konceptet "xxx" på det europæiske marked (ekskl. Danmark). G2 inc USA besidder retten til at udnytte konceptet. Parterne stiftede det fælles ejede selskab, G1 A/S. Selskabet ejede 49 % af aktierne og G2 inc USA ejede 51 % af aktierne. De to parter indgik en aktionæroverenskomst, efter hvilken G2 inc USA blandt andet kunne købe selskabets andel på de 49 % i G1 A/S på forlangende.

De to parter udfærdigede fælles budgetter. I 2003 blev den igangværende aktivitet vedrørende det europæiske marked overført fra H1.1 A/S (det oprindelige og stadig aktive datterselskab i H1 A/S - koncernen) til Selskabet. Salgsværdien blev beskattet hos H1.1 A/S, og Selskabet aktiverede en rettighed til udnyttelsen af konceptet på det europæiske marked på 15,3 mio. kr., baseret på disse fælles budgetter. Aktiveringen skete såvel skattemæssigt som regnskabsmæssigt.

Den 19. april 2004 stiftede Selskabet H1.2x A/S (nu H1.2 A/S), således at den aktivitet, der vedrørte det danske marked blev overført til det nystiftede selskab fra H1.1 A/S. Selskabet ejede 49 % af aktierne, mens G1 A/S ejede de resterende 51 %.

Efter omstruktureringen 18. december 2006

Selskabet og G2 inc USA besluttede i 2006 at stoppe samarbejdet og parterne indgik en principaftale af 28. juni 2006, "Settlement Agreement and Release", hvorefter der skulle ske en byttehandel, således at Selskabets andel i G1 A/S skulle overgå til G2 inc USA samtidig med at G1 A/S's andel i H1.2x A/S skulle overgå til Selskabet.

Samtidig indgik G2 inc USA en ny 15-årig licens aftale med Selskabet.

Af principaftalens punkt 5 fremgår, at G2 inc USA anerkender, at H1.2x A/S skal betale licens til Selskabet svarende til 12,5 % af omsætningen. Af punkt 6 fremgår, at Selskabet i stedet for en standard licens aftale skal betale et fast beløb på 50.000 EURO i perioden 2006 - 2015 til G1 A/S på vegne af G2 inc USA og for perioden 2016 - 2020 et fast beløb på 75.000 EURO.

Den 18. december 2006 solgte Selskabet sine 49 % af aktierne G1 A/S til G2 inc USA. Aktierne havde på salgstidspunktet en nominel værdi på 245.000 kr.

Det fremgår af aftalens pkt. 4.1, at salgsprisen er defineret således:

"...

The purchase price payable by the buyer to the seller for the Shares shall be the value of a discounted license fee as stipulated in the License Agreement. The License Agreement contains terms and conditions with respect to the Seller that are more favourable than under the Buyers standard License Agreement, including a fixed license fee for 15 years which is set at a discount compared to the Buyers standard license fee of 12 1/2 % of sales.

..."

Selskabet købte de 49 % i H1.2x A/S via udligning af en mellemregning med G1 A/S, jf. principaftalens punkt 1.

Selskabets bogføring efter omstruktureringen 18. december

Selskabet har såvel skatte- som regnskabsmæssigt aktiveret 14 mio. kr. som rettighed til forretningsområde, og anset det aktiverede beløb for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2. Der er ikke afskrevet på beløbet.

Samtidig har Selskabet skattemæssigt afskrevet restværdien af de oprindeligt 15,3 mio. kr., således at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2006 er fratrukket en skattemæssig restsaldo på 8,7 mio. kr., idet rettigheden til det europæiske marked er opgivet/ophørt.

Selskabet bevarede dog retten til at servicere eksisterende multinationale kunder jf. principaftalen.

Idet Selskabet har ejet aktierne i G1 A/S i mere end tre år, kan de afstås uden skattemæssige konsekvenser.

Værdiansættelsen af den aktiverede rettighed

Selskabets revisorer, der har lavet denne underliggende beregning, har til SKAT oplyst, at G2 inc USA pr. 6. februar 2008 har meddelt, at man ved forhandlingerne i 2006 ikke kom til enighed om en fælles værdiansættelse af aktierne.

Selskabets repræsentanter ved R1 Revision har således selv beregnet værdien af den i overdragelsesaftalen angivne købs-/salgspris uden inddragelse af det amerikanske selskab.

Det amerikanske selskab har blot underskrevet en købs- og salgsaftale, hvor det er op til det danske selskab selv, at beregne overdragelsesprisen.

Det aktiverede beløb er udtryk for en besparelse på fremtidige licensbetalinger, beregnet som forskellen mellem det der skulle betales i henhold til en standardaftale, hvor der betales 12,5 % af omsætningen sammenholdt med den sluttelige aftale, hvor der betales et fast beløb.

Selskabets revisorer har estimeret den fremtidige omsætning i H1.2x A/S og beregnet en årlig besparelse ved denne aftale, til sammenlagt 17.015 000 kr. over perioden 2006-2020. Efter en tilbagediskontering med 12,5 % er denne slutteligt beregnet til en nutidsværdi på 13.929.000 kr.

Direktøren for Selskabet, MK, som førte de pågældende forhandlinger med G2 inc USA har til Selskabets revisor oplyst følgende:

Det er forkert af SKAT, når de påstår, at det amerikanske selskab ikke ønskede at sætte en specifik pris på selskabet, men ville definere prisen som en slags "earn out", altså afhængig af de efterfølgende års omsætning. I de beregningseksempler, som amerikanerne fremlagde under forhandlingerne var den estimerede pris væsentlig højere end det som vi i Danmark endte med at ansætte den til, men det kan vi i sagens natur ikke dokumentere, da amerikanerne jo netop ikke ønskede at konkludere handlen med en specifik pris for aktierne.

G1 A/S har ifølge regnskabet for 2005 og 2006 haft følgende hovedtal:

 

2006

2005

Egenkapital

-1.134.149 kr.

-2.333.751 kr.

Resultat efter skat

1.199.602 kr.

-908.463 kr.

Den forbedrede indtjening 2006 skyldes frasalg af samtlige kapitalandele; datterselskaberne herunder H1.2 DK A/S samt selskaber i Norge, Spanien og Portugal.

Selskabets revisor har i brev af 28. oktober 2005 til Selskabet, ved en fremskrivning af driftsbudgettet for 2005, redegjort for, at Selskabets ejerandel på 49 % af G1 A/S har en nutidsværdi, som langt overstiger den bogførte værdi af rettighederne til det europæiske marked på 14,3 mio. (lig den nedskrevne værdi af den oprindelige rettighed på 15,3 mio. kr.)

G2 inc USA har afslået at betale i henhold til den indgåede aktionæroverenskomst, hvorfor parterne forligsmæssigt har stoppet samarbejdet ved indgåelsen af den tidligere beskrevne byttehandel.

Tidligere licensbetalinger i Danmark og Europa,

Ifølge regnskaberne for H1.2x A/S / H1.2 A/S er der foretaget følgende licensbetalinger til Selskabet samt USA/Europa.

Periode

H1

USA/Europa

1. regnskabsår 19.4 - 31.12. 2004*

322.075 kr.

335.337 kr.

2. regnskabsperiode 1.1. - 31.12.2005*

83.764 kr.

0 kr.

3. regnskabsperiode 1.1.- 31.12. 2006**

608.720 kr.

375.000 kr.

4. regnskabsperiode 1.1 -31.12. 2007**

1.050.873 kr.

375.000 kr.

* Det første år er beløbet på 335.337 kr. benævnt som "profitsharing" ifølge regnskabet, hvorimod beløbet på 322 075 kr. er benævnt licensbetaling.

**Den nye licensaftale gælder fra og med indkomståret 2006, hvorfor den er ansat til 50.000 EUR i begge år (kurs 7,50).

Der er ifølge det oplyste ikke indgået andre aftaler i perioden end den oprindelige aftale mellem H1.1 A/S og G2 Inc. fra august 2001. Den oprindelige aftale var baseret på en slags "profit sharing" og/eller omkostningsrefusion.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har ikke anerkendt, at der foreligger en rettighed, som kan aktiveres i medfør at afskrivningslovens § 40, stk. 2. Den aktiverede saldo er herefter ansat til 0 kr.

Det danske selskab har underskrevet en købs- og salgsaftale med G2 inc USA. Prisen er ikke angivet i aftalen, idet punktet om salgspris blot henviser til en beregningsmetode. G2 inc USA har ikke anerkendt eller accepteret, at der eksisterer en værdi på 14 mio. kr. Det danske selskab kan reelt selv fastsatte salgssummen til et vilkårligt beløb, idet salgssummen er skattefri i henhold til aktieavancebeskatningsloven. De aktiverede fremtidige besparelser er fuldstændige vilkårlige og uden realitet. I nærværende tilfælde er det kun den ene part, der har en skattemæssig interesse i fordelingen, nemlig H1 A/S. H1 A/S har et incitament til at gøre den skattefri salgssum (aktieavance) så høj som mulig, idet modydelsen er en beregnet nutidsværdi på en prognosticeret besparelse ved en ny licensaftale, der løber over 15 år.

Selskabets påstand og argumenter

Det gøres primært gældende, at besparelsen på licensbetalinger udgør et immaterielt aktiv, som er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 40, stk. 2. Besparelsen er beregnet til 14 mio. kr.

Subsidiært gøres det gældende, at der er sket et salg af aktierne for en løbende ydelse i form af rabat på den licens, der skal betales til køber af aktierne, og at denne ydelse er omfattet af ligningslovens § 12 B.

Vedrørende den primære påstand gøres det gældende, at det er dokumenteret, at den foretagne værdiansættelse er foretaget på et kvalificeret grundlag, samt at efterfølgende begivenheder har vist, at den foretagne værdiansættelse er rimelig og fair fastsat.

Vederlaget for aktierne i salgsaftalen er fastsat til den diskonterede værdi af nedsættelsen af licensafgiften fra H1.2x A/S til G2 inc USA.

Da der ikke foreligger en fælles opgørelse af værdien af henholdsvis de overdragne aktier og den overtagne rettighed, er værdien opgjort efter almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetode, nemlig ved diskonteringen af de forventede cash-flow.

H1 beregner sig fortsat 12,5 % i licensafgift fra H1.2 A/S, svarende til den licensafgift Selskabet tidligere betalte til G2 inc. USA, men Selskabet betaler nu i overensstemmelse med aftalen kun 350 t.kr i årlig licens til G2 inc. USA.

Det har betydet, at Selskabet i 2007 har modtaget 1.050.873 kr. i licens fra H1.2 A/S og kun viderebetalt 350.000 kr. i licensafgift til G2 Inc. USA, og således - i kraft af den modtagne rettighed til kun at betale 350.000 kr. årligt - opnået et nettovederlag på 700.873 kr.

Der er ikke efter afskrivningslovens § 45, stk. 2 pligt til, at parterne skal udarbejde en fælles opgørelse af det skattemæssige kontantvederlag, idet § 45, stk. 2 kun omfatter salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven, og der her foreligger et køb af aktiver fra en sælger, der ikke er skattepligtig til Danmark.

På tidspunktet for overdragelsen af aktiekapitalen i G1 A/S var egenkapitalen i selskabet negativ. Efter salget har Selskabet ikke indsigt i regnskaberne, men har fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rekvireret kopi af den indsendte årsrapport for regnskabsåret 2007. Det fremgår af denne, at det amerikanske G2 Inc. fortsat er eneaktionær, og at der i regnskabsåret 2007 har været et overskud på 2.724 t.kr efter skat, mod et overskud på 1.200 t. kr. i 2006.

Regnskabet viser, at et overdragelsesvederlag på 14 mio. kr. for 49 % af aktiekapitalen ikke er urealistisk, idet det skal medtages, at det amerikanske selskab fra de europæiske selskaber har modtaget en betydelig royalty.

Det er på grundlag af ovenstående Selskabets opfattelse, at det er dokumenteret, at der er betalt vederlag for den pågældende rettighed, eller tilsvarende, at der er modtaget vederlag for de afståede aktier, og det er dokumenteret, at såvel rettigheden til nedslag i royaltybetalingen som aktierne i det afståede selskab G1 A/S har en betydelig værdi.

Vedrørende den subsidiære påstand bemærkes, at de 14 mio. kr. ikke er afskrivningsberettigede. Til gengæld anses det årlige modtagne vederlag i form af reduktion af licensbetalinger for skattefrie, idet de udgør afviklingen af saldoen efter ligningslovens § 12 B. Der skal føres en saldo efter ligningslovens § 12 B, stk. 3, hvor indgangsværdien er 14 mio. kr., der udgør den kapitaliserede værdi af de beregnede løbende ydelser. Konsekvensen af at anse vederlaget for at være en løbende ydelser er, at Selskabets indkomst hvert år reduceres med den beregnede løbende ydelse frem for de årlige afskrivninger.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har ved aftale af 18. december 2006 overdraget aktierne i G1 A/S til det amerikanske selskab. Tilbagediskonteringen af sparede licensbetalinger udgør ifølge aftalen vederlaget for aktierne.

Tre af rettens medlemmer, herunder Retsformanden, finder ikke, at den af Selskabet opgjorte besparelse kan anses som vederlag i en gensidig bebyrdende aftale. Der er lagt særlig vægt på, at H1.2 A/S ikke forud for overdragelsen betalte licens til det amerikanske selskab. Den af Selskabet opgjorte besparelse, skyldes alene, at der internt mellem H1.2  A/S og Selskabet er aftalt en licensbetaling på 12 1/2 % mod et mindre fast beløb mellem Selskabet og det amerikanske selskab. Selskabet ses således ikke at have erhvervet et immaterielt aktiv, som er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 40, stk. 2 eller at have erhvervet en ret til en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12 B i forbindelse med aktieoverdragelsen.

Et af rettens medlemmer finder, at besparelsen skal anses som vederlag for aktierne, således at der er adgang til at afskrive på den kapitaliserede værdi af besparelsen i medfør af afskrivningslovens § 40, stk. 2. Det er lagt til grund, at afgiften på de 12 1/2 % er sædvanlig betaling til det amerikanske selskab for udnyttelsen af konceptet, således at der er tale om en reel besparelse. Det forhold, at H1.2 A/S ikke tidligere har betalt licens til det amerikanske selskab er således ikke tillagt væsentlig betydning. Der er herved lagt vægt på, at der oprindeligt var tale om en joint venture mellem Selskabet og det amerikanske selskab, hvor betalingen for retten til udnyttelsen af konceptet i Danmark er sket via overskudsdelingen.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af MK, LK og ST.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sammenfattende processkrift af 4. april 2012 gjort følgende synspunkter gældende til støtte for påstanden:

"...

Ad. påstand 1

Til støtte for påstanden om, at der i skatteretlig henseende er betalt et vederlag (udover den faste årlige licensafgift) for brugsrettighederne til konceptet gøres følgende gældende.

For det første fremgår det utvetydigt af bilag 10, at den købesum, som sagsøger har modtaget for at overdrage sin aktiepost på 49 % i G1 A/S, udgør den rabat, der er givet sagsøger i henhold til den licensaftale (bilag 11), der blev indgået samtidigt. Det er således utvetydigt aftalt mellem parterne, at sagsøger ikke modtager andet vederlag for aktierne end den rabat, der er ydet i henhold til den favorabel licensaftale, og det kan derfor lægges til grund, at rabatten civilretligt udgør amerikanernes fulde betaling for sagsøgers aktiepost. Tilsvarende kan det lægges til grund, at aktierne civilretligt udgør en del af sagsøgers betaling for brugsretten til forretningskonceptet. Skattemyndighedernes afgørelse er derfor ikke i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem parterne.

Da der er tale om en aftale indgået mellem 2 uafhængige partere, gælder, at de civilretlige vilkår som altovervejende hovedregel skal respekteres i skatteretlig henseende. Det er således civilretten, der styrer skatteretten - og ikke omvendt. Dette gælder navnlig, når der som i nærværende sag er tale om en aftale, der bliver til som led i et forlig ved mediation. Dette understreger yderligere, at parterne var uafhængige.

Det gøres i øvrigt gældende, at licensaftalen og overdragelsesaftalen skal ses som et samlet aftalekompleks. Der henvises således i aktieoverdragelsesaftalen direkte til licensaftalen.

Det bestrides, at den omstændighed, at vederlagets størrelse ikke er fastsat i aftalerne, kan føre til, at der i skatteretlig henseende skal ses helt bort fra de aftalte vilkår, eller at der i øvrigt skal gælde en formodning om, at der ikke er betalt nogen form for vederlag. Af aftalerne fremgår det utvetydigt, at begge parterne - herunder også amerikanerne - har forudsat, at der blev ydet en rabat i henhold til licensaftalerne. Begge parterne har derfor også forudsat, at aktierne havde en værdi, og at værdien heraf udgjorde en del af modydelsen og derved en del af det vederlag, sagsøger har betalt for brugsrettighederne til konceptet. Det, der ikke var enighed om, var værdiens størrelse. Uenigheden herom kan dog ikke føre til, at der skal ses helt bort fra, at der er betalt et vederlag. Konsekvensen er derimod, at hver af parterne selv må fastsatte værdien, og at denne som i enhver anden skattesag er underlagt de respektives myndigheders prøvelse.

Landsskatteretten har i sine præmisser tilsyneladende lagt afgørende vægt på et forhold; nemlig den omstændighed, at der forud for 2006 ikke blev betalt licensafgift til amerikanerne. Den omstændighed fører således til, at landsskatteretten anser det af sagsøger opgjorte vederlag for værende vilkårligt fastsat.

Heroverfor skal bemærkes følgende:

Det bestrides, at amerikanerne ikke forud for 2006 har modtaget vederlag for at stille brugsretten til forretningskonceptet til rådighed. Forud for 2006 byggede samarbejdet mellem sagsøger og amerikanerne på et joint venture princip, hvor man delte overskuddet mellem sig. Således skal navnlig henvises til følgende.

I sagens bilag 4, der er den første licensaftale, der indgås mellem sagsøger og amerikanerne, er det aftalt, at betalingen for licensrettighederne skal ske efter en overskudmodel. I henhold til punkt 5 (a) skal parterne hver især i første omgang have godtgjort deres positive udgifter, herunder en kompensation for de mandetimer, de hver især leverer. Det overskud, der herefter bliver tilbage, fordeles med 25 % til amerikanerne og 75 % til sagsøger.

Da samarbejdet udvides til at omfatte hele Europa via det fælles danske selskab, G1 A/S, aftaltes der en fortsættelse af dette joint venture fordelingsprincip. Samarbejdsaftalen for 2003 (bilag 6) forudsætter, at amerikanerne vederlagsfrit stiller brugsrettighederne til rådighed for selskabet. Til gengæld oppebærer amerikanerne 51 % af overskuddet via deres ejerandel. Tilsvarende fremgår det af aftalen, at de administrative ydelser, der leveres af henholdsvis sagsøger og amerikanerne, skal godtgøres de respektive parter, se således aftalens punkt 7 (k). Det er derfor faktuelt forkert, når landsskatteretten i sine præmisser tilsyneladende lægger til grund, at der ikke forud for 2006 skulle betales vederlag til amerikanerne.

Der henvises endvidere til businessplanen (bilag 5), side 23 nederst, hvoraf det fremgår, at samarbejdet på det europæiske marked kunne ske enten ved en licensmodel eller ved en medejerskabsmodel. I de tilfælde, hvor der blev indgået aftale efter licensmodellen, skulle der betales 12,5 % af de indtægter, som samarbejdsparterne oppebar ved brug af forretningskonceptet på det pågældende marked. I de tilfælde, hvor der var tale om en ejerskabsmodel, blev rettighederne stillet vederlagsfrit til rådighed mod, at man til gengæld delte overskuddet, typisk med 2/3 til licensgiver og 1/3 til licenstager. I de fleste lande var der aftalt en omsætningsbestemt licensmodel. Det drejer sig således om Finland, Norge, Sverige, Irland, England, Tyskland, Østrig, Holland, Belgien, Portugal, Grækenland, Polen og Tjekkoslovakiet. For så vidt angik Danmark, Spanien og Frankrig baserede samarbejdet sig på en ejermodel, hvor overskuddet blev fordelt.

Det gøres gældende, at den omstændighed, at amerikanerne blev eneejer af det selskab, der havde drevet aktiviteterne på det europæiske marked, nødvendiggjorde, at der måtte sættes en anden aftale i stedet, og det er derfor kun helt naturligt, at der blev indgået en ny aftale, der baserede sig på en omsætningsbestemt licensafgift. Afgiftens størrelse på 12,5 % er den standardafgift, som amerikanerne sædvanligvis opkræver, når de giver licens til brugsrettighederne til forretningskonceptet. Som anført ovenfor betaler de respektive samarbejdspartnere i 13 af de europæiske lande en licensafgift på 12,5 % af omsætningen for brugsrettighederne til konceptet. Det gøres gældende, at alene denne omstændighed i sig selv bør føre til, at det kan lægges til grund, at en omsætningsbestemt licensafgift på 12,5 % er den markedsmæssige pris for brugsretten til amerikanernes forretningskoncept.

Det gøres endvidere gældende, at det på baggrund af ovennævnte må anses for godtgjort, at en fast licensafgift på 50.000 € er en favorabel aftale i forhold til det, der markedsmæssigt betales for brug af rettighederne. Aftalen blev således indgået ultimo 2006, og allerede på daværende tidspunkt kunne det konstateres, at den faste licensafgift var langt billigere end en omsætningsbestemt afgift. Der henvises således til bilag 14, hvoraf det fremgår, at den sparede licensbetaling alene i 2006 udgjorde knap 500.000 kr. Som det endvidere fremgår af bilag 22 (og 14), har der for årene 2007 -2010 været en samlet besparelse på mere end 3,3 mio. kr. ved at betale en fast licensafgift frem for den sædvanlige omsætningsbestemte afgift på 12,5 %. De første 5 år udgør besparelsen således knap 4 mio. kr.

Ad. påstand 2

Der er mellem parterne enighed om, at i det omfang, der er betalt et vederlag for brug af rettighederne i form af aktierne, kan et sådant vederlag straksafskrives i henhold til afskrivningslovens § 41, stk. 1, 2. punkt.

Ad. påstand 3

Det bestrides, at der er grundlag for at tilsidesætte den af sagsøger opgjorte værdi af aktieposten, henholdsvis værdien af rabatten. Det bestrides derfor også, at der er grundlag for at hjemvise sagen, idet det navnlig gøres gældende, at værdiansættelsen kan ske dels med udgangspunkt i den juridiske vurdering af sagsøgers retsstilling forud for aftalernes indgåelse, og dels at den kan bekræftes ved de efterfølgende realiserede resultater.

Den omstændighed, at selskabet i 2004 og 2005 havde underskud, er ikke udtryk for, at selskabet ikke havde nogen værdi. Årsagen til underskuddene beroede på, at der havde været betydelige etableringsomkostninger. Der var tale om et nyt selskab, der skulle etablere sig på det europæiske marked, og det er helt forventeligt, at der i den anledning var afholdt ganske betydelige etableringsomkostninger, som først i det efterfølgende år har kastet et overskud af sig. Det burde være åbenlyst, at en værdiansættelse, der alene beror på resultatet i de 2 første regnskabsår, under disse omstændigheder ikke er retvisende for værdiansættelsen af selskabet. At skattemyndighederne af denne grund tilsidesætter værdiansættelsen er derfor ikke i overensstemmelse med sædvanlige værdiansættelsesprincipper.

Grundlaget for værdiansættelsen bør være følgende:

For det første skal der lægges afgørende vægt på parternes juridiske stilling forud for mediationen i 2006. Som det fremgår af bilag 8, var det den juridiske vurdering fra sagsøgers advokat, at aktieposten på baggrund af vilkårene i aktionæroverenskomsten havde en værdi på over 5 mio. €. Ifølge aktionæroverenskomsten skulle der således lægges vægt på budgettallene, som de fremgik af forretningsplanen, og dette ville medføre, at sagsøger havde et juridisk krav på, at amerikanerne skulle betale denne pris for aktieposten. Dette har naturligvis haft helt afgørende betydning for det forlig, der efterfølgende blev opnået, og som udmøntede sig i indgåelsen af de 2 aftaler, henholdsvis aktieoverdragelsesaftalen og licensaftalen.

Som det andet forhold kan henvises til den værdi, aktieposten blev optaget til i årsrapporten for 2004. Aktieposten blev her værdiansat til over 14 mio. kr. (bilag 2). Der er tale om en værdiansættelse, der er foretaget, før der opstod uenighed mellem parterne.

Som det tredje kan henvises til de vurderinger, som blev indhentet fra sagsøgers revisor efter, at der var opstået uenighed mellem parterne, men forud for indgåelse af forliget. Med udgangspunkt i de forventninger, der var til den fremtidige indtjening, kunne værdien af hele selskabet (100%) opgøres til 52 mio. kr.. Denne vurdering nedjusteres til ca. 5 mio. € (37,5 mio. kr.), jf. bilag 31, idet der herved tages udgangspunkt i de forudsætninger, som amerikanerne havde opstillet under forhandlingsforløbet. Selv med de forudsætninger, amerikanerne opstiller, er der således tale om en værdi for sagsøgers aktiepost, der overstiger 14 mio. kr. Som det fremgår af bilag 30, har amerikanerne opgjort værdien af aktierne til 460.000 € (ca. 3,45 mio. kr.).

For det fjerde kan der lægges vægt på de efterfølgende realiserede resultater. Som det fremgår af årsrapporterne for 2006 - 2009, har selskabet efterfølgende præsteret et primært driftsresultat på mellem 3 - 5 mio. kr. om året (bilag 15). Dette afkast er et resultat af de etableringsomkostninger, selskabet måtte afholde de første år for at opbygge et netværk af samarbejdspartnere i Europa. De efterfølgende realiserede resultater viser, at de forventninger til afkast, som blev lagt til grund i de værdiansættelser, der blev udarbejdet af sagsøger og dennes rådgiver forud for mediationen i 2006, har holdt stik. Der foreligger således et utvetydigt empirisk bevis for, at skattemyndighedernes afgørelse er forkert.

Som det femte kan værdiansættelsen dokumenteres ved, at der tages udgangspunkt i den besparelse, der er opnået i henhold til licensaftalen. Som det fremgår af bilagene 14 og 22, er der alene i de første 4 år realiseret en besparelse på knap 4 mio. kr., når man sammenligner, hvad udgiften ville have været, hvis der skulle betales den sædvanlige 12,5 % omsætningsafgift, og så det, der rent faktisk er betalt ved det faste licensvederlag på 50.000 € om året. Dette er ligeledes et utvetydigt empirisk bevis for, at sagsøgers værdiansættelse er korrekt.

Som følge af ovennævnte gøres det gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at en værdiansættelse på 14 mio. kr. ligger inden for en sådan rimelig margin af, hvad der må anses for at være den objektive handelsværdi af aktierne ultimo 2006. Det bestrides derfor, at der er grundlag for at tilsidesætte denne værdiansættelse.

..."

Sagsøger har i påstandsdokument af 4. april 2012 gjort følgende synspunkter gældende til støtte for frifindelsespåstanden:

"...

Det gøres gældende, at det er skatteyder, der skal godtgøre, at man er berettiget til et fradrag eller til at foretage afskrivning, jf. SKM20041026.HR.

Det er således skatteyder, der skal godtgøre, at man har erhvervet et afskrivningsberettiget aktiv eller afholdt en fradragsberettiget udgift, og det må kræves, at der skal være tale om en høj grad af klarhed med hensyn til det retlige grundlag for erhvervelsen af det pågældende aktiv.

Hvis forholdene som i nærværende sag er uklare, og det er tvivlsomt, om sagsøger overhovedet har erhvervet noget immaterielt aktiv eller har afholdt fradragsberettigede udgifter, må dette bevismæssigt gå ud over sagsøger, der således ikke kan få medhold i nogen af de nedlagte påstande.

Dette følger også af almindelige bevisbyrdeteori, hvor det efter den tybjergske bevisteori kommer den part til skade, der er nærmest til at sikre sig et bevis, men ikke gør det. Herudover skal sagsøgte henvise til Gomard: Civilprocessen 6. udgave side 578 n.

Bevisbyrden skærpes i denne sag, hvor det påståede immaterielle aktiv, henholdsvis de påståede fradragsberettigede udgifter ses begrundet med forskellen i licensbetalingen mellem to koncernforbundne selskaber.

Endvidere er der tale om ydelse af rettigheder fra et amerikansk selskab, hvor man ikke kan gå ud fra, at parterne har haft modstridende skattemæssige interesser. Det amerikanske selskab havde således ifølge det oplyste ingen interesse i, hvad vederlaget for aktierne blev fastsat til, jf. bilag 1 side 4, 5 og 6. afsnit, hvilket også skærper bevisbyrden for at sagsøger har afholdt en fradragsberettiget udgift eller erhvervet et afskrivningsberettiget aktiv.

Sagsøgers standpunkt går ud på, at sagsøger reelt har betalt mere for at erhverve brugsrettigheder til et koncept end det, der fremgår af det aftalte, og at sagsøger skattemæssigt kan fradrage eller afskrive på dette påståede mervederlag, uden at dettes eksistens eller størrelse fremgår af den skriftlige dokumentation i sagen. Sagsøgte finder, at sagsøger er ude af stand til blot at sandsynliggøre eksistensen af dette mervederlag, hvorfor sagsøgte må frifindes for de nedlagte påstande.

Er der betalt yderligere beløb i licens end det faste beløb?

Sagsøger har skattemæssig fradragsret efter statsskattelovens § 6 a for de betalinger, man foretager i form af licens til det amerikanske selskab. Det er ikke godtgjort, at sagsøger har været forpligtet til eller faktisk har betalt beløb ud over de aftalte faste beløb (i 2006 50.000 EUR).

I aftalen om ophør af samarbejdet indgik en række elementer, jf. bilag 9 og stævningen side 7, hvoraf et var, at sagsøgers fremtidige licensbetalinger skulle fastsættes til 50.000 EUR årligt (senere 75.000 EUR årligt). Et andet element var overdragelse af aktier (49 pct.) i G1 A/S til G2 inc USA.

Sagsøger har gjort gældende, at der ved denne overdragelse af aktierne skete en form for betaling for den påståede nedsatte licensbetaling.

Denne sammenhæng fremgår ikke af det indgåede forlig. I punkt 6 i bilag 9 står, at parterne har aftalt, at der i stedet for en omsætningsbestemt licens skal ske betaling af et fast beløb. Der er ikke noget i ordlyden, der taler for, at der herved sker regulering af overdragelse af andre aktiver.

Sagsøgers argumentation forudsætter, at det er godtgjort, at der var en rabat på licensbetalinger, at denne rabat kan opgøres til 14 mio. kr., at dette beløb blev betalt med aktier i G1 A/S, og at disse aktier således også var 14 mio. kr. værd. Sagsøgte gør gældende, at ingen af delene er godtgjort.

Er der ydet en rabat på licensen?

Det er ikke godtgjort, at sagsøger opnåede en rabat på licensen.

Der kan således i høj grad have været forretningsmæssige grunde til, at amerikanerne ønskede en fast afgift frem for en omsætningsbestemt afgift, hvilket afhænger af den omsætning, der forventes realiseret.

Endvidere betalte sagsøger ikke selv tidligere licens, idet der var aftalt en overskudsmodel, jf. stævningen side 4, 2. afsnit, hvilket Landsskatteretten også med rette tillagde betydelig vægt, jf. bilag 1 side 9.

For så vidt angår de tidligere licensbetalinger i DK og Europa henvises til opstillingen i bilag B side 8, der viser et meget uensartet billede, og som ikke underbygger, at der skulle være tale om et normalt licensniveau på 12,5 pct.

Hvad er rabattens størrelse?

Sagsøgers egen beregning, jf. bilag 13, kan ikke anses for at have godtgjort, at værdien af rabatten var 14 mio. Bevisværdien af bilag 10 er meget begrænset henset til, at der ikke er anført noget beløb. Hvis parterne havde været enige om, at der herved blev ydet en rabat på 14 mio. kr. - eller et andet beløb - kunne parterne have skrevet dette i vilkåret. Dette skete ikke.

Hertil kommer, at amerikanerne, ifølge det oplyste, var uden interesse i, hvad vederlaget for aktierne - og hermed altså også den påståede rabat -blev fastsat til.

Sagsøgte bestrider ikke, at der er indgået en aftale med et indhold som anført i bilag 10, punkt 4.1. Det, sagsøgte gør gældende er, at aftalepunktet ikke dokumenterer, hvorvidt og i hvilket omfang der er ydet vederlag for brugsrettigheder udover den aftalte faste licens - og slet ikke, at et sådant yderligere vederlag kan opgøres til 14 mio. kr.

At licensaftalen i punkt 4.1. betegnes som "more favorable than under the Buyers standard License Agreement", kan ikke tages som udtryk for andet og mere end, at aftalen kan rumme et indtægtspotentiale for selskabet, der - med amerikanernes anerkendelse, jf. pkt. 5 og 6 i bilag 9 - kan opkræve en 12,5 pct. licens hos H1.2x.

Det må påhvile sagsøger at godtgøre, at amerikanerne ved aftalen er vederlagt med mere end den faste licens og - ikke mindst - størrelsen af et sådant vederlag. Dette er ikke godtgjort.

Bevisbyrden er hos sagsøger, og denne er ikke løftet ved sagsøgers revisors egne beregninger af nutidsværdi af licensbetaling, jf. bilag 14 eller bilag 15 værdiindikation af 100 % ejerskab af G1.

Er rabatten vederlag for en post aktier?

Til støtte herfor taler kun, at dette er anført i bilag 10 uden, at der dog anføres nogen beløb.

Hertil kommer, at der indgår flere andre komponenter i forliget, idet sagsøger som modydelse til overdragelse af aktierne i G1 A/S opnåede 51 pct. af aktierne i H1.2x A/S.

I det omfang aktierne i G1 A/S var vederlag herfor, kan den samme værdi ikke anses for at være betaling for brugsrettigheder/adgang til at anvende et koncept. Det er ikke oplyst, hvad værdien af en majoritetspost i H1.2x A/S var værd.

Endvidere skulle der ske frigørelse af al gæld mellem selskaberne, hvorfor en eventuel rabat ligeledes kan være været gået til at nedbringe en gæld frem for nedsættelse af licensbetalingerne.

Sagsøgers beskrivelse i stævning og replik af forliget forudsætter, at der kun var to elementer i forliget - licensbetalingen og aktierne i G1, men det fremgår direkte af forliget, at der også indgik andre elementer heri. Dette ses også af det nu foreliggende bilag 17, blandt andet side 1 punkt 2-4. Sagsøgte har i replikken side 5 og i processkrift på side 4 erkendt, at der også indgik en række andre komponenter, men har ikke taget nogen konsekvenser af denne erkendelse.

Iflg. bilag 7 side 12 gjorde amerikanerne krav på betaling af 231.000 EUR for arbejde udført for G1 i de første år. Efter sagsøgers opfattelse var der ikke juridisk grundlag for kravet, der som led i forliget blev frafaldet.

Sagsøger finder, at dette forhold "styrker antagelsen om, at aktierne havde en betydelig værdi".

Sagsøgte er ikke enig heri. Tværtimod gøres det gældende, at jo større beløb amerikanerne mener at have haft til gode, men opgiver som led i forliget, der også omfatter aktieoverdragelsen, des mindre grund er der til at tro, at amerikanerne har været villige til at betale yderligere for aktierne i G1.

Var aktierne 14 mio. kr. værd?

Det er ikke godtgjort, at 49 pct. af aktierne i G1 A/S var 14 mio. kr. værd. Selskabet havde tabt sin egenkapital, jf. bilag 1, side 8, og det købende selskab ejede i forvejen 51 pct. af aktierne. Det er derfor tvivlsomt, hvad det amerikanske selskab opnåede ved at få de resterende 49 pct., specielt når den danske partner, der havde de europæiske erfaringer, netværk mv. samtidig gik ud af samarbejdet. Da der ikke opnåedes enighed om aktivernes værdi, må man gå ud fra, at det amerikanske selskab ikke var enigt i, at aktierne var 14 mio. kr. værd.

At de 49 pct. aktier i G1, som overdrages til amerikanerne, skulle have en - nævneværdig - merværdi i forhold til de i bytte overførte aktier i H1.2x, modsiges af en række forhold, og det nu som bilag 17 fremlagte indlæg fra amerikanerne. Sagsøgte har foranlediget bilaget oversat.

Sagsøger betegner i replikken side 4, næstsidste afsnit bilag 17 som et partsindlæg. Hertil må bemærkes, at det er et indlæg fra den eneste udenfor stående part, der ville kunne støtte sagsøgers påstand om et yderligere vederlag i form af en aktieværdi, og en sådan støtte indeholder bilag 17 ikke - tværtimod.

Som det fremgår af bilag 17, er det amerikanernes opfattelse, at prisen for aktierne - i overensstemmelse med aktionæraftalens pkt. 3.4 skal fastsættes som det største af (1) 5 gange gennemsnitsindtjeningen over en treårig periode og (2) sælgers anskaffelsespris. Det er videre deres opfattelse, at den relevante treårsperiode strækker sig fra 3. september 2004 til ultimo 2006, og at gennemsnitsindtjeningen i denne periode vil være tæt på 0. Værdien af aktierne bør derfor fastsættes til købsprisen eller 245.000 Dkr., jf. også pkt. 16 i Memorandum, bilag 7.

Der henvises på dette punkt også til det endelige tilbud fra amerikanerne, som det fremgår af bilag 7, pkt. 23 og 25. Der er enighed om, at amerikanerne under mediationsproceduren indtog det standpunkt, at aktierne ikke havde nogen nævneværdig værdi, hvorfor det allerede af denne grund må være udelukket for sagsøger at få godtgjort, at aktierne havde en værdi på 14 mio. kr.

Sagsøgte henviser til processkrift nr. 1, hvoraf fremgår at amerikanerne på et tidspunkt havde værdiansat aktierne til 1.678.000 kr., hvorved også klart fremgår, at værdien ikke er 14 mio. kr. Sagsøger henviser til, at revisors vurdering var, at aktieposten kunne fastsættes til 18.220.000 kr. Denne opfattelse kan revisor dog næppe have beholdt da det er den samme revisor, der værdiansætter rettighederne til at være 14 mio. kr.

Det er efter sagsøgtes opfattelse ingen tvivl om, at de mange forskellige mulige værdier som sagsøger henviser til, at aktierne havde, må komme sagsøger til skader. Alle disse angivelser undergraver sagsøgers hovedstandpunkt om, at mervederlaget/rabatten udgjorde 14 mio. kr., idet det er helt klart at dette ikke kan fastslås med nogen form for sikkerhed.

Heroverfor henviser sagsøger dels til advokat LKs notat, bilag 8, dels til de positive driftsresultater i G1 for 2006-2009.

Hertil bemærkes for det første, at advokat LKs værdiansættelse (€ 5.157.156 + 245.000 Dkr., jf. bilag 8, side 9) er baseret på et negativt driftsresultat for 2003 og 2004, der nogenlunde svarer til det i bilag 17 anførte, og et budgetteret overskud for 2005 på € 6.647.000 kr. (bilag 8, side 6).

Som det fremgår af bilag 18 var det regnskabsmæssige resultat for 2005 også negativt (908 t.kr.).

For det andet ses der ikke at være nogen sammenhæng mellem driftsresultaterne i G1 for 2006-2009 og værdien af de til H1 overdragne brugsrettigheder.

Amerikanernes ønske om erhvervelse af de resterende aktier i G1 i 2006 kan godt have været påvirket af forventninger om efter omstruktureringen og udskiftninger i ledelse mv. at kunne opnå bedre driftsresultater i selskabet, men det er ikke det samme som, at amerikanerne var villige til at yde en større rabat på de til sagsøger overdragne brugsrettigheder, jf. bilag 17.

Den i replikken side 5 øverst opstillede kalkule er baseret på en hypotese om, at de omhandlede brugsrettigheder har en handelsværdi svarende til 12,5 pct. af omsætningen i H1.2x, hvilket ikke kan anses for godtgjort. Kalkulen understøtter ikke at værdien var 14 mio. kr.

Bevisværdien af bilag 22 må anses for at være meget beskeden.

Sagsøger gør gældende, at de negative resultater i G1 i 2004 (sep. 2003 - dec. 2004) og 2005 og de uindfriede budgetforventninger ikke kan tillægges den betydning, sagsøgte, tillægger dem, idet der dels var tale om ekstraordinære etableringsudgifter i de første år, dels et positivt resultat for 2006 på ca. 1.4 mio. kr. før skat og endelig stigende overskud i 2007 og fremefter.

Det må hertil for det første bemærkes, at sagsøger både her og generelt forbigår den omstændighed, at amerikanernes udgangspunkt for at fastsætte en købspris for aktierne er Shareholders Agreement, bilag 6 pkt. 3.3 (d) og 3.4, hvoraf det fremgår, at sagsøger skal afstå aktierne til det højeste af

-

sælgers kostpris (245.000 kr.), eller

-

5 gange overskuddet i de tre foregående regnskabsår, hvor godkendte budgettal erstatter resultatet for uafsluttede regnskabsår.

Det er derfor af væsentlig betydning, at regnskabsresultatet er negativt for 2003/04 og 2005. For 2006 og 2007 forelå der tilsyneladende ikke godkendte budgetter, jf. bilag 17 side 11 øverst, men som det fremgår af samme side, var det amerikanernes vurdering, at resultatet for 2006 skulle være positivt med ca. 400.000 EUR bare for at bringe gennemsnitsindtjeningen for de 3 år på 0, og at dette - tabet på 33.000 EUR i 1. kvartal 2006 taget i betragtning - var helt urealistisk.

Det må tages i betragtning, at resultatet før skat på ca. 1,4 mio kr. ikke kan henføres til den primære drift, der kun viser et overskud på ca. 225.000 kr., men kan henføres til finansielle indtægter på ca. 1,7 mio. kr., jf. bilag 16 side 13.

Der er ingen noteforklaring på, hvorfra disse finansielle indtægter stammer; men de har muligvis sammenhæng med frasalg af datterselskaber mv., jf. ledelsesberetningen bilag 16 side 6.

Når henses til førnævnte værdiansættelsesklausul og det forhold, at G1 fra slutningen af 2006 udelukkende ejes og drives af amerikanerne, kan resultaterne for 2007 og fremefter ikke tillægges betydning.

Tilsvarende gælder de urealistiske budgetforventninger, som en række af de af sagsøger fremlagte vurderinger er baseret på, jf. i denne forbindelse også amerikanernes syn herpå, således som det fremkommer i bilag 17, bl.a. side 6-7.

I bilag 27 - Selskabets årsrapport for 2004 - er værdien af ejerandelen i G1 (49 pct.) ansat til 14.328.743 kr.

Det skal hertil bemærkes, at G1 iflg. regnskabet indgår i egenkapitalen med 0, men at der er optaget et særligt aktiv benævnt "rettigheder til forretningsområde", som vedrører retten til udnyttelse af konceptet "xxx" på det europæiske marked og "relaterer sig til" selskabets andel i G1.

Det fremgår ikke, hvordan tallet 14.328.743 fremkommer; men det kan konstateres, at selskabets egenkapital uden den angivne rettighedsværdi ville være negativ med ca. 4,5 mio. kr.

Bilag 29 indeholder en vurdering foretaget af sagsøgers revisor i november 2005, hvor værdien af G1 skønnes at være ca. 52 mio. kr., dvs. 25,5 mio. kr. for sagsøgers ejerandel.

Også denne værdiansættelse er baseret på kapitaliserede budgetforventninger (2005-2010) og - efter amerikanernes opfattelse - urealistiske og til dels fejlagtige forudsætninger, jf. bilag 17 side 11, hvor det bl.a. påpeges, at der er medtaget ikke-eksisterende indtægtsstrømme.

Som bilag 30 er fremlagt en mail af 21. december 2005, hvor amerikanerne angiveligt værdiansætter aktierne i G1 til 460.726 Euro, dvs. 225.756 EUR for sagsøgers andel.

Som det fremgår af bilagets sidste side, er de 460.726 EUR sammensat af flere poster, hvoraf værdien af G1s aktier i H1.2x er ansat til 425.180 EUR og værdien af "consulting pipeline" er ansat til 164.008 Euro.

Når henses til, at aktierne i det danske selskab som en del af forliget blev afstået til sagsøger for et beløb, der modsvarede en gæld til sagsøger, jf. bilag 32, og til, at G1 iflg. bilag 17 side 11 »has ceased this line of business [consulting line] in favor of supporting Affiliate's sales and delivery of consulting«, kan bilag 30 ikke tages til indtægt for en positiv værdiansættelse af aktierne i G1.

Det er ikke helt korrekt, jf. replikken side 3, at vederlaget fra datter- til moderselskab "er fastsat til 12,5 % af omsætningen". Ifølge licensaftalen mellem moder- og datterselskab, bilag 12, pkt. 3, har moderselskabet "the right but not the obligation to claim ... a monthly license Fee up to a maximum of 12,5 percent of the ongoing revenues". Formuleringen understøtter ikke, at moderselskabet skulle have betalt 14 mio. kr. - foruden € 50.000/75.000 årligt - for de videreoverdragne brugsrettigheder...

Er der erhvervet et immaterielt aktiv?

Hertil kommer, at der ikke i sagen er fremlagt nogen aftale, hvorefter sagsøger erhverver et immaterielt aktiv for 14 mio. kr. Fastsættelsen af prisen for de påståede aktiv på 14 mio. kr. er beregnet af sagsøgers revisor, jf. bilag 1 side 4, 6. afsnit, og bilag 14 og er således ikke aftalt mellem parterne, og kan ikke lægges til grund.

Sagsøger gjorde i landsskatteretssagen gældende, at det immaterielle aktiv bestod i en rabat på fremtidige licensbetalinger, jf. bilag 1 side 7, hvilket ikke længere gøres gældende, jf. replikken side 3. i.f. Også dette bidrager til uklarheden om, hvilket immaterielt aktiv der måtte være tale om.

Ved den pågældende konstruktion med forskellen i licensbetalinger mellem de koncernforbundne opnår sagsøger muligvis et overskud, men ikke noget aktiv. Der er i øvrigt ikke oplyst nogen forretningsmæssig begrundelse for, hvorfor licensen (med rabat) ikke skulle ydes direkte til det selskab, der skulle udøve virksomheden, men i stedet ydes til sagsøgeren...

Den skattemæssige og regnskabsmæssige behandling

Det bemærkes, at sagsøger ikke i selvangivelsen for indkomståret 2006 har fratrukket nogen udgift vedrørende erhvervelse af licensrettigheder mv., jf. bl.a. bilag A og B, men har aktiveret det påståede vederlag. Der er dog ikke - formentlig på grund af underskudssaldoen - foretaget afskrivninger for 2006. Der ses ikke i afskrivningslovens § 41, stk. 1, 2. pkt. at være hjemmel til en sådan aktivering, men alene til straksafskrivning - eller rettere straksfradrag.

I årsrapport for 2006 er det omtvistede beløb medtaget under Materielle anlægsaktiver som Licensaftale, kapitaliseret værdi.

Sagsøgers standpunkt om, at der - udover de faste årlige betalinger - også er betalt et engangsbeløb på 14 mio. kr. for licenserne fører til, at licensgiver skulle have indtægtsført et sådant beløb.

Sagsøger har ikke fremlagt oplysninger om den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling hos det amerikanske selskab, men det må efter sagsøgtes opfattelse anses for usandsynligt, at det amerikanske selskab har indtægtsført et sådant beløb, henset til at man ikke har fået dette beløb, men alene aktier, som man bl.a. i bilag 7 værdiansætter til nær 0 kr. Endvidere var der også andre komponenter herunder de byttede aktier.

Den administrative behandling

Det er ukorrekt, når det i replikken 1. afsnit på side 2 anføres, at bilag 10 ikke har indgået i SKATs og Landsskatterettens behandling i sagen. Se således bl.a. SKATs sagsfremstilling bilag B side 4 og Landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 3. Der er således heller ikke tale om, at bilag 10 indebærer en forskydning i bevismæssig henseende...

Den subsidiære påstand

Selvom det kan anses for godtgjort, at der blev ydet en vis rabat, kan der fortsat ikke gives medhold i nogen af de nedlagte påstande, idet beløbet og modydelsen herfor ikke kan fastslås med den nødvendige sikkerhed.

Hvis retten alligevel finder det godtgjort, at der skal indrømmes et vist yderligere fradrag for licensbetalingerne, skal sagen i overensstemmelse med sagsøgers subsidiære påstand hjemvises til ligningsmyndighederne til foretagelse af den beløbsmæssige opgørelse, herunder eventuelt periodisering af den pågældende betaling...

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af aftalen af 18. december 2006 mellem sagsøger og det amerikanske selskab G2, Inc., at købesummen, som det amerikanske selskab skulle betale for køb af sagsøgers ejerandel i G1 A/S udgør værdien af en reduceret licensafgift, som fastsat i den licensaftale, som parterne underskrev samtidig. Værdien af aktierne er ikke angivet eller aftalt mellem parterne. Det amerikanske selskab har blot underskrevet en købssalgsaftale, hvor det er op til sagsøger selv at beregne overdragelsesprisen. Vederlaget for brugsretten til licensen, som sagsøger har fastsat til 14 millioner kr., er ensidigt fastsat af sagsøger på grundlag af prognoser om fremtidig indtjening.

Efter de foreliggende oplysninger er det usandsynligt, at det amerikanske selskab har indtægtsført et vederlag for overdragelse af brugsretten til licensen, og at parterne iøvrigt har haft modstridende skattemæssige interesser.

Retten bemærker herved, at aftalen om overdragelse af aktierne i G1 A/S og licensaftalen, hvorefter sagsøger fremtidig skulle betale en fast licensafgift, med samtidig ret til at oppebære en licensafgift på 12,5% fra tilknyttede virksomheder, udspringer af det forlig, som parterne indgik den 28. juni 2006, i anledning af, at det amerikanske selskab havde gjort retten til køb af sagsøgers ejerandel i G1 A/S gældende. Det lægges til grund, at det amerikanske selskab var af den opfattelse, at værdien af aktierne i G1 A/S ikke oversteg det oprindelige indskud på kr. 245.000. Denne opfattelse støttes af bestemmelsen i pkt. 3.3 i aktionæraftalen af 11. september 2003., hvorefter prisen på aktierne i tilfælde af salg mellem parterne skulle beregnes på baggrund af resultatet før skat i de 3 forudgående årsrapporter, og hvis disse ikke forelå, på baggrund af det af bestyrelsen godkendte budget. En beregning baseret herpå ville medføre, at værdien af aktierne i G1 A/S skulle fastsættes til 0 kr. Samtidig kan det lægges til grund, at selskabets egenkapital i 2004, 2005 og 2006 var negativ. Endvidere fremgår det, at forliget udover aftale om sagsøgers salg af aktier i G1 A/S og licensaftale omfattede en række andre forhold, herunder sagsøgers overtagelse af aktierne i H1.2x, Danmark og opgørelse af mellemregning.

Under de foreliggende omstændigheder findes sagsøger ikke at have løftet bevisbyrden for, at der er betalt vederlag for brugsretten til licensen, der kan afskrives. Som følge heraf frifindes Skatteministeriet for påstandene.

Efter sagens udfald skal sagsøger i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale kr. 185.943,17. Heraf udgør udgift til dækning af advokatbistand kr. 150.000 og dækning af udgift til oversættelse 35.943,17 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 A/S skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale kr.185.943,17 i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter