Indhold

Dette afsnit handler om visse fælles materielle og processuelle grundvilkår af betydning for afgiftspligtige personer i Danmark og i andre EU-lande, der ansøger om momsgodtgørelse. Afsnittet handler også om forskelle på tilgangen til ansøgninger om godtgørelse alt efter, om det er godtgørelse af dansk moms eller godtgørelse af moms, der er betalt i andre EU-lande. 

Afsnittet indeholder:

  • Nationale regler for momsfradrag og momsfritagelser begrænser momsgodtgørelsen
  • Pligt for afgiftspligtige personer og myndigheder til at kommunikere digitalt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • Afsnit D.A.12.1.3 om danske afgiftspligtige personers ansøgning om momsgodtgørelse
  • Afsnit D.A.12.1.4 om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i andre EU-lande
  • Afsnit D.A.12.1.5 om ansøgers etableringssted.

Nationale regler for momsfradrag og momsfritagelser begrænser momsgodtgørelsen

Momsbeløbet, der kan kræves godtgjort, skal begrænses under hensyn til

  • national lovgivning i EU-landet, hvor momsen søges godtgjort (tilbagebetalingsmedlemsstaten),
    • og som begrænser fradragsretten for moms af visse indkøb af varer eller ydelser
    • (begrænsninger, der går på det indkøbtes art),
  • og
  • national lovgivning i EU-landet, hvor ansøgeren er etableret (etableringsmedlemsstaten),
    • og som bestemmer, hvilke transaktioner med varer eller ydelser, der er momsfrie
    • (begrænsninger, der går på det indkøbtes anvendelse til momsfritagne transaktioner).

Omfanget af den moms, som en afgiftspligtig person kan få godtgjort, afhænger af, om der er tale om en afgiftspligtig person i Danmark eller et andet EU-land:

a)      Virkning for en afgiftspligtig person i Danmark, der søger moms godtgjort i et andet EU-land
b)      Virkning for en afgiftspligtig person i et andet EU-land, der søger moms godtgjort i Danmark.

Ad a) Virkning for en afgiftspligtig person i Danmark, der søger moms godtgjort i et andet EU-land

Moms, som en afgiftspligtig person i Danmark kan få godtgjort i et andet EU-land, er begrænset til

  • moms, som en afgiftspligtig person i det andet EU-land kan få fradrag for efter de nationale regler i det andet EU-land,
  • og
  • moms, som den afgiftspligtige person i Danmark har fradrag for efter den danske momslov ML § 37, ML § 38, stk. 1, jf. ML § 39,
    • hvis den afgiftspligtige person i Danmark afholder udgifter til varer eller ydelser inkl. moms i det andet EU-land og
    • herefter helt eller delvist anvender varerne eller ydelserne i Danmark til transaktioner,
    • der er fritaget for dansk moms efter den danske momslov ML § 13.

Dette følger af den nationale lovgivning i det andet EU-land, der gennemfører RDIR 2008/9/EF artikel 5 og 6. Se afsnit D.A.12.1.1.

Administrativt skal den afgiftspligtige person i Danmark i ansøgningen opgøre momsen, der kan godtgøres, under hensyn til evt. nationale fradragsbegrænsninger og momsfritagelser. Se momsbekendtgørelsens § 26, stk. 3, nr. 1-3.

Ad b) Virkning for en afgiftspligtig person i et andet EU-land, der søger moms godtgjort i Danmark

Moms, som en afgiftspligtig person i et andet EU-land kan få godtgjort i Danmark, er begrænset til

  • moms, som en afgiftspligtig person i Danmark kan få fradrag for efter den danske momslov,
  • og
  • moms, som den afgiftspligtige person i det andet EU-land har fradrag for efter de nationale regler i det andet EU-land,
    • der svarer til den danske momslov ML § 37, ML § 38, stk. 1, jf. ML § 39,
    • hvis den afgiftspligtige person i det andet EU-land afholder udgifter til varer eller ydelser inkl. moms i Danmark og
    • herefter helt eller delvist anvender varerne eller ydelserne i det andet EU-land til transaktioner,
    • som er fritaget for moms efter de nationale regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov ML § 13.

Se ML § 45, stk. 1, 1.-2. pkt., der for Danmarks vedkommende gennemfører RDIR 2008/9/EF artikel 5 og 6.

Administrativt skal en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, i ansøgningen opgøre momsen, der kan godtgøres, under hensyn til evt. nationale fradragsbegrænsninger og momsfritagelser. Se momsbekendtgørelsens § 29, stk. 6, nr. 1-4.

Se også

Pligt for afgiftspligtige personer og myndigheder til at kommunikere digitalt

Der er pligt til at anvende elektronisk eller digital kommunikation ved indgivelse, behandling og afgørelse af ansøgning om momsgodtgørelse. EU-retligt efter RDIR 2008/9/EF, og nationalt efter SFL § 35 og momsbekendtgørelsens § 38.

Pligten til at kommunikere elektronisk gælder både (a) afgiftspligtige personer, der er etableret i ét EU-land, og som søger at få godtgjort moms, som de har betalt i et andet EU-land, og (b) EU-landenes skattemyndigheder, der modtager, videresender eller behandler ansøgningerne.

Pligten til at kommunikere elektronisk gælder derfor både, når:

  • den afgiftspligtige person indgiver den oprindelige ansøgning om momsgodtgørelse
  • den afgiftspligtige person som led i en efterfølgende sagsbehandling er i kontakt med skattemyndighederne i enten etableringsmedlemsstaten eller tilbagebetalingsmedlemsstaten
  • EU-landenes skattemyndigheder er i indbyrdes kontakt om en momsgodtgørelsessag.      

Af hensyn til persondatabeskyttelse har skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten ret til at anvende EU-landenes og Europa-Kommissionens fælles it-netværk CCN/CSI til at anmode skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten om at meddele følgende til ansøgeren:

  • De enkelte sagsbehandlingsskridt i form af kvittering for modtaget ansøgning, anmodning om yderligere oplysninger mv.
  • Den endeligt trufne afgørelse om at imødekomme eller afslå ansøgning om momsgodtgørelse.

Se KFO 79/2012 artikel 10.

Når Skattestyrelsen behandler og afgør ansøgninger fra afgiftspligtige personer i andre EU-lande om godtgørelse af dansk moms efter ML § 45, stk. 1, kan Skattestyrelsen anvende elektroniske dokumenter, herunder dokumenter i maskinel form uden underskrift af en medarbejder hos SKAT. Disse dokumenter sidestilles i retlig henseende med dokumenter med underskrift.

Hjemmelsgrundlaget for at udstede administrative forskrifter om obligatorisk digital kommunikation på Skatteministeriets område findes i SFL § 35. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for Skattestyrelsen henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige, jf. SFL § 35, stk. 5. Denne regel må anses for at gælde på området for elektronisk kommunikation for momsgodtgørelse efter de danske regler, der gennemfører RDIR 2008/9/EF.

Se også

Se også momsbekendtgørelsens 24, stk. 128, stk. 1, og § 38.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-domme

C-242/19, CHEP Equipment Pooling NV

xMomssystemdirektivets artikel 17, stk. 2, litra g), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig persons overførsel af varer fra en medlemsstat til tilbagebetalingsmedlemsstaten med henblik på denne afgiftspligtige persons levering af ydelser bestående i udlejning af disse varer i sidstnævnte medlemsstat ikke skal sidestilles med en levering inden for Fællesskabet, når anvendelsen af nævnte varer til brug for en sådan levering er midlertidig, og de er blevet forsendt eller transporteret fra den medlemsstat, hvor nævnte afgiftspligtige person er etableret.x

xBestemmelserne i Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af merværdiafgift i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat nægter en afgiftspligtig person, der er etableret på en anden medlemsstats område, ret til tilbagebetaling af merværdiafgift alene med den begrundelse, at denne afgiftspligtige person er eller burde have været merværdiafgiftsregistreret i tilbagebetalingsmedlemsstaten.x

xBemærk, at dommen ikke tager stilling til en situation, hvor tilbagebetalingsmedlemsstaten har valgt at implementere momssystemdirektivets artikel 171a. Om momssystemdirektivets artikel 171a og ML § 37, stk. 5, se D.A.11.1.2.5.x

Sag C-133/18, Sea Chef Cruises GmbH

Sagen vedrører, hvorvidt artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/9, har prækluderende virkning i tilfælde, hvor en afgiftspligtig person, der ansøger om momsgodtgørelse, ikke overholder fristen for at besvare en anmodning om yderligere oplysninger fra tilbagebetalingsmedlemsstaten.

Domstolen når ud fra en ordlydsfortolkning og hensynet til grundlæggende principper i momssystemet frem til, at den i artikel 20, stk. 2, fastsatte frist på en måned, inden for hvilken de supplerende oplysninger, som tilbagebetalingsmedlemsstaten har anmodet om, skal være denne medlemsstat i hænde, ikke er en præklusiv frist

Domstolen lægger for det første vægt på, at til forskel fra artikel 15, stk. 1, så anvender artikel 20, stk. 2, i den engelsk version ikke udtrykket »senest«.

For det andet kan der i medfør af artikel 20 anmodes om yderligere oplysninger hos en anden person end hos den afgiftspligtige person, eller hos myndighederne i den afgiftspligtige persons etableringsmedlemsstat. Manglende eller for sen besvarelse fra denne anden person eller disse myndigheder vil - på trods af, at den afgiftspligtige person ingen indvirkning har herpå - medføre, at den afgiftspligtige person fortaber retten til tilbagebetaling af moms i strid med momssystemets grundlæggende principper.

For det tredje udtalte Domstolen, at det ligeledes kan udledes af artikel 21 (frist for myndighederne afgørelse) og artikel 26 (ingen morarenter ved for sen indgivelse af oplysninger), at fristen i artikel 20, stk. 2, ikke er præklusiv.

Den danske oversættelse artikel 20, stk. 2 i Rådets direktiv 2008/9, anvender udtrykket "senest". I overensstemmelse med dommmen skal udtrykket forstås som "inden" eller "inden for" og har dermed ikke prækluderende virkning.

Sag C-441/16 SMS Group GmbH

SMS Meer, der var et selskab etableret i Tyskland, anmodede i henhold til 8. momsdirektiv om tilbagebetaling af den moms, som var blevet betalt i forbindelse med indførsel af varer til Rumænien.    

8. momsdirektiv har hverken til formål at fastætte betingelserne for, at tilbagebetalingsretten kan udøves, eller omfanget af denne ret. Det fremgår således af direktivets artikel 5, at retten til tilbagebetaling af moms fastlægges i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Momssystemdirektivet.

Retten for en afgiftspligtig person, som er etableret i en medlemsstat, til i medfør af 8. momsdirektiv at opnå tilbagebetaling af den moms, der er betalt i en anden medlemsstat, modsvarer det forhold, at den afgiftspligtige person i henhold til Momssystemdirektivet har ret til at fradrage den indgående moms, der er betalt i vedkommendes egen medlemsstat.  

Fradragssystemet og dermed også tilbagebetalingssystemet tilsigter, at den afgiftspligtige person aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed.

Hvad nærmere angår betingelserne for at få ret til tilbagebetaling fremgår det af Momssystemdirektivets artikel 170, sammenholdt med artikel 169, at enhver afgiftspligtig person, der ifølge 8. momsdirektiv artikel 1 ikke er etableret i den medlemsstat, hvor han indfører momspligtige varer, har ret til at få denne moms tilbagebetalt, hvis varerne anvendes til hans transaktioner i forbindelse med de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed, som udføres uden for den medlemsstat, hvor afgiften skal betales eller er betalt, når de ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for denne medlemsstat, eller hvis varerne avendes til visse momsfrie transaktioner.

Tilbagebetalingsretten indtræder i henhold til Momssystemdirektivets artikel 70 og 167 samtidigt med, at den fradragsberettigede afgift forfalder, dvs. på det tidspunkt, hvor indførslen af varerne finder sted.

For så vidt angår spørgsmålet om SMS Meer kunne anses for at være en afgiftspligtig person, der ikke var etableret i indlandet, som omhandlet i 8. momsdirektivs artikel 1, så fastsætter direktivet i det væsentlige to kumulative bestemmelser. For det første må den afgiftspligtige person i den i direktivets artikel 7, stk. 1, omhandlede periode ikke have noget fast forretningssted i den medlemsstat, hvori den pågældende anmoder om tilbagebetaling. For det andet må den afgiftspligtige person i den samme periode ikke have leveret goder eller sådanne tjenesteydelser, der må anses for at være leveret i denne medlemsstat med udtagelse af visse opregnede tjenesteydelser.

I det foreliggende tilfælde var det ikke bestridt at SMS Meer opfyldte ovennævnte betingelser. Navnlig var det uomtvistet at SMS Meer på tidspunktet for den omhandlede indførsel var momspligtig i Tyskland i sin egenskab af selskab, der i denne medlemsstat udøvede økonomisk virksomhed, der bestod i at sælge og montere stålforarbejdningsanlæg og at selskabet ikke havde pligt til at lade sig momsregistrere i Rumænien.

Ved indførslen af de omhandlede varer handlede SMS Meer i sin egenskab af afgiftspligtig person i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Indførslen af varerne fandt sted med henblik på, at der i sidste ende skulle foretages en udførsel som omhandlet i Momssystemdirektivets artikel 146, dvs. en transaktion, hvortil der henvises i Momssystemdirektivets artikel 170.

På den baggrund kunne det antages, at SMS Meer ved indførslen af de omhandlede varer til Rumænien fik ret til tilbagebetaling af den erlagte moms.

Denne ret kunne ikke anfægtes under henvisning til, at den transaktion, i forbindelse med hvilken de omhandlede varer skulle anvendes, i sidste instans ikke blev gennemført, og at SMS Meer ikke kunne føre det af skattemyndigheden krævede bevis for varernes efterfølgende omsætning.  

8. momsdirektiv blev ophævet med virkning fra 1. januar 2010 og afløst af RDIR 2008/9/EF 

Sag C-294/11 Elsacom

6-måneders-fristen for at indgive ansøgning om momsgodtgørelse efter dagældende 8. momsdirektiv var præklusiv eller endelig, således at retten til momsgodtgørelse fortabes ved en for sent indgivet ansøgning. Den 30. september i kalenderåret efter godtgørelses-
perioden, der er fristen for at indgive ansøgning om momsgodtgørelse efter artikel 15, stk. 1 i RDIR 2008/9/EF, må tilsvarende anses for præklusiv.

Sag C-433/08 Yaesu Europe BV

Ansøgning om momsgodtgørelse skal ikke obligatorisk underskrives af den afgiftspligtige person selv. Tilstrækkeligt, at ansøgningen underskrives af en befuldmægtiget person.

 

Sag C-35/05 Reemtsma Cigarettenfabriken GmbH

Principperne for momsfradrag skal anvendes ved momsgodtgørelse til momspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet. Der henvises herved til sag C 342/87 Genius Holding.

De nævnte principper indebærer, at der ikke kan godtgøres moms af en leverance, der er faktureret inkl. moms, men hvor leverancen skulle være sket uden moms.

Sag C-361/96 Société générale des grandes sources d'eaux minérales françaises

Et EU-land kan i national lovgivning tillade, at en afgiftspligtig person i tilfælde af bortkomst af faktura/importdokument kan dokumentere ret til momsgodtgørelse ved at fremlægge en afskrift af fakturaen eller importdokumentet.

Hvis et EU-land i national lovgivning tillader, at afgiftspligtige personer etableret i det pågældende EU-land kan dokumentere deres fradragsret for moms ved afskrift af originaldokumentet, gælder dette også afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i det pågældende EU-land.