Indhold

Dette afsnit handler om musikeres fradrag for udgifter ved deres erhverv. I afsnittet er alene medtaget fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for musikere, der er lønmodtagere. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift. For musikere, der er honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende henvises til de relevante afsnit.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår er man lønmodtager?
  • Fradrag eller afskrivninger for instrumenter
  • Fradrag for arbejdsværelse
  • Fradrag for underskud ved koncert
  • Fradrag for rejseudgifter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.A.3.1.2 om beskatningen af honorarmodtagere
  • C.C.1.1.2 om beskatningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed)
  • C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtager
  • C.A.4.3.1.2 om udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde
  • C.A.4.3.1.3 om fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
  • C.A.4.3.1.4 om udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur
  • C.A.4.3.1.5 om repræsentationsudgifter
  • C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.
  • C.A.4.3.1.7 om udgifter til værktøj og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.8 om lønmodtagerens betaling til arbejdsgiveren for tab
  • C.A.4.3.1.9 om lønmodtagerens tab ved tyveri
  • C.A.4.3.1.10 om afskrivning på driftsmidler, herunder pc'er og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.11 om fradrag for advokatudgifter.

Regel

Udgifter, som en musiker har afholdt for at xerhverve, sikre eller vedligeholdex indkomsten, er som udgangspunkt fradragsberettigede driftsomkostninger. Se SL § 6, stk. 1, litra a. Se afsnit C.A.1 om indkomstopgørelsen og SL § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for en lønmodtager for udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde kan fratrækkes efter reglerne i LL § 9. Her er der tale om et ligningsmæssigt fradrag.

Derudover gælder en række specifikke regler for en række specifikke fradrag, fx fradrag for kost og logi på en rejse efter LL § 9 A.

Som lønmodtager kan man kun trække de udgifter fra, der overstiger en bundgrænse på x6.200 kr. i 2019, (2018: 6.100 kr.)x. Se LL § 9, stk. 1. Bundgrænsen gælder dog bl.a. ikke for udgifter til

  • kost og logi på en rejse
  • befordring
  • fagforeningskontingent,
  • A-kasse
  • efterlønsbidrag.

Se afsnit C.A.4.3.1.1 om bundgrænsen og fradrag for lønmodtagere.

Hvornår er man lønmodtager?

Musikere må normalt betragtes som lønmodtagere. Musikere kan dog også være selvstændigt erhvervsdrivende eller honorarmodtagere.

Afgrænsningen mellem lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere har betydning for den skattemæssige behandling, herunder fradragsværdien for eventuelle udgifter. Se C.C.1.1.2 om beskatningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).

For den nærmere afgræsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende henvises til cirkulære om personskatteloven, nr. 129 af 4. juli 1994, afsnit 3.1.1. og om selvstændigt erhvervsdrivende og afgrænsningen overfor lønmodtagere. Se C.C.1.2.3 om selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsningen overfor honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende. 

Vederlag til musikere kan efter praksis udbetales som B-indkomst, når der er tale om meget kortvarige engagementer af en, to eller tre dages varighed.

Eksempel på en lønmodtager

En musiker, som havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og som var blevet aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder, blev af Landsskatteretten betragtet som lønmodtager og dermed som berettiget til standardfradrag for rejseudgifter efter Ligningsrådets daværende regler og satser. Det fremgik af sagen, at skatteyderen i 1992 havde haft en række job i Danmark og Tyskland. Nogle gange sendte Dansk Musiker Forbund ham på et spillejob, andre gange tog han selv et job direkte. Det fremgik også, at freelance/turnerende musikere aflønnedes i de enkelte ansættelsesforhold enten som A- eller B-indkomstmodtagere alt efter ansættelsens karakter. Den pågældende musiker var mangeårigt medlem af Dansk Musiker Forbund og af den til forbundet knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han havde foretaget sine fradrag under "øvrige lønmodtagerudgifter". Se TfS 1997, 406.

Eksempel på en honorarmodtager

En konkret sag vedrørte indkomståret 1994, hvor der var tale om en musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer som solomusiker. Den pågældende musiker havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom han havde modtaget et fast beløb for kørsel, der var beregnet på grundlag af de medbragte instrumenter. Landsskatteretten fandt, at musikeren ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod for honorarmodtager i relation til de oppebårne arbejdsvederlag. Den pågældende musikers befordringsudgifter kunne derfor opgøres og fradrages efter reglerne i LL § 9 B, som et fradrag i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 9. Se TfS 1997, 562.

Fradrag eller afskrivninger for instrumenter

Der kan kun tages fradrag i den skattepligtige indkomst for dokumenterede, faktiske driftsudgifter. Udgifter til anskaffelse af instrumenter anses for at være en anlægsudgift, som der ikke kan tages fradrag for som en driftsudgift.

I visse tilfælde kan der tages fradrag for driftsudgifter vedrørende instrumentet som fx udgifter til befordring i forbindelse med reparation af instrumentet.

Derimod kan musikeren normalt afskrive udgiften efter reglerne om afskrivning, så musikeren over en årrække får fradrag for anlægsudgiften. Se om reglerne om afskrivning i afsnit C.C.2.4 om skattemæssige afskrivninger.

Afskrivning på strygeinstrumenter er imidlertid udelukket, da sådanne instrumenter ikke antages at forringes ved brugen. Der kan derimod afskrives på harper og på violinbuer.

Der kan afskrives på flygler. Flygler opstillet i hjemmet anses normalt for delvis private indbogenstande og dermed for blandede driftsmidler, der afskrives efter kapitel 2 i afskrivningsloven. Se afsnit C.C.2.4 om skattemæssige afskrivninger.

Eksempel på fradrag for udgifter

I en konkret sag godkendte Landsskatteretten fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for befordringsudgifter til transport af en kontrabas til og fra reparation i egen bil beregnet på grundlag af størrelsen af satserne for erhvervsmæssig kørsel efter LL 9 B. Se TfS 1999, 888.

Eksempel på et strygeinstrument, der ikke kan godkendes fradrag for

I en konkret sag havde en musiker, der var ansat ved et byorkester afskrevet på sin cello. Efter det oplyste om anskaffelsessummen for celloen, hvis værdi ikke kunne antages at undergå forringelse ved klagerens benyttelse, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at godkende afskrivning på den. Se lsr. 1976.140.

Eksempel på en harpe, der kan godkendes fradrag for

I en konkret sag fandt Landsskatteretten efter det under sagen oplyste om harpens anvendelse og indretning, at instrumentet undergik en værdiforringelse ved benyttelsen. Musikeren var herefter berettiget til at afskrive på harpen. Se lsr. 1970.140.

Eksempel 1 på et flygel, der kan afskrives på som et blandet benyttet driftsmiddel

En violinist i Det kgl. Kapel havde købt et flygel til erstatning for et ældre, udslidt flygel, som han hidtil havde benyttet i forbindelse med sine daglige øvelser. Landsskatteretten fandt, at der var tale om et erhvervsmæssigt benyttet instrument, som undergik forringelse ved nødvendig brug i forbindelse med vedligeholdelsen af violinistens færdigheder og dermed hans indtjeningsevne. Flyglet måtte dog tillægges karakter af delvis privat indbogenstand, og der kunne herefter godkendes afskrivning med halvdelen af anskaffelsessummen. Se lsr. 1975.172.

Eksempel 2 på et flygel, der kan afskrives på som et blandet benyttet driftsmiddel

I en sag om en spillelærer, der gav klaverundervisning i sit hjem, kunne afskrives på et flygel som blandet driftsmiddel, hvor den erhvervsmæssige anvendelse kunne anslås til 75 pct. Se ØLD af 7. juni 1993, ToldSkat Nyt 1993.16.770 (TfS 1993, 342).

Eksempel 1 på et flygel, der udelukkende blev erhvervsmæssigt anvendt

I en konkret sag fik en koncertpianist og musikpædagog medhold i, at hans flygel kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Landsretten lagde vægt på, at flyglet var anbragt i en tilbygning, der var adskilt fra beboelsesrummene, og som kun anvendtes til undervisning af elever og til andre erhvervsmæssige formål. I tilbygningen var der anbragt endnu et flygel, mens der i beboelsesrummene var anbragt et klaver til brug for datteren. Se VLD af 5. april 1982 (skd. 63.388).

Eksempel 2 på et flygel, der udelukkende blev erhvervsmæssigt anvendt

I en konkret sag fik en pianist, der tillige var ansat som docent ved et musikkonservatorium, medhold i, at et flygel, der var opstillet i hans hjem, kunne afskrives fuldt ud som et udelukkende erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel. Retten lagde navnlig vægt på, at flyglet var anbragt i et rum, der var indrettet som særligt musikværelse med selvstændig indgang, hvortil kom, at der var indrettet venteværelse for eleverne. Se ØLD af 12. august 1983 (skd. 68.48).

Eksempel på et klaver, der kunne afskrives på som et blandet benyttet driftsmiddel

I en konkret sag om afskrivning på et klaver, havde en pianist afskrevet 100 pct. på anskaffelsessummen for et klaver, der stod i hans private hjem. Landsretten udtalte, at flygler opstillet i hjemmet efter praksis i almindelighed betragtes som delvis private indbogenstande, der kan afskrives som blandede driftsmidler. I relation til denne formodningsregel kunne et klaver sidestilles med et flygel. Landsretten fandt ikke, at der forelå sådanne oplysninger, at formodningsreglen kunne tilsidesættes, når klaveret ikke var anbragt i et dertil indrettet specielt rum. Klaveret kunne herefter afskrives med 75 pct. af anskaffelsessummen svarende til den skønsmæssigt fastsatte erhvervsmæssige anvendelse af klaveret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Se SKM2002.626.HR (SKM2002.549.ØLR).

Fradrag for arbejdsværelse

Lønmodtagere har kun i ganske særlige tilfælde fradrag for udgifter til arbejdsværelse. Det skyldes, at udgifter til arbejdsværelse som alt overvejende hovedregel bliver anset for private udgifter, som ikke er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Om en udgift til arbejdsværelse er fradragsberettiget, bliver afgjort på baggrund af en samlet konkret vurdering, hvor der bliver lagt meget vægt på arbejdsværelsets indretning og anvendelsens omfang. Se om denne vurdering i afsnit C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.

I en konkret sag fik en selvstændig erhvervsdrivende (musikvirksomhed) fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, idet virksomheden var klagers eneste indtægtskilde, og den blev drevet fra boligen. Arten og omfanget af arbejdet gjorde derfor, at den selvstændige anvendte kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den selvstændige virksomhed, og kontoret fandtes derfor uegnet til privat anvendelse. Se SKM2006.165.LSR.

Se om fradrag for arbejdsværelse i afsnit C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.

Fradrag for underskud ved koncert

Udgifter for underskud til en koncert, der er afholdt for at sikre indkomsten, vil som udgangspunkt være fradragsberettigede driftsomkostninger. Underskud ved en koncert afholdt med det formål at blive placeret inden for musikverdenen kan ikke fradrages.

Eksempel på en koncert, der ikke kunne fradrages

En kontraktansat i Det Kgl. Kapel havde også indtægter ved solist- og koncertengagementer. I et indkomstår havde vedkommende for egen regning afholdt en koncert, som gav et underskud på 5.075 kr. Landsskatteretten fandt, at afholdelsen af den pågældende koncert ikke havde været bestemt af muligheden for et eventuelt overskud, men at formålet havde været at placere klageren inden for koncert- og musikverdenen. Retten fandt derfor, at det opståede underskud ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Se lsr. 1975.173.

Eksempel 1 på en koncert, der kunne fradrages

En pianist ernærede sig hovedsageligt ved undervisning. Underskuddet ved en koncert blev anset for fradragsberettiget, da koncerten i det konkrete tilfælde i ikke ubetydeligt omfang måtte antages at have bidraget til opretholdelse af den skattepligtiges løbende indtægt som pædagog. Se ØLD af 22. november 1977 (UfR 1978,271).

Eksempel 2 på en koncert, der kunne fradrages

En violinist var udover at være ansat i et byorkester også lærer på et musikkonservatorium. Violinisten havde afholdt en koncert, der gav et underskud på 5.800 kr. Fra konservatoriet forelå en udtalelse om, at man forudsatte, at en lærer foruden de nødvendige pædagogiske færdigheder også var i besiddelse af de kvalifikationer, som alene et udstrakt virke som aktiv koncerterende kunstner kan give. På denne baggrund anså Landsskatteretten det nævnte underskud for fradragsberettiget. Se lsr.1984.27 (TfS 1984,58).

Fradrag for rejseudgifter

Lønmodtagere

Musikere, som kan anses for lønmodtagere, og som rejser rundt her i landet eller i udlandet og optræder for forskellige arbejdsgivere, kan være omfattet af reglerne om fradrag for rejseudgifter i LL § 9 A, stk. 7. Se afsnit C.A.7 om fradrag efter rejsereglerne.

Honorarmodtagere

Musikere, der betragtes som honorarmodtagere (B-indkomst-modtagere), er derimod ikke omfattet af reglerne i LL § 9 A, stk. 7.

Honorarmodtageres befordringsudgifter kan imidlertid fradrages efter reglerne i LL § 9 B som et fradrag i den personlige indkomst, dog begrænset af indtægten ved indkomsterhvervelsen. Se afsnit C.A.4.3.3.3.1 om erhvervsmæssig befordring.

Honorarer mv. tillægges efter praksis honorarmodtagerens personlige indkomst som et nettobeløb, dvs. efter fradrag af de udgifter, der er forbundet med honoraret.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændige musikere har mulighed for at foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter. Se LL § 9 A, stk. 7, samt SKATs meddelelse i xSKM2018.650.SKTSTx, punkt 4.1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2002.626.HR

En pianist havde afskrevet 100 pct. på anskaffelsessummen for et klaver, der stod i hans private hjem. Landsretten udtalte, at flygler opstillet i hjemmet efter praksis i almindelighed betragtes som delvis private indbogenstande, der kan afskrives som blandede driftsmidler. I relation til denne formodningsregel kunne et klaver sidestilles med et flygel. Landsretten fandt ikke, at der forelå sådanne oplysninger, at formodningsreglen kunne tilsidesættes, når klaveret ikke var anbragt i et dertil indrettet specielt rum. Klaveret kunne herefter afskrives med 75 pct. af anskaffelsessummen svarende til den skønsmæssigt fastsatte erhvervsmæssige anvendelse af klaveret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Afskrivning blandet driftsmiddel.

Ved tidligere instans:

SKM2002.549.ØLR

Landsretsdomme

ØLD af 7. juni 1993, ToldSkat Nyt 1993.16.770 (TfS 1993, 342).

I en sag om en spillelærer, der gav klaverundervisning i sit hjem, kunne afskrives på et flygel som blandet driftsmiddel, hvor den erhvervsmæssige anvendelse kunne anslås til 75 pct. Afskrivning blandet driftsmiddel.

 

Se ØLD af 12. august 1983 (skd. 68.48)

En pianist, der tillige var ansat som docent ved et musikkonservatorium, fik medhold i, at et flygel, der var opstillet i hans hjem, kunne afskrives fuldt ud som et udelukkende erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel. Retten lagde navnlig vægt på, at flyglet var anbragt i et rum, der var indrettet som særligt musikværelse med selvstændig indgang, hvortil kom, at der var indrettet venteværelse for eleverne. Afskrivning.

 

VLD af 5. april 1982 (skd. 63.388)

I en konkret sag fik en koncertpianist og musikpædagog medhold i, at hans flygel kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Landsretten lagde vægt på, at flyglet var anbragt i en tilbygning, der var adskilt fra beboelsesrummene, og som kun anvendtes til undervisning af elever og til andre erhvervsmæssige formål. I tilbygningen var der anbragt endnu et flygel, mens der i beboelsesrummene var anbragt et klaver til brug for datteren. Afskrivning.

 

ØLD af 22. november 1977 (UfR 1978,271)

En pianist ernærede sig hovedsageligt ved undervisning. Underskuddet ved en koncert blev anset for fradragsberettiget, da koncerten i det konkrete tilfælde i ikke ubetydeligt omfang måtte antages at have bidraget til opretholdelse af den skattepligtiges løbende indtægt som pædagog. Fradrag.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2006.165.LSR.

En selvstændig erhvervsdrivende (musikvirksomhed) fik fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, idet virksomheden var klagers eneste indtægtskilde, og den blev drevet fra boligen. Arten og omfanget af arbejdet gjorde derfor, at den selvstændige anvendte kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den selvstændige virksomhed, og kontoret fandtes derfor uegnet til privat anvendelse. Fradrag.

 

TfS 1999, 888

Landsskatteretten godkendte fradrag i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, for befordringsudgifter til transport af en kontrabas til og fra reparation i egen bil beregnet på grundlag af størrelsen af satserne for erhvervsmæssig kørsel efter LL 9 B. Fradrag.

 

TfS 1997, 562

Vedrørte indkomståret 1994, hvor der var tale om en musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer som solomusiker. Den pågældende musiker havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom han havde modtaget et fast beløb for kørsel, der var beregnet på grundlag af de medbragte instrumenter. Landsskatteretten fandt, at musikeren ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod for honorarmodtager i relation til de oppebårne arbejdsvederlag. Den pågældende musikers befordringsudgifter kunne derfor opgøres og fradrages efter reglerne i LL § 9 B, som et fradrag i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 9. Lønmodtager.

 

TfS 1997, 406

En musiker, som havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og som var blevet aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder, blev af Landsskatteretten betragtet som lønmodtager og dermed som berettiget til standardfradrag for rejseudgifter efter Ligningsrådets daværende regler og satser. Det fremgik af sagen, at skatteyderen i 1992 havde haft en række job i Danmark og Tyskland. Nogle gange sendte Dansk Musiker Forbund ham på et spillejob, andre gange tog han selv et job direkte. Det fremgik endvidere, at freelance/turnerende musikere aflønnedes i de enkelte ansættelsesforhold enten som A- eller B-indkomstmodtagere alt efter ansætttelsens karakter. Den pågældende musiker var mangeårigt medlem af Dansk Musiker Forbund og af den til forbundet knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han havde foretaget sine fradrag under "øvrige lønmodtagerudgifter". Lønmodtager.

 

lsr.1984.27 (TfS 1984,58).

En violinist, var udover at være ansat i et byorkester, også lærer på et musikkonservatorium. Violinisten havde afholdt en koncert, der gav et underskud på 5.800 kr. Fra konservatoriet forelå en udtalelse om, at man forudsatte, at en lærer foruden de nødvendige pædagogiske færdigheder også var i besiddelse af de kvalifikationer, som alene et udstrakt virke som aktiv koncerterende kunstner kan give. På denne baggrund anså Landsskatteretten det nævnte underskud for fradragsberettiget. Fradrag.

 

lsr. 1976.140

En musiker, der var ansat ved et byorkester havde afskrevet på sin cello. Efter det oplyste om anskaffelsessummen for celloen, hvis værdi ikke kunne antages at undergå forringelse ved klagerens benyttelse, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at godkende afskrivning på den. Ikke fradrag.

 

lsr. 1975.173.

En kontraktansat i Det Kgl. Kapel havde også indtægter ved solist- og koncertengagementer. I et indkomstår havde vedkommende for egen regning afholdt en koncert, som gav et underskud på 5.075 kr. Landsskatteretten fandt, at afholdelsen af den pågældende koncert ikke havde været bestemt af muligheden for et eventuelt overskud, men at formålet havde været at placere klageren inden for koncert- og musikverdenen. Retten fandt derfor, at det opståede underskud ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Ikke fradrag.

 

lsr. 1975.172

En violinist i Det kgl. Kapel havde købt et flygel til erstatning for et ældre, udslidt flygel, som han hidtil havde benyttet i forbindelse med sine daglige øvelser. Landsskatteretten fandt, at der var tale om et erhvervsmæssigt benyttet instrument, som undergik forringelse ved nødvendig brug i forbindelse med vedligeholdelsen af violinistens færdigheder og dermed hans indtjeningsevne. Flyglet måtte dog tillægges karakter af delvis privat indbogenstand, og der kunne herefter godkendes afskrivning med halvdelen af anskaffelsessummen. Afskrivning. 

 

lsr. 1970.140

Landsskatteretten fandt efter det under sagen oplyste om harpens anvendelse og indretning, at instrumentet undergik en værdiforringelse ved benyttelsen. Musikeren var herefter berettiget til at afskrive på harpen. Afskrivning.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter