Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan en telefon, som en selvstændigt erhvervsdrivende har til sin private rådighed, beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Beskatning af fri telefon.
  • Både fri telefon og datakommunikationsforbindelse.
  • Ægtefællerabat.
  • Rådighed en del af året.
  • Flere af hvert gode.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beskatning af fri telefon

Fra og med januar 2012 beskattes en selvstændigt erhvervsdrivende af arbejdstelefon, fx arbejdsmobiltelefon, som han eller hun har til rådighed også for privat brug. Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 1. pkt.

Den selvstændige bliver beskattet af 2.800 kr. årligt (x2019x), og beløbet reguleres efter PSL § 20.

Værdien af fri telefon er arbejdsmarkedsbidragspligtig virksomhedsindkomst. Se AMBL § 4, stk. 1, jf. PSL § 3, stk. 1.

Bemærk

  • Den selvstændige skal beskattes af fri telefon, hvis han eller hun blot én gang tager en arbejdsmobiltelefon med hjem på bopælen eller i fritidshus eller lignende.
  • Den selvstændige skal beskattes af fri telefon, hvis virksomheden, drives fra den private bolig.

Både fri telefon og datakommunikationsforbindelse

Hvis den selvstændige driver virksomhed uden for hjemmet og råder privat over en virksomhedsbetalt datakommunikationsforbindelse, som ikke giver adgang til virksomhedens netværk, beskattes han eller hun af 2.800 kr. pr. år. (x2019x), ligesom det er tilfældet med fri telefon.

Se også

Se også afsnit C.C.2.1.4.4.4 om beskatning af fri datakommunikationsforbindelse.

Hvis den selvstændige råder privat over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, bliver værdien af den private rådighed over begge goder ansat til et samlet beløb på 2.800 kr. (x2019x) - det samme beløb, som den selvstændige ville være blevet beskattet af, hvis han eller hun kun havde rådet privat over et af goderne, fx en mobiltelefon. Se  LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 1. pkt.

Ægtefællerabat

Hvis den selvstændige har en ægtefælle, og begge beskattes af fri telefon og/eller datakommunikationsforbindelse, kan de begge få rabat. Se LL § 16, stk. 12, jf. stk. 14.

Det betyder, at hver af ægtefællerne får reduceret det beløb, de skal beskattes af, med 25 pct. for hver ægtefælle.

For ægtefæller, der bliver beskattet af goderne hele året, bliver det skattepligtige beløb i x2019x på den måde reduceret med 700 kr. for hver af ægtefællerne.  Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 4. pkt.

Ægtefællerne skal opfylde følgende betingelser for at få nedsættelsen:

  • De skal være gift.
  • Ægtefællerne skal være samlevende ved årets udgang.
  • Ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne i indkomståret skal udgøre 3.700 kr. (x2019x). Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 5. pkt.

Kun ægtefæller

Denne rabatregel gælder kun ægtefæller, men derimod ikke ugifte, samlevende personer. Registreret partnerskab sidestilles med ægteskab.

Samlevende ved årets udgang

Det er en betingelse for at opnå rabatten, at ægtefællerne lever sammen ved indkomstårets udgang. Hvis ægteparret er blevet gift i løbet af indkomståret, har de ret til ægtefællerabatten for hele indkomståret. Det gælder, uanset hvor sent på året, de har giftet sig. Denne afgrænsning svarer til personskattelovens regler om overførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller. Se afsnit C.A.8.2 om beskatning af ægtefæller.

Skattepligtig værdi på mindst 3.700 kr.

Ægtefællerne får nedsættelsen, hvad enten de beskattes af fri telefon og/eller datakommunikationsforbindelse for hele indkomståret, eller ægtefællerne - eller bare den ene - er omfattet af beskatningen en del af indkomståret. Det kræves heller ikke, at ægtefællerne er omfattet af beskatningen samtidig.

Dog skal ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon og/eller fri datakommunikationsforbindelse i indkomståret udgøre mindst 3.700 kr. Ægtefællerne skal derfor inden for indkomståret tilsammen beskattes af goderne i mindst 16 måneder.

Eksempelvis kan ægtefællerne være beskattet af goderne i 8 måneder hver inden for indkomståret, eller den ene ægtefælle i fx 12 måneder og den anden i 4 måneder.

Betingelsen er indsat for at undgå, at ægtefællerne spekulerer i at lade den ene have fri telefon og/eller fri datakommunikationsforbindelse i en måned, for at den anden ægtefælle, der har fri telefon og/eller fri datakommunikationsforbindelse hele året, kan opnå nedsættelsen på de 25 pct.

Rådighed en del af året

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende råder privat over en arbejdstelefon i en del af året, beskattes et beløb, der svarer forholdsmæssigt til det antal måneder af året, vedkommende har rådet privat over godet. Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 2. pkt.

Flere af hvert gode

Dette afsnit handler om den situation, hvor den selvstændige i forvejen bliver beskattet af fri telefon, fordi godet er til direkte, privat rådighed for den pågældendes private samtaler, og beskatningen af fri telefon indbefatter flere telefoner, som alle er erhvervsmæssigt begrundede.

Den selvstændiges private rådighed over telefonerne indbefatter imidlertid også, at andre personer i virksomhedsejerens private husstand har mulighed for at bruge telefonen, uden at det af den grund automatisk anses for at være stillet direkte til rådighed for fx ægtefælle, børn, venner m.fl.

Herudover er der grænser for, hvor mange virksomhedstelefoner, den enkelte virksomhedsejer kan have til privat rådighed. Antallet af telefoner skal have en reel driftsmæssig begrundelse, fx at virksomhedsejeren råder over flere boliger, fx en helårs- og en fritidsbolig. Derimod kan størrelsen og alderssammensætningen af husstanden ikke begrunde flere telefoner. Afgørelsen træffes ud fra en konkret vurdering.

Se SKM2010.409.SR, der beskrives under afsnit C.C.2.1.4.4.5.3.

Hvis virksomhedens drift ikke reelt kan begrunde det antal telefoner, som er til rådighed for privat brug, eller telefonen anses for at være stillet til direkte rådighed for ægtefælle, børn m.fl., anses udgifterne til disse goder for at være af privat karakter, hvilket er virksomheden uvedkommende. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede.

Se også

Se også afsnittene:

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2010.409.SR

Skatterådet fandt, at både virksomhedsejer og medarbejdende ægtefælle skulle beskattes af bl.a. fri telefon.

Sagen angik en revisionsvirksomhed, der blev drevet fra hjemmet, og som ejedes af den ene ægtefælle, mens den anden var medarbejdende ægtefælle. Begge arbejdede fuldtids i virksomheden. Under virksomheden var der tre computere, heraf de to stationære, samt en bærbar. Hertil kom internetforbindelse, fastnettelefon, mobiltelefon og øvrigt tilbehør. Skatterådet lagde i sin afgørelse om beskatning af den medarbejdende ægtefælle vægt på, at den pågældende skulle bruge bl.a. telefonen, men også de øvrige aktiver, for at løse sine arbejdsopgaver.

Afgørelsen vedrører de regler, der gjaldt før 2012 om beskatning af multimedier. Dog kan afgørelsen bruges analogt på beskatning af fri telefon, fordi den illustrerer, hvori den konkrete bedømmelse består, om en arbejdstelefon anses for stillet til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles private brug, eller den pågældende som en del af den virksomhedsejende ægtefælles husstand blot "låner" telefonen. I bedømmelsen indgår de faktiske omstændigheder i sagen, herunder hvad den medarbejdende ægtefælles arbejdsfunktioner består i, samt hvor mange virksomhedstelefoner og af hvilken type, det er.