Dato for udgivelse
25 Jun 2012 15:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Mar 2012 10:55
SKM-nummer
SKM2012.387.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns byret, BS 42 B-563/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Varebil, sæder, ombygget, registreringsafgift
Resumé

  
Sagsøgeren gjorde principalt gældende, at sagsøgerens bil opfyldte betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvor det er en betingelse, at bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Sagsøgeren gjorde herudover subsidiært gældende, at SKATs værdiansættelse var uproportional.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at den i sagen omhandlede bil ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport, hvorfor bilen skulle afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. § 5, stk. 12. Retten afviste endvidere sagsøgerens subsidiære påstand, da sagsøgeren ikke havde påklaget spørgsmålet om værdiansættelsen til Motorankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens
§ 48, stk. 1.
  

 

Reference(r)
Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 12
Registreringsafgiftsloven § 4
Skatteforvaltningsloven § 39a, stk. 2
Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 E.A.8.1.4.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 E.A.8.1.4.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.10.3.3

Parter

Restaurant H1/H2 v/A
(Advokat Farhad Nikmaram)

mod

Skatteministeriet
(
Kammeradvokaten ved adv.fm. Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Jacob Scherfig

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 27. januar 2011, har sagsøgeren, Restaurant H1/H2 v/ A, principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at motorkøretøjet med registreringsnummer ... ikke er omfattet af registreringspligten som personbil i medfør af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at den skønsmæssigt fastsatte registreringsafgift på 336.397 kr. er uproportional i forhold til køretøjets værdi.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har over for den principale påstand påstået frifindelse og over for den subsidiære påstand påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen drejer sig dels om, hvorvidt sagsøgerens Porsche Cayenne med registreringsnummer ... utvivlsomt må anses for konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, og dels om, hvorvidt SKAT har fastsat den registreringspligtige værdi af køretøjet for højt.

A driver restauranterne H1 og H2, der er beliggende ...3 og ...4 på hver sin side af ...1.

SKAT traf den 28. oktober 2009 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

SKAT har konstateret at nedenstående motorkøretøj, registreret med Deres virksomhed som bruger, er omfattet af registreringspligten som personbil efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4 (lov nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

SKAT opkræver 336.397 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKAT.

Begrundelsen for forslaget er følgende:

SKAT har sammen med politiet foretaget kontrol den 4. april 2009 på ...1. Ved denne kontrol er det konstateret, at følgende køretøj:

...

Registreringsnummer:

...

Mærke:

Porsche Cayenne

...

er ombygget og benyttet som personbil, og derfor skulle have været afgiftsberigtiget med fuld afgift. Motorkøretøjet er alene indregistreret på gule plader som varebil.

Det fremgår videre af sagen, at politiet ved kontrol den 25. februar 2008 har konstateret, at køretøjet tidligere har været indrettet med bagsæder. På standsningsdagen var De fører af køretøjet.

Som følge af den forkerte registrering er motorkøretøjet beslaglagt efter bestemmelserne i toldlovens § 83, stk. 1.

Efter bestemmelserne i toldlovens § 83, stk. 3, tages motorkøretøjet i bevaring til sikkerhed for betaling af afgifter, bøde og eventuelle sagsomkostninger.

...

Klagevejledning

En eventuel klage over afgørelsen om motorkøretøjets registreringspligt skal sendes til Landsskatteretten

...

En eventuel klage over motorkøretøjets værdiansættelse, og dermed afgiftsbeløbet, skal, jf. vedlagte afgørelse om værdiansættelse, sendes til Motorankenævnet

..."

SKATs afgørelse af 28. oktober 2009 var vedlagt en sagsfremstilling af samme dato, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Sagens faktiske forhold

Politiet har lørdag den 4. april 2009, kl. ca. 20, i forbindelse med anden kontrol i området omkring ...3 konstateret, at en i ...1, ud for nr. 9, parkeret Porsche Cayenne, registreret på gule nummerplader, var indrettet i strid med afgiftsregler. Køretøjet var indrettet uden varerumsadskillelse bag førersædet. Uanset aftenmørke og stærkt tonede side- og bagruder i køretøjet, fandt politiet tegn på, at der i køretøjet var monteret sæder bag forstole.

Politiet kontaktede SKAT med henblik på opfølgning af en mulig overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

Politiet konstaterede via motorregister, at køretøjet var registreret med Restaurant H2 som bruger, hvorfor der blev rettet henvendelse til restauranten.

Indehaver A oplyste til politiet, at han ikke havde nøgler til køretøjet, idet disse var hos en af hans medarbejdere, der ikke var til stede i restauranten.

SKAT ankom til ...1 kl. ca. 20.30. Politiet orienteret om det observerede og ved SKATs besigtigelse af bilen konstateredes manglende varerumsadskillelse og sandsynlighed for montering af sæde bag forstole.

Kort efter rettede en person henvendelse til politiet om, at man måtte forvente nogen tid inden nøgler til køretøjet kunne fremlægges. Politiet oplyste til SKAT, at pågældende var indehaver af restauranten.

SKAT rettede under behørig legitimation henvendelse til personen, der efter anmodning legitimerede sig som A. SKAT orienterede A om det konstaterede, hvilket dog blev benægtet. SKAT imødekom en rimelig frist til fremskaffelse af nøgler. Hvis der ikke blev sikret adgang til køretøjet, ville SKAT rekvirere en låsesmed.

Efter nogen afventning af en nøgle, åbnede A dørene til køretøjet.

Det konstateredes, at køretøjet ikke havde adskillelse bag førersæde og der var indsat bagsæde, dog uden at ryglæn var monteret. Sæder fremtrådte i lys læder i samme farvet som køretøjets forstole.

A erkendte på stedet, at køretøjet ikke havde adskillelse bag førersæde og at der var monteret et sæde. Køretøjets bagsæde var ikke isat ryglæn, men beslag hertil var fastmonteret i bilen, således at ryglæn umiddelbart kunne monteres. Han fandt ikke, at køretøjet derved var ændret på en sådan måde, at det ikke kunne betragtes som en varebil.

A oplyste videre, at han for mere en et år siden var blevet standset af politiet og at han ikke havde hørt noget om denne sag. A oplyste videre, at ombygningen var sket forholdsvis kort forinden, men at han ikke havde rettet henvendelse til SKAT for omregistrering mv. af køretøjet.

Køretøjet, der er indregistreret på gule plader som varebil, har således været anvendt til kørsel på færdselslovens område med fastmonterede bagsæde og manglende adskillelse mellem varerum og førersæde. Køretøjet er således ikke længere utvivlsomt indrettet som varebil men ombygget til personmotorkøretøj. Køretøjet er derfor omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer, og skulle derfor have været afgiftsberigtiget som personbil og indregistreret på hvide nummerplader inden det blev taget i brug efter ombygningen.

Tidligere ulovlig anvendelse af køretøjet

...

Københavns Politi har med brev til SKAT dateret 25. februar 2008 oplyst, at man samme dag har bragt en varebil, reg.nr. ..., til standsning. Føreren legitimerede sig som A. Politiet konstaterede køretøjet indrettet med sæder i varerummet. Føreren blev orienteret om, at SKAT ville blive underrettet. Brevet vedlægges som bilag til sagen.

...

Anonym anmeldelse

SKAT har den 2. januar 2008 modtaget en anonym anmeldelse, som gengives ordret nedenfor:

"...

Til TOLD og SKAT

Vedrørende ulovlig gul plade bil med bagsider

Hermed meddeles at varer bil af mærket Porsche Cayenne S, reg. nr. ... bruges som almindelig bil til at køre familie til hjemlandet og privat her i landet, Pgr af sikkerhedsmæssigt oplyses ikke vores navnet, oplysninger er rigtigt pgr af beviser som lægger i bilen.

MVH

..."

Landsskatteretten afsagde den 1. november 2010 kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører hvorvidt en varebil, indregistreret på gule plader, er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, samt privat anvendelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset klageren for at skulle betale registreringsafgift med 336.397 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Via sin virksomhed ejer klageren en Porsche Cayenne, reg.nr. ..., der er indregistreret som varebil på gule plader.

Ved SKATs og politiets kontrol den 4. april 2009, blev der konstateret indretning af blandt andet bagsæder i varerummet.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at skulle betale registreringsafgift med 336.397 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4, lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, med senere ændringer.

Ved SKATs og politiets kontrol af klagerens bil, der var indregistreret som varebil på gule plader, blev det konstateret, at bilen ikke var utvivlsomt indrettet som varebil. Ved kontrollen var bilen indrettet uden varerumsadskillelse bag førersædet, ligesom der var monteret sæder bag forstole, dog uden ryglæn, men der fandtes beslag til montering af ryglæn. Der er fremlagt fotos af bilens indretning.

Klagerens bil er tidligere blevet kontrolleret af politiet, hvor der blev konstateret indretning med sæder i varerummet, ligesom der tidligere er foretaget en anonym anmeldelse af, at bilen er blevet brugt til privat kørsel.

Klagerens påstand og argumenter

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, med senere ændringer, fremgår følgende:

"...

For nye biler og for biler, der har mistet deres identitet, udgør afgiften 0 kr. af de første 13.800 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

1)

bilen har en tilladt totalvægt ikke over 4 t og

2)

bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport

..."

Af de grunde SKAT har anført, er Landsskatteretten enig i, at bilen ikke kan anses som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Der er blandt andet lagt vægt på, at varerummet har været indrettet med sædearrangement m.v., som har været egnet til og har gjort personbefordring muligt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Den pågældende Porsche Cayenne er på sagsøgtes foranledning fremvist under hovedforhandlingen i sagen.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han ejer de to restauranter, der ligger på hver sin side af ...1. Han bor privat i ...2. Han erhvervede den første restaurant i 2001 og den anden i 2007. Han købte bilen i 2005 på gule plader og brugte den til transport af varer til restauranterne. På grund af finanskrisen ønskede han at sælge bilen, og PT, der tidligere har været kok hos ham, havde udtrykt interesse for at købe den. Den 4. april 2009 ca. kl. 17 kom PT som aftalt forbi restauranten for at se på bilen, som han ikke havde benyttet i de forudgående 3 dage. PT ønskede at bruge bilen privat, og PT spurgte derfor, om han var i besiddelse af bagsæder til bilen. Bagsæderne lå på hans bopæl, og de kørte derfor i Porschen til ...2 for at hente dem, ligesom de hentede en sele. De kørte retur til restauranten, hvor de prøvede sæderne i bilen. De demonterede den kasse, der var i bilen, og klikkede sæderne fast. Det var svært, og de forsøgte i en times tid. De brugte ikke værktøj eller skruer. De fastspændte ikke sikkerhedsselen. Man ville ikke kunne sidde på sæderne, da der ikke var noget ryglæn, og da sæderne ikke var fastmonteret. Da klokken blev ca. 19 var restauranterne fulde af gæster, og han havde derfor ikke mere tid til at vise PT bilen. Han gik derfor ind på restauranten, og PT må være kommet til at tage nøglerne til Porschen med sig. Ved 20-tiden sagde en af hans tjenere til ham, at der gik 2 politibetjente rundt om bilen og kiggede på den. Han gik derfor ud, og han bemærkede, at betjentene også kiggede på andre biler. Betjentene kom tilbage til hans bil, og han præsenterede sig og spurgte, om han kunne hjælpe. Betjentene sagde, at de skulle bruge nøglen til bilen, da de havde fået et tip om, at der var våben i bilen. Han havde ikke nøglen, da PT var kommet til at tage den med. Han ringede derfor til PT og bad ham komme med nøglen, hvilket PT gjorde. Han åbnede derefter bilen, og betjentene kiggede i den, men fandt selvsagt ikke nogen våben. Politiet konstaterede imidlertid, at der var bagsæder i bilen. Han prøvede at forklare dem, at det var fordi, han forsøgte at sælge bilen, men betjentene ville ikke høre hans forklaring. Han følte, han fik en dårlig behandling. Betjentene tilkaldte SKAT, der kom efter ca. 1 time. Han forklarede ikke SKAT, at han tidligere har været standset af politiet, og at politiet tidligere skulle have konstateret, at der var sæder i bilen. Han fik at vide, at de beslaglagde bilen, og han blev bedt om at fjerne sine personlige ejendele fra bilen. I den omhandlede periode ejede han ikke andre biler end Porschen, men han lånte indimellem sin svogers bil, når han skulle køre privat. Han har aldrig haft mere end en passager i Porschen. Han har senere købt en ny varebil.

PT har forklaret blandt andet, at han tidligere har arbejdet som kok for A. Han var interesseret i at købe As Porsche, og han kørte derfor forbi restauranten for at tale med A. Vidnet ville anvende bilen privat, og da han har 2 børn, var det vigtigt for ham, at der var plads til hele familien i bilen. Da de mødtes, sagde A, at han havde bagsæder og ryglæn derhjemme, og de kørte derfor ud for at hente dem. Han husker dog ikke, om de både hentede sæder og ryglæn. Da de kom retur til restauranten, prøvede de at samle det. De satte ikke sæderne fast. Han mener ikke, at de brugte værktøj. Han har ikke set nogen sikkerhedssele. Efter nogen tid sagde A, at han havde travlt og gik ind i restauranten. De var ikke blevet enige om en pris for Porschen. Vidnet lagde ikke mærke til, at han kørte hjem med nøglen til Porschen. A ringede senere til ham og sagde, at han skulle komme forbi med nøglen, hvilket han gjorde, hvorefter han kørte hjem igen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

"...

-

at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport,

   

-

idet køretøjet ved sagsøgtes henvendelse den 4/4 2009 befandt sig få meter fra sagsøgers restauranter,

   

-

idet køretøjet ikke var egnet til anvendelse af personbefordring, eftersom bagsædet ikke var monteret fast, og eftersom bagsædet manglede ryglæn, samt eftersom sikkerhedsbælterne ikke kunne anvendes,

   

-

idet manglende adskillelse mellem fører- og varerum i køretøjet ikke anses for en overtrædelse af registreringsafgiftsloven, og

   

-

idet indsættelse af det løse bagsæde var begrundet i sagsøgers salgsbestræbelse.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Det gøres overordnet gældende, at den i sagen omhandlede bil ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 12, hvorfor sagsøgeren hæfter for betaling af yderligere registreringsafgift udgørende kr. 336.397, jf. registreringsafgiftslovens § 20.

Det gøres til støtte herfor gældende, at bilen havde bagsæder og at der ikke var nogen adskillelse mellem fører- og varerum ved politiets kontrol den 4. april 2009, og at politiet den 25. februar 2008 have bragt bilen til standsning, og at politiet også ved den lejlighed konstaterede, at bilen var indrettet med sæder i varerummet. Det bemærkes særligt, at alene det forhold, at bagsæder under større vanskeligheder kunne monteres medfører, at bilen ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport.

Herudover har SKAT modtaget en anonym henvendelse i januar 2008, om at bilen blev anvendt som almindelig privat bil (bilag 2, sagsfremstillingen side 4). Sagsøgeren har endvidere under sagen oplyst, at han i perioden alene på jævnlig basis havde sin svogers bil til rådighed.

Det bestrides, at det forhold, at der ved politiets kontrol ikke var monteret ryglæn - og som følge heraf sikkerhedsseler - til bagsæderne skulle medføre, at bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Det gælder særligt, når politiet fandt beslag til montering af ryglæn i bilen, som muliggjorde umiddelbar montering af ryglæn, jf. bilag 2.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, at en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11 (lav afgift), skal afgiftsberigtiges efter § 4 (normal afgift), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Sagsøgeren gør subsidiært gældende, at SKAT har fastsat den registreringspligtige værdi af køretøjet for højt. Det bemærkes, at sagsøgeren skulle have indbragt dette spørgsmål for Motorankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 2 og jf. klagevejledningen i bilag 2. Klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Sagsøgeren har ikke påklaget værdiansættelsen til Motorkontoret via SKAT.

Afgørelsen (bilag 2) som blev meddelt sagsøgeren den 28. oktober 2009 er herefter endelig.

Domstolsprøvelse af skattesager forudsætter, at den administrative rekurs er udnyttet, jf. skatteforvaltningslovens § 48. Rekursudnyttelse til den øverste administrative klageinstans er således en procesforudsætning, hvilket der foreligger en omfattende praksis om, jf. eksempelvis SKM2009.173.HR.

Da sagsøgeren ikke har udnyttet den administrative rekurs i forhold til værdiansættelsesspørgsmålet, kan sagsøgeren ikke få dette spørgsmål prøvet for domstolene. Sagsøgerens påstand herom må følgelig afvises. Der er ikke mulighed for at springe klageinstanserne over og gå direkte til domstolene, jf. f.eks. SKM2009.173.HR og Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl., 2010, Skatte- og afgiftsprocessen, s. 279-281.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det herudover gældende, at den af sagsøgeren formulerede påstand er upræcis og dermed uegnet til gengivelse i en domskonklusion, idet den ikke angiver, hvilken værdiansættelse, der efter sagsøgerens opfattelse er retvisende.

Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand bemærkes, at Højesteret i SKM2009.104.HR fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedens skøn af værdiansættelsen af det omhandlede importerede brugte køretøj, bl.a. da vurderingsmyndigheden ved skønnet havde taget hensyn til oplysninger om annoncerede priser for sammenlignelige biler og en tidligere vurdering af en tilsvarende bil. Vedrørende tilsidesættelse af et skatteskøn bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at hvis et skøn skal tilsidesættes kræves det, at sagsøgeren beviser, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2009.37.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet den bevisbyrde, der påhviler ham, og godtgjort, at skønnet har denne karakter.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende sagsøgerens principale påstand

Det fremgår af registreringsafgiftslovens dagældende § 5, stk. 1, at afgiften for nye biler og biler, der har mistet deres identitet, udgør 0 kr. af de første 13.800 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 % af resten, hvis bilen har en tilladt totalvægt ikke over 4 t, og bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, skal en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Ved besigtigelse af bilen har retten kunnet konstatere, at der ikke var nogen adskillelse mellem fører- og varerum, og at der i bilen fandtes bagsæder, der dog ikke var fastmonterede.

Efter SKATs sagsfremstilling lægger retten til grund, at bagsædet ikke var isat ryglæn, men at beslag hertil var fastmonteret i bilen, at politiet den 25. februar 2008 bragte bilen til standsning, hvorved det blev konstateret, at bilen var indrettet med sæder i varerummet, og at SKAT den 2. januar 2008 modtog en anonym henvendelse om, at bilen blev anvendt som almindelig bil til transport af familie.

Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder retten, at den omhandlede bil ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Som følge heraf frifindes sagsøgte for den af sagsøgeren nedlagte principale påstand.

Vedrørende sagsøgerens subsidiære påstand

Ved SKATs afgørelse af 28. oktober 2009 blev sagsøgeren opkrævet 336.397 kr. i registreringsafgift på baggrund af et skøn over bilens værdi. Det fremgår af afgørelsen, at en eventuel klage over bilens værdiansættelse, og dermed afgiftsbeløbet, skulle indgives til Motorankenævnet.

Efter skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 2, skal klage til Motorankenævnet indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen, og klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har påklaget værdiansættelsen til Motorankenævnet.

SKATs afgørelse er herefter endelig.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.

På denne baggrund tager retten sagsøgtes afvisningspåstand for så vidt angår den subsidiære påstand til følge.

Sagsomkostninger

Henset til sagens karakter, forløb og udfald skal sagsøgeren i sagsomkostninger til sagsøgte betale 34.761,25 kr., hvoraf 9.761,25 kr. vedrører sagsøgtes udgift til fremvisning af køretøjet under hovedforhandlingen, idet retten herved bemærker, at denne udgift har været fornøden til sagens forsvarlige udførelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøgeren, Restaurant H1/H2 v/ A, nedlagte principale påstand.

Den af sagsøgeren, Restaurant H1/H2 v/ A, nedlagte subsidiære påstand afvises.

Restaurant H1/H2 v/ A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage betale 34.761,25 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter