Indhold

Dette afsnit handler om skattekontrollovens formål samt den overordnede struktur i loven.

Afsnittet indeholder

  • Formålet med revision af skattekontrolloven
  • Opdeling i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov
  • Den reviderede skattekontrollovs hovedpunkter – videreførelse af gældende ret
  • Strukturen i loven
  • Ændret terminologi
  • Sammenhæng med anden lovgivning og forvaltningsretten

Formål med revision af skattekontrolloven

En række grundlæggende bestemmelser i skattekontrolloven blev indført i 1946, og kontrollovsbestemmelserne er siden da blevet ændret talrige gange. Loven har gennem de seneste år været udsat for en del kritik. Kritikken går bl.a. på, at de mange ændringer har gjort lovens struktur uoverskuelig og enkelte bestemmelser vanskelige at tilegne sig.

Der er også rejst kritik af Skatteforvaltningens anvendelse af kontrolhjemlerne samt af, at Skatteforvaltningen har ganske vide beføjelser til at udøve kontrol og indhente de nødvendige oplysninger for at gennemføre en korrekt ligning eller afgøre spørgsmål om skattepligt. Dele af kritikken sætter spørgsmålstegn ved rækkevidden af hjemlerne.

Det overordnede formål med at revidere skattekontrolloven har været at sikre balancen mellem borgernes retssikkerhed og effektive, tidssvarende kontrolhjemler i en moderne, sammenhængende og gennemtænkt lov. 

Den tidligere skattekontrollov blev endvidere til på et tidspunkt, hvor digital kommunikation ikke fandtes eller ikke spillede den samme rolle som i nutidens samfund. Kommunikationen i Danmark er i stadig højere grad digital. 

Målsætningen med den reviderede skattekontrollov er således at understøtte, at borgere og virksomheders kommunikation med det offentlige så vidt muligt skal foregå digitalt. Digitalisering er derfor tænkt ind i moderniseringen af skattekontrolloven, idet hensigten er, at loven så vidt muligt skal være teknologineutral og fremtidssikret. 

Opdeling af skattekontrolloven i en skattekontrollov og i en skatteindberetningslov

 Den tidligere skattekontrollov er blevet opdelt i:

Dette er begrundet i, at det i forbindelse med revisionen og omskrivningen af den tidligere skattekontrollov blev vurderet, at bestemmelserne om tredjemands automatiske indberetningspligter med fordel kunne udskilles til en selvstændig lov om indberetningspligter. Hertil kommer:

 De nævnte love trådte i kraft den 1. januar 2019. 

Den reviderede skattekontrollovs hovedpunkter – videreførelse af gældende ret

Den reviderede skattekontrollov viderefører i vidt omfang gældende ret, men der er ved gennemskrivningen af loven opnået en moderne, sammenhængende og gennemtænkt lov. Loven indeholder endvidere en mere hensigtsmæssig struktur og en modernisering og præcisering af en række bestemmelser.

En lang række af bestemmelserne i den tidligere skattekontrollov er videreført, i visse tilfælde med ændringer af redaktionel karakter. Desuden er gældende praksis i en række tilfælde blevet lovfæstet.

Der er dog også sket ændringer i forhold til den tidligere gældende lov, ligesom en række bestemmelser er ophævet og således ikke videreført.

Der er ved beskrivelsen af hver enkelt bestemmelse i skattekontrolloven angivet, dels i et oversigtsskema, dels i teksten, hvorvidt der er tale om videreførelse af gældende ret, eller om der er sket en ændring.

Alle bestemmelser om tredjemands automatiske indberetningspligter udskilt til en ny skatteindberetningslov. Der henvises til afsnit A.B.1. Den nye skatteindberetningslov medfører som udgangspunkt ikke ændringer af væsentlig karakter af indberetningspligterne. Der foretages dog enkelte ændringer som led i en modernisering og med henblik på at skabe større ensartethed. 

Strukturen i loven

I forbindelse med revisionen af skattekontrolloven er det tilstræbt at opnå en mere systematisk opdeling af loven, så den bliver mere tilgængelig.

Afsnit I

  • Kapitel 1 angår den almindelige pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst, og

  • Kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 angår de særlige oplysningspligter, som påhviler visse skattepligtige at afgive i eller sammen med oplysningsskemaet, samt opbevaring af visse oplysninger.

Afsnit II

Reglerne om oplysningspligt efter anmodning, der fortsat vil stå i skattekontrolloven, er opdelt:

  • Kapitel 5 angår den skattepligtiges egen oplysningspligt efter anmodning

  • Kapitel 6 tredjemands oplysningspligt efter anmodning samt tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.

  • Kapitel 7 samler bestemmelser om udveksling af oplysninger, registre og udlevering af oplysninger til kreditvurdering.

Afsnit III

  • Kapital 8 indeholder regler om administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt

  • Kapitel 9 og kapital 10 indeholder regler om straf og straffeproces.

Afsnit IV

  • Kapital 11 indeholder regler om ikrafttræden m.v.

Ændret terminologi

Revisionen af skattekontrolloven har ført til ændringer af terminologien på følgende punkter:

Fra selvangivelse til oplysning

Udtrykket ”at selvangive” erstattes af udtrykket ”at oplyse”.

Udtrykket ”selvangivelse” - som selvangivelsesblanketten - erstattes af udtrykket ”oplysningsskema”.

Udtrykket ”selvangivelsesfristen” erstattes af udtrykket ”oplysningsfristen”.

Det bemærkes, at da der også fremover må forventes at være skattepligtige, som ikke har pligt til at kommunikere med det offentlige digitalt, vil der forekomme udtryk, som tager hensyn til dette forhold, f.eks. vil udtrykket ”indgive et oplysningsskema” være anvendt. Det er et udtryk, som på den ene side bærer præg af en indsendelse af et fysisk dokument. På den anden side vurderes det også at kunne omfatte en digital indsendelse.

Fra skatteligning til skattekontrol

Skattekontrolloven anvender udtrykket skattekontrol, se fx SKL § 59. Dette er begrundet i at skattekontrolloven omfatter situationer, hvor der enten foretages en kontrol af den eksisterende ansættelse af indkomstskat eller en kontrol, fordi der mangler oplysninger til at foretage en skatteansættelse.

Fra daglige bøder til tvangsbøder

Skattekontrolloven anvender udtrykket ”tvangsbøder” i stedet for det hidtidige udtryk ”daglige bøder”, der let kan forveksles med dagbøder.

Fra skatteligning/skatteberegning til skatteansættelse

Det fremgår af forarbejderne til SFL, at begrebet skatteansættelse (ansættelse af skat) anvendes såvel om opgørelse af grundlaget for skatteansættelsen som beregningen af den skat, dette grundlag fører til, og beregning af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen.

Udtrykket skatteansættelse erstatter således både udtrykket skatteligning og skatteberegning.

Begrebet erhvervsdrivende

Begrebet ”erhvervsdrivende” omfatter enhver, der udøver erhvervsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Begrebet skat

Skattekontrolloven anvender begrebet skat som en fællesbetegnelse for alle direkte og indirekte skatter, når det drejer som om udveksling af oplysninger med andre myndigheder.

I forbindelse med aftaler om udveksling af oplysninger med udlandet er denne brede definition nødvendig, da der er store forskelle fra land til land af beskatningsgrundlag og i opdeling mellem direkte og indirekte skatter.

Oplysningsbestemmelser i de internationale aftaler omfatter derfor alle former for skatter. Det samme er tilfældet for udveksling af oplysninger med andre myndigheder, hvor hjemlen for udveksling alene findes i skattekontrolloven.

Sammenhæng med anden lovgivning og forvaltningsretten

Anvendelse af skattekontrolloven hjemler til tvangsindgreb og skattekontrollovens oplysningspligter er reguleret af en lovgivning, der er fælles for den offentlige forvaltnings myndighedsudøvelse. Det vil sige, at skattekontrolloven skal administreres i samspil med følgende regelsæt:

  • Retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter)

  • EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

  • Bogføringsloven

Det er endvidere fremhævet i forarbejderne til skattekontrolloven, at Skatteforvaltningen skal anvende de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet ved brug af kontrolbeføjelserne. Se nærmere afsnit A.C.2.1.1.1.