Dato for udgivelse
08 Jun 2012 14:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 May 2012 14:11
SKM-nummer
SKM2012.357.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-1654-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Motorkøretøjer + Motor - Indregistrering og vægtafgift
Emneord
Varebil, privat, anvendelse, privatbenyttelsesafgiuft
Resumé

  
Sagen drejede sig om, hvorvidt en leaset varebil på gule plader, ud over at være benyttet erhvervsmæssigt i appellantens bodegavirksomhed til transport af drikkevarer, tillige var benyttet til privat kørsel af appellantens far med den følge, at appellanten alene var berettiget til at fradrage 1/3 af købsmomsen, jf. momslovens § 41, stk. 3, og at den anmeldte erhvervsmæssige status på bilen skulle ændres til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Skatteministeriet havde for landsretten frafaldet et anbringende om, at der efter momslovens § 41, stk. 3, påhvilede den afgiftspligtige virksomhed en bevisbyrde for, at det omhandlede køretøj udelukkende havde været anvendt til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer.

Landsretten fandt, at Skatteministeriet ikke havde løftet bevisbyrden for, at varebilen havde været anvendt privat. Landsretten lagde vægt på, at der ikke var fremkommet oplysninger i sagen, som gav grundlag for at tilsidesætte appellantens oplysninger om baggrunden for en konkret kørsel i bilen i forbindelse med SKATs kontrolbesøg, hvor appellantens far kom kørende i bilen. Endvidere fandt landsretten, at det ikke kunne lægges til grund, at appellantens far dagligt anvendte bilen til kørsel mellem hjemmet og bodegavirksomheden.

Skatteministeriet skulle derfor anerkende, at der ikke var grundlag for at ændre den anmeldte erhvervsmæssige anvendelse af den i sagen omhandlede varebil til privat og erhvervsmæssig anvendelse, og at appellanten kunne fradrage den fulde moms af lejeudgifterne af den omhandlede varebil.
  

Reference(r)
Momsloven § 41, stk. 3
Vægtafgiftsloven § 2, stk. 3, nr. 1
  
Henvisning
Momsvejledningen 2012-1 J.2.4.3
Henvisning
Den juridiske vejledning E.A.8.4.1
Henvisning

Den Juridiske vejledning D.A.11.6.3.3.1.1


Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Clara Trolle)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Hans-Jørgen Nymark Beck og Michael Ellehauge

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 14. juni 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1-308/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, principalt påstået indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende,

at

der ikke er grundlag for at pålægge H1 ved A at ændre den anmeldte erhvervsmæssige anvendelse af den i sagen omhandlede varebil til privat og erhvervsmæssig anvendelse med virkning fra den 1. december 2006,

   

at

der ikke er grundlag for at afkræve H1 ved A 13.709 kr. i fratrukket købsmoms af lejeudgifter til varebil for 2007, og

   

at

der ikke er grundlag for kun at give H1 ved A fradragsret for 1/3 af moms af lejeudgifter af den omhandlede varebil med virkning fra 1. januar 2008.

A har subsidiært påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han fortsat driver H1. Varebilen blev anskaffet til brug for indkøb til bodegaen. Det er for dyrt af få bryggerierne til at levere drikkevarer. Hans far, BA, var ofte med på indkøbsturene; det var han for hyggens skyld. Hverken han eller hans far har kørt privat i bilen. Bilen blev påkørt, mens den holdt ud for bodegaen. Han parkerede den herefter på en nærliggende offentlig parkeringsplads, men her fik han stjålet en nummerplade. Han valgte derfor at lade varebilen stå hos sin far. Han havde også en minibus. Han lod også bussen stå hos sin far, mens personbilen normalt holdt uden for bodegaen eller på den offentlige parkeringsplads. Grunden til, at hans far undtagelsesvis kørte i bilen den dag, hvor SKAT kom på kontrolbesøg, var netop på grund af kontrolbesøget. Han var blevet vækket af medarbejderne fra SKAT, og de var der fortsat ved 12-tiden, hvor bodegaen normalt åbner. Samtidig kunne han på grund af kontrolbesøget ikke overholde en aftale med købmanden om at hente øl inden kl. 12. Derfor ringede han efter sin far. Hans far havde nøgle til bilen, så han kunne flytte den, hvis eksempelvis viceværten forlangte det. Han havde ikke plads til båden eller bådtraileren inde i byen. Han bor over bodegaen.

Foreholdt at det af SKATs sagsfremstilling af 27. maj 2008 fremgår, at kontrolbesøget blev påbegyndt den 1. februar 2008 kl. 11.30, har appellanten forklaret, at han godt kunne have nået at hente bilen hos sin far og efterfølgende hente øl hos købmanden, inden bodegaen åbnede kl. 12. I dag holder varebilen på parkeringspladsen uden for bodegaen. Han har nu fået kørt yderligere et sidespejl af.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Skatteministeriet har for landsretten ikke gentaget anbringendet om, at der efter momslovens § 41, stk. 3, påhviler den afgiftspligtige virksomhed en bevisbyrde for, at det omhandlede køretøj udelukkende har været anvendt i virksomheden.

Landsrettens begrundelse og resultat

A og BA har begge forklaret, at anledningen til BAs kørsel den 1. februar 2008 fra sin bopæl til H1 var, at der den pågældende dag skulle indkøbes øl til bodegaen, og at A på grund af SKATs kontrolbesøg var forhindret i selv at afhente bilen.

Som begrundelse for, at varebilen - i lighed med As minibus og de to trailere - dagligt var placeret hos BA, har A angivet, at parkering ud for bodegaen og As bopæl var til gene for de øvrige forretninger og havde givet anledning til påkørsler af øvrig trafik.

Der er ikke fremkommet oplysninger i sagen, herunder i forbindelse med SKATs kontrolbesøg, der giver grundlag for at tilsidesætte oplysningerne om baggrunden for varebilens placering eller den konkrete kørsel.

Landsretten lægger derfor om formålet med kørslen den 1. februar 2008 til grund, at formålet ikke har været at transportere BA, men derimod bilen til bodegaen. Kørslen må herefter anses for sket i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Af de grunde, der er anført i byrettens dom, tiltræder landsretten, at det ikke kan lægges til grund, at BA dagligt kørte i varebilen fra sin bopæl til bodegaen. De omstændigheder, at BA havde nøgle til varebilen, der var egnet også til privat anvendelse, og i kraft af varebilens placering dagligt havde mulighed for at bruge varebilen, peger i retning af, at bilen har været anvendt også til virksomheden uvedkommende formål. Det er imidlertid ikke alene herved godtgjort, at bilen faktisk har været anvendt privat.

Da bilen derfor ikke kun delvist har været anvendt i virksomheden, jf. momslovens § 41, stk. 3, og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. § 2, stk. 3, tager landsretten As principale påstande til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 46.250 kr. Beløbet omfatter 1.250 kr. til retsafgift og 45.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er uden moms, da A er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende,

at

der ikke er grundlag for at pålægge H1 ved A at ændre den anmeldte erhvervsmæssige anvendelse af den i sagen omhandlede varebil til privat og erhvervsmæssig anvendelse med virkning fra den 1. december 2006,

   

at

der ikke er grundlag for at afkræve H1 ved A 13.709 kr. i fratrukket købsmoms af lejeudgifter til varebil for 2007, og

   

at

der ikke er grundlag for kun at give H1 ved A fradragsret for 1/3 af moms af lejeudgifter af den omhandlede varebil med virkning fra 1. januar 2008.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger for begge retter til A med 46.250 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter